Bilag i energihandlingsplan for Finansministeriet 2007
Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Finansministeriets forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag side 9 BILAG 4. Håndbog i energirigtigt indkøb side 14 BILAG 5. Energimærke for 2005 side 26 BILAG 6. Generelle oplysninger om institutionen side 36 Side 2/36
Bilag 1. Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst er de paragraffer i cirkulæret, der har direkte indflydelse på handlingsplanens udformning samt den energieffektivisering, der skal udføres hos Finansministeriet på baggrund af handlingsplanen. Sidst i afsnittet er AD $10, som er et udsnit fra vejledningen til cirkulæret. 1. Cirkulærets formål er at begrænse statens energi- og vandforbrug ved at fremme energieffektive indkøb og energieffektiv adfærd i statens institutioner samt at sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer. 3. Cirkulæret omfatter alle former for forbrug af el, varme og vand tilknyttet til en statslig institution, herunder både energi- og vandforbrug til bygningers drift og energi- og vandforbrug til andre aktiviteter i tilknytning til institutionen. 4. Statslige institutioner skal udvise energieffektiv adfærd med henblik på ar reducere institutionens samlede energiforbrug. 5. Statslige institutioner skal købe energieffektive produkter, medmindre de kan begrunde, at sådanne produkter ikke lever op til væsentlige krav med hensyn til funktion, kvalitet, miljø og omkostningseffektivitet. Stk. 2. Følgende produkter anses umiddelbart som energieffektive 1) Produkter, der opfylder kravene i Elsparefondens indkøbsvejledning. 2) Produkter med energimærke A i henhold til den Europæiske Unions energimærkningsdirektiver for husholdningsapparater m.v. For kølemøbler (køl/frys) dog energimærke A+ eller A++ 3) Produkter, der er optaget på elnet-, naturgas- og fjernvarmeselskabernes eller andres positivlister over energieffektive produkter, og som der henvises til på Elsparefondens hjemmeside. 4) Produkter, der er omfattet af andre ordninger til synliggørelse af energieffektive produkter, og som der henvises til på Elsparefondens hjemmeside. 7. Alle statslige institutioner skal have en energiansvarlig person (EP), som skal samarbejde med ministerområdets energiansvarlige, koordinerende kontaktperson om gennemførslen af cirkulærets bestemmelser. Den energiansvarlige person skal herunder følge udviklingen i institutionens varme-, el- og vandforbrug, f.eks. på www.se-elforbrug.sparel.dk eller ved jævnlig aflæsning af varme-, el- og vandmålere. 9. Statslige institutioner med et elforbrug på over 100.000 kwh pr. år skal synliggøre elforbruget ved en løbende registrering af elforbruget på Internettet på www.se-elforbrug.sparel.dk. 11. Statslige institutioner, der lejer som ejer eller lejer eller på anden måde har ansvaret for drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder tekniske anlæg i bygninger, skal sikre, at drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. 16. Statslige institutioner, der har fået udarbejdet energimærkning af bygninger, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside. Stk. 2. Statslige institutioner, der har fået udarbejdet en rådgivningsrapport fra et elnet-, naturgas- eller fjernvarmeselskab, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside. AD 10. Energistyrelsen udsender en særskilt vejledning vedrørende gennemførelse af rentable energibesparelser, der er anbefalet i energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år. Side 3/36
