2007/2 BTB 28 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 22. april Betænkning.

Relaterede dokumenter
2009/1 BTL 59 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december Betænkning.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj Betænkning. over

Folketingets sammensætning

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 24. maj Betænkning. over. [af Karsten Hønge (SF) og Christine Antorini (S) m.fl.

2007/2 BTB 47 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 20. maj Betænkning.

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler

Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december Tillægsbetænkning. over. [af undervisningsministeren (Tina Nedergaard)]

Betænkning. Forslag til lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. december udkast. (ÆF fra undervisningsministeren) Betænkning. over

2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december Betænkning.

2007/2 BTB 25 (Gældende) Udskriftsdato: 3. januar Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 9. april Betænkning. over

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

Socialudvalget L 117 Bilag 10 Offentligt

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

2010/1 BTL 71 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december Betænkning.

2012/1 BTL 103 (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. februar Betænkning.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) Til lovforslag nr. L 95 Folketinget

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Til lovforslag nr. L 223 Folketinget

Betænkning. Forslag til lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

2007/2 BTB 100 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni Betænkning.

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning. Forslag til finanslov for finansåret 2012

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

2009/1 BTL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 6. maj Betænkning.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven

2009/1 BTL 33 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juli Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 18. november Betænkning.

Betænkning. Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om leje og lov om leje af almene boliger

Betænkning. I. Forslag til lov om tjenesteydelser i det indre marked

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over

2008/1 BTL 57 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december Betænkning.

2008/1 BTL 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december Betænkning.

Betænkning. Forslag til lov om statstilskud til elintensive virksomheder

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. maj Betænkning. over. [af Martin Henriksen (DF) m.fl.]

Betænkning. Forslag til lov om ændring af adoptionsloven

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

2009/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 26. maj Betænkning.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v.

2. udkast. Betænkning

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. april udkast. Betænkning. over

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

2015/1 BTB 101 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 31. maj Betænkning.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. januar udkast. Betænkning. over

Betænkning. Betænkning afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 10. december over

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 4. juni Betænkning. over. [af Alex Ahrendtsen (DF), Flemming Damgaard Larsen (V) og Lars Barfoed (KF)]

2012/1 BTL 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning.

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts udkast. Betænkning. over

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

2014/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar Betænkning. over. (Forenkling af ordningen vedrørende statens voksenuddannelsesstøtte)

2013/1 BTL 165 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Betænkning 1. Ændringsforslag 2. Udvalgsarbejdet

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

2012/1 BTL 113 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar Betænkning. over. [af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)]

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

2010/1 BTL 125 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar Betænkning afgivet af Socialudvalget den 3. marts Betænkning.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

2009/1 BTL 30 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Betænkning afgivet af Retsudvalget den 26. november Betænkning.

2007/2 BTL 51 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 7. februar Betænkning.

Betænkning. Forslag til lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Erhvervsudvalget L 122 Bilag 7, L 123 Bilag 7 Offentligt

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. januar Betænkning. over

over [af Soren Smdergaard (EL) m.fl.]

Betænkning. Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark

Betænkning. Forslag til lov om kommunal fjernkøling

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 20. maj Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts Betænkning. over

Skatteudvalget L Bilag 12 Offentlig. Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december udkast. Tillægsbetænkning.

Betænkning. Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af momssatsen for overnatninger på hoteller og lignende etablissementer

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december Betænkning. over

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder og visse andre love

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning. over

2013/1 BTL 3 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni Betænkning. over. [af klima-, energi- og bygningsministeren Martin Lidegaard]

Betænkning. Forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold

Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social service

Betænkning. Forslag til postlov

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om social pension

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

2008/1 BTL 100 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 10. marts Betænkning.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget

Retsudvalget L Bilag 7 Offentligt. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj Betænkning. over

Betænkning. Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

Transkript:

