Hverdagen i dit barns daginstitution
2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen... 4 Dit barns start i daginstitution...6 Pædagogernes samvær med børnene... 7 Forældresamarbejde...8 Spisning... 10 Søvn... 11 Tøj... 12 Fødselsdage.... 16 Ferie... 16 Sygdom... 17 Tværfagligt samarbejde... 18
3 Hvad er en daginstitution? En daginstitution er et sted, hvor børn under skolealderen er i dagtimerne. En daginstitution er enten: en vuggestue, hvor der er børn i alderen 0-3 år en børnehave, hvor der er børn i alderen 3-6 år en aldersintegreret institution, hvor der er børn i alderen 0-6 år Åbningstiden er fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen. Du bestemmer selv, hvornår du vil aflevere og hente dit barn. Det er dog vigtigt, at du laver aftaler med personalet om tidspunktet for, hvornår dit barn skal møde i daginstitutionen. De fleste ansatte i daginstitutionen er pædagoger, som har en 3 1/2 årig pædagoguddannelse, eller pædagogmedhjælpere. Der arbejder både kvinder og mænd i daginstitutioner. Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution Selvom daginstitutionen ikke er en skole, lærer dit barn mange ting, som er vigtige for at klare sig godt i livet. Dit barn lærer at omgås andre børn og voksne. Han lærer at lege med andre børn og han lærer, at tage hensyn til andre børn. Han lærer at blive selvhjulpent, så han selv kan tage tøj på, spise, gå på toilettet og så videre. I daginstitutionen lærer dit barn dansk ved, at han hører og bruger det danske sprog. Han lærer sproget, når han snakker med de voksne i daginstitutionen, men også når han leger med de andre børn. Dit barn lærer hurtigere dansk, når han kommer i daginstitution hver dag. Han lærer også den danske kultur at kende. Dit barn lærer mange færdigheder, som er nødvendige for at kunne klare sig godt i skolen. Han lærer at koncentrere sig, at lytte til en besked, at vente på sin tur og så videre.
4 Hverdagen i daginstitutionen En typisk dag i en daginstitution kan se således ud: Kl. 6.30-8.00 Mulighed for morgenmad for de børn, der kommer tidligt Kl. 8.00-9.00 Leg og aktiviteter rundt omkring i daginstitutionen Kl. 9.00-9.30 Formiddagsmad og samling Kl. 9.30-11.00 Planlagte pædagogiske aktiviteter i grupper Kl. 11.00-12.00 Frokost Kl. 12.00-14.00 Alle er på legepladsen Kl. 14.00-14.30 Eftermiddagsmad Kl. 14.30-16.45 Leg og aktiviteter rundt omkring i daginstitutionen og på legepladsen ind til børnene skal hjem Hvad er samling? Samling er en aktivitet, hvor børn og voksne sidder sammen og fortæller og lytter til hinanden. Der kan tales om alt muligt: Hvad skal vi lave i dag? Hvordan er vejret? Hvilke børn er fraværende? Man synger sange, fortæller måske om en oplevelse osv. Ved samling øver børnene sig blandt andet i at sidde stille og lytte til hvad andre fortæller, de øver sig i at fortælle til en hel flok venner, og de øver sig i at modtage og forstå en besked. Alle daginstitutioner skal lave en pædagogisk læreplan. Her kan du læse, hvad dit barn skal lære indenfor forskellige områder og hvordan daginstitutionen vil arbejde med områderne. Pædagogerne bruger læreplanen til at planlægge pædagogiske aktiviteter.
5 De 6 områder, læreplanen handler om er: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Hvad er en pædagogisk aktivitet? Ved pædagogiske aktiviteter er børnene ofte delt op i mindre grupper og arbejder med forskellige temaer. Det kan f.eks. være: Årstiderne, Sang og musik, Bondegården, Skovens dyr og lignende. Børnene kan fordybe sig i den pædagogiske aktivitet ved blandt andet at tage på ture, tegne, male, synge, lege, læse bøger og så videre. En daginstitution er ikke som en skole, hvor man sidder ved borde og får undervisning. I daginstitutionen arbejder man med læring gennem leg. Det betyder, at pædagogerne skaber lege og aktiviteter, hvorigennem børnene lærer. Piger og drenge er sammen på tværs af alder og køn, og der er aktiviteter både ude og inde. Der lægges stor vægt på, at alle børn kommer ud hver dag, uanset om det er varmt eller koldt, eller om der er sol, regn eller sne. Børnene kommer ofte på ture væk fra institutionen, for eksempel til skoven, søen, biblioteket, i teater, på museum og lignende.
