Koncernens risiko- og finansstyring

Koncernens risiko- og finansstyring De risikotyper, som koncernen pådrager sig ved sin aktivitet, kan overordnet opdeles i kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici og forsikringsrisici. Det overordnede formål med koncernens risiko- og finansstyring er at sikre et optimalt forhold mellem koncernens tabsrisiko og kapitaldækning og dens indtjeningsmuligheder. Ved kreditrisiko forstås risikoen for, at modparter helt eller delvis misligholder deres låneforpligtelser. Kreditrisiko omfatter også landerisiko og afviklingsrisiko. Ved markedsrisiko forstås risikoen for, at markedsværdien af bankens aktiver og passiver ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene, for eksempel rente- eller valutakursændringer. Likviditetsrisici udgør også en del af koncernens samlede markedsrisiko og består af risikoen for, at betalingsforpligtelser ikke kan honoreres ved hjælp af de normale likviditetsreserver. Risikostyringen har i den forbindelse til formål at overvåge udviklingen i de forskellige typer risici, der er forbundet med moderne finansiel virksomhed. Overvågningen skal sikre, at risici holdes inden for rammer, som ledelsen fastlægger. Finansstyringen overvåger og tilpasser løbende koncernens kapitalgrundlag og balancestruktur. Derved sikres, at der hele tiden er det ønskede forhold mellem risici og kapitalgrundlag. Bankens organisation og forretningsgange er udarbejdet med henblik på at sikre en løbende overvågning og koordination af risiko- og finansstyringen. Det sikrer, at der til stadighed er overensstemmelse mellem de risici, som koncernen påtager sig, og det kapitalgrundlag, som er nødvendigt og forsvarligt i lyset af den risikoprofil og dermed indtjeningsforventning, banken har valgt. Koncernens metoder og teknikker i risiko- og finansstyringen videreudvikles løbende i lyset af udviklingen inden for best practice i den internationale finansielle sektor og ved en intensiv anvendelse af informationsteknologi. Risiko- og finansstyringen Ansvaret for overvågning af risici og overholdelse af de fastsatte rammer er placeret i centrale stabsfunktioner og er således adskilt organisatorisk fra de funktioner, der har til opgave at sælge koncernens produkter eller rådgive kunder. Styringen og overvågningen omfatter alle aktiviteter i koncernens forskellige forretningsområder. Tre afdelinger i hovedsædet har ansvaret for risiko- og finansstyringen: Kredit, Finans og Koncernøkonomi. Den samlede risikoprofil drøftes løbende i bankens Asset and Liability Committee (Alco), hvor medlemmer af direktionen og cheferne for de relevante hovedsædeafdelinger har sæde. 50 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000

Operationel risiko omfatter den risiko, der resterer, når der er taget højde for de finansielle risici i form af kredit- og markedsrisici. Operationel risiko omfatter dels forretningsmæssige risici og dels risici forbundet med bestemte begivenheders indtræden, som kan føre til uforudsete udgifter eller en længere afbrydelse i bankens forretningsudøvelse. Forsikringsrisiko afspejler den risiko, der følger af usikkerheden om størrelsen af de erstatninger, som et forsikringsselskab skal udbetale år for år. Kredit har ansvaret for administration og styring af samtlige koncernens kreditrisici. Koncernøkonomi har ansvaret for økonomi- og risikorapporteringen i koncernen, som omfatter opsamling, bearbejdning og rapportering af økonomiinformation samt koordinering af relevante data for samtlige risikotyper. Hertil kommer ansvar for løbende kontrol og udvikling af de metoder, der anvendes i risiko- og finansstyringen. Finans har ansvaret for den strategiske styring af koncernens balancestruktur. Hertil kommer ansvaret for at sammensætte koncernens egenbeholdninger, herunder bankens investeringer inden for unoterede aktier. Det er også områdets ansvar at tilse, at forretningsområder, der pådrager sig markedsrisici i forbindelse med kundehandel, har rammer for deres markedsrisici. Raroc og Ava Som et supplement til lovgivningens regler om kapitalkrav for finansielle virksomheder indførte banken i 1999 et Raroc-baseret risikostyrings- og rapporteringssystem. Raroc, der er en forkortelse af det engelske udtryk Risk Adjusted Return On Capital, står nu centralt i bankens risikostyring og er dermed også af betydning for koncernens forretningsstyring. Raroc-proceduren er indarbejdet i budgetopfølgningen, ligesom den løbende anvendes i forbindelse med overvejelser om prisfastsættelse af produkter og enkeltfaciliteter. Med Raroc-proceduren søger koncernen at kvantificere de risici, som den påtager sig i forbindelse med den daglige drift. Alle risikotyper kvantificeres ved brug af statistiske metoder og teknikker. På basis af de statistiske beregninger er det muligt at beregne, hvor stor en kapital der skal være til rådighed, hvis koncernen skal leve op til den valgte målsætning for den samlede risiko i forretningerne. Dette kapitalbehov benævnes økonomisk kapital. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000 51

