KVALITETSSIKRINGS RAPPORT

KVALITETSSIKRINGS RAPPORT December 2011

INDLEDNING... 3 DEL I ANALYSE AF ENERGIMÆRKNINGERNE... 4 1.1 Hovedkonklusion om kvalitet... 4 1.2 Antal energimærkninger... 4 1.3 TEKNISK REVISION... 5 1.3.1 Metode til vurdering af energimærkninger... 5 1.3.2 Antal revisioner... 6 1.4 TEKNISKE REVISIONER FOR EKSISTERENDE BYGNINGER... 7 1.4.1 Samlet opgørelse af pointgivning for eksisterende bygninger... 8 1.4.2 Fordeling af point på delkriterier for eksisterende bygninger... 9 1.5 TEKNISKE REVISIONER AF NYOPFØRTE BYGNINGER... 12 1.5.1 Samlet opgørelse af pointgivningen for nye bygninger... 12 1.5.2 Fordeling af point på delkriterier for nye bygninger... 13 1.6 FELTKONTROL OG SCREENING... 14 1.6.1 Feltkontroller... 14 1.6.2 Screening... 16 1.7 KONKLUSION FRA FELTKONTROLLER OG SCREENINGER... 17 DEL II HØJNELSE AF KVALITET I 2012... 18 2.1 MÅLSÆTNINGEN MED KVALITETSARBEJDET I 2012... 18 2.2 AKTIVITERET I 2010... 19 2.2.1 Teknisk revision og screeninger... 19 2.2.2 Værktøjer til styrkelse af egenkontrollen i de certificerede firmaer... 19 2.2.3 Dialog med energikonsulenterne om kvalitet... 20 2.2.5 Efteruddannelse af energikonsulenter... 20 2.2.6 Indsatsen for forbedring af energimærkningen af nye bygninger... 21 Bilag: Certificeringen af energimærkningsfirmaer... 22 KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 2

INDLEDNING Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEeB) gennemfører løbende en opfølgning på energimærkningernes kvalitet. Opfølgningen gennemføres primært ved teknisk revision, feltanalyser og screeninger. Ved den tekniske revision udtrækkes et antal energimærkninger, hvorefter en uafhængig teknisk revisor, ansat af SEeB, gennemgår bygningen og udarbejder en energimærkning efter de gældende retningslinjer. Revisoren sammenholder dette med den oprindelige energimærkning for bygningen, og energimærkningen vurderes på dette grundlag. Den tekniske revision giver et fuldstændigt billede af kvaliteten de energimærkninger, der udtrækkes. Der er store omkostninger forbundet med gennemførelsen af teknisk revision, hvorfor denne metode kun anvendes på en mindre andel af energimærkningerne. Ved feltanalyser og screeninger gennemføres elektronisk udtræk af udvalgte datafelter i energimærkningerne, som herefter underkastes en analyse. Screeninger kan på en nem måde give et overblik over mulige fejl eller uhensigtsmæssigheder i et stort antal energimærkninger.til gengæld er metoden ikke præcis da de specifikke forhold, der gør sig gældende ved de konkrete energimærkninger, ikke kan afdækkes ved denne. Siden ordningens begyndelse er der løbende gennemført kvalitetssikring af energimærkningerne. Del I i denne rapport omhandler resultaterne af kvalitetssikringen af de udførte energimærkninger i perioden fra maj 2010 til august 2011. Herudover trækkes der nogle resultater frem af kvalitetsanalyser baseret på data fra ordningens start i 2006. Del II i rapporten indeholder anbefalinger om hvilke tiltag der skal gennemføres, for at sikre en stadig højnelse af kvaliteten af energimærkningsordningen. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 3

DEL I ANALYSE AF ENERGIMÆRKNINGERNE 1.1 Hovedkonklusion om kvalitet Der er udført en analyse af resultaterne af kvalitetssikringen af de udførte energimærkninger i perioden fra maj 2010 til august 2011. Analysen viser, at der er sket en løbende forbedring af kvaliteten af energimærkningerne. Ud fra analysen kan det endvidere konstateres, at kravet om, at energimærkningerne udføres af certificerede energimærkningsfirmaer, har medført et kvalitetsløft. Ikke desto mindre ses det, at der er behov for en forhøjelse af kvaliteten på en række områder. De største udfordringer for energikonsulenterne i forbindelse med gennemførelse af energimærkningerne ligger i registrering af bygningernes klimaskærm og de tekniske anlæg. Der er en række afvigelser i måden bygningerne registreres på i forhold til Håndbog for energikonsulenter (herefter omtalt som Håndbogen ), f.eks. fejlregistrering af antal vinduer eller det opvarmede areal, forkert registrering af isoleringstykkelse, forkert angivelse af en kedels alder mv. Der er afvigelser ved registreringen af tekniske anlæg, der afslører, at energikonsulenten mangler viden på enkelte punkter. Dette ses oftest ved registreringen af komplicerede tekniske anlæg som f.eks. visse typer af ventilationsanlæg og varmepumper. Der er ligeledes manglende dokumentation af, om oplysningerne i energimærkningerne om de forskellige bygningsdele og tekniske anlæg beror på skøn, tegningsoplysninger eller oplysninger fra ejer. Herudover er der afvigelser, som vidner om akkord og standardarbejde i kombination med svigtende egenkontrol. Alle disse forhold trækker ned i kvalitetsvurderingen, men vil ofte ikke mindske energimærkningsrapportens anvendelighed. F.eks. vil en manglende dokumentation af rapportens oplysninger, forkerte årstal for kedler eller upræcis angivelse af isoleringstykkelser trække ned i kvalitetsvurderingen, men i mange tilfælde ikke have betydning for beregningen af bygningens energiklasse eller beregningen og beskrivelsen af energibesparelserne. Kvaliteten af energimærkningerne for nye bygninger udgør et særligt problem. Formålet med energimærkningen af nye bygninger er primært at kontrollere, at disse lever op til bygningsreglementets krav. Dette giver konsulenterne en anden rolle end ved energimærkningen af eksisterende bygninger, hvor energikonsulenterne primært fungerer som rådgivere. Ved energimærkning af nye bygninger har energikonsulenterne en kontrollerende rolle. Analyserne af de udførte energimærkninger viser, at mange energikonsulenter har vanskeligt ved at lægge rollen som rådgiver fra sig hvorved de ikke lever op til deres rolle som kontrollant. 1.2 Antal energimærkninger Der er per august 2011 gennemført ca. 285.000 energimærkninger siden ordningens start i 2006. Heraf er de ca. 80.000 gennemført af certificerede energikonsulentfirmaer og resten af beskikkede energikonsulenter. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 4

