%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU /RYIRUVODJHWVLQGKROG Formålet med den foreslåede lovændring er at overføre dele af Kirkeministeriets kompetence inden for lov om begravelse og ligbrænding til stiftsøvrigheder, provstiudvalg og begravelsesmyndigheder. Endvidere foreslås det at afbureaukratisere den gældende administrative praksis, hvorefter kirkeministeren efter ansøgning kan tillade, at asken efter en afdød person kan spredes over åbent hav. 1HGV WWHOVHDIDVNHRJGHOLQJDIDVNH Det er i Begravelseslovens 1 bestemt, at lig enten skal begraves eller brændes. Begravelse skal ske på folkekirkens kirkegårde eller andre begravelsespladser, der er godkendt af kirkeministeren. Det samme gælder nedsættelse af asken efter afdøde personer, jf. Begravelseslovens 3, stk. 2, 1. pkt. Ifølge Begravelseslovens 3, stk. 2, 1. pkt., kan asken også anbringes på et andet af kirkeministeren godkendt sted. Med hjemmel i denne bestemmelse er der praksis for, at kirkeministeren tillader, at asken efter en afdød person under visse betingelser nedsættes på privat ejendom. Det fremgår af Begravelseslovens 3, stk. 2, 2. pkt., at kirkeministeren kan tillade, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde, når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde. Med hjemmel i denne bestemmelse er der praksis for, at kirkeministeren bl.a. tillader, at der foretages deling af asken efter en afdød person. Som et led i decentralisering af dele af Kirkeministeriets sagsområde foreslås det, at kompetencen i de omhandlede sager flyttes fra kirkeministeren til landets stiftsøvrigheder, jf. lovforslagets 1, nr. 2. 6SUHGQLQJDIDVNHRYHUnEHQWKDY Med hjemmel i Begravelseslovens 3, stk. 2, 2. pkt., kan kirkeministeren tillige tillade, at asken efter afdøde personer spredes over åbent hav. Ud fra et nærhedsprincip samt et ønske om at afbureaukratisere sagsgangen foreslås det derfor, at det fremgår direkte af loven, at asken kan spredes over åbent hav, jf. lovforslagets 1, nr. 1 og 3-5. Det vil herefter ikke være nødvendigt at søge om Kirkeministeriets tilladelse hertil. *RGNHQGHOVHDIDWGHUSnNLUNHJnUGHLQGUHWWHVV UOLJHDIVQLWWLOEUXJIRUDQGUHWURVVDPIXQG I henhold til Begravelseslovens 15 kan bestyrelsen for en folkekirkelig kirkegård med kirkeministerens tilladelse overlade en del af denne til brug for et trossamfund uden for folkekirken. Henset til, at landets provstiudvalg træffer afgørelse i en række sager om kirkegårde, må det anses for hensigtsmæssigt, at godkendelseskompetencen i henhold til Begravelseslovens 15 lægges ud til provstiudvalgene, jf. lovforslagets 1, nr. 6. )RUVODJHWV NRQRPLVNHRJDGPLQLVWUDWLYHNRQVHNYHQVHUPY NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHUIRUVWDWNRPPXQHURJDPWVNRPPXQHU
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner. $GPLQLVWUDWLYHNRQVHNYHQVHUIRUVWDWNRPPXQHURJDPWVNRPPXQHU Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner. NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHUIRUHUKYHUYVOLYHW Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. $GPLQLVWUDWLYHNRQVHNYHQVHUIRUHUKYHUYVOLYHW Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet. 0LOM P VVLJHNRQVHNYHQVHU Lovforslaget har ikke miljømæ ssige konsekvenser. $GPLQLVWUDWLYHNRQVHNYHQVHUIRUERUJHUQH Lovforslaget indebæ rer en lettelse for borgerne, idet de ikke læ ngere skal søge Kirkeministeriet om tilladelse til spredning af asken efter afdøde personer over åbent hav. )RUKROGHWWLO(8UHWWHQ Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHUIRUGHNLUNHOLJHNDVVHU Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for de kirkelige kasser.