Den økonomiske kapital er således et bredt risikomål, hvor alle risikotyper (markeds-, kredit- og forsikringsrisiko samt operationel risiko) tages i betragtning. Danske Bank koncernen har som målsætning at arbejde med en forsigtig risikoprofil og fastholder en kapitaldækning, der svarer hertil. Koncernens økonomiske kapital skal derfor altid med en sandsynlighed på 99,97 pct. (konfidensinterval) kunne dække de statistisk set maksimale tab inden for et år. Dette svarer til det sikkerhedsniveau, der er en forudsætning for en AA rating hos ratingbureauet Standard & Poor's. Det andet element i Raroc er beregningen af et risikojusteret resultat for hvert enkelt forretningsområde. Princippet er, at forretningsområdets resultat før hensættelser reduceres med de tab, der over en længere periode gennemsnitligt må forventes som et normalt led i driften. De forventede tab kan især henføres til kreditrisikoen og fastlægges under hensyntagen til kundernes kreditbonitet samt de sikkerheder, der måtte være stillet bag det enkelte engagement. De forventede tab udtrykker herved bankens gennemsnitlige, årlige tabsforventning over et fuldt konjunkturforløb, hvilket typisk vil sige 7 til 12 år. Det således risikojusterede resultat kan dernæst sammenholdes med det behov for økonomisk kapital, som hvert forretningsområde og koncernen som helhed har. Raroc betegner det afkast, som fremkommer, når det risikojusterede resultat sættes i forhold til den økonomiske kapital. I den løbende styring af koncernens risici tages højde både for behovet for kapital i henhold til lovgivningens krav og for det behov for økonomisk kapital, som beregnes med udgangspunkt i Raroc-proceduren. Det samme gælder ved allokeringen af kapital til koncernens enkelte forretningsområder. 52 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000

Koncernens risiko- og finansstyring Ava, der står for Annual Value Added, udtrykker forskellen mellem det risikojusterede resultat og det resultat, som koncernen og dermed de enkelte forretningsområder som minimum skal præstere, for at give et afkast af den økonomiske kapital på 13 pct. før skat. Niveauet på 13 pct. er fastlagt ud fra en vurdering af koncernens egenkapitalomkostning. Raroc og Ava ultimo 2000 Den fusionerede koncerns proforma risikojusterede afkast (Raroc) ekskl. fusionsomkostninger udgjorde 26 pct. i 2000 baseret på en beregnet økonomisk kapital på 39 mia. kr. Ava udgjorde for 2000 i alt 5,3 mia. kr., hvoraf 4,3 mia. kr. kan relateres direkte til forretningsområderne, mens 1,0 mia. kr. kan henføres til afkastet af den del af kernekapitalen, som overstiger den beregnede økonomiske kapital. Den beregnede økonomiske kapital på 39 mia. kr. skal ses i forhold til koncernens kernekapital på 51 mia. kr. Økonomisk kapital, proforma, (Mia. kr.) Ultimo 2000 Kreditrisiko 17 Markedsrisiko 10 Operationel risiko 12 Proforma raroc Pct. Detailbank 15 Realkredit 25 Engrosbank 18 Investmentbank 44 Kapitalforvaltning 216 Liv og Pension 15 Finansielle beholdninger 42 Sammensætningen af den økonomiske kapital fordelt på risikokategorier fremgår af tabellen. Tabellen viser også et proformaopgjort overslag over Raroc for forretningsområderne i den fusionerede koncern for 2000. Ava og Raroc forventes udover den normale vækst i de kommende år at blive positivt påvirket af fusionssynergiernes gennemførelse. Dette vil især påvirke Ava og Raroc for Detailbanken og Realkredit positivt. Det risikojusterede afkast afviger fra det regnskabsmæssige afkast, fordi der i førstnævnte anvendes årlige gennemsnitlige forventede tab over den økonomiske cyklus i stedet for som i sidstnævnte årets tab og hensættelser. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000 53

