Enhedsomkostningerne i dagplejen hhv. institutionspladser for 0-2 årige /Niels Glavind 28.3.2011

Enhedsomkostningerne i dagplejen hhv. institutionspladser for 0-2 årige /Niels Glavind 28.3.2011 Resumé FOA - Pædagogisk Sektor har bedt Bureau 2000 om at vurdere en påstand, FOA har mødt de senere år, nemlig at dagpleje bl.a. på grund af lønudviklingen er ved at være dyrere end vuggestuer. I det følgende ses nærmere på denne påstand, som i hvert fald på landsplan viser sig at være forkert. Notatet er opbygget således: I afsnit 1 beregnes enhedsomkostningerne på landsplan ud fra de kommunale 2010-budgetter. Beregningerne viser, at bruttodriftsudgiften pr. plads i vuggestuer i 2010 var 127.294 kr. årligt, mens de var 100.988 kr. i dagpleje. Som følge heraf er forældrebetalingen i vuggestuer betydeligt højere end i dagpleje. I afsnit 2 ses på lønnen som evt. årsag til forskelle i driftsomkostninger. Der er ikke den store forskel, idet lønnen pr. ansat i vuggestuer (incl. pædagogmedhjælpere m.v.) ligger 2,3 pct. højere end i dagplejen. I afsnit 3 ses på personaleforbruget. I vuggestuer har man i gennemsnit 2,54 barn pr. ansat (incl. leder, rengøringspersonale m.v.). I dagpleje har man i gennemsnit 3,19 barn pr. ansat (incl. dagplejepædagoger). Der er således 26 pct. flere børn pr. fuldtidsansat, hvilket er hovedgrunden til, at driftsomkostningerne i dagplejen er lavere. Personaleforbruget hænger igen sammen med, at dagplejerne har længere arbejdstid end de institutionsansatte. En nærmere analyse viser imidlertid, at selv om dette gælder på landsplan, er der mange kommuner med betydelig uudnyttet kapacitet i dagplejen. Dette kan betyde højere enhedsomkostninger og er næppe holdbart i længden. I bilag 1 findes kommunefordelte tal, der kan give en indikation af, hvordan det ser ud i den enkelte kommune. I afsnit 4 sammenholdes udgiftssammensætningen i de to typer af dagtilbud. Også dette trækker i retning af, at en vuggestueplads bliver dyrest, fordi - der er flere kommunale udgifter til andet end løn i vuggestuerne - der er etableringsomkostninger forbundet med en vuggestueplads

2 Det faldende børnetal fører til at man nogle steder søger at sikre børn til institutionerne for at undgå nedlæggelse. En alternativ strategi kunne være at satse på mere plads pr. barn i institutionerne. Om ca. 5 år vil børnetallet nemlig begynde at stige igen. Dette påvises i afsnit 5. I afsnit 6 påvises en tendens til øget forskel i forældrebetalingen mellem vuggestue og dagpleje. Dette kan på sigt påvirke forældrenes efterspørgsel efter de to alternative tilbud. Afsnit 7 beskæftiger sig med virkningerne af at ansætte dagplejere hhv. vuggestuepersonale for en kommune. Der har været fokus på virkningen for de kommunale kasser af det særlige skattefradrag på p.t. 46 pct., som dagplejerne nyder godt af. Man kan imidlertid lave et mere fuldstændigt regnestykke, hvor man tager højde for den skattemæssige virkning af, at dagplejen har et højere lønindhold, og at alle dagplejere bor inden for kommunegrænsen. For en gennemsnitsplads ser regnestykket således ud: Tab ved dagplejen p.g.a. af det særlige fradrag Skattemæssig gevinst ved, at der er større lønindhold i dagplejen Skattemæssig gevinst ved, at man undgår pendling I alt -8.496 kr. 4.400 kr. 9.071 kr. 4.975 kr. Ser man snævert på kommuneskatten kan det derfor bedre betale sig at satse på dagpleje frem for vuggestuer. Endelig understreger afsnit 8, at nogle beregninger kan få forkerte resultater, fordi man ikke skelner klart mellem kostsigtede (marginale) omkostninger og langsigtede omkostninger ved de to løsninger.

