Igangværende arbejder for fremmed regning

Igangværende arbejder for fremmed regning Afhandling Efterår 2016 HD Regnskab og Økonomistyring, 8. semester Antal anslag: 122.282 Forfatter: Michael Gosvig 201403039 Vejleder: Michael Mortensen

Indholdsfortegnelse Executive Summary... 3 1. Indledning... 5 1.1 Problemformulering... 6 1.2 Opgavens struktur... 6 1.3 Afgræsning... 8 1.4 Metode... 8 1.5 Kildekritik... 9 1.6 Forkortelser... 9 2. Grundlæggende lovregulering... 10 2.1 Grundlæggende krav til årsrapporten ifølge ÅRL... 10 2.1.1 Årsregnskabslovens begrebsramme... 10 2.1.2 Grundlæggende forudsætninger... 12 2.1.3 Fortolkningsbidrag... 14 2.1.4 Regnskabsvejledningen for regnskabsklasse B og C... 14 2.2 Grundlæggende krav til årsrapporten ifølge IFRS... 15 2.2.1 IFRS begrebsrammen... 15 2.2.2 IAS 1... 16 3.... 17 3.1 Definition af entreprisekontrakter... 18 3.1.1 Krav om individuel forhandling... 18 3.2 Regnskabsmæssig behandling efter ÅRL... 21 3.2.1 Indregning og måling... 22 3.2.2 Oplysninger og præsentation... 29 3.3 IAS 11... 30 3.4 IAS 18... 31 3.4 Delkonklusion... 31 4. Analyse af indregningsmetoden og påvirkningen heraf... 32 4.1 Forudsætninger... 32 4.2 Beregning af Faktureringsmetoden... 34 4.3 Beregning efter Produktionsmetoden uden skøn... 37 4.4 Beregning efter Produktionsmetoden med skøn... 39 4.5 Opsamling... 41 Side 1 af 61

4.6 Delkonklusion... 42 5. Diskussion af indregningsmetode fordele og ulemper... 43 5.1 Faktureringsmetoden... 43 5.2 Produktionsmetoden... 44 5.2.1 Krav om individuel forhandling... 44 5.2.2 Usikkerhed ved skøn... 45 5.2.3 Usikkerhed ved opgørelse af færdiggørelsesgraden... 46 5.2.4 Usikkerhed om sammenlægning eller opsplitning af kontrakter... 47 5.2.5 Usikkerhed om entreprisekontrakter... 48 5.3 Betydning for det retvisende billede... 48 5.3.1 Spekulation i valg af metode... 49 5.4 Delkonklusion... 49 6. Konklusion... 51 7. Perspektivering... 57 Litteraturliste... 60 Bilagsoversigt... 61 Side 2 af 61

Executive Summary The subject of this thesis is the problems regarding the recognition of ongoing work in progress. The recognition of income is the criterion that must be meet to secure a true picture in the annual report. To measure and recognize the ongoing work in progress are two methods of revenue recognition. The first method is the Billing-method. This method focus on the simple recognition of ongoing work in progress and the revenue from this. This allows the company to recognize the income, when the asset is delivered and thus billed to the customer. This method is very simple and has few guidelines to recognition of the income. The second and more advanced method is the Production-method, in which revenues and expenses are recognized as they are spend and therefore recognized in the income statement and balance sheet for the period to which they relate. There is no doubt that this method in more effective in giving a true and fair view of the financial position. One of the problems with the Production-method is that it uses specific criteria to define a contract as a construction contract, which in some case can result in the contract being defined as income and not income from ongoing work in progress. This will lead to the income being recognized as income according to IAS 18 instead of IAS 11. This can lead to some major differences in the annual report. Additionally, there are very specific requirements to income that must be met. This needs to be assessed before an income can be recognized under this method according to IAS 11. The two methods have raised the question on the significance of using the Billing- or the Production-method and which consequence these have on the annual report. The thesis is based on the current legal regulations and interpretations, which provides the framework for the recognition and measurement of ongoing work in progress. The thesis is based on the Danish ÅRL, which is based on this topic is based on IAS 11 and IAS 18. These interpretations have formed the basis for the thesis area in regulatory approach. Thus, the aforementioned criteria for the use of the production method as well as a specific requirement for an "individual negotiated contract before it can be characterized by the construction contract as to IAS 11. Side 3 af 61

Subsequently there will be an outline of the accounting treatment of ongoing work in progress, including the recognition and measurement of these. The measurement is calculated based on construction costs and completion rate. The degree of completion can be difficult to determine, since this involves estimates of budgeted costs. Particularly concerning estimates, there will often be uncertainty, which can impact the recognition and measurement. As part of the analysis, the impact of accounting in accordance with, respectively, Billing- and Production method based on the same assumptions is analyzed and how different these methods are from each other and which result these differences will have on the annual report. As part of the analysis, the effect of wrongly estimated cost and the impact of these. The last part of the thesis will involve a discussion between the advantages and disadvantages of the two methods of recognition evaluated of ongoing work in progress. This is specifically focused on the uncertainties of the Production-method, as this method is the one with the most requirements. Finally, it can be concluded that the importance of the method for recognition is indeed important. As concluded in the paper is no doubt that the Production-method is the method that presents the most true and fair view in the annual report in relation to the Billing-method. However, there are many issues that companies must address in order to fulfill the criteria of IAS 11 for applying the Production-method and the problems that come in the measurement thereof. Effective January 2017, the applicable international standards, are replaced by IFRS 15, which must include all revenue. Particularly for contracts involving ongoing work in progress, this could be important to keep in mind as the criteria for recognition of completion method is hereby amended. Side 4 af 61

