Vejledning til gennemførelse af Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør

Transkript

1 Baggrund: Som det ses herunder har vi valgt at lave en procedure hvor der reddes på ekstra reb. Dette på baggrund af at det ofte i de sammenhænge samrådet arbejder, er børn der skal hentes ned. Der kan derfor ikke arbejdes ud fra modvægtsprincipper, da vægtforskellen ofte vil være for stor til dette. Når man redder som her vises i en eksamenssituation, er det selvfølgeligt absolut worst? case. Opsætningen giver i de fleste tilfælde mulighed for at løse situationen på en lettere måde, da begge reb er nedsænkbare. Filosofien omkring at eksaminere på denne måde er at man vil have tilstrækkeligt med redskaber i posen, hvis man kan klare denne eksamensprocedure. Denne vejledning er gældende fra 21/ da den inkluderer aflastning af GriGri under nedfiring af to personer. Bemærk venligst billede 18 til 24, da dette illustrerer ændringer/tillæg til hidtidige procedure. Dette billedmateriale skal ses som en vejledning der beskriver selve eksamensprocedurerne. Baggrundsviden kan evt. læses i samrådets skrift om træklatring. Samrådets kompendium i træklatring vil være udtryk for pensum og det er således retningslinjerne i dette kompendium der skal eksamineres efter. Er man som eksaminator eller censor, i nogle spørgsmål, uenig med det i kompendiet skrevne skal disse uenigheder diskuteres med samrådets sikkerhedsudvalg og ikke gøres til genstand for diskussion under en eksamination. Tiden for hele forløbet er max. 60 min. Tiden løber så længe der klatres, der må således gerne forberedes og afryddes på jorden, før og efter tiden tæller. Inden eksamen bør man således kunne gennemføre proceduren væsentligt hurtigere end de 60 min., således at man til selve eksamen har tid til overs til evt. glemt eller tabt udstyr. For at bestå denne vigtige del af eksamen er det afgørende at eksaminanden udviser rutine, overblik og overskud. Billederne og beskrivelsen er lavet af: Claus Funk Østergaard, Friluftsvejleder, Træklatreinstruktør Rikke Schaadt Berthelin, Friluftsvejleder, Træklatreinstruktør Signe Hansen, Friluftsvejleder, Træklatreinstruktør Med vejledning af: Sten Skytte, Træklatrecensor Proceduren er fastlagt af Sikkerhedsudvalget for træklatring under klatresamrådet 30/ Bjarne Christensen Side 1 af 7 30/

2 1: Sikringsmanden er bundet ind i enden af rebet samt fastgjort til bundsikringen, således at der er taget hensyn til trækretning ved evt. styrt. Sikringsmanden må ikke kunne bringes ud af balance ved styrt. Sikringsmanden anvender altid hjelm. 2: For at gennemføre hele eksamen skal eksaminanden som minimum have følgende udstyr til rådighed: 3 prusiksnore, cm. slynger, 12 låsekarabiner, 7 almindelige karabiner, gerne 1 oval karabin til Ascenderen, 1 GriGri, 1 Ascender, 1 sticht, 1 hjelm, 2 dynamiske reb og 2 seler. Klatreren kan med fordel have redningsrebet klikket 1 bag i selen som hale med et dobbelt ottetal, således at dette umiddelbart kan klikkes i topsikringen til redningsrebet. 2 3: Eksaminanden starter på førstemandsklatringen. Første mellemsikring sættes når eksaminanden har fødderne ca. 2 meter over jorden. Efter indklipning vendes karabinen således at lukkeren vender opad. Man må gerne række så langt op som muligt over sit indbindingspunkt, på netop første sikring, da man ikke er sikret endnu. 4: Anden sikring sættes efter 1 meter. Denne og efterfølgende sikringer klikkes ind ud for eget indbindingspunkt. Tredje sikring sættes ligeledes efter yderligere 1 meter. Efterfølgende sikringer sættes med 1-3 meters mellemrum. Afhængigt af grenenes indbyrdes placering kan det være fornuftigt at gå på kompromis med reglen om, at klikke ind præcist ind for eget indbindingspunkt. Står man sikkert på en solid gren og kan se, at man vil komme til stå dårligt for at få sikringen ud for indbindingspunktet, kan det være fornuftigt at trække sikringsrebet lidt over indbindingspunktet. 3 4 Side 2 af 7 30/

3 5: Når toppen nås etableres en topsikring som klatrerebet klikkes i. Topsikringen etableres mest sikkert, med to slynger omkring stammen og der anvendes to modsatvendte låsekarabiner(topanker til gentagen klatring). Grene med en diameter på over 10 cm i træer med høj styrke (se evt. tabel 2 s. 14 i Rekreativ Træklatring i Danmark ), kan anvendes i stedet for stammen, med 2 parallelle lige lange og lige belastede slynger. 6: Der etableres yderligere en topsikring, over den første topsikring, som anvendes til redningsrebet, så man altid kan komme over klatreren. Eksaminanden fires nu ned, mens man tager mellemsikringerne med ned : Når man er nede etableres en bundsikring til redningsrebet. Redningsrebet klikkes i bundsikringen med en aflåst HMS knude. HMS aflåses med to halvstik og en almindelig karabin om rebet. Husk at alt overskydende reb lægges på den passive ende af sikringen, således at dette kan anvendes ved evt. nedfiring : GriGri og Ascender monteres på den aktive ende af redningsrebet. Der kan med fordel anvendes oval låsekarabin øverst i Ascenderen. Side 3 af 7 30/

