Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan

Relaterede dokumenter
Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 25 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 23 til Spildevandsplan

Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum

Spildevandsplan Tillæg nr. 14 Separering af kloak i Viuf. By- og Udviklingsforvaltningen. Natur og vand. Maj 2011

Tillæg nr. 19 til Spildevandsplan

Spildevandsplan Tillæg nr. 11. Lokalplan Boliger i høm

2. tillæg til Spildevandsplan Sommerhusområder i Boderne og Sømarken

Nyt kloakopland - Lille Valby Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan

Gribskov Kommune. Tillæg nr. 4 til Gribskov kommunes spildevandsplan. Nye oplande RGL03SN og RGL04SN i Rågeleje-Udsholt. Udkast 10.

Forslag til Tillæg nr. 8 til Spildevandsplan Østervang - Gørslev

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Slagelse Kommune Spildevandsplan Tillæg 6 - kloakering af Bildsø Strand Kalundborg Sorø Slagelse Korsør Næstved Skælskør

Spildevandsplan Hørsholm Kommune. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1,

Tillæg nr. 2 til Kalundborg Kommune Spildevandsplan

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan LAR i Lidemark

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Spildevandsplan

Spildevandsplan Tillæg nr. 19. Separering af spildevand og regnvand. - i boligområdet ved Rønnealle mv. Indholdsfortegnelse

Tillæg nr Spildevandsplan Hørsholm Kommune - Udkast. Kloakseparering i eksisterende kloakopland B1,

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 7 til spildevandsplan for Odder Kommune Ondrup. Indholdsfortegnelse

Spildevandsplan

Nedlæggelse af Ågerup Renseanlæg Spildevandsplantillæg nr. 8. Forslag

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Tillæg nr. 10 til spildevandsplan for Odder Kommune

Tillæg 3 til Spildevandsplan :

Tillæg nr. 4 Separering af kloak i Jordrup og Fynslund Spildevandsplan

Notat. Tillæg til Spildevandsplan Omhandlende: Teknik & Miljø Industrimiljø & Affald. - Erhvervsområdet Andrup Vest.

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune

Spildevandsplan

Transkript:

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Korning

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold i Korning... 3 5. Arealer og grundejere der berøres af tillægget... 4 6. Recipientforhold... 6 7. Økonomi og tidsplan... 6 8. Miljøvurdering... 6 9. Ikrafttræden... 6 Bilag Bilag 1: Kort over kloakopland K01 Bilag 2: Kort over ny plan for kloakoplande i Korning Bilag 3: Kort over placering af bassin samt udvidelse af eksisterende bassin Bilag 4: Ejendomme, der skal separere eget kloaksystem 2

1. Indledning Dette tillæg til spildevandsplanen er udarbejdet for at danne plangrundlag for separering af kloaksystemet i Korning og etablering af regnvandsbassin. Området der skal separeres er identisk med den gældende spildevandsplans opland K01 der har status fælleskloakeret. Kloakopland K01 vil med dette tillæg være planlagt separatkloakeret. Separering af kloaksystemet i Korning har ikke hidtil været planlagt. Kloakken i Korning er dog nedslidt, og der foretages jævnligt reparationer. I forbindelse med en planlagt renovering af fortove i Korning langs Korningvej, vil det være naturligt at renovere kloakken og i den forbindelse separere spildevand og regnvand. Separeringen af kloaksystemet i Korning vil blive foretaget i etaper over en årrække, begyndende med Korningvej. Den videre separering vil blive indpasset med andet anlægsarbejde, og prioriteret efter renoveringsbehov. Som udgangspunkt vil det derfor være hele K01, der skal separeres, men tidshorisonten vil være længere for nogle områder. Der vil være miljøgevinst efter hver enkel etape, da det sikres at det fraseparerede regnvand ledes til recipient via forsinkelsesbassin uden om renseanlægget, hvilket vil medføre reduceret overløb af opblandet spildevand til Korning Bæk. På sigt åbner separeringen mulighed for at nedlægge Korning Renseanlæg og pumpe spildevandet til et større og mere effektivt renseanlæg. 2. Lovgrundlag Følgende er lovgrundlag for nærværende tillæg: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af 26/06 2010 32 om spildevandsplaner Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 11/12 2007 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bekendtgørelse af lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer nr. 936 af 24. september 2009 3. Plangrundlag Hedensted Kommunes spildevandsplan 2008-2015. 4. Spildevandsforhold i Korning 4.1 Status Kloakopland K01 udgør ca. 21,6 ha og størstedelen ligger i byzone. Størstedelen af området er i Kommuneplan 2009 udlagt til boligområde. K01 er i dag fælleskloakeret. Spildevand og regnvand ledes samlet til pumpestation ved Korningvej