Nedenfor ses antallet af gennemførte energimærkninger fordelt på bygningskategorier fra september 2006 og op til i dag.. År Enfamiliehuse Flerfamiliehuse Erhverv Sommerhuse I alt Uden bg* 2006 5.863 190 26 72 6.151 2007 50.474 2.736 974 3.967 58.153 2008 43.612 3.260 2.340 2.750 51.962 2009 30.830 5.741 8.582 2.079 47.232 2010 50.774 8.891 6.567 4.418 70.651 2011 41.904 5.466 3.256 389 51.017 2.993 Tabel 1 Antal energimærkninger fra september 2006 til august 2011. * Heraf energimærkninger uden bygningsgennemgang De personligt beskikkede konsulenter var godkendt af Energistyrelsen (den personlige beskikkelse er afskaffet pr. 1. maj 2011, se bilaget for en beskrivelse af certificeringkationssystemet og samspillet mellem firmaerne og Energistyrelsen). De certificerede energimærkningsfirmaer er certificeret af en uafhængig certifikator efter ISO- 9001 standarden med tillæg af Energistyrelsens supplerende krav. Certificeringen indebærer, at de certificerede firmaer skal leve op til en række krav, som blandt andet omfatter kompetencerne af de personer, der udfører energimærkninger, og det interne kvalitetssikringssystem i firmaet. De certificerede firmaer bliver auditeret en gang om året af en uafhængige certifikator, der vurderer om firmaet lever op til de fastlagte krav. År Enfamiliehuse Flerfamiliehuse Erhverv Sommerhuse I alt Uden bg* 2009 4.191 721 631 247 5.791 2010 23.104 3.413 6.567 2.072 35.156 2011 35.026 4.139 2.765 283 43.216 2.619 Tabel 2 Antal energimærkninger fra certificerede energikonsulentfirmaer fra 2009 til august 2011 * Heraf energimærkninger uden bygningsgennemgang 1.3 TEKNISK REVISION 1.3.1 Metode til vurdering af energimærkninger Kvalitetsvurderingen er baseret på en pointtildeling, hvor de enkelte delelementer, der indgår i udarbejdelsen af en energimærkning, vurderes særskilt. Det vurderes i denne forbindelse om de tekniske retningslinjer for udarbejdelsen af energimærkninger, der er fastlagt i Håndbogen, er fulgt. Hvis der konstateres afvigelser fra retningslinjerne, trækker det ned i pointtildelingen. Den samlede vurdering af energimærkningen fremkommer herefter ved en summering af pointtildelingen for de enkelte delelementer. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 5

Denne metode har den slagside, at den overordnede vurdering af hvorvidt den enkelte energimærkning lever op til sit formål, ikke direkte afspejles af pointtildelingen. Spørgsmålet om hvorvidt energimærkningsrapporten skaber værdi for bygningsejeren, og motiverer denne til at gennemføre energibesparelser, indgår kun i meget begrænset omfang i vurderingen. En delkonklusion er derfor, at det fremover bør overvejes hvorvidt kriterierne, som lægges til grund for kvalitetssikringen, kan gøres mere fleksible, således at disse mere direkte relaterer sig til rapporten formål, og den værdi, som den skaber for brugerne. 1.3.2 Antal revisioner I denne rapport vises resultatet af 185 tekniske revisioner af energimærkninger udført efter 1. maj 2010. Heraf udgør eksisterende bygninger 164 og nyopførte bygninger 21. De tekniske revisioner er gennemført på både små og store bygninger, fordelt over hele landet. Alle energimærkninger er udtaget tilfældigt, således at fordelingen på landsdele og bygningstyper svarer til gennemsnittet af de udførte mærkninger. Statistikken viser også om de energimærkninger, der er udarbejdet teknisk revision på, er udført af beskikkede energikonsulenter eller af certificerede energikonsulentfirmaer. Der er udført teknisk revision af 0,5 % af alle energimærkninger udført af beskikkede energikonsulenter fra 2006-2008, og af 0,25 % af alle energimærkninger udført af certificerede energikonsulentfirmaer siden 2009. Tabeller 3-7 præsenterer den omtalte statistik: Fordeling på regioner Hovedstad Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I alt % 12 37 14 15 22 100 Tabel 3 Fordeling af tekniske revisioner på regioner. Fordeling på bygningstyper Enfamiliehuse Flerfamiliehuse / erhverv I alt % 88 12 100 Tabel 4 Fordeling af tekniske revisioner på bygningstyper Fordeling på bygningstyper og m² Enfamiliehuse Flerfamiliehuse / erhverv I alt % 16 84 100 Tabel 5 Fordeling af tekniske revisioner på bygningstyper og m² Note: Det samlede etageareal i bygninger, som gennemgået ved teknisk revision er på 168.915 m² KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 6