Kreditrisici Danske Bank lægger vægt på langvarige kundeforbindelser. Kreditgivningen sker ud fra en individuel vurdering af kunden og dennes økonomiske forhold. Ved opgørelse af det samlede engagement med en kunde medregnes kreditter og lån, overtræk, garanti- og regresforpligtelser, risici, der opstår i forbindelse med handel med værdipapirer samt en vurderet risiko på afledte finansielle produkter. Hvis en kunde har juridisk eller anden væsentlig forbindelse til andre kunder, vurderes engagementsrisikoen under ét. Oplysninger om størrelsen og udnyttelsen af engagementer registreres i bankens centrale kreditsystem, hvor der også indgår oplysninger vedrørende skønnede realisationsværdier af stillede sikkerheder, herunder skønnede omkostninger ved eventuel realisation. Kreditter og lån kan bevilges på forskellige organisatoriske niveauer i banken afhængig af engagementets størrelse. Der er etableret skriftlige, overordnede kreditpolitikker, der medvirker til, at bankens forsigtige risikoprofil opretholdes. En central overvågning af kreditengagementer sikrer bankens ledelse et overblik, der muliggør en tæt styring af koncernens kreditrisici. Rating og creditscoring Der sker i banken en løbende kreditopfølgning af udviklingen i kundeforhold med henblik på at sikre, at banken så tidligt som muligt observerer eventuelle svaghedstegn. Større erhvervskunder tildeles en intern rating af Kreditafdelingen, og den enkelte rating vurderes løbende. Ved fastsættelsen tages der hensyn til virksomhedens fremtidsudsigter samt branche- og samfundsforhold. 54 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000

Koncernens risiko- og finansstyring Banken har i nogle år foretaget creditscoring af privatkunder, dels af bestående kunder og dels i forbindelse med ansøgninger fra mulige, nye kunder. Systemerne kan anvendes konsultativt af kunderådgivere i forbindelse med ydelse af lån. Der vil løbende ske en udvikling af creditscore, blandt andet til brug ved netbank og mindre erhvervskunder. Inden for BIS (Bank for International Settlements) og EU arbejder man på en ændring af de gældende krav til bankers kapitalgrundlag. Meget tyder på, at bankers ratingsystemer kan blive tillagt betydning i denne forbindelse. Danske Banks indførelse af rating og creditscoring må også ses som en forberedelse til denne udvikling. Hensættelser Kunder, der udviser kreditmæssige svaghedstegn, bonitetsmarkeres. Det betyder, at risikoen underkastes en fornyet vurdering ved bankens kvartalsvise hensættelsesgennemgange. En bonitetsmarkering indebærer desuden en reduktion i hvor store kreditter, der kan bevilges uden central godkendelse. Hensættelser foretages efter en forsigtig vurdering af risici i engagementerne, herunder en vurdering af kundens fremtidige økonomiske forhold. Koncernen kan foretage hensættelser på risikofyldte engagementer, også selvom kunden ikke har misligholdt låneaftalen. Anses et bogført tilgodehavende som uerholdeligt, vil det blive afskrevet, selvom banken ikke formelt har givet afkald på beløbet. På større hensættelsesengagementer bliver det løbende vurderet, om der skal ske acontoafskrivning. Beregnede renter bliver ikke indtægtsført, hvis det vurderes, at en indtægtsførsel vil medføre et øget hensættelsesbehov. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000 55

Porteføljestyring I forbindelse med styringen af bankens kreditrisici anlægger koncernen et porteføljesynspunkt. Der er etableret et porteføljestyringssystem, hvor der er fastsat maksima på de lande-, branche- og industrigrupperinger, banken ønsker at følge. Systemet indebærer en kategorisering af kreditporteføljen, således at koncernens risici inden for hver kategori kan måles og styres individuelt. Afviklingsrisici I forbindelse med handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter påtager banken sig risici, der blandt andet kan bestå i, at en handelsmodpart ikke er i stand til at gennemføre en aftalt handel. I sådant et tilfælde kan en efterfølgende afdækning af den indgåede handel medføre tab for banken. Bankens handelsfunktioner kan via et realtidsopdateret elektronisk linesystem konstant følge den aktuelle udnyttelse af etablerede maksima. Systemet gør det samtidigt muligt løbende at beregne markedsværdien af de indgåede forretninger. Kreditrisikoen, der måles som aktuel markedsværdi, med tillæg af en konservativt fastsat margin til imødegåelse af eventuelle yderligere værdiudsving, beregnes løbende og indgår i risikostyringen. Herudover er fastsat maksima for de kreditrisici, der opstår i forbindelse med afviklingen af betalinger. Derved tages højde for, at banken ofte må afsende betalinger, inden det kan konstateres, at den modgående betaling er indgået på bankens konti i udlandet på grund af tidsforskelle og forskellige clearingssystemer i de enkelte finansielle centre. Miljø Det er bankens politik, at erhvervskundernes miljømæssige forhold skal indgå som et naturligt led i den kreditmæssige vurdering. Det vil normalt være en forudsætning for etablering af et kreditengagement, at kunden skriftligt erklærer sig rede til at overholde eventuelle miljøgodkendelser samt gældende miljølovgivning. 56 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000

