DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

Transkript

1 DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse og energieffektiviseringer Klimakommissionen konkluderer, at Danmark ikke taber vækst ved omstillingen 1. Klimakommissionens rapport Klimakommissionen har i dag offentliggjort sit bud på, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler og samtidig leve op til målsætningen om en reduktion af drivhusgasser med pct. ift Der peges på 40 konkrete anbefalinger, som skal medvirke til at realisere visionen. Klimakommissionen konkluderer, at Danmark både kan reducere udledning af drivhusgasser markant og gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Det kræver en total omlægning af det danske energisystem. Væk fra olie, kul og gas, der i dag står for over 80 pct. af vores energiforbrug - og over til grøn energi med vindmøller og bioenergi som de vigtigste elementer. Klimakommissionen kommer frem til, at omstillingen kan ske, uden at det går ud over den økonomiske vækst. Konklusionen er, at BNP i 2050 vil være af samme størrelsesorden, uanset om man vælger at omstille eller ej. Det skyldes først og fremmest, at Danmark ved at omstille undgår at betale for forventede stigende priser på fossil energi, og at udgifterne til energi nedbringes gennem effektiviseringer. DI deler visionen om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler, og hilser Klimakommissionens overvejelser og analyser velkommen. For DI er det afgørende, at de ambitiøse mål sættes ind i en vækst- og investeringsdagsorden, der sikrer størst mulig vækst og værdiskabelse i danske virksomheder. Det er den eneste vej til øget velstand og velfærd i Danmark. Klimakommissionen har nu efter års arbejde stillet en omfattende politisk værktøjskasse på bordet, som politikerne kan vælge mellem. Her er det afgørende, at Folketinget vælger de rigtige instrumenter. Folketinget skal nu finde den rette balance, der skaber grøn energi og fastholder økonomisk ansvarlighed. Her kommer Folketinget på ekstra arbejde, da DI ikke mener, at Klimakommissionen i tilstrækkelig grad har belyst de økonomiske konsekvenser og effekter. DI finder særligt, at

2 de nærmere konsekvenser for dansk erhvervsliv af omstillingen burde have været belyst mere udførligt. Vi skal være i front med nye energi- og klimaløsninger. Men vi skal fortsat også være et produktionsland I dag leverer erhvervslivet nogle af verdens bedste energi- og klimateknologier, og danske produktionsvirksomheder er i front med energieffektivitet. Sådan skal det også være i fremtiden, og en omstilling byder på mange nye muligheder i den sammenhæng. Der er behov for løsninger, som skaber et udstillingsvindue for de grønne teknologier, men det skal ske samtidig med, at Danmark kan opretholdes som et attraktivt produktionsland. Overordnet set peger Klimakommissionen på et energisystem, der på længere sigt har følgende karakteristika: Energien skal bruges mere effektivt, så vores bygninger i fremtiden bruger halvt så meget energi som i dag. El bliver helt central for omstillingen, hvor pct. af energiforbruget skal dækkes af el mod 20 pct. i dag. Flerdobling af vindmøller - særligt til havs. Havvindmøller bliver rygraden i elsystemet, som skal dække op mod halvdelen af det danske energiforbrug. Energisystemet skal gøres intelligent, så den fluktuerende energiproduktion fra vindmøller kan udnyttes optimalt, og udbygningen ikke bliver for dyr med unødige investeringer i ledninger og backup-kraftværker. Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle som backup til vind og til brug i transportsektoren. Bygninger og huse skal opvarmes via eldrevne varmepumper og grøn fjernvarme. Vores biler skal i fremtiden køre på en kombination af batterier og biobrændstoffer. Overordnet er det svært at være uenig med Kommissionen i, hvordan energisystemet på længere sig skal udvikle sig. Klimakommissionens vision for det fremtidige energisystem flugter langt hen ad vejen med DI s billede af det fremtidige energisystem. Det store spørgsmål er imidlertid, hvordan og hvor hurtigt omstillingen skal finde sted, og hvilke virkemidler der bringes i anvendelse. Herunder er det helt afgørende, at omstillingen sker i samklang med vores omverden. Tværgående forslag Ny afgift på al fossil energi og analyse af afgiftssystem 2. Vurdering af udvalgte anbefalinger Klimakommissionens 40 anbefalinger skal allerede i de kommende år bane vejen. Her nævnes indledningsvist udvalgte tværgående anbefalinger. Brugen af økonomiske virkemidler anses af Klimakommissionen for absolut afgørende for at nå i mål med omstillingen frem til Der foreslås en ny energiafgift på alt brug af fossile brændsler og på tværs af alle anvendelser. Afgiften skal 2