6 Dit barns start i daginstitution Inden dit barn starter i daginstitutionen, er det vigtigt, at I kommer på besøg. Her bliver I vist rundt i daginstitutionen, og I får hilst på noget af personalet. I løbet af den første tid vil der blive holdt en startsamtale, hvor dit barn ikke deltager. Med ved startsamtalen er forældrene, kontaktpædagogen, eventuelt lederen og en tolk. Pædagogen fortæller om institutionen, og du fortæller om dig selv og dit barn. Det er vigtigt, at du er med dit barn de første dage i daginstitutionen. Det er også vigtigt, at dit barn starter med at have korte dage, det vil sige 2-4 timer, så det langsomt vænner sig til alt det nye. Sammen med pædagogen lægger du en plan for, hvordan dit barns start i daginstitutionen skal foregå.
7 Pædagogernes samvær med børnene I daginstitutionen arbejder både kvindelige og mandlige pædagoger. Der er ingen forskel på de arbejdsopgaver, som de kvindelige og de mandlige pædagoger har. Alle hjælper hinanden med at rydde op, putte børn, skifte ble, spille fodbold, give tøj på, hamre, save og så videre, uanset om man er kvinde eller mand. I samværet med dit barn har pædagogen hele tiden fokus på den anerkendende tilgang. Det betyder, at pædagogen kigger på det barnet kan og er god til, og ikke på det barnet ikke kan. Pædagogerne har fokus på samtalen; på at dit barn bliver hørt og lyttet til. Det er også vigtigt, at dit barn er medbestemmende og har indflydelse på sin dag. Dit barn lærer ved at være aktivt og drage egne erfaringer. Pædagogerne passer på dit barn, men de lader også barnet øve sig og prøve at klare udfordringerne selv, inden de hjælper. På den måde lærer dit barn en masse om sig selv og udvikler sig. Derfor vil du opleve, at dit barn: Klatrer i træer, leger med vand og sand, hjælper med at lave bål, gemmer sig i buskene, løber meget stærkt og så videre Bliver våd, svedig og beskidt Slår sig, får plaster på og bliver trøstet Får venner, men også bliver uvenner Er glad og tilfreds, men også en gang imellem ked af det eller vred
8 Forældresamarbejde Det er vigtigt, at du og pædagogerne har en tæt kontakt om dit barn. Hvis der er sket noget derhjemme, er det vigtigt, at du fortæller det i institutionen, så pædagogerne kan forstå dit barns reaktioner og hjælpe hende. Eksempler på information, der kan være vigtig at give til personalet Mit barn har kun sovet 4 timer i nat, og er nok træt i dag! Far er ude og rejse, og kommer først hjem igen om 14 dage Vi var uvenner i morges inden vi gik herned. Derfor er han måske lidt ked af det Vi har været til fest hele weekenden Vores bedstemor er meget syg, så vi er alle kede af det i familien Daginstitutionen holder forældresamtaler i løbet af barnets tid i daginstitutionen. Her snakker du med pædagogerne om dit barns trivsel og udvikling. Hvis du i hverdagen har brug for en uforstyrret samtale, har du mulighed for at bede om et møde. Det er vigtigt, at du følger med i, hvad der sker i daginstitutionen Husk derfor at læse den information, der hænger på opslagstavlerne eller spørg pædagogerne, om der er vigtig information, du skal have. Hvorfor er det vigtigt, at du følger med i, hvad der foregår i dit barns daginstitution? Så du kan tale med dit barn om, hvad hun har oplevet i dag Så du finder ud af, hvad der skal ske i morgen Måske skal dit barn være i daginstitutionen til en bestemt tid i morgen, så hun kan komme med på bustur. Hvis ikke du ved det, kommer I måske for sent, og bussen er kørt!