Koncernens risiko- og finansstyring Der er i bankens kreditmæssige forretningsgange indarbejdet forskrifter, som betyder, at der ved vurdering af kundeforhold tages hensyn til såvel nationale som internationale henstillinger om virksomhedens miljøpåvirkning. FORDELING PÅ RATING Større erhvervs- Finansielle INTERVALLER, PROFORMA kunder, pct. kunder, pct. 1 3 11 2 8 53 3 22 23 4 29 2 5 15 1 6 10 0 7 3 1 8 1 1 9 0 0 10 0 0 Ikke ratede 9 8 I alt 100 100 Kreditrisici ultimo 2000 Alle større erhvervskunder tildeles en rating i bankens interne ratingsystem, som består af 10 trin, hvor niveau 1 er udtryk for den bedste karakter og 10 den ringeste. Kreditratingen i de fire første kategorier svarer til den såkaldte Investment Grade hos de internationale ratingbureauer. I forbindelse med fusionen har koncernen gennemført en proforma rating af kundeforhold i RealDanmark. Krediteksponeringen i procent af de samlede udnyttede kreditfaciliteter med tillæg af ikke trukne, committede REALKREDITLÅN, FORDELING PÅ Loan to Value*) KUNDEKATEGORI, ULTIMO 2000 Mia. kr. i pct. Privatkunder 258 60 Almennyttig 69 72 Privat, boligudlejning 25 67 Industri 14 48 Landbrug 20 43 Serviceerhverv 34 53 I alt 420 61 *) Restgæld i forhold til værdi af pant faciliteter skønnes fordelt som anført i vedstående oversigt. Der vil i 1. halvår 2001 blive foretaget en ratinggennemgang af de større erhvervskunder, der ikke hidtil har været ratede. Blandt koncernens mindre og mellemstore erhvervskunder er alene en mindre del ratede. Kreditrisikoen for dette kundesegment er generelt noget højere end for større erhvervskunder. Fordelingen af koncernens hensættelser afspejler dette forhold. Koncernens realkreditudlån i Danmark udgjorde ultimo 2000 420 mia. kr. Fordelingen på kundekategorier fremgår af tabellen ovenfor. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000 57

Kreditrisikoen på disse lån er meget lav, hvilket fremgår af de gennemsnitlige belåningsprocenter. Disse er beregnet ved at estimere handelsværdierne af de enkelte panter ved anvendelse af blandt andet de faktiske handelsværdier for sammenlignelige ejendomme og udviklingen i de generelle handelspriser for området, hvor ejendommen ligger. Koncernens øvrige udlån, der overvejende består af udlån (ekskl. realkreditlån) til privatkunder udgjorde 101 mia. kr. Kreditkvaliteten på denne låneportefølje blev marginalt forringet i 2000. Konstaterede tab androg 434 mio. kr., hvilket er en moderat stigning i forhold til året før. Der er dog fortsat tale om et relativt lavt niveau i forhold til gennemsnittet for de seneste fem år. Af de konstaterede tab var 83 pct. forud hensat mod 84 pct. i 1999. KONCERNENS KREDITTER FORDELT PÅ REGIONER Ultimo 2000 Danmark 32,8 Vesteuropa ekskl. Danmark 49,0 Østeuropa 0,2 Nordamerika 15,0 Asien/Pacific 2,7 Central- og Sydamerika 0,2 Afrika 0,1 I alt 100,0 Den geografiske fordeling af bankkoncernens krediteksponering fremgår af tabellen. Opgørelsen er foretaget ud fra debitors residensland. I tilfælde, hvor der er stillet dækkende sikkerhed, er i stedet medtaget garanti respektiv sikkerhedsstillers residensland. Markedsrisici For såvel koncernen som helhed som for hver enkelt af de disponerende afdelinger i såvel indland som udland er fastsat grænser for markedsrisici. Opgørelse, overvågning og ledelsesrapportering af markedsrisici foregår dagligt. Beregningen af de aktuelle markedsrisici sker med udgangspunkt i en fælles database, der er integreret med koncernens handelssystemer. Derved nås to mål: For det første opnås en stor grad af sikkerhed og konsistens i rapporteringen af risici. For det andet giver det mulighed for at beregne samlede konsekvenser for indtjeningen af mulige fremtidige udsving i renter samt valuta- og aktiekurser. 58 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000