1. Indledning Formålet med afhandlingen er at belyse problematikken omkring regnskabsmæssig indregning af igangværende arbejde for fremmed regning. Interessen for emnet er opstået i forbindelse med mit arbejde som revisor, hvor flere af vores kunder indregner efter reglerne i Årsregnskabsloven. Jeg finder det spændende at belyse denne problemstilling mellem de danske standarder og de internationale standarder med henblik på at identificere væsentlige forskelle, da målingen og indregningen af igangværende arbejde for fremmed regning ofte er et emne til diskussion. Formålet med opgaven er, at give mig større indsigt og forståelse for mulighederne inden for indregning og måling af igangværende arbejde for fremmed regning. Indenfor flere typer brancher, f.eks. bygningshåndværkere, advokater, revisorer m.fl. ses ofte projekter eller enkeltstående arbejde som ikke afsluttes i samme indkomstår. Dette er inden for økonomifaget defineret som igangværende arbejde for fremmed regning. Ofte udgør kontrakterne løbende, over en flerårig periode, en betydelig del af den samlede aktivitet hos f.eks. håndværkere og er derfor essentielt at medtage i årsrapporten. I de gældende standarder, både danske og internationale, er der opstillet krav til indregning og måling af disse kontrakter for at sikre det retvisende billede i årsrapporten. Målingen af igangværende arbejde for fremmed regning, er baseret på en række tekniske- og økonomiske vurderinger og skøn. For at give det mest retvisende billede er det derfor essentielt, at vurderingen og værdiansættelsen af disse kontrakter er udført korrekt og med valg af metode der opfylder gældende lovgivning, enten nationalt eller internationalt. Der er to gældende metoder til indregning af igangværende arbejde for fremmed regning; faktureringsmetoden og produktionsmetoden. Valget af metode påvirker hvilke indtægter der medtages i resultatopgørelsen, hvilket kan være grundlag til spekulation i valg af indregningsmetode. Formålet med opgaven bliver at belyse ovenstående problemstillinger, hvilket afleder følgende problemformulering. Side 5 af 61

1.1 Problemformulering Det overordnede formål med opgaven er, at analysere den gældende lovgivning for regnskabsmæssig behandling af igangværende arbejde for fremmed regning. Herefter vil der blive fortaget en analyse af den regnskabsmæssige behandling og indregningsmetoder, samt hvilke konsekvenser disse har. Opgaven vil blive opdelt i en beskrivende, analyserende og vurderende del og kan stilles op således. Opgaven vil starte med en beskrivende gennemgang af de gældende standarder for regnskabsmæssig behandling af igangværende arbejde for fremmed regning. Herunder en gennemgang af gældende regler for Årsregnskabsloven samt de Internationale Standarder. Disse vil blive sammenholdt for at udpensle væsentlige forskelle. Dernæst vil der blive lavet en analyse af indregningsmetoderne efter ÅRL, herunder praktiske eksempel på indregning og måling af den regnskabsmæssige effekt. Ligeledes vil der blive lavet en analyse af hvilke faktorer der påvirker selskabernes valg af færdiggørelsesgrad. Til sidst vil der blive lavet en vurdering af hvilken af standarderne der giver det mest retvisende værdiansættelse samt fordele og ulemper ved metoderne. 1.2 Opgavens struktur Opgaven stuktur kan afbilledes således: Afsnit 2 Lovregulering på området Afsnit 3 Regnskabsmæssig behandling af igangværende arbejde for fremmed regning Afsnit 4 Måling og indregning af igangværende arbejde for fremmed regning Afsnit 5 Diskussion af værdiansættelsesemtoder Afsnit 6 Konklusion Side 6 af 61

Afsnit 2 Opgavens første afsnit omhandler den nuværende lovregulering for igangværende arbejde for fremmed regning. Afsnittet er udarbejdet for, at give læseren indsigt og overblik over de gældende bestemmelser og standarder, der anvendes til klassifikation af entreprisekontrakter samt hvilke krav der er til at kunne definere en kontrakt som igangværende arbejde for fremmed regning. Afsnit 3 I dette afsnit ligger opgavens fokus på, at beskrive den regnskabsmæssige behandling af igangværende arbejde for fremmed regning. Afsnittet er en forlængelse af afsnit 4, dog er der i dette afsnit et konkret fokus på igangværende arbejde for fremmed regning. Der vil i afsnittet blive beskrevet gældende regler for præsentation, indregning og måling af igangværende arbejde for fremmed regning for både Årsregnskabsloven og Internationale Standarder. Afsnittet vil blive afsluttet med en opsummering af væsentlige forskelle mellem disse. Afsnit 4 Afsnittet beskæftiger sig med analyse af den regnskabsmæssige behandling af igangværende arbejde for fremmed regning ud fra nogle konkrete eksempler. Analysen vil omhandle eksempler på indregning og måling af igangværende arbejde for fremmed regning samt præsentation i årsrapporten. Indregning og måling sker som led i analysen af effekten af valg af indregningsmetoden. Afsnit 5 Den beskrivende og analyserende del af opgaven danner grundlag for dette afsnit. Afsnittet består af en vurdering af fordele og ulemper ved indregning af de 2 metoder efter ÅRL. Dette gøres med henblik på, at afdække eventuelle risici og væsentlige problemstillinger. Afsnit 6 Afsnittet omhandler konklusionen på opgaven. Her vil blive fokuseret på den opnåede viden fra opgaven samt hvilke konsekvenser valget af indregningsmetode har. Side 7 af 61

1.3 Afgræsning Formålet med opgaven er, at belyse det opstillede hovedspørgsmål ved hjælp af de underliggende spørgsmål i de 3 niveauer; beskrivende, analyserende og vurderende. Opgaven tager udgangspunkt i Årsregnskabsloven af 2015 samt i IFRS 15. Begge lovgivninger begrænses til kun at omhandle området; Igangværende arbejde for fremmed regning. Dog vil der, hvor nødvendigt blive inddraget relevant teori uden for disse områder, til understøttelse af teori på området. Opgaven afgrænses fra, at omhandle den skattemæssige behandling af igangværende arbejde for fremmed regning. Dette betyder at der i opgaven ikke vil blive lavet en opgørelse af f.eks. udskudt skat, samt hvilken indvirkning denne kunne have haft på indregningen. Opgaven afgrænses ligeledes fra at omhandle igangværende arbejde for egen regning. Fokus for opgaven ligger udelukkende på igangværende arbejde for fremmed regning. Opgaven afgrænses til udelukkende at indeholde bestemmelserne for klasse B virksomheder. Der vil dog i opgaven blive benævnt lovgivning, ligeledes gældende for klasse C og D hvor dette findes relevant. Opgaven tager udgangspunkt i indregning efter Årsregnskabsloven, men de Internationale standarder vil blive anvendt som sammenligningsgrundlag, da disse udgør et fortolkningsbidrag til bestemmelserne i Årsregnskabsloven. 1.4 Metode Opgaven vil indeholde en beskrivende, en analyserende og vurderende gennemgang af de regnskabsmæssige principper for præsentation, indregning og måling af igangværende arbejde for fremmed regning efter Årsregnskabsloven og Internationale standarder. Det er opgavens hovedformål, på baggrund af elementerne i opgaven, at vurdere den mest hensigtsmæssige metode til værdiansættelse af igangværende arbejde for fremmed regning, samt hvilken lovgivning der sikrer regnskabslæser det mest retvisende billede. Opgaven vil tage udgangspunkt i gældende lovgivning, herunder Årsregnskabsloven og de Internationale standarder, hvor disse findes nødvendige at nævne, samt øvrige Side 8 af 61

