1
Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udarbejdet af Niels Østergaard og Jes Bering Christensen, EUC Nord. Første version af materialet er udarbejdet december 2013. Denne version er opdateret i juni 2014. Materialet indeholder en række illustrationer for at understøtte informationer om sikkerhedsmæssige aspekter og anvendelse af hensigtsmæssigt udstyr. Illustrationer er udlånt af Scanlico Denmark A/S på vegne af Petzl. Det skal dog understreges, at illustrationerne blot viser eksempler på udstyr, og at andre fabrikater og modeller, som lever op til de anførte sikkerhedsmæssige krav, kan anvendes. Det er ikke et krav, at de viste produkter fra det nævnte fabrikat anvendes i undervisningen, men det er væsentligt, at udstyret lever op til de beskrevne sikkerhedsmæssige krav. 2
Om uddannelsen Denne uddannelse er lavet for, at event-teknikkere får et alternativ til de almindelige tekniske hjælpemidler, som kan benyttes hvor brugen af disse almindelige hjælpemidler ikke vil være hensigtmæssigt eller sikkert. Efter endt uddannelse kan deltageren udføre rebunderstøttet arbejde sikkert og forsvarligt med den viden og de teknikker, opsætninger og værktøjer, beskrevet i denne mappe. Forudsætninger, deltageren bør: Være minimum 18 år, Være i besiddelse af gyldigt bevis for gennemført: 1 dags Faldsikringskursus, 2 dags Højderedningskursus samt et 12 timers førstehjælpskursus. Beskrivelse: Denne uddannelse er en Rope Access lignende uddannelse, der er rettet specifikt til event-teknik branchen. Der er i modsætning til andre uddannelser, ikke et krav om at der skal være en klatrer på øverste niveau til stede, før at klatrere på lavere niveau må arbejde. I denne uddannelse, lærer man alle aspekterne indenfor klatring på det givne niveau, men begrænset i de teknikker mv. man kan på hvert niveau. Fx. kan to klatrere på niveau 1, arbejde sammen alene, da de kan lave redningsplan, risikoanalyse, udvælge ankerpunkter, opsætte reb, klatre og udfører alle former for redninger, der passer til deres niveau, uden behov for en klatrer på højere niveau, til at varetage nogle af disse opgaver. Til gengæld kan en niveau 1 ikke udføre de opsætninger og redninger som en en klatrer på højere niveau, har lært. Derfor er der vigtigt at kende afgrænsningen for sit niveau, således at man ikke kan komme ud for, at skulle udføre en opgave ud over dette. Se mere om afgrænsning af de forskellige niveau, på de kommende sider. Udannelsesbevis: For at bestå uddannelsen, skal deltageren bestå både en skriftlig og praktisk prøve, der indeholder alle emner af pensumet. Ved bestået uddannelse, modtager deltageren et bevis til det givne niveau. Det anbefales, at deltageren minimum deltager i nyt kursus/prøve hvert 3. år, eller alternativt deltager en gang årligt i et Trænings Og Vedligeholdelsesmøde. Arbejde efter bestået kursus: -For at deltageren efter kurset må arbejde med klatring, skal der være minimum 2 mand med bestået uddannelse, på arbejdsopgaven. Hvis 2 klatrere på forskelligt niveau arbejder sammen, må der kun benyttes opsætninger, højde mv. der svarer til det laveste niveau ar de 2 klatreres uddannelse. 3
Om Erhvervsklatring Erhvervsklatring er udsprunget fra Rope Access, en arbejdsmetode der blev opfundet i off-shore sektoren i starten af 1980 erne. Erhvervsklatring kaldes også rebunderstøttet arbejde. I Danmark ses rebunderstøttet arbejde, stadig som en sidste løsning, hvis en anden mere sikker løsning, ikke kan benyttes. Når man benytter rebunderstøttet arbejde, er man afhængig af sin egen og medarbejders fornuft, uddannelse og kunnen. Der kan være store risici forbundet med denne type arbejde. Dertil skal bemærkes, at det langt fra er sikkert, at den lokale redningstjeneste, rent faktisk kan redde en person der udfører denne type arbejde, Grundet de teknikker og positioneringsmuligheder man opnår ved brug af erhvervsklatring. Derfor skal der ved denne type arbejde være specielt stor fokus på sikkerhed. Derfor skal der altid: -Være foretaget en specifik vurdering på, om opgaven kan udføres med andre tekniske hjælpemidler. -Være udført en plan for arbejdet, redning, risici udstyr mv. -Være minimum 2 uddannede klatrere på en opgave. -Være gensidig kontrol imellem klatrere, som makker-tjek af PPE inden klatring, gennemgang af hinandens ankerpunkter og opsætninger osv. -Være særlig opmærksomhed på, at intet arbejde udføres over det trænede og uddannede niveau for hver klatrer. -Føres logbog over al klatring, indeholdende beskrivelse af og tid for arbejdet, samt eventuelle ulykker eller tæt-på-ulykker. Denne uddannelse er på basis-niveau. Som basis-niveau, kan og må man ikke udføre klatring, der overskrider nedenstående: -Arbejdsmetoder, teknikker, redninger, værktøjer og knuder, der er beskrevet i pensum og kompetenceafklaring. -Arbejde på andet end eventkonstruktioner, indvendig + udvendig, op til 30 meter i højden. -Arbejde i andet end temperaturer over frysepunktet. -Arbejde på andet end onshore eventkonstruktioner. 4