Koncernens risiko- og finansstyring Der er i banken gennemført en organisatorisk adskillelse på flere niveauer. Overvågningen af markedsrisici varetages således af en selvstændig afdeling i Finans, der er organisatorisk adskilt fra de afdelinger, som er ansvarlige for værdipapirhandel og positionstagning. Samtidig er der organisatorisk adskillelse mellem de afdelinger, som handler i de finansielle markeder, og de afdelinger, som forestår den praktiske afvikling og kontrol af transaktionerne. Maksimalt dagligt tab (Var) Mio. kr. 170 150 130 110 Banken har også en organisatorisk adskillelse mellem handelen med bankens kunder og ansvaret for forvaltningen af bankens egne midler. Det er Finans' opgave at danne sig forventninger til den fremtidige markedsudvikling og herudfra etablere et afbalanceret forhold mellem den aktuelle markedsrisiko og den forventede indtjening. Finans indstiller på denne baggrund politikker og rammer på markedsrisikoområdet til Asset and Liability Committee (Alco). 90 70 2000 Finans' resultater af positionstagningen holdes op mod relevante benchmarks, der belyser hvilket resultat, der alternativt ville være opnået med en passiv forvaltning ved et givet risikoniveau. Value-at-Risk er et statistisk mål for det maksimale daglige tab fra koncernens beholdninger og er beregnet på grundlag af historiske erfaringer vedrørende kursudsving i værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, samt samvariationen mellem disse. Value-at-Risk anvendes i Danske Bank som indikator for markedsrisici, og grafen viser det beløb, som koncernens tab over én dag med en 99,0 pct. sandsynlighed ikke vil overstige. Markedsrisici ultimo 2000 Udviklingen i de samlede markedsrisici fra Danske Bank koncernens beholdninger af obligationer, aktier og valuta uden for de handelsaktive afdelinger, opgjort ved risikomålet Value-at-Risk, fremgår af grafen. Grafen viser situationen inden konsolidering med RealDanmark.Value-at-Risk var i 2000 i gennemsnit 107 mio. kr., hvoraf positioner med renterisiko bidrog med 59 pct., og positioner med aktiekursrisiko bidrog med 41 pct. Der var i 2000 ikke tab inden for dagen, der oversteg det nævnte niveau for Value-at-Risk. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000 59

Efter konsolideringen med RealDanmark havde koncernen ultimo 2000 en samlet rentefølsomhed på 1.647 mio. kr. Det var en stigning på 512 mio. kr. i forhold til året før. Rentefølsomheden udtrykker det kurstab på nettopositioner i obligationer og andre renteafledte instrumenter, der vil følge af en beregnet, umiddelbar stigning i alle renter på 1 procentpoint. Koncernen måler sin valutaeksponering med udgangspunkt i danske kroner og har begrænsede valutarisici. Opgjort ved Finanstilsynets valutakursindikator 2 var valutarisikoen ved udgangen af året på 47 mio. kr., svarende til 0,1 pct. af kernekapitalen. Danske Bank koncernens beholdning af noterede aktier blev i forbindelse med konsolideringen med RealDanmark øget med 5,0 mia. kr. Nettopositionen i noterede aktier (ekskl. puljekundernes andel) blev på knap 12 pct. af kernekapitalen, selvom det danske aktiemarked var stigende. Koncernens finansielle beholdninger udgjorde ultimo året 106 mia. kr. (ekskl. handelsbeholdningen og puljekundernes andel). FINANSIELLE BEHOLDNINGER (Mia. kr.) 2000 1999 Danske obligationer 61 78 Udenlandske obligationer 38 43 Danske aktier 3 2 Udenlandske aktier 2 6 Kapitalandele i associerede virksomheder 2 2 I alt 106 131 Beholdningsindtjening 2000 Beholdningsindtjeningen, der omfatter afkastet efter finansierings- og administrationsomkostninger af bankkoncernens egne positioner med markedsrisici, viste en fremgang fra 459 mio. kr. i 1999 til 1.439 mio. kr. i 2000. Beholdningsindtjeningen er positivt påvirket af kursgevinster på anlægsaktier, hvoraf en væsentlig andel er realiseret. 60 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000

Koncernens risiko- og finansstyring KONCERNENS BEHOLDNINGSINDTJENING (Mio. kr.) 2000 1999 Nettorenteindtægter 392 1.145 Udbytte af kapitalandele 99 105 Gebyr- og provisionsindtægter -8-18 Netto rente- og gebyrindtægter 483 1.232 Markedsværdireguleringer Obligationer -190-1.679 Aktier 519 927 Valuta -1 7 Finansielle instrumenter 61 33 Kapitalandele 186-33 Omkostninger 60 84 Andre ordinære indtægter 441 56 I alt 1.439 459 Efter en proformakonsolidering med RealDanmark havde koncernen en beholdningsindtjening som vist i tabellen nedenfor. Koncernens beholdningsindtjening, Proforma (Mio. kr.) 2000 1999 Nettorenteindtægter 927 2.521 Udbytte af kapitalandele 121 152 Gebyr- og provisionsindtægter -4-14 Netto rente- og gebyrindtægter 1.044 2.659 Markedsværdireguleringer Obligationer -231-2.816 Aktier 1.114 1.755 Valuta -21 10 Finansielle instrumenter 61 179 Kapitalandele 186 188 Omkostninger 133 183 Andre ordinære indtægter 441 56 I alt 2.461 1.848 Ønsket om at opnå et tilfredsstillende afkast vil også i 2001 spille en væsentlig rolle ved valg af risikoniveau og porteføljesammensætning. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000 61