3 1. Hvor store er enhedsomkostningerne? I Tabel 1 er der foretaget en beregning af de gennemsnitlige budgetterede driftsudgifter pr. plads 2010 på landsplan for en række pasningsformer. Tabel 1. Gennemsnitlige driftsudgifter pr. plads i forskellige typer af dagtilbud 2010. Vuggestuehaver Børne- Integrerede Fritids- Dagpleje daginstitutioner hjem 1000 kr. i 2010-budgettet Lønninger 6.211.511 1.302.468 5.030.408 1.2724.591 470.406 Varekøb 92.319 51.876 314.582 632.402 25.811 Tjenesteydelser m.v. 125.458 97.570 540.530 1489.083 75.101 I alt 6.429.288 1.451.914 5.885.520 14.846.076 571.318 Forældrebetaling-fripladser -1.389.192-345.827-1.396.340-3248.250-64.096 I alt netto 5.040.096 1.106.087 4.489.180 11.597.826 507.222 Pladser i de kommunale budgetforudsætninger 2010 Budgetteret pladstal 63.664 11.406 89.589 187.339 13.404 Budgetteret pladstal omregnet 63.664 11.406 89.589 247.287 13.404 Driftsudgift i kroner pr. plads pr. år Bruttoudgift pr. børneenhed 100.988 127.294 65.695 60.035 42.623 Nettodriftsudgift pr.børneenhed 79.167 96.974 50.109 46.900 37.841 Kilder: Budgettallene kan findes i Statistikbanken. De budgetterede pladstal er oplyst af Indenrigsministeriet til Bureau 2000. Omregningen af budgetteret pladstal i aldersintegrerede institutioner er foretaget af Bureau 2000 ud fra aldersfordelingen 2010 og standardantagelsen om, at 1 barn på 0-2 år tæller som 2 børneenheder. Der var 2010 en andel af 0-3 årige i integrerede institutioner på 32 pct. Tabellen ser bort fra søskenderabatten, da denne ikke er opgjort specifikt for de enkelte typer af dagtilbud. Beregningen viser, at driftsudgiften for en vuggestueplads er ca. 26 pct. højere end i en dagpleje, hvis vi ser på bruttodriftsudgiften og 22 pct. højere, hvis vi ser på nettodriftsudgiften. 1 De højere driftsudgifter i vuggestuerne afspejler sig også i forældrebetalingen, idet denne som udgangspunkt beregnes som 25 pct. af driftsudgifterne. 2 1 Forskellen skyldes, at kommuner med madordning i 2010 havde mulighed for at budgettere med 30 pct. forældreandel i vuggestuer mod 25 pct. i dagpleje. 2 I Integrerede institutioner er bruttoudgiften pr. børneenhed 60.035 kr. Dette tal er imidlertid påvirket af, at 7 pct. af børnene i de aldersintgererede institutioner er 6-9 årige, mens 1 pct. er i klubalderen. Hvis man kunne skille skolebørnene fra, ville de gennemsnitlige driftsudgifter pr. børneenhed blive højere og formentlig nogenlunde på niveau med udgiften pr. børneenhed i de rene vuggestuer.

4 Tabel 2 viser gennemsnitstaksterne 2011. Tabel 2. Gennemsnitlig forældrebetaling i dagpleje og vuggestue 2011. Dagtilbudstype Forældrebetaling pr. md. omregnet til 12 mdr. Dagpleje 2198 Vuggestueplads med mad 3056 Vuggestuer uden mad 2827 2. Årsagerne til forskelle: 1. Lønomkostningerne Der er især tre årsager til de lavere omkostninger i dagplejen: 1) Dagplejernes løn ligger almindeligvis lidt lavere end de daginstitutionsansattes 2) Der er sædvanligvis flere fuldtidsansatte pr. barn i vuggestuer end i dagplejen, hvilket bl.a. hænger sammen med, at dagplejerne har længere arbejdstid 3) I vuggestuerne skal kommunen ud over personale sørge for bygninger, materialer og (de fleste steder) kost. I dagplejen betales dette helt overvejende af dagplejehjemmet. Ser vi på gennemsnitslønningerne må denne beregnes som et vejet gennemsnit af: - Løn til ledere - Løn til pædagoger - Løn til pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter - Løn til andet personale En beregning af gennemsnitslønningerne i vuggestuer på grundlag af decemberlønningerne er gennemført i Tabel 3. Bemærk, at beregningen er gennemført ud fra de 307 rene vuggestuer. Tabel 3. Beregning af gennemsnitsløn i vuggestuer, december 2010 Vægt = DST s Personalegruppe ressourcetælling 2009 Gennemsnitsløn december 2010 Ledelse 281 41.549 Sekretær mv. 9 32.279 Lærer, støttepædagog mv. 4 31.487 Fysio-, ergoterapeut mv. 3 33.742 Pædagog, omsorgsassistent mv. 2080 31.487 Pædagogmedhjælper, dagplejer mv. 2005 23.586 Økonoma, kok mv. 126 26.504 Rengørings- og køkkenhjælp 192 24.710 Pedel, vicevært mv. 24 29.389 I alt 4724 28.316

5 Note: Gennemsnitslønningerne er den gennemsnitlige samlede løn (incl. pensionsbidrag mv.) december 2010 ifølge FLD. Der er set bort fra, at DST tæller et mindre antal personer under uddannelse med sammen med pædagogmedhjælpere. I Tabel 4 beregnes gennemsnitslønnen i dagplejen på tilsvarende måde. Tabel 4. Beregning af gennemsnitsløn i dagpleje, december 2010 Fuldtidsansatte i Personalegruppe flg. FLD, dec. 2010 Gennemsnitsløn december 2010 Dagplejepædagoger 1027 35.233 Dagplejere 16.775 27.214 I alt 17.802 27.677 Note: FLD-statistikken tæller dagplejeledere med blandt pædagogiske ledere. Dagplejelederne opgøres m.a.o. ikke særskilt. De 752 dagplejepædagoger i FLD-statistikken er derfor skønsmæssigt tillagt 275 ledere. Der er derefter beregnet en gennemsnitsløn for dagplejepædagoger ud fra FLD-tallet for dagplejepædagoger og 275 pædagogiske ledere. Samlet er de gennemsnitlige lønomkostninger pr. fuldtidsansat i vuggestuerne ca. 2,3 pct. højere end i dagplejen. Årsagen hertil er, at andelen af pædagogisk uddannet personale er lavere i vuggestuer end i andre institutionstyper. Man ville derfor nå et lidt andet resultat, hvis man så på andre institutionstyper. 3 Det kan ikke udelukkes, at der er kommuner, hvor gennemsnitslønnen i dagpleje er lidt højere end i vuggestuer. Det afhænger af lokale løntillæg og andelen af pædagoger. Alt i alt tegner der sig dog et billede af, at det næppe er lønforskellene, der er den afgørende faktor bag forskelle i enhedsomkostninger. 3. Årsagerne til forskelle 2: Fuldtidsansatte pr. barn Tager vi igen Danmarks Statistiks ressourceopgørelse pr. 2009 viser Tabel 5, hvordan man kan beregne antallet af børn pr. fuldtidsansat i de to pasningsformer. Tabel 5. Beregning af antal børn pr. fuldtidsansat i vuggestuer og dagpleje Indskrevne børn Personale Barn pr. ansat Vuggestuer 11.988 4.724 2,54 4 Dagpleje 62.394 19.534 3,19 3 Det antages desuden at pædagogandelen er omtrent den samme i vuggestuegrupper i integrerede institutioner som i vuggestuer. 4 Tallet må ikke forveksles med belastningsgraden i vuggestuer, som er knap 5 børn pr. voksen. Der er to årsager hertil. For det første er belastningsgraden er udregnet pr. åbningstime, mens fuldtidsansatte er beregnet i forhold til 37 timers beskæftigelse. For det andet viser Tabel 5 den samlede ressourceindsats, incl. fx køkkenpersonale, rengøringspersonale m.v. Kun derved kan man sammenligne med dagplejen, hvor det er dagplejeren selv, der gør rent og laver mad. Endelig skal det bemærkes, at De institutionsansatte bruger næsten halvdelen af deres tid på andet end arbejde med børn. Tallet afspejler derfor på ingen måde, hvor mange børn den enkelte har ansvaret for af gangen.