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæ ssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten 9XUGHULQJDINRQVHNYHQVHUDIORYIRUVODJHW Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Lettelse for borgerne, idet de ikke læ ngere skal søge om tilladelse til spredning af aske over åbent hav i Kirkeministeriet. Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter + UWHP\QGLJKHGHU Udkast til lovforslaget har i juni 2004 væ ret sendt til høring hos følgende: Samtlige biskopper, stiftsøvrighederne, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Den danske Præ steforening, Danmarks Provsteforening, Danmarks Kordegneforening, KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune. Der er modtaget høringssvar fra: xxxxx %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHWVHQNHOWHEHVWHPPHOVHU 7LO Til nr. 1 Kirkeministeren kan i medfør af Begravelseslovens 3, stk. 2, 2. pkt., tillade, at asken efter afdøde personer spredes over åbent hav. Der er tale om videreførelse af en administrativ praksis, som har væ ret fulgt af Justitsministeriet indtil lovens ikrafttræ den den 1. januar 1976, og som siden er videreført af Kirkeministeriet. Med åbent hav sidestilles visse fjorde og bugter. Derimod gives der ikke tilladelse til spredning af asken efter afdøde personer over landjorden eller indsøer. Gennem de senere år har der fundet en væ sentlig stigning sted i antallet af tilladelser til spredning af asken efter afdøde personer over åbent hav, fra 100 i 1990 til ca. 900 i 2003. Antallet forventes at stige yderligere i de kommende år, og ud fra et næ rhedsprincip samt et ønske om at afbureaukratisere sagsgangen vil det derfor væ re ønskeligt, at det fremgår direkte af loven, at asken kan spredes
over åbent hav, jf. formuleringen i lovforslagets 1, nr. 1, af Begravelseslovens 3, stk. 2. Konsekvensen heraf bliver, at der ikke læ ngere skal søges om Kirkeministeriets tilladelse til spredning af asken over åbent hav. Til nr. 2 Som anført i de almindelige bemæ rkninger afsnit 1.1. kan kirkeministeren i medfør af Begravelseslovens 3, stk. 2, 1. pkt., give tilladelse til, at urnen med asken efter afdøde personer nedsæ ttes på privat ejendom. Der er tale om videreførelse af en administrativ praksis, som har væ ret fulgt af Justitsministeriet indtil lovens ikrafttræ den den 1. januar 1976. Det forudsæ ttes i den administrative praksis, at ejendommen har en vis størrelse (mindst 5000m 2 ), og i almindelighed også at ejendommen ejes af den afdøde persons slæ gt. En sådan tilladelse gives på vilkår af: - at der på det sted, hvor urnen nedsæ ttes, ikke anbringes sten, mindesmæ rke eller andet, der kendetegner stedet som begravelsesplads. - at urnen, der skal bestå af materialer, der er opløselige i vand, f.eks. pap, støbt papirmasse eller lignende, nedgraves i mindst 1 meters dybde, og - at der på ejendommen tinglyses en deklaration, hvorefter den til enhver tid væ rende ejer forpligter sig til i 10 år fra urnens nedsæ ttelse at regne ikke at grave så dybt, at urnen berøres. Vedkommende provst skal væ re påtaleberettiget i henhold til deklarationen. Som led i regeringens decentraliseringsbestræ belser foreslås det, at kompetencen flyttes fra kirkeministeren til stiftsøvrighederne, jf. formuleringen i lovforslagets 1, nr. 2, af Begravelseslovens 3, stk. 3. Som anført i de almindelige bemæ rkninger afsnit 1.1. er det endvidere praksis, at kirkeministeren i medfør af Begravelseslovens 3, stk. 2, 2. pkt., tillader, at der foretages deling af asken efter en afdød person. Deling af asken efter en afdød person kan f.eks væ re motiveret af ønsket om, at en del af asken nedsæ ttes på en kirkegård i Danmark, medens resten nedsæ ttes på en kirkegård i udlandet. Som led i regeringens decentraliseringsbestræ belser foreslås det, at kompetencen flyttes fra kirkeministeren til stiftsøvrighederne, jf. formuleringen i lovforslagets 1, nr. 2, af Begravelseslovens 3, stk. 3. Til nr. 3-5 Ifølge Begravelseslovens 7 afgør begravelsesmyndigheden på grundlag af den fremsatte anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbræ nding, om begravelse eller ligbræ nding skal finde sted, og om begravelseshandlingen skal væ re kirkelig eller borgerlig. Det foreslås, at begravelsesmyndigheden i denne forbindelse efter derom fremsat anmodning tillige afgør, om spredning over åbent hav af asken efter afdød person skal finde sted. Til nr. 6
