Industristatistik 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industrien skaber en femtedel af samfundets værditilvækst Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. Industrien repræsenterede frem til 1980 en nogenlunde konstant andel af erhvervenes samlede værditilvækst på 19 pct. Herefter er erhvervets andel faldet ganske jævnt ned til et niveau på 18 pct. i 2003. Industriens andel af den samlede beskæftigelse aftagende Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 27 pct. i 1966 til 19 pct. i 1983. Erhvervets betydning for beskæftigelsen steg igen frem til 1986, hvorefter der har været en jævnt vigende tendens frem til 2003, hvor industrien repræsenterede 15 pct. af den samlede beskæftigelse. Figur 1 Industriens andele af de samlede erhverv 1966-2003 28 26 Beskæftigelse Bruttoværditilvækst 24 22 20 18 16 14 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2. Industriens konjunkturudvikling Industriproduktion Industriens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste priser. Perioden 1990-2003 dækker en række forskellige konjunkturforløb, som afspejles i produktionsindekset. 1990-2000 Perioden 1990-1991 var karakteriseret ved en beskeden økonomisk vækst, som var væsentligt påvirket af Golfkrisen. I efteråret 1992 fulgte en konjunkturtilbagegang i kølvandet på den internationale valutauro. Det følgende konjunkturopsving medio 1993, toppede i foråret 1995 og blev fulgt af en vækstpause på ca. et halvt år. Vækstpausen blev afløst af en fornyet vækst i 1996 og 1997, men i 1998 tabte den danske økonomi pusten efter den mere eller mindre uafbrudte opgang i fem Statistisk Årbog 2004 Industristatistik 305
år. Industriproduktionen steg igen i løbet af 1999 og 2000, hvilket skyldtes gunstige internationale konjunkturer. 2001-2003 Afmatningen i verdensøkonomien fra 2001 påvirkede den danske industriproduktion, som også kun steg meget beskedent i 2002 og 2003. Figur 2 Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier 110 Indeks, 2000=100 100 90 80 70 60 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 3. Industriens eksport Industriens eksportandel Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2003 udgjorde eksportomsætningen 58 pct. af den samlede industriomsætning. Industriens eksportandel svinger meget fra branche til branche. I papir og grafisk industri og sten-, ler- og glasindustri var eksportandelen i 2003 på 17 pct., mens maskinindustri og kemisk industri havde meget høje eksportandele på 77 pct. og hele 86 pct. Figur 3 Industriens eksportandel fordelt på brancher 2003 Industri i alt Møbelindustri og anden industri Transportmiddelindustri Elektronikindustri Maskinindustri Fremst. og forarbejdning af metal Sten-, ler- og glasindustri Gummi- og plastindustri Kemisk industri Mineralolieindustri mv. Papir og grafisk industri Træindustri Tekstil-, beklædning og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Anm. Data for branchen råstofudvinding offentliggøres ikke af diskretionshensyn. 306 Industristatistik Statistisk Årbog 2004