Opvarmet areal pr. bygningstype Enfamiliehuse Flerfamiliehuse / erhverv M² opvarmet areal 166 6.177 Tabel 6 Opvarmet areal i gennemsnit i bygninger omfattet af teknisk revision. Note: Det samlede etageareal i bygninger, som gennemgået ved teknisk revision er på 168.915 m² % fordeling Enfamiliehuse Flerfamiliehuse / erhverv I alt Beskikkede energikonsulenter 38 7 45 Certificerede firmaer 50 6 56 I alt 88 13 100 Tabel 7 Fordeling af tekniske revisioner på beskikkede konsulenter og certificerede firmaer. 1.4 TEKNISKE REVISIONER FOR EKSISTERENDE BYGNINGER Der er opstillet en kvalitetsdefinition for energimærkningerne baseret på fire delkriterier. Inden for hvert delkriterium tildeles energimærket point afhængig af antallet og arten af afvigelser i forhold til de fastlagte krav. Jo flere point, jo færre afvigelser.. Kriterium Uddybning Point Bygningsregistrering Bygningens energibehov Forslag til energibesparelser Forståelighed Omfatter registrering af bygningens størrelse, isolering, vinduer, klimaskærm og tekniske anlæg.. Omfatter beregningen af bygningens energibehov. Denne beregning lægges til grund for indplaceringen af bygningen på energimærkeskalaen. Omfatter energibesparelserne i energimærkningen, herunder om alle relevante besparelser er medtaget og om de er beregnet korrekt. Her vurderes om målgruppen for energimærkningsrapporten kan forstå hvad der står i rapporten.. 0, 5 eller 10 Hvis den tekniske revisor beregner et energibehov, der varierer med mere end 15 % i forhold til energikonsulenten, gives 0 point. Ellers gives 20 point. 0, 20, 40 eller 50 0, 10 eller 20 Pointantallet summeres for den enkelte rapport, som herefter kan betragtes som et udtryk for i hvor høj grad mærkningen lever op til de fastlagte krav. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 7

Til brug for denne opgørelse er energimærkningerne opdelt på følgende pointkategorier: Karakter Uddybning Point Ingen eller ubetydelige afvigelser Mindre afvigelser Afvigelser En korrekt energimærkning, evt. med små og helt ubetydelige afvigelser. En udmærket energimærkning med mindre afvigelser, som oftest er uden betydning for brugeren En energimærkning med afvigelser, som kan medføre at rapporten er misvisende. 90-100 75-89 50-74 Flere afvigelser En utilfredsstillende energimærkning med flere afvigelser 0-49 1.4.1 Samlet opgørelse af pointgivning for eksisterende bygninger Opdelingen af de tekniske revisioner på disse pointkategorier fremgår nedenfor: Samlet konklusion Ingen eller ubetydelige afvigelser Mindre afvigelser Afvigelser Flere afvigelser I alt % alle tekniske revisioner 12 44 32 12 100 % beskikkede energikonsulenter 12 37 37 14 100 % certificerede firmaer 11 49 28 11 100 Tabel 8 Opdeling af tekniske revisioner på pointkategorier. Tabel 8 viser, at 56 % af alle tekniske revisioner befinder sig inden for de to bedste kategorier, og kan derfor betegnes som værende af høj kvalitet. 32 % af mærkningerne er inden for kategorien afvigelser. Det kan dog ikke umiddelbart uddrages, om der er tale om fejl, der er meningsforstyrrende i forhold til energimærkningens formål, således at energimærkningens værdi for kunden forringes. En sådan vurdering forudsætter et indblik i de enkelte energimærkninger.. 14 % af energimærkningerne er inden for kategorien flere afvigelser. De fleste af disse energimærkninger må vurderes at være utilfredsstillende. Det ses endvidere, at 60 % af energimærkninger udført af certificerede firmaer ligger i de to bedste kategorier, hvorimod den tilsvarende procentdel for mærkninger udført af beskikkede konsulenter er 49 %. Det kan således konstateres, at kvaliteten er højnet med indførelsen af certificeringsordningen. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 8