75 hvorfra det pumpes ca. 1,5 km til rensning på Korning Renseanlæg ved Korning Tange. Her renses spildevandet inden det udledes til Korning Bæk. Ved pumpestationen er etableret et overløbsbygværk hvorfra der ledes opblandet spildevand til Korning Bæk ved kraftige regnskyl. To mindre område i Korning er separatkloakeret og et enkelt område er spildevandskloakeret. 4.2 Plan Ved en separering af kloaksystemet i Korning vil regnvandet blive ledt i separat ledning til regnvandsbassin hvor der vil ske en bundfældning af sedimenter i regnvandet inden det ledes til Korning Bæk. Der etableres et nyt regnvandsbassin, og et eksisterende regnvandsbassin er allerede planlagt udvidet. Der skal søges udledningstilladelse samt landzonetilladelse til regnvandsbassinet ved Hedensted Kommune, Natur & Miljø. Når område K01 er separeret, kan overløbet med opblandet spildevand nedlægges. Spildevandet vil fortsat blive ledt til eksisterende pumpestation, hvorfra det pumpes til Korning Renseanlæg. Her renses spildevandet inden det udledes til Korning Bæk. Bilag 1 viser afgrænsning af kloakopland K01 med de ejendomme der berøres af dette tillæg. Bilag 2 viser spildevandsplanen for Korning ved vedtagelse af dette tillæg. Bilag 3 viser placering af regnvandsbassin samt den allerede planlagte udvidelse af et eksisterende bassin. 5. Arealer og grundejere der berøres af tillægget 5.1 Generelt Sikring af rettighed til etablering og efterfølgende inspektion af ledninger, bassiner og andre nødvendige anlæg sker gennem frivillig aftale eller ved ekspropriation med hjemmel i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 58 samt bestemmelserne i 45 og 47-49 i lov om offentlige veje. Lodsejerne sikres mulighed for at komme med kommentarer, forslag og/eller indsigelse mod den foreslåede ledningsføring, placering af brønde m.v. I samme forbindelse aftales beløb for erstatning for arealerhvervelse, adgangsrettigheder, gener o.l.

Under anlæggelse af ledningssystemet må lodsejere tåle gener i forbindelse med gravearbejderne. Hvor det er nødvendigt at placere kloaksystemet (ledninger, brønde) uden for offentligt vejareal tinglyses anlægget på den pågældende ejendom med adgangsret til drift, vedligeholdelse samt fornyelse. Endvidere kræver etablering af regnvandsbassin forholdsvis store arealer. Ledningstracé og arealer til regnvandsbassin fastsættes endeligt i forbindelse med detailprojekteringen. 5.2 Lodsejere der berøres af lednings- og/ eller bassinanlæg Etablering af hovedkloak og regnvandsbassin samt sikring af adgangsrettigheder og evt. opkøb af arealer medfører at følgende matrikler bliver berørt: Matrikel nr. Ejerlav 4p 4q 18a 18z Tabel 5.1 Liste over matrikler der berøres af lednings-/ bassinarbejder. Lodsejerne vil blive nærmere informeret om detaljer i projektet, når disse foreligger. 5.3 Ejendomme som skal separeres Separering af kloaksystemet i Korning vil blive foretaget i etaper over en årrække, hvorfor ikke alle grundejere skal separere kloaksystemet på samme tid. Efter gennemført separering af én etape har de enkelte grundejere en frist på mindst 6 mdr. til at separere kloaksystemet på egen grund og tilslutte regn- og spildevandsledninger til de nye regn- og spildevandsstik, som etableres i skel. Fristen for separering på egen grund meddeles i et påbud fra Hedensted Kommune. Hedensted Kommune vil ofte tillade nedsivning af tag- og overfladevand på egen grund. Den enkelte grundejer skal ansøge herom ved Hedensted Kommune, Natur & Miljø. De ejendomme, som skal separere eget kloaksystem fremgår af bilag 4.