4. Industriens omsætning fordelt på hovedbrancher Industriens brancheprofil i 2003 Siden 1993 er industriens samlede omsætning (i løbende priser) for virksomheder med mindst ti beskæftigede steget fra 344 mia. kr. til 516 mia. kr. i 2003. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien stod for en fjerdedel af industriens samlede omsætning og var dermed den branche, der havde den største omsætningsandel. Herefter fulgte maskinindustri, kemisk industri og elektronikindustri med hver ca. 12 pct., mens papir- og grafisk industri og fremstilling og forarbejdning af metal hver omsatte for ca. 8 pct. af industriens samlede omsætning. Råstofudvinding, der i industriens omsætningsstatistik opgøres eksklusiv olie- og gasudvinding, udgjorde 1 pct. af industriens samlede omsætning. Figur 4 Industriens omsætning fordelt på brancher Møbelindustri og anden industri Transportmiddelindustri Elektronikindustri Maskinindustri Fremst. og forarbejdning af metal Sten-, ler- og glasindustri mv. Gummi- og plastindustri mv. Kemisk industri Mineralolieindustri mv. Papir og grafisk industri Træindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Råstofudvinding 2003 1993 0 5 10 15 20 25 30 35 Vækst i elektronik- og medicinalindustrien Dansk industris brancheprofil er ikke radikalt ændret siden 1993, hvor Føde-, drikke- og tobaksvareindustri også dengang var den mest dominerende hovedbranche. Branchen har dog mistet relativ betydning, idet dens andel af den samlede omsætning er faldet fra næsten en tredjedel til en fjerdedel. Til gengæld er andre hovedbrancher steget i relativ betydning. Det er i særlig grad elektronikindustri, som har øget sin andel fra 7 til 12 pct. af den samlede industriomsætning og i mere moderat omfang kemisk industri, som omfatter medicinalindustrien, der har øget sin andel fra 8 til 12 pct. Begge disse hovedbrancher er bl.a. karakteriseret ved at være relativt teknologi- og forskningstunge. Statistisk Årbog 2004 Industristatistik 307
5. Koncentrationsgraden på virksomheder og varegrupper Koncentration på industrivirksomheder Industriens tre største virksomheder bidrager i gennemsnit med 11,9 pct. til industriens samlede omsætning, mens de ti største virksomheder bidrager med 20,5 pct. Koncentrationsgraden, dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning der kommer fra et begrænset antal virksomheder, varierer meget fra branche til branche. Således er omsætningen især koncentreret på ganske få store virksomheder, hvad angår mineralolieindustrien, tobaksindustrien samt mejerier og isfabrikker. Brancher kendetegnet ved en meget lille koncentration af store virksomheder er eksempelvis fremstilling og forarbejdning af metal samt papir- og grafisk industri. Industriproduktionen fordelt på varer Produktionen af industriprodukter kan inddeles i knap 100 overordnede varegrupper, hvor de 10 mest producerede varegrupper i Danmark fremgår af figur 5. Kedler, maskiner og mekaniske apparater udgør 10,9 pct. af industriens samlede omsætning, mens elektriske maskiner, lyd- og billedapparater mv. udgør 7,9 pct. Figur 5 De 10 mest producerede industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg 2003 Kedler, maskiner og mekaniske apparater Elektriske maskiner, lyd og billedapparater mv. Kød (okse- og svinekød, fjerkræ, fisk mv.) Pharmaceutiske produkter Møbler, dyner, lamper mv. Bøger, aviser, tryksager mv. Mineralsk brændsel mv. Mælk og mejeriprodukter mv. Varer af jern og stål Plastvarer 0 2 4 6 8 10 12 Produktionen af industriprodukter kan inddeles i endnu mere detaljerede varegrupper, hvoraf der i alt eksisterer ca. 10.000. I denne opgørelse har produktion af lægemidler en fremtrædende plads ligesom vindmøller og svinekød samt gasolier. 308 Industristatistik Statistisk Årbog 2004