1.4.2 Fordeling af point på delkriterier for eksisterende bygninger Vurderingen af de tekniske revisioner sker som nævnt ved at tildele de enkelte energimærkningsrapporter point for hvert delkriterium. Resultatet af pointtildelingen for de enkelte delkriterier gennemgås i det følgende. Pointtildelingen for de enkelte delkriterier afdækker på hvilke områder afvigelserne opstår. Pointtildelingen for bygningsregistreringen giver et billede af, med hvilken omhu energikonsulenten har gennemført registreringen af bygningens fysiske karakteristika. Registreringen har betydning for bygningens indplacering på A G skalaen og for udformningen af energibesparelsesforslagene. Der kan tildeles 10, 5 eller 0 point for bygningsregistreringen. Bygningsregistrering 10 point 5 point 0 pointt I alt % alle tekniske revisorer 34 32 34 100 % beskikkede energikonsulenter 31 30 39 100 % certificerede firmaer 36 33 31 100 Tabel 9 Pointtildeling for delkriterium: Bygningsregistrering. Som det ses af tabel 9 fordeler pointtildelingen sig nogenlunde ligeligt i de tre grupper. SEeB har foretaget en nærmere analyse af energimærkninger, som har fået nul point. Det viser sig, at de fleste afvigelser fremkommer ved opmålingen af det opvarmede areal i bygningerne og ved registrering af de tekniske specifikationer af bygningens energianlæg. Afvigelser ved opmålingen af det opvarmede areal sker ofte ved afgrænsningen af de opvarmede arealer i kældre eller på lofter. Hvad angår registreringerne af de tekniske anlæg er der ofte afvigelser ved teknisk komplicerede anlæg såsom ventilationsanlæg og varmepumper. Enkelte energimærkninger opnår en lav score som et resultat af en akkumulation af mange mindre afvigelser. Det er vurderingen at mange afvigelser opstår som følge af et stort tidspres ved udarbejdelsen af energimærkninger i kombination med en svigtende egenkontrol. De afvigelser, der ses på i forbindelse med komplicerede anlæg som f.eks. varmepumper og visse typer af ventilations og køleanlæg, peger i retning af, at der er behov for en målrettet efteruddannelse på disse områder. Det ses, at energimærkninger udført af certificerede firmaer opnår højere point end de beskikkede konsulenter, idet 69 % af disse ligger i de to højeste pointkategorier, hvorimod det tilsvarende tal for beskikkede konsulenter er 61 %. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 9

Delkriteriet Bygningens energibehov dækker over hvorledes energikonsulenten har gennemført beregningen af bygningens energibehov. Indplaceringen af bygningen på energimærkningsskalaen baseres på beregningen af energibehovet og det opvarmede areal, hvorfor beregningen af energibehovet er en vigtig parameter. Bygningningens energibehov 20 point 0 pointt I alt % alle tekniske revisorer 76 24 100 % beskikkede energikonsulenter 76 24 100 % certificerede firmaer 76 24 100 Tabel 10 Pointtildeling for delkriterium: Bygningens energibehov. Det ses på tabel 10, at mere end ¾ af energimærkningerne inden for den accepterede tolerance på +/- 15 %. De 24 % som ikke har indplaceret bygningen korrekt på energimærkningsskalaen er typisk forårsaget af ovennævnte afvigelser i bygningsregistreringen. Når bygningsregistreringen udviser en større mængde afvigelser end beregningen af bygningens energibehov skyldes det, at en del af afvigelserne ophæver hinanden ved beregningen af varmebehovet. Delkriteriet energibesparelser omfatter en vurdering af om energikonsulenten har fulgt retningslinjerne for identificering af energibesparelser og for beregningen af besparelserne. Energibesparelser 0 point 20 point 40 point 50 pointt I alt Antal tekniske revisorer 7 37 108 12 164 % alle tekniske revisorer 4 23 66 7 100 % beskikkede energikonsulenter 4 30 63 3 100 % certificerede firmaer 4 17 68 11 100 Tabel 11 Pointtildeling for delkriterium: Energibesparelser. Tabel 11 viser, at ca. 75 % af energimærkningerne ligger i de to bedste kategorier. Den væsentligste grund til afvigelserne er, at identifikationen og beskrivelsen af energimærkningsforslag, som ikke umiddelbart er rentable her og nu, men som skal overvejes i forbindelse med en eventuel renovering af bygningen, er utilstrækkelig. Ifølge retningslinjerne for energimærkningen skal energikonsulenten nemlig opdele energibesparelsesforslagene i to grupper. Dels forslag, der har en rentabilitet, der gør at det kan være rimeligt at gennemføre dem umiddelbart, og dels forslag, der har en dårligere rentabilitet, men som kan komme på tale, hvis de gennemføres i forbindelse med en renovering som vil finde sted uafhængigt af gennemførelsen af de energibesparende foranstaltninger. Flere konsulenter har i denne forbindelse givet udtryk for, at afgrænsningen af energibesparelsesforslag, KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 10

som kan overvejes i forbindelse med en renovering er vanskelig og må baseres på et skøn, da man ikke på forhånd kan vide, hvilke mulige renoveringstiltag, den nye ejer vil iværksætte. Afvigelserne på dette punkt, kan derfor skyldes, at den tekniske revisor og energikonsulenterne anlægger forskellige skøn på et område, hvor den præcise afgrænsning er svær at lægge fast. En anden væsentlig kilde til afvigelser er, at en del konsulenter ofte ikke kan dokumentere, at de har overvejet en række besparelsesforslag. Ifølge Håndbogen skal konsulenterne kunne dokumentere, at de har overvejet en række forslag, herunder etablering af anlæg til produktion af vedvarende energi. Dokumentationen skal ske ved, at energikonsulenten fremlægger sine beregninger af anlæggets rentabilitet. Dette skal ske uanset om besparelsen har så dårlig en rentabilitet, at den ikke medtages i energimærkningen. Disse to forhold har oftest ingen konsekvens for anvendeligheden af energimærkningen, men tæller med som en væsentlig afvigelse. Få energimærkninger opnår nul point. Det viser sig i øvrigt, at de energimærkninger, der får nul point i kategorien energibesparelser også ofte får nul point i kategorierne bygningsregistrering og bygningens energibehov. Disse energimærkninger er generelt af meget dårlig kvalitet. Energimærkninger udført af certificerede firmaer opnår flere point end dem, der er udført af beskikkede konsulenter. 79 % af energimærkningerne udført af certificerede firmaer ligger i de to bedste pointkategorier. Det tilsvarende tal for beskikkede konsulenter er 66 %. Delkriteriet forståelighed dækker over forståeligheden for brugeren af energimærkningsrapporten. Det vil sige om rapporterne er skrevet i et sprog, der er forståeligt for målgruppen uden unødvendig brug af teknisk terminologi. Forståelighed 20 point 10 point 0 pointt I alt % alle tekniske revisorer 39 67 3 100 % beskikkede energikonsulenter 34 61 4 100 % certificerede firmaer 27 71 2 100 Tabel 12 Pointtildeling for delkriterium: Forståelighed. Kontrollen af energimærkningsrapporternes forståelighed viser, at energikonsulenterne generelt klarer det godt på dette felt. Det er SEeBs opfattelse, at de fleste energikonsulenter gør sig stor umage med at formulere sig på en måde, der er forståelig for modtageren af rapporten. Det vil sige, at man tilstræber at differentiere sprogbrugen til henholdsvis professionelle og ikke professionelle bygningsejere. I en række af de tilfælde, hvor forståeligheden ikke er tilfredsstillende, skyldes det, at konsulenten bruger firmaernes standardtekster, hvilket sparer tid på bekostningen af forståeligheden. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 11