Vejledning til 10 i cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner I bilag 1 til Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner af 19. april 2005 findes en vejledning til cirkulæret. Vejledningen omfatter ikke cirkulærets 10. I det følgende findes vejledningen til 10. Uddybning af Ad 10 Statslige institutioner skal gennemføre de rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger (indtil 1. januar 2006 Energiledelse i store ejendomme, ELO henholdsvis Energimærkning af små ejendomme), og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år og derunder, med mindre det kan dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod projektets gennemførelse. Kravet vedrører alene energibesparelsesprojekter, der i energimærkningen af bygninger er anbefalet som forslag til energibesparelser her og nu. I energimærkningen er for hvert energibesparelsesprojekt blandt andet anført en skønnet investering, en skønnet besparelse samt tilbagebetalingstid. Hvis et energibesparelsesprojekt med en tilbagebetalingstid på indtil 5 år ikke udføres, skal det kunne dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod gennemførelsen. Det kan være, at indhentede tilbud på udførelse af projektet viser, at investeringen er større end skønnet i energimærkningen. Hvis den forøgede investering bevirker, at tilbagebetalingstiden overskrider 5 år, kan det tale imod gennemførelse af projektet. Det er en forudsætning, at tilbud er indhentet fra firmaer, som må formodes, at kunne levere den ønskede ydelse til den lavest mulige pris. Såfremt tilbuddet omfatter ydelser ud over et energibesparelsesprojekt, skal det samlede tilbud opgøres på delydelser, således at økonomien for energibesparelsesprojektet kan opgøres. Hvis den statslige institution ikke finder, at den af konsulenten anslåede besparelse er realistisk eller at gennemførelse af projektet strider mod restriktioner på ejendommen, fx tinglyste lokalplaner og andre servitutter, bør dette drøftes med konsulenten med henblik på en vurdering af, om energimærkningsrapporten skal revideres. Kan enighed ikke opnås, er der mulighed for, at spørgsmålet om rigtigheden af energimærkningen indbringes for den relevante ankeinstans i forbindelse med energimærkning. Det er indtil 1. januar 2006 registreringsudvalgene for energimærkning af henholdsvis store og små ejendomme og efter 1. januar 2006 Energistyrelsen. Andre væsentlige forhold, som kan tale imod et projekts gennemførelse, kan være beslutninger om fraflytning af ejendommen eller nedrivning af ejendommen inden investeringen er tilbagebetalt. Tilsvarende kan beslutninger om ombygning eller ændret anvendelse af ejendommen, der afgørende ændrer grundlaget for energibesparelsesprojektet, tale imod gennemførelse. Energibesparelsesprojekter skal gennemføres inden for et tidsrum af fire år efter udfærdigelsen af energimærkningen af ejendommen. Energibesparelsesprojekter i energimærkning, som var gyldig ved cirkulærets ikrafttræden den 27. april 2005, skal være gennemført senest den 26. april 2009, hvis tilbagebetalingstiden er indtil 5 år. Fristen for gennemførelse af et energibesparelsesprojekt, som ikke er nævnt i en gyldig energimærkning, der forelå den 27. april 2005, regnes fra datoen for den første energimærkning, hvor projektet er nævnt. Omtale af samme energibesparelsesprojekt i efterfølgende energimærkninger medfører ikke ændring af fristen. Såfremt der er truffet en beslutning, der indebærer, at der skal udføres en konkret ombygning eller renovering af en bygning umiddelbart efter udløbet af 4 års fristen, og det vil reducere investeringen i et energibesparelsesprojekt væsentligt, at det udføres samtidigt, kan det tale for at projektet udskydes til udførelse samtidig med den besluttede ombygning eller renovering. Energistyrelsen, den 29. juni 2005 Ib Larsen Side 4/36