Banken ønsker, at markedsrisici holdes inden for veldefinerede rammer. Det er fortsat hensigten at holde risikoen i noterede aktier og aktierelaterede instrumenter på et niveau, som ikke overstiger 10 pct. af bankens kernekapital. Samtidig med at beholdningerne af noterede aktier reduceres, er det hensigten gradvist at øge investeringerne i unoterede papirer. Koncernens beholdninger af værdipapirer og andre finansielle instrumenter sammensættes under hensyntagen til koncernens øvrige risici, kapitalforhold og likviditetsberedskab. For 2001 peger den aftagende økonomiske vækst i retning af, at der er betydelig risiko for volatilitet på de finansielle markeder. Dette lægger op til en investeringsstrategi med vægt på risikospredning og høj likviditet i beholdningerne. Operationelle risici De operationelle risici falder i to hovedgrupper, som er genstand for særskilt overvågning og styring. Den forretningsmæssigt betingede risiko er udtryk for den volatilitet i et forretningsområdes nettoindtægter, som skyldes ændringer i eksterne forhold og ikke direkte kan tilskrives kredit- eller markedsrisiko. Banken arbejder aktivt på at forbedre grundlaget for at kvantificere denne risiko ved udvikling af økonomiske/statistiske modeller, der tager udgangspunkt i struktur og organisering inden for de enkelte aktiviteter og forretningsområder. 62 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000

Koncernens risiko- og finansstyring Der anvendes i den forbindelse data og erfaringer, der indhentes fra sammenlignelige aktiviteter i andre internationale virksomheder. De operationelle risici, der har påvirket banksektoren gennem de seneste 10 år og som kan henføres til bestemte og enkeltstående begivenheder, beregnes på grundlag af historisk datamateriale. Dette erfaringsgrundlag bruges til at vurdere Danske Bank koncernens eksponering over for tilsvarende risici. Denne vurdering understøttes af en række andre kontrolaktiviteter i banken. Herudover opnås der ved det interne revisionsarbejde erfaringer, som kan indgå i vurderingerne. Operationelle risici ultimo 2000 De samlede operationelle risici ved årets udgang vurderes at være på samme niveau som året før. Gennemførelsen af fusionen indebærer isoleret set betydelige arbejdsopgaver også på IT-området. Omfanget af omlægninger som følge af fusionen skønnes på baggrund af hidtidige erfaringer samt koncernens kontrol og systemplatform dog ikke at forøge de administrative og dermed operationelle risici. Forsikringsrisici Risici i forbindelse med livsforsikring vedrører især vurderingen af udviklingen i dødelighed og gennemsnitlig levealder. Disse risikoelementer er dog forholdsvis stabile, og deres betydning skal desuden ses i sammenhæng med den grad af forsikringsmæssig dækning, der er indeholdt i de enkelte policer. Der sker løbende en aktuarmæssig beregning og afdækning af forpligtelserne. En del af den forsikringsmæssige risiko afdækkes gennem reassurance. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000 63

Ressourcer Kerneværdier Ledelse i Danske Bank sker med udgangspunkt i koncernens kerneværdier. De fem kerneværdier er: Ordentlighed Kompetence Værdiskabelse Engagement Tilgængelighed Kerneværdierne vil indgå som et væsentligt element i den holdningsdannelse, der skal sikre et fælles værdigrundlag blandt koncernens medarbejdere efter fusionen med RealDanmark. Danske Banks forretningsmæssige succes afhænger i meget betydeligt omfang af, at der i koncernen findes de rette medarbejderressourcer. Det er herudover et vigtigt element i koncernens forretningsgrundlag at sikre medarbejderne tekniske systemer, der både giver en høj driftsstabilitet og som medvirker til at skabe et kreativt miljø, hvor ideer opstår, og hvor viden bearbejdes og formidles hurtigt og effektivt. Medarbejdere Danske Bank ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde kompetente, engagerede og fleksible medarbejdere. Det er et vigtigt grundlag for medarbejderrekrutteringen, at koncernen har en god forretningsmæssig udvikling og en synlig og anerkendt position i samfundet. Koncernen deltager desuden løbende i aktiviteter med henblik på at tiltrække medarbejdere med de bedste kvalifikationer uddannelsesmæssigt såvel som menneskeligt. Stadigt flere af de nye medarbejdere indføres i de forskellige arbejdsfunktioner i koncernen gennem trainee-ordninger i både filialnettet og i andre funktioner. Danske Bank introducerede i 2000 et nyt lønsystem, der omfatter næsten samtlige medarbejdere. Koncernens medarbejdere stemte i efteråret 2000 om indførelsen af det nye lønsystem, og 60 pct. af de afgivne stemmer gik ind for at indføre systemet, der i kombination med bankens bonusprogrammer giver en snæver og synlig sammenhæng mellem løn og indsats. Det nye lønsystem og bonusprogrammerne, der skaber incitament og fleksibilitet, vil blive suppleret med en medarbejderaktieordning. For en række medarbejdere vil der i løbet af 2001 yderligere blive introduceret en honoreringsordning baseret på den langsigtede værdiskabelse i koncernen. 64 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000