1.5 TEKNISKE REVISIONER AF NYOPFØRTE BYGNINGER Der skal ifølge reglerne udføres energimærkning af nye bygninger inden de tages i brug. Her har energimærkningen til formål at kontrollere, hvorvidt bygningerne lever op til bygningsreglementets krav. Energimærkningen af nye bygninger skal sendes til kommunen og indgår i kommunens sagsbehandling inden bygningen kan tages i brug. Energimærkning af nye bygninger omfatter ikke identifikation af energibesparelser, da bygningerne i udgangspunktet er udført i overensstemmelse med Bygningsreglementet, som indeholder strenge krav til bygningens energieffektivitet. Pointtildelingen er derfor modificeret således at der ikke sker en vurdering af potentialet for energibesparelser i energimærkningen af nyopførte bygninger. Kriterium Uddybning Point Bygningsregistrering Bygningens energibehov Forståelighed Omfatter registreringen af bygningen størrelse, isolering, vinduer, klimaskærm og teknisk anlæg.. Omfatter beregningen af energibehovet.. Omfatter en vurdering af om målgruppen for energimærkningsrapporten kan forstå hvad der står i rapporten. 0, 20, 40 eller 50 Hvis den tekniske revisor beregner, at bygningen indplaceres på samme trin på energimærkeskalaen som konsulenten tildeles 30 point. Ellers 0 point. 0, 10 eller 20 1.5.1 Samlet opgørelse af pointgivningen for nye bygninger Pointscoren for de nye bygninger summeres og kategoriseres lige på samme måde som for eksisterende bygninger. De tekniske revisioner for nye bygninger fordeler sig på pointkategorier på følgende måde: Samlet konklusion Ingen eller ubetydelige afvigelser Mindre afvigelser Afvigelser Flere afvigelser I alt % alle tekniske revisorer 29 33 19 19 100 % beskikkede energikonsulenter 31 38 23 8 100 % certificerede firmaer 37 25 13 25 100 Tabel 13 Pointtildeling for tekniske revisioner for nye bygninger KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 12

Det statistiske grundlag for analysen af disse data er spinkelt, da der i denne omgang kun er udført 21 tekniske revisioner af nyopførte bygninger. Resultatet viser, at der er forholdsvist højt antal revisioner, der falder inden for de to dårligste kategorier, nemlig 38 %. Det resultat skyldes primært, at en del energimærkninger af nye bygninger gennemføres uden at energikonsulenten har modtaget den til bygningen hørende byggetilladelse. Dermed har energikonsulenten reelt ikke noget at vurdere bygningen op imod, hvorfor energimærkningen tildeles nul point i teknisk revisors vurdering på delkriterierne Bygningsregistrering og bygningens energibehov, uanset om energimærkningen i øvrigt er udført korrekt. Ud af de 21 energimærker manglede byggetilladelsen i seks tilfælde. En anden typisk kilde til fejl er energikonsulentens manglende viden om varmepumper, der kan gøre det vanskeligt at vurdere om en installeret varmepumpe leverer, hvad der er forudsat i grundlaget for udstedelsen af byggetilladelsen. Det er endvidere SEeBs erfaring, fra kurser holdt for hundredvis af energikonsulenter, at mange af konsulenterne er usikre på deres rolle ved energimærkningen af nye bygninger, hvor de bør indtræde som kontrollanter og ikke rådgivere. Dette billede bekræftes af de tekniske revisioner på området. 1.5.2 Fordeling af point på delkriterier for nye bygninger. Pointtildelingen for de enkelte delkriterier fremgår af følgende tabeller 14 16. Bygningsregistrering 50 point 40 point 42 point 0 point I alt % alle tekniske revisorer 0 38 38 24 100 % beskikkede energikonsulenter 0 31 36 23 100 % certificerede firmaer 0 50 25 25 100 Tabel 14 Pointtildeling for nye bygninger for delkriterium: Bygningsregistrering Der er mange energimærkninger, der tildeles nul point, nemlig otte ud af 21. Ud af disse otte skyldes de seks, at energikonsulenten, som nævnt, ikke har hentet byggetilladelsen. De to øvrige skyldes afvigelser ved registreringen af varmeanlægget. Derudover er de hyppigst forekommende afvigelser, at energikonsulenten undlader at kontrollere klimaskærmens mål og materialer og at man i nogle tilfælde ikke kontrollerer om installationerne opfylder kravene i byggetilladelsen og bygningsreglementet. Dette gælder særligt i forbindelse med installerede varmepumper. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 13