AT-vejledninger og lovgivning At-vejledning D.5.5 Juli 2007 omhandlende faldsikring Bekendtgørelse 1109, omhandlende tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse 1072, lov om arbejdsmiljø Samt herunder, Bilag til bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler: Rapelling ( Rebunderstøttet arbejde) 6.45. Rapelling (brug af rebunderstøttet arbejdsudstyr) må kun anvendes under omstændigheder, hvor arbejdet ifølge arbejdspladsvurderingen, jf. 4, 6 og 6a-6c i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, kan udføres sikkert, og hvor brugen af andet, mere sikkert arbejdsudstyr ikke er hensigtsmæssig. På baggrund af arbejdspladsvurderingen og især under hensyn til arbejdets varighed og de ergonomiske begrænsninger skal der være en passende indrettet stol. 6.46. Rapelling (brug af rebunderstøttet arbejdsudstyr) skal opfylde følgende betingelser: 1. Der skal bruges mindst to reb med hver sit selvstændige forankringspunkt; det ene benyttes som adgangsvej ved op- og nedfiring samt som bærereb ( arbejdsreb ) og det andet som sikkerhedsreb ( sikringsreb ). 2. De ansatte skal udstyres med og bruge en egnet klatresele, som skal forbinde dem til sikkerhedsrebet. 3. Bærerebet skal være forsynet med en sikker klatre- og nedfiringsmekanisme og skal have et automatisk blokeringssystem, således at fald hindres i tilfælde af, at brugeren mister kontrollen over sine bevægelser. Sikkerhedsrebet skal være udstyret med en bevægelig faldsikringsanordning, der følger arbejdstagerens bevægelser. 4. Værktøj og andet tilbehør, der bruges af de ansatte, skal være fastgjort til deres klatresele eller til deres stol eller sikret på anden passende måde. 5. Arbejdet skal planlægges og overvåges effektivt, således at de ansatte omgående kan få hjælp, hvis der er brug for det. 6. De pågældende ansatte skal modtage en særligt fyldestgørende instruktion i udførelsen af det pågældende arbejde, især i de relevante redningsprocedurer. 5 6.47. Under særlige forhold kan anvendelse af et enkelt reb tillades, hvis det på baggrund af en arbejdspladsvurdering kan fastslås, at anvendelse af
Pensum, basisuddannelse VIDEN -Om erhvervsklatring, herunder forskellige niveauer -APV, risikovurdering og redningsplan -At-vejledninger og lovgivning -Beslutningsgrundlag for brug af rebunderstøttet arbejde frem for andet. -Planlægning af arbejdet -Begrænsninger for brug af rebunderstøttet arbejde -Farer ved rebunderstøttet arbejde og fald -Suspension-traume -Vejrets påvirkningninger -Forståelse for styrke af ankerpunkter, ved direkte og indirekte systemer -Forstå forskellen på de forskellige værktøjer, gode og dårlige. VÆRKTØJER -Petzl ID -8-tals bremse -Bryst-croll -Ascender og fodslynge -Falddæmper, Positioneringsline og Lanyards -Karabiner -Helkropssele og sæde -Back-up -Taljehjul -Tapeslynger og Expressslynger -Klatrereb, dynamiske, statiske 6 KUNNEN -Udfylde logbog -Kontrollere PPE-udstyr -Opsætning af direkte og indirekte systemer -Opsætning af nedsænkbare systemer -Bruge vægtfordelende ankerpunkter -Sidestabilisere ankerpunkter -Beskytte reb imod skader -Ascending med forskellige værktøjer -Descending med forskellige værktøjer -Klatre forbi knuder -Aid-travers klatring -Maste-klatring -Gå ud over en kant -Redning ved nedsænkning -Redning ved Pick-Off -Redning i Aid-travers -Opsætte og bruge guide-line -Redning forbi knude KNUDER -Dobbelt ottetals-knude -Dobbelt ottetals-knude med 2 løkker (Bunny-ears) -Pælestik med Yosemite-afslutning -Dobbelt halvstik -Barrel knot -Butterfly-knude -Stop-knude
Pensum, overbygninger Dette er en kort beskrivelse af, hvad der bliver gennemgået på niveau 2 og 3. 1. overbygning -Gennemgang af hele niveau 1. -Long og short Rebelay. -Redirect-klatring. -Første- og andenmandsklatring. -Redning af ovenstående. -Modvægtabseil -redning af nødstedt, der sidder fast på konstruktion, under nedsænkning. -Yderligere brug af Guideline. -Udvekslings-systemer. -Arbejde op til 50 meters højde. 2. overbygning -Gennemgang af hele niveau 1 og 2. -Optræk af personer og udstyr, på forskellige måder. -Pitch Head Haul (optræks-sytem etableret i samme reb-sæt som man hænger i.) -Cross-hauling (2 eller flere personer, der til sammen danner et optræk/nedsæknings-system) -Kombination af Pitch Head Haul, Cross-hauling og Guideline. -2D positionering. -3D positionering. -Highline. -Arbejde på komplekse og kombinerede event-konstruktioner. -Arbejde op til 100 meters højde. 7
Faldfaktor: Ved brug af statisk eller semistatisk strop er det meget vigtigt at forankre sig i den rette højde. Faldfaktor beregnes ved længden af faldet, divideret i længden at det reb eller strop man er fastgjord i. Altså: Fald/reb=faldfaktor Faldfaktor bruger vi primært ved dynamiske systemer. Faldfaktoren skal altid holdes så lav som mulig, og aldrig over 1! Fald i statiske systemer bør altid undgåes og man bør aldrig kunne få et fald på mere end 0,5 meter, uanset længden på linen. Eksempel 1: Personen vejer 80 kg. og har gjort sig fast i ankerpunktet med 1 m. statisk reb. Personen klatrer 1 meter over ankerpunktet. Et fald vil blive på 2 m. og når personen fanges af rebet, vil belastningen på udstyr og person være op til 1800 kg. med en faldfaktor på 2!! - Dette fald er uacceptabelt og kan give livsfarlige kvæstelser. Eksempel 2: personen vejer 80 kg. og har gjort sig fast i ankerpunktet med ½ m. statisk reb. Personen klatrer op, så ankerpunktet er ud for rebets fastgørelse på selen. Et fald vil blive på ½ m. og når personen fanges af rebet, vil belastningen på udstyr og person være højst 600 kg. med en faldfaktor på 1. - Dette fald er det højst acceptable uden falddæmper. 8
Suspension-syndrom. Hvis en person bliver udsat for et fald og derved hænger hjælpeløs i sin sele, er man udsat for suspension-traume, som er en tilstand, hvor man fastholdes i en ubevægelig lodret postion. Dette medfører orthostatisk chok, som er blod fanget i benene, da hjertet ikke kan pumpe blod op, uden hjælp fra bevægelser af lår-muskulaturen. Dette vil medføre massive og livsfarlige skader indenfor kort tid: Ved ophobning af blod i benene, opstår der lavere blodtryk i resten af kroppen. Dette medfører chok og/eller besvimelse indenfor kort tid. Det gennemsnitlige menneske besvimer efter ca. 30 minutter, mens 20 % besvimer allerede efter bare 6 minutter. Ved at være besvimet og stadig være opretholdt i lodret position, kan man risikere, at blodtrykket og ilt-niveauet til hjernen og resten af kroppen, falder yderligere og derved opnå svigt af vitale organer og hjerneskade, indenfor meget kort tid. Dette er dødeligt! Hvis hovedet hænger ned mod brystkassen, kan der opstå artificial crucifiction. Dette er en tilstand hvor hovedet presser mod Baro-receptorerne i halsen, og derved stoppe blodtrykket