Arrangementer Bibliotekerne i Varde Kommune Januar marts 2014
Januar Retrokuren: For sunde livsnydere Tirsdag den 7. januar kl. 19 Helsevejleder Susy Grundahl er bogaktuel med Retrokuren. Susy er landskendt for sin butik, netspiren.dk, hvor også hendes blog er meget populær. Susy giver inspiration til at komme af med julens sul med udgangspunkt i sin bog Retrokuren råkost, detox og forkælelse. En kærlig bog for sunde livsnydere med en kur uden løftede pegefingre. Billet 25 kr.
Fluefiskeren fra Struer Tirsdag den 14. januar kl. 19 Klaus Frimor er en af verdens førende fluekastere. Et helt unikt og specielt erhverv, der har været hans levebrød de sidste 20 år. I løbet af et kalenderår rejser Klaus som oftest på flere kontinenter for at undervise i eller tage folk ud på oplevelser med fluefiskeri til fremmed egne - fra Argentina til USA og Island. Det er ikke mange uger om året den travle herre befinder sig i Danmark. Varde Bibliotek har helt ekstraordinært fået mulighed for at Klaus aflægger et visit, hvor han fortæller om sine oplevelser, viser fotos fra sine mange rejser samt uddeler tips til kasteteknikker. Billet 50 kr.
Familie- og kirkeopera Grundtvig, Klimpe & Knold Ølgod Kirke Lørdag den 25. januar kl. 14 Et eventyr om tro, håb og kærlighed. Oplev Musikteatret TRIOfabula. I historien følger vi Grundtvig fra barn til gammel mand med kriser, kærlighed og kampe. Musikalsk præsenteres Grundtvigs digterværk i korsang, fællessang og episk underlægningsmusik. Gratis. Forestillingen er meget børnevenlig for børn fra 5 år. Børn og voksne deltager direkte i forestillingen. Ølgod Kirke, lørdag den 25. januar kl. 14 Arrangeret i samarbejde mellem Ølgod Bibliotek og Ølgod Kirke
Lavt stofskifte få livet tilbage Torsdag den 30. januar kl. 19 Journalist Helle Sydendal gik i mange år med en udiagnosticeret sygdom, som gav lavt stofskifte og resulterede i overvægt. Ifølge hende er der ca. 500.000 danskere, som lider af sygdommen, og af dem får 100.000 behandling. Hun fortæller om at leve med sygdommen, med trætheden som følgesvend og om sin kamp i behandlingssystemet for at finde den rigtige diagnose og behandling. Med den rette medicinering tabte hun 17 kg. uden at gå på slankekur. Billet 50 kr. I bogen Få livet tilbage: En bog om lavt stofskifte fortæller hun om lavt stofskifte, hvad det er, og hvordan man får det, om at gå til læge og om at leve med sygdommen. Hun giver også et indblik i sin egen historie om at blive tyk, træt og ukoncentreret.
Februar Pressefotograf i verdens brændpunkter Jan Grarup Torsdag den 6. februar kl. 19.00 Jan Grarup fortæller om sit liv som pressefotograf i verdens brændpunkter og om sin anmelderroste bog Mærket for livet : Han har igennem de sidste årtier rejst verden rundt flere gange for at dække krige, konflikter og humanitære katastrofer. At dokumentere fra verdens skyggesider har haft store personlige omkostninger for Jan Grarup. Han har en fortid med misbrug og har fået konstateret posttraumatisk stress. Billet: 50 kr Gennem de tatoveringer Livgardens soldater har fået før, under og efter deres missioner i udlandet, skildrer Mærket for livet den internationale tjeneste som soldaterne selv oplever den.
Hver mand sin lykkepille foredrag om angst Onsdag den 19. februar kl. 19.00 Farshad Kholghi har tyve års erfaring i underholdningsbranchen, hvor han har spillet med i tv-serier, film og teater. I 1984 flygtede han med sin familie fra Iran til Danmark. Han måtte begynde helt forfra for at skabe sig et nyt liv. Oplevelserne udløste i 2001 angst, som kastede Farshad ud i et langvarigt stormvejr. Han giver et livsbekræftende og humoristisk foredrag om det, som mere end 300.000 danskere lider af: Angst. Billet: 50 kr Det er en ærlig beretning baseret på hans egne oplevelser med angst, der også skaber inspiration og livsglæde.
Marts Forfatteraften: Sissel-Jo Reid-Gazan Torsdag den 6. marts kl. 19.00 Sissel-Jo Reid Gazan debuterede i 1995 som forfatter og slog igennem med krimien Dinosaurens fjer. Bogen vandt DR Romanprisen og blev kåret som Danskernes Yndlingskrimi 2000-2010. I 2013 udkom den selvstændige efterfølger, Svalens graf. Marie Skov er hovedpersonen, og hun arbejder for Kristian Storm, professor i immunologi. Han arbejder på et forskningsprojekt i Afrika omkring børnedødelighed og har opdaget, at DTP-vaccinen har bivirkninger. Den svækker immunforsvaret overfor andre sygdomme og øger derved børnedødeligheden. Billet: 50 kr Da han begår selvmord, kan Marie ikke tro, det er sandt, og får overbevist kriminalkommissær Søren Marhauge om, at sagen bør tages op igen. Arrangeret i støtte fra Statens Kunstfond.