2007/2 BTB 28 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 22. april 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om frihed til eksamensformer, herunder gruppeprøver, i uddannelsessystemet samt udvikling af eksamensformer [af Christine Antorini (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Marianne Jelved (RV), Malou Aamund (NY) og Per Clausen (EL) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. december 2007 og var til 1. behandling den 18. januar 2008. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 5 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes var herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling. Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse ved 2. behandling. Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at begrebet gruppeprøve dækker over prøveformer, hvor flere eksaminander eksamineres samtidig, eller hvor der bedømmes et produkt eller en proces, der er udarbejdet eller udført af flere eksaminander i fællesskab, uden at det kan afgøres, hvilke dele den enkelte eksaminand er ansvarlig for. V, DF og KF konstaterer ligeledes, som det også fremgår af Undervisningsministerens svar på spørgsmål 1, at der før regeringens afskaffelse af gruppeprøver ikke var noget krav om, at bedømmelsesgrundlaget skulle individualiseres. På den baggrund skulle bedømmelsen af den enkelte eksaminand altså være individuel, men kunne de facto foretages på grundlag af en rapport udarbejdet af flere studerende. I modsætning til forslagsstillerne bag beslutningsforslaget er V, DF og KF af den opfattelse, at eksaminander skal bedømmes på grundlag af egne præstationer, således at eksamensbeviset tilhører den enkelte studerende frem for en gruppe. På den baggrund mener V, DF og KF fortsat, at prøveformerne i det danske uddannelsessystem skal tilrettelægges på en sådan måde, at de giver det mest retvisende billede af den enkelte studerendes viden og kompetencer. 1

V, DF og KF konstaterer, at forslagsstillerne bag B 28 ønsker fastholdt, som i de hidtidige eksamensog prøvebekendtgørelser, at der gives individuel karakter uanset prøveform. I forlængelse heraf bemærker flertallet imod beslutningsforslaget, at Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2005 lavede en brugeranalyse af prøver og eksaminer, hvori det ved at sammenholde tabel 8 på side 11, tabel 29 på side 24 og tabel 51 på side 38 fremgår, at både studerende, aftagerinstitutioner og virksomheder vurderer, at gruppeprøver er den prøveform, der dårligst afspejler de generelle faglige kompetencer. V, DF og KF bemærker endvidere, at den seneste undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at et markant flertal blandt de studerende vurderer, at gruppeeksamen i højere grad synes at give anledning til, at flere får en bedre karakter end fortjent. Undersøgelsen viser endvidere, at censorerne er af den opfattelse, at det i en individuel eksamenssituation fremgår tydeligere, hvem der er gået forrest i gruppearbejdet. Dette bekræfter antagelsen hos V, DF og KF om, at gruppeprøver begrænser muligheden for en individuel bedømmelse i en sådan grad, at ønsket om en individuel karakter, uanset prøveform, ikke er forenelig med ønsket om at genindføre gruppeeksamen. På den baggrund afvises beslutningsforslaget. V, DF og KF er ikke imod gruppearbejde. Tværtimod finder V, DF og KF, at gruppearbejde og det at lære at samarbejde er et vigtigt element i uddannelser rettet mod det moderne arbejdsmarked, hvor man forventer, at medarbejderne både kan arbejde sammen og selvstændigt. På den baggrund konstaterer V, DF og KF også, at man fortsat i dag kan: Skrive og samarbejde omkring et konkret projekt eller en eksamensopgave, anvende gruppearbejde i undervisningen, eksamineres i en grupperapport og anvende gruppeprøver, hvis det er nødvendigt for at dokumentere opfyldelsen af fagets mål. Derudover kan man som studerende forberede sig til eksamen sammen, i det omfang man ønsker og finder behov herfor. V, DF og KF opfordrer undervisningsministeren til at kortlægge spørgsmålet om, hvorvidt overgangen til individuel eksamination fører til større differentiering i bedømmelsen end ved en gruppeeksamination. S s, SF s, RV s og EL s medlemmer af udvalget konstaterer, at der ikke længere er ét eneste sagligt argument fra regeringen i forhold til at fastholde forbuddet mod gruppeeksamen. Således har en række politikere fra især Venstre helt i overensstemmelse med alle tilkendegivelserne fra erhvervsorganisationer, uddannelsesorganisationer m.v. kritiseret forbuddet for at være gammeldags og helt ude af trit med den vifte af forskellige og moderne prøveformer, der bør være i det danske uddannelsessystem. Som svarene fra undervisningsministeren viser, har misforståelserne med hensyn til at kunne give kollektive karakterer m.v. intet på sig. F.eks. fremgår det af svar på spørgsmål 1:»Før regeringens afskaffelse af gruppeprøver skulle der som hovedregel foretages individuel bedømmelse ved alle prøver, også ved gruppeprøver.«alle studerende var derfor også før regeringens forbud sikret en individuel bedømmelse bortset fra de få tilfælde, hvor det er meningsløst, som f.eks. ved bedømmelse af kor og orkestre ved Musikkonservatoriet, som ministeren selv har nævnt. Regeringen mener, den nu har blødt op på forbuddet om gruppeeksamen, ved at de studerende gerne må skrive en gruppeopgave. Men den må ikke indgå i bedømmelsen, med mindre det fremgår,»hvilke dele af opgaven hver enkelt elev/studerende er ansvarlig for«, som det fremgår fra ministerens svar på spørgsmål 2. Men sådan foregår et gruppearbejde jo ikke. Hvis man kan sætte navn på hvert enkelt afsnit, burde opgaven dumpes som en gruppeopgave. Det er jo netop summen af den fælles faglige indsats, der viser værdien af opgaven. Præcis som ethvert projektarbejde fungerer i enhver moderne virksomhed ude i den virkelighed, hvor de unge efterfølgende skal arbejde. S, SF, RV og EL opfordrer politikerne fra de borgerlige partier, der har tilkendegivet, at forbuddet mod gruppeeksamen er meningsløst og gammeldags, til at stemme for beslutningsforslaget. Beslutningsforslaget vil stadig give fuld frihed til valg af en vifte af eksamensformer, og beslutningsforslaget vil stadig fastholde, at de unge får individuelle karakterer, selv om de går op til gruppeeksamen. Da Ny Alliance, flere løsgængere og en række politikere fra de øvrige partier har tilkendegivet, at man støtter gruppeeksamen, kan forbuddet ophæves ved 2. behandling, hvor der de facto er et flertal mod regeringen. Derfor har S, SF, RV og EL bedt om, at clearingerne bliver ophævet ved afstemningen, så alle personligt kan stå til ansvar for, om de støtter friheden til at vælge eksamensformer eller ej. 2