til hjernen. Dette vil indenfor meget kort tid udløse et massivt hjertestop. Forebyggelse: Der er flere foranstaltninger, man kan udføre for at forebygge disse tilstande. En god og gennemtænkt redningsplan er absolut nødvendig, når der arbejdes med faldsikringsudstyr. Der skal til enhver tid, være egnet mandskab og udstyr, til at udføre en hurtig og sikker redning af en falden person, ved nedfiring eller optræk. Derudover bør man benytte sit bryst-indbindingspunkt i selen, hvor der er risiko for at hænge i selen efter et fald, da man så vil hænge med hovedet bagover ved besvimelse. Enhver bruger bør ligeledes have en støttestrop, som hvis man er ved bevidsthed, kan træde op i, og derved bevæge benene, således at lår-muskulaturen hjælper til at opretholde blodtrykket. Førstehjælp: Hvis personen er ved bevidsthed, bør man undgå at lægge personen ned, da blodet så vil komme meget hurtigt tilbage fra benene og derved kunne skade hjertet, så personen bør først sættes ned med bukkede ben, så blodet langsomt kan vende tilbage fra benene. Hvis personen er bevidstløs, skal almindelig L-ABC førstehjælp benyttes, dvs. lægge personen fladt på et underlag, skabe frie luftveje, hjertemassage mv. Enhver falden person, der har hængt i sin sele, bør hurtigst muligt fragtes til et sygehus/skadestue. 9
Planlægning Erhvervsklatring for eventteknikere Rebunderstøttet arbejde, skal altid ses som en sidste løsning, når arbejdet ikke kan udføres hensigtsmæssigt med almindelige tekniske hjælpemidler som lift, stillads mv. Når det i APV en er klarlagt, at arbejdet ikke kan udføres hensigtmæssigt og sikkert med almindelige tekniske hjælpemidler, samt at opgaven kan udføres med klatring på en forsvarlig og sikker måde, skal der laves en plan for udførelsen af det rebunderstøttede arbejde. I den plan skal der som minimum fremgå: -Hvad er opgaven? -hvad skal laves og hvordan? -Hvilke teknikker, udstyr og mandskab skal bruges? -Beskrivelse af reb-opsætninger samt ankerpunkter. -Risiko-analyse. -Redningsplan. -Er mandskabet korrekt klatremæssigt uddannet til de teknikker der skal benyttes? -Har mandskabet de rette faglige kompetencer til opgaven? -Har scene-konstruktionen den rette punktbelastnings-evne? Ligeledes skal der hver dag, inden arbejdets begyndelse, afholdes et kort møde (Toolbox meeting), hvor man gennemgår dagens opgaver og sammenligner det med APV en Det er vigtigt at forstå, at man aldrig bruger klatre-teknikker, reb-opsætninger, værktøjer mv., som man ikke har gennegået og forstået træning og uddannelse i! Det samme gælder for kendte teknikker, opsætninger mv. der udføres, men i et miljø der ikke svarer til sin træning og uddannelse, det kan være klimatiske eller konstruktionsmæssige forandringer, der gør at arbejdet bør udføres anderledes, end det man har gennemgået træning og uddannelse i. -Der vil i denne mappe være en oversigt over, hvilken viden, teknikker, opsætninger, værktøj mv, du har gennemgået i din uddannelse, samt i hvilke miljøer. Ved denne type arbejde, er det meget vigtigt at kunne redde en kollega, der der ofte kan gå lang tid, før det lokale beredskab kan iværksætte en redning. Derfor skal redninger og træning i samme vægtes højt. Ligeledes må arbejde aldrig udføres, hvis der ikke er minimum en yderligere kollega til stede, som er trænet og uddannet i, at udføre redninger i den type opgave der skal udføres. Ligeledes skal der altid være det nødvendige redningsudstyr til rådighed. 10 Specielt når klatrere, der har gennemgået forskellige niveauer af uddannelsen arbejder sammen, skal man være opmærksom på, at man aldrig arbejder
Opgave: APV, risiko-analyse og redningplan Ved denne type arbejde, skal der laves et tillæg til den eksisterende APV, der minimum indeholder følgende: Beskrivelse af, hvorfor dette gøres med klatring fremfor almindelige tekniske hjælpemidler Opgavebeskrivelse -Arbejdsopgave -Arbejdsmetoder -Arbejdstid og varighed -Størrelse, (bredde, højde mv.) Opgaveløsning -Ansvarsområder og uddeligering -Kontaktpersoner (klatrere, virksomhed, sikkerhedsrepræsentant) -Kommunikation Afspærring -Risikozoner -Afspærring/aflåsning -Afmærkning og skilte Klatre-arbejdsmetoder -Ankerpunkter, styrke, punktbelastning på event-konstruktion -Antal og typer af rebsystemer -Udstyrsplan Risikoanalyse -Farer ved klatring -Skarpe kanter, gnister, varme mv. -Faldne objekter -Vejret påvirkninger (blæst, regn, kulde, lyn mv) -Udefra kommende påvirkninger (fx elektrisk stød, varme emner mv.) Redningsplan -Forholdsregler i forhold til ovenstående -Klatremæssige redningsmetoder -Kompetencer og uddelegering -Redningsudstyr 11
Udstyr og værktøj Alt udstyr vi benytter til erhvervsklatring, skal opfylde samme krav som faldsikringsudstyr. Udover at brugeren skal være grundigt instrueret i brugen af dette, skal udstyret være: -CE-mærket. -EN-mærket. -Beregnet specifikt til formålet. -Uden skader, i god stand og rengjort. -Være kontrolleret og godkendt indenfor de sidste 12 mdr. af en af producenten anvist kompetent person. -Bære mærke for godkendelse, og/eller være optegnet i en logbog, hvor sidste kontrol fremgår. Før og efter hvert brug kontrollerer vi selv udstyr, reb mv. for fejlfunktion og skader. Denne kontrol kan ikke erstatte det 12 mdr eftersyn. Ved statiske reb, seler, karabiner descender/ascender mv. Skal dette straks kasseres ved synlige skader eller stærk slid. Ved dynamiske reb og lanyards skal dette kasseres, hvis det har været udsat for et fald med en faldfaktor på 0,7 eller mere. -Se i øvrigt producentens krav og anvisninger. Husk at opbevare udstyret korrekt. Koldt, tørt og mørkt. Beskyt altid udstyr mod skader, det kan fx være mod gnister fra vinkelsliber, syre, maling, skarpe kanter og genstande osv. Alt værktøj vi medbringer under klatring, skal være fastgjort til sele eller reb via en snor, elastik eller yoyo. -Værktøj, materialer eller andet, der vejer mere end 10 kg, skal være fastgjort i sit eget separate reb og ankerpunkt. 12