6 På grundlag af tabellen kan det beregnes, at personalet i dagplejen (incl. dagplejepædagoger) i gennemsnit har 26 pct. flere børn pr. fuldtidsansat end personalet i vuggestuer (incl. ledere). Hovedårsagen hertil er, at dagplejerne har en længere arbejdsuge end de institutionsansatte. Institutionerne har skiftende personale for at dække åbningstiden ind. Det bruger man i sagens natur ikke i dagplejen. Tabel 6 viser en beregning af antal børn pr. dagplejer pr. 2010. Desuden er det budgetterede pladstal inddraget. 5 Tabel 6. Børn pr. dagplejer 2010 og budgetteret antal børn pr. dagplejer Budgetteret antal Indskrevne børn 2010 ifølge DST Dagplejere 2010 ifølge FLD Budgetteret pladstal for hele 2010 ifølge Indenrigsmi nisteriet Indskrevne i pct. af budget Børn pr. dagplejer 2010 helårsbørn pr. faktisk ansat dagplejer 2010 Hele landet 60.305 17.207 63.664 94,7 3,5 3,7 Tabellen viser, at der i gennemsnit er 3,5 børn pr. dagplejer. For 2009 fandt vi, jf. Tabel 5, 3,2 børn pr. ansat i dagplejen, men dette tal inkluderede dagplejepædagoger. 6 Tabellen viser desuden, at antallet af indskrevne i ligger lidt under det budgetterede pladstal. Dette afspejler bl.a. de sæsonsvingninger, der er mange steder, hvor man bruger dagplejen som buffer om foråret. Ser man på de kommunefordelte tal, viser Tabel 7 imidlertid eksempler på kommuner, hvor forskellene mellem budgetteret pladstal og faktisk indskrevne ikke blot kan forklares med sæson. Desuden er København medtaget i tabellen. I Bilagstabel 1 findes tal for alle kommuner. 5 De budgetterede pladstal indberettes til Indenrigsministeriet i forbindelse med budgetlægningen. Bureau 2000 har fået tallene for de enkelte kommuner oplyst af Indenrigsministeriet. De budgetterede pladstal skal normalt afspejle den gennemsnitlige benyttelse i årets løb. 6 Når dagplejepædagogerne ikke er med i beregningerne for 2010, er det fordi FLD ikke giver kommunefordelte tal for mindre end 5 personer pr. kommune.

7 Tabel 7. Børn pr. dagplejer 2010 og budgetteret antal børn pr. dagplejer i udvalgte kommuner Budgetteret antal Indskrevne børn 2010 ifølge DST Dagplejere 2010 ifølge FLD Budgetteret pladstal for hele 2010 ifølge Indenrigsmi nisteriet Indskrevne i pct. af budget Børn pr. dagplejer 2010 helårsbørn pr. faktisk ansat dagplejer 2010 København 1673 423,3 669 250,1 3,95 1,58 Høje- Taastrup 71 34,1 150 47,3 2,08 4,4 Fredensborg 134 51,0 263 51 2,63 5,16 Dragør 44 15,5 78 56,4 2,83 5,02 Vesthimmerland 774 191,0 1278 60,6 4,05 6,69 Ringsted 309 96,8 498 62 3,19 5,14 Halsnæs 277 96,1 436 63,5 2,88 4,54 Gribskov 375 114,9 572 65,6 3,27 4,98 Tårnby 237 86,6 350 67,7 2,74 4,04 Stevns 219 86,5 310 70,6 2,53 3,58 Solrød 206 70,0 290 71 2,94 4,14 Københavns kommune er medtaget for at understrege, at tallene i Bilagstabel 1 skal behandles kritisk. Antallet af indskrevne børn i København synes således at omfatte en række specielle københavnske deltag, fx ordningen hvor en forælder ansættes til at passe eget og andres børn. Dette kan være årsagen til, at tallene virker misvisende. 7 Inden man bruger bilagstabel 1 i forhold til en bestemt kommune bør man derfor overveje, om der kan være specielle forhold, der præger tallene. Men tabellen viser også, at der er kommuner med en meget lav kapacitetsudnyttelse i dagplejen. Dette er fx tilfældet i Helsingør, hvor kommunen på baggrund af dagplejens manglende kapacitetsudnyttelse fik lavet en beregning, der viste, at dagplejen var meget dyr i forhold til vuggestuer. Når fx Fredensborg har 5,16 budgetterede helårsbørn i 2010 pr. faktisk ansat dagplejer i, må det formentlig forklares ud fra, at man i budgettet har regnet med både flere børn og flere dagplejere, end man faktisk havde brug for. Derfor har man i reguleret det faktiske antal dagplejere ned. Tallet kan derfor ikke tages som udtryk for, at Fredensborg overskrider normen på højst 5 børn pr. dagplejer. For enkelte kommuner kan et lille antal børn pr. dagplejer hænge sammen med boligforholdene blandt dagplejere. Blandt Københavnske dagpleje har der således traditionelt været en del 7 Tilsvarende kan gælde kommuner med hjemmedagpleje, fx Gentofte.