6. Recipientforhold Ved en separering af kloaksystemet i Korning vil overløb af opblandet spildevand til Korning Bæk blive fjernet. Dette vil lokalt være en gevinst for de småsøer, der er på vandløbet, idet næringsstoffer fra spildevand bidrager til forurening af søerne. Korning Bæk leder via Ølsted Å og Bygholm Å til Bygholm Sø, hvor der også vil være en positiv effekt. Korning Bæk er udlagt til klimahåndteringsområde i kommuneplanen. Ved en separering af kloaksystemet vil udledning af regnvandet blive flyttet ca. 2 km op ad Korning Bæk. Denne strækning er i forvejen belastet af meget vand. Det er dog kommunens vurdering at vandløbet kan håndtere den ekstra tilledte vandmængde hvis der stilles krav om forsinkelse i udledningstilladelsen. 7. Økonomi og tidsplan Udgifter til separering af regn- og spildevand inde på de enkelte ejendomme afholdes af grundejer. Udgifter til etablering og drift af hovedkloak for regn- og spildevand samt forsinkelsesbassin afholdes af Hedensted Spildevand A/S. Der er på nuværende tidspunkt ikke lavet et estimat af omkostningerne. Projektet forventes gennemført over en længere årrække. 8. Miljøvurdering Der er foretaget screening af spildevandsplantillægget. I screeningen er det vurderet, hvorvidt tillægget har væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen viser, at miljøpåvirkningen fra dette spildevandsplantillæg ikke er væsentlig. Der er således ikke krav om udarbejdelse af en miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven. 9. Ikrafttræden Dette til tillæg til spildevandsplanen er endelig vedtaget af Byrådet den 20. juni 2012og offentliggøres efter reglerne herom i spildevandsbekendtgørelsens 6. Kirsten Terkilsen Borgmester Jesper Tyrring Møller Kommunaldirektør Forslaget til tillæg nr. 10 til spildevandsplanen er i henhold til spildevandsbekendtgørelsens 6 offentligjort i perioden fra den 8. februar 2012 til den 4. april 2012

Bilag 1: Kort over kloakopland K01

Bilag 2: Kort over ny plan for kloakoplande i Korning

Bilag 3: Kort over placering af bassin samt udvidelse af eksisterende bassin

Bilag 4: Ejendomme, der skal separere eget kloaksystem Matrikel Ejerlav del af 3a 3f 3g 4ag 4ah 4ai 4ak 4al 4d 14a 15a 15c 16a 34h 39a 39g 39h 55 1b 1c 4ad 5k 5l 5m 16e 17b 17d 18d 26b 26c 27b 6b 6l 7d 7y 20a 20aa 20ab 20ac 20ad 20ae 20af 20ag 20ah 20ai 20d

20i 20k 20l 20m 20n 20p 20q 20r 20s 20t 20u 20y 20z 20æ 20ø 42a 42e 42f 43a 6b 7k 7l 7m 7p 7q 7r 7s 7t 7u 18c 18g 18k 18l 18o 20g 20h 1a 4aa 4b 4p 4q 4r 4t 4u 4y 4z 4ø 14l 14o

14q 18m 18n 14aa 14ac 14ae 14af 14at 14bm 14by 14k 14r 14s 14t 14u 14v 14x 14y 14z 14ah 14ai 14ak 14al 14am 14an 14ao 14ap 14aq 14au 14av 14ax 14ay 14az 14aæ 14aø 14ba 14bb 14bc 14bd 14be 14bg 14bp 14bq 14æ 14ø 39d del af 44a