Forskelligt værktøj og reb Helkropssele Er den eneste type sele vi benytter erhvervsklatring. Den skal være udstyret med godkendte indbindingspunkter højt på ryg, højt og lavt foran samt i hver side. Selen bør være specielt designet til Rope Access, da den så har de rette indbindingspunkter, bredde benløkker, udstyrsløkker og er komfortabel til længere tids arbejde. Flere seler kommer med indbygget bryst-croll, dette kan anbefales. Når man hænger i sit lave punkt, kan man for yderligere komfort, sætte en karabin fra det høje punkt og rundt om rebet, herved bliver overkroppen holdt ind til rebet. De forskellige indbindingspunkter benyttes normalt således: Højt i ryg: Benyttes ikke i erhvervsklatring. Højt foran: Benyttes til sine back-up værktøjer samt til falddæmper. Lavt foran: Benyttes til fastgørelse af ascender-håndtag, descendere og positioneringsline. Side-øjer: Benyttes kun til positionerings-line, samt til evt at styre bremsereb på en descender. Således at vores sekundære/back-up/faldsikrings system sidder i et A-punkt. 13
Forskelligt værktøj og reb Sæde/stol Benyttes sammen med helkropsselen. Bør altid benyttes, når man hænger i reb, da dette væsentligt forebygger risikoen for suspension-traume. Dette fastgøres ved det lave indbindingspunkt. 14
Forskelligt værktøj og reb Hjelm Der benyttes altid hjelm under klatring. Denne skal være specielt godkendt til Rope Access og med hagerem. De fleste hjelme kan udstyres med høreværn, visir, pandelampe mv. efter behov. 15
Forskelligt værktøj og reb Falddæmpere Når man klatrer med falddæmpere, skal man som minimum have eén line på konstruktionen hele tiden. Denne placeres altid over hoftehøjde. Under arbejde tæt ved jorden, bør de sidde endnu højere, da disse folder sig ud, under et fald. For lodret progression, placerer man først line nr. et så højt man kan, klatrer op til denne er i hoftehøjde, så placerer man line nr to så højt man kan og derefter fjerner line nr. et og klatrer derefter videre op og gentager processen. Ved brug af falddæmper hvor 2 liner benytter samme dæmpningsenhed, skal begge liner altid monteres på konstruktionen, man må ALDRIG sætte den ene ende i fx selen, da denne så hindrer dæmperen i at folde sig helt ud. Ved brug af falddæmper, hvor hver line har sin egen dæmpningsenhed, må man placere begge liner hvor man vil, bare aldrig i samme højde, da dette så vil kræve dobbelt kraft for at blive udløst korrekt. OBS: udfoldbare falddæmpere har en minimums frihøjde!!!! 16
Forskelligt værktøj og reb Dynamiske lanyards Bruges til at forbinde nogle typer back-up værktøjer til selen. Til de fleste back-up rebklemmer, benyttes en ca. 60 cm lang dynamisk lanyard. Der benyttes også en dynamisk lanyard til at forbinde ascenderhåndtag til selen. Til dette benyttes en ca. 100 cm lang dynamisk lanyard. Man kan købe færdige lanyards med syede øjer, eller binde sine egne, af egnet 11 mm dynamisk klatrereb. Disse skal være dynamiske, da de skal kunne opfange et fald. Men som alt dynamisk, skal disse kasseres hvis de opfanger et fald, med en faldfaktor på 0,7 eller derover. 17
Forskelligt Back-up værktøj værktøj og reb Der findes mange forskellige varianter på markedet. Nogle er selv-løbende og andre skal manuelt flyttes, nogle skal bruges med falddæmper og andre med fast lanyard, nogle klemmer rebet, andre vipper rebet. Mulighederne er mange og der er en konstant udvikling på området. Fastholdte back-up værktøjer: Back-up en forbindes til selens høje punkt med, fx en dynamisk lanyard. En af de ting, man skal være ekstra opmærksom på, er at man aldrig griber om værktøjet når det er i brug. Men også at den kræver plads under sig på rebet, til fx en knude eller andet værktøj, da den vil glide lidt under et fangryk. Når denne skal flyttes op ad rebet, griber man om lanyarden tættest på værktøjet, og trækker op i denne, uden at røre selve værktøjet. Når denne skal flyttes ned af rebet, gøres dette ved fx at trække i en lille snor, der kommer ud af bunden på værktøjet. -Vær opmærksom på, at dette gøres i små etaper, hvor man først descender lidt, stopper, trækker lidt i back-up en, stopper, descender igen osv.. Selvløbende back-up værktøjer: Denne type kræver særlig opmærksomhed ved brug under erhvervsklatring. Et par punkter der kræver særlig opmærksomhed: -Kan rebet let kan trækkes op igennem værktøjet i blæst? -Hvis der er en indbygget falddæmper, hvad kræves der så af minimumsafstand til jorden? -Hvis der er en indbygget falddæmper, hvilken vægt er denne så godkendt til? Det vigtigste ved en back-up, udover altid at bruge den, er at holde den højt og aldrig under indbindings-højde! Jo højere den sidder, desto kortere fald får man og derved mindre belastning på person og udstyr. Men pas på, aldrig at hænge i back-up en unødvendigt. 18
Forskelligt værktøj og reb Industriel Descender Som med back-ups, findes mange forskellige varianter, men kun nogle få egner sig til erhvervsklatring. Et par af de ønsker vi har til en descender er: panikbremse, sikring mod forkert montering, automatisk bremsende, kan låses af og være meget simpel at bruge. Det anbefales kraftigt, at descendere af den type, som er er vist i nedenstående eksempel, altid monteres således, at forsiden vender imod brugeren. I illustrationen er som eksempel vist en Petzl ID descender. Descenderen skal være godkendt til 2 personers vægt, dog skal bremse-rebet som regel re-directes igennem en karabin i selens side-øje, ved mere end 1 person. Specielt for ID lignende descendere: Ved transport skal håndtaget altid være i transport position. Ved brug, imellem klatring, skal håndtaget altid være i lock-off position. Ved brug, under klatring, må håndtaget kun løsnes, hvis man har en hånd på bremse-rebet. I enden af håndtaget, er der en gul knap, denne trykkes ind ved fx bevægelser horisontalt, da man så lettere kan mærke i knappen, hvornår panik-bremsen griber ind. 19
