Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen, Roskilde Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Ansøgning om øget produktionsloft for produktion af osteløbe (enzymer) fra 4.200 ton/år til 10.000 ton/år. Produktionen i 2011 var på 4.267 ton. Navn og adresse på bygherre Chr. Hansen A/S, Gråsten, Sundsnæs 10-18, 6300 Gråsten Bygherres kontaktperson og telefonnr. Lars Stern, EHS Manager Production DK, (+45) 36 86 76 76, E-post: DKLRS@Chr-Hansen.com Projektets placering Chr. Hansen A/S, Sundsnæs 10-18, 6300 Gråsten Projektet berører følgende kommuner Sønderborg Kommune Oversigtskort i målestok
Kortbilag i målestok Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1335 af 6, december 2006 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1335 af 6, december 2006: Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Virksomheden ligger på en 48.000 m2 stor grund på Sundsnæs 10-18 i Gråsten med matrikel nr. Gråsten Adsbøl 0858. Virksomheden har haft produktion siden 1975. Der sker ingen ændringer hverken areal- eller bygningsmæssigt. 2. Er der andre ejere end Bygherre?: 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 Se pkt. 1. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Se pkt. 1. 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Anlægget har kapacitet til en produktion på 10.000 tons færdigvarer (enzymer) pr. år ud fra en råvare og hjælpestofmængde på mindst 10.000 tons pr. år
Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: I driftsfasen i 2010 anvendtes der 24.427 m 3. Ved ansøgning om miljøgodkendelse i 2008 er angivet et vandforbrug på 35.000 m 3 fra den kommunale vandforsyning. Det vurderes, at det fremtidige vandforbrug ikke overstiger det angivne vandforbrug i miljøgodkendelsen fra 2008. Farligt affald fra eksisterende produktion udgør 1 tons per pr. år og udgøres typisk af laboratorieaffald, elektronik etc. Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: Udvidelsen vil have betydning for fraktionen Genanvendelsen pap, papir m.m samt i begrænset omfang fraktionen Forbrænding. Mængden af laboratorieprøver vil stige tilsvarende. Stigning i affaldsvolumen estimeres til ikke at stige til det niveau, som miljøgodkendelsen i 2009 er givet ud fra. Udledning af spildevand sker efter spildevandstilslutningsaftale med Kommunen. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Opdateret støjrapport er modtaget den 3.2.2012. Virksomheden overholder de fastsatte støjgrænseværdier i miljøgodkendelsen. Grænseværdierne ligger inden for Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: Der er foretaget støvemissionsmålinger på tromlefilter 1 og 2 i hhv december 2011 og januar 2012. Begge målinger viste overholdelse af grænseværdierne med god margin. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: Produktionsomlægning, dokumentation af ingen lugtgener 18. Vil anlægget give anledning til lysgener:
19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Virksomheden er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen og der forventes ikke at være større risiko for uheld. Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Se pkt. 1. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Området er ikke omfattet af en lokalplan. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Virksomheden ligger inden for område 2.40, der er udlagt til industri. 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: Se pkt. 1. Det eksisterende anlæg er beliggende i den kystnære del af byzonen. 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Vådområder/vandområder: Omkring 500 meter fra Chr. Hansen er Natura 2000 området nr. 197 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als. Dette er et fuglebeskyttelsesområde, der udgøres af den ydre del af et tunneldalskompleks og en issø. Området er udpeget for at beskytte en række fuglearter. Den største trussel for området er næringsstofbelastningen. Generelt for Flensborg Fjord området ønskes en reduktion af udledningerne af næringssalte, herunder især kvælstof fra diffuse kilder. Skovområder: Chr. Hansen er beliggende ca. 1 km sydøst for Rinkenæs Skov og dyrehaven, som er en del af et Natura 2000 område. Skovene er meget varierede og består overvejende af gammel løvskov. Der findes større sletter med overdrevspræg og der findes eng- og rigkærspræg. Området er et morænelandskab og i dalene/slugterne løber vandløb, som flere steder er stemmet op til kunstige søer. De vigtigste naturværdier i området er flere sjældne fuglearter og vandsalamanderen. Også her er næringsstofbelastningen en stor trussel og især en reduktion af den eksterne fosforbelastning er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende miljøkvalitet. For skovene er det dog eutrofiering og tilgroning der er de største trusler. Områder, der er registreret, bekyttet eller fredet ved national lovgivning, EFfuglebeskyttelsesområder og habitatområder: Begge områder ovenfor er fuglebeskyttelses- og habitatområder, som ikke må påvirkes i væsentlig grad. I naturplanerne er områderne beskrevet og der er ligeledes opstillet miljøkvalitetsnormer.
31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Der registreret flere bilag IV arter i området i de relevante Natura 2000 områder omkring virksomheden. Det er dog tidligere blevet vurderet af Sønderborg Kommune, at virksomhedens placering og aktiviteter ikke vil have indflydelse på disse arter. Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Miljøkvalitetsnormerne for de to områder, som virksomheden kan påvirke, er overskredet. Største påvirkning fra virksomheden er nedfald af kvælstof, som vil kunne have en betydning for målopfyldelsen af områderne. Der er allerede i miljøgodkendelsen stillet vilkår om, at NOx belastningen ikke må overskride de vejledende krav i luftvejledningen. Virksomheden har dokumenteret, at den overholder NOx grænseværdierne med god margin. Naturstyrelsen vurderer på den baggrund, at virksomheden med den forholdsvis beskedne Boligområder (støj/lys og Luft): forøgelse af driftstiden samlet set ikke belaster området mere end hidtil, og dermed ikke medfører en forringelse for områdernes naturtyper. 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: Området ligger i den østlige del af Gråsten og har status som byzone. Virksomheden er placeret i område 2.40 Alnor Næs, der allerede er udlagt til industriformål. Syd og øst for industriområdet ligger åben-lav boligbebyggelse. 33. Kan anlægget påvirke: Virksomheden er placeret i et udbygget industriområde i byzonen. Syd og øst for industriområdet ligger åben-lav boligbebyggelse. Sammenholdt med, at projektet ikke Historiske landskabstræk: kræver nogen fysiske ændringer af virksomheden, vurderes det, at der ikke vil være en landskabelig påvirkning af omgivelserne. Kulturelle landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): Virksomheden har ligget på matriklen siden 1975 og er placeret i et kommuneplanlagt inustri/erhvervsområde. Området er udlagt til industriformål. Der er andre virksomheder placeret i området men der sker efter godkendelsesmyndighedens vurdering ingen overskridelse af vilkårsbestemte grænseværdier. Påvirkning af miljøet vurderes derfor ikke at forårsage kumulative effekter. 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis:
Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Forøgelse af produktionsloftet medfører ikke behov for en fysisk udvidelse af virksomheden. Virksomheden er beliggende i et eksisterende industriområde og det vurderes, at ændringen ikke påvirker registrerede, beskyttede eller fredede arter eller arealer. Med overholdelse af de fremsatte vilkår i miljøgodkendelsen, vurderer Naturstyrelsen, at den øgede produktion og udvidelse af produktionstiden til at omfatte alle ugens 7 dage, ikke vil medføre en så væsentlig ændret påvirkning af miljøet, at det er VVM-pligtigt. Dato: 25. maj 2012 Sagsbehandler: Emilie Jantzen, Naturstyrelsen Roskilde