8 dagplejehjem, som lå i etagebyggeri, hvilket kan gøre det betænkeligt at indskrive mere end tre børn i de pågældende dagplejehjem. Tabel 7 peger imidlertid i retning af, at hovedårsagen til et lavt antal børn pr. dagplejer i nogle kommuner er lav kapacitetsudnyttelse. En lav kapacitetsudnyttelse kan hænge sammen med flere forhold. I fx Helsingør angiver man fra kommunens side, at fordelingen af børn på hhv. dagpleje/institution har været styret af forældrenes præferencer. Dagplejens kapacitet blev ikke nedreguleret i forhold til udviklingen i disse præferencer. Man har med andre ord accepteret, at man betalte institutionerne for at modtage flere børn (i Helsingør får institutionerne penge pr. indskrevet barn), uanset at det ville have været omtrent gratis at indskrive børnene i dagpleje. Hvis der er en lav kapacitetsudnyttelse i dagplejen i en kommune, må man overveje, hvad årsagen kan være. I Helsingør angav kommunen som nævnt forældrepræferencer som årsagen, og i det lange løb må man naturligvis indrette sig efter disse præferencer. 4. Årsagerne til forskelle 3: Udgiftssammensætningen Vi har i det foregående set, at: 1) de ansatte i dagplejen har en lidt lavere løn end de institutionsansatte 2) de ansatte i dagplejen i gennemsnit passer flere børn end de institutionsansatte Disse to forhold kan alene forklare den forskel i driftsudgifterne, vi fandt i Tabel 1. Men lønudgifterne er ikke de samlede driftsudgifter. Som det fremgår af Tabel 8 Tabel 8. Andelen af ikke-løn ud fra de kommunale 2009-regnskaber Dagpleje Vuggestuer 1000 kr. Lønninger i 1000 kr. 6.200.408 1.427.954 Varekøb i 1000 kr. 89.036 103.872 Tjenesteydelser m.v. i 1000 kr. 158.189 168.887 Ikke-løn i alt i 1000 kr. 247.225 272.759 Samlede driftsudgifter i 1000 kr. 6.447.633 1.700.713 Ikke-løn i pct. af løn 4 pct. 19 pct. Det ses, at man i vuggestuerne ud over løn skal betale 19 pct. af lønsummen yderligere til varer, tjenesteydelser m.v. I dagplejen er denne andel kun 4 pct., fordi dagplejeren selv betaler mad, rengøring, opvarmning, legetøj osv. Ser man på de enkelte udgiftskomponenter måtte man forvente, at forskellen fra driftsudgiften pr. dagplejeplads til driftsudgiften pr. vuggestueplads var højere end de 26 pct. vi fandt i Tabel 1. En årsag hertil kan muligvis være, at det personaletal for vuggestuerne, som er angivet i Tabel 5, er

9 usikkert 8. Men der er i hvert fald ingen grund til at tro, at forskellen er mindre end de 26 pct. på landsplan. Samtidig må man bemærke, at beregningerne ovenfor kun vedrører driftsudgifterne. Med mindre man varigt kan regne med ledig kapacitet i kommunens daginstitutioner, bør man på langt sigt også indregne de etableringsomkostninger, der er ved at oprette vuggestuepladser. Disse er meget forskellige, bl.a. afhængige af kommunens muligheder for at stille en byggegrund til rådighed. En pris ved nybyggeri vil typisk ligge på ca. 200.000 kr. pr. plads og måske 10.000 kr. årligt i afskrivninger og forrentninger. Dette øger prisspændet mellem vuggestue og dagpleje yderligere. 5. Faktorer bag efterspørgselsudviklingen: Børnetallet En oplagt årsag til, at der er faldende kapacitetsudnyttelse en del steder, er det faldende børnetal. Figuren neden for viser udviklingen i antallet af 0-2 årige i hele landet 1990-2030. Det ses, at antallet af 0-2 årige har været faldende siden 1997 og ventes at falde med yderligere ca. 4 pct. frem til 2015. Omkring 2015 vil udviklingen vende. Denne vending er stort set uundgåelig. Figuren viser nemlig, at antallet af nyfødte steg stærkt i begyndelsen af 90 erne. Disse piger og drenge vil om få år nå den alder, hvor de får børn. Og derfor skal det gå meget galt, hvis fødselstallet ikke begynder at stige igen om 4-5 år. Til den tid kan det derfor have stor betydning for 8 Fx fordi Danmarks Statistik har indregnet elever, ekstraordiniært ansatte, fleksjobbere m.v.