Forskelligt værktøj og reb Figure eight - 8-tals bremse Er en af de mest brugte reb-bremser i sportsklatring, da den er meget simpel og pålidelig. Den virker ved at skabe friktion ved de 3 kontaktpunkter, derved opnåes en 1:3 vægt-forandring. Ankerpunkt Rebet føres igennem, som vist på billedet. Om rebet går over eller under kroppen på 8-tallet, er ikke afgørende. Den kan også bruges industrielt, hvis den gøres selvlåsende. se mere på næste side. Bremse -reb Lavt indbindingspunkt 20
Figure Forskelligt eight værktøj - 8-tals og bremse. reb Automatisk låsende. For at kunne bruge 8-tallet industrielt, skal dette være selvlåsende. Dvs. at hvis brugeren slipper bremse-rebet, skal rebet stoppes i at kunne køre igennem værktøjet. Ankerpunkt Dette gør vi ved at montere et back-up værktøj på bremse-rebet. Denne back-up fastgøres i selens lave punkt, husk altid at kontrollere korrekt retning af rebgennemføringen. for at hæve 8-tallet fra back-up en, sætter man en ekspress-slynge under 8- tallet. Nu skal back-up løsnes, for at kunne descende. Således bruges en hånd til at holde bremserebet og den anden hånd til at holde back-up en løs. Der descendes i etaper, hvor man først descender lidt, stopper, sænker sin back-up, descender lidt, osv. Ekspress-slynge til lavt indbindingspunkt Back-up lavt indbindgingspunkt 21
Forskelligt værktøj og reb Figure eight - 8-tals bremse. Permanent aflåsning Ved skift fra eller til et 8-tal, skal dette aflåses/afbindes, således at rebet ikke kører igennem 8-tallet. Dette gøres med 2 halvstik, på følgende måde: 1. Bremserebet trækkes bagom det belastede reb. 2. Bremserebet føres bagom 8-tallet og danner en løkke. 3. nu føres bremserebet igennem sin egen løkke, og danner nu en ny løkke, denne bør være ca 40 cm lang. Sørg for at hele knuden bliver strammet op. 4. Den lange løkke bukkes nu bagom 8-tallet og efterlader en lille løkke ved startsiden. Den lange løkke går rundt om 8-tallet og ind igennem den lille løkke. 1. 2. 3. 4. 22
Forskelligt værktøj og reb Positionerings-line. Er et godt værktøj til bla. faldhindring og masteklatring. Vi bruger positioneringslinen til 3 primære opgaver. 1. Til faldhindring, hvor linen forhindrer os i fx at falde ud over en kant, således at vi aldrig kan opnå et fald. Ved dette brug skal linens længde altid være afstemt til opgaven, og aldrig være over 2 meter lang. 2. Som støtteline ved masteklatring, hvor denne bruges til at aflaste armene, her kan den indbindes i enten den lave punkt eller begge side-øjer kombineret. 3. Til aid-travers klatring, hvor denne er det værktøj vores vægt hænger i. En positionerings-line må aldrig bruges som Descender! Ligeledes bør denne altid holdes stram, da den er statisk. 23
Forskelligt værktøj og reb Ascender. En ascender er en envejs-rebklemme. Dvs. at denne kun kan køre op ad et reb, for at køre ned, skal den manipuleres. Denne bruges primært til ascending op ad reb, samt ved værktøjsskifte. En ascender er ofte suppleret med en fodslynge, således at man kan bruge både sine arme og et ben til at løfte sin vægt. En ascender skal altid fastgøres til selen med en dynamisk lanyard. 24
Forskelligt værktøj og reb Bryst-Croll Er vores primære værktøj, ved ascending op ad reb. Den fungerer som ascenderen, men er fastmonteret i selen. Den kan kun benyttes med en fastgjordt ascender og evt fodslynge. Croll en monteres imellem selens forreste indbindingspunkter, med en trekantet maillon i bunden og en prussiksnor i toppen. 25
Forskelligt værktøj og reb Klatrereb. Findes i 2 forskellige udgaver, dynamisk og semi-statisk. Det dynamiske reb findes igen i 3 versioner, enkelt-reb, dobbelt-reb og tvillinge-reb. Vi benytter kun enkelt-reb. Det dynamiske reb er elastisk, således det kan absorbere energi ved fx et fald. I erhvervsklatring benytter vi kun dynamiske reb i første- og andenmands-klatring. Det semi-statiske reb er opbygget som Kern-mantel. Dvs. en kerne med strømpe udover. I et Kern-mantel reb, er det kun kernen der har styrken. Strømpen er kun til for, at beskytte kernen. Vi benytter kun semi-statiske reb på 10,5-11 mm i diameter til erhvervsklatring. Disse har en brudstyrke på mere end 22 KN. Klatrereb skal altid beskyttes mod skarpe kanter, gnister, opløsningsmidler mv. Dette kan fx. gøres med en rebbeskytter der foldes omkring rebet. 26
Forskelligt værktøj og reb Talje-hjul. Findes i mange forskellige varianter og udgaver. Bruges til løft af emner, bla. under redning hvor den nødstedte skal løftes ud af sin Croll. Eller kombineret i et taljesystem til løft. Fx. til det 5:1 taljesystem nævnt senere, benyttes 1 stk dobbelt pulley, 1 stk single pulley og 1 stk ID, til at skabe et selvlåsende, men sænkbart 5:1 system. 27
Forskelligt værktøj og reb Express-slynge. Bruges som forbindelsesled ved fx. re-direct, descend i 8-tal eller pick-off redning. Har en brudstyrke på minimum 22 KN. Til erhvervsklatring bør den være ca 20 cm lang og kun bruges med låsekarabiner. 28
Forskelligt værktøj og reb Tape-slynger. Bruges til at lave ankerpunkter, forbindelsesled eller som fodslynge. Er normalt lavet i Dyneema eller nylon og har en brudstyrke på minimum 22 KN. Hvis der skal bindes en knude på en slynge, må der kun benyttes en tape-knude (water-knot) Ved brug af slynger hvor denne går rundt om et emne, skal begge ender af slyngen altid ende i leddet. En slynge må gerne vikles flere gange rundt om et emne, bare den ikke snor sig. Her vises, hvor stor betydning, forkert brug af en slynge, har på styrken. På det første billede, er en 22 KN slynge nedsat til kun 8 KN. På det midterste billede, er den sænket til 16 KN. På billedet til højre, er slyngen brugt korrekt og har 2x 22 KN i styrke -Bare man er opmærksom på, hvilke vinkler karabinen bliver belastet i! 29
