Indholdsfortegnelse: Kære nye elev side 3 Velkommen til Paderup Gymnasuim side 4 Introduktion side 5



Relaterede dokumenter
På Hvidovre Gymnasium & HF har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste.

Studie- og ordensregler Faaborg Gymnasium

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil

Allan Friis Clausen rektor

PADERUP GYMNASIUM FRA A-Å

Studie- og ordensregler på Hvidovre Gymnasium & HF

Velkommen til Paderup Gymnasium

Studie- og ordensreglement for Høng Gymnasium og HF

Velkommen til Paderup Gymnasium

Rungsted Gymnasiums studie- og ordensregler.

Studie- og ordensregler for Nærum Gymnasium. August 2011

PADERUP GYMNASIUM FRA A-Å

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, H j ø r r i n g. T l f : ( )

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler

Studieregler. Vi forudsætter derfor, at du arbejder med lyst og viser god vilje til at følge undervisningen.

STUDIE- OG ORDENSREGLER Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Studie- og ordensregler på Roskilde Gymnasium. Ordensregler

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium

Rungsted Gymnasiums studie- og ordensregler.

SVENDBORG GYMNASIUM & HF

Studie- og ordensregler på Viby Gymnasium

Orientering til forældrene Velkommen til Gribskov Gymnasium!

STUDIE- OG ORDENSREGLER EUD & EUX HADERSLEV HANDELSSKOLE

Rosborg Gymnasium og HF

STUDIE- OG ORDENSREGLER Ingrid Jespersens Gymnasieskole

EUD & EUX Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler på handelsgymnasiet

Fastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium

Velkommen til Paderup Gymnasium

Studie- og ordensregler for Kolding Gymnasium Gældende fra den 13. august 2012

Studie- og ordensreglement HTX Køge gældende fra 1/1-2014

Studie- og ordensregler på Rungsted Gymnasium. Studie- og ordensregler på Rungsted Gymnasium. At man bidrager til et fælles godt miljø blandt eleverne

Studie- og ordensregler på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus

3 årig STX uddannelse

Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse

Studie- og ordensregler på Handelsgymnasiet Ribe

Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse

Studie- og ordensregler for elever

Studie- og ordensregler for HTX

Studie- og ordensregler ved. Århus Akademi

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

2 årig HF uddannelse STUDIEVEJLEDERNE Efterår 2009

Velkommen til skoleåret 2013/2014

Rosborg Gymnasium & HF

Studie- og ordensregler for Gammel Hellerup Gymnasium 2018

Studie- og ordensreglement for Næstved Tekniske Gymnasium på EUC Sjælland. Udgangspunkt:

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler (trykt i Elevhåndbogen 2008, side 19-24))

Studie- og ordensreglement for Næstved Tekniske Gymnasium på EUC Sjælland.

Rosborg Gymnasium & HF

Studieregler på Allerød Gymnasium

HG/EUD/EUX-uddannelserne Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler for overbygningen på Rudolf Steiner-Skolen i Odense herunder Steiner-HF

Studie- og ordensregler på Viby Gymnasium

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensreglement for Campus Vejle

Studie- og ordensregler for Kolding Gymnasium Gældende fra den 9. august 2017

STUDIE- OG ORDENSREGLER

Studie- og ordensregler for Akademisk Studenterkursus

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

Alle elever orienteres om studie- og ordensreglerne i forbindelse med introduktionen i 1.g/1.hf.

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Studie- og ordensregler for Akademisk Studenterkursus

hhx-uddannelsen Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler ved Middelfart Gymnasium og HF-Kursus (august 2007)

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Studie- og ordensregler for Aalborg City Gymnasium

IBC Handelsgymnasiet. Studie- og ordensregler. HHX Fredericia Middelfart

STUDIE- OG ORDENSREGLER

Studie- og ordensregler for Kolding Gymnasium

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder

Studie og ordensregler Svendborg Gymnasium & HF

Velkommen og introduktion til nye elever og forældre 1Gt. Teamleder: Nina Tutorer: Aleksander og Emil

Campus Bornholms studie- og ordensregler

Studieregler. A) Snyd. B) Fravær. Studie- og ordensregler i HandelsGymnasiet - HHX

aalborg katedralskole uddannelsestilbud

Studie- og ordensregler for Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Studie- og ordensregler på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus

Studie- og ordensregler i kort form

Ta en 2-årig HF og kom videre

IBC Handelsgymnasiet Kolding

STØVRING GYMNASIUM. Studieretningsønske 2017

Katedralskolen: stx og hf

IBC Handelsgymnasiet Kolding

SCT. KNUDS GYMNASIUM I GYMNASIET ER DER MØDEPLIGT - OM HÅNDTERING AF FRAVÆR OG SKRIFTLIGE FORSØMMELSER

STUDENTEREKSAMEN. for unge med. autisme

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Regler for elevernes aktive deltagelse i undervisningen

Studie- og ordensregler ved Middelfart Gymnasium og HF-Kursus (juni 2012)

STUDIE- OG ORDENSREGLER

Falstersvej 3-5, Lindevangs Allé F

Til kommende elever 2013

Vordingborg Gymnasium & HF

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1Gw

Vi forventer, at alle respekterer skolens værdier, det demokratiske fundament og de beslutninger vi træffer på skolemøderne.

Velkommen på Århus Akademi

Campus Bornholms studie- og ordensregler

2 T 2 F AT1 (1.g): "Kroppen" 6 L 6 T AT1 (1.g): "Kroppen"

Transkript:

Årsskrift 2012

Indholdsfortegnelse: Dette hæfte giver dig en introduktion til gymnasieverdenen og til Paderup Gymnasium. Vi håber, du vil benytte hæftet som en håndbog. Det rummer mange praktiske oplysninger, så tag det med i skole den første tid. Og husk at vise hæftet til dine forældre! Kære nye elev side 3 Velkommen til Paderup Gymnasuim side 4 Introduktion side 5 Paderup fra A til Å Administration side 6 Adresseændring side 6 Alkohol og Rusmidler side 6 AT Almen Studieforberedelse side 6 Bestyrelse side 7 Befordringsgodtgørelse side 8 Biblioteket side 8 Busser, Rutebiler og Tog side 8 Bøger og Bogdepot side 8 Cykel- og knallertparkering side 8 Elevindflydelse i skolens struktur side 9 Elevindflydelse i undervisningen side 9 Elevteam side 9 Ferieplan side 10 Forsikringer side 11 Forældremøder side 11 Forårskoncert side 11 Filmfestival side 11 Fritagelse for Idræt side 11 Fritagelse for undervisning i øvrigt side 12 Frivillig billedkunst side 12 Frivillig idræt side 12 Frivillig musik side 12 Fællestimer side 12 Glemte sager side 12 IT side 13 IT til eksamen side 13 Kantine side 14 Karaktergivning side 14 Klassebetegnelse side 14 Kopiering side 14 Lektionstider side 15 Lærerforsamling side 15 Læsepædagog side 15 Morgensamling side 15 Mødepligt side 15 Opslagstavler side 16 Ordensregler side 16 Pedel side 16 Pædagogisk råd side 16 Rejser side 16 Rektor side 17 Rygning side 17 Skema side 17 Skemaændringer side 17 Studieværksted side 18 Studie- og Ordensregler side 19 Studiekort side 26 Studievejledning side 26 SU Statens Udd.s. side 26 Sygeundervisning side 26 Team side 27 Translokation side 27 Udmeldelse side 27 Udvalg på skolen side 28 Årsprøver side 28 Grundplan over skolen side 32 Lærerne på Paderup Gymnasium side 34 Skolens øvrige personale side 36 Hjemmeside side 37 Find vej side 38