Bygningningens energibehov 30 point 0 pointt I alt % alle tekniske revisorer 71 29 100 % beskikkede energikonsulenter 69 31 100 % certificerede firmaer 75 25 100 Tabel 15 Pointtildeling for nye bygninger for delkriterium: Bygningens energibehov I alle tilfælde, hvor der er tildelt nul point ved i delkriteriet Bygningens energibehov skyldes det energikonsulentens forsømmelse af, at få udleveret byggetilladelsen. Den væsentligste afvigelse derudover skyldes, at registreringerne af varmeanlæg er mangelfulde, herunder ikke mindst registreringerne af varmepumper. Forståelighed 20 pint 10 point 0 pointt I alt % alle tekniske revisioner 52 43 5 100 % beskikkede energikonsulenter 62 31 7 100 % certificerede firmaer 47 63 0 100 Tabel 16 Pointtildeling for nye bygninger for delkriterium: Forståelighed Pointtildelingen for delkriteriet forståelighed viser, at energimærkningerne på dette kriterium opnår forholdsvis høje point. 1.6 FELTKONTROL OG SCREENING Data fra samtlige energimærkninger indgår i en database, der giver mulighed for at analysere resultaterne af energimærkningen på flere måder. SEeB kan via databasen gennemføre en række test på, om de indberettede energimærkninger følger retningslinjerne for udarbejdelse af energimærkning som beskrevet i Håndbogen. I databasen kan et eller flere felter udtages til kontrol. Disse kontroller kan vise, om der er fejl i indberetningen, eller om der er resultater, der afviger fra normen således at der erfaringsmæssigt er sandsynlighed for at rapporten er fejlbehæftet. SEeB gennemfører som nævnt de to typer af tests, feltkontroller og screeninger. Ved feltkontrollerne testes et enkelt felt og ved screening sammenholdes indholdet af flere felter. 1.6.1 Feltkontroller Feltkontroller er analyser af de enkelte felter i de data, som energikonsulenterne indberetter til Energistyrelsen. Et felt kan eksempelvis være bygningens opførelsesår, bygningens BBRnummer, en energibesparende foranstaltnings rentabilitet mv. Hvilke felter, der analyseres, bygger på SEeBs erfaringer, herunder erfaringer fra de tekniske revisioner. De afvigelser, der er analyseret ved feltkontroller, omfat- KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 14

ter således forhold, der er registreret som afvigelser ved de tekniske revisioner, og som giver anledning til fradrag i pointtildelingen. Siden maj 2010, hvor det nye sekretariat har overtaget arbejdet, er der blevet gennemført 15 feltkontroller. I feltkontrollerne blev alle energimærkninger fra 2006 til 2010 analyseret og sammenholdt med energimærkninger indberettet af certificerede firmaer i perioden 2009 2011 (medio august). Generelt viser testen, at der er et markant fald i afvigelser og tegn på afvigelser, når man sammenligner samtlige indberetninger gennem årene med indberetninger fra certificerede firmaer. Nedenfor gennemgås et antal eksempler på feltkontroller: Rapporter uden ejerkode Ejerkoden er en kode i BBR-systemet, der viser hvilken type af ejer,som ejer bygningen. Denne kode anvendes i statistiksammenhæng, og er et krav til indberetningen. I perioden 2006 til 2010 var der mellem 0,5 og 0,8 % af energimærkningerne, der ikke havde ejerkode, mens der, hos de certificerede firmaer er mellem 0,1 og 0,3 %. Rapporter hvor bygningens opførelsesår er før 1500 eller blankt Bygningens opførelsesår er ligeledes en vigtig del af statistikgrundlaget og skal være korrekt. Byggeår før år 1500 bør ikke forekomme. Mellem 2005 og 2010 var der mellem 0,5 og 4 % af energimærkningerne der havde et opførelsesår før 1500, mens der hos de certificerede igennem de seneste par år er mellem 0 og 0,3 %. Rapporter hvor de rentable besparelsesforslag har en besparelse under 1 kr. Denne form for besparelse indikerer erfaringsmæssigt, at besparelsesforslaget ikke er prissat korrekt. I perioden 2006 til 2010 var der mellem 3 og 5 % af energimærkningerne med denne type af fejl, mens der ved rapporter udarbejdet af energikonsulenter hos de certificerede firmaer er mellem 0,4 og 0,6 % Rapporter hvor de rentable besparelsesforslag, har en samlet investering er på under 1 kr. Disse forslag kan være korrekte, hvis forslaget udelukkende består af forslag om adfærdsændring. Typisk vil en væsentlig del af disse rapporter dog være fejlbehæftede. I perioden 2005 til 2010 var der imellem 1 og 3 % af energimærkningerne der havde denne type af forslag, mens der hos de certificerede firmaer var mellem 0,4 og 0,6 % KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 15