Forskelligt værktøj og reb Karabiner. Findes igen i en masse forskellige versioner. De mest almindelige forme er, D-form, Oval, HMS og stillads-krog. Til brug i erhvervsklatring benyttes der kun karabiner der har mindst 2 af hinanden uafhænige låsemekanismer. Samt med en brudstyrke på minimum 22 KN i længderetningen. Ved karabiner er det specielt vigtigt at benytte dem korrekt, således at de ikke får belastning på anden måde, end de er beregnet til. Bemærk korrekt brug: 30
DIY Lanyard Hvis man skal lave sine egne lanyards, kræver det 4,5 meter 11 mm dynamisk klatre-reb, med særlig stor slidstyrke, samt 5 låsekarabiner. Dette deles op, så man har et stykke på 2,0 meter og et på 2,5 meter. Det stykke på 2,0 meter bruges til lanyard fra lavt punkt, til håndascender. Denne bindes med en barrelknot i begge ender omkring hver sin karabin, denne bliver ca 1 meter lang i færdig mål. Det andet stykke på 2,5 meter, skal bruges til de 2 lanyards fra højt punkt til back-ups. Dette reb bindes ligeledes med en barrelknot i hver ende, omkring hver sin karabin. Men på midten bindes der et dobbelt halvstik omkring endnu en karabin. Dette vil give 2 lanyards på ca 60 cm hver. 31
Forskellige knuder. Erhvervsklatring for eventteknikere Dobbelt halvstik En knude der kan belastes i blot den ene ende eller begge ender samtidig. Den glider ikke op og er nem at justere og løsne selv efter belastning. Bør ikke bindes rundt om andet, end en ca 10 mm tyk rund genstand, som fx en karabin, da den ellers vil kunne glide. Barrel knot Er en selvstrammende knude, til brug i fx vores lanyards. 32
Forskellige knuder. Erhvervsklatring for eventteknikere Figure eight knude En meget sikker knude, der kan bindes på flere måder. Bruges til at lave et øje i enden af et reb. kan også bruges som stopperknude i enden af et reb. Dobbelt overhåndsknude -Stopperknude Simpel knude til at binde i bunden af klatrereb. 33
Forskellige knuder. Butterfly-knude En super knude til bla. at lave et ankerpunkt midt på et reb. Eller til at udelukke en skade på et reb, hvor knuden bindes så skaden er midt i løkken. Pælestik med yosemite-afslutning Mere sikker end almindeligt pælestik. let at løsne selv efter belastning. bruges til at binde et reb fast om større emner. eller som øje i enden af et reb. 34
Forskellige knuder. Erhvervsklatring for eventteknikere Double figure eight knude (Bunnyears) En perfekt knude til et anker med to vægtfordelende punkter. begge løkker kan let justeres i længden i forhold til hinanden, indtil den spændes helt. OBS. begge løkker skal benyttes, ellers kan knuden glide op! 35
Ankerpunkter og reb-opsætning Et ankerpunkt, skal i følge lovgivningen have en styrke på minimum 12 KN. Til industriel rebklatring anbefales dog 22 KN. Et ankerpunkt kan fx være en slynge omkring en konstruktion, et fastboltet øje specielt til formålet, eller et rør i en truss, der kan klare styrke-kravet. Ved brug af indirekte systemer, dvs. hvor rebet er fastgjort i bunden og så går igennem et top-anker, er belastningen det dobbelte af et direkte system. Vi bruger altid 2 reb, et primært og et sekundært. Begge reb skal minimum have hvert sit unikke ankerpunkt. Fastgørelsen af reb direkte i ankerpunktet, kan gøres enten som en fast installation med fx en 8-tals knude, eller som nedsænkbart, se næste afsnit. De to reb placeres typisk med 0,5-1 meters mellemrum. rebene skal være så lange, at de når jorden + mindst en meter reb mere. I enden af klatrereb, bindes altid en stopknude! Ved en konstruktion der ikke kan klare styrkekravet, kan man benytte vægtfordelende ankerpunkter. Hvor man ved flere forskellige svagere punkter kan danne et samlet stærkt punkt. Det er 2 eller flere af hinanden, uafhængige, spidsvinklede, ligebeslastede punkter, der tilsammen danner et ankerpunkt. Dette kan opnåes ved fx. bunny ear-knuden eller to slynger. For at beskytte ankere, reb mv. for slid og skævt træk, skal disse side-stabiliseres. Dvs. at opsætningen umiddelbart over den bærende karabin sikres mod, at kunne bevæge sig sidevejs. Dette kan fx gøres med slynger. 36
Nedsænkbart system Er et sytem hvor en redning kan foretages ved, at sænke rebene med den nødstedte ned, uden selv at skulle ud i rebene. Dette kan gøres fra jorden (inddirekte) eller fra toppen i ankerpunktet (direkte) Det fungerer ved, at man placerer en descender eller en HMS knude i hvert ankerpunkt, Disse skal aflåses. Hvis der så bliver behov for en redning, kan begge descendere udløses en af gangen, og derved sænke den nødstedte forsvarligt til jorden. Når man opsætter et nedsænkbart system skal man være opmærksom på følgende: -At rebet er minimum den dobbelte længde af konstruktionens højde. -At enden af det overskydende reb også har en stopknude. -At de overskydende reb ellers er fri af knuder mv. -At den nødstedte ikke kan komme til at hænge fast på konstruktionen ved nedsænkning, fx ved en konisk mast. -Hvordan descenderen skal betjenes, fx. skal bremsereb op eller ned. 37
Brug af 2 systemer med Back-up. Ved arbejde hængende i reb, bruges der altid 2 systemer, et primært kaldet arbejdsrebet og et sekundært kaldet back-up rebet. Vores primære reb holder al vores vægt igennem arbejdet. Back-up rebet bliver kun belastet, hvis det primære system svigter. Der er samme styrkekrav til begge systemer, 22 KN. På back-up rebet, sidder et selvlåsende værktøj, beregnet til formålet, der let kan glide op ad rebet, men skal hjælpes for at komme ned ad rebet. Dette værktøj skal altid holdes så højt som muligt, aldrig under indbindingshøjde, men heller ikke så højt at den bliver belastet. Ved Ascending trækkes back-up en løbende med op, og ved descending trækkes den løbende med ned. Der kræves særlig opmærksomhed, når back-up skal flyttes, -se producentens anvisninger for den enkelte type back-up. Back-up en skal fastgøres i selens høje punkt, med en lanyard efter producentens anvisninger. Det er normalt at bære 2 stk back-up, så man kan være sikret hele tiden under skifte fra fx reb til reb. 38
