Vordingborg Spildevand A/S

Relaterede dokumenter
Betalingsvedtægt for. Vordingborg Rens A/S. Spildevandsforsyningsselskabet i Vordingborg Kommune

Betalingsvedtægt. Greve Spildevandsforsyning

Betalingsvedtægt for Allerød Spildevand

Betalingsvedtægt for AquaDjurs as spildevandsforsyning

Syddjurs Spildevand A/S

Betalingsvedtægt. for AquaDjurs as. spildevandsforsyning Indhold: 1. Forord Vedtægtens område... 4

Solrød Spildevand A/S. Betalingsvedtægt. for

Industrivej Rønne Telefon: post@bornholmsforsyning.dk Betalingsvedtægt. for Bornholms Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Spildevandsforsyning i Herning Vand A/S

Vordingborg Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S

BETALINGSVEDTÆGT SPILDEVAND

Betalingsvedtægt for spildevandsforsyning i Herning

Betalingsvedtægt for Randers Kommunes spildevandsanlæg

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg. under. Hedensted Spildevand A/S

Betalingsvedtægter for Samsø Spildevand A/S

Industrivej Rønne Telefon: post@bornholmsforsyning.dk Betalingsvedtægt. for Bornholms Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Hjørring kommunale Kloakforsyning

Betalingsvedtægt for Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S

Tønder Spildevand A/S

BETALINGSVEDTÆGT FOR SPILDEVANDSFORSYNING

Betalingsvedtægt. for AquaDjurs A/S. spildevandsforsyning. Indhold: 1. Forord Vedtægtens område... 4

det offentlige spildevand

BETALINGSVEDTÆGT. Assens Kommune

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S

Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter 4 3.

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg

Betalingsvedtægter Svendborg Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Rødovre Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Frederikssund Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for kloakforsyning i Faxe kommune

VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT

Betalingsvedtægt 2014

Tønder Spildevand A/S. Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg

Betalingsvedtægt for. Hjørring Vandselskab A/S

ENERGIFORSYNINGEN BETALINGSVEDTÆGT FOR KØGE AFLØB A/S. Med virkning fra den 1. januar 2012

Betalingsvedtægt for Stevns Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand

Oktober Betalingsvedtægt for Nordfyns Kommune

Kapitel 3. Kloakforsyningens indtægter. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag samt vejbidrag.

Betalingsvedtægt for Ishøj Spildevand A/S

BETALINGSVEDTÆGT. For spildevandsanlæg tilhørende Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S

BETALINGSVEDTÆGT FOR 2014

Betalingsvedtægt for Esbjerg Spildevand A/S

Indholdsfortegnelse 1. Vedtægtens område FFV Spildevand A/S` budget og regnskab FFV Spildevand A/S` Indtægter

Betalingsvedtægt. Spildevand

BETALINGSVEDTÆGT. For spildevandsanlæg tilhørende Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S

Betalingsvedtægt for Ringsted Spildevand A/S

Betalingsvedtægter for Roskilde Spildevand A/S

BETALINGSVEDTÆGT. For spildevandsanlæg tilhørende Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S

5. september Justering af kapitel 3 B og 3 D i bilag 1 i standardvedtægten i Vejledning Nr. 3, Betalingsregler for spildevandsanlæg

Thisted Vand A/S. Betalingsvedtægt

Betalingsvedtægt for Ishøj Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND RØDOVRE A/S

BETALINGSVEDTÆGT. For spildevandsanlæg tilhørende Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S

Betalingsvedtægt for håndtering af spildevand

Betalingsvedtægt for Hillerød Spildevand A/S

BETALINGSVEDTÆGT FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 2013

Betalingsvedtægt for Billund Vand A/S, herunder Billund Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Esbjerg Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Vallensbæk Kloakforsyning A/S 2015

2. Favrskov Spildevands budget og regnskab

VESTFORSYNING SPILDEVAND A/S BETALINGSVEDTÆGT

Betalingsvedtægt for Esbjerg Spildevand A/S. Gældende fra 1. januar 2015

Halsnæs Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for offentlige spildevandsanlæg i Roskilde Kommune

HOLBÆK SPILDEVAND A/S. Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Ringsted Spildevand A/S. April 2009.

HOLBÆK SPILDEVAND A/S. Betalingsvedtægt for Holbæk Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s

Betalingsvedtægt for Stevns Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Stevns Spildevand A/S

BETALINGSVEDTÆGT FOR HADERSLEV SPILDEVAND A/S

Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S

Thisted Vand A/S. Betalingsvedtægt

Betalingsvedtægt for Haderslev Spildevand a/s

Betalingsvedtægt for Greve Spildevand A/S

Hvordan kommer de enkelte relevante lovbestemmelser til at se ud, når L 86 indskrives

Fanø Vand A/S Betalingsvedtægt for kloakforsyningen

Forslag til Betalingsvedtægt gældende fra 1. januar 2015

Spildevandsforsyningsselskabet i Nyborg Kommune

Betalingsvedtægt for Solrød Spildevand A/S

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold

Betalingsvedtægt 2015 Lemvig Vand og Spildevand A/S

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND DRAGØR A/S

Betalingsvedtægt. for. spildevand. ved. Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S

Betalingsvedtægt for HOFOR Spildevand København A/S 2014

Betalingsvedtægt for Køge Afløb A/S

Betalingsvedtægt for Køge Afløb A/S

Betalingsvedtægt for Håndtering af spildevand

Betalingsvedtægt for Stevns Spildevand A/S

2. Favrskov Spildevands budget og regnskab

BETALINGSVEDTÆGT FOR HOFOR SPILDEVAND KØBENHAVN A/S 2015

Betalingsvedtægt for Greve Spildevand A/S

Betalingsvedtægt 2016 Lemvig Vand og Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Esbjerg Spildevand A/S