10 en kommune, at man ikke helt har afviklet dagplejen. Men en kapacitetstilpasning nogle steder kommer man ikke uden om. Udviklingen i børnetal er meget forskelligt fra kommune til kommune. Det kan derfor være værd at kigge nærmere på den. Det faldende børnetal, der er mange steder, sammen med den meget stramme kommunale økonomi, får mange til at tænke kortsigtet. Ret beset er det faldende børnetal dén chance, vi har ventet på, til at få rettet op på de meget trange pladsforhold, som karakteriserer danske daginstitutioner. Det er meget ærgerligt, hvis denne chance forspildes, fordi institutioner konkurrerer med dagpleje om at få bygningerne fyldt op og dermed undgå afskedigelser. 6. Faktorer bag efterspørgselsudviklingen: Prisforskellen Det er en udbredt antagelse, at tendensen går i retning af, at institutionspasning foretrækkes af stadig flere. Man bør i den forbindelse være opmærksom på, at forældrenes præferencer er påvirket af flere ting, bl.a. af den reelle oplysning om de forskellige typer af dagtilbud og af de reelle valgmuligheder i den enkelte kommune. Hermed menes forældrenes mulighed for at få netop den institution/det dagplejehjem, de ønsker sig. Disse reelle valgmuligheder kan være forskellige fra kommune til kommune. Hertil kommer, at forskellen mellem forældrebetalingen for en dagplejeplads og en vuggestueplads bliver stadig større. I 2001 kostede en vuggestueplads 24 pct. mere end en dagpleje. I dag er forskellen 37 pct. eller 835 kr. mdl., hvis man regner i kroner og øre. Forskellen afhænger bl.a. af, om kommunen lader maden være en del af kerneydelsen i vuggestuen eller ej. Men hvis forældrene skal betale særskilt for maden (eller selv smøre madpakke) bliver den reelle forskel endnu større. Det er ikke usandsynligt, at en del forældre vil lade deres præferencer påvirke af denne prisforskel. 7. Skattetænkning Det har i debatten været fremført, at det ud fra en snæver kommunaløkonomisk betragtning kan være mere fordelagtigt at satse på institutioner frem for dagpleje, fordi dagplejernes særlige fradrag på 46 pct. betyder færre kommunale skatteindtægter, når man ansætter dagplejere. Denne betragtning er ikke rigtig, som det skal vises i det følgende. Den samlede skattevirkning af at have dagpleje frem for institutioner (set fra en enkelt kommunes synsvinkel) kan opgøres således: 1) Kommunen mister penge, fordi dagplejerne har et særligt fradrag 2) Kommunen tjener penge, fordi institutionspasning betyder flere udgifter til andet end løn og disse udgifter giver ikke skattekroner tilbage i kommunekassen 3) Kommunen tjener penge, fordi alle dagplejere bor og betaler skat i arbejdsstedskommunen. Satser man på institutioner, er der en del af de ansatte, der betaler skat andetsteds. I det følgende skal disse poster nærmere anslås.

11 Tabel 9. Beregning af mistet skatteprovenu. Lønninger pr. december 2010 Kr. pr. år Dagplejeløn netto, ex. pension 281.072 Efter arbejdsmarkedsbidrag 258.586 Procent for det særlige fradrag 46 Gennemsnitlig kommuneskat 25 Mistet skatteprovenu= 25 pct. af 46 pct. af 258.586 kr. 29.737 Børn pr. dagplejer 3,5 Mistet skatteprovenu pr. barn 8.496 Det skal bemærkes, at fradragsprocenten de kommende år stiger til 60 pct. Det vil gradvis øge det mistede skatteprovenu til ca. 11.000 kr. pr. barn. 9 En del af begrundelserne for dagplejernes særlige fradrag er, at dagplejeren selv afholder udgifter til kost, vandforbrug, opvarmning osv. I en institution er det kommunen, der skal betale disse udgifter. Det betyder, at lønandelen af udgifterne er meget højere i dagplejen end i vuggestuer, og det er jo kun lønningerne, der kommer til kommunal indkomstbeskatning. I Tabel 10 er virkningen heraf beregnet Tabel 10. Beregning af virkningen af andelen af ikke-løn ud fra de kommunale 2009- regnskaber Dagpleje Vuggestuer Lønninger i 1000 kr. 6.200.408 1.427.954 Varekøb i 1000 kr. 89.036 103.872 Tjenesteydelser m.v. i 1000 kr. 158.189 168.887 Ikke-løn i alt i 1000 kr. 247.225 272.759 Samlede driftsudgifter i 1000 kr. 6.447.633 1.700.713 Indskrevne 62.394 11.988 Ikke-løn pr. barn 3.962 22.753 Mistet kommuneskat, fordi nogle udgifter ikke er løn= Kommuneskat=0,92*0,25 911 5.233 Samlet betyder den forskellige lønandel, at der pr. barn kan regnes med 4.322 kr. mindre i vuggestuerne i kommuneskat, end man kunne, hvis udgiftssammensætningen var den samme som i dagplejen. I december 2010-niveau svarer dette til måske 4.400 kr. 9 Når fradragsprocenten øges til 60 pct., er det fordi den samlede skattemæssige værdi af en række fradrag eksempelvis fradrag for faglige kontingenter bliver lavere, når sundhedsbidrag omlægges til bundskat til staten. De ligningsmæssige fradrag bruges i forhold til sundhedsbidrag og kommunalskat, men ikke for de øvrige personskatter. Den del af værdien af dagplejefradraget, som hidtil har givet nedslag i sundhedsbidraget, aftrappes derfor, og i takt hermed øges fradragsprocenten. Der vil imidlertid fortsat være fradrag i forhold til kommunalskatten. Eller sagt anderledes: Tidligere delte stat og kommuner udgiften ved fradraget. Fremover bliver det alene en kommunal mindreindtægt.