9 Det er vigtigt, at du altid siger både goddag og farvel til en pædagog, når du afleverer og henter dit barn. Dermed ved pædagogerne, at dit barn er kommet, eller at hun er gået hjem. Husk også at overholde de aftaler, du laver med personalet, for eksempel om at komme til en bestemt tid. Pædagogerne arbejder meget med at gøre dit barn selvhjulpen. Det er en god ide at øve med dit barn derhjemme, så hun kan klare mange ting selv. Hvad kan jeg øve med mit barn? Selv tage tøj og fodtøj af og på Holde styr på sine egne ting Vaske fingre Gå på toilettet Spise med kniv, gaffel og ske Rydde op efter sig Du er altid velkommen til at stille spørgsmål til pædagogerne om hvad som helst. Pædagogerne er altid parate til at svare og hjælpe dig. Hvad kan jeg spørge pædagogerne om? Jeg forstår ikke, hvad der står på opslagstavlen. Vil du forklare det for mig? Jeg er bekymret for, at mit barn fryser, når hun skal ud om vinteren. Opdager I det, hvis hun fryser? Hvem hjælper mit barn, når han skal på toilettet? Hvilket overtøj og støvler er gode at købe til mit barn? Mit barn fortæller, at der er nogen, der driller hende. Er det rigtigt? Mit barn vil ikke i børnehave. Hvad skal jeg gøre? Hvordan har mit barn haft det i dag?
10 Spisning I nogle daginstitutioner er der madordning, så børnene ikke skal have mad med hjemmefra. I andre daginstitutioner skal børnene selv have madpakker med. Uanset om dit barn har madpakke med eller får maden i daginstitutionen, så spiser de voksne og børnene sammen. Måltiderne begynder som regel med, at alle sætter sig ved bordet. Når der er ro, bliver der sagt værsgo eller man synger måske en sang. Så spiser alle deres mad. Når børnene er færdige, bliver de siddende til alle er færdige med at spise. Hvis dit barn kommer tidligt (som regel inden kl. 7.30) kan hun få morgenmad i daginstitutionen. Derudover er der tre måltider: Ca. kl. 9: Formiddagsmad Ca. kl. 11: Frokost Ca. kl. 14: Eftermiddagsmad Et stykke frugt, en bolle eller lignende Det største måltid. Rugbrød eller sandwich og måske lidt frugt eller grøntsager. Hvis der er madordning kan det være en varm ret Et stykke frugt, grøntsager, en bolle eller lignende Hvis der er madordning, kan du bede om, at dit barn får halal. Hvis barnet selv skal have madpakke med, bestemmer du selv, hvad hun får med. Det er vigtigt, at maden i madpakken er sund, at den er nem for dit barn at spise og at der er nok. Nogle daginstitutioner har en kostpolitik, hvor der er nogle regler for, hvad børnene må have med, for eksempel at de ikke må have slik eller andet usundt med. Hvis din daginstitution har en kostpolitik, kan personalet fortælle dig om det, eller du kan læse om den på daginstitutionens hjemmeside.
11 Søvn Det er vigtigt, at dit barn kommer veludhvilet, så han kan lege og lære i daginstitutionen. Hvis dit barn har brug for at sove i løbet af dagen, er der mulighed for dette. I børnehaven kan børnene sove efter frokosten og de sover indenfor på madrasser. I vuggestuen kan børnene både sove om formiddagen og efter frokost. Vuggestuebørn sover som regel udendørs i krybber eller barnevogne. I Danmark er der tradition for, at små børn sover udenfor i den friske luft, og de får tøj på, så de ikke fryser.
12 Tøj Det er vigtigt, at dit barn har praktisk tøj og praktisk fodtøj på i daginstitution. Det vil sige noget tøj og fodtøj, som dit barn kan bevæge sig i, lege i, som godt må blive beskidt og som han selv kan tage af og på. I Danmark er der stor forskel på vejret om sommeren og om vinteren. Dit barn skal have noget tøj på, som passer til årstiden. Barnet skal hverken have det for varmt eller for koldt. I daginstitutionen har dit barn et lille rum, en garderobe, hvor hans tøj skal være. I rummet skal der være skiftetøj, som dit barn kan få på, hvis han er blevet våd. Skiftetøjet skal passe til årstiden. Hvorfor skal mit barn have skiftetøj med? Måske er tøjet blevet våd, da dit barn vaskede hænder Måske har dit barn spildt mælk, da han selv hældte mælk op i koppen Måske har vejret ændret sig i løbet af dagen, så dit barn har brug for en ekstra trøje eller måske et par shorts i stedet for lange bukser Måske er dit barns tøj blevet vådt, mens hun var på legepladsen
13 Hvilket skiftetøj skal der altid være i mit barns garderobeskab? Dit barn kan have brug for at skifte tøj flere gange om dagen. Derfor skal der altid være ekstra tøj i garderobeskabet. 2-4 undertrøjer 2-4 par underbukser/trusser 2-4 par strømper 2 par lange bukser 2-3 bluser eller trøjer I garderoben skal dit barn hænge sit overtøj, for eksempel jakke, termotøj, regntøj og flyverdragt. Der er mange børn i daginstitutionen og der er meget tøj, så det er vigtigt, at der står navn i alt dit barns tøj. Så kan man finde ud af, hvem tøjet tilhører. Hvis dit barn bruger bleer, skal du selv medbringe dem. Tag bleer med til et par uger ad gangen.