Betalingsvedtægt for Greve Spildevand A/S

Betalingsvedtægt. Varde Kloak og Spildevand A/S. Gældende fra 1. januar 2014

Transkript:

Betalingsvedtægt for Vordingborg Spildevand A/S Spildevandsforsyningsselskabet i Vordingborg Kommune December 2013

Indholdsfortegnelse 1. VEDTÆGTENS OMRÅDE... 3 2. BUDGET, REGNSKAB OG TAKSTER... 4 3. INDTÆGTER... 4 3.1. TILSLUTNINGSBIDRAG... 4 3.2. VANDAFLEDNINGSBIDRAG... 7 3.3. TRAPPEMODEL... 9 3.4. SÆRBIDRAG... 10 3.5. VEJBIDRAG... 12 3.6. DISPENSATION... 12 3.7. OVERTAGELSE AF PRIVATE SPILDEVANDSANLÆG... 13 3.8. UDTRÆDEN AF VORDINGBORG SPILDEVAND A/S... 14 3.9. GENINDTRÆDEN I VORDINGBORG SPILDEVAND A/S... 15 4. OBLIGATORISK TØMNINGSORDNING.... 15 4.1. BIDRAG TIL DEN OBLIGATORISKE TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE... 16 5. KONTRAKTLIGT MEDLEMSKAB FOR EJENDOMME I DET ÅBNE LAND... 16 6. MÅLERDATA... 17 7. FÆLLES BESTEMMELSER... 17 8. VEDTÆGTENS IKRAFTTRÆDEN... 18 1

Betalingsvedtægt for Vordingborg Spildevand A/S Med indførelse af Vandsektorloven (Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) er der foretaget en række konsekvensændringer i Betalingsloven (Lovbek. nr. 281 af 22. marts 2007- om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.). I henhold til 3 i Konsekvensloven (Lov nr. 460 af 12. juni 2009 - konsekvenser af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) er det nu spildevandsforsyningsselskaberne, der fastsætter de nærmere regler om betalingsordningen i en Betalingsvedtægt, samt forestår administrationen af denne i henhold til Betalingsloven. Vordingborg Spildevand A/S er omfattet af 2, stk. 1 i Vandsektorloven og er dermed at betragte som et spildevandsforsyningsselskab. Vordingborg Spildevand A/S har derfor udarbejdet denne betalingsvedtægt, som gælder for alle ejendomme i Vordingborg Kommune der er eller bliver tilsluttet spildevandsselskabets spildevandsanlæg eller på anden måde er tilknyttet spildevandsselskabet, fx via kontraktligt medlemskab. Betalingsvedtægten omfatter endvidere de betalingsmæssige forhold for den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke. Tømning af samletanke er ikke en del af Vordingborg Spildevand A/S opgaver og samletanke er derfor ikke omfattet af betalingsvedtægten. Vedtægten er udformet i henhold til Betalingsloven, lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007 samt lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., lovbekendtgørelse nr 902 af 4. juli 2013 og bekendtgørelse nr. 1070 af 2.september.2013 om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget. Betalingsvedtægten er vedtaget af bestyrelsen for Vordingborg Spildevand A/S den 29. november 2013 Vordingborg Kommunalbestyrelse har i henhold til betalingslovens 3 på sit møde den xxx, godkendt at vedtægten er fastsat i overensstemmelse med reglerne. 2

1. Vedtægtens område Vedtægten gælder for eksisterende og kommende spildevandsanlæg under Vordingborg Spildevand A/S. Afgrænsningen fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsplan for Vordingborg Kommune. Ved et spildevandsanlæg forstås såvel lukkede som åbne ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand m.v. i forbindelse med afledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse Ved Vordingborg Spildevand A/S, også kaldet forsyningen, forstås den selvstændige økonomiske enhed, der forestår anlæg og drift af spildevandsanlæg i Vordingborg Kommune samt administration af tømningsordning for bundfældningstanke. Under Vordingborg Spildevand A/S hører alle tidligere offentlige spildevandsanlæg. Spildevandsanlæg inden for skel på kommunale ejendomme og som udelukkende betjener den kommunale ejendom, hører ikke ind under Vordingborg Spildevand A/S. I de kloakerede områder der henhører under Vordingborg Spildevand A/S, er forsyningen forpligtet til at føre stikledning frem til grundgrænsen for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. Stikledningen afsluttes normalt med en skelbrønd umiddelbart indenfor skel. Ejendommens skel er afgrænsningen mellem Vordingborg Spildevand A/S og grundejerens ansvarsområde. Anlæg der alene har til formål at aflede vand fra veje, dræn mv., og som er placeret inden for et kloakopland under Vordingborg Spildevand A/S, hører ikke under forsyningen. Vordingborg Spildevand A/S har endvidere ansvar for at etablere, drive og vedligeholde private spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet Vordingborg Spildevand A/S, jf. betalingslovens 7a eller anden aftale. Alle ejere af en ejendom i de af forsyningen kloakerede områder, er i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4, forpligtede til at tilslutte sig spildevandsselskabets anlæg når tilslutningsmulighed foreligger, samt at deltage i betalingen i henhold til denne vedtægts bestemmelser. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Tilslutning skal senest ske ½ år efter at der er meddelt tilslutningsmulighed. Ejendomme udenfor nuværende eller fremtidigt kloakopland (herefter benævnt det åbne land), der har modtaget et påbud om forbedret spildevandsrensning, tilbydes kontraktligt medlemskab af Vordingborg Spildevand A/S i henhold til vedtægtens bestemmelser. Ejendomme i det åbne land, som ikke har modtaget et påbud om forbedret spildevandsrensning, kan i henhold til denne vedtægt og efter konkret vurdering, blive tilbudt kontraktligt medlemskab af Vordingborg Spildevand A/S. 3