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Sophie Løhde (V) Britta Schall Holberg (V) Rikke Hvilshøj (V) Anne Mette Winther Christiansen (V) Troels Christensen (V) Martin Henriksen (DF) nfmd. Marlene Harpsøe (DF) Charlotte Dyremose (KF) fmd. Malou Aamund (V) Christine Antorini (S) Carsten Hansen (S) Kim Mortensen (S) Julie Rademacher (S) Pernille Vigsø Bagge (SF) Nanna Westerby (SF) Marianne Jelved (RV) Johanne Schmidt Nielsen (EL) Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Ny Alliance (NY) 3 Socialdemokratiet (S) 45 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Dansk Folkeparti (DF) 25 Siumut (SIU) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 23 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 17 Sambandsflokkurin (SP) 1 Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne 2 Enhedslisten (EL) 4 (UFG) 3

Oversigt over bilag vedrørende B 28 Bilag 1 Bilagsnr. Titel 1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 2 Endelig tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 3 1. udkast til betænkning 4 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 28 Spm.nr. Titel 1 Spm., om der i medfør af de tidligere regler vedrørende gruppeeksamen var mulighed for en kollektiv karakter til hele gruppen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om orientering om de nye regler for karaktergivning, når en gruppeopgave indgår ved mundtlig eksamen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm., om en opgave er en gruppeopgave, hvis det er opgivet, hvem der har skrevet hvert afsnit, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm., om de nedsatte udvalg om frie eksamensformer ikke må foreslå mulighed for gruppeeksamen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om vejledning om brug af gruppearbejde i eksamensforberedelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 4