3 indfases med 5 kr. pr. GJ i 2011 over 20 kr. pr. GJ i 2020 til 50 kr. pr. GJ i Der peges på muligheden for en delvis kompensationsmulighed for begrænsede dele af erhvervslivet (kraftværker og fremstilling), der har særlige konkurrencemæssige udfordringer. Samtidig anbefales det, at der gennemføres en grundig analyse af afgifts- og tilskudssystemet, hvor der skal sættes særligt fokus på, om biomasse fremover fortsat skal være afgiftsfritaget og de nuværende afgiftsfritagelser på energiområdet for erhvervslivet. DI afviser Klimakommissionens forslag om nye afgifter på fossil energi og stiller sig uforstående over for, at der foreslås en sådan afgift før en grundig gennemgang af afgiftssystemet er gennemført, og uden at der eksplicit tages betydelige hensyn til den internationale konkurrencesituation, som danske virksomheder befinder sig i. DI deler ikke Klimakommissionens vurdering af, at det ikke vil forvride danske virksomheders konkurrencevilkår. Eksempelvis vil en afgift på 5 kr. pr. GJ i 2011 på fremstillingsvirksomhedernes samlede energiforbrug medføre en ekstraomkostning på i størrelsesordenen ca. 2,5 mia. kr. ekstra pr. år, mens en afgift på 20 kr. pr. GJ i 2020 svarer til ca. 10 mia. kr. ekstra pr. år. Øget fokus på forskning, udvikling, demonstration Intelligent energisystem Energieffektivitet Klimakommissionen foreslår, at der satses betydelige midler på forskning, udvikling og demonstration, og at bevillingerne hertil skal fastlægges for en længere periode. DI er helt enig i denne prioritering og anbefaler, at midlerne til forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning gradvis øges fra 1 mia. kr. i 2010 til 4 mia. kr. i Kommissionen anbefaler udbygningen af det intelligente eller smarte energisystem for at håndtere en meget større mængde vedvarende energi. Samtidig fremhæver Kommissionen at samtænke fjernvarmesystemet i det smarte energisystem. DI er helt enig i vigtigheden af at satse på det smarte energisystem, da det vil bidrage til, at omstilling også bliver en vækstdagsorden. Kommissionen fremhæver energieffektivisering som helt central for at nå målet. Der er behov for supplerende initiativer til at forbedre opmærksomhed og viden om effektiviseringsmuligheder. Endvidere foreslår Kommissionen en energiopsparing, hvor bygningsejere indbetaler et beløb til en energispareordning, som kan udløse tilskud til renoveringer. ikke, man skal tvinge bygningsejere til at spare op ved en energisparekonto, men er enig i, at det er en god idé at se på ordninger, som giver bygningsejere yderligere incitamenter til at energirenovere. 3