Vordingborg Spildevand A/S har ansvar for at etablere, drive og vedligeholde de spildevandsanlæg, der etableres i forbindelse med ovennævnte kontraktlige medlemskab, jf. Betalingslovens 7a 2. Budget, regnskab og takster Vordingborg Spildevand A/S bestyrelse vedtager hvert år budgettet og de nye takster samt godkender regnskabet for spildevandsforsyningsselskabets udgifter og indtægter. Budgettet og taksterne udarbejdes på grundlag af foreliggende oplysninger om selskabets forventede udgifter og indtægter. De fastsatte takster skal, jfr. Betalingslovens 3, overholde det prisloft, der er fastsat for forsyningsselskabet i medfør af 6 i Lov om Vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Kommunalbestyrelsen I Vordingborg Kommune får hvert år forelagt det følgende års takster for Vordingborg Spildevand A/S til godkendelse. Regnskabsåret følger kalenderåret. Budgettet og regnskabet omfatter udgifter til anlæg, drift, vedligeholdelse og administration af Vordingborg Spildevand A/S spildevandsanlæg, de privatejede spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet selskabet efter lovens 7 a, indtægter fra tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, vejbidrag og evt. bidrag fra nabokommuner. Under driftsudgifterne hører udgifter til drift af anlæg, vedligeholdelse, afskrivning, udgifter til nødvendige ejendomserhvervelser og rådighedsindskrænkninger i forbindelse med ekspropriationer, administration samt til forrentning af optagne lån. Der kan over Vordingborg Spildevand A/S regnskab opsamles midler til fremtidige anlægsudgifter vedrørende spildevandsanlæggenes udbygning i overensstemmelse med investeringsplanen i den til enhver tid gældende spildevandsplan vedtaget af Vordingborg Kommunalbestyrelse. For den fælles obligatoriske ordning for tømning af bundfældningstanke, udformes et selvstændigt regnskab, der omfatter udgifter til etablering, drift og administration af den kommunale tømningsordning samt indtægter fra de ejendomme, der er omfattet af ordningen. 3. Indtægter Vordingborg Spildevand A/S udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbidrag. 3.1. Tilslutningsbidrag Tilslutningsbidrag betales som udgangspunkt af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet eller har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg. 4

Tilslutningsbidrag betales også af ejendomme, som indgår kontrakt om medlemskab af Vordingborg Spildevand A/S. Der opkræves endvidere supplerende tilslutningsbidrag i følgende tilfælde: Ved matrikulære ændringer af boligejendomme Ved udstykning fra en boligejendom opkræves der supplerende tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede parceller, der ikke ved udstykningen er forsynet med stik, når Vordingborg Spildevand A/S fører stik frem til de frastykkede parcellers grundgrænse. Ved matrikulære ændringer af erhvervsejendomme, sammenlægninger Ved forøgelse af grundarealet (arealoverførsel, matrikulær sammenlægning) for en erhvervsejendom i byzone, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der beregnes som det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen efter arealudvidelsen, minus det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen før arealforøgelsen. Det supplerende tilslutningsbidrag kan dog kun opkræves, hvis den ejendom, hvorfra arealet overføres, ikke tidligere har betalt tilslutningsbidrag, og hvis denne ejendom ikke i forvejen er tilsluttet det forsyningens spildevandsanlæg. Ved matrikulære ændringer af erhvervsejendomme, udstykninger Ved udstykning af en erhvervsejendom i byzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag for den frastykkede ejendom / de frastykkede ejendomme, hvis ejendommen, der udstykkes, før udstykningen er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter 1. juli 1997, og der ved påligningen af bidrag er gjort brug af dispensationsadgangen, der fremgår af betalingslovens 2, stk. 8. Det supplerende tilslutningsbidrag for de(n) frastykkede ejendom(me) beregnes som det bidrag, der før udstykningen kan beregnes efter denne vedtægt for den ejendom, der udstykkes, minus det bidrag, der ved anvendelse af dispensationsadgangen oprindeligt blev opkrævet for ejendommen, der udstykkes. Det supplerende bidrag for en frastykket erhvervsejendom kan dog aldrig overstige det standardtilslutningsbidrag, der efter denne vedtægt kan opkræves selvstændigt for den frastykkede ejendom. Der opkræves ikke supplerende tilslutningsbidrag i øvrige tilfælde, hvor en erhvervsejendom i byzone udstykkes. Ved erhvervsejendomme i landzone, forøgelse af bebygget areal Ved forøgelse af det bebyggede areal for erhvervsejendomme i landzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der beregnes som det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen efter udvidelsen af det bebyggede areal, minus det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen før forøgelsen af det bebyggede areal. Bidragets størrelse Tilslutningsbidraget opkræves som et standardbidrag. Bidraget beregnes som 1 standardbidrag pr. boligenhed og 1 standardbidrag pr. påbegyndt 800 m2 grundareal for erhvervsejendomme. Standardbidraget udgjorde ved lovens ikrafttræden 1. juli 1997 30.000 kr. eksklusive moms. 5