supplerende standarder. Det lovmæssige grundlag indhentes primært fra Karnov Group og Retsinformation. Materialet til vurderingen af værdiansættelsesmodellerne, indhentes primært fra sekundære kilder, som Håndværkerrådet, Dansk byggeri, undervisningsbøger, internet, artikler mv. Alle materialer vurderes relevante for belysningen af problemstillingen. 1.5 Kildekritik Opgaven er hovedsageligt baseret på godkendte lovgivninger, både nationale og internationale. Disse vurderes, at være pålidelige og grundlag for den gennerelle tankegang indenfor værdiansættelse af igangværende arbejde for fremmed regning. Der kan som udgangspunkt ikke stilles spørgsmålstegn ved gældende lovgivning, da disse i antages at være indiskutabel. Lovgivningen underbygges af materiale fra erhvervsøkonomiske uddannelser, samt regnskabshåndbøger fra større anerkendte revisionsfirmaer. Materialer vurderes, at være relevante og pålidelige, dog vurderes det, at der skal tages hensyn til revisionsfirmaet og forfatterens egen fortolkning af lovgivningen. Der vil gennem opgaven forsøges, at undlade forfatternes egen fortolkning i opgaven, dog vil disse blive inddraget hvis de findes relevante. Øvrige sekundære kilder anvendes til underbygning af gældende lovgivning, især på områder hvor lovgivningen ikke klart defineres. Det er, for disse kilder, vigtigt at være kritisk, da disse ofte kan være subjektive og tilmed afspejle branchens eller forfatterens holdninger. 1.6 Forkortelser ÅRL Den gældende danske Årsregnskabslovgivning af 10. december 2015. IAS IFRS IFRIC Erhvervsstyrelsens notat De internationale regnskabsstandarder angivet med numre, som referer til standarden på det specifikke område. International Financial Reporting Standard. International Financial Reporting Interpretations Committee. Erhvervsstyrelsens notat om betingelser for anvendelse af Produktionsmetoden efter årsregnskabsloven. Side 9 af 61

Fondsrådet Fondsrådets opgaver var at kontrollere, at virksomheder overholder de gældende regnskabsregler. Pr. 1. januar 2013 er disse opgaver overgået til Det Finansielle Råd. 2. Grundlæggende lovregulering Afsnittet vil som det første omhandle en redegørelses af de 5 niveauer, som er de grundlæggende retningslinjer for hvordan en årsrapport skal udformes, således at denne opfylder det informative behov hos regnskabsbrugerne og danner det teoretiske fundament. Samtidig danner ÅRL 13 grundlag for den praktiske del af implementeringen. Herefter vil der blive redegjort for de grundlæggende krav til årsrapporten. Redegørelsen tager udgangspunkt i ÅRL, supplerende fortolkningsbidrag samt de Internationale standarder. 2.1 Grundlæggende krav til årsrapporten ifølge ÅRL 2.1.1 Årsregnskabslovens begrebsramme Virksomheder der aflægger årsrapport efter ÅRL er omfattet af nogle grundlæggende krav. Kravene kaldes også Begrebsrammen. Denne er de grundlæggende retningslinjer til hvordan årsrapporten skal udformes, således at den fremstår så informativ som muligt for regnskabsbrugeren (KPMG, 2015, s. 46). Begrebsrammen er opdelt i 5 niveauer, som skal sikre, at årsrapporten fremstår så informativ som muligt og samtidig afhjælpe at lovens målsætning om det retvisende billede i ÅRL kapital 13 opnås (Retsinformation.dk, 2013). ÅRL 11 s bestemmelse for et retvisende billede lyder således: Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.. (Retsinformation.dk, 2013) Der er nogle områder hvor ÅRL ikke har nogen bestemmelse og hvor årsrapporten i stedet skal aflægges inden for begrebsrammen. Et eksempel på dette kunne være, at Side 10 af 61

årsrapporten er aflagt efter ÅRL, men at aflæggelsen ikke vurderes at give et retvisende billede, jf. ÅRL 11, stk. 3. Kravet om det retvisende billede kaldes også generalklausulen. Generalklausulen opfyldes af begrebsrammen, hvor kvalitetskrav og regnskabsbrugerens informationsbehov danner de første 2 trin, hvilket også beskrives som værende regnskabsformålet (KPMG, 2015, s. 46). De 5 niveauer kan opdeles således: Niveau 1 + Niveau 2 = Rengskabsformålet Niveau 3 + Niveau 4 + Niveau 5 = Grundlæggende forudsætninger De 5 niveauer beskrives således: Niveau 1 regnskabsbrugeren Regnskabsbrugeren defineres som mange forskellige enheder. Disse enheder kan være privatpersoner, organisationer, virksomheder, offentlig myndighed mfl. Alle disse kan have økonomisk interesse i den pågældende virksomhed og derfor også i dennes årsrapport, jf. ÅRL 12, stk. 3 (Retsinformation.dk, 2013). Niveau 2 Kvalitetskrav Kvalitetskravene til årsrapporten er, jf. ÅRL 23, stk. 2, at årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med, at den for regnskabsbrugeren skal kunne underbygge økonomiske beslutninger. Der er ligeledes krav til at informationen i årsrapporten skal være pålidelig. For at kunne underbygge økonomiske beslutninger for regnskabsbrugeren, skal der oplyses om placering af egne ressourcer, ledelsens anvendelse af ressourcer samt fordeling af virksomhedens ressourcer, jf. ÅRL 12, stk. 2. Ved anvendelse skal forstås, at årsrapporten skal støtte regnskabsbrugeren i sin vurdering af, om virksomhedens ledelse forvalter virksomhedens ressourcer forsvarligt. Afsluttende er det et krav, at årsrapporten indeholder information om virksomhedens ressourcefordeling. Dette skal gøre regnskabsbrugeren i stand til, at vurdere størrelsen Side 11 af 61