Kære nye elev Velkommen til Paderup Gymnasium! Vi har glædet os meget til at tage imod dig. Du kan i denne introduktion se en del praktiske oplysninger om dit nye gymnasium. Du kan på vores hjemmeside se mere af, hvad Paderup Gymnasium har at byde på, og hvad du altså kan se frem til. Hvis du eller dine forældre har spørgsmål, er I altid velkomne til at henvende jer til skolens kontor eller til mig. I kan finde telefonnumre og mail-adresser på skolens hjemmeside. På Paderup Gymnasium tilbyder vi undervisning og ekspertise på højeste niveau indenfor alle fire hovedområder: naturvidenskab, humaniora (sprog og kultur), samfundsvidenskab og kreative og kunstneriske fag. Du vil således få rig lejlighed til at prøve dig selv af både fagligt, kreativt og socialt. Du vil opleve sammenhæng mellem fagene, og du vil få et indblik i de forskellige fags indhold. Det sociale er et vigtig element i det almene gymnasium, da undervisningen og skolens dagligdag i øvrigt foregår i et fællesskab. At deltage i fællesskabet kræver en aktiv indsats både indenfor og udenfor undervisningen i et samspil mellem lærere og elever. Du vil undervejs i din gymnasietid komme til at opleve mange forskellige undervisnings- og arbejdsformer, og du vil få undervisning med brug af moderne elektroniske tavler. Efter en indkøringsperiode vil projektarbejdsformen blive hyppigt anvendt under kyndig vejledning af lærere, der sikrer, at den faglige indlæring fortsat er i top. Kort sagt vil du på Paderup Gymnasium få den bedst tænkelige almene ungdomsuddannelse, som åbner flest mulige døre til videregående uddannelser bagefter, også til dem på de højeste niveauer. God sommerferie og på gensyn onsdag d. 8. august 2012. Peter Winther 3 Konst. Rektor

Velkommen til Paderup Gymnasium Paderup Gymnasium blev opført i 1980, hvilket tydeligt kan ses på de festlige dekorationer, som blev lavet af gymnasiets første elever. De farverige elevkreationer giver skolen en vis charme. De viser desuden, hvordan skolen fra begyndelsen har værdsat elevindflydelse. Dette eksisterer i højeste grad i dag, hvor elever sidder i alle skolens vigtige udvalg og i skolebestyrelsen, hvilket giver os elever indflydelse på vores hverdag og undervisning. Elevdemokratiet ses også i forbindelse med elevrådet,hvori alle klasser er repræsenteret. Hvis man ikke lige er til elevråd, er der mange andre ting at engagere sig i uden for skolearbejdet, f.eks. festudvalget eller fredagscafé-komiteen, der arrangerer henholdsvis elevfester og fredags-caféer uden for skoletiden. Udover disse aktiviteter er der mulighed for frivillig drama, musik, billedkunst og idræt, der giver mulighed for at repræsentere skolen i større, landsdækkende sportsstævner. Der er også mulighed for at være en del af skolens store årlige skoleforestilling, der opføres i professionelle omgivelser. På Paderup Gymnasium tænkes den sociale dimension med ind i undervisningen, hvilket resulterer i fællestimer, forelæsninger, projektopgaver, tværfaglige forløb og ikke mindst studieturen til udlandet i 2.g. et stort auditorium. Der er også lavet helt nye naturfags- og mediefagslokaler i 2011. Paderup Gymnasium er et moderne gymnasium, hvor der er en uhøjtidelig omgangstone mellem elever, lærere og ledelse, og man vil kunne møde lærerne udenfor skoletiden til elevfester, fredagscaféer eller sport, hvor eleverne konkurrerer mod lærerne. Dette gavner det store fællesskab, man som elev på Paderup Gymnasium hurtigt bliver en del af. Som elever på Paderup Gymnasium opfatter vi gymnasiet som vores gymnasium netop på grund af det herskende elevdemokrati og det sociale liv. Dette er faktorer, der bevirker, at man engang forlader skolen med meget mere end en studentereksamen. Vi håber, du vil give dig selv den ekstra oplevelse, når du skal vælge din ungdomsuddannelse. Hos os er du velkommen. Anne-Line Havshøi, 2a og Matilde Kallehauge, 3b Elevrådsformænd. 2011/12. 4 Selvom gymnasiet er lidt over 30 år gammelt, betyder det ikke, at faciliteterne er ligeså gamle. For eksempel har hvert klasselokale elektroniske tavler. Desuden er der opført en helt ny fløj indeholdende nye musiklokaler, et fitnessrum og

Introduktion Du skal starte på gymnasiet onsdag den 8. august kl. 9.00. Vi mødes i kantinen (det er lige inden for hovedindgangen), og der vil du få en kort velkomst, inden Elevrådet overtager modtagelsen af dig og dine nye klassekammerater. Den første tid vil gå med introduktion til både faglige og praktiske områder. Du skal præsenteres for rektor og studievejleder og møde dine nye lærere. Du skal fotograferes, introduceres til biblioteket og have udleveret et password til din personlige mailboks. Men først og fremmest skal du og dine klassekammerater lære hinanden at kende. Én af måderne er en klassetur med overnatning, så undgå at træffe andre aftaler for de første uger, indtil du har fået dit program og dit skema. Der kan være små forskelle i det program, som klasserne får udleveret. Det er nemlig klassens egne lærere, der planlægger introduktionen, sådan at den kommer til at fungere som en god start både på undervisningen samt skolens faglige og sociale liv. Alle klassers skema ligger på Lectio: www.lectio.dk/lectio/253/default.aspx Vi har 14-dages skema, hvilket betyder, at der er forskel på skemaet i lige og i ulige uger. Dette bliver også forklaret, når vi mødes efter sommerferien. 5