For erhvervsejendomme i landzone fastsættes et skønnet grundareal ud fra bebygget areal med afløb og en skønnet bebyggelsesprocent på 25 pct.. For ubebyggede erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal. Pristalsregulering Tilslutningsbidraget reguleres årligt efter det af Danmarks Statistik udarbejdede entreprisereguleringsindeks for anlægsopgaver, delindeks for jordarbejder. Reguleringen sker en gang årligt pr. 1. januar efter det pr. 1. juli forud gældende indeks. Udgangspunkt for reguleringen er indeks 109,09 pr. 1. juli 1997. Det regulerede tilslutningsbidrag fremgår endvidere af det årlige takstblad. Reduceret bidrag I særlige tilfælde kan tilslutningsbidraget efter en konkret bedømmelse fastsættes til et lavere beløb end standardbidraget, dog aldrig lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsnettet. Det kan fx være tilfælde, hvor anvendelsen af reglerne vil føre til et tilslutningsbidrag, der er ude af proportioner med de faktiske omkostninger ved kloakeringen og den skønnede afledning, og hvor ejendommene vil blive stillet ringere end andre sammenlignelige ejendomme. For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 pct. af standardtilslutningsbidraget. Hvis en ejendom, der ikke tidligere har været tilsluttet for tag- og overfladevand, tilsluttes for denne del af spildevandet, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag svarende til 40 pct. af det tilslutningsbidrag, der kan opkræves på tilslutningstidspunktet. Forfaldstidspunkt Tilslutningsbidraget forfalder til betaling, når der er etableret stik og ejendommen fysisk kan tilsluttes spildevandsforsyningens spildevandsanlæg. Ved private byggemodninger kan Vordingborg Spildevand A/S kræve, at byggemodneren stiller bankgaranti på anfordringsvilkår for tilslutningsbidraget, inden anlægget udføres. For kloakerede ejendomme, hvor der ikke tidligere er opkrævet tilslutningsbidrag, forfalder tilslutningsbidraget når forsyningsselskabet meddeler at der er tilslutningsmulighed. For ejendomme, der kontraktligt tilknyttes Vordingborg Spildevand A/S jf. lovens 7a, fastsættes forfaldstidspunktet i kontrakten. Normalt vil dette være ved kontraktens indgåelse. Forsyningen kan med baggrund i Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg 4 yde henstand med betaling af tilslutningsafgiften. Henstand tilbydes i udgangspunktet som en betalingsordning af maksimalt 36 måneders varighed, og kan af forsyningen kræves sikret med pant i ejendommen eller anden sikkerhed. I særlige tilfælde kan forsyningen dog indgå aftale om en betalingsordning af op til 10 års varighed. 6

3.2. Vandafledningsbidrag Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet et spildevandsanlæg der tilhører Vordingborg Spildevand A/S eller kontraktligt tilknyttet spildevandsforsyningsselskabet, betaler vandafledningsbidrag. I det omfang, der afledes spildevand eller vand, der kan sidestilles med spildevand, til spildevandsselskabets spildevandsanlæg, uden at der har været et vandforbrug, skal der som udgangspunkt også betales vandafledningsbidrag for afledningen af dette vand. Dette gælder f.eks. spildevand, der fremkommer i forbindelse med en virksomheds fabrikations-processer, vand fra afværgepumpninger og perkolat fra lossepladser, der særskilt tillades tilledt forsyningens spildevandsanlæg. Tilsvarende gælder opsamlet regnvand, som efter genanvendelse til toiletskyl og/eller tøjvask i maskine, udledes til forsyningens spildevandsanlæg. Der betales endvidere vandafledningsbidrag i situationer, hvor der ikke er tale om en permanent tilslutning til spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, men hvor der sker tilledning lejlighedsvis eller over kortere perioder - de såkaldte "gæstetilledninger". Der kan f.eks. være tale om tilledning fra mobile slagtebusser eller fiskebiler. I særlige tilfælde kan der træffes afgørelse om fritagelse eller nedsættelse af vandafledningsbidraget ved tilledning af vand fra afværgepumpninger samt af køle- og filterskyllevand til forsyningens spildevandsanlæg. Vandafledningsbidragets beregning Vandafledningsbidraget udgøres af to elementer: 1) Et fast bidrag - og 2) Et variabelt bidrag, der afregnes pr. m 3 målt eller skønnet årsvandforbrug. Det faste bidrag opkræves pr. spildevandsstik, der er ført frem til grundgrænsen. Der opkræves kun fast afgift såfremt der er et vandforbrug/afledes spildevand. Bidraget pr. m 3 og det faste bidrag fastsættes en gang årligt for det kommende regnskabsår af bestyrelsen for Vordingborg Spildevand A/S på grundlag af spildevandsselskabets budget. Bidragenes størrelser fremgår af selskabets takstblad for det enkelte budgetår. Vandafledningsbidraget opkræves fra det tidspunkt, hvor ejendommen tilsluttes spildevandsforsyningens spildevandsanlæg. Hvis der ikke er tale om en permanent fysisk tilslutning til spildevandsforsyningens spildevandsanlæg, betales vandafledningsbidraget fra det tidspunkt, hvor afledningen påbegyndes. 7

Ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet Vordingborg Spildevand A/S efter betalingslovens 7 a, betaler vandafledningsbidrag fra det tidspunkt, hvor den decentrale renseløsning tages i brug. Boligenheder For boligenheder, hvor der er krævet installeret vandmåler, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug. For ejendomme, hvor der efter lov om vandforsyning eller regler fastsat i medfør heraf, er krav om opsætning af måler, afregnes efter det målte vandforbrug. Bidrag kan endvidere afregnes efter målere opsat uden krav herom. I så tilfælde betales vandafledningsbidraget efter målt forbrug fra den førstkommende 1. januar efter, at Vordingborg Spildevand A/S har modtaget skriftlig underretning om, at vandforsyningsselskabet har godkendt den installerede måler. For boligenheder, hvor der ikke kan afregnes efter vandmåler, fastsættes normalvandforbruget til 150 m 3 pr. år. For meget små boligenheder (ungdomsboliger, ældreboliger, klublejligheder og lign.) og sommerhuse, fastsættes et normalvandforbrug til 70 m 3 pr. år. Erhvervsejendomme For erhvervsejendomme beregnes vandafledningsbidraget efter målt eller skønnet vandforbrug. Erhvervsejendomme kan opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes et af Vordingborg Spildevands spildevandsanlæg. For at få fradrag skal det vandforbrug, der ønskes fradrag for, kunne henregnes til erhvervsdelen, det vil sige den primære produktion. Fradrag kræver endvidere, at den vandmængde, der ønskes fradrag for, ledes gennem en bimåler. Fradrag er også muligt, hvis den, der ønsker fradraget, i øvrigt er i stand til at godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fradrag for. Ledningsbrud Ved ledningsbrud, hvor det kan dokumenteres, at det forbrugte vand ikke er ledt til forsyningsselskabets spildevandsanlæg, kan Vordingborg Spildevand A/S give nedsættelse i vandafledningsbidraget. Merforbrug ved ledningsbrud skønnes på grundlag af et gennemsnit af de foregående 3 års forbrug. Ansøgning om nedsættelse af vandafledningsbidraget skal være bilagt dokumentation for reparation fra en VVS-entreprenør eller vandværket, for at vandet ikke er ledt til spildevandsforsyningens spildevandsanlæg. 8

Bidrag fra nabokommuner I det omfang der afledes spildevand, eller vand der kan sidestilles med spildevand, fra nabokommuner til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, betales der bidrag herfor. Bidragets størrelse baseres på en konkret kontrakt med Vordingborg Spildevand A/S. 3.3. Trappemodel Med virkning fra den 1 januar 2014, indføres en trappemodel, hvorefter spildevandstaksten gøres afhængig af vandforbrugets størrelse, jfr. bekendtgørelse nr. 1070 af 2.9.2013 om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget. Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten falder med stigende vandforbrug.: Trin 1 er vandforbrug til og med 500 m 3 om året. Trin 2 er vandforbrug over 500 m 3 og op til og med 20.000 m 3 om året. Trin 3 er vandforbrug over 20.000 m 3 om året. Det er dog alene ejendomme, hvor der findes erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, og som har et vandforbrug større end 500 m3 om året, der vil være berettiget til at blive afregnet efter trappemodellen. Øvrige ejendomme skal således betale den højeste takst, herunder offentlige institutioner og lignende. For ejendommen, der kun delvist anvendes til erhverv på markedsmæssige vilkår, fx hvis der er tale omen ejendom med både erhverv og beboelse, beregnes den erhvervsmæssige del efter trappemodellen mens den øvrige del af vandforbruget afregnes efter den højeste takst (trin 1) uanset vandforbrugets størrelse. For ejendomme, hvor der ikke udøves erhverv (fx alle almindelige forbrugere) finder trappemodellen ikke anvendelse. Ejendomme, som er omfattet af det justerede betalingsprincip i betalingslovens 2 a, stk. 3 og derfor alene betaler for rensning men ikke for transport, skal ikke betale vandafledningsbidrag efter trappemodellen. I stedet skal vandafledningsbidraget for disse ejendomme beregnes ud fra den kubikmetertakst, der er fastsat for trin 2. Dette gælder også for de første 500 m3 vand. 9

Trappemodellen indfases gradvist i perioden 2014-2018. Takst 2 i procent af takst 1 Takst 3 i procent af takst 1 2014 4 12 2015 8 24 2016 12 36 2017 16 48 2018 20 60 For at opnå spildevandsbetaling efter trappemodellen kræver det, at ejeren af ejendommen afgiver en erklæring om anvendelsen af ejendomme. Dette sker via den elektroniske tilmeldingsordning. Man tilmelder sig på den elektroniske Trappetilmelding på www.trappetilmelding.dk. Tilmeldinger indtil 15. oktober 2013 vil blive reguleret fra 1.1.2014, tilmeldinger efter 15. oktober 2013 vil blive reguleret den efterfølgende 1. januar. 3.4. Særbidrag Vordingborg Spildevand A/S kan beslutte, at der skal betales særbidrag (SB), når der tilledes spildevand med et højere forureningsindhold end almindeligt husspildevand, og når tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets anlæg. Særbidraget fastsættes på grundlag af en konkret vurdering af de øgede omkostninger, behandlingen af det særligt forurenede spildevand medfører på renseanlægget. Der vil også kunne opkræves et administrationsafhængigt bidrag, der kan opkræves til dækning af Vordingborg Spildevand A/S omkostninger i forbindelse med administration af særbidragsordningen samt et særbidrag til dækning af de sandsynliggjorte ekstra omkostninger, der er forbundet med håndtering af spildevand, der indeholder andre forurenende stoffer som f.eks. tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Beregning af særbidrag Særbidraget er knyttet til de særbidragspligtige stoffer Total-organisk stof (COD) Total-kvælstof (Tot-N) Total-fosfor (Tot-P) Suspenderet stof (SS) Særbidragspligtig er den udledning af disse stoffer, som overstiger en fastsat grænseværdi. Særbidraget beregnes ved multiplikation af de bidragspligtige vand- og stofmængder med takstfastsættelsen for stofferne og beregnes efter følgende formel: 10