Ascending, ID-klatring. ID= Industriel Descender Erhvervsklatring for eventteknikere Ascending er bevægelser op ad reb, så man kan komme fx fra bunden og op. Der findes 2 primære metoder, Jumar-klatring til lange opstigninger, og ID-klatring til kortere opstigninger. -Ved ID-klatring går rebet igennem en ID, og et ascenderhåndtag med fodslynge er monteret over over ID en. Arbejdsgangen er den samme som med Croll, dog går rebet ikke automatisk igennem, dette skal gøres ved at man i samme bevægelse holder ved bremserebet, løsner håndtaget på ID en, trækker rebet op igennem ID en og låser håndtaget igen. Alternativt kan bremserebet gå op igennem en karabin på håndtaget, således at man får 2 samtidige nedadgående bevægelser. BEMÆRK: håndtaget på ID en må aldrig stå åbent, uden man holder ved bremserebet. 39
Descending, med ID. Nedadgående bevægelser i reb, kaldes descending eller abseil. Vi bruger til dette, 2 forskellige værktøjer, vores ID og en 8-tals bremse. Ved brug af ID monteres rebet igennem ID en og evt strammes op, derefter låses håndtaget ved at dreje det med uret. En ID skal altid monteres med guld-siden mod brugeren og bremserebet trækkes over den bukkede kant. Brug ad ID kræver begge hænder, en til håndtaget og en til bremserebet. Håndtaget må aldrig åbnes uden man har fat i bremserebet. Ved ophold i descenden, låses håndtaget af, og begge hænder er nu frie. 40
Ascending, Jumar-klatring. Ascending er bevægelser op ad reb, så man kan komme fx fra bunden og op. Der findes 2 primære metoder, Jumar-klatring til lange opstigninger, og ID-klatring til kortere opstigninger. -Ved Jumar-klatring går rebet igennem en brystmonteret Croll, og en håndascender med fodslynge er monteret over Croll en. Ved at skubbe håndtaget et stykke op ad rebet, og derefter rejse sig op i fodslyngen, går rebet automatisk ned igennem Croll en. Derudover kan man også descende et kort stykke i sin Croll, ved at man træder op i fodslyngen, og med en finger trykker oven på Croll en imens man sætter sig ned, når fingeren fjernes, griber Croll en igen. Pas på ikke at åbne Croll en helt! 41
Skifte imellem værktøj og imellem flere sæt reb. Ved skift fra ascend til descend, hængende i Croll, monterer man sin ID ummiddelbart under Croll en, så tæt på som muligt, man aflåser håndtaget på ID en og placerer ascender-håndtaget 15-20 cm over Croll en. Så træder man op i fodslyngen og frigøre Croll en, så sætter man sig stille ned til ID en bærer sin vægt, så fjernes ascenderhåndtaget og man er nu i descend. Husk at være opmærksom på back-up værktøjet! Ved skift fra descend til ascend, hængende i ID eller aflåst 8-tal, monterer man sit ascender-håndtag 50-60 cm over sit bærende værktøj, derefter træder man op i fodslyngen og monterer sin bryst-croll på rebet, man sætter sig ned til Croll en bærer vægten og descend-værktøjer kan nu afmonteres. Ved skift fra et sæt reb til et andet, bruges samme teknik som ovenstående. I det sæt reb du forlader, skal du hænge i et descender-værktøj som ID eller aflåst 8-tal. Det første du gør, er at montere din 2. back-up på det ene af de to nye reb, derefter monterer du, det andet af de nye reb i din bryst-croll samt ascender-håndtag. Nu kan du slække på dit descender-værktøj og frigøre det, og bagefter fjerne din første back-up. Husk at begge back-up værktøjer er monteret samtidigt, så du hele tiden hænger i minimum 2 systemer. 42
Descending, med 8-tals bremse. Nedadgående bevægelser i reb, kaldes descending eller abseil. Vi bruger til dette, 2 forskellige værktøjer, vores ID og en 8-tals bremse. Brug af 8-tals bremse er en sekundær løsning og der skal tages særligt hensyn til, at dette ikke er automatisk låsende. Dette opnåes ved at man monterer et back-up værktøj på bremse-rebet og denne fastgøres med karabin til et side-øje i selen. Derved er den nu backup værktøjet man med een hånd løsner for at descende, hvis man slipper værktøjet, låser den og descenden stopper automatisk. Ved længere tids ophold i descenden, eller ved skift fra eller til 8-tallet under klatring, aflåses dette ved at trække bremserebet bag om den belastede ende, og derefter med to halvstik omkring halsen af 8-tallet. 43
At gå forbi en knude. Der kan forekomme knuder på klatre-rebene, det kan fx. være en skade på rebet, der er isoleret med en butterfly-knude eller en sammenføjning af 2 reb. Ved descend, kører man ned til knuden og efterlader lige præcis nok reb mellem værktøj og knude, til at værktøjet kan aflåses. Så går man over i Croll over værktøjet, fjerner descenderen og monterer samt aflåser det igen under knuden. Ved kort afstand mellem descender og croll, kan man gå direkte ud af croll en og ned i descenderen, som ved værktøjsskift. Ved større afstand må man Croll-klatre ned indtil afstanden passer. Ved ascend, klatrer man op til at Croll en er ca 10 cm under knuden, så monterer man sin ID så tæt under Croll en som muligt, så flytter man sit ascender-håndtag til 20 cm over knuden, rejser sig op i fodslyngen og afmonterer Croll en under knuden og i samme bevægelse monterer den over knuden. derefter kan ID en fjernes igen. Ved knude på back-up reb, klatres der op eller ned til knuden, så monteres sin anden back-up efter knuden og den første back-up fjernes. Bemærk at nogle back-up værktøjer kræver en vis afstand til en under-siddende knude! 44