Jorden rundt på cykel Onsdag den 19. marts kl. 19 får besøg af eventyreren Nicolai Bangsgaard, der har tilbragt fire år med at cykle jorden rundt. Han forlod Danmark i april 2006, og da han vendte tilbage i februar 2010, havde han besøgt 53 lande på seks kontinenter. Hans fantastiske ekspedition strakte sig over 62.180 km fordelt på 1.413 dage og indeholdt 6 cykeltasker, en mand og hans cykel, samt selvmotivation til at gennemføre og modet til at turde følge sin drøm og sit hjerte. Billet: 50 kr. Med fotos og filmklip tager Nicolai publikum med gennem den australske outback og lader dem opleve sorgløse dage på paradisiske Stillehavsøer. Vi kommer også med til javanesisk bryllup i svedig lycra og cykelsko og hører om det store gensynsknus med familien.
Kunstforedrag om Agnete Bjerre og Anna Maria Lütken Torsdag den 20. marts kl. 19.00 Agnete Bjerre og Anna Maria Lütken hører til den generation af stærke kvindelige kunstnere, som kom til at præge tiden efter 2. verdenskrig. Billet: 80 kr Tilmelding: FOF Esbjerg tlf. 75123805 eller tilmelding@fof-esbjerg.dk Begge voksede op i Vendsyssel og rejste til København for at uddanne sig på Kunstakademiet umiddelbart efter krigen. I deres kunst var de begge optaget af menneskefiguren, og begge dyrkede især det psykologiske portræt, som fik saft og kraft gennem et ekspressivt, farvebåret formsprog. Foredragsholder er kunsthistoriker, mag.art. Anne Lie Stokbro. I samarbejde med Varde Kunstforening, Folkeuniversitetet og FOF.
På pinde for strikning Mandag den 24. marts kl. 19.00 Vivian Høxbro har 20 års strikkeerfaring og har skrevet flere bøger om at strikke og hækle. Hun fortæller historier og viser billeder fra sit liv med strik og design og undervisning rundt omkring fra Japan og New York til Stubbekøbing. Hun kommer ind på, hvordan ideerne opstår, om teknikker og meget andet. Der medbringes desuden modeller, så alle kan se, føle og prøve. Billet: 50 kr
Forfatteraften: Anne-Cathrine Riebnitzky Nørre Nebel Bibliotek Tirsdag den 25. marts kl. 19.00 Anne-Cathrine Riebnitzsky er uddannet fra Forfatterskolen og har arbejdet som soldat og som rådgiver for udenrigsministeriet. Hun har arbejdet med undertrykte kvinder i Helmand-provinsen. Dagbladet Politiken udskrev i 2012 en romankonkurrence. Det skulle være en samtidsroman, og Anne-Cathrine var allerede på det tidspunkt i gang med at skrive en roman, der var delvist selvbiografisk. Billet: 50 kr Ud af 208 indsendte forslag vandt Forbandede yngel. Hovedpersonen Lisa er udsendt som soldat til Afghanistan, men må tage hjem til Danmark på grund af problemer i familien. I flyet fortæller hun sin historie til sidemanden, en historie om at vokse op i 70 erne og 80 erne i en økonomisk trængt familie, hvor faderen slår, og moderen er psykisk syg. Anne-Cathrine fortæller om romanen, personerne og om at deltage i en romankonkurrence.
Arrangementoversigt for børn Danmarks indsamling 2014 Når mor mangler Januar Ipadkursus for dagplejer og forældre til 0-3 årige den 27. januar Ipadkursus for dagplejer og forældre til 0-3 årige den 3. februar Spil-aften for 10-14 årige den 7. februar Tigertræning 2-6 år og 6-13 år den 8. februar Teater Under Mit Træ for 1½ - 4 år den 15. februar Ølgod biblioteks fastelavnsfest den 2. marts Tegneværksted med Jan Kjær den 7. marts Lego Kom og byg med Danmarks LEGO ambassadør den 16. april Royalaften for 4-8 årige den 15. maj Mors-apps den 19. maj Skolestartsposer den 3. juni Klassefighten Kickoff den 19. juni
Arrangementoversigt for voksne Retrokuren: For sunde livsnydere tirsdag den 7. januar kl. 19 Fluefiskeren fra Skjern tirsdag den 14. januar kl. 19 Familie- og kirkeopera Grundtvig, Klimpe & Knold Ølgod Kirke lørdag den 25. januar kl. 14 Lavt stofskifte få livet tilbage torsdag den 30. januar kl. 19 Pressefotograf i verdens brændpunkter Jan Grarup torsdag den 6. februar kl. 19 Hver mand sin lykkepille foredrag om angst tirsdag den 11. februar kl. 19 Forfatteraften: Sissel-Jo Reid-Gazan torsdag den 6. marts kl. 19 Jorden rundt på cykel onsdag den 19. marts kl. 19 Kunstforedrag om Agnete Bjerre og Anna Maria Lütken torsdag den 20. marts kl. 19 På pinde for strikning mandag den 24. marts kl. 19 Forfatteraften: Anne-Cathrine Riebnitzky Nørre Nebel Bibliotek tirsdag den 25. marts kl. 19
Rådhusstræde 2 6800 Ølgod Bibliotek Vestergade 5 6870 Ølgod Nørre Nebel Bibliotek Sdr. Alle 21 6830 Nørre Nebel Oksbøl Bibliotek Vestergade 29 6840 Oksbøl Agerbæk Bibliotek Kærvej 2 6753 Agerbæk 0114