Bilag 2. Finansministeriets forbrug Elforbrug I Figur 1 ses elforbruget for Finansministeriet fra og med 2003. Finansministeriet 500.000 480.000 460.000 Elforbrug kwh/år 440.000 420.000 400.000 380.000 360.000 340.000 2003 2004 2005 2006 Figur 1. Årsforbruget for el for Finansministeriet. Elforbruget steg fra 2004 til 2005 med 16,5 % og fra 2005 til 2006 med 2,5 %. Tabel 1. Elforbruget fra 2004 Forbrug kwh/år % ændring 2004 397.057 2005 462.630 16,5 % 2006 474.398 2,5 % De følgende to figurer viser elforbruget for en uge i henholdsvis august 2006 (sommersituation) og januar 2007 (vintersituation). Kurverne viser elforbruget for Slotsholmsgade 2-4 og for Slotsholmsgade 6 hver for sig og summeret. Side 5/36
Finansministeriet 120 100 80 Elforbrug kwh/time 60 40 20 0 07-08-2006 08-08-2006 09-08-2006 10-08-2006 11-08-2006 12-08-2006 13-08-2006 14-08-2006 Måler i nr. 4 Måler i nr. 6 Total Figur 2. Elforbruget pr. time for uge i august 2006 for Finansministeriet. Finansministeriet 140 120 100 Elforbrug kwh/time 80 60 40 20 0 22-01-2007 23-01-2007 24-01-2007 25-01-2007 26-01-2007 27-01-2007 28-01-2007 Måler i nr. 4 Måler i nr. 6 Total Figur 3. Elforbruget pr. time for uge i januar 2007 for Finansministeriet. Spidsbelastningen ligger en smule højere for vintersituationen, tilsvarende for grundlastforbruget, som ligger omkring 14 kw på hverdag og 12 kw i weekender. Side 6/36
Vandforbrug I figur 4 ses vandforbruget Finansministeriet 2000 1800 1600 1400 Vandforbrug m 3 /år 1200 1000 800 600 400 200 0 2003 2004 2005 2006 Figur 4. Årsforbruget for vand for Finansministeriet Vandforbruget er faldet fra 2003 til 2004, men er efter stigninger i 2005 og 2006 tilbage på samme niveau, se også tabel 3. Tabel 2. Vandforbrug fra 2004 Forbrug m 3 /år % ændring 2003 1804 2004 1427-20,9 % 2005 1613 13,0 % 2006 1798 11,5 % Side 7/36
Varmeforbrug I Figur 5 ses varmeforbruget for Finansministeriet fra og med 2003. Finansministeriet 1200 1150 1100 Varmeforbrug MWh/år 1050 1000 950 900 850 2003 2004 2005 2006 Figur 5. Årsforbruget for varme for Finansministeriet Varmeforbruget er faldet fra 2003 til 2004 og 2005, men er i 2006 steget igen, dog ikke til samme niveau som 2003, se også tabel 4. Tabel 3. Det klimakorrigerede varmeforbrug fra 2003 Forbrug MWh/år % ændring 2003 1183 2004 1006-15,0 % 2005 993-1,3 % 2006 1119 12,7 % Side 8/36
Bilag 3. Tekniske besparelsestiltag Energimærkningen skal ifølge cirkulæret indgå i denne handlingsplan. For Slotsholmsgade 2-6 findes Energimærke 2005. Energimærket kan findes i bilag 5. De tekniske indgreb i handlingsplanen kan ifølge cirkulæret strække sig over fire år, men i denne handlingsplan er tiltagene forholdsvis enkle og tilbagebetalingstiderne korte, så de fleste forslag er taget med det første år og en enkelt med lidt længere tilbagebetalingstid i det andet år. Den del af handlingsplanen, der omhandler de energieffektive indkøb og energirigtig adfærd, skal selvfølgelig følges fremadrettet. Som nævnt i vejledningen til cirkulæret i afsnit 1, AD 10 er kravene til besparelsestiltagene, at de ikke skal være til gene for medarbejderne; at de skal være i overensstemmelse med de krav, der er til arbejdets udførsel samt at tilbagebetalingstiden maksimalt er fem år. Det er ud fra disse kriterier, at tiltagene er udvalgt. De fundne