Paderup fra A til Å ADMINISTRATION Skolens kontor er åbent alle dage fra kl. 8.00 til kl. 15.00. Rektor er skolens administrative og pædagogiske leder. Foruden rektor udføres det daglige arbejde i administrationen af vicerektor Peter Winther (PW) og pædagogiske ledere Flemming Kurdahl (FK) og Helle Boelskifte Andersen (HA) samt sekretærerne Hanne Reno Ernstsen (HE), Bitten Munk (Mu) og økonomifuldmægtig Thomas Arnkjær (TA). ADRESSEÆNDRING Husk at informere kontoret, hvis du skifter adresse, telefonnummer eller lign. ALKOHOL & RUSMIDLER Der må ikke nydes nogen form for alkohol på skolen. Undtagelse er elevfester og fredagscafé, hvor der gives tilladelse til at nyde øl og vin. Andre rusmidler er strengt forbudt på skolen. Såvel salg som indtagelse vil give anledning til bortvisning - se studie- og ordensregler, samt rusmiddelpolitikken. AT ALMEN STUDIEFORBEREDELSE Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af gymnasiets tre faglige hovedområder: Naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. I almen studieforberedelse arbejdes der med betydningsfulde natur- og kulturfænomener, almenmenneskelige spørgsmål, vigtige problemstillinger og centrale forestillinger fra fortid og nutid med anvendelse af teorier og metoder fra alle områder. Prøven i almen studieforberedelse er anderledes end de fleste afsluttende prøver, du har kendt hidtil. 6 Der er tre elementer i den afsluttende prøve: synopsis, der er et skriftligt oplæg (til mundtlig prøve) mundtlig fremlæggelse med udgangspunkt i synopsen dialog

Bestyrelsen Medlemmer af skolens bestyrelse er: Karsten Pedersen Højvangen 35 Assentoft 8960 Randers SØ Roger Buch Humlehaven 6 8920 Randers NV Marianne Carøe Elektravej 6 8960 Randers SØ René Skjøde Andersen Oust Møllevej 56 8920 Randers NV 2 elevrepræsentanter Vælges årligt efter skolestart Paderup Gymnasium Peter Winther Konst. rektor Paderup Gymnasium Hanne Reno Ernstsen (sekretær, medarbejderrepræsentant) Paderup Gymnasium Konst. rektor Peter Winther (PW) er referent. Kasper Fuhr Christensen Ægirsvej 53, st. th. 8920 Randers NV Per Henriksen (lærer, medarbejderrepræsentant) Paderup Gymnasium 7

Paderup fra A til Å BEFORDRINGSGODTGØRELSE Skal søges via www.uddannelseskort.dk/mituddannelseskort/login.html BIBLIOTEKET Skolens bibliotek er åbent fra kl. 8.00 til kl. 16.00. Jens Erik Andersen (JA) står for driften af biblioteket. BUSSER, RUTEBILER & TOG I skolens forhal findes en elektronisk tavle, som viser alle afgangstidspunkter for den offentlige trafik i nærheden af skolen. Randers Bybusser har en direkte rute fra rutebilstationen til Paderup Boulevard. Rutebiler, der kommer fra Djursland, kører i et vist omfang via Paderup Boulevard. Da ikke alle busser kører til gymnasiet, vil det for nogle elever være nødvendigt at stige om i Assentoft. Alle andre, der kommer til Randers med bus eller tog, må skifte til en regionalrute til skolen. BØGER & BOGDEPOT Lærebøger stilles som udgangspunkt gratis til rådighed for eleverne og udlånes på følgende betingelser: Du er selv økonomisk ansvarlig for de lånte bøger. Hvis en bog bortkommer, skal du erstatte den - uanset årsagen. Du må ikke skrive notater eller tilføjelser i skolens bøger. Ved udlevering af bøger bedes du kontrollere for eventuelle mangler i bøgerne. Nogle bøger beholder du til faget er afsluttet, mens andre skal afleveres undervejs, når læreren beder om det. 8 Melder du dig i årets løb ud af skolen, skal bøgerne straks afleveres. Spørg Bitten Munk på kontoret, hvis du har brug for hjælp.

CYKEL- & KNALLERTPARKERING Brug stativerne i cykelskuret. Motorcykler henvises til parkeringspladsen. ELEVINDFLYDELSE I SKOLENS STRUKTUR Elevrådet Eleverne sammensætter et elevråd med repræsentanter fra alle skolens klasser. Elevrådet er elevernes officielle repræsentation over for rektor, pædagogisk råd og andre instanser inden for skolen og over for offentligheden og andre gymnasiers elevråd og -foreninger. Elevrådet har stor indflydelse på det daglige liv, f.eks. når der skal tages beslutninger i skolens udvalg: Udvalg Via Elevrådet eller gennem valg udpeges elevrepræsentanter til skolens forskellige udvalg, hvor de sammen med repræsentanter for skolens lærere og ledelse træffer en række vigtige afgørelser om skolens liv - se under Udvalg på skolen. Skolens bestyrelse Elevrådet vælger 2 elevrepræsentanter til skolens bestyrelse - se nærmere under Bestyrelse. ELEVTEAM Et elevteam består af 3 af klassens elever, som holder jævnlige møder med klassens lærerteam for at arbejde for et godt undervisningsmiljø i klassen. 9

Ferieplan for skoleåret 2012/13 Efterårsferie: Mandag den 15. oktober til fredag den19. oktober Operation Dagsværk Onsdag den 7. november Juleferie: Mandag den 24. december til fredag den 4. januar Vinterferie: Mandag den 11. februar til fredag den 15. februar Påskeferie: Mandag den 25. marts til mandag den 1. april St. Bededag: Fredag den 26. april Kr. Himmelfartsdag: Torsdag den 9. maj til fredag den 10. maj 2. Pinsedag: Mandag den 20. maj Sommerferie: Mandag den 1. juli til? - afhængig af ferieplanen for 2013/2014 Alle nævnte dage er inklusive! 10

FORSIKRINGER Skolen har i nogle tilfælde mulighed for at yde erstatning ved ulykker i undervisningssituationer, for ødelagte briller i gymnastik, ødelagt tøj i kemi o.s.v. Normalt vil det kræve, at det er lærerens skyld. (Henvendelse til faglæreren og kontoret) Forsikringsbeløbet er meget begrænset, så man opfordres til at tegne privat ulykkesforsikring. Skolen har ingen forsikring, der dækker tyveri. Sådanne tilfælde skal dine forældres familieforsikring dække. FORÆLDREMØDER I løbet af september inviteres 1g ernes forældre til et møde, hvor du og dine forældre får lejlighed til at hilse på en del af klassens lærere samt rektor og klassens studievejleder. Der bliver fortalt om skolen og om klassens arbejde, men den enkelte elevs faglige situation drøftes ikke på dette møde. På et lærermøde i oktober drøftes alle 1g-elever. Hvis skolen ved denne lejlighed konstaterer, at der er faglige problemer, bliver du og dine forældre underrettet. Der bliver hvert år omkring årsskiftet - umiddelbart efter at du har fået karakterer - afholdt konsultationer, hvor du og dine forældre får lejlighed til at tale med faglærerne. Forældrene vil naturligvis altid kunne henvende sig til skolens kontor for at få en aftale om en telefonisk eller direkte kontakt med en faglærer, en studievejleder eller med rektor. FORÅRSKONCERT I løbet af forårshalvåret afholder skolen en forårskoncert, hvor skolens klasser og hold optræder med noget af det, de har arbejdet med i musik i løbet af skoleåret. 11

Paderup fra A til Å 12 FILMFESTIVAL I foråret afholdes der filmfestival, hvor skolens mediefagshold deltager med produktioner, de har lavet i løbet af året. FRITAGELSE FOR IDRÆT Elever kan helt eller delvis fritages for idræt, hvis helbredsmæssige grunde taler derfor. Hvis der er tale om et brækket ben el. lign., behøver skolen ingen lægeattest. Er der tale om længerevarende sygdom, kræver skolen en lægeattest, som skal angive fritagelsens årsag, omfang og varighed. Man skal møde op til undervisningen og deltage i den teoretiske del. Elever, der helt fritages for idræt, skal have et eller to andre fag i stedet for. Er du i tvivl kontakt din studievejleder. FRITAGELSE FOR UNDERVISNING I ØVRIGT Hvis du ellers passer din skole, vil du i særlige tilfælde kunne fritages for undervisningen i kortere tidsrum. Henvendelse herom sker til rektor. Fritagelse af denne art vil tælle som almindelig forsømmelse. Se afsnittet om forsømmelser og mødepligt. FRIVILLIG BILLEDKUNST Har du lyst til at beskæftige dig med kunstneriske aktiviteter uden for normal skoletid, kan du tilmelde dig de discipliner, som tilbydes i skoleårets løb. I dette år har vi bla. tilbudt følgende: Croquis-kursus (hurtigtegning efter nøgenmodel) Kursus i tegneprogrammet Illustrator De nøjagtige tidspunkter meddeles ved elektronisk opslag - og hvis du er interesseret, skal du henvende dig til billedkunstlæreren.

FRIVILLIG IDRÆT Der vil i det kommende skoleår i et vist omfang blive givet tilbud om frivillig idrætsundervisning om eftermiddagen efter normal skoletid. I det forløbne skoleår har der været Fitness, volleyball, håndbold og fodbold. Aktiviteterne indrettes efter, hvad eleverne ønsker at deltage i. FRIVILLIG MUSIK Der er afsat timer til frivillig undervisning i musik. For interesserede sammenspilsgrupper vil der være mulighed for at bruge skolens musiklokaler og -instrumenter efter normal skoletid. Disse aktiviteter aftales med musiklærerne. FÆLLESTIMER Der afholdes hvert år en række fællestimer. Det kan være for hele skolen eller for enkelte klasser eller klassetrin. Indholdet kan variere lige fra foredrag til teaterforestillinger og koncerter. Disse fællestimer indgår som et led i undervisningen, og der er mødepligt. Aktivitetsudvalget modtager gerne forslag til arrangementer i forbindelse med fællestimerne. I år har skolen f.eks. haft besøg af Per Vers: Funky rap, Det jyske Musikkonservatorium RMBshow 2011, TV-Avisen Tour de Gymnasium, Facebook til debat besøg fra Aalborg Universitet. GLEMTE SAGER Glemte sager kan afhentes på kontoret eller hos pedellen. 13

Paderup fra A til Å IT Alle elever skal medbringe deres egen bærbare computer. Skolen sørger for adgang til elektroniske ordbøger, matematikprogram etc. På skolen er der opstillet et antal computere i hjemstavnene, en række faglokaler, på biblioteket og i naturfagsområdet. Der er fri adgang til maskinerne, i det omfang de ikke anvendes til undervisning. Alle 1.g-klasser vil få en orientering om brug af skolens udstyr. Her vil der bl.a. blive udleveret en personlig adgangskode og brugeridentifikation, som giver adgang til e-mail og personligt drev på serveren. Der er trådløst netværk på hele skolen og ActivBoards i alle klasselokaler. Alle kan med den personlige kode koble sig på skolens trådløse netværk. Generelt gælder der følgende regler for brug af PC ere på PG: Der må ikke ændres i maskinernes opsætning, herunder installeres programmer (det gælder også programmer fra Internet). Overtrædelse af dette medfører, at man kommer til at betale for maskinernes genopretning. Mad- og drikkevarer må ikke medbringes ved maskinerne. Maskinerne checkes jævnligt for virus, men alligevel kan vi ikke garantere, at systemet er virusfrit! Det anbefales, at lagre dokumenter, regneark osv. på USB eller ekstern harddisk, da der af og til ryddes op på harddiskene. 14 Brug af computere i undervisningen: se skolens ordensregler på hjemmesiden.

IT TIL EKSAMEN Det er muligt at anvende computere til skriftlig eksamen/årsprøver i nogle fag (dansk, sprog, samfundsfag, biologi, matematik). Det er en betingelse, at du selv medbringer maskine og printer. Skolen har tyverialarm, men du skal sikre dig, at dine forældres familieforsikring dækker evt. tyveri af dit udstyr, hvis du lader udstyret blive på skolen, f.eks. mellem 2 eksaminer. KANTINE Skolens kantine er åben fra kl. 10.00 til 10.15 og 11.45 til 12.20. Kim Drachmann står for den daglige drift sammen med et kantineudvalg, som eleverne vælger repræsentanter til. Der er tradition for, at elever hjælper til i kantinen i frikvartererne, hvilket er med til, at kantinen kan tilbyde et bredt udvalg til rimelige priser. KARAKTERGIVNING I alle fag gives der 3 gange om året standpunktskarakterer. Standpunktskaraktererne kan ses på Lectio. Ved skoleårets afslutning gives der årskarakterer i samtlige fag og desuden karakterer i forbindelse med evt. årsprøver og eksaminer. Klassernes undervisning evalueres med jævne mellemrum gennem hele skoleåret. KLASSEBETEGNELSE De nye 1g-klasser vil få betegnelserne 1a, 1b, 1c, 1d, 1e, 1f, 1h, 1i og 1j. KOPIERING I bibliotekets værksted er der opstillet en kopimaskine til elevernes brug. 15

Paderup fra A til Å LEKTIONSTIDER Al undervisning er planlagt i 90 minutters lektioner, og der er forskel i skemaerne for lige ugetal og ulige ugetal. Skoleklokken ringer ikke, men lektionerne er placeret på følgende tider: 1. lektion 8.30-10.00 2. lektion 10.15-11.45 3. lektion 12.20-13.50 4. lektion 14.00-15.30 LÆRERFORSAMLING Består af rektor, som leder møderne, og samtlige lærere ved skolen. Der afholdes lærerforsamlingsmøder i forbindelse med karaktergivningen, og her drøfter man de enkelte elevers standpunkt. Ved skoleårets afslutning kan lærerforsamlingen tilråde elever at gå en klasse om eller evt. opgive skolegangen - se studie- og ordensregler for regler om oprykning og eksamen. LÆSEPÆDAGOG Skolen tilbyder specialundervisning til elever med læse- og stavevanskeligheder. Undervisningen foregår på skolen og varetages af Hans Aarup (Ar) og Matilde Malmberg (MM). MORGENSAMLING Der er jævnligt morgensamling i kantinen i 10-frikvarteret. Her vil der blive givet meddelelser fra rektor, lærere, elevråd, udvalg m.m. Af og til sørger klasser eller enkelte elever for underholdning f.eks. har vi tradition for julekalender i december. 16 MØDEPLIGT - se studie- og ordensregler.

OPSLAGSTAVLER I hver hjemstavn findes der en elektronisk tavle med aktuelle meddelelser fra kontoret. De øvrige tavler i hjemstavnen er til fælles brug dog ikke til reklamer for alkohol/rusmidler og derfor heller ikke reklamer fra byens restauranter og barer. ORDENSREGLER Du og dine kammerater skal selv sørge for at holde orden i undervisningslokalerne og fællesområderne. Af hensyn til rengøringen skal stolene sættes op i beslagene under bordene, når lokalet forlades. Det er vigtigt, at vores rengøringspersonale også synes, det er rart at arbejde her på stedet. Derfor er det nødvendigt, at alle viser hensyn og sørger for at klasselokalerne, studieområderne og kantinen bliver efterladt i ordentlig og opryddet stand. Rengøringspersonalet skal gøre rent og ikke rydde op - se studie- og ordensregler. PEDEL Vores pedeller Per Ahm Sørensen og Lars Vestergaard tager sig af de daglige praktiske problemer og fører tilsyn med bygningerne. PÆDAGOGISK RÅD Pædagogisk Råd består af alle skolens lærere. Her behandles en række forhold vedrørende tilrettelæggelsen af den daglige undervisning og skolens drift i øvrigt. Eleverne holdes orienteret om møderne i Pædagogisk Råd, idet Elevrådet kan sende to repræsentanter til møderne. 17

Paderup fra A til Å REJSER I løbet af gymnasietiden må du påregne en vis rejseaktivitet. Rejserne har et fagligt indhold og indgår i undervisningen. Rejseudgifterne skal dækkes af eleverne selv, og det anbefales, at klasserne allerede fra starten af 1.g starter en opsparing til den store studierejse, som finder sted i 2.g. Rejsemålet besluttes af klassens lærere. Bestyrelsen har fastsat, at de samlede udgifter for en elev for et helt gymnasieforløb højest må være 4.500 kr. Heraf skal du regne med, at studierejsen i 2.g udgør de 2.800 kr. Studierejsen varer ca. en uge, og planlægningen af den starter allerede i slutningen af 1.g. Igennem hele gymnasieforløbet kan der være kortere dagture i både fællesfag, studieretningsfag og valgfag. REKTOR Har det administrative og pædagogiske ansvar for skolens drift. Både du og dine forældre er altid velkomne til at henvende jer til ham med problemer af enhver art i forbindelse med undervisningen, eksamen og skolegangen i øvrigt. RYGNING Det er kun tilladt at ryge udendørs på bestemte steder. Brug askebægerne og se i øvrigt studie- og ordensregler. 18 SKEMA I skoleåret vil undervisningen blive omlagt flere gange, så dit skema på nogle dage vil afvige fra det normale. Vi vil bl.a. planlægge nogle af undervisningsdagene, så de kan benyttes til tværfagligt samarbejde. Det giver mulighed for at arbejde sammenhængende med et fag eller et emne en hel dag enten på skolen eller på en mindre studietur til virksomheder, museer o.l.

SKEMAÆNDRINGER Alle skemaændringer meddeles via skolens elektroniske system - Lectio. STUDIEVÆRKSTED På Paderup Gymnasium har vi den opfattelse, at indøvelse af gode lektievaner og især regelmæssig støtte fra både lærere og kammerater hjælper flere elever gennem gymnasiet samtidig med, at mange opnår højere karakterer. Derfor anbefaler vi eleverne, at de møder op i vores studie-værksted. Lektionen kan benyttes til almindelig lektiecafé, hvor eleverne henvender sig til de faglærere, de ønsker lektiehjælp fra. Klassens lærere kan henvise elever med specielle, faglige problemer til at søge hjælp hos lektiecaféens faglærere. Derudover kan man bruge studieværkstedet til gruppearbejde, udarbejdelse af skriftlige besvarelser, opgaver, rapporter etc. Også i disse tilfælde har man mulighed for at hente hjælp fra faglærerne. Elever, som af forskellige årsager, har faglige problemer, kan bruge lektionen til at få løst sådanne problemer. Endelig kan studieværkstedet bruges til at indhente forsømmelser. Hvis en elev står overfor at blive sat på særlige vilkår, kan man i visse tilfælde indgå en kontrakt med den ansvarlige pædagogiske leder, som forpligter den pågældende elev til at møde op i studieværkstedet. Såfremt man bruger studieværkstedet til dette formål, udfylder man en speciel godskrivningsseddel og får den lærer, som har ydet lektiehjælp, til at attestere, at man faktisk har brugt studieværkstedet til at udfylde huller i det pågældende fag. Godskrivningssedlen afleveres herefter på kontoret. 19

Paderup fra A til Å STUDIE- & ORDENSREGLER Studie- og ordensreglerne er fastsat i henhold til Bekendtgørelse BEK nr. 1222 af 4. december 2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser, samt den tilhørende vejledning. Formål Studie- og ordensreglerne for Paderup Gymnasium har til formål at sikre de bedste vilkår for eleverne og de ansatte i skolens dagligdag og til at fremme en aktiv indsats i undervisningen, som er funderet i solid faglighed. Reglerne skal sikre, at skolen er et trygt sted at være, samtidig med at brugerne behandler hinanden med respekt og tolerance. Dette betyder, at: Man skal opføre sig ordentligt og tage hensyn til sine medmennesker i undervisningssåvel som i sociale sammenhænge. Man skal vise ansvarlighed i brugen af skolens bygninger og udendørsarealer, inventar og tekniske udstyr og behandle disse samt de udleverede undervisningsmidler ordentligt. Skolen opkræver økonomisk erstatning for forvoldte skader. Man skal opføre sig ordentligt i brugen af computere og Internet i skolearbejdet, dvs. ikke downloade, lagre eller distribuere ulovligt eller stødende materiale. Man skal overholde de regler, som i øvrigt præciseres ved opkobling til skolens net. Man skal følge skolens rygepolitik, dvs. at rygning kun er tilladt udendørs og kun bestemte steder. Der må under ingen omstændigheder medtages, indtages eller formidles alkohol eller euforiserende stoffer på skolen ligesom det er forbudt at møde på skolen i påvirket tilstand. Øl og vin er tilladt ved særlige lejligheder efter rektors tilladelse. Alle skal bidrage til, at klasselokalerne er pæne og ryddelige, herunder at stole sættes op, papiraffald og lignende fjernes af hensyn til rengøringen. Man skal opføre sig ordentligt og udvise ansvarlighed, når man i skolesammenhæng er uden for skolens arealer, f.eks. på ekskursion eller studierejse. I forbindelse med studierejser underskrives en særskilt kontrakt om opførsel og konsekvenser.

Sanktioner Ved overtrædelse af disse regler kan skolen efter situationens alvor give en pædagogisk tilrettevisning eller iværksætte sanktioner, som er: Udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter. Midlertidig udelukkelse fra undervisningen i indtil 10 dage i et skoleår. Udelukkelsen registreres som fravær. Bortvisning fra skolen i særligt graverende tilfælde. Sanktionerne iværksættes efter en forudgående skriftlig advarsel, med mindre der er tale om særligt alvorlige tilfælde. Eleven gives efter forvaltningslovens regler mulighed for at kommentere sagen inden afgørelsen om sanktionen træffes. Aktiv deltagelse Der er mødepligt til al undervisning samt til andre aktiviteter, som skolen afholder i skoletiden. Der er pligt til at deltage aktivt i undervisningen. Ved aktiv deltagelse i undervisningen forstås, at eleverne: Møder rettidigt og velforberedt Deltager aktivt i samtaler og diskussioner, både i klassen og i grupper Afleverer alle skriftlige besvarelser og projekter rettidigt Afleverer besvarelser, der kvalitativt lever op til det pågældende faglige niveau 21

Paderup fra A til Å 22 Registrering Ved begyndelsen af hver lektion registrerer læreren fremmøde/fravær. Læreren registrerer afleverede/ikke afleverede skriftlige besvarelser. Registreringerne opgøres normalt for et år ad gangen. Registreringerne vil være tilgængelige for den enkelte elev elektronisk og opdateres normalt hver 2. uge. Eleven har pligt til selv at kontrollere registreringerne og til i tilfælde af uenighed i oplysningerne at henvende sig til den pågældende lærer. I tilfælde af fejl i oplysningerne kontakter læreren herefter kontoret. Registrering af fravær Ved fravær fra undervisningen skal eleven skrive tidspunkt og begrundelse i Lectio. I tilfælde af fravær, der kan forudses, skal eleven melde fraværet til kontoret i forvejen og samtidig skrive det i Lectio. Registrering af skriftlige opgaver Læreren fastsætter en afleveringsfrist for en skriftlig opgave. Læreren registrerer afleverede opgavebesvarelser, som opfylder minimumskravene til kvaliteten af en besvarelse, for at den kan godkendes som en aflevering. Afleverer eleven ikke rettidigt, giver læreren en ny frist. Hvis opgaven ikke afleveres til den nye frist, sættes eleven til at skrive opgaven i den lektion, hvor opgaven skulle afleveres. Læreren kan placere eleven i hjemstavnen eller i administrationen. Elever fra 1g eller 2g kan i stedet beordres i skrivefængsel i studieværkstedstimen. Vælges denne fremgangsmåde, orienteres kontoret. Hvis eleven, eventuelt i forbindelse med et varsel om en mulig sanktion, afleverer opgaverne senere, har eleven ikke krav på en sædvanlig opgaverettelse fra læreren. I særlige tilfælde, f.eks. længerevarende sygdom, kan rektor tillade, at en elev afleverer manglende skriftlige opgaver på et senere tidspunkt.

Paderup fra A til Å Vurdering af fravær Fravær inkl. ikke afleverede skriftlige opgaver registreres og indgår i skolens vurdering af elevens aktive deltagelse i undervisningen. Der tages i vurderingen højde for fravær forårsaget af: Godskrevet deltagelse i anden undervisning på skolen. Godskrevet deltagelse i en anden aktivitet i skoleregi som f.eks. idrætsstævne. Godskrevet deltagelse i elevrådsmøder og møder i andre af skolens udvalg. Godskrevet deltagelse i informationsmøder mv. i regi af Studievalg Østjylland. Godskrivning Godskrivning foregår via en dertil indrettet blanket, som skal underskrives af den pågældende lærer eller kontoret. En godskrivning skal normalt foreligge forud for deltagelsen i et af ovennævnte arrangementer og skal senest foreligge 2 uger efter arrangementet. Muligheden for godskrivning afhænger af den enkelte elevs samlede fravær og af vigtigheden af arrangementet. Dette vurderes af skolen. Skolen kan i særlige tilfælde bestemme, at en elev pga. forsømmelser ikke kan deltage i et arrangement, som indebærer godskrevet fravær fra undervisningen. Der tages også til en vis grad højde for fravær forårsaget af sygdom, som er meddelt skolen. Skolen kan ved gentagne sygeperioder af flere dages varighed forlange en lægeerklæring. Skolen kan også forlange lægeerklæring i tilfælde, hvor en elev skal fritages for idræt, eller hvor en elev ønsker særlige hjælpemidler. I tilfælde, hvor skolen forlanger en lægeerklæring, afholdes udgiften til lægeerklæringen af skolen. Ved fravær fra eksamensbegivenheder afholdes udgiften til en eventuel lægeerklæring af eleven. 23

Paderup fra A til Å Sanktioner Skolen reagerer ved for højt fravær og kan indkalde elever til samtale, når fraværet overstiger 5 %. De første samtaler finder normalt sted i efterårssemesteret mellem efterårsferien og juleferien. Det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvornår skolen reagerer med en pædagogisk tilrettevisning, eller en af følgende sanktioner, som kan iværksættes efter en skriftlig advarsel. Forældrene orienteres, hvis eleven er under 18 år. Henvisning til at aflægge prøve i alle fag på det pågældende klassetrin i det pågældende år. Der gives ikke årskarakterer, og eventuelle allerede givne årskarakterer bortfalder. Iværksættes normalt ved et samlet fravær omkring 10%, afhængig af årsagerne til fraværet. Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende år. Prøven skal aflægges det følgende år. Iværksættes normalt ved et højt fravær i kun et enkelt fag. Bortvisning fra skolen. Ved skriftlige advarsler om mulige sanktioner samt iværksættelse af selve sanktionerne følges forvaltningslovens regler om partshøring, således at eleven får normalt 7 dage til at fremkomme med bemærkninger, der kan have betydning for sagen. Oprykning Oprykning til næste klassetrin er betinget af elevens tilstrækkelige udbytte af undervisningen. Ved skoleårets afslutning vurderer skolen den enkelte elevs standpunkt og udbytte af undervisningen. Eleven har krav på oprykning, når eleven har aflagt alle de krævede prøver og større skriftlige afleveringer og har mindst 2,0 i karaktergennemsnit af eksaminer, årsprøver og standpunktskarakterer. En elev kan nægtes oprykning til næste klassetrin, hvis skolen vurderer, at eleven på baggrund af de løbende evalueringer ikke har fået tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Eleven får mulighed for at udtale sig før den endelige beslutning træffes. 24

Snyd med skriftlige opgaver Det opfattes som snyd, hvis en elev helt eller delvis afskriver fra andre opgavebesvarelser, afskriver fra kilder uden at angive disse, eller hvis eleven lader en anden skrive besvarelsen for sig. Hvis en lærer på baggrund af denne definition konstaterer, at en elev har snydt, indberettes sagen til rektor. Rektor tager derefter en samtale med eleven, og skolen kan iværksætte en af følgende sanktioner: Skriftlig advarsel. Henvisning til at aflægge prøve i alle fag på det pågældende klassetrin i det pågældende år. Der gives ikke årskarakterer, og eventuelle allerede givne årskarakterer bortfalder. Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende år. Prøven skal aflægges det følgende år. Bliver der konstateret snyd i forbindelse med større skriftlige opgaver, erklæres besvarelsen ugyldig. Rektor afgør, om eleven skal gå det pågældende klassetrin om, eller om eleven kan få mulighed for at besvare en ny opgave. Snyd i forbindelse med eksamen medfører bortvisning, og eleven kan tidligst gå til eksamen det følgende år. Som en del af introduktionsforløbet i 1g bliver eleverne orienteret om reglerne for snyd med skriftlige opgavebesvarelser og om konsekvenserne i tilfælde af snyd. Klage Elever, og forældre hvis eleven er under 18 år, kan klage til Undervisningsministeriet over skolens afgørelse mht. sanktioner. Klagen indgives senest 2 uger efter den pågældende afgørelse og stiles til rektor, som videresender klagen til Undervisningsministeriet vedlagt sin egen udtalelse i sagen. Før klagen videresendes, har klageren mulighed for med 1 uges frist at kommentere rektors udtalelse, og disse kommentarer medsendes til ministeriet. Ikrafttræden Studie- og ordensreglerne træder i kraft d. 1. august 2009, og gælder indtil de eventuelt bliver ændret. 25

Paderup fra A til Å STUDIEKORT Kontoret udsteder studiekort, der kan bruges som bevis for, at man går på skolen, og som legitimation ved skolefester m.v. I visse tilfælde kan der ved forevisning af disse kort opnås rabatter. Spørg Elevrådet. STUDIEVEJLEDNING Gymnasiets studievejledere har stort set det arbejdsområde, man kender fra folkeskolens klasselærer- og skolevejlederfunktion. Det vil sige, at studievejlederen er til rådighed, når en elev har personlige eller sociale problemer, og når der er vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. Desuden kan studievejlederen hjælpe med oplysninger om SU og andre praktiske ting. Det er vigtigt at understrege, at studievejlederen har tavshedspligt - og at personlige oplysninger kun bringes videre med elevens samtykke og vidende. Studievejlederne Lilian Curran (Cu), Birgit Andersen (BA) og Annemarie Wyke Stoltenborg (AS) har faste træffetider, som vil blive bekendtgjort ved opslag. Uden for denne træffetid kan man naturligvis også kontakte studievejlederne via skolens tlf.nr. og på mail eller sms til vejledernes mobilnr. (se skolens hjemmeside). 26

STUDIEVALG ØSTJYLLAND I løbet af din gymnasietid får du også vejledning om vejen videre efter gymnasiet. Du bliver præsenteret for det videregående uddannelsessystem og får mulighed for personlige samtaler omkring din fremtid med studievalgsvejleder Karen Lintner fra Studievalg Østjylland. F.eks. kan det være relevant at se på, om der kræves nogle bestemte fag i gymnasiet for at komme ind på en specifik uddannelse. Karen holder jævnligt træffetid på gymnasiet og kan altid træffes på mail kli@studievalg. dk (læs mere om Studievalg Østjylland på www.studievalg.dk/oestjylland). SU Kun elever, der er fyldt 18 år, kan opnå støtte fra SU. Det er obligatorisk for alle studerende at bruge selvbetjeningssystemet minsu www.su.dk - når de vil søge eller ændre deres SU. Du er selvfølgelig velkommen til at henvende dig til studievejlederne eller på kontoret for at få hjælp og vejledning. SYGEUNDERVISNING Ved fravær p.g.a. sygdom, der forventes at vare mere end 3 uger, er der mulighed for sygeundervisning. Sygeundervisning bevilges efter aftale med pædagogisk leder Flemming Kurdahl (FK). 27

Paderup fra A til Å 28 TEAM Et lærerteam består af 2 af klassens lærere, som har til opgave at planlægge, evaluere og udvikle undervisningens indhold og de tilhørende arbejdsformer i en klasse. Et elevteam består af 3 af klassens elever, som har til opgave at varetage elevernes interesser og at arbejde for et godt undervisningsmiljø i klassen. Lærerteam og elevteam holder møder efter behov. TRANSLOKATION er betegnelsen for afslutningen den sidste dag før sommerferien, hvor 3g-erne får overrakt deres eksamensbeviser. Det er en festlig dag, hvor 3g erne møder op med deres forældre, og hvor vi fejrer årets nye studenter. UDMELDELSE Hvis en elev ønsker at udmelde sig af skolen, skal han/hun kontakte sin studievejleder. Hvis man er under 18 år, skal man have sine forældres underskrift for at kunne melde sig ud. I forbindelse med udmeldelse skal studiekort og alle bøger m.v. afleveres. Evt. manglende bøger skal erstattes. UDVALG PÅ SKOLEN Budgetudvalg: 2 elever indkaldes lejlighedsvis i forbindelse med arbejdet med skolens budget. Øvrige deltagere: rektor, 2 lærere, pedel, 2 3 ledelsessuppleanter. Pædagogisk udvalg 3 elever deltager i arbejdet med pædagogisk udvikling, målsætning, lokaleanvendelse og ferieplan. Øvrige deltagere: 3 lærere og 1 pædagogisk leder.

Fagligt udvalg 3 elever indkaldes i forbindelse med fagudbud og holddannelse på skolen. Øvrige deltagere: 3 lærere, tillidsrepræsentanten og 1 pædagogisk leder. Aktivitetsudvalg 3 elever deltager i hele udvalgets arbejdsområde: tilrettelæggelse af introduktionsarrangement, fællestimer, temadage og lignende aktiviteter i skoletiden, frivillige aktiviteter uden for skoletiden, indretning af opholdsområder, udsmykning etc. Øvrige deltagere: 3 lærere og 1 pædagogisk leder. Kantineudvalg 3 elever deltager i møderne. Øvrige deltagere: 2 lærere, 1 pædagogisk leder og den daglige leder af kantinen. Der kan læses mere om udvalgenes arbejde i bestemmelserne om skolens Beslutningsstruktur. ÅRSPRØVER Ved skoleårets slutning skal der i 1g og 2g afholdes skriftlige og mundtlige årsprøver. Årsprøverne fungerer som en øvelse til eksamen. Det er en forudsætning for at kunne fortsætte i næste klasse, at man deltager i alle årsprøver. 29

Årets gang...

... i billeder

Grundplan over skolen 43-me 44-bk 42-bi bib 45 auditorium 12 13 14-mu 15 67-fy 68-bi hal kantine 81-dr 66-ke nat 64-ke 61-fy stv Stueplan adm lærerværelse rektor 32 34 36 37

66-ke nat 64-ke Stueplan 61-fy stv adm Grundplan over skolen lærerværelse rektor 34 36 37 33 3g 31 38 57 58 56 2g 54 53 51 78 71 1.sal 1g 73 77 76 74 33

Lærere på Paderup Gymnasium Initialer Navn Fag & funktion 34 AA Anders Aare engelsk & musik AH Anette Høj biologi AK Annette Crüger Klitgaard dansk & idræt AM Aage Frost Mathiesen datalogi, fysik & matematik AN Allan Nørgaard Kristiansen engelsk & dansk Ar Hans Aarup dansk, musik, psykologi & læsepædagog AS Annemarie Wyke Stoltenborg studievejleder, dansk & filosofi At Anja Amtoft kinesisk & fransk BA Birgit Andersen studievejleder, psykologi & religion BJ Birgitte W. J. Møbjerg matematik & musik BK Britta Kristensen fransk & musik BM Birgit Møller Hendel dansk & religion Cu Lilian Curran studievejleder, engelsk & mediefag DN Diana Bollerup Nielsen kemi & matematik DT Dorthe Fynbo Thorning dansk & musik EC Esther Christensen idræt & matematik FK Flemming Kurdahl pædagogisk leder, billedkunst & dansk GK Gerda Karstoft engelsk & tysk HA Helle B. Andersen pædagogisk leder, fysik & matematik HH Helge Grønlund Haahr historie & oldtidskundskab HJ Hans Verner Skov Jürgensen fransk & spansk HK Heidi Marika Hald Kristensen engelsk & dramatik HT Henning Troelsen biologi & kemi JA Jens-Erik Andersen filosofi, geografi & historie JJ Jens Christian Jakobsen musik & dansk JN John Palm Nielsen erhvervsøkonomi, historie, idræt & samfundsfag KA Kirsten Abildgaard biologi & billedkunst

Lærere på Paderup Gymnasium Initialer Navn Fag & funktion KB Käthe Blichfeldt Bundgaard latin, oldtidskundskab & dansk KH Karin Holm Skjalm-Rasmussen fysik, kemi & historie Km Frank Kornmaaler engelsk & idræt LN Lars Stig Nielsen datalogi, fysik & matematik Ma Anne-Mette Munk Marker samfundsfag & filosofi MJ Mette Arnløv Junge Petersen biologi MK Mersija Ujkanovic Kajtaz engelsk & tysk MM Matilde Malmberg dansk, religion & læsepædagog Mo Mikael Firlings Mouritsen samfundsfag & historie MT Mette Tobiasen samfundsfag & psykologi PH Per Henriksen erhvervsøkonomi, idræt & samfundsfag PJ Pia Udengaard Kusk Jensen matematik & erhvervsøkonomi PT Peter Møller Thorsen erhvervsøkonomi & tysk PW Peter Winther konst. rektor, fysik & matematik RF Rasmus Falbe-Hansen historie & mediefag RK Ragnhild Kjær dansk & engelsk SB Sara Bloch spansk & religion SH Søren Hagger Jensen engelsk & historie SJ Søren Kjær Jensen historie & naturgeografi Sk Thomas Sand Skadhede biologi & idræt TH Tormod Reinhardt Hansen dansk & idræt TM Tina Maimburg historie & fransk TN Tina Tollestrup Nielsen fysik & kemi TS Thorkild Sandholm fysik & matematik UC Ulla Dyrmose Christensen fysik & biologi UO Ulrik Kristian Ortmann spansk & engelsk Wi Poul Henrik Wiene fysik & matematik 35

Skolens øvrige personale Navn Stilling Hanne Reno Ernstsen Bitten Munk Inger Marie Friis Hejl Thomas Arnkjær Kim Drachmann Per Ahm Sørensen Lars Vestergaard Dorthe Ibsen Høgh Litta Jørgensen Jannie Lock Sørensen Kirsten Petersen Bo Hansson sekretær sekretær kontormedhjælp/rengøring økonomifuldmægtig kantinebestyrer pedel pedel rengøringsassistent rengøringsassistent rengøringsassistent rengøringsassistent it-support 36

Læs mere på vores website På www.paderup-gym.dk kan du læse meget mere om gymnasiet og de mange ting, der foregår i løbet af året. Så klik ind og bliv meget klogere på skolen og den hverdag, der venter dig. Find os også på Facebook: www.facebook.com/paderupgymnasium 37

Find vej B = Stoppested for bybus 4, 7 og 15 R = Rutebilstoppested for rute 115, 211, 213, 214, 217 og 221 38

PADERUP GYMNASIUM Apollovej 64 8960 Randers SØ Tlf: 86 41 66 77 Mail: pg@paderup-gym.dk www.paderup-gym.dk