Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends



Relaterede dokumenter
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Et balanceret energisystem

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Behov for flere varmepumper

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Varmepumpefabrikantforeningen

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Fremtidens energisystem

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

FutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

energistrategi 2050 Sammenfatning fra kul, olie og gas til grøn energi

Møde med Klimaforum Assens Kommune

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Initiativer vedrørende varmepumper

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

Smart energi - Smart varme

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

KLIMAINDSATSEN

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Transkript:

SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen

Dagsorden Energiaftale af 22. marts Mål og resultater Indsatsområder Grøn omstilling - byggeklodser DI Energibranchens holdning DI s 2020 plan EU rammer Roadmap 2

Mål og resultater 3

Andelen af vind i elforbruget 4

Elforbrug fordelt på input 5

Den samlede VE-andel 6

Udviklingen i energiforsyningen 7

Regeringens energipolitiske mål Energipolitiske resultater af Energiaftalen i 2020 100 pct. vedvarende energi i 2050 Et markant skridt mod fuld udfasning af fossile brændsler og omlægning til 100 pct. vedvarende energi med en reduktion af det samlede forbrug af fossile brændsler på ca. 25 pct. fra 2010 til 2020. 100 pct. vedvarende energi i el og varme i 2035 Godt på vej med en halvering af anvendelsen af fossile brændsler til el og varme fra 2010 til 2020. Kul udfaset i 2030 Oliefyr udfaset i 2030 Stort bidrag idet kulforbruget reduceres med ca. 60 pct. i 2020 i forhold til i dag Der indføres et stop for nye oliefyr i nybyggeri fra 2013 og for eksisterende bygninger med kollektiv forsyning som alternativ fra 2016. Der iværksættes tiltag til at understøtte udfasningen af de øvrige oliefyr. Vind udgør halvdelen af elforbruget i 2020 Vind skønnes at udgøre 49½ pct. af elforbruget i 2020 Danmarks energipolitiske EU-forpligtelser Vedvarende energi skal udgøre 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020 Opfyldes med over 35 pct. vedvarende energi i det endelige energiforbrug i 2020. Vedvarende energi skal udgøre 10 pct. af transport i 2020 Forventes opfyldt med iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020. Mål fra energiaftalen fra 2008 4 pct. mindre bruttoenergiforbrug i 2020 end i 2006 Opfyldes med en reduktion på 12 pct. i 2020 i forhold 2006

Regeringens klimapolitiske mål Klimapolitiske resultater af Energiaftalen i 2020 40 pct. reduktion i de samlede udledninger i 2020 i forhold til 1990 Med initiativerne i denne aftale når Danmark op på en drivhusgasreduktion på 34 pct. i 2020 i forhold til 1990. I 2012 fremlægges en klimaplan, der peger frem mod 40 pct. målet. Danmarks klimapolitiske forpligtelser Reduktionsmål for 2013-2020 stigende mod 20 pct. reduktion i de ikkekvoteomfattede udledninger i 2020 i forhold til 2005 21 pct. reduktion i samlede udledninger i perioden 2008-2012 i forhold til 1990 (Kyoto) Med initiativerne i denne aftale reduceres udledningerne fra de ikkekvoteomfattede sektorer med ca. 7½ mio. ton CO 2 -ækvivalent. Hermed opfyldes målet. Målet opfyldes. EU s klimamål 80-95 pct. reduktion af EU s samlede udledninger i 2050 i forhold til 1990 som led i samlet indsats i industrialiserede lande. Dette mål er ikke vedtaget som bindende, og der er ikke besluttet en fordeling mellem landene. Med en reduktion på 34 pct. i 2020 i forhold til 1990 som følge af dette udspil har Danmark lagt sporene til at nå dette ambitiøse mål i 2050.

Omkostninger og finansiering 10

Aftalens omkostninger finansiering (I) Kilde: Klima-, energi- og bygningsministeriet 2012 11

Aftalens omkostninger finansiering (II) Aftalen indeholder en lempelse af procesenergiafgiften for erhvervslivet på 0,5 mia. kr. i 2020. Samlet set vurderes aftalen ikke at forringe konkurrenceevnen for de energiintensive og mest konkurrenceudsatte virksomheder. Men enkelte virksomheder kan opleve en nettofordel, andre en øget omkostning. 12

Opfølgning på aftalen Parterne gør årligt status for aftalte nye initiativer, analyser og eventuel videreførelse af initiativer, der løber ud Parterne mødes i 2015 for at drøfte eventuel videreførelse af initiativer og finansiering Parterne forpligter sig til inden udgangen af 2018 at optage drøftelser om konkrete supplerende initiativer for perioden efter 2020 Regeringen gør hvert år status for realiserede besparelser 13

Indsatsområder 14

Energieffektivisering Energiselskabernes spareindsats fordobles Strategi for energirenovering af eksisterende bygninger Ambitiøse EU krav for apparater og produkters energieffektivitet 15

Elektrificering Aftale om udrulning af intelligente elmålere Etablering af en såkaldt engrosmodel, der skal fremme konkurrencen på elmarkedet, herunder sikre at elforbrugere modtager én samlet regning via elhandelsvirksomhederne Eltransmissionsledning ifm. havvindmølleparken Kriegers Flak Strategi for smart elnet i Danmark Eftersyn af energireguleringen med fokus på incitamenter til grøn omstilling, konkurrence, omkostningseffektivitet og forbrugerbeskyttelse 16

Vedvarende energi 1000 MW havvind, 500 MW kystnært vind, 500 MW ekstra vind på land 6,9 mia. r. 8,3 mia. kr. Fra kul til biomasse i centrale kraftvarmeværker Øget støtte til biogas Indsats for barmarksværker Tilskud til VE til proces Stop for olie- og gasfyr i nye bygninger fra 2013

Forskning og udvikling Fortsat højt niveau for energiteknologisk forskning Puljer til sol, mv. 100 mio. kr. og 25 mio. til bølge Puljer til geotermi, varmepumper mv. 35 mio. 42 mio. til at understøtte udskiftning af oliefyr. 9½ mio. til Samsø 18

Grøn omstilling Byggeklodser 19

Fremtidens energisystem 20

Energieffektivisering Nye energieffektive produkter/løsninger Erhvervsliv Private standardløsninger? Alternativ til fossil opvarmning Varmepumper, solvarme -- kombination

Muligheder for erhvervslivet VE i erhvervslivet 500 mio. årligt til VE process Varmepumper, fjernvarme, biomasse Lavtemperaturprocesser Energieffektivisering

VE-teknologier til el-, varmeforsyning og transport VE-teknologier, el Vind Biogas Sol VE-teknologier varme Sol Geotermi Varmepumper Biomasse Energilagring Grøn transport

Internationale forhold Direktiv om energiefffektivisering Ny forordning om infrastruktur Horizon 2020 Ny meddelelse om vedvarende energi EU s budget EU s kvotesystem FN forhandlinger 24

Øvrige internationale perspektiver Danmark som internationalt foregangsland Udenlandsk forskning og investering i Danmark Danmark som learning lab for verden Partnerskaber om smart cities Øget brandværdi i udlandet af danske løsninger Øget dansk eksport Politisk og kommercielt klimadiplomati til fælles gavn 25