af udbytte til ejerne og om der kan være eventuelle incitamenter og præstationsmålinger til at mistænke, at årsrapporten ikke giver et retvisende billede. Niveau 3 Definition af elementer Elementerne i årsrapportens resultatopgørelse og balance defineres i ÅRL s bilag 1 C. Elementerne er balanceorienteret, hvorefter indregning i resultatopgørelsen sker baseret på måling af balancens elementer. Til trods for at en post opfylder definitionen, er dette ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at der skal ske indregning. I IASB Framework, afsnit 83 (IASB) pointeres det, at det skal defineres som den pågældende post, såfremt der kan forventes at opstå fremtidig økonomisk fordel samt at denne kan måles pålideligt. Kravene om relevans og pålidelighed er indført i ÅRL 12. Er kravene ikke opfyldt kan posten fortsat defineres, hvis man herefter følger Framework afsnit 88 (IASB) og udarbejder supplerende oplysninger for at underbygge kravet om det retvisende billede. Niveau 4 Indregning og måling Indregning og måling ses ud fra lovens detailbestemmelser. Disse suppleres med regnskabsvejledningen for klasse B og C, og henføres til de internationale standarder. Det er derefter muligt at udlede hvordan indregningen af f.eks. et aktiv eller en forpligtelse sker og gør ligeledes regnskabsaflægger i stand til at vurdere og måle disse. Niveau 5 Klassifikation Klassifikationen er nedskrevet i ÅRL s detailbestemmelser. Dette betyder, at virksomheden skal klassificeres rigtigt i forhold til bestemmelserne om regnskabsklasse. De forskellige klasser indeholder forskellige lovkrav til årsrapportens indhold. Grundlæggende danner virksomhedens regnskabsklasse grundlag for kravene til aflæggelsen. 2.1.2 Grundlæggende forudsætninger De 5 niveauer leder frem til de, i ÅRL 13, grundlæggende forudsætninger (Retsinformation.dk, 2013), som fungerer som implementering af de 5 trin. Side 12 af 61

Bestemmelserne fungerer som rammebestemmelser og opfylder dermed de abstrakte krav, der er nedskrevet i ovenstående 12, samt i Generalklausulen 11. Der er i ÅRL 13 (Retsinformation.dk, 2013) oplistet en række forudsætninger for, at opfylde kravet om et retvisende billede (Retsinformation.dk, 2013, s. 210). Forudsætningerne er som følger (Retsinformation.dk, 2013, s. 209): Klarhed: Substans: Væsentlighed: Going concern: Neutralitet: Periodisering: Konsistens: Bruttoværdi: Formel kontinuitet: Reel kontinuitet: Årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde. Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold. Alle relevante forhold skal fremgå af årsrapporten, medmindre de er ubetydelige. Hvis flere ubetydelige forhold samlet er betydelig, så skal de dog indgå. Driften af en aktivitet formodes at fortsætte, medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling. Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse. Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling. Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold. Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden. Primo balancen for regnskabsåret skal svare til ultimo balancen for foregående regnskabsår. Regnskabsåret, opstilling, klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetoder og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed, må ikke ændres fra år til år. Det er kun i tilfælde af et mere retvisende billede, at en ændring må finde sted. Det væsentligste krav jf. ÅRL er altså tanken om det retvisende billede. Oplistede faktorer er med til at opnå og underbygge dette. Side 13 af 61

2.1.3 Fortolkningsbidrag Den danske ÅRL er i høj grad bygget på de Internationale standarder fra 2001-2004. Siden de Internationale standarder blev lavet og godkendt i 2005 er der sket væsentlige ændringer heri, hvilket kan besværliggøre hvad og hvordan disse kan anvendes som fortolkningsgrundlag til ÅRL. I stedet anbefales det, at der suppleres med regnskabsvejledningen for regnskabsklasse B og C. Erhvervsstyrelsen udsender jævnligt notater til hjælp med fortolkning af ÅRL. 2.1.4 Regnskabsvejledningen for regnskabsklasse B og C Årsregnskabsloven defineres som værende en rammelov, hvilket betyder at den dermed ikke regulerer alle specifikke forhold. Hvor ÅRL ikke dækker anvendes IFRS til fortolkning og samtidig anvendes regnskabsvejledningen for regnskabsklasse B og C. Regnskabsvejledningen er udgivet af Foreningen for Statsautoriserede revisorer (Foreningen for Statsautoriserede revisorer). Vejledningen er påtænkt som et opslagsværk til afdækning af regnskabsmæssige problemstillinger, som ikke umiddelbart kan udledes af ÅRL. Vedledningen skal være med til at sikre, at virksomheden aflægger en årsrapport af højeste kvalitet, men der er dog ikke noget krav om at følge denne vejledning. Før i tiden blev denne regnskabsvejledning anvendt i bredt omfang, men i 2013 har Foreningen for Statsautoriserede revisorer valgt at trække denne i bagrunden til fordel for den nu anvendt regnskabsvejledning for regnskabsklasse B og C (Deloitte, 2013). Regnskabsvejledningen har opstillet forskellene i ÅRL og regnskabsvejledningen. Efter ÅRL kan virksomheder i regnskabsklasse B undlade at måle igangværende arbejder til salgsværdi, men i stedet måle disse til kostpris. Altså er det, ifølge ÅRL, tilladt at anvende faktureringsmetoden som indregningsmetode. Ifølge regnskabsvejledningen, skal igangværende arbejder for fremmed regning måles til salgsværdi i henhold til Produktionsmetoden, hvilket er det samme i de internationale standarder. Derfor er der væsentlig forskel på ÅRL og IFRS bestemmelser for indregningen. Erhvervsstyrelsen har dog præciseret, at Produktionsmetoden efter årsregnskabslovens bestemmelser, alene kan anvendes, hvis kravene herfor i IAS 11 eller IAS 18 er opfyldt (Foreningen for Statsautorisrede revisorer). Side 14 af 61