En stigende andel af medarbejderne er beskæftiget med aktivt salg og rådgivning. Dette øger kravene til den enkelte medarbejders kompetence. Koncernen gennemfører løbende en omfattende efteruddannelse af medarbejderne med vægt både på den faglige og den personlige udvikling. Den interne uddannelsesaktivitet understøttes af ekstern uddannelse. Hver medarbejder anvendte i 2000 i gennemsnit 3,8 dage på efteruddannelse. Dertil kom en øget aktivitet inden for e-learning, hvor medarbejderne fleksibelt og decentralt kunne deltage i interaktive kurser via pc, herunder kurser, der formidles via bankens intranet. Der blev i løbet af 2000 ansat 1.100 nye medarbejdere i Danske Bank koncernen. I forbindelse med fusionen med RealDanmark steg koncernens medarbejdertal med 6.769 personer. De senere års bestræbelser på at rationalisere administrative rutiner i koncernen fortsatte i 2000. Det muliggjorde en reduktion i den danske del af bankkoncernen med 365 medarbejdere. I Sverige steg medarbejdertallet med 80, mens det i Norge steg med 35. Ved udgangen af året blev iværksat et program med henblik på at nedbringe antallet af medarbejdere i Fokus Bank med 150 personer. De rationaliseringsprogrammer, der inden fusionen var i kraft i både Danske Bank og RealDanmark, fortsætter i uændret omfang. I kombination med de forventede synergigevinster betyder dette, at Danske Bank over de kommende 3 år forventer at kunne reducere medarbejdertallet med omkring 3.500 personer. En væsentlig del af reduktionen vil ske i form af naturlig afgang. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000 65

Ledelse Ved bankens ordinære generalforsamling den 28. marts 2000 blev direktør Poul J. Svanholm og kabinetssekretær Niels Eilschou Holm genvalgt til bestyrelsen. På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med direktør Poul J. Svanholm som formand og direktør Bent M. Hansen som næstformand. I forbindelse med sammenslutningen med RealDanmark blev der på en ekstraordinær generalforsamling den 30. oktober gennemført vedtægtsændringer, som muliggjorde en udvidelse af bestyrelsen. På en ekstraordinær generalforsamling den 30. november 2000 blev derefter indvalgt direktør Jørgen Nue Møller, tømrermester Poul Christiansen, gårdejer Hans Hansen, adm. direktør Peter Højland og professor Majken Schultz. I henhold til en midlertidig vedtægtsændring, der gælder frem til den ordinære generalforsamling i 2002, kan medarbejderrepræsentanterne i Real- Danmarks bestyrelse blandt sig selv udpege tre medlemmer til bankens bestyrelse. Det blev prokurist Jørgen Andersen, ekspeditionssekretær Per Alling Toubro og assistent Solveig Ørteby. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med direktør Jørgen Nue Møller som næstformand i bestyrelsen. Direktør Poul J. Svanholm fortsatte som formand. Den 1. april 2000 indtrådte viceadministrerende direktør Sven Lystbæk i bankens direktion. Koncernchef Kjeld Jørgensen, adm. direktør Hans Møller-Christensen og koncerndirektør Bjarne Wind indtrådte i forbindelse med sammenslutningen med RealDanmark i Danske Banks direktion 1. januar 2001. Kjeld Jørgensen blev udnævnt til næstformand for direktionen. Bankdirektør Søren Møller Nielsen vil efter mere end 40 års virke i banken udtræde af direktionen den 1. juli 2001 for at gå på pension. 66 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000