SBs (kr./år) = (V-Vf) x ((C-Cgræ) x rc + (N-Ngræ) x rn + (P-Pgræ) x rp +(SS-SSgræ) x rs) Hvor: V = bruttovandmængden, m3/år, (vandforbrug) Vf = bidragsfri vandmængde, m3/år, (vandmængde som ikke udledes) C = total-cod, kg/m3 Cgræ = særbidragsgrænse for COD, kg/m3 N = total-kvælstof, kg/m3 Ngræ = særbidragsgrænse for total-kvælstof, kg/m3 P = total-fosfor, kg/m3 Pgræ = særbidragsgrænse for total-fosfor, kg/m3 SS = suspenderet stof, kg/m3 SSgræ = særbidragsgrænsen for susp. Stof, kg/m3 rc rn rp rs = enhedspris for COD, kr./kg = enhedspris for total-kvælstof, kr./kg = enhedspris for total-fosfor, kr./kg = enhedsprisen for suspenderet stof, kr/kg Grænseværdien for de forskellige stoffer er henholdsvis: COD > 900 g/m3 (moderat tykt husspildevand ca. 530 740 g/m3) Tot-N > 80 g/m3 (moderat tykt husspildevand ca. 50 80 g/m3) Tot-P > 15 g/m3 (moderat tykt husspildevand ca. 10 14 g/m3) SS > 500 g/m3 (moderat tykt husspildevand ca. 300 450 g/m3) Såfremt analyseværdierne for den pågældende parameter er lavere end grænseværdien, sættes dette led til nul. Formlen tages op til revurdering i tilfælde af væsentlige ændringer i spildevandsforsyningsselskabets spildevandssammensætning eller i forbindelse med ændrede myndighedskrav til spildevandsbehandlingen. Beregningen af særbidraget for den enkelte virksomhed sker på basis af et gennemsnit af de årlige analyser at virksomhedens spildevandsafledning. Kontrolmålinger og analyser foretages i henhold til virksomhedens tilslutningstilladelse til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Der udtages dog minimum 4 repræsentative prøver om året til beregning af særbidraget. Udtagning af prøver sker i godkendt målerbrønd og foretages af akkrediteret laboratorium. Udgifter til udtagning og analyser påhviler virksomheden. Bidragets størrelse beregnes ud fra de ekstraomkostninger til anlæg og drift for spildevandsbehandlingen i spildevandsforsyningsselskabet, som den ekstra forurening giver anledning til. 11

Enhedsprisernes størrelse fastsættes en gang årligt af Vordingborg Spildevand A/S bestyrelse ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår. Bidragets størrelse godkendes efterfølgende af kommunalbestyrelsen. Bidragets størrelse fremgår af spildevandsforsyningsselskabets til enhver tid gældende takstblad. Opkrævning og regulering af særbidrag Særbidraget opkræves fra det tidspunkt, hvor afledningen påbegyndes. Der opkræves á conto bidrag på baggrund af det foregående års målinger, med efterfølgende regulering i henhold til den faktisk afledte vandmængde og forurening det pågældende år. For nye virksomheder opkræves første á conto bidrag ud fra forventet afledning i henhold til ansøgningen om tilslutningstilladelse til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Særbidraget kan efter forhandling nedsættes eller bortfalde, såfremt der vil være en driftsmæssig fordel i, at spildevand med et højt organisk indhold tilledes renseanlægget i forbindelse med kvælstoffjernelse. Opgørelsen af den bidragspligtige vandmængde foretages efter samme retningslinier som ved beregning af vandafledningsbidraget. 3.5. Vejbidrag Statsveje For statsveje beregnes et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m 3 vand pr. m 2 matrikulært areal, hvorfra spildevandet tilledes spildevandsforsyningens spildevandsanlæg. Bidraget beregnes på baggrund af det matrikulære areal for den vejstrækning, der er tilsluttet spildevandsforsyningens spildevandsanlæg. Kommunale veje og private fællesveje For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler Vordingborg Kommune et årligt bidrag til Vordingborg Spildevand A/S. Bidraget beregnes som en i takstbladet fastsat %-del af de af Vordingborg Spildevand A/S afholdte anlægsudgifter til kloakledninger og anlæg, herunder udgifter til etablering af pumpestationer, forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand. Vejbidraget kan maximalt udgøre 8 % af anlægsudgifterne. 3.6. Dispensation Bestyrelsen for Vordingborg Spildevand A/S kan på baggrund af en ansøgning og efter en konkret vurdering baseret på en redegørelse fra Vordingborg Spildevand A/S, træffe beslutning om nedsættelse af betalingen af vandafledningsbidrag for tilledning af vand fra afværgepumpninger, filterskyllevand fra vandværker og kølevand fra produktion til spildevandsanlægget. Det er en forudsætning, at tilledningen af vandet medfører færre omkostninger for Vordingborg Spildevand A/S end tilledning af almindeligt spildevand, og at miljømæssige hensyn også taler herfor. 12