12 Endelig skal man i en sammenligning have pendlingen for øje. En dagplejer bor altid i den kommune, hvor hun arbejder. Derimod kan en institutionsansat godt bo og betale kommuneskat i en anden kommune. Der foreligger ikke specifikke tal for erhvervspendlingen for daginstitutionsansatte, men man kan formode, at den ligger på niveau for erhvervspendlingen blandt kvindelige lønmodtagere, der arbejder inden for den overordnede branche Offentlig administration, undervisning og sundhed. Her er der på landsplan 34 pct., som bor i en anden kommune end den, hvor de arbejder. Bilagstabel 2 giver en kommunefordelt oversigt. Antager vi, at en institutionsansat har ligningsmæssige fradrag på 4000 kr. mdl. giver Tabel 11 en beregning af virkningen for kommuneskatten. Tabel 11. Beregning af det kommunale provenutab p.g.a. erhvervspendling for institutionsansatte Kr. pr. år Nettoløn december 2010, ex pension 294.626 Kommuneskat = 0,92*0,25 pct. 67.764 Tabt kommuneskat p.g.a. pendling =34 pct. heraf 23.040 Børn pr. voksen, jf. tabel 3 2,54 Tabt kommuneskat pr. barn 9.071 Det skal bemærkes, at kommunerne tilsvarende har gevinster ved, at institutionsansatte, der bor i kommunen, får løn fra en anden kommune. På landsplan ophæver disse udgifter og gevinster hinanden. Men for den enkelte kommune, som skal beslutte, om det skal etableres dagpleje eller vuggestue, og som kun ser snævert på sin egen økonomi, er det regnestykker i Tabel 11, der er det relevante. Vi får herefter et samlet regnestykke pr. plads ved at etablere en dagpleje- frem for en institutionsplads. Tab ved dagplejen p.g.a. af det særlige fradrag Skattemæssig gevinst ved, at der er større lønindhold i dagplejen Skattemæssig gevinst ved, at man undgår pendling I alt -8.496 kr. 4.400 kr. 9.071 kr. 4.975 kr. Det er således ud fra en svæver kommunaløkonomisk betragtning mest fordelagtigt at satse på dagpleje. Fordelen bliver mindre, når fradraget de kommende år sættes i vejret, og der vil være store forskelle fra kommune til kommune, p.g.a. forskelle i erhvervspendling. 8. Marginale omkostninger og gennemsnitsomkostninger Det er vigtigt ved børnepasning som ved andre forhold at skelne mellem gennemsnitlige og marginale omkostninger. De gennemsnitlige omkostninger er de omkostninger, man må se på ved en langsigtet betragtning. Hvis man vil beregne om det kan betale sig at drive restaurant, skal man fx kalkulere med en madpris, der ikke alene kan dække udgifter til kokken, tjenerne og råvarer, men

13 som også kan bidrage til, at udgiften til lokaler forrentes og afskrives. Det udelukker ikke, at restauratøren fx udformer et særligt frokosttilbud, som kun dækker de marginale omkostninger ind. Tilsvarende vil prisen for et ekstra barn i vuggestue være lavere end gennemsnitsprisen, hvis man i forvejen har en ansat leder, ledige bygninger osv. Det er helt rimeligt at lade sådanne muligheder påvirke de kortsigtede valg. Men hvis man vil sammenligne prisen for to typer af dagtilbud, må man enten vælge gennemsnitsprisen for begge typer af tilbud eller marginalprisen for begge tilbud. Tager vi fx de beregninger, Helsingør kommune gennemførte forud for beslutningen om at nedlægge dagplejen, sætter man imidlertid de marginale omkostninger ved at få passet et ekstra institutionsbarn (det ekstra beløb institutionen skulle have) overfor gennemsnitsprisen i dagplejen. Havde man i stedet sat den i forhold til marginalomkostningerne i dagplejen, ville man have set, at denne var lig nul, eftersom der var ledige pladser. Dette er ikke en rigtig måde at sammenligne på.

14 Bilagstabel 1. Børn pr. dagplejer 2010 og budgetteret antal børn pr. dagplejer Budgetter et pladstal for hele Indskrevne Dagplejere 2010 Budgetteret børn 2010 ifølge Indenrigs Indskrevne i Børn pr. antal helårsbørn dagplejer pr. faktisk ansat 2010 ifølge ifølge ministeriet pct. af dagplejer DST FLD budget 2010 2010 København 1673 423,3 669 250,1 3,95 1,58 Frederiksberg 120 28,0 146 82,2 4,29 5,21 Ballerup 131 42,9 131 100 3,06 3,06 Brøndby 75 27,0 94 79,8 2,78 3,48 Dragør 44 15,5 78 56,4 2,83 5,02 Gentofte 155 40,4 113 137,2 3,83 2,79 Gladsaxe 215 70,0 200 107,5 3,07 2,86 Glostrup 52 20,2 70 74,3 2,57 3,46 Herlev 109 41,0 128 85,2 2,66 3,12 Albertslund 77 32,0 105 73,3 2,41 3,28 Hvidovre 173 59,7 198 87,4 2,9 3,31 Høje-Taastrup 71 34,1 150 47,3 2,08 4,4 Lyngby-Taarbæk 136 55,1 190 71,6 2,47 3,45 Rødovre 225 89,5 280 80,4 2,51 3,13 Ishøj 59 21,5 72 81,9 2,75 3,35 Tårnby 237 86,6 350 67,7 2,74 4,04 Vallensbæk 113 36,0 99 114,1 3,14 2,75 Furesø 94 34,0 100 94 2,76 2,94 Allerød 93 29,0 106 87,7 3,21 3,66 Fredensborg 134 51,0 263 51 2,63 5,16 Helsingør 147 54,1 204 72,1 2,72 3,77 Hillerød 213 68,2 290 73,4 3,12 4,25 Hørsholm 45 13,1 50 90 3,44 3,82 Rudersdal 124 45,8 154 80,5 2,7 3,36 Egedal 250 101,0 300 83,3 2,48 2,97 Frederikssund 369 122,9 495 74,5 3 4,03 Greve 284 98,0 360 78,9 2,9 3,67 Køge 295 97,0 360 81,9 3,04 3,71 Halsnæs 277 96,1 436 63,5 2,88 4,54 Roskilde 324 134,6 300 108 2,41 2,23 Solrød 206 70,0 290 71 2,94 4,14 Gribskov 375 114,9 572 65,6 3,27 4,98