Der er i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 454 af 11. juni 1992, som æ ndret ved 2 i lov nr. 433 af 1. juni 1994, lov nr. 391 af 22. maj 1996 og ved 3 i lov nr. 437 af 10. juni 2003, og bekendtgørelse nr. 527 af 19. juni 1992, som æ ndret ved bekendtgørelse nr. 123 af 18. marts 1993 og bekendtgørelse nr. 970 af 2. december 2003, om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, tillagt provstiudvalgene kompetence i en ræ kke sager om kirkegårde. Af 12, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fremgår det bl.a., at der ved enhver kirkegård skal væ re en af provstiudvalget godkendt vedtæ gt for orden på kirkegården og dennes benyttelse. Endvidere skal æ ndring og regulering af en kirkegårds indretning godkendes af provstiudvalget, jf. 19, stk. 1, i bekendtgørelsen om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. På den baggrund vil det væ re hensigtsmæ ssigt, at det er provstiudvalget, og ikke kirkeministeren der i medfør af bestemmelsen i Begravelseslovens 15 skal tillade, at bestyrelsen for en folkekirkelig kirkegård overlader en del af denne til brug for et trossamfund uden for folkekirken. 7LO [[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[[ 7LO Med bestemmelsen sikres det, at loven ved kgl. anordning kan sæ ttes i kraft på Fæ røerne med de æ ndringer, som de sæ rlige fæ røske forhold tilsiger.
/RYIRUVODJHWVDPPHQKROGWPHGGHQJ OGHQGHORYJLYQLQJ %LODJ * OGHQGHIRUPXOHULQJ /RYIRUVODJHW I lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og ligbræ nding (Begravelsesloven) foretages følgende æ ndringer: 6WN Asken skal nedsæ ttes på en af de i 2, stk. 1, næ vnte begravelsespladser eller anbringes på et andet af kirkeministeren godkendt sted. Kirkeministeren kan dog tillade, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde, når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde. Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af den fremsatte anmodning og under iagttagelse af reglerne i 8, om begravelse eller ligbræ nding skal finde sted, og om en præ st skal medvirke ved begravelseshandlingen (kirkelig begravelse) eller denne skal foregå uden medvirken af præ st (borgerlig begravelse). Ved afgørelse af, om liget skal begraves eller bræ ndes, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. Var afdøde ved sin død medlem af en ligbræ ndingsforening eller lignende sammenslutning, anses dette som udtryk for et ønske om ligbræ nding, medmindre det modsatte godtgøres. 6WN---- 6WN Foreligger der ingen tilkendegivelse fra afdøde med hensyn til de i stk. 1 og 2 næ vnte spørgsmål, skal ønsker herom fra den, der fremsæ tter anmodningen om foretagelse af begravelse eller ligbræ nding, efterkommes, medmindre en person, der stod afdøde næ rmere, fremsæ tter et herfra afvigende ønske. Bestyrelsen for en folkekirkelig kirkegård kan med kirkeministerens tilladelse overlade en del af denne til brug for et trossamfund uden for folkekirken. VWN, affattes således: 6WN Asken skal nedsæ ttes på en af de i 2, stk. 1, næ vnte begravelsespladser eller spredes over åbent hav. I indsæ ttes som VWN: 6WN Stiftsøvrigheden kan tillade, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde end næ vnt i stk. 2, når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde. I indsæ ttes efter om begravelse eller ligbræ nding skal finde sted, : herunder om asken skal spredes over åbent hav,. I VWNSNW, indsæ ttes efter begraves eller bræ ndes,: herunder om asken skal spredes over åbent hav,. I VWN, indsæ ttes efter ligbræ nding, : herunder spredning af asken over åbent hav,. I æ ndres kirkeministerens til: provstiudvalgets.