Selskabets bestyrelse kan beslutte, at betalingen for tilledning af vand fra afværgepumpninger helt skal bortfalde, hvis der ud over de hensyn, der er nævnt ovenfor også er samfundsmæssige hensyn, der taler herfor. Bestyrelsen kan på baggrund af en ansøgning og efter en konkret vurdering, nedsætte betalingen af det variable vandafledningsbidrag for tilledning af filterskyllevand med 50 %, såfremt tilledningen indebærer færre omkostninger for Vordingborg Spildevand A/S end tilledning af almindeligt spildevand, og når miljømæssige hensyn taler herfor. Vordingborg Spildevand A/S kan sætte vilkår for nedsættelsen af vandafledningsbidraget. Spildevand A/S s bestyrelse kan endvidere, efter en konkret miljømæssig vurdering nedsætte eller helt fritage for betaling af vandafledningsbidrag for regnvand opsamlet i VA-godkendte anlæg til brug for toiletskyl og tøjvask i maskine, hvis det opsamles og anvendes i overensstemmelse med regler herom i lov om vandforsyning m.v. 3.7. Overtagelse af private spildevandsanlæg Spildevandsforsyningsselskabets overtagelse af et privat spildevandsanlæg betyder at ansvaret for driften og vedligeholdelsen af anlægget og udgifterne fremover vil påhvile Vordingborg Spildevand A/S. Overtagelsen skal godkendes af Vordingborg Kommunalbestyrelse. Vordingborg Spildevand A/S overtagelse af eksisterende andre spildevandsanlæg - herunder spildevandslaug, der ikke er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg. Vordingborg Kommunalbestyrelse kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at Vordingborg Spildevand A/S skal overtage private spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten. Vordingborg Spildevand A/S yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves standardtilslutningsbidrag. Efter overtagelsen af anlægget opkræves endvidere vandaflednings-bidrag efter vedtægtens regler. I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden. Vordingborg Spildevand A/S overtagelse af eksisterende andre spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet Forsyningens spildevandsanlæg. Vordingborg Kommunalbestyrelse kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at Vordingborg Spildevand A/S skal overtage private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten. Vordingborg Spildevand A/S yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves efter overtagelsen af anlægget, vandafledningsbidrag efter vedtægtens regler. 13

I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden. Vordingborg Spildevand A/S overtagelse af spildevandsanlæg udført som privat byggemodning Udførelse af privat byggemodning kræver Vordingborg Kommunalbestyrelses tilladelse. Hvis anlægget forudsættes overtaget af Vordingborg Spildevand A/S, træffes der, forinden anlægget udføres, aftale om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved Vordingborg Spildevand A/S overtagelse af anlægget. Der skal herunder træffes aftale om betaling af tilslutningsbidrag og evt. økonomisk godtgørelse for anlæggets værdi. Vordingborg Spildevand A/S kan stille krav om, at detailkloakanlægget dimensioneres og udformes således, at det er forberedt for tilslutning af opstrøms / ovenfor liggende arealer. Udstykkerens omkostninger hertil dækkes af Vordingborg Spildevand A/S efter særskilt aftale. Efter Vordingborg Spildevand A/S overtagelse af spildevandsanlægget betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom. Eksisterende private spildevandsanlæg, som tilsluttes Forsyningens spildevandsanlæg For eksisterende private spildevandsanlæg, som tilsluttes spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, fastsætter Vordingborg Spildevand A/S et tilslutningsbidrag, som afspejler forsyningsselskabets udgifter ved tilslutningen. Bidraget for tilslutning fordeles på de berørte ejendomme. Tilslutningen skal ske i enighed mellem Vordingborg Spildevand A/S og det private anlægs ejere. De af tilslutningen berørte ejendomme betaler efter tilslutning vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom. 3.8. Udtræden af Vordingborg Spildevand A/S (Ophævelse af tilslutningspligten til Forsyningens spildevandsanlæg) Tilbagebetaling af et beløb til grundejeren Hvis Vordingborg Kommunalbestyrelse i kommunens spildevandsplan har udpeget et eller flere oplande, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at lade ejendommene udtræde af det kloakerede opland for hele eller dele af det tilledte spildevand, og der er eller kan indgås en aftale om udtræden af Vordingborg Spildevand A/S med grundejere inden for de pågældende oplande, kan Vordingborg Spildevand A/S foretage tilbagebetaling af et beløb ved hel eller delvis udtræden af Vordingborg Spildevand A/S. Beløbet, der tilbagebetales, kan maksimalt fastsættes til det standardtilslutningsbidrag, der kan opkræves på det tidspunkt, hvor aftalen om udtræden indgås. Hvis en boligejendom/erhvervsejendom alene udtræder for tag - og overfladevand, udgør tilbagebetalingsbeløbet pr. boligenhed/pr. påbegyndt 800 m 2 på 25 % af det tilslutningsbi- 14

drag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om ejendommens udtræden indgås. Hvis en bolig/erhvervsvirksomhed udtræder for alt spildevand, kan Vordingborg Spildevand A/S efter et konkret skøn foretage tilbagebetaling af et beløb maksimalt svarende til det standardtilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om ejendommens udtræden indgås. Økonomisk kompensation til Vordingborg Spildevand A/S Hvis Vordingborg Spildevand A/S kan sandsynliggøre, at selskabet har etableret særlige foranstaltninger eller anlæg til behandling af en boligs/erhvervsejendoms spildevand, og at disse foranstaltninger eller anlæg endnu ikke er afskrevet, kan den, når en ejendom udtræder af Vordingborg Spildevand A/S, kræve økonomisk kompensation. Den kompensation Vordingborg Spildevand A/S kan kræve, fastsættes efter en konkret vurdering af de endnu ikke afskrevne udgifter til de særlige anlæg eller foranstaltninger. Tidsmæssige begrænsning af tilbud om tilbagebetaling Når Vordingborg Kommunalbestyrelse i kommunens spildevandsplan har udpeget områder, hvor den er indstillet på at tillade udtræden af Vordingborg Spildevand A/S, kan Vordingborg Spildevand A/S fastsætte en frist for accept af tilbuddet om tilbagebetaling. 3.9. Genindtræden i Vordingborg Spildevand A/S En ejendom, der tidligere er udtrådt helt eller delvis af Vordingborg Spildevand A/S, kan ved hel eller delvis genindtræden (generhvervelse af retten til at aflede spildevand til Forsyningens spildevandsanlæg) pålignes et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de faktiske udgifter, Vordingborg Spildevand A/S har afholdt i forbindelse med gentilslutningen, og kan maksimalt udgøre det tilslutningsbidrag, der kunne opkræves på gentilslutningstidspunktet. Hvis ejendommen/virksomheden har fået tilbagebetalt et beløb ved ophævelse af tilslutningspligten, skal det beløb, der opkræves ved gentilslutningen dog som minimum udgøre det tidligere tilbagebetalte beløb. 4. Obligatorisk tømningsordning. Den obligatoriske tømningsordning omfatter samtlige ejendomme med bundfældningstank for spildevand i Vordingborg Kommune, uanset om tanken er tilknyttet en privat bolig, et sommerhus eller en erhvervsejendom, institution, lejerskole mv. Tømningsordningen omfatter alene sædvanlige slamkvaliteter der forekommer i almindeligt husspildevand med indhold af humane affaldsprodukter og spildevand. Særligt forurenet slam er undtaget. Samletanke er ikke omfattet af den obligatoriske tømningsordning. 15