Pick-off redning Er en redningsmetode, hvor man klatrer i reb, frem til den nødstedte og forbinder denne til sin sele og tager vedkommende med ned i rebene. Denne redningsmetode kan benyttes både oppefra og nedefra, men skal altid slutte i bunden. Til en pick-off skal du bruge følgende grej: 1 stk ID, 1 stk extra karabin, 2 stk back-up, 1 stk taljehjul, 1 stk 120 cm tape-slynge, 1 stk express-slynge og din lanyard fra ascenderhåndtaget. En Pick-off udføres på følgende måde: -Klatre frem til den nødstedte, hvor dennes back-up reb er dit primære reb, og dennes primære reb er dit back-up reb. Hold særlig øje med afstanden mellem back-up værktøjer og andet udstyr. -Når du er på plads ud for den nødstedte, skal jeres back-up lanyards danne et X over jer. -Nu gør du dig selv klar til at descende i ID, Men du monterer 2 karabiner i forlængelse af hinanden, under ID en. Man gør altid sig selv klar, inden man påbegynder den faktiske redning. -Nu sætter du Expressslyngen imellem den øverste karabin, på den sorte side af ID en og hans høje indbindingspunkt. -Nu sætter du din lanyard fra dit lave punkt, til hans lave punkt (dette er det 2. led, så denne vil ikke blive belastet, medmindre det 1. led svigter) -Nu er den nødstedte forbundet til dig, og du kan nu fjerne dennes værktøj fra rebene, start med back-up værktøjet. -Hvis den nødstedte hænger i ID: Løsner du bare håndtaget på den nødstedtes ID, til denne hænger i dig, og du kan tage ID en af rebet. -Ved hængende i Croll: Fjern dennes ascender. Så sætter du taljehjulet i din back-up over den nødstedte, heri fører du den 120 cm slynge. Den ene ende af slyngen fastgøres i vedkommenes høje punkt, den anden ende træder du op i, således at du kan løfte personen lidt og frigøre dennes Croll. Nu sænker du forsigtigt personen ned, til denne hænger i dig. -For at din ID kan godkendes til 2 personers vægt, skal bremserebet føres igennem en karabin i dit højre side-øje på selen. -Herefter kan du frit descende med den nødstedte ned til jorden, vær særlig opmærksom på at have din back-up højt og kør den i små etaper! 45
Masteklating Er en metode, hvor man klatrer på konstruktionen, imens man er sikret via en falddæmper eller et reb. Ved brug af falddæmper, se afsnit om falddæmpere. Ved brug af reb, benyttes et indirekte system, hvor et reb føres op i et ankerpunkt i toppen, gerne igennem et taljehjul eller karabin. I den ene ende af rebet monteres en descender, der aflåses, således at en redning ved nedfiring kan foretages fra jorden. Bemærk: -At rebets længde er minimum 3x konstruktionens højde. -At når man benytter et indirekte system, bliver det øverste ankerpunkt belastet med den dobbelte vægt, ifh. til normal opsætning. 46
Aid-travers climbing Erhvervsklatring for eventteknikere Er betegnelsen for, at klatre vandret, under en kostruktion, fra ankerpunkt til ankerpunkt. Ved denne type klatring, skal man være særlig opmærksom på, altid at hænge i minimum 2 individuelle ankerpunkter. Til denne type klatring benytter man sine to falddæmperliner, to fodslynger og sin positioneringsline. -De to fodslynger monteres i karabinen på hver sin falddæmperline, det er disse vi træder op i, for at kunne flytte vægten fra et anker til et andet, disse skal kun virke til at træde op i, aldrig til at hænge i, da disse udgør vores faldsikring. -Positioneringslinen tilpasses således at den kan nå ca 30 cm over hovedet. Det er denne man hænger sin vægt i, imellem manøvrerne. Klatringen foregår ved, at man hænger i positioneringslinen i ankerpunkt 1, den ene falddæmper hænger også i anker 1, imens den anden falddæmper hænger i ankerpunkt nummer 2. Så træder man op i fodslyngerne og flytter positioneringslinen til ankerpunkt 2. Falddæmperen fra nr. 2, flyttes nu til nr. 3. Falddæmperen fra nr. 1 flyttes nu til nr.2 Nu kan positioneringslinen flyttes fra nr. 2 til nr 3 osv -PAS PÅ ikke at hænge alle 3 punkter for tæt, der skal minimum ALTID være 50 cm imellem hver falddæmper line. 47
Redning i aid-climb og maste-klatring Denne type redning kombinerer pick-off redning og reb-opsætning. Det er en kompleks type redning, som er svær at få den fulde forståelse for, i tekst. Derfor skal denne type redning vises og forklares i praksis. Der følger dog en kort skriftlig forklaring herunder. Ved redning i en af disse situationer, skal man have reb med op, til at køre den nødstedte ned i. Hvis der er adgang til jorden direkte under arbejdsstedet, monteres rebene ved siden af den nødstedte, du går i disse reb og udfører en pick-off redning. Hvis der ikke er plads under arbejdsstedet, skal der monteres en guideline. Guideline er et sæt reb, der monteres skråt fra den nødstedte til jorden. Disse skal være spændt hårdt op (1 persons trækkraft i en 3:1 udveksling). Den nødstedte løftes op på disse reb således at vedkommende hænger med en karabin fra sit høje punkt og sit lave punkt omkring begge reb. Nu kan den nødstedte sænkes ned af dem, til personen når jorden. For at kunne styre farten, monteres yderlige 2 reb som styre-reb, disse monteres i den nødstedtes høje og lave punkt og i en Id og back-up på reddereren. Nu kan redderen styre farten ved, at slække på ID en. 48
At komme fra faldsikring til rebunderstøttet tilstand Når man skal ud over en kant, går man fra fra faldsikring til rebunderstøttet arbejde. Her skal være særlig opmærksomhed på, at have en korrekt falddæmpning. Når man skal ud over en kant, kommer man ud til kanten med almindeligt faldsikringsudstyr. Så sætter man sig ved kanten og monterer sin descender samt back-up på rebene. Her skal descenderen placeres således at der ender ca 20 cm under kanten, når den bliver belastet, husk rebbeskytter over descenderen. Back-up en placeres 30-40 cm oppe over kanten på rebene. Hvis vi også monterede denne under kanten kan vi opnå et faktor 2 fald! Når begge værktøjer er monteret på rebene, kan man fjerne den almindelige faldsikring. Nu monteres ascenderhåndtaget med fodslynge over descenderen. Så kan man træde op i fodslyngen og sikkert dreje sig ud over kanten og lægge vægten i descenderen. Hold øje med rebbeskytteren. Nu hænger man de ca 20 cm under kanten, og kan så trække sin back-up ned under kanten og placere en rebbeskytter over den. Ascenderhåndtaget fjernes og descenden kan begynde. Samme procedure, bare i omvendt rækkefølge, kan igen benyttes til at komme op over en kant. 49