2.2 Grundlæggende krav til årsrapporten ifølge IFRS 2.2.1 IFRS begrebsrammen IASB har udviklet en begrebsramme, som skal være med til at understøtte og udvikle de internationale regnskabsstandarder (Hansen & Larsen, 2013). Begrebsrammen er et værktøj til anvendelse og fortolkning af de internationale regnskabsstandarder, samt ved behandling af emner, som ikke er omfattet af en international regnskabsstandard (Price Waterhouse Coopers, 2016). I tilfælde hvor begrebsrammen er i uoverensstemmelse med en international standard, går kravene i standarden forud for begrebsrammen jf. punkt 3 i begrebsrammen (Thomson Reuters Professional A/S, 2009). Formålet med årsrapporten er, jf. begrebsrammen, at være et værktøj for interessenter til underbyggelse af økonomiske beslutninger, samt et værktøj til forvaltningskontrol af virksomhedens ledelse (Price Waterhouse Coopers, 2016). De mest grundlæggende principper i begrebsrammen er Periodiseringsprincippet og Going concern-princippet, jf. punkt 22 og 23 i begrebsrammen (Price Waterhouse Coopers, 2016). Periodiseringsprincippet omhandler indregning af transaktioner og begivenheder, når de finder sted og disse registreres og præsenteres i det regnskabsår disse omhandler. Going concern-princippet omhandler, at årsregnskabet udarbejdes under den forudsætning, at virksomheden er en going concern, altså at denne kan forsætte sin sædvanlige drift i nærmeste fremtid. Begrebsrammen opererer med to fundamentale, kvalitative egenskaber, som gør årsrapportens information nyttig for regnskabsbrugeren (Price Waterhouse Coopers, 2016). Relevans Pålidelighed Derudover nævner begrebsrammen fire kvalitative egenskaber, som skal forstærke årsrapportens nytteværdi for regnskabsbrugeren: Side 15 af 61

Sammenlignelighed Verificerbarhed Rettidighed Forståelighed De ovenstående 6 punkter skal sikre, at årsrapporten skaber en nytteværdi hos kunden og samtidig sikrer denne den nødvendige information til, at kunne betegnes som et værktøj til beslutning af økonomisk karakter. Begrebsrammen understreger, at uafhængige parter med samme informationsniveau skal kunne opnå enighed om årsrapportens indhold. Begrebsrammen anerkender dog, at en fuldstændig enighed ikke nødvendigvis kan opnås blandt de uafhængige parter. 2.2.2 IAS 1 I lighed med ÅRL 11-16 indeholder IAS 1 en beskrivelse af det retvisende billede af virksomhedens og eventuelt koncernens aktiver, forpligtelser, egenkapital, finansielle stilling, resultat og pengestrømme. IAS 1 regulerer, i sammen stil som ÅRL, udelukkende regnskabsopstillingen inklusiv noter således, at ledelsesberetningen ikke er omfattet af det retvisende billede (IASB, IAS 1, 2013). IAS 1 definerer et retvisende billede på følgende måde, jf. punkt 17: Overholdelse af alle relevante standarder Alle informationer præsenteres på en måde, som sikrer relevans, pålidelighed, sammenlignelighed og forståelighed. Yderligere oplysninger gives, når bestemmelserne i de internationale regnskabsstandarder ikke er tilstrækkelige til at sikre, at indtrufne begivenheder bliver hensigtsmæssigt beskrevet i årsrapporten. Oplysningerne skal bruges til, at underbygge regnskabsbrugerens forståelse af effekten, disse måtte have haft på virksomhedens aktiver, forpligtelser, egenkapital, finansielle stilling, resultat og pengestrømme. IAS 1 stiller desuden krav til at opfylde de grundlæggende regnskabsprincipper. Disse er hovedsageligt i lighed med ÅRL s principper, dog med enkelte afvigelser (IASB, IAS 1, 2013) Side 16 af 61

Ændring af regnskabsposters præsentation og klassifikation skal anføres og begrundes i anvendt regnskabspraksis, jf. punkt 29. Væsentlige regnskabsposter skal præsenteres særskilt i årsrapporten. Beløb vedrørende uvæsentlige poster kan sammendrages med poster af samme art eller funktion, jf. punkt 30. Alle væsentlige poster skal præsenteres separat i årsrapporten. Modregning af aktiver og passiver må kun ske, hvis det kræves eller tillades i en anden international regnskabsstandard, jf. punkt 30. 3. Den regnskabsmæssige behandling af igangværende arbejder for fremmed regning findes i ÅRL 26, 49 og 83 b samt i de internationale standarder IAS 11 og IFRIC 15. I forbindelse med igangværende arbejder for fremmed regning er det væsentlige for en virksomheds resultatindregning, hvordan dens salgskontrakter klassificeres. Der er væsentlig forskel på hvordan indtægten indregnes, afhængigt af om en salgskontrakt klassificeres som en entreprisekontrakt. Hvis en salgskontrakt klassificeres som en entreprisekontakt skal virksomheder der aflægger efter regnskabsklasse C og D og IFRS indregne indtægter, og dermed også avancen, i resultatopgørelsen i takt med produktionen af entreprisekontrakten. Hvis en salgskontrakt, derimod ikke klassificeres som en entreprisekontrakt, behandles de igangværende arbejder for fremmed regning som en varebeholdning. Indtægterne og ligeledes avancen, indregnes først ved overgang af alle væsentlige fordele og risici til kunden. Dette sker som oftest på leveringstidspunktet. kan udover entreprisekontrakter også være serviceopgaver for fremmed regning. Den væsentlige forskel på entreprisekontrakter og serviceopgaver er, at serviceydelser ofte leveres løbende og efter ÅRL skal indtægterne derfor altid indregnes løbende. Dog skal det bemærkes, at virksomheder, omfattet af ÅRL regnskabsklasse B, kan undlade at indregne indtægten løbende, med mindre ydelsen er leveret løbende. Det er altså den egentlige levering af produktet som er med til at afgøre klassificeringen og dermed også indregning. Undtagelsen har, i praksis, betydning for entreprisekontrakter, som ofte leveres ved færdiggørelsestidspunktet, Side 17 af 61

hvorimod f.eks. rengøringsydelser leveres løbende. En undtagelse til reglen, kunne f.eks. være konsulentopgaver, som udgør en samlet ydelse, f.eks. et softwareimplementeringsprojekt (Price Waterhouse Coopers, 2016). IASB har udsendt en ny standard om indregning af indtægter fra kontrakter med kunder, IFRS 15. Den nye standard erstatter IAS 11, IAS 18 og IFRIC 15. Standarden træder dog ført i kraft i 2018 (IASB). 3.1 Definition af entreprisekontrakter En entreprisekontakt kan være svær at kategorisere, men ifølge IAS 11, defineres en entreprisekontrakt således (IASB, IAS 11, 2013): En individuel forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres design, teknologi og funktion eller deres endelige formål eller anvendelse (Foreningen for Statsautorisrede revisorer). Definitionen af en individuelt forhandlet kontrakt vil sige, at standarden ikke kan anvendes på kontrakter omhandlende masseproducerede varer. Den generelle opfattelse er, at aktivet skal være kundetilpasset i en sådan grad, at det ikke kan defineres som en standardvare (Steffensen, 2008, s. 411). 3.1.1 Krav om individuel forhandling For kravet til entreprisekontrakter om individuel forhandling findes der flere fortolkningsbidrag fra forskellige interesseorganisationer. Disse vil blive gennemgået nedenfor med henblik på at belyse eventuelle forskelle. 3.1.1.1 Erhvervsstyrelsen I et notat fra Erhvervsstyrelsen omhandlende kontrol med børsnoterede selskabers regnskaber, bliver anvendelse af produktionsmetoden på byggerier mv. omtalt. I notatet slås det fast, at nogle kriterier skal være opfyldt for, at Produktionsmetoden kan anvendes til indregning og måling af igangværende arbejder for fremmed regning. I notatet er der særligt fokus på kravet om, at en kontrakt skal være individuelt forhandlet. Erhvervsstyrelsen tolker dette som, at et byggeri skal være tilpasset de enkelte kunders konkrete behov og individualiseret. Samtidig tolker Erhvervsstyrelsen, at kunden skal have mulighed for at påvirke byggeriets strukturelle elementer. Side 18 af 61