besparelsestiltag er opstillet efter prioritering baseret på tiltagets besparelsespotentiale, investeringsomkostninger samt udstyrets levetid. Besparelsesforslagene er nærmere forklaret i de følgende afsnit. Besparelsesforslagene er enten angivet i kwh, MWh eller i m 3 for henholdsvis elbesparelser, varmebesparelser og vandbesparelser. I omregningen fra m 3 kondensat til MWh er benyttet et gennemsnit for København, hvor der regnes med at 1 m 3 kondensat = 0,7 MWh. Besparelsernes størrelser er baseret på den aktuelle el-, varme- og vandpris for marts 2007 inkl. afgifter og ekskl. moms: Elpris: 1,45 kr./kwh (Den gennemsnitlige elpris baseret på treledstariffen) Varmepris: 0,42 kr./kwh Vandpris: 27,5 kr./m 3 Tilbagebetalingstiden er simpel tilbagebetalingstid: Nødvendig investering [kr.] / besparelsen pr. år [kr./år] Prioriteringsfaktor er udregnet ud fra den skønnede investering, den årlige besparelse og den skønnede levetid: investering [kr.] / (besparelse [kr./år] * levetid [år]) Side 9/36
Handlingsplan for første år Tabel 4. Besparelser, der skal gennemføres første år Besparelse efter 5 år Tilbagebetalingstid Investering Besparelse Sted og tiltag El [kwh/år] Varme [kwh/år] [kr./år] [kr.] [år] [kr.] ELO ELO ELO Ventilation reduktion af driftstid køkken og kantine Ventilation reduktion af driftstid øvrige anlæg Isolering af diverse i varmecentral 1.800 18.600 10.500 4.000 0,4 52.500 17.600 7.000 28.500 12.000 0,4 142.500 2.500 1.000 4.000 3,9 5.000 Slukning af kopimaskiner om natten Påsætte elspareskinner på alle pc er 4.700 6.800 17.600 2,6 34.000 26.600 38.500 106.900 2,8 192.500 Total 50.700 28.100 85.300 144.500 1,7 426.500 Detaljer for besparelser i handlingsplan for første år Reduktion af driftstid for kantineventilation I kantine sidder indblæsnings- og udsugningsventilation, der kører med urstyring fra kl. 6-18 på hverdage. Da køkken og kantinen lukker omkring kl. 15, kan driftstiden reduceres med 2 timer om dagen. Elforbrug før: Elforbrug efter: = 11.200 kwh/år = 9.400 kwh/år Elbesparelse: 11.200 kwh/år 9.400 kwh/år = 1.800 kwh/år Varmebesparelse Besparelse: Justering af timere: = 18.600 kwh/år 1.800 kwh/år * 1,45 kr./kwh + 18.600 kwh/år * 0,42kr./kWh = 10.500 kr./år = 4.000 kr. Tilbagebetalingstid: 4.000 kr./10.500 kr./år = 0,4 år Side 10/36
Slukning af udsugningsventilatorer om natten Der er en række udsugningssteder i bygningerne fra tekøkkener og toiletter, som kører med konstant hastighed døgnet rundt. Enkelte er påsat urstyring, som antages at køre fra 8-19 på alle dage. Det anbefales at nøjes med at køre i de timer, hvor bygningerne anvendes samt lidt opstarts- og afslutningstid. Der er optalt 12 mekaniske udsugninger, som skal slukkes via timere, således at de kun er tændt på hverdage fra kl. 6.00 til kl. 18.00. Det skal oplyses at der er en vis usikkerhed omkring besparelsespotentialet, da der ikke findes komplette oplysninger om de nuværende urstyringer. Elforbrug før: Elforbrug efter: = 28.200 kwh/år = 10.600 kwh/år Elbesparelse: 28.200 kwh/år 10.600 kwh/år = 17.600 kwh/år Varmebesparelse Besparelse: = 7.000 kwh/år 17.600 kwh/år * 1,45 kr./kwh + 7.000 kwh/år * 0,42kr./kWh = 28.500 kr./år Indkøb og etablering/justering af timere: = 12.000 kr. Tilbagebetalingstid: 12.000 kr./28.500 kr./år = 0,4 år Isolering af diverse i varmecentral I energimærkningsrapporten er to forslag omhandlende varmecentral. Det ene er isolering af en række komponenter. Det andet er fjernelse af en gammel dampledning. I finansministeriet er man allerede gået i gang at tage skridt til at isolere de