4.1. Bidrag til den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke For deltagelse i den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke opkræves et bidrag, der fastsættes af Vordingborg Spildevand A/S og godkendes af Vordingborg Kommunalbestyrelse på grundlag af budgettet for det pågældende år. Bidrag til tømningsordningen fremgår af Vordingborg Spildevand A/S takstblad for budgetåret. Bidragene skal ud over udgifterne til administration af ordningen, også dække udgifterne til tømning, transport og sluthåndtering i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. Taksterne kan fastsættes i forhold til den enkelte tanks størrelse, udformning eller belastning. Vordingborg Spildevand A/S kan opkræve tillægsbidrag til dækning af dokumenterede ekstraomkostninger i forbindelse med tømningens gennemførelse. De nærmere bestemmelser for tømningsordningen fremgår af Regulativet for tømning af bundfældningstanke. 5. Kontraktligt medlemskab for ejendomme i det åbne land Ejendomme i det åbne land, for hvilke Vordingborg Kommunalbestyrelse i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 30, stk. 4 udsteder påbud om forbedret spildevandsrensning, skal tilbydes kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet. Sommerhuse har ikke mulighed for at opnå kontraktligt medlemskab. Tilbuddet om kontraktligt medlemskab vedrører kun enkeltejendomme hos helårsejendomme tilsvarende ejendomme, herunder stuehuse ved landbrugsejendomme. Tilbudet vil normalt ikke omfatte afledning af tag- eller overfladevand. Vordingborg Spildevand A/S forestår udførelsen af selve anlægget og afholder omkostningerne hertil. Ved anlægget forstås selve renseanlægget, herunder nedsivningsanlæg samt eventuelle ledninger fra bundfældningstank og frem til den valgte renseløsning. Grundejeren forestår udførelsen af øvrige ledninger, eventuelle bundfældningstanke mv. og afholder omkostningerne hertil. Grundejer afholder ligeledes udgifterne til drift af disse anlæg, herunder elektricitet. Vordingborg Spildevand A/S sørger dog for tømning af bundfældningstanken, samt betalingen herfor. Ønsker grundejeren mere omkostningskrævende anlæg end det af kommunalbestyrelsen påbudte og af Vordingborg Spildevand A/s valgte, må ejeren selv bekoste differencen. 16

Vordingborg Spildevand A/S forestår drift og vedligeholdelse af anlægget og afholder omkostningerne hertil. Grundejeren er forpligtet til at anvende samt at tilse anlægget efter spildevandsforsyningsselskabets instrukser. Grundejeren er ansvarlig for omkostninger til udbedring af skader på anlægget, der er forårsaget ved uagtsomhed eller fortsæt fra ejeren, dennes husstands eller dennes ansattes side. Grundejeren er forpligtet til at holde anlægget forsikret. Grundejeren er forpligtiget til at give Vordingborg Spildevand A/S, eller den som spildevandsforsyningsselskabet måtte antage hertil, adgang til ejendommen i fornødent omfang. Der skal indgås en kontrakt mellem grundejer og Vordingborg Spildevand A/S. Kontrakten skal tinglyses på ejendommen for grundejerens regning. Vordingborg Spildevand A/S kan fastsætte nærmere vilkår for det kontraktlige medlemskab, herunder udarbejde en standardkontrakt. 6. Målerdata Tilsluttede og tilknyttede brugere af Vordingborg Spildevand A/S har pligt til at medvirke ved aflæsning af vandmålere og til at videregive oplysningerne om vandforbruget (målerdata) til Vordingborg Spildevand A/S. Hvis en tilsluttet eller tilknyttet bruger ikke ønsker at medvirke ved aflæsning af vandmåleren, kan Vordingborg Spildevand A/S fastsætte et skønnet realistisk forbrug for ejendommen. Det skønnede forbrug må dog ikke for en boligenhed overstige 600 m 3 pr. år. 7. Fælles bestemmelser Bidrag, som ikke betales til forfaldstid, tillægges renter efter gældende regler herom. Vordingborg Spildevand A/S kan foretage ændringer i bestemmelserne i denne vedtægt i henhold til de i lovgivningen fastsatte regler. 17

8. Vedtægtens ikrafttræden Vedtægten træder i kraft den 1. januar 2014. Samtidig ophæves Vordingborg Spildevand A/S betalingsvedtægt af 30. august 2012. Pålignet, men ikke betalte bidrag, skal dog betales som pålignet med mindre at andet er aftalt. Thomas Christfort, formand Søren U Mikkelsen, direktør Godkendt af Vordingborg Kommunalbestyrelse den xx 2013. 18