Erhvervsstyrelsens tolkning af anvendelse af Produktionsmetoden for entreprisekontrakter efter ÅRL er de samme som under IFRS/IAS (Erhvervsstyrelsen, 2008). 3.1.1.2 Regnskabsvejledningen I regnskabsvejledningen er oplistet forskelle mellem ÅRL og RVL. Jf. ÅRL kan virksomheden er i regnskabsklasse B undlade at måle igangværende arbejder for fremmed regning til salgsværdi og kan i stedet måle disse til kostpris, altså er det i praksis muligt at anvende Faktureringsmetoden, se figur 5.2. Modsat ÅRL tolker RVL lovgivningen således, at igangværende arbejder for fremmed regning skal måles til salgsværdi i henhold til Produktionsmetoden (Foreningen for Statsautorisrede revisorer). Regnskabsvejledningen tolker i store træk i lighed med internationale standarder. Faktureringsmetoden kan jf. ÅRL anvendes for virksomheder i regnskabsklasse B, men må ifølge Regnskabsvejledningen, kan ikke anvendes for regnskabsklasse B og C. Erhvervsstyrelsen har dog præciseret, at Produktionsmetoden efter ÅRL s bestemmelser alene kan anvendes, hvis kravene for IAS 11 eller IAS 18 er opfyldt (Foreningen for Statsautorisrede revisorer). 3.1.1.3 Internationale standarder De internationale standarder, herunder IAS 11 omhandler de internationale standarder for regnskabsmæssig behandling af entreprisekontrakter. Ifølge IAS 11 defineres en entreprisekontakt; En individuel forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres design, teknologi og funktion eller deres endelige formål eller anvendelse. (IASB, IAS 11, 2013) At entreprisekontrakten skal være individuelt forhandlet, indebærer at masseproducerede varer ikke anvendes under IAS 11. Den generelle opfattelse i standarden er, at aktivet skal være tilpasset til kunden i så tilstrækkelig grad, at denne ikke kan klassificeres som værende en standardvare (Steffensen, 2008, s. 411). Side 19 af 61

At være individuelt forhandler afklares ved hjælp af IFRIC 15, hvori denne præciserer at; Køber skal være i stand til at specificere de væsentlige stukturelle elementer forud for påbegyndelsen af opførslen, og/eller køber skal være berettiget til at foretage ændringer hertil (Steffensen, 2008, s. 411) Hvis køber kun i begrænset omfang har været med til at påvirke aktivet, omfattes dette i stedet af IAS 18, som omhandler indtægter. Jf. IAS 18 kan der ikke indregnes avance før varen er færdigproduceret og overdraget til køber. Den korrekte klassificering mellem IAS 11 og IAS 18 kan have væsentlig betydning for årsrapporten. En fejlagtig klassificering kan således påvirke årsrapportens retvisende billede og dermed i sidste ende også nytteværdien for dennes interessenter. IAS 18 benævner derimod, at hvis risikoen og kontrollen over aktivet overgår løbende til køber, kan indtægterne indregnes i takt med produktionen. Dette er ikke et krav, der stilles i IAS 11, således kun i IAS 18. 3.1.1.4 Fondsrådets afgørelse Et eksempel på ovenstående scenarie, hvor et aktiv bliver omfattet af IAS 18 i stedet for IAS 11, til trods for at aktivet som udgangspunkt lever op til beskrivelsen af en entreprisekontrakt, men som i sin natur alligevel ikke kan klassificeres således. Et kendt eksempel er konstruktionen af ejerlejligheder. Disse kan ikke kendetegnes som en entreprisekontrakt, til trods for at disse er en standardvare med kundespecifikke tilretninger. Her vil køberen ofte have indflydelse på indregning af lejligheden, men ikke nødvendigvis have indflydelse på alle lejlighederne. Ligeledes er køberen også afhængig af, om de øvrige lejligheder i komplekset bliver solgt. Dette modstrider den generelle karakteristik for en entreprisekontrakt, som siger at aktivet kan opføres uafhængigt af andre aktiver. Da opførelsen af ejerlejligheden ikke er uafhængig og at køberen ikke er i stand til at have indflydelse på de væsentlige elementer i konstruktionen, betyder at opførslen af en ejerlejlighed eksempelvis ikke kan klassificeres som en entreprisekontrakt. Den altovervejende konsekvens af denne manglende klassifikation er, at kontrakten skal Side 20 af 61

behandles som et almindeligt salg, som indregnes når leveringen og risikoen for aktivet overgår til køber, hvilket i en lejligheds tilfælde er når denne overdrages (Steffensen, 2008, s. 414). Afgørelsen om, at opførelsen af ejerlejligheder ikke er omfattet af IAS 11 og dermed ikke kan klassificeres som en entreprisekontakt, bryder med den tidligere opfattelse. Tidligere var den danske fortolkning, at det var tilstrækkeligt hvis der var tale om et køb af et bestemt aktiv, hvor fremstillingen af aktivet løb over en længere periode. Denne opfattelse var ganske enkelt for bred i forhold til de internationale standarder og tolkningen heraf, hvor kravet til individuelt forhandlet er større (Retsinformation.dk, 2013, s. 660). Fondsrådet er af den opfattelse at IFRS og IFRIC 15 ikke har været tydelig nok i deres definition af individuelt forhandlet. IFRIC afklarer, hvornår opførslen af en ejendom skal indregnes efter Produktionsmetoden. Fondsrådet opstiller følgende punkt til at belyse definitionen; - Køber skal have afgørende indflydelse på byggeriets udformning, design, valg af materialer, indretning og så videre. - Køber har ret til at ændre i de oprindelige planer for byggeriet. - Køber har ret til at indstille byggeriet. - Køber har ret til at lade en anden entreprenør færdiggøre byggeriet Afgørelser fra Fondsrådet har dannet grundlag for, at virksomheder ofte ikke kan anvende IAS 11 til indregning. 3.2 Regnskabsmæssig behandling efter ÅRL ÅRL indeholder ikke en egentlig definition på igangværende arbejder for fremmed regning. ÅRL 49 foreskriver, at indtægter skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Derimod indeholder bilagene i ÅRL en definition af Produktionsmetoden. Denne anvendes i praksis på igangværende arbejder. Produktionsmetoden er en indtægtsmetode, ifølge hvilken indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at arbejdet bliver udført. Når Produktionsmetoden anvendes, måles det igangværende arbejde i balancen til den opgjorte salgsværdi af den udførte del af arbejdet. Side 21 af 61