15 Odsherred 434 123,0 484 89,7 3,53 3,93 Budgetter et pladstal for hele Indskrevne Dagplejere 2010 Budgetteret børn 2010 ifølge Indenrigs Indskrevne i Børn pr. antal helårsbørn dagplejer pr. faktisk ansat 2010 ifølge ifølge ministeriet pct. af dagplejer DST FLD budget 2010 2010 Holbæk 703 213,0 756 93 3,3 3,55 Faxe 415 148,8 567 73,2 2,79 3,81 Kalundborg 672 157,0 688 97,7 4,28 4,38 Ringsted 309 96,8 498 62 3,19 5,14 Slagelse 1055 311,5 1205 87,6 3,39 3,87 Stevns 219 86,5 310 70,6 2,53 3,58 Sorø 404 123,2 513,3 78,7 3,28 4,17 Lejre 496 144,0 507 97,8 3,44 3,52 Lolland 582 164,8 646 90,1 3,53 3,92 Næstved 797 271,4 1027 77,6 2,94 3,78 Guldborgsund 565 167,6 669 84,5 3,37 3,99 Vordingborg 613 165,6 644 95,2 3,7 3,89 Bornholm 307 87,0 373 82,3 3,53 4,29 Middelfart 653 180,6 705 92,6 3,62 3,9 Assens 804 218,7 867 92,7 3,68 3,96 Faaborg-Midtfyn 931 251,2 951 97,9 3,71 3,79 Kerteminde 404 127,8 447 90,4 3,16 3,5 Nyborg 529 154,4 544 97,2 3,43 3,52 Odense 2527 635,6 2576 98,1 3,98 4,05 Svendborg 721 203,5 773 93,3 3,54 3,8 Nordfyns 581 158,0 628 92,5 3,68 3,97 Langeland 170 47,0 168 101,2 3,62 3,57 Ærø 56 17,0 49,8 112,4 3,29 2,93 Haderslev 831 226,9 844 98,5 3,66 3,72 Billund 510 136,0 448 113,8 3,75 3,29 Sønderborg 1160 374,4 1383 83,9 3,1 3,69 Tønder 522 114,0 475 109,9 4,58 4,17 Esbjerg 1299 385,2 1455 89,3 3,37 3,78 Fanø 22 7,0 22 100 3,14 3,14 Varde 959 269,1 941 101,9 3,56 3,5 Vejen 863 257,2 869 99,3 3,36 3,38 Aabenraa 1225 296,1 1093 112,1 4,14 3,69 Fredericia 530 138,4 535 99,1 3,83 3,86

16 Horsens 1647 480,9 1605 102,6 3,42 3,34 Budgetter et pladstal for hele Indskrevne Dagplejere 2010 Budgetteret børn 2010 ifølge Indenrigs Indskrevne i Børn pr. antal helårsbørn dagplejer pr. faktisk ansat 2010 ifølge ifølge ministeriet pct. af dagplejer DST FLD budget 2010 2010 Kolding 1613 487,5 1810 89,1 3,31 3,71 Vejle 1254 342,0 1276 98,3 3,67 3,73 Herning 1271 359,5 1327 95,8 3,54 3,69 Holstebro 951 277,6 994 95,7 3,43 3,58 Lemvig 262 73,0 265 98,9 3,59 3,63 Struer 412 103,4 435 94,7 3,98 4,21 Syddjurs 510 155,2 586 87 3,29 3,78 Norddjurs 510 145,5 557 91,6 3,5 3,83 Favrskov 1029 302,2 1104 93,2 3,41 3,65 Odder 421 111,6 400 105,3 3,77 3,59 Randers 1114 314,1 1256 88,7 3,55 4 Silkeborg 1488 427,6 1450 102,6 3,48 3,39 Samsø 65 18,0 66 98,5 3,61 3,67 Skanderborg 1079 318,2 1120 96,3 3,39 3,52 Aarhus 1301 401,6 1456 89,4 3,24 3,63 Ikast-Brande 727 217,2 725 100,3 3,35 3,34 Ringkøbing- Skjern 1185 332,7 1312 90,3 3,56 3,94 Hedensted 947 294,9 1104 85,8 3,21 3,74 Morsø 337 97,7 350 96,3 3,45 3,58 Skive 916 265,5 914 100,2 3,45 3,44 Thisted 780 209,7 716 108,9 3,72 3,41 Viborg 1643 455,5 1629 100,9 3,61 3,58 Brønderslev 735 205,4 758 97 3,58 3,69 Frederikshavn 994 234,1 1074 92,6 4,25 4,59 Vesthimmerlands 774 191,0 1278 60,6 4,05 6,69 Læsø 25 8,0 26 96,2 3,13 3,25 Rebild 595 154,2 580 102,6 3,86 3,76 Mariagerfjord 763 203,6 815 93,6 3,75 4 Jammerbugt 600 167,3 640 93,8 3,59 3,83 Aalborg 3582 848,4 2890 123,9 4,22 3,41 Hjørring 1012 293,5 1132 89,4 3,45 3,86 Hele landet 60305 17207,3 63664,1 94,7 3,5 3,7