4 Bilag 3. Klimakommissionens anbefalinger Nedenfor ses i flere detaljer nærmere på et større udsnit af Klimakommissionens anbefalinger. Ny afgift på al fossil energi Analyse af hele afgifts- og tilskudssystemet Energiforbruget skal falde med 20 pct. frem mod 2050 Afgifter Brugen af økonomiske virkemidler anses af Klimakommissionen for absolut afgørende for at nå i mål med omstillingen frem til Der foreslås en ny energiafgift på al brug af fossile brændsler og på tværs af alle anvendelser. Afgiften skal indfases med 5 kr. pr. GJ i 2011 over 20 kr. pr. GJ i 2020 til 50 kr. pr. GJ i Der peges på muligheden for en delvis kompensationsmulighed for begrænsede dele af erhvervslivet (kraftværker og fremstilling), der har særlige konkurrencemæssige udfordringer. Samtidig anbefales det, at der gennemføres en grundig analyse af afgifts- og tilskudssystemet, hvor der skal sættes særlig fokus på, om biomasse fremover fortsat skal være afgiftsfritaget, og de nuværende afgiftsfritagelser på energiområdet for erhvervslivet skal fortsætte. Det er helt afgørende, at der nu gennemføres en grundig analyse af det eksisterende afgiftssystem. Det er nødvendigt at få bremset op i forhold til den fiskale afgiftsskrue, der er lagt på virksomhedernes energiforbrug. DI deler ikke Klimakommissionens vurdering af, at det ikke vil forvride danske virksomheders konkurrencevilkår. Eksempelvis vil en afgift på 5 kr. pr. GJ i 2011 på fremstillingsvirksomhedernes samlede energiforbrug medføre en ekstraomkostning i størrelsesordenen 2,5 mia. kr. ekstra pr. år, mens en afgift på 20 kr. pr. GJ i 2020 svarer til ca. 10 mia. kr. ekstra pr. år. Endelig vil en afgift på 50 kr. pr. GJ svare til ca. 25 mia. kr. ekstra pr. år. Der er tale om ekstraomkostninger, som udenlandske konkurrenter ikke er udsat for. Energieffektivitet I Klimakommissionens analyse fremhæves energieffektivitet, som et af de helt centrale virkemidler til at indfri målsætningen om fossil uafhængighed. Analysen lægger til grund, at energiforbruget falder med ca. 20 pct. fra 2008 til 2050, men også at energiforbruget i industrien ventes at stige med ca. 10 pct. i samme periode. DI støtter det store fokus på energieffektivisering, og at der gives rum for en energieffektiv vækst i erhvervslivet. Det er vigtigt med energieffektiviseringer også i erhvervslivet, og derfor 4

5 bør der i højere grad fokuseres på ordninger, der giver virksomhederne incitament til at effektivisere energiforbruget, uden at det forringer deres konkurrenceevne. Aftaler om CO 2- reducerende tiltag i virksomhederne mod reducering af afgifterne på fossil energi kan være et sådan incitament. Sats på det smarte og intelligente energisystem Behov for faste rammebetingelser Landbruget skal bidrage Det smarte energisystem Klimakommissionen anbefaler udbygningen af det intelligente eller smarte energisystem for at håndtere en stor mængde vedvarende energi og fremhæver betydningen af at samtænke fjernvarmesystemet i det smarte energisystem. DI er helt enig i betydningen af at satse på det smarte energisystem. Netop dette er en del af DI s 100 vækstforslag for at revitalisere væksten i Danmark. DI støtter således også op om betydningen af at sammentænke energisystemerne på tværs - f.eks. udbygning af varmepumper i kraftvarmeværker. Vi vil dog fremhæve, at det er vigtigt at tænke udbygningen af det smarte energisystem helt ind i bygninger og anlæg - f.eks. i forhold til at forbedre mulighederne for fleksibelt energiforbrug i nye bygningsdele ved energirenoveringer. Forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning Klimakommissionen anbefaler, at den danske forsknings- og udviklingsindsats får faste og stabile rammer i tildelingen af bevillinger, at der udvikles en fælles forskningsstrategi på tværs. Kommissionen fremhæver netop demonstrationsfasen for udvikling af nye energiteknologier. Samtidig fremhæves det, at offentlige bevillinger i dag ikke er forudsigelige over længere perioder, og netop dette betyder en barriere for fastholdelsen af vidensbaser og den langsigtede planlægning af omstillingen. DI er helt enig i betydningen af langsigtede bevillinger for forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning på energiområdet., at midlerne bør hæves yderligere til et niveau på 4 mia. kr. årligt i Andre sektorer og drivhusgasser Rapporten peger på, at selv en 100 pct. indfasning af vedvarende energi kun vil nedbringe den danske udledning med 75 pct. Derfor skal der findes reduktionsmuligheder i andre sektorer og i forhold til andre drivhusgasser. Særligt landbruget, som er den sektor, der har den næsthøjeste udledning af drivhusgasser, skal håndteres. Skal det lykke at sænke udledningen med op til pct., skal vi finde mulighederne i alle sektorer. Det er godt, at Klimakommissionen også peger på nogle konkrete forslag på især landbrugsområdet. 5