forskellige komponenter, herunder også dampledningen Varmebesparelse: 3,5 m 3 /år kondensat * 700 m 3 /kwh = 2.450 kwh/år Besparelse: 2.450 kwh/år * 0,42 kr./kwh = 1.030 kr./år Investering: = 4.000 kr. Tilbagebetalingstid: 4.000 kr./1.030 kr./år = 3,9 år Slukning af kopimaskiner om natten Der er 16 kopi-/printmaskiner rundt omkring i bygningerne, som står i standby hele natten. De 16 kopi- /printmaskiner skal slukkes via timere, således at de kun er tændt på hverdage fra kl. 7.00 til kl. 17.00. Elbesparelse: 0,045 kw * 16 stk. 8760-2200 h/år = 4.700 kwh/år Besparelse: 4.700 kwh/år * 1,45kr./kWh = 6.800 kr./år Indkøb og etablering af timere: = 17.600 kr. Tilbagebetalingstid: 17.600 kr./6.800 kr./år = 2,6 år Side 11/36
Påsætning af elspareskinner på alle pc er Elspareskinner er et område som skal tages op. Man har tidligere ikke kunnet anvende disse pga. tekniske problemer, men nu er tiden moden til prøve igen. Følgende beregning er lavet for besparelsen ved at alle pc er har fået elspareskinner kontra ingen elspareskinner. Der er p.t. 270 ansatte i Finansministeriet. Investeringsbeløbet gælder indløb og installation af elspareskinne. Hvis Finansministeriet selv sætter skinnene op vil investering falde til omkring 14.000 kr. svarende til en simpel tilbagebetalingstid på mindre end halvt år. I nedenstående beregning er det antaget, at hver pc anvendes 10 timer dagligt 220 dage om året svarende til 2200 timer/år. Elbesparelse: 0,015 kw * 270 stk. 8760-2200 h/år = 26.600 kwh/år Besparelse: 26.600 kwh/år * 1,45 kr./kwh = 38.500 kr./år Indkøb og installation af elspareskinner: = 107.000 kr. Tilbagebetalingstid: 107.000 kr./38.500 kr./år = 2,8 år Side 12/36
Handlingsplan for andet år Tabel 5. Besparelser, der skal gennemføres andet år Besparelse efter 5 år Tilbagebetalingstid Investering Besparelse Sted og tiltag El [kwh/år] Varme [kwh/år] [kr./år] [kr.] [år] [kr.] Påsætte timere på vandkølere i alle køkkener 2.700 3.900 16.800 4,3 19.500 Total 2.700 3.900 16.800 4,3 19.500 Detaljer for besparelser i handlingsplan for andet år Påsætning af timere på vandkølere i alle køkkener I alle køkkener i Finansministeriet har man mulighed for at få afkølet vand fra særlig hane. Disse kølere står tændt 24 timer i døgnet. Ved at påsætte timere og blot tænde for kølingen en halv time før mødetid og slukke ved arbejdstidens slutning (svarende til fra 6.30-17 på hverdage), vil der kunne opnås en elbesparelse. Elbesparelse: 0,08 kw * 14 stk. * 0,4 8760-2730 h/år = 2.700 kwh/år Besparelse: 2.700 kwh/år * 1,45 kr./kwh = 3.900 kr./år Indkøb og etablering af timere: = 16.800 kr. Tilbagebetalingstid: 16.800 kr./3.900 kr./år = 4,3 år Side 13/36
Bilag 4. Håndbog i energirigtigt indkøb Side 14/36
Side 15/36
Side 16/36
Side 17/36
Side 18/36
Side 19/36
Side 20/36
Side 21/36
Side 22/36
Side 23/36
Side 24/36
Side 25/36
Bilag 5. Energimærke for 2005 Side 26/36
Side 27/36
Side 28/36
Side 29/36
Side 30/36
Side 31/36
Side 32/36
Side 33/36
Side 34/36
Side 35/36
Bilag 6. Generelle oplysninger om institutionen Generelle oplysninger om institutionen: Virksomhedens navn Finansministeriet CVR-nummer 10108330 P-nummer 1003388485 Adresse Christiansborg Slotsplads 1 Postnr. og By 1218 København K Tlf. nr. 33 92 33 33 Virksomhedens art Generelle offentlige tjenester DB-03 kode 751100 Samlet bygningsareal Antal ansatte ca. 12.000 m2 270 personer Brugstid primært man.-fre. kl. 8-16 Hvilke afgifter på elregningen kan virksomheden få refunderet fra told og skat: Moms Elafgift CO2-afgift Refunderbar Ikke refunderbar Ikke refunderbar Side 36/36