17 Bilagstabel 2. Erhvervspensling for kvinder inden for hovedbranchen Offentlig administration, undervisning og sundhed Pct. der pendler i Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling pct. af dagbefol kning Udpendling Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) København 61388 32562 45 22280 71670 Frederiksberg 11196 8045 73 8209 11032 Dragør 1275 433 50 836 872 Tårnby 4088 1427 50 2686 2829 Albertslund 3193 1443 56 2065 2571 Ballerup 4850 2948 60 2872 4926 Brøndby 3430 2125 64 2253 3302 Gentofte 7452 6944 73 4911 9485 Gladsaxe 7701 3927 61 5164 6464 Glostrup 2268 4089 81 1333 5024 Herlev 3160 4441 77 1825 5776 Hvidovre 5786 4327 63 3253 6860 Høje-Taastrup 4548 2104 52 2604 4048 Ishøj 1925 1185 64 1267 1843 Lyngby-Taarbæk 5857 4045 66 3733 6169 Rødovre 4053 1768 59 2840 2981 Vallensbæk 1392 691 70 1099 984 Allerød 2776 1382 57 1751 2407 Egedal 4431 1278 44 2808 2901 Fredensborg 4583 1670 49 2855 3398 Frederikssund 5293 1313 30 2166 4440 Furesø 4410 1694 51 2801 3303 Gribskov 4846 822 24 2282 3386 Halsnæs 3598 556 21 1544 2610 Helsingør 6866 1433 25 2601 5698 Hillerød 6162 5035 58 2565 8632 Hørsholm 2355 1431 64 1553 2233 Rudersdal 5442 3246 63 3552 5136 Bornholm 4772 94 2 157 4709 Greve 4638 1657 46 2668 3627 Køge 6160 2747 43 2472 6435 Lejre 3272 960 44 2057 2175 Roskilde 9713 5391 47 3652 11452 Solrød 2160 691 49 1437 1414

18 Pct. der pendler i pct. af dagbefol kning Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling Udpendling Faxe 3901 957 31 1728 3130 Guldborgsund 7646 1373 18 1485 7534 Holbæk 8551 2150 27 2807 7894 Kalundborg 5491 959 20 1641 4809 Lolland 5049 757 15 777 5029 Næstved 10167 2412 24 2497 10082 Odsherred 3602 583 18 1016 3169 Ringsted 3489 1399 42 1568 3320 Slagelse 9163 2107 23 2113 9157 Sorø 3674 1721 46 1660 3735 Stevns 2495 442 27 1279 1658 Vordingborg 5363 935 20 1689 4609 Assens 4531 933 27 1949 3515 Faaborg-Midtfyn 5929 1543 31 2471 5001 Kerteminde 2546 555 30 1251 1850 Langeland 1331 252 21 403 1180 Middelfart 4089 1426 35 1436 4079 Nordfyns 3062 595 26 1335 2322 Nyborg 3622 1140 33 1259 3503 Odense 22611 6740 27 4139 25212 Svendborg 7478 1392 19 1682 7188 Ærø 715 23 3 56 682 Billund 2265 929 35 577 2617 Esbjerg 13436 2570 18 1657 14349 Fanø 381 69 29 209 241 Fredericia 4913 1887 35 1478 5322 Haderslev 6353 1204 21 1795 5762 Kolding 9141 2413 26 2232 9322 Sønderborg 7894 1229 14 568 8555 Tønder 4018 687 18 874 3831 Varde 5260 929 21 1772 4417 Vejen 3913 977 29 1531 3359 Vejle 11848 3698 29 2715 12831 Aabenraa 6372 1507 24 1480 6399 Favrskov 5471 1675 39 2871 4275 Hedensted 4605 1492 35 1876 4221 Horsens 8435 2466 28 2206 8695

19 Pct. der pendler i pct. af dagbefol kning Dagbefolkning (arbejdsstedskommune) Natbefolkning (bopælskommune) Indpendling Udpendling Norddjurs 4171 711 19 1160 3722 Odder 2600 583 29 1155 2028 Randers 10771 2572 23 1984 11359 Samsø 443 11 3 35 419 Silkeborg 10280 1944 20 2713 9511 Skanderborg 6767 1901 35 3173 5495 Syddjurs 4525 881 26 2037 3369 Aarhus 38602 9485 23 6013 42074 Herning 8874 2225 24 1965 9134 Holstebro 6887 2568 32 1528 7927 Ikast-Brande 3759 1096 31 1332 3523 Lemvig 2332 311 15 553 2090 Ringkøbing-Skjern 5771 973 17 1115 5629 Skive 5172 801 17 1280 4693 Struer 2372 604 29 890 2086 Viborg 11120 2863 24 2102 11881 Brønderslev 4243 1116 32 1897 3462 Frederikshavn 6509 908 15 1240 6177 Hjørring 7817 1226 17 1681 7362 Jammerbugt 4226 660 21 1708 3178 Læsø 186 7 4 11 182 Mariagerfjord 4696 1374 30 1502 4568 Morsø 2212 535 24 510 2237 Rebild 3473 1073 40 1855 2691 Thisted 4768 702 14 539 4931 Vesthimmerlands 4018 986 25 1005 3999 Aalborg 23737 6015 22 2948 26804 Hele landet 624180 212161 34 624177