Bilag 2 Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå Spørgsmål 1-4 og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S. Spørgsmål 5 og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, DF og KF. Spørgsmål 1: Vil ministeren orientere udvalget om de oprindelige regler vedrørende karaktergivning ved gruppeprøve, herunder om karakterer kunne gives kollektivt til gruppen, eller om det var individuelle karakterer til gruppens medlemmer også ved gruppeprøve? Før regeringens afskaffelse af gruppeprøver skulle der som hovedregel foretages individuel bedømmelse ved alle prøver, også ved gruppeprøver. På Videnskabsministeriets område kunne én prøve i uddannelsen aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Det tilføjes, at der ikke gjaldt noget krav om, at bedømmelsesgrundlaget skulle individualiseres. Selvom bedømmelsen skulle være individuel, kunne den altså foretages på grundlag af en fælles rapport. Spørgsmål 2: Vil ministeren orientere udvalget om de nye regler for karaktergivning, når en gruppeopgave skal indgå i bedømmelsen til en mundtlig eksamen? Hvis gruppeopgaven skal indgå direkte i den individuelle karakter, skal det fremgå, hvilke dele af opgaven hver enkelt elev/studerende er ansvarlig for. Hvis gruppeopgaven er et fælles produkt, kan den danne grundlag for en efterfølgende individuel mundtlig eksamination, og derved vil kvaliteten af opgaven naturligvis indgå indirekte i bedømmelsen. Spørgsmål 3: Mener ministeren, at en opgave kan karakteriseres som en gruppeopgave, hvis det er muligt at opgive afsnit for afsnit med navn på den, der har skrevet afsnittet? Om opgaven kan karakteriseres som en gruppeopgave må afhænge af, hvordan den er fremkommet. Hvis for eksempel dispositionen eller skitser til indholdet af de enkelte kapitler er blevet fastlagt ved gruppedrøftelser, vil jeg karakterisere opgaven som en gruppeopgave. Det tilføjes, at spørgsmålet om, hvorvidt en opgave kan karakteriseres som en gruppeopgave er et andet spørgsmål, end spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en gruppeprøve Spørgsmål 4: Vil ministeren oplyse, om det af regeringen nedsatte udvalg om frie eksamensformer har fået i opdrag ikke at foreslå mulighed for gruppeeksamen? Jeg har nedsat udvalget med et kommissorium, som respekterer de beslutninger om prøve- og eksamenssystemet, regeringen har truffet, herunder beslutningen om, hvornår gruppeprøver kan anvendes. Det fremgår ikke af kommissoriet, at gruppen ikke må stille forslag om gruppeprøver. 5

Spørgsmål 5: Agter ministeren at vejlede uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med brug af gruppearbejde i forberedelsen til eksamen? På baggrund af de synspunkter, der blev fremført ved 1. behandlingen af dette beslutningsforslag, finder jeg det nødvendigt at vejlede uddannelsesinstitutionerne om, hvad afskaffelsen af gruppeprøver betyder ikke mindst, at det fortsat er muligt at anvende gruppearbejde. Jeg vil derfor understrege følgende over for uddannelsesinstitutionerne: Det er stadig muligt at anvende gruppearbejde i undervisningen eller som forberedelse til eksamen, og der kan stadig eksamineres i grupperapporter eller eksamensrapporter, som er skrevet af flere elever/ studerende i fællesskab. Gruppeprøver kan stadig anvendes, hvis evnen til at samarbejde eller tilsvarende indgår som en væsentlig del af de faglige mål og kompetencer. For eksempel anvendes der på Undervisningsministeriets område fortsat gruppeprøver i hjemkundskab i grundskolen, i musik i de gymnasiale uddannelser og i uddannelsen som lærer i folkeskolen samt i uddannelsen til industrioperatør, procesoperatør og teater- og udstillingstekniker. På Videnskabsministeriets område anvendes gruppeprøver for eksempel i uddannelserne i Idræt, Musikvidenskab og i faget Forhandlingsteori- og træning på uddannelsen i International Erhvervskommunikation. Derudover kan jeg oplyse, at jeg har nedsat en arbejdsgruppe, der kommer med forslag til alternative prøveformer i grundskolen. Arbejdsgruppen, der er ved at færdiggøre sin rapport, har oplyst mig om, at den vil stille forslag om, at der ved synopsisprøven i mundtlig dansk gives mulighed for, at synopsen udarbejdes i grupper. Arbejdsgruppen vil endvidere foreslå, at danskprøven i skriftlig fremstilling kan indledes med en samtalerunde på 30 minutter, hvor grupper på 2-4 elever drøfter opgavernes ordlyd, krav, genrer osv. forud for udarbejdelsen af den individuelle besvarelse. Derudover vil arbejdsgruppen foreslå, at forberedelsen til den mundtlige prøve i engelsk kan foregå i grupper af 2-4 elever, der i fællesskab udarbejder den disposition, som er grundlaget for den mundtlige eksamination. Endelig vil arbejdsgruppen foreslå, at der gives mulighed for, at eleverne kan forberede sig i grupper til den mundtlige/praktiske prøve i fysik/kemi, herunder at den praktiske del af prøven kan gennemføres i grupper. Alle de nævnte forslag fra arbejdsgruppen er eksempler på prøveformer, der ikke er berørt af afskaffelsen af gruppeprøver. 6