Tabel 310 Industriens omsætning fordelt efter brancher og koncentration 2003 DB03 Branche Totalomætning mio. kr. Omsætningsandele De tre største pct. De ti største 1009+2 Råstofudvinding og industri 516 107 11,9 20,0 1009 Råstofudvinding 5 413 65,7 89,9 2 Industri 510 694 11,5 20,5 15009 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 130 599 34,5 48,6 151000 Slagterier mv. 36 752 70,0 87,6 155000 Mejerier og isfabrikker 23 883 90,7 96,3 158909 Anden fødevareindustri 63 604 12,6 29,8 159000 Drikkevareindustri 11 004 72,6 95,5 160000 Tobaksindustri 4 207 92,8 100,0 17009 Tekstil- og læderindustri 11 051 14,9 29,7 170000 Tekstilindustri 6 721 21,9 42,0 180000 Beklædningsindustri 3 807 24,6 49,9 190000 Læder- og fodtøjsindustri 523 66,9 98,9 20000 Træindustri 12 063 20,5 45,0 21009 Papir- og grafisk industri 36 392 8,6 22,6 210000 Papirindustri 10 661 17,7 49,3 221200 Udgivelse af dagblade 6 872 42,8 81,4 221309 Udgiver- og forlagsvirksomheder ekskl. dagblade 9 478 29,5 54,0 222009 Trykkerier mv. 9 802 11,9 29,8 23000 Mineralolieindustri mv. 14 671 99,6 100,0 24000 Kemisk industri 60 281 50,6 69,7 241009 Fremstilling af kemiske råstoffer 10 440 65,1 90,7 243009 Fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv. 14 282 31,9 64,6 244000 Medicinalindustri 35 559 83,0 96,4 25000 Gummi- og plastindustri 20 624 20,3 34,3 26000 Sten-, ler- og glasindustri mv. 16 708 18,1 37,2 261009 Glas- og keramisk industri 2 857 40,5 75,7 263009 Tegl-, cement- og betonindustri mv. 13 851 21,8 43,5 27009 Fremstilling og forarbejdning af metal 41 708 7,9 19,0 270000 Fremstilling af metal 8 897 31,5 65,4 281009 Fremstilling af byggematerialer af metal 18 347 13,6 24,9 286009 Fremstilling af håndværktøj, metalemballage mv. 14 463 13,5 30,3 29000 Maskinindustri 62 241 17,7 30,0 291000 Fremstilling af skibsmotorer, kompressorer mv. 20 022 55,1 77,3 292000 Fremstilling af maskiner til generelle formål 19 442 12,0 29,5 293000 Fremstilling af landbrugsmaskiner 4 778 42,9 67,7 294009 Fremstilling af maskiner til industri mv. 15 178 9,7 25,1 297000 Fremstilling af husholdningsapparater 4 297 60,0 87,9 30009 Elektronikindustri 59 632 25,5 43,1 300009 Fremstilling af edb-udstyr, el-motorer mv. 28 970 44,4 65,6 320000 Fremstilling af telemateriel mv. 14 626 51,3 71,3 330000 Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter 16 037 22,9 48,4 35009 Transportmiddelindustri 17 053 42,4 62,8 351000 Skibsværfter og bådebyggerier 6 611 73,6 92,5 352009 Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe 10 443 41,1 62,0 36000 Møbelindustri og anden industri 27 671 28,7 47,1 361000 Møbelindustri 19 625 23,6 41,2 365009 Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. 8 046 73,3 85,3 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2005. : Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oms2 Statistisk Årbog 2004 Industri 309
Tabel 311 Produktionsindeks for industrien 2002 2003 2000 = 100 1009+2+4009 Råstofudvinding, industri og energiforsyning 103,0 103,4 1009+2 Råstofudvinding og industri i alt 103,1 102,4 1009 Råstofudvinding 104,0 102,1 2 Industri i alt 103,0 102,5 15009 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 107,4 114,2 151000 Slagterier mv. 95,0 99,9 155200 Mejerier og isfabrikker 90,3 95,2 158909 Anden næringsmiddelindustri 123,3 133,2 159000 Drikkevareindustri 107,8 112,2 160000 Tobaksindustri 94,0 94,8 17009 Tekstil- og læderindustri 85,3 81,4 170000 Tekstilindustri 90,2 88,4 180000 Beklædningsindustri 83,6 73,7 190000 Læder- og fodtøjsindustri 66,7 66,7 20000 Træindustri 95,3 91,7 21009 Papir- og grafisk industri 94,1 88,9 210000 Papirindustri 96,8 91,0 221200 Udgivelse af dagblade 89,0 85,6 221309 Udgiver- og forlagsvirksomhed ekskl. dagblade 90,5 83,3 222009 Trykkerier mv. 