Ressourcer Rådgivende repræsentantskab I april 2000 indtrådte følgende nye medlemmer i bankens rådgivende repræsentantskab: Bestyrelsesformand Lars Bruhn, direktør Elsebeth Budolfsen, adm. direktør Johannes Due, adm. direktør Henning Dyremose, adm. direktør Peter Alexander Foss, adm. direktør Niels Jacobsen, koncerndirektør Tom Knutzen, gårdejer Bent Claudi Lassen, gårdejer Jens Lorenzen og adm. direktør Michael Pram Rasmussen. Gårdejer Hans Holm Hansen, direktør Steen Engel og koncerndirektør Niels Due Jensen udtrådte i 2000 af repræsentantskabet. I forbindelse med fusionen med RealDanmark indtrådte 1. januar 2001 følgende nye medlemmer i repræsentantskabet: Tømrermester Ib Hahn Andersen, lægesekretær Nina Bitsch, gårdejer Niels Busk, direktør, civilingeniør Finn Jarnov, adm. direktør Gert Kjeldsen, malermester, oldermand Klaus Bonde Larsen og gartneriejer Aksel Stenvang. Samtidig udpegede bankens bestyrelse direktør Jørgen Nue Møller til formand for repræsentantskabet og direktør Poul J. Svanholm til næstformand. Koncernservice Koncern Service Center har ansvaret for koncernens samlede aktiviteter inden for IT-området, herunder Internet, indkøb og logistik, drift af ejendomme samt en lang række administrative servicefunktioner for filialnettet og hovedsædefunktionerne. Centraliseringen af disse funktioner er et væsentligt element i koncernens bestræbelser på at nedbringe administrationsomkostningerne og gøre det muligt at placere flest mulige medarbejdere i tæt kontakt med kunderne. Der sker i disse år en sammensmeltning mellem på den ene side udviklingen af finansielle produkter og på den anden side informationsteknologien. Derfor foregår IT-udviklingen i Danske Bank koncernen i tæt samarbejde mellem Koncern Service Center og berørte forretningsområder. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000 67

Koncernens IT-driftsopgaver på mainframeområdet varetages af DMdata, der ejes ligeligt af Danske Bank og Mærsk Data. Interne systemer og processer Danske Bank koncernen fortsatte i 2000 arbejdet med at integrere koncernens enheder på en central IT-platform. Östgöta Enskilda Bank blev integreret, således at svenske erhvervs- og privatkunder kunne tilbydes samme brede sortiment af produkter og serviceydelser som de danske kunder. Internet Koncernen bruger betydelige ressourcer på at udvikle sine tilbud på Internettet, så samtlige de produkter, der tilbydes koncernens nordiske kunder, også bliver tilgængelige på Internettet. I 2000 var der fokus på at udvide kundernes muligheder for at foretage investeringer via Internettet. Interessen for Internettet blandt kunderne fremgår af, at Danske Banks hjemmeside ved årets udgang var den mest besøgte finansielle hjemmeside blandt danske private netbrugere og BG Banks hjemmeside var den næstmest besøgte side. Banken gav fra slutningen af året sine erhvervskunder i detailhandlen mulighed for at tilbyde deres kunder betaling af køb foretaget over Internettet. Der er derved skabt et alternativ til betalings- og kreditkort, som mange Internetbrugere er veget tilbage fra at anvende, hvilket har medvirket til at begrænse væksten i Internethandlen. Erhvervskunder og andre modtagere af massebetalinger viste stor interesse for denne nye mulighed. Sidst på året offentliggjorde banken, at den vil drive en Internetportal, der også forventes at stimulere forbrugernes interesse for handel over Internettet. Banken udvidede igennem året funktionaliteten inden for sin WAP-tjeneste. Kunderne kan nu handle aktier og foretage overførsler mellem konti. På grund af WAP-teknologiens nuværende begrænsninger vurderer banken dog, at denne tjeneste ikke er det endelige bud på kundernes behov for en mobil og fuldt funktionel bankløsning. 68 DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000

Ressourcer Koncernen vil etablere en fælles Internet-platform for alle de nordiske markeder, hvilket er muligt, når der anvendes en fælles IT-platform. Derfor kunne banken med begrænsede udviklingsomkostninger allerede i 2000 tilbyde de svenske kunder samme muligheder for elektronisk aktiehandel, som tilbydes danske kunder. De svenske kunder fik adgang til at handle over 20.000 aktiefondskoder fordelt på de førende internationale børser. Ved slutningen af året etablerede banken i ligeligt ejerskab med Mærsk Data, Post Danmark og Tele Danmark selskabet gatetrade.net a/s, der skal udvikles til en førende Internet-markedsplads for nordiske virksomheders online handel med varer og tjenesteydelser. Efter sammenlægningen i foråret 2000 med datterselskabet Danske Data A/S og efter Danske Bank koncernens fusion med RealDanmark beskæftiger Koncern Service Center ca. 4.300 medarbejdere og har således stor betydning for den samlede koncerns forretningsmæssige udvikling. Det er en vigtig opgave for Koncern Service Center at sikre fuld integration i Danske Bank koncernens administrative rutiner samt at centralisere IT-drift og ITudvikling, hvor det er muligt og rationelt. Det bliver i 2001 en meget væsentlig aktivitet at integrere RealDanmark, herunder ikke mindst BG Bank, i koncernens IT-systemer. Denne integration vil indebære væsentlige stordriftsfordele og dermed omkostningsbesparelser. En tilsvarende systemintegration af Fokus Bank forventes også gennemført i 2001. En fælles IT-platform muliggør blandt andet en høj grad af effektivitet og stabilitet i koncernens intranet, som er koncernens centrale kommunikationsplatform for administration og generel information. DANSKE BANK ÅRSRAPPORT 2000 69