Salgsværdien for et igangværende arbejde udgør den forholdsmæssige andel af den kontraktfastsatte pris henholdsvis kalkulerede salgspris, der er indtjent for den på balancedagen udførte andel af det samlede entreprisearbejde (Price Waterhouse Coopers, 2016, s. 371). Figur 3.1 - egen tilvirkning med inspiration fra Ernst & Young s. 444 karakteriseres ofte som værende langvarige entreprisekontrakter, der strækker sig over flere regnskabsperioder. I realiteten er der dog ingen krav om at kontrakten skal være langvarig. Som hovedregel er ejendomsretten på igangværende arbejder for fremmed regning købers. Dette er enten fordi anlægget opføres på købers ejendom, eller fordi køber har betinget sig ejendomsretten til det udførte arbejde i entreprisekontrakten. Det er dog ikke et krav, at ejendomsretten overgår til køber for, at en kontrakt kan kategoriseres som en entreprisekontrakt. Entreprisekontrakter kan enten være fastpriskontrakter eller kontrakter, hvor entreprenøren modtager godtgørelse for medgående omkostninger (kostprisen) med tillæg af et fast honorar eller procentvis avance (kostpris-plus-kontrakter) (Price Waterhouse Coopers, 2016). 3.2.1 Indregning og måling Der er væsentlig forskel på hvordan virksomhederne i de forskellige regnskabsklasser, efter ÅRL skal indregne igangværende arbejder for fremmed regning. Virksomheder i Side 22 af 61

regnskabsklasse B kan frivilligt vælge, at indregne indtægter fra entreprisekontrakter efter Produktionsmetoden. Det grundlæggende krav om det retvisende billede skal dog fortsat være opfyldt. Der vil derfor være virksomheder i regnskabsklasse B, som er påtvunget at indregne efter Produktionsmetoden for, at opfylde kravet om det retvisende billede. Dette kan f.eks. være håndværkervirksomheder, hvor størstedelen af virksomhedens omsætning består af større projekter. Hvis en regnskabsklasse B virksomhed vælger, at overgå fra Faktureringsmetoden til Produktionsmetoden er der tale om en ændring af anvendt regnskabspraksis. Ved overgang fra regnskabsklasse B til C er det muligt for virksomheden kun, at indregne nye entreprisekontrakter indgået i indeværende regnskabsår efter Produktionsmetoden, således at allerede eksisterende kontrakter fra tidligere regnskabsår fortsat indregnes efter Faktureringsmetoden, også selvom disse måtte strække sig over mere end 2 regnskabsår. Desuden kan virksomheder i regnskabsklasse B undlade, at indregne indirekte produktionsomkostninger på igangværende for fremmed regning. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal, uden undtagelse, indregne indtægter fra igangværende arbejder for fremmed regning i takt med at arbejdet udføres ved anvendelse af Produktionsmetoden. ÅRL skal fortolkes i overensstemmelse ned IAS 11 samt med den nye IFRIC 15. Det er netop disse 2 standarder der sætter rammerne for, hvilke kontrakter der skal behandles efter reglerne om entreprisekontrakter. Dette er bekræftet af Erhvervsstyrelsen i et notat om anvendelse af Produktionsmetoden (Erhvervsstyrelsen, 2008). Regnskabsklasse Regnskabsklasse Regnskabsklasse B C D Faktureringsmetoden Ja Nej Nej Produktionsmetoden Ja Krav Krav Figur 3.2 Anvendelse af indregningsmetode efter ÅRL(egen tilvirkning) Side 23 af 61

Produktionsmetoden indebærer at indtægterne på igangværende arbejder for fremmed regning indregnes i takt med at arbejdet udføres. Det udførte arbejde opgøres med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden på statusdagen for indeværende regnskabsår. Ved anvendelse af Produktionsmetoden anses igangværende arbejder for fremmed regning som værende et tilgodehavende. Dette understøtter dermed udgangspunktet om, at regnskabsposten skal måles til salgsværdi. Vælger en virksomhed i regnskabsklasse B at undlade at benytte sig af Produktionsmetoden, må avancen for entrepriseopgaven først indregnes når kriterierne for indregning af varesalg er opfyldt. 3.2.1.1 Faktureringsmetoden Hvis virksomheden anvender Faktureringsmetoden til indregning af indtægter medfører dette, at indtægter modregnet tilhørende omkostninger samt avance skal resultatføres på det tidspunkt hvor entreprisekontrakten leveres til kunden. Denne metode gælder som tidligere nævnt kun for regnskabsklasse B virksomheder. Ved Faktureringsmetoden er betingelserne for registrering af indtægt som hovedregel altid opfyldt, da faktureringen sker når varen er leveret. Ved brug af Faktureringsmetoden måles igangværende arbejder for fremmed regning til kostpris, som et tilgodehavende i balancen. En af ulemperne ved Faktureringsmetoden er, at det kan være svært at måle udviklingen i virksomheden baseret på resultatopgørelsen, idet at indtjeningen ikke indregnes løbende. Hvis en virksomhed udfører mange entrepriseopgaver, kan resultatet i året hvor indregningen undlades være utilfredsstillende, hvorimod det i indregningsåret kan være meget tilfredsstillende. Dette kan i praksis være misvisende og stille spørgsmålstegn ved, om virksomheden har opfyldt kravet om det retvisende billede. 3.2.1.2 Produktionsmetoden Hvis virksomheden anvender Produktionsmetoden til indregning af indtægter fra entreprisekontrakter indregnes en del af kontraktens værdi i resultatopgørelsen. Indregningen af værdien er baseret på baggrund af kontraktens færdiggørelsesgrad. Denne vil blive behandlet i senere afsnit. ÅRL definerer Produktionsmetoden som følgende; Side 24 af 61