14 Hvad skal mit barn have med om foråret og efteråret? Termotøj Regntøj Gummistøvler Hvad skal mit barn have med om vinteren? Flyverdragt Hue Vanter Varme vinterstøvler En varm trøje til at have på under flyverdragten Hjemmesko Dit barn må ikke bruge halstørklæde i daginstitutionen af sikkerhedsmæssige grunde. Hvad skal mit barn have med om sommeren? Sommerhat eller kasket Sandaler Tyndt og luftigt tøj
15
16 Fødselsdage Daginstitutionen fejrer børnenes fødselsdage. Måske gør du ikke noget særligt ud af barnets fødselsdag derhjemme, men i daginstitutionen er det en særlig dag, når et barn har fødselsdag. I daginstitutionen fejres fødselsdagen ved, at der bliver sunget fødselsdagssang for barnet, tændt stearinlys og råbt hurra. I nogle daginstitutioner har fødselsdagsbarnet noget med hjemmefra, som hun deler ud til de andre børn, for eksempel et stykke kage, en bolle eller et stykke frugt. Ferie Om sommeren holder daginstitutionen lukket i tre uger, fordi det er ferie. Når daginstitutionen er lukket, kan du få dit barn passet i en anden daginstitution i området. Det er dog vigtigt for dit barn, at hun holder ferie i mindst 5 uger om året. Dit barn skal holde pause fra daginstitutionen og i stedet nyde tiden sammen med familien.
17 Sygdom Hvis dit barn er sygt, må han ikke komme i daginstitution. Du skal altid ringe og fortælle, hvis dit barn ikke kommer. Nogle gange bliver børn syge i løbet af dagen, og så ringer pædagogerne til dig, og beder dig om at hente dit barn. Det kan være svært at afgøre, hvor sygt et barn er. Hvis dit barn bare er forkølet, kan han godt komme i daginstitution. Hvis han derimod har feber, kan han ikke komme. Dit barn er klar til at komme i daginstitution igen, når han kan indgå i den normale hverdag, deriblandt komme ud og lege. Syg eller rask? Dit barn er forkølet; har snot i næsen, nyser og hoster. Barnet er ikke træt, og kan lege både ude og inde. Barnet kan godt komme i daginstitution. Dit barn har feber og er meget træt. Du vil ikke have, at barnet skal udenfor og lege. Barnet kan ikke komme i daginstitution.
18 Tværfagligt samarbejde Pædagogerne er de faste voksne i daginstitutionen. Det er meget almindeligt, at der kommer andre personer udefra, som pædagogerne samarbejder med. Det kan være en psykolog, talepædagog, socialrådgiver, fysioterapeut eller sundhedsplejerske. Disse personer kommer, hvis personalet har brug for vejledning. Nogle gange taler de også med børn eller med forældrene. Pædagogerne vil altid snakke med dig inden et tværfagligt samarbejde om dit barn går i gang. Alt personale, både pædagoger og andre fagpersoner, har tavshedspligt. Det vil sige, at de ikke må give informationer om dit barn til folk, der ikke er fagpersoner eller pædagoger i daginstitutionen. Andre fagpersoner kan for eksempel hjælpe med Dit barns tale og sprog Dit barns motorik Dit barns samvær med andre børn og voksne Dit barns trivsel Tolkning Det er gratis for dig som forælder, når der bruges tolk i dit barns daginstitution. Det er Viborg Kommune, som betaler alle udgifter i forbindelse med brug af tolk.
19
Udgivet i samarbejde med Dalens Daginstitutioner og Sprogkonsulenterne på Vævervej. Børn & Unge www.viborg.dk