4 9 9: Eksaminanden skifter nu til at være sikringsmand. Den oprindelige sikringmand bindes ind i enden af klatrerebet med et syet ottetalsknob, og er nu udelukkende figurant. Sikringsmanden siger Du er sikret til figuranten når dette er tilfældet. Figuranten svarer Jeg klatrer og klatrer minimum 5 meter op i træet og illuderer en nødstedt klatrer (belaster rebet med sin vægt). 10: Eksaminanden låser rebbremsen ved at tage en rebbugt gennem karabinen, to halvstik og en almindelig karabin. 11: Den passive ende af rebet kobles i bundsikringen med en ny låsekarabin med en ulåst HMS knude. 12: En prusiksnor sættes på rebet med en prusikknude. Figur 11 og 12 kan tages i vilkårlig rækkefølge : Prusiksnoren kobles i en ny låsekarabin i bundsikringen med et marineknob. Tre gange rundt i karabinen, tre gange om egen part og ind imellem de to stykker prusiksnor. Denne knude kan løsnes op under belastning. 14: Rebbremsen låses op mens der holdes forsvarligt fast (minimum 3 fingre) i den passive ende under HMS knuden. HMS knuden er nu backup under prusikken. Rebbremsen afmonteres og HMS knuden strammes op så hurtigt som muligt 15: HMS knuden aflåses med to halvstik og en almindelig karabin om rebet. Eksaminanden går herefter til redningsrebet og redningen påbegyndes Side 4 af 7 30/

5 16: Der rebklatres ved hjælp af Gri Gri og Ascenderen. Vær opmærksom på at rebet ikke krydser da det kan besvære rebklatringen : Der klatres op til figuranten. Husk at binde backup knuder på den passive ende af rebet efter 3 meter og herefter efter behov. Den sidste backup knude bindes ca. 1 meter under figuranten. Der kan med fordel anvendes dobbelt ottetal da den er let at løsne igen. 18: Foden tages ud af slyngen på Ascenderen. Der laves en marineknude med slyngen fra Ascenderen i en låsekarabin sat i arbejdsløkken : slæk lidt på Gri Gri en, således at belastningen kommer over i Ascenderen : Monter sticht på stykket mellem Gri Gri og Ascender. Side 5 af 7 30/

6 21 21: Forbind stichten med arbejdsløkken med en 60 cm slynge der er lagt dobbelt og en låsekarabin i hver ende og stram op. Løs herefter marineknuden så belastningen kommer over i sticht og GriGri. Afmonter herefter Ascender men lad låsekarabinen i arbejdsløkken sidde, den bruges til at koble personerne sammen med. 22:Figuranten og eksaminanden kobles sammen med låse karabin gennem begges arbejdsløkker. Der etableres simpel talje ved at en prusiksnor bindes på figurantens reb med en prusikknude. Der bindes en overhåndsknude tæt på prusikknuden hvorover der sættes en almindelig karabin. Prusiksnoren kan nu med fordel forlænges med en slynge der monteres med et slyngstik. Prusiksnoren/slynge føres gennem en ny karabin i figurantens arbejdsløkke og tilbage gennem karabinen lige under prusikknuden : Den simple talje trædes i bund således at indbindingsknuden hos figuranten bliver så løs at denne kan bindes op. 24: Eksaminanden firer figuranten og 23 sig selv til jorden ved hjælp af GriGrien. Figuranten styres med benene og der holdes om figurantens hoved. Undervejs bindes backup knuderne op. 24 Side 6 af 7 30/

7 25: Eksaminanden løsner bundsikringen på klatrerebet før soloklatringen påbegyndes. Eksaminanden viser nu soloklatring på topreb, da topsikringerne skal hentes ned. Det er redningsrebet der benyttes til soloklatringen, da klatrerebet typisk ikke kan nås fra jorden efter redningen. Under soloklatringen opstrammes GriGrien. Der må rebklatres der hvor det ikke er muligt at soloklatre. Prusiksnore og lignende fra den simple talje afmonteres på vej op. Ved topankrene etablerer man egensikring/standplads. De eksisterende topsikringer kan evt. anvendes til standpladsen. 26: Klatrerebet klargøres til nedfiringsreb ved at man trækker rebet op og lægger midten af rebet i en grenkløft minimum i samme højde som redningsrebets topsikring. Enderne bindes sammen med et dobbelt ottetal og firer det til jorden. 27: Man kobler en rebbremse på dobbeltrebet og montere en prusiksnor med en prusikknude over rebbremsen. Begge sættes med hver sin låsekarabin i arbejdsløkken. Rebbremsen aflåses ikke komme højere end grenkløften, hvor nedfiringsrebet ligger. 28: Man afmonterer GriGri en fra redningsrebet, tager rebet ud af topsikringen og lader det falde til jorden. Der råbes reb. Topsikringerne afmonteres. Husk indbindingspunktet må 29: Rebbremsen låses op og nedfiring påbegyndes. På vejen ned skal eksaminanden lade prusikknuden låse, således at løsning af låst prusikknude kan demonstreres. Det gøres ved at, benet bøjes rebet 29 slås om foden og man rejser sig op for at løsne prusikknuden. Før foden tages ud af rebet holdes der fast i rebet under rebbremsen. 29 Side 7 af 7 30/