98,4 94,0 23000 Mineralolieindustri mv. 80,0 78,2 24000 Kemisk industri 113,6 111,2 241009 Fremstilling af kemiske råstoffer 102,4 102,8 243009 Fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv. 101,8 95,2 244000 Medicinalindustri 122,1 120,1 25000 Gummi- og plastindustri 100,4 101,0 26000 Sten-, ler- og glasindustri mv. 88,8 93,8 261009 Glas- og keramisk industri 77,7 92,4 263009 Tegl-, cement- og betonindustri mv. 91,7 94,2 27009 Fremstilling og forarbej. af metal 101,3 104,4 29000 Maskinindustri 102,7 99,2 30009 Elektronikindustri 107,8 106,9 35009 Transportmiddelindustri 105,6 97,6 351000 Skibsværfter og bådebyggerier 105,2 89,5 352009 Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe 105,9 102,8 36000 Møbelindustri og anden industri 105,4 99,9 361000 Møbelindustri 91,7 89,4 365009 Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. 150,9 135,0 4009 Energi- og vandforsyning 101,9 120,5 310 Industri Statistisk Årbog 2004
Tabel 312 De mest producerede varer 2002 2003* tusinde kr. Produktion i alt 457 620 092 454 056 110 Lægemidler, med insulin, detailpakning 10 202 943 9 524 981 Lægemidler, detailpakning, undt med antibiotika, hormoner, alkaloider, vitaminer og jodforbindelser 7 733 678 8 865 693 Vindmøller, effekt over 750 kva 8 942 868 8 317 769 Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt. skinke, bov, forende, kam, brystflæsk og stykker deraf 8 187 793 7 205 897 Gasolier, undt til behandling el omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 vægt% 5 797 710 5 862 088 Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 4 736 935 4 685 544 Dagblade, udgivet mindst 4 gange ugentlig, fra forlag, trykt i eget trykkeri 4 102 989 4 351 775 Jern og stålkonstruktioner samt dele, hovedsagelig af plader, undt. porte, skorstene og loftsplader med fals 4 946 600 4 280 834 Foderstoffer, til svin 2 954 740 4 104 954 Mobiltelefoner, til celleopdelt radiotelefoni 4 698 750 4 094 538 Skinke og stykker deraf, af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet 4 101 866 3 864 268 Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer, undt osteløbe, lipoprotein lipase og aspergillus alkalin protease 3 603 567 3 779 286 Roll-On/Roll-Off o.a. containerskibe, søgående, nye 3 625 552 3 663 616 Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr l, oktantal min 95 og under 98 3 573 270 3 448 257 Vindmøller, effekt over 375 og max 750 kva 3 345 980 3 185 185 Lægemidler,med hormoner (undt insulin og corticosteroide hormoner), detailpakning 2 988 068 3 087 171 Varer af plast (ej plastolie), ikke andetsteds nævnt 3 062 594 3 020 378 Bøger (ej ordbøger og leksika), også i hæfter, fra forlag, ikke trykt i eget trykkeri 2 994 465 2 939 486 Danbo, Fontal, Fontina, Fynbo, Havarti, Maribo, Samsø, fedtindhold i masse max 40%, vandindhold i fedtfri masse over 47% og max 72 % 2 332 657 2 756 501 Øl, skatteklasse 1, i flasker 2 443 310 2 699 858 Insulin og salte deraf 2 234 882 2 674 571 Cigaretter, med tobak, ej med indhold af kryddernellike 2 638 910 2 612 093 Æsker, kartoner, af bølgepapir el pap 2 657 800 2 593 259 Varer af jern og stål, i.a.n. 2 626 333 2 592 725 Smør, naturligt, fedtindhold max 85 vægt%, i detailpakninger på max 1 kg 2 368 177 2 464 657 Anm. 1 Varer kan være undtaget fra tabellen af diskretionsmæssige årsager. Anm. 2 I tabellen er anvendt en 10-cifret nomenklatur, der er baseret på den 8-cifrede KN (Kombinerede Nomenklatur). : Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/varer Statistisk Årbog 2004 Industri 311