Produktionsmetoden er en indtægtsmetode, ifølge hvilken indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at arbejdet bliver udført. Når Produktionsmetoden anvendes, måles det igangværende arbejde i balancen til den opgjorte salgsværdi af den udførte del af arbejdet. Salgsværdien for et igangværende arbejde udgør den forholdsmæssige andel af den kontraktfastsatte pris henholdsvis kalkulerede salgspris, der er indtjent for den på balancedagen udførte andel af det samlede entreprisearbejde (Retsinformation.dk, 2013, s. Bilag 1D). Produktionsmetoden er med til at sikre, at indregningen af indtægten sker i det relevante regnskabsår uanset om betalingen først foreligger ved endelig afslutning af projektet. Produktionsmetoden sikrer dermed, at indtægter fra det udførte igangværende arbejder for fremmed regning sker i takt med at disse indtjenes, modsat Faktureringsmetoden. indregnes i balancen som et tilgodehavende til salgsværdi. Som tidligere nævnt fastsættes salgsværdien med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden. I modsætning til Faktureringsmetoden sikrer dette optimal nytteværdi for regnskabsbruger, da virksomhedens resultatopgørelse og balance påvirkes i en sådan grad, at den viser udviklingen i projektet og indtægten heraf. Dette medfører ej heller de store udsving i omsætningen, som nævnt i punkt 5.2.1.1. 3.2.1.3 Kriterier for anvendelse af Produktionsmetoden I et notat fra Erhvervsstyrelsen, omhandlende betingelserne for virksomheder i regnskabsklasse B for anvendelse af Produktionsmetoden til indregning af igangværende arbejder for fremmed regning, fremgår det at indregningen efter denne metode nu er tilladt. Dette var ikke tidligere tilladt for virksomheder i regnskabsklasse B. I notatet fra Erhvervsstyrelsen fremgår det, at metoden er basseret på en bred og principiel tilgang til målingen. Det er muligt for virksomheder at anvende Produktionsmetoden så længe dette giver et mere retvisende billede end ved Faktureringsmetoden eller hvis denne ligger inden for rammerne i IAS 11. Side 25 af 61

I bemærkningen fra Erhvervsstyrelsen står følgende: Virksomhedens ledelse skal vælge den indtægtsmetode, som bedst giver et retvisende billede. Det betyder, at virksomheden normalt vil skulle benytte Produktionsmetoden, hvis virksomheden deltager i entrepriseopgaver eller på anden måde producerer til ordre. Metoden kan dog alene benyttes for de opgaver, der opfylder betingelserne i Regnskabsvejledning 6 og IAS 11 om entreprisekontrakter (Erhvervsstyrelsen, 2008). I notatet fra Erhvervsstyrelsen fremgår det, at det er styrelsens forventning at bestemmelsen suppleres af andre fortolkningsbidrag. Notatet henviser især til regnskabsvejledning 6 samt IAS 11. Regnskabsvejledning 6 er efter notatet blevet erstattet af Regnskabsvejledning for regnskabsklasse B og C, men anvendes dog fortsat som supplement til fortolkningen af ÅRL (Erhvervsstyrelsen, 2008). Notatet understreger, at Produktionsmetoden udelukke kan anvendes på entreprisekontrakter, der er konstrueret ud fra en individuel forhandling og hvor kunden har haft betydelig indflydelse på den grundlæggende konstruktion. IAS 11 forskriver, at Produktionsmetoden udelukkende kan anvendes når følgende betingelser er opfyldt (IASB, IAS 11, 2013): - Størrelsen af den samlede indtægt fra kontrakten kan opgøres pålideligt. - Det er sandsynligt, at indtægterne vil resultere i en indbetaling fra kunden. - Færdiggørelsesgraden for den enkelte ydelse kan opgøres pålideligt. - De tilhørende omkostninger forbundet med det udførte arbejde afholdt til dato og til at afslutte arbejdet kan måles pålideligt. Begge sæt af lovgivning slår derfor tydeligt fast, hvornår Produktionsmetoden kan anvendes. 3.2.1.4 Omkostninger forbundet med igangværende arbejder for fremmed regning I forbindelse med opgørelse af omkostninger forbundet med igangværende arbejder for fremmed regning, opdeles omkostningerne i 2 forskellige kategorier; direkte- og indirekte omkostninger. Side 26 af 61

Direkte omkostninger Direkte omkostninger, er omkostninger der direkte kan henføres til den enkelte entreprisekontrakt. Som eksempler på direkte omkostninger kan nævnes, materialer, løn, projektforsikringer, samt afskrivninger på udstyr der direkte er anvendt til den specifikke entreprisekontrakt. Usædvanlige omkostninger, som er opstået i forbindelse med entreprisekontrakten må ikke medtages som en omkostning i forbindelse med entreprisen. Disse skal i stedet medtages som en driftsomkostning i regnskabet. (Retsinformation.dk, 2013, s. 423). Indirekte omkostninger Indirekte omkostninger, er de omkostninger som vedrører selve aktiviteten i entreprisen, men som ikke direkte kan tilskrives entreprisen. Dette handler i høj grad om allokeret løn, husleje, forsikringer mv., som alle indirekte kan tilskrives entreprisekontrakten, men vedrører virksomheden generelt. Omkostningerne allokeres ud på de enkelte entrepriser ved hjælp af relevante overheads. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal indregne de indirekte omkostninger i kostprisen, jf. ÅRL 82. Indregning af indirekte omkostninger er frivillig i regnskabsklasse B (Retsinformation.dk, 2013, s. 423). Kostprisen anvendes som udgangspunkt for værdiansættelsen og skal derfor ikke vises sådan i balancen, som i stedet viser den regulerede værdi, hvilket vil sige fradrag for af- og nedskrivninger samt tillæg af eventuelle opskrivninger. Kostprisen er jf. ÅRL 40 grundlaget for målingen af omkostningen. Andre omkostninger Andre omkostninger indebærer omkostninger, som ikke er direkte forbundet med entreprisekontrakten, men som fortsat kan viderefaktureres til kunden. 3.2.1.5 Skøn Det er muligt for en virksomhed at foretage et pålideligt skøn på en entreprisekontrakt, hvor følgende er fastsat: - Partnernes rettigheder i forbindelse med aktivet - Vederlaget som skal udveksles mellem parterne Side 27 af 61