6 Fra husholdningsapparater til transmissionsnet Tre anbefalinger på transportområdet Vind og biomasse de foretrukne VEkilder i et dansk grønt energisystem Den internationale dimension Rapporten fastslår, at spørgsmål om krav til effektivitet og bæredygtighed i alt fra husholdningsapparater til biomasse skal håndteres internationalt. Desuden peger rapporten på behovet for at udbygge el-transmissionsnettet, sådan at el-markedet bedst muligt understøtter indfasning af mere vindenergi., at særlige krav og standarder skal ske på EU og/eller internationalt niveau. Derfor er særregler i Danmark ikke hensigtsmæssigt. Klimakommissionens fokus på udbygning af eltransmissionsnettet i EU er helt rigtig. Et vigtigt element er også den fortsatte liberalisering af energimarkederne samt EU s kommende energi-infrastrukturpakke. Transport Kommissionen kommer med tre anbefalinger på transportområdet: 1) afgiftsfritagelse af elbiler og hybrid-plug-in-biler indtil biler, 2) plan for udbygning af infrastruktur til ladestationer mv. til el-biler, og 3) demonstrationsprojekter for skifte til biogas/naturgas. En omlægning af transporten til at være fri af fossile brændstoffer bør ske under hensyntagen til den nødvendige mobilitet. DI har fremlagt sit eget forslag til provenuneutral omlægning af registreringsafgiften for personbiler fra den nuværende værdibaserede afgift til en årlig CO 2-afgift. De nuværende danske afgifter på biobrændstoffer forhindrer en indfasning i transportsektoren, herunder lastbilstransporten, der pga. den internationale konkurrence ikke har incitamenter til at foretage et skifte til biobrændstoffer. Derudover kan energieffektiviteten i godstransporten forbedres gennem flere modulvogntog (større lastbiler på op til 25 m) og ved at åbne for leveringer uden for myldretiden. Vedvarende energi og PSO Vind og biomasse er Klimakommissionens foretrukne kilder i fremtidens grønne energisystem. Vindkapaciteten skal flerdobles og ser ud til at blive den billigste form for vedvarende energi. Biomasse til kraftvarmeproduktion og til brug i transportsektoren vil tillige spille en central rolle. Andre nye teknologier skal også i spil. DI er med på, at fremtidens energisystem baseres på de VEkilder, der mest omkostningseffektivt kan levere varen. I dag er VE-støtten brugerbetalt via PSO-tillæg til elprisen, og Klimakommissionen forudsætter, at al VE-el frem mod 2050 støttes via PSO. En indfasning af betydelig større mængder VE end i dag vil være en økonomisk belastning for de virksomheder, som finansierer PSO. DI havde derfor håbet på, at Kommissionen var kommet med konstruktive forslag til, hvordan man kan forbedre det nuværende støttesystem. 6

7 Økonomiske effekter En fremskrivning frem mod 2050 vil i sagens natur være forbundet med meget stor usikkerhed, herunder kan diverse forudsætninger for fremskrivningen diskuteres. Vælger vi i Danmark en meget dyr omstillingsproces? Effekterne på erhvervslivet af omstilling ikke belyst godt nok En for simpel tilgang til, hvordan vi når en low carbonøkonomi I forhold til Klimakommissionens referencescenario mener DI, at det havde været relevant også at sammenligne med de omstillingsscenarier, vi kan forvente at se i vore nabolande. Spørgsmålet er, om vi i Danmark har valgt en meget dyr løsning på vejen mod et fossilfrit samfund. Det svarer rapporten ikke på. Klimakommissionen påpeger risikoen for tab af konkurrenceevne som følge af højere omkostninger. Der er tale om en meget overordnet vurdering, hvor Kommissionen blot konstaterer, at enkelte brancher kan opleve kraftigere effekter på konkurrenceevnen. DI finder, at de nærmere konsekvenser for dansk erhvervsliv af omstillingen burde have været belyst mere udførligt. Kommissionen lægger stor vægt på, at Danmark har en styrkeposition inden for energiteknologiindustrien, og at dette skal være en vækstdriver i omstillingen. Klimakommissionen har meget mindre fokus på det bidrag, som fremstillingsindustrien mere generelt leverer herunder også energiintensive virksomheder. Disse virksomheder er også en del af løsningen. Eksempelvis bidrager de med løsningerne til mere energieffektive bygninger, og de er vidensbase for, hvordan vi i det hele taget bliver mere energieffektive et mål, som Kommissionen ellers fremhæver som en vigtig del af omstillingen. 7