Rapporter hvor de rentable energibesparelsesforslag har en tilbagebetalingstid på nul år eller derunder En tilbagebetalingstid på nul år eller derunder er udtryk for, at der er fejl i rapporten. I energimærkningerne fra 2006 til 2010 var der mellem 4 og 6 % af energimærkningerne der havde disse fejl mens der hos de certificerede firmaer igennem de seneste par år er mellem 0,5 og 0,8 % Rapporter hvor de rentable energibesparelsesforslag har en levetid på nul år eller derunder En levetid på en energibesparelse på nul år eller derunder er udtryk for at der er fejl i rapporten. I perioden 2006 til 2010 var der mellem 1 og 2 % af energimærkningerne der indeholdt disse forslag, mens der hos de certificerede firmaer var mellem 0,3 og 0,5 % Rapporter med atypiske værdier for b-faktorer for varmerør B-faktoren for varmerør viser, hvor meget af tabet fra varmerørene, der kommer bygningen til gode som tilskudsvarme. Energikonsulenterne er blevet opfordret til at udregne denne faktor selv i stedet for at anvende standardfaktorer fra Håndbogen. Der er lavet feltkontrol på 260.000 rørregistreringer og her ses det, at 10 % falder uden for standard b-faktorerne og 0,1 % er direkte forkerte. 1.6.2 Screening SEeB har gennemført en række screeninger, hvor mere end et felt er analyseret for at se, om der er en forventet sammenhæng mellem de enkelte felter. En af screeningstestene er at se på energimærkninger, hvor bygningen har et energiforbrug, der giver energimærke G. Her forventes, at når alle de foreslåede energibes parelser er gennemført, så bliver bygningens energimærke væsentligt bedre end G. SEeB har udført screening af energimærkninger, hvor bygningens energimærke er G både i før og efter gennemførelse af de rentable forslag til energibesparelser. Rapporter, der falder i denne kategori, er erfaringsmæssigt i langt de fleste tilfælde fejlbehæftede. G - G enfamiliehuse 12 % af energimærkningerne udført i perioden 2006 til 2011 har energimærke G. I 2006 havde 31 % af disse energimærker G både før og efter gennemførelsen af alle rentable energibesparelse. Dette tal er faldet til 5 % i 2010 og 4 % hos de certificerede firmaer. G - G flerfamiliehuse 6 % af energimærkningerne har energimærke G. I 2006 havde 35 % af disse energimærkninger G både før og efter gennemførelsen af alle rentable energibesparelser. Dette tal er faldet til 5 % i 2010 og 2 % hos de certificerede firmaer. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 16

G - G erhverv 18 % af energimærkningerne har energimærke G. I 2007 var 59 % af energimærkningerne med energimærke G i status også energimærke G efter gennemførelse af alle rentable energibesparelsesforslag. Dette tal er faldet til 15 % i 2010 og 12 % hos de certificerede firmaer. SEeB har gennemført skrivebordskontroller af et udvalg af G - G energimærkningerne og fundet, at de alle bærer præg af at være energimærkninger med så mange afvigelser, at de sandsynligvis ville ligge i pointkategorierne Afvigelser eller Flere afvigelser. Energistyrelsen har i maj 2011 skrevet til alle certificerede firmaer med G - G energimærkning med angivelse af, hvilke energimærkningsrapporter, der falder inden for kategorien G - G, samt pålagt firmaerne at inddrage mærkningerne i deres kvalitetskontrol. 1.7 KONKLUSION FRA FELTKONTROLLER OG SCREENINGER På alle de områder, hvor SEeB har lavet feltkontrol og screening har der været en positiv forbedring af kvaliteten siden 2006. Hvor der i feltkontrollerne i gennemsnit over perioden er op til 3 10% procent af energimærkningerne, der udviser fejl, svarer tallet for de certificerede firmaer til under 1%. I 2006 var over 30 % af energimærkningerne med G i status også energimærke G efter gennemførelsen af besparelser. Dette tal er nu reduceret til 4%. for enfamiliehuse og 12 % for erhvervs-bygninger. At tallet for erhvervsbygninger er højt, kan skyldes, at firmaerne ikke har taget højde for, at regulere energimærket ved højt elforbrug. Dette eksempel er relevant ved hospitaler mm. Feltkontrol og screening viser sig at være et godt redskab til at opdage fejl eller tegn på fejl. I mod-sætning til teknisk revision, får man med denne form for kvalitetssikring fat i alle de firmaer, hvor fejlen forekommer, og det sker med brug af langt færre ressourcer end der bruges ved tekniske revi-sioner. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 17

DEL II HØJNELSE AF KVALITET I 2012 2 HOVEDINDSATSEN FOR KVALITETSARBEJDET I 2012 Det er SEeBs vurdering, at en højnelse af kvaliteten af energimærkningerne forudsætter en indsats, der adresserer følgende områder: Udførelsen af en del af energimærkningerne, der er præget af hastværk, manglende grundig-hed og standard-arbejde i sammenhæng med svigtende egenkontrol, Manglende viden på en række specifikke områder. I særdeleshed er der eksempler på, at nogle konsulenter mangler viden om komplicerede anlæg som f.eks. varmepumper og venti-lationsanlæg, Komplicerede retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger, som indeholder for man-ge fortolkningsmuligheder. Derudover peger analysen af de udførte energimærkningers kvalitet på, at det anvendte kvalitetsbegreb for energimærkningerne bør udvides, således at energimærkningerne ikke kun vurderes efter den faglige kvalitet, men også efter deres anvendelighed for husejerne. Det betyder, at energimærkningerne ikke kun skal måles efter hvorvidt de er fagligt korrekte, men også efter i hvilket omfang de udgør et anvendeligt grundlag for gennemførelsen af energibesparelser for husejerne. 2.1 MÅLSÆTNINGEN MED KVALITETSARBEJDET I 2012 SEeB foreslår, at kvalitetsarbejdet i 2012 har fokus på følgende områder: Reduktion af antallet af afvigelser fra retningslinjerne for udarbejdelse af energimærkninger. Der skal sættes ind på at sikre, at de fastlagte retningslinjer for energimærkningerne følges. Specielt skal der sættes ind på at eliminere de afvigelser, der har størst betydning for de cen-trale elementer i energimærkningerne, nemlig indplaceringen af bygningen på energimærke-skalaen og identifikationen og beskrivelsen af energibesparelser. En særlig indsats for at forbedre kvaliteten af energimærkninger af nye bygninger. En særlig indsats mod de dårligste energimærkninger. Parallelt hermed anbefaler SEeB at der arbejdes på at raffinere de målemetoder, der anvendes til registrering af energimærkningernes kvalitet. Der skal således udvikles målemetoder til vurdering af energimærkningernes værdi for husejerne som grundlag for gennemførelsen af energibesparelser. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 18

2.2 AKTIVITERET I 2010 2.2.1 Teknisk revision og screeninger SEeB anbefaler, at der i 2012 lægges større vægt på at gennemføre screeninger i kvalitetsarbejdet. Ved at benytte screeninger mere aktivt er det muligt at inddrage et langt større antal energimærk-ninger i kvalitetsarbejdet og dermed påvirke et større antal firmaer. SEeB foreslår derfor: På grundlag af erfaringerne fra de udførte tekniske revisioner i 2011 at identificere de hyp-pigst forekommende fejl og afvigelser i energimærkningerne med henblik på at kunne af-dække disse ved feltkontroller og screeninger. I denne sammenhæng foreslås også at udvikle metoder til at identificere energimærkninger, der indeholder væsentlige afvigelser, der indi-kerer at kvaliteten af energimærkningerne er lav. Jævnligt at gennemføre screeninger og feltkontroller på de udførte energimærkninger. På grundlag af disse identificeres energimærkningsfirmaer, der har udført energimærkninger, som indeholder indikationer på mulige afvigelser. Herefter sender Energistyrelsen firmaerne pålæg om berigtigelse af disse energimærkninger, hvis der er behov herfor (for en beskrivelse af certificeringssystemet, og samspillet med Energistyrelsen henvises til bilag). På baggrund af de udførte screeninger at udtage energimærkninger, der vurderes at indehol-de væsentlige afvigelser, til teknisk revision. På grundlag af den tekniske revision udsteder Energistyrelsen efter behov pålæg om berigtigelser af mærkningerne og/eller udtalelser eller eventuelt påtaler til firmaerne. Der udtages 0,25 % af de gennemførte energimærkninger til teknisk revision, svarende til ca. 175 energimærkninger årligt. Ca. 50 % af disse udtages blandt energimærkninger, hvor det på forhånd vurderes, at der er sandsynlighed for alvorlige fejl. Den anden halvdel udtages tilfældigt. I 2.2.2 Værktøjer til styrkelse af egenkontrollen i de certificerede firmaer Energimærkningsfirmaernes egenkontrol udgør det væsentligste værktøj til sikring af energimærkningernes kvalitet. Derfor foreslår SEeB, at der udvikles værktøjer til firmaerne til styrkelse af egenkontrollen. Et element heri vil være en facilitet på SEeB hjemmeside, Min Side, hvor hvert enkelt firma gives adgang til et overblik over de energimærkninger der har været inddraget i SEeBs og Energistyrel-sens kvalitetsarbejde og hvor såvel Energistyrelsens sanktioner og SEeBs anvisninger fremgår. Faciliteteten vil også kunne anvendes til formidling af resultaterne af SEeBs egne analyser af screeninger og feltkontroller til de enkelte firmaer. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 19

2.2.3 Dialog med energikonsulenterne om kvalitet Et vigtigt element i kvalitetsarbejdet er sikringen af dialogen med firmaerne herom. Dette skal sikre, at tilbagemeldinger fra firmaerne om eventuelle årsager til forekomster af afvigelser i energimærkninger eller barrierer for en højnelse af kvaliteten, tilflyder SEeB.. SEeB foreslår derfor, at der etableres et kvalitetsforum bestående af SEeB og et repræsentativt ud-snit af kvalitetschefer fra de certificerede firmaer. Medlemmer af kvalitetsforummet udpeges efter aftale med Brancheforeningen for Energikonsulenter og Bygningssagkyndige (BfBE). For at sikre dialogen med de personer, der udfører energimærkningerne, nemlig energikonsulenterne, vil SEeB afholde dialogmøder for energikonsulenterne, hvor der vil være fokus på kvaliteten, og på hvad der kan gøres for at forbedre kvaliteten. Dette vil give energikonsulenterne mulighed for at redegøre for deres syn på kvaliteten og eventuelle årsager til, at der begås fejl. De certificerende organer, der kontrollerer, at firmaerne overholder kravene til den interne kvalitetssikring, udgør et centralt led i kvalitetsarbejdet. SEeB vil derfor afholde møder med alle de certifi-cerende organer med henblik på at opsamle deres erfaringer med certificeringerne. II.2.4 Bedre faglige værktøjer til energimærkning. En række af de konstaterede afvigelser i energimærkningerne i 2011 skyldes, at reglerne for udar-bejdelse af energimærkninger på enkelte områder er upræcise, hvorfor der er stort råderum for