Medlemsblad nr. 19 april 2009 )



Relaterede dokumenter
Kære medlem af formand Jørn Jeppesen

Bestyrelsens beretning

Svend, Jørn, Jes, Kalle. Svend, Axel, Niels, Niels

Aabenraa Bridge Center September Referat af generalforsamling, fredag den 4. september 2009 kl

Kære medlem af formand Jørn Jeppesen

Et lille modspilsproblem fra Klubsølv-turneringen 8/

1. september Vigtige ændringer i 2017-udgaven i forhold til 2007-udgaven

SÆSON Aalborg Bridgehus Revlingbakken 33B, st. tv., 9000 Aalborg. BK-Nord Hjemmeside: Mail:

Referat fra bestyrelsesmødet i AABC tirsdag den kl. 18:

Velkommen til generalforsamling i AABC

Månedens udfordring, april 2019

Månedens udfordring, maj 2019

Velkommen til Islev Bridgeklub

Turneringslederkursus, modul 2

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

AAbenraa Bridge Center

På det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således:

Månedens udfordring, november 2016

AAbenraa Bridge Center Nr.16 Medlemsblad april 2008

Velkommen til Islev Bridgeklub

Månedens udfordring, april 2017

Månedens udfordring, oktober 2017

Horsens Bridgeklub af 1931 Stiftet 4. september 1931 KLUBREGLER

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Månedens udfordring, december 2016

Månedens udfordring, februar 2019

Bridgeklubben Enigheden

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:

Jyderup Bridgeklub GENERALFORSAMLING I JYDERUPHALLEN MANDAG d. 30. APRIL 2012, KL

Velkommen til Islev Bridgeklub

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

ÅRHUS BRIDGEKLUB

Medlemsblad nr. 17 september 2008 )

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen

Spil med på landsholdet

Bridge kommer på skoleskemaet

Deltagere: Jørn Jeppesen Claus Christensen Tove Christensen Rethe Dahlstrup Ole Nielsen Svend Rasmussen Axel Petersen Niels Dahl Karl Peder Larsen

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

Mini-kursus i Spilføring.

Bridgeregler Etik og regler i bridge

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut

INVITATION MED FIT PÅ INDMELDING I MAJOR

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL

Velkommen til Aarhus Bridgeklub sæsonen

Nyhedsbrev. uge

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas

Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

Referat fra DS generalforsamling

Sæsonstart & Klubregler for Sorø Bridgeklub. Sæson

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2

EFTERÅRSFEST FOR BEBOERE, PÅRØRENDE OG PERSONALE TORSDAG D. 1. OKTOBER 2015 KL MENUEN OFFENTLIGGØRES SENERE PRIS PR. PÅRØRENDE: KR.

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 16. april 2009 kl

SPRINGEREN Aug Nr. 1. Medlemsblad for Vojens Skakklub. Læs bagsiden først!

Referat fra klubledermødet den 7. februar 2015

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

Et eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet.

Transkript:

Medlemsblad nr. 19 april 2009 )

- 2 - Kære medlem af formand Jørn Jeppesen 2008-2009 blev et forrygende år for Aabenraa Bridge Center. Medlemstallet på 268 er det højeste nogensinde, og der har været mange aktiviteter ud over det sædvanlige i denne sæson. Der har også været flere gode resultater. Aabenraa Bridge Center vil igen være repræsenteret i 3. division i næste sæson og i distriktsfinalen for klubhold blev vores bedste hold nr. 2, hvilket er den bedste placering nogensinde. Fredagsarrangementer Vi har haft tre dejlige fredagsarrangementer: Sønderjysk aften Spis, syng og spil bridge Royal aften Alle med maksimal tilslutning på 48 personer, der virkelig har nydt at komme til fest, hvor arrangørerne rigtig har kræset for gæsterne med dejlig underholdning og lækker mad. Tusind tak til arrangørerne, vi glæder os til nye arrangementer i næste sæson. Har du lyst til at være arrangør, skal du bare henvende dig til en fra bestyrelsen. Du kunne f.eks. arrangere: Pizzabridge Ost, vin og bridge Fastelavnsbridge Bridge med foredrag Vil du stå for arrangementet, skal klubben nok sørge for bridgeturneringen. Kagebagerne har haft travlt, og vi er meget glade for, at I også vil forkæle vores medlemmer og gæster i næste sæson. Søndags Drop-In Der er blevet afholdt to Søndags Drop-In i august, og de bliver gentaget i år. Vi håber at kunne gennemføre flere i løbet af næste sæson måske en søndag i hver måned. Solid økonomi Det høje medlemstal og de mange aktiviteter gør, at klubben fortsat har en meget solid økonomi. I denne sæson forventer vi et overskud på ca. 15.000 kr. Det er meget tilfredsstillende, da vi i denne sæson har investeret mange penge i: Blandemaskine med mapper og kort Nye stolesæder Ventilation i rygerummet Nyt køkkengulv Højttaleranlæg Alt sammen noget, der gør det behageligt for os, og som får klubben til at fremstå flot og som et dejligt sted at komme for os selv og for gæster. Heldigvis er det mest engangsinvesteringer, som vi vil få glæde af i mange år. Slaget om Sønderjylland Den 28. marts gæstede Ældre Sagen igen Aabenraa Bridge Center med 120 deltagere til deres distriktsfinale, der blev vundet af Inge Jepsen-Ole Lyhne. Lagkagebridge søndag eftermiddag med forlænget kaffepause til at nyde de lækre hjemmelavede kager i har været et nyt tiltag i denne sæson. Den første søndag blev hurtigt fuldtegnet med 48 deltagere, så deltagerantallet blev forhøjet til 64 anden gang. Men også her blev der hurtigt fuldtegnet, og der kom mange gæster fra andre klubber.

- 3 - Distriktsfinale Åben Par Den 18. og 19. april skal vi afholde Distrikt Sydjyllands finale for Åben Par, hvor der kommer 80 spillere begge dage. Vi er meget glade for at blive valgt som arrangører af disse turneringer. Det er et stort arbejde for klubbens frivillige, men det pynter dejligt på klubbens økonomi. Kunne du tænke dig at give en hånd med til sådan et arrangement i næste sæson, skal du bare melde dig som frivillig på blanketten bagerst i bladet. Kontingentet Bestyrelsen har besluttet at forhøje kontingentet med 10 kr. i næste sæson for at dække de øgede betalinger til Danmarks Bridgeforbund og Distrikt Sydjylland i år og sidste år. It-fronten På it-fronten er der blevet gjort en stor indsats. Ole forbedrer løbende vores hjemmeside, så den er imødekommende og brugervenlig. Nu kan man tilmelde sig vores turneringer via hjemmesiden, hvilket især er en god service for spillere fra andre klubber. Senest har vi oplevet, at enkeltmandsturneringerne også kan afvikles med brug af bridgematen en klar forbedring. Stor ros til vores kasserer Der er vist ingen, der er i tvivl om, at vores kasserer, Rethe Dahlstrup, er meget effektiv og grundig, men i år fortjener hun ekstra megen ros. Rethe har nemlig ved en nøje gennemgang af vores forsikringer opdaget, at vi har betalt for meget i forsikring for vores medarbejdere, f.eks. rengøringshjælp. Derved har klubben fået tilbagebetalt 5.159 kr. Godt gået! Ny leder torsdag eftermiddag Eva Johansen bliver ny leder for torsdag eftermiddag, da Jørgen Nørgaard ikke længere kan afse tiden hertil. Tak til Jørgen for indsatsen. Tilmelding til næste sæson sker ved, at du udfylder og afleverer blanketten på sidste side i bladet senest den 31. maj. Sæsonen starter i begyndelsen af september og slutter sidst i april. Der spilles normalt ikke i perioden 15.december-1.januar, på helligdage og i skolernes ferier. I næste klubblad vil der være et detaljeret sæsonprogram. Husk: At tilmeldingen er bindende for hele sæsonen. At du har forpligtet dig til at betale kontingent og spilleafgift for hele sæsonen. At du selv skal sørge for en substitut, hvis du er forhindret i at møde. Ny brugt pc fra Sydbank Vores gamle computer stod i marts måned pludselig af! Heldigvis var vores hovedsponsor Sydbank igen meget venlig over for Aabenraa Bridge Center ved at sponsere en ny brugt computer til klubben. Tusind tak for det. På bestyrelsens og egne vegne ønsker jeg jer alle en god sommer og siger på gensyn næste sæson. Fra det gamle Sovjet Stalin spiller bridge med 3 andre generaler. Stalin melder 1 klør, den næste general melder 1 ruder, Stalins makker melder 1 hjerter, den sidste general melder 1 spar. Stalin melder 1 klør alle passer.

- 4 - SyngSpisSpil! Så var der igen lagt op til et festligt fredagsarrangement. af Yvonne Sundstrøm Tænkt på alt Der var tænkt på alle detaljer. Lige fra bordkort, bordpynt og servietter til selv køkkenhjælp (flot at I kunne få børn og svigerbørn til at træde hjælpende til). Fredag den 30. januar var der inviteret til sang, middag og bridge i Bridge Centeret, hvor 48 feststemte deltagere ankom til en yderst velplanlagt aften. Med Inger Petersen, Lis Beyer Iversen, Annelise Ibsen og Kirsten Krogh Sørensen i front som arrangører, med Elin Børsting ved klaveret (og Aksel Krogh Sørensen som kasserer), var der lagt op til en rigtig hyggelig aften. Elin Børsting ved klaveret. Et godt arrangement Vi startede med velkomstvin og snacks og et par til lejligheden af pianisten, Elin Børsting, udvalgte sange. Herefter var der middag med lækker hjemmelavet rijsttafel og efterfølgende ostebord. Alt smagte rigtig dejligt. Så kom sangbogen igen i brug, og sædvanen tro var der afslutningsvis bridge for alle, hvor Rethe og Svend Erik havde en finger med i spillet. Tak for et godt arrangement.

- 5 - På billedet ses alle rækkevinderne flankeret af Annelise Ibsen (t.v.) og Lis Beyer Iversen (t.h.) I A-rækken blev aftenens vindere Rethe Dahlstrup-Svend Erik Holst, med Margit Rieber-Willy Eltved på 2. pladsen. I B-rækken delte Gerda Loff-Esther Skytte Jørgensen 1.pladsen med Kirsten Gubi-Ove Gubi, mens C-rækken blev vundet af Inger Petersen-Annelise Strange. Her blev Kirsten Krogh Sørensen-Aksel Krogh Sørensen nr. 2. Nyt fra bestyrelsen af Tove Christensen Nyanskaffelser Ole Nielsen og Preben Nissen har været ankermænd på hhv. indkøb og installation af vores nye højttaleranlæg, der gerne skulle bidrage til, at alle har mulighed for at høre nyt fra undervisere, formanden og andre, der har noget på hjerte. Pris: 19.000 kr. Ølpræmier i stedet for vinpræmier På baggrund af ønsker om ølpræmier i stedet for vinpræmier fremsat på generalforsamlingen er det aftalt, at der indkøbes et antal specialøl, der kan bruges som præmier i stedet for vinpræmier. Valgmulighed fortrinsvis i forbindelse med Drop-In. Vedtægter i AABC På bestyrelsesmødet den 17.12.2008 blev der nedsat et vedtægtsudvalg, der skal gennemgå de eksisterende vedtægter. Følgende er repræsenteret i udvalget: Rethe Dahlstrup (formand), Axel Petersen, Jørn Jeppesen og Tove Christensen. Den evige bridgespiller Den strålende brud bliver ført op ad kirkegulvet, og da hun når alteret, opdager hun til sin forbløffelse, at gommen har et spil kort i lommen på sin smoking. Skat, siger hun forvirret, hvorfor har du dog kort med? Nå ja, svarer gommen, det her tager vel ikke hele dagen?

- 6 - AABC tilbage i 3. division af Jørn Jeppesen Jørn Jeppesens hold formåede efter en spændende afslutning at vinde Jysk-Fynsk Mellemrække for hold og rykker dermed igen op i 3. division vest, hvor holdet også spillede i sæsonerne 2006-2008. Fra venstre holdkaptajn Jørn Jeppesen, Niels Dahl, Udo Petersen og Dirk Willecke. Før den sidste spilleweekend var vi på en 5. plads, og vi skulle møde tre af de førende hold. De tre bedste af de ti hold rykkede op i 3. division, mens de tre dårligste hold rykkede ned i jysk-fynsk mellemrække, så det var meget spændende for os, da vi både kunne rykke ned og op. Heldigvis havde vi en forrygende weekend, hvor vi vandt 19-11, 23-7 og endelig 25-5 over det hidtidige tophold, der dermed blev henvist til 2. pladsen. De efterfølgende to spil er fra denne kamp og specielt det ene var kraftigt medvirkende til, at vi vandt kampen stort. 1 ut med 8 stik på begge leder! I det første spil blev slutkontrakten 1 ut med 8 stik ved begge borde. Det er i og for sig ikke så mærkeligt, men her var det altså os som NS ved det ene bord, der vandt 8 stik, og ved det andet bord var det vores holdmakkere som ØV, der også vandt 8 stik! Ved vores bord åbnede V med 1, hvorefter jeg meldte 1 ut, og det blev slutkontrakten. Efter klørudspil og lidt kludder i modspillet vandt jeg heldigt 8 stik. ET8 S/ØV EKT6 K3 B852 D65 K92 93 DB42 DB8 T7642 EKDT4 3 B743 875 E95 976 Ved det andet bord åbnede V med 1 ut, hvorefter ingen havde mere at tilføje. Med klørudspil fra N blev det også 8 lette stik. En dobbeltdækker til 6 IMP. Slem i kortene I det næste spil tjente vi hele 17 IMP. Ved vores bord meldte modstanderne 4, der endte med 2 for lidt efter klørangreb fra N. Når man har mange trumfer, er det ofte godt at angribe i en sidefarve for at prøve at fravriste spilføreren kontrollen over spillet. T9764 V/Alle EB7 6 BT72 EKB53 D2 652 K943 EBT94 D752 E96 8 DT8 K83 KD8543 Dirk og Udo havde større ambitioner. Her blev kontrakten 6, der med en heldig ruderog hjertersits nemt vandt 12 stik.

- 7 - Flemming Boesgaards hold klar til 5. runde i Vinoble Cup Efter en spændende kamp mod Ole Drengsgaards hold fra Århus er Flemmings pokalhold klar til 5. runde. Holdet består foruden Flemming af Mogens Boesgaard, Niels Dahl og Jørn Jeppesen. Før de sidste 8 spil var stillingen 65-64, så der var nerver på. De sidste spil blev vundet med 34-7, så sejren blev rimeligt klar. Hårde meldinger og flot spilføring af Flemming i dette spil bidrog væsentligt til sejren. Aktuelt spillede Vest lille klør til 10, bonde og dame. Nord trak derefter resten af trumferne, hvorefter Øst kun skulle have stik på klør es. Ti dejlige stik. Ved det andet bord meldte N-S 3 spar og vandt ni stik. N-S: Z 6 ED10872 KD E862 EKB95 K3 E86 1094 D43 54 B432 KD73 10876 B96 10975 B5 Jørns brede grin er starten på en 6 spar, som vist ikke gik helt efter planen. I lukket rum var gæsterne i 4 spar på samme spil, og det gik noget bedre. Meldingerne: V N Ø S 1 hj 1sp pas 2 sp 3 kl 4sp alle pas Øst spillede hjerter ud til Vests es. Hjerter retur vandt Nord med kongen. Spar es og spar til damen afslørede sitsen. Lille ruder fra bordet, dame fra Vest og es fra hånden. Lille ruder fra hånden og dyk! fra bordet til Vests konge. Vest var nu slutspillet til enten at spille hjerter til dobbeltrenonce eller at åbne for klørfarven. I 5. runde venter en meget svær opgave nemlig Peter Schaltz hold, der vandt turneringen sidste år. Kampen vil blive spillet i centeret sandsynligvis den 17. maj. Ugler er velkomne.

- 8 - Dejlig dobledag! af Gerda Jacobsen bedste evne, og kunne da glæde mig over, at jeg måske havde ramt rigtigt i 70 % af tilfældene. Vi fik en god forklaring af Villy Dam, hvorefter vi gik over til at spille. Lørdag den 17. januar havde Aabenraa Bridge Center inviteret til bridgekursus om doblinger. Jeg mente, at det var særdeles relevant at deltage, især da hele Danmarks absolutte bridgeguru, Villy Dam, havde indvilliget i at stå for undervisningen! God arbejdsstemning Sammen med 75 andre lokale og tilrejsende bridgeentusiaster mødte jeg op, forventningsfuld og en smule anspændt ved tanken om at befinde mig i så højt kvalificeret selskab. Det varede dog ikke længe, før Villy Dam ved sin rolige og muntre facon fik skabt en god arbejdsstemning. Indvielse Det skal lige nævnes, at alle havde gode chancer for at få fat i samtlige guldkorn, idet dagen også bød på indvielsen af klubbens nye højttaleranlæg. Det havde Ole Nielsen og Preben Nissen stået for installeringen af. De blev da også behørigt hædret og belønnet for deres indsats af formanden, Jørn Jeppesen. Hjemmearbejdet først Vi startede med at gennemgå vores hjemmearbejde om doblinger. Jeg havde som alle andre efter umisforståelig opfordring fra Rethe udarbejdet løsningsforslag efter 280 spil blandede spil Svend Erik Holst havde sørget for, at alle bordene fik samme kortfordeling i alle spillene. Han havde blandet 280 spil! Det var vældig smart, eftersom Villy Dam således efter hvert spil kunne gennemgå meldingerne og spilføringen. Vi lagde kortene ned og fik dernæst at vide, hvordan vi skulle have forholdt os. Nogle gange kunne vi også sole os i succes, når vi var nået til samme resultat som vores mastermind! Tak for himmelsk kage Efter et vist antal spil var der kaffe og kage med flødeskum! Folk, der kender mig, ved, at jeg lider af en meget alvorlig afhængighed af den slags udskejelser, så det var jo en sjælden nydelse at kunne kaste sig over Kirsten Krogh Sørensens himmelske æblekage og brownies med masser af flødeskum! Det kan bare ikke gøres bedre, så tusind tak også fra mig Kirsten! Som tak fra klubben fik Kirsten overrakt en bog af Villy Dam med titlen "Bridgepsykologi" samt et par flasker rødvin til at berolige Aksel med! Det gav mod på det røde kort Eftermiddagen sluttede kl. ca. 17, hvor formand Jørn Jeppesen takkede Villy Dam og overrakte ham et par flasker rødvin m.m. for hans forsøg på at indføre Aabenraa-spillerne i doblingens kunst. Jeg gik derfra med følelsen af at have haft en meget fornøjelig og lærerig eftermiddag. Faktisk er jeg overbevist om, at jeg fremover vil have mere mod på at hive det røde kort frem!!

- 9 - Lagkageturnering i februar af Eva Johansen Den 22. februar indbød vi igen til lagkageturnering og heldigvis med stor succes: hele 64 spillere valgte at møde op til kage og bridge, og der var oven i købet jævn fordeling mellem Haderslev og Aabenraa. Et enkelt par fra Christiansfeld havde også ladet sig lokke til. I kaffepausen var Morten Boes søster, Karen, igen så venlig at spille på klaveret så vi er snart på højde med det gamle Wivex. Jeg tror, alle kan sige, at vi havde nogle dejlige timer og fik spist godt med lagkage. Det er dejligt, når der stadig er flere, der melder sig frivilligt til at bage, denne gang var der 11 lagkager, og de slog fint til. Vi indbyder igen til november, så er der nogen, der har lyst til at bage en enkelt lagkage, vil jeg meget gerne have besked. Stor tak til de piger, der hjalp denne gang, samt til Rethe og Svend Erik, der kom i stedet for Ole, som måtte krybe under dynen. Så er Gunnar Kronborg klar til at smage på herlighederne. Vinderne blev: A-rækken:Willy Eltved-Morten Boe, AABC. B-rækken: Rigmor Gildberg- Birthe Færch, Nomaderne, Haderslev. C-rækken: Inger Petersen-Esther Skytte Jørgensen, AABC. D-rækken: Mona Nissen, AABC-Tina Laumann, Haderslev.

- 10 - Bykampen Vojens-Aabenraa af Rethe Dahlstrup Den traditionelle bykamp mellem Vojens og Aabenraa fandt sted den 12. februar i Vojens. 7 hold drog glade og optimistiske til Vojens til den årlige duel. Jeg gjorde status ved halvleg. Det så rimeligt ud. Vi førte i de 4 kampe og var ikke alarmerende bagud i de andre 3. Men til slut var billedet vendt: Vi tabte 4 kampe, spillede 1 uafgjort og vandt heldigvis 2. Vojens vandt med 116 mod 93 kamppoint. Vi må sande: Det gælder ikke om at få de første point, men de fleste og med et smil må vi også betale udgiften til gravering af pokalen. Vel mødt i Aabenraa næste år da spiller vi på hjemmebane. Det gjorde rigtig ondt på Rethe, da hun måtte aflevere pokalen til Else Stryhn.. GENERALFORSAMLING med bridge og spisning Der indkaldes i henhold til vedtægterne til generalforsamling fredag den 4. september 2009 kl. 18 i klubbens lokaler. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag (skriftlige), der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden (Jørn Jeppesen) i hænde senest den 28. august. Vedtægter og klubregler er i klubben. Efter generalforsamlingen spiller vi en bridgeturnering. Ønsker du at spise, skal du tilmelde dig i klubben senest 1. september

- 11 - Til galla i Aabenraa Bridge Center af Jørn Jeppesen Fredag den 6. marts indbød Ulla Bruhn og Svend Rasmussen til Royal aften i Aabenraa Bridge Center. 48 forventningsfulde og festklædte gæster mødte op, og de blev ikke skuffet. Ulla kreerede sammen med sine to medhjælpere, Inge Marie Koch og Karin Riege Nissen, en menu, der var hoffet værdig Til middagen og til velkomst præsenterede Svend Prins Henriks Cahors-vine. Vi smagte rosé, hvidvin og et par forskellige rødvine. Amuse Bouche Oeuf en cocotte Cailles sur lentilles et légumes et betterave rouge Fromage de chevre chaud Crêpes Det var meget spændende at smage de kraftfulde og velsmagende vine. Til kaffen fik vi til overflod serveret profiteroles og Mon Chéri. Svend underholdt med muntre anekdoter fra hoffet og sin store viden om prinsens vine. Til sidst vil jeg da ikke glemme at fortælle, at vi også spillede bridge. De royale arrangører: Svend, Inge Marie, Karin og Ulla.

- 12 - Aftenens gæster levede helt op til galla-idéen. Her ses f.eks. Svend Erik med UNEF-orden og Rethe, der i dagens anledning var ridder af en Gammel Dansk. Gerda Loff var i elegant Aabenraa-dragt Og som det ses på billedet af rækkevinderne, var også både blå ordensbånd og dronningehatte repræsenteret Vinderne af de tre rækker blev: A: Laila Nielsen-Jørn Jeppesen, B: Charlotte Wulff -Solveig Hajek C: Jutta Svane-Annelise Strange og Gerda Lof f-grethe Kjempff Se flere billeder på:www.aabenraabridgecenter.dk/royal aften

- 13 - Et udpluk af sæsonens mange vindere Fotografen kunne desværre ikke være alle vegne og parturneringerne var ikke afsluttet ved redaktionens slutning. Mandag eftermiddag Holdturneringen blev vundet af Willy Eltved-Morten Boe, Margit Rieber-Mona Nissen. B-rækken blev vundet af Birgitte Rønholt Staal-Bodil Jørgensen, Annie Nielsen-Anne- Mette Damsgård Nielsen. Her har Bodil, Anne-Mette og Annie stillet op til fotografering. Mandag aften Holdturneringen blev vundet af Heidi Eirdorf-Eigil Nielsen, Niels Horup-Arne Broberg Kristiansen. Enkeltmandsturneringen blev vundet af Birgit Ingemann, i B-rækken blev Axel Petersen nr. 1, i C-rækken Alice WagtbergTorp, og i D-rækken delte substitutterne Laila Nielsen og Gerda Autzen førstepladsen. Tirsdag aften Holdturneringen blev vundet af Flemming Boesgaard - Mogens Boesgaard, Jørn Jeppesen - Niels Dahl. Birgit Alice

- 14 - Tirsdag formiddag Nr. 1 blev Ellen Jensen-Christine Aagesen og nr. 2 Ole Nielsen-Helge Søgaard. Torsdag eftermiddag Enkeltmandsturneringen A blev vundet af Jes Brabrand med Jørgen Nørgaard på andenpladsen. Nr. 1 blev Morten Boe-Jørgen Nørgaard og nr. 2 Karen-Margrethe Krogh-Rita Jacobsen. Torsdag aften Holdturneringen A blev vundet af Rethe Dahlstrup-Svend Erik Holt, Jes Brabrand-Jørn Jeppesen. Enkeltmandsturneringen i B-rækken blev vundet af Hans Verner Damm. I B-rækken vandt Bolette Johansen-Kalle Kolbeck, Birger Hansen-Kirsten Hansen.

- 15 - Trekantmatchen den 14. marts 2009 af K.P. Larsen, spillende turneringsleder I lighed med sidste sæson havde trekantmatchen mellem Gråsten Bridgeklub, Grænseegnens Bridgeklub og AABC samlet fire hold fra hver af klubberne. De mødtes i to seedede lag, således at hvert hold fik i alt to kampe a 24 spil mod de to andre klubber. Formålet med denne turnering er ud over naturligvis at finde nogle vindere primært at bringe de tre klubbers spillere sammen til nogle hyggelige timer med god bridge, hvor de spidse albuer for en stund er lagt væk. Stemningen ved bordene, under frokosten og ikke mindst ved præmieoverrækkelsen kunne tyde på, at det er lykkedes. I rød række var kampene ret jævnbyrdige, men ganske som sidste år var det igen et af 3. holdene, der spillede helt suverænt i blå række. Ud af 50 mulige fik AABC 3 (Christian Panbo-Anders Løbner, Finn Christensen-Niels Kjempff) i alt 45 KP, nok til at sikre holdet en førsteplads og stærkt medvirkende til, at AABC også vandt i det samlede resultat. Til overflod vandt Panbo-Løbner også multiscoren med ikke mindre end 22,5 i snit over de fire halvlege det er ret meget! Intens koncentration under matchen. Resultaterne efter godt seks timers kortspil: Holdkonkurrence: 1. AABC 3 45 KP 2. AABC 1 36 KP 3. Gråsten 2 35 KP 3. Grænseegnen 3 35 KP Klubkonkurrence: 1. AABC 133 KP 2. Gråsten 119 KP 3. Grænseegnen 103 KP Christian Panbo og Anders Løbner Annie Lehmann Christensen og Claus Hylling Christensen Den spillende turneringsleder kunne herefter overrække vandrepokalen til AABC s holdkaptajn, Claus Hylling Christensen. Tilbage er så blot at håbe på, at Trekantmatchen er blevet etableret som en fast tradition i de tre klubbers årsprogram, og at Grænseegnens Bridgeklub må vinde næste år af hensyn til symmetrien.

- 16 - AABC 3 var stærkt medvirkende til, at AABC erhvervede pokalen i Trekantmatchen her overrækker Anders Løbner fra holdet pokalen til formanden. Han havde nok ikke spillet bridge Et ældre ægtepar kommer ind i en bank. Der er kø, så de stiller sig pænt om i køen og venter. Pludselig kommer der en røver op til skranken og råber Dette er et røveri. Den ældre herre træder frem til røveren, tager ham på skulderen og siger Undskyld unge mand, men jeg er civil betjent! Røveren bliver helt befippet, smider skyderen og spæner ud af banken. Manden vender tilbage til sin noget forundrede kone, der spørger: Egon, hvorfor sagde du, at du var civil betjent? Manden svarer: Er jeg da ikke det? Nej, Egon, du er senil dement Klip og aflever i klubben eller udfyld en løs seddel, de ligger på reolen. FRIVILLIGT ARBEJDE 2009/2010 Jeg vil godt være turneringsmedhjælper Jeg vil godt være festmedhjælper Jeg vil godt være køkkenmedhjælp Jeg vil godt lave lidt af hvert Jeg vil godt være kortblander Navn: Telefon:

- 17 - Om lovlige og ulovlige ændringer af meldinger af nogle kaldet Hovsa-reglen af K. P. Larsen. Måske kendt af nogle bridgespillere, men næppe af alle: Man må faktisk godt ændre en given melding, når visse betingelser er opfyldt, men det er nu kompliceret alligevel. I Bridgelovenes 25 står der følgende: 25. Lovlige og ulovlige ændringer af melding A. Uagtsomt afgivet melding 1. Indtil makker har meldt, må en spiller rette en uagtsomt afgivet melding til den melding, spilleren havde i sinde at afgive, men kun hvis spilleren gør det eller forsøger at gøre det uden tænkepause. Den sidste melding (den tilsigtede melding) står ved magt og behandles efter den relevante paragraf i lovene. 2. Hvis makker har meldt efterfølgende, må den uagtsomt afgivne melding ikke rettes 3. Hvis meldeforløbet slutter, inden det er makkers tur, må den uagtsomt afgivne melding kun rettes, indtil meldeperioden er forbi ( 22B). 4. Hvis en uagtsomt afgivet melding rettes i henhold til denne paragraf, og modstanderen til venstre (MTV) har afgivet en melding før rettelsen, må MTV tage sin melding tilbage. Oplysninger fra den melding, der tages tilbage, er beføjede for denne side, men ubeføjede for den side, hvis uagtsomt afgivne melding blev rettet. Der sker ikke yderligere berigtigelse. B. Meldingen var tilsigtet 1. En ændring, som ikke er tilladt i henhold til 25A, kan accepteres af den fejlendes MTV. (Den er accepteret, hvis MTV forsætligt melder videre efter en ændring). I så fald er den første melding taget tilbage; ændringen betragtes som en afgivet melding; og meldeforløbet fortsætter. 2. Når 25B1 ikke finder anvendelse, annulleres en ændring af melding. Den første melding betragtes som afgivet, og meldeforløbet fortsætter. 3. 16D benyttes for de meldinger, der tages tilbage eller annulleres i henhold til denne paragraf.

- 18 - På Danmarks Bridgeforbunds hjemmeside kan man under fanebladet Regler, Udtalelser fra DBF s Lovkommission finde spørgsmålet behandlet i detaljer, så nedenstående er blot et uddrag, men forhåbentlig tilstrækkeligt til at blive orienteret eller så nysgerrig, at man læser hele udtalelsen/fortolkningen fra december 2008. Der foreligger et Fejlgreb, når det meldekort, spilleren tager op af meldekassen, ikke svarer til den melding, spilleren havde tænkt sig at afgive. Eksempler på hvornår 25A anvendes: Spilleren har tænkt sig at melde 1, men det er 1, der kommer op af kassen. Det er et fejlgreb. Spilleren har tænkt sig at passe, men der kommer et dobler-skilt op af kassen. Det er et fejlgreb. Spilleren har tænkt sig at lægge et stopskilt frem, men der kommer et pas-skilt op af kassen. Det er et fejlgreb. Spilleren har tænkt sig at alertere makkers melding vha. alertskiltet, men han tager redobler-skiltet frem. Det er et fejlgreb. tog meldingen frem. Syd kan ikke ændre sin melding. Nord åbner 1, som Syd støtter til 2. Nord inviterer til udgang med 3 (langfarvetrialbid), og Syd overvejer situationen. Syd beslutter sig for ikke at tage imod invitationen og tager et pas-skilt frem. I denne situation havde Syd godt nok tænkt sig, at 3 skulle være slutkontrakten, men Syd havde glemt, at 3 endnu ikke var meldt. Syd havde således faktisk besluttet at melde pas, ikke at melde 3. Derfor er pas en egentlig fejlmelding, ikke et fejlgreb, og 25A kommer ikke i betragtning. Syd kan ikke ændre sin melding. Fejlgrebet kan rettes, når nedenstående to betingelser er opfyldt: Makkeren til den, der begår fejlgrebet, har ikke meldt efter ham. Hvis fejlgrebet er pas, og meldingerne slutter, inden det bliver makkers tur til at melde, udløber fristen, når åbningsudspillet er vist. I alle disse tilfælde anvendes 25A. Men der kan gives masser af eksempler på, hvor 25 ikke kan anvendes: Når spilleren opdager sit fejlgreb, skal han straks - uden tænkepause - gøre opmærksom på fejlgrebet. Øst åbner 1. Syd har tænkt sig at melde ind i, men overser, at det kræver en melding på 2-trækket. Syd tager derfor 1 op af kassen. Nogen ved bordet gør opmærksom på, at 1 er utilstrækkelig. Det er ikke et fejlgreb, for Syd havde faktisk tænkt sig at melde 1. 25A kan ikke anvendes. Hvad enten Syd forsøger at ændre sin melding eller ej, anvendes 27. Øst åbner 1. Syd har 5-5 i og og beslutter at melde efter København-konventionen. Syd tager 3 op af kassen og besinder sig så, da han indser, at det er 3, der viser hans hånd. Det er ikke et fejlgreb, for Syd havde besluttet sig for at melde 3, da han Hvis disse to betingelser ikke begge er opfyldt, håndteres fejlgrebet, som om det drejer sig om en melding, der er afgivet med vilje. Nedenfor er vist tre eksempler på rettidig reaktion fra den spiller, der laver et fejlgreb: Syd opdager fejlgrebet, mens han er ved at lægge det frem på bordet og retter det straks til den melding, han havde tænkt sig at afgive. Syd lægger fejlgrebet frem på bordet, tager sin kaffekop, drikker en slurk, sætter koppen tilbage, ser fejlgrebet og siger: "Hov, det var ikke det, jeg ville melde!" Syd vil støtte Nords åbning 1 til 2, men får ved et fejlgreb lagt 2ut frem på bordet.

- 19 - NS spiller med, at 2ut her viser mindst fire og er udgangskrav (Stenberg). Nord alerterer naturligvis 2ut, hvilket overrasker Syd. Syd forstår nu, hvad der er sket, og udbryder straks: "Vent lidt, jeg har taget forkert i kassen." Bemærk, at lovene ikke forbyder, at man benytter tilsyneladende uvedkommende oplysninger fra makker til at opdage et fejlgreb. Er der tale om et fejlgreb, retter spilleren fejlgrebet til den melding, han havde tænkt sig at afgive, da han tog meldingskortene frem. Der skal ikke ske anden berigtigelse, når man retter et fejlgreb. Det er den rettede melding, der anses for afgivet, mens den melding, som fejlgrebet henviste til, efter rettelsen stort set håndteres, som om fejlgrebet ikke havde fundet sted. MTV kan imidlertid have nået at afgive en melding efter fejlgrebet. MTV tager så sin melding tilbage og erstatter den af en ny. Den melding MTV afgav oven på fejlgrebet, bliver i givet fald en ubeføjet oplysning for den side, der begik fejlgrebet, mens den er en beføjet oplysning for modstanderne. Et fejlgreb er en uregelmæssighed, og det er i sagens natur meget svært at rette det uden at henlede opmærksomheden på det. 9B1a fastslår, at turneringslederen bør tilkaldes ved ethvert fejlgreb, der skal rettes. Langt de fleste fejlgreb bliver imidlertid opdaget umiddelbart efter, at meldingskortene er taget ud af kassen, og de bliver rettet med det samme uden videre. Det ligger i ordet bør, at det ikke er nogen alvorlig fejl, hvis spillerne i denne situation undlader at kalde på turneringslederen. Men hvis der er nogen som helst tvivl om, hvorvidt der er tale om et fejlgreb, eller hvis fejlgrebet ikke blev opdaget med det samme, er det vigtigt, at turneringslederen tilkaldes. Det springende punkt for brugen af 25 er, hvad spilleren havde besluttet at melde, da meldingskortet kom ud af kassen. Det er naturligvis ikke muligt for turneringslederen at læse spillerens tanker, så turneringslederen skal i praksis foretage et skøn over, hvad spilleren havde i sinde, men uden at gøre sig bekendt med, hvilke kort spilleren har på sin hånd. Jeg finder fortsat, at 25 i praksis kan være svær at håndtere, specielt da der jo ikke må have været en tænkepause hvad pokker har spilleren så lavet i mellemtiden? og turneringslederen er jo ikke tankelæser. Så moralen må være, at man tænker sig godt om, inden der meldes, og at man med et fast greb finder det korrekte meldekort frem første gang, hånden er nede ved meldekassen. Kilde: DBF`s Lovkommission (Underudvalg under Appelkomiteen) ved Flemming Bøgh-Sørensen www2.bridge.dk/regler.aspx?id=130

- 20 - Kommende arrangementer i Aabenraa Bridge Center AFSLUTNINGSFEST fredag den 8. maj kl. 13.30 Om eftermiddagen spiller vi turnering med mange præmier. Bagefter vil der være Græsk buffet. Pris: 150 kr. Vi kan maksimalt være 80 deltagere. Drop-In 2009 mandag og onsdag kl. 19 Fra den 1. maj til den 31. august (ikke 1. juni) i styrkeopdelte rækker. Husk, at det er turneringslederen, der opdeler rækkerne. Pris: 35 kr. inkl. kaffe/te. Juniorer 20 kr. Underholdning: Bolværksmatroserne Tilmelding i klubben senest 23. april. Søndags Drop-In Søndag den 16. og 30. august arrangeres der Drop-In kl. 13. Pris: 35 kr. inkl. kaffe/te. Juniorer 20 kr. Lynkursus for nybegyndere fire torsdage i maj Torsdag den 7., 14. og 28. maj samt den 4. juni. Kender du nogen, der kunne tænke sig at lære at spille bridge, så tag et opslag i klubben og giv det til dem. Pris: 200 kr. Tilmelding til Jørn Jeppesen 74 62 51 21 eller skovbakken71@mail.dk. Aabenraa Turnering 2009 søndag den 23. august kl. 9.30. Pris inkl. kaffe/te: 140 kr. Frokost: 75 kr. SØLVPOINT FLOTTE PRÆMIER Tilmelding i klubben eller til Svend Rasmussen 74 63 15 17 senest 17. august.

- 21 - Deltag i distriktets holdturneringer AABC er i denne sæson repræsenteret i 3. division vest for hold. Vi håber, at klubben også bliver repræsenteret i distriktets øvrige holdturneringer. Klubben betaler turneringsindskud i kredsens og distriktets holdturneringer samt 1. indskud i DBF s Landspokalturnering. Fortæring og transport må I selv klare. Ny makker? Ny makker med ret til at sige: Nej tak! Har du brug for en ny makker til næste sæson, kan du benytte dig af opslaget herom i klubben. Ligesom sidste år har man selvfølgelig ret til at sige pænt nej tak, uden at det skal tages fortrydeligt op. Der kommer opslag i Distrikts Nyt i september, så husk at tilmelde jer. Udfyldte tilmeldingsblanketter kan afleveres til kassereren. Vil du have del i klubrabatten og spare porto, så køb dine bridgeartikler i AABC! Kontakt Rethe Dahlstrup, 74 62 85 62, så bestiller hun for dig. Nemt og enkelt. Generalforsamling i Distrikt Sydjylland Evt. overskud tilfalder klubben. Tirsdag den 5. maj kl. 19.30. Afholdes i Ribe Bridgecenter. Alle er velkomne. Guld, sølv og bronzepoint Sidste chance for registrering af løse sammentalte kuponer gennem klubben i denne sæson er den 30. april. Tove Indlæg til næste blad Redaktøren siger tak for de gode indlæg. Du har også mulighed for at give din mening til kende i vores klubblad. Indlæg til næste klubblad skal afleveres til mig senest den 1. august 2009 alice.dahl@get2net.dk. Alice

- 22 - Kontingent og spillebetaling Kontingent, der dækker abonnement på Dansk Bridge, Bridge Nyt samt medlem-skab af Danmarks Bridgeforbund er fastsat til: Seniorer: Juniorer: 330 kr. (også passive) 240 kr. (under 25 år pr. 1. januar 2009 og under uddannelse). Det er en forhøjelse på 10 kr. i forhold til sidste år og afspejler klubbens øgede betalinger til Distrikt Sønderjylland og Danmarks Bridgeforbund i år og sidste år. Spillebetaling pr. eftermiddag og aften inkl. kaffe/te og lidt sødt er 22 kr. for seniorer og 14 kr. for juniorer. Tirsdag formiddag er spillebetalingen 20 kr. pr. gang. Du får yderligere besked om betalingen ved begyndelsen af den nye sæson. Rethe Dahlstrup, kasserer i AABC Kontingent og spillebetaling for sæson 2009-2010 Kontingent Spillebetaling 1. halvdel Spillebetaling 2. halvdel Mandag eftermiddag 330 kr. 286 kr. 308 kr. Mandag 330 kr. 286 kr. 308 kr. Tirsdag formiddag 330 kr. 180 kr. 220 kr. Tirsdag 330 kr. 308 kr. 330 kr. Torsdag eftermiddag 330 kr. 198 kr. 242 kr. Torsdag 330 kr. 286 kr. 330 kr. Kontingent betales kun én gang, uanset hvor ofte man spiller i klubben ER DU FLYTTET? Så husk at give din nye adresse til klubben. Hilsen Tove Velkomstpakke AABC er tilmeldt velkomstpakken for nytilflyttere i hele Aabenraa Kommune. Vores tilbud er: 2 fribilletter til Drop-In 50 % rabat på lynkursus i maj

- 23 - Navn: Tilmeldingsblanket til sæson 2009-2010 i Aabenraa Bridge Center Tlf.: Adresse: Fødselsdato: Tilmelding til næste sæson: Mandag kl. 13. Lidt undervisning med efterfølgende turnering. Makker: Mandag kl. 19. Makker: Tirsdag kl. 9. Makker: sæson 6.10.2009-30.3.2010 Tirsdag kl. 19. Makker: Torsdag kl. 13. Makker: sæson 1.10.2009-25.3.2010 Torsdag kl. 19. Makker: Begynderundervisning: Tirsdag kl. 14 Onsdag kl. 19 Jeg har ingen makker, men jeg vil gerne spille Jeg spiller ikke næste sæson, men jeg vil gerne være passivt medlem Jeg melder mig ud af klubben Substitut Jeg vil gerne være substitut på følgende spilletider: Mandag kl. 13 Mandag kl. 19 Tirsdag kl. 9 Tirsdag kl. 19 Torsdag kl. 13 Torsdag kl.19 Tilmeldingsblanketten afleveres senest 31. maj i klubben eller til en fra bestyrelsen. Evt. post sendes til Aabenraa Bridge Center, Søndergade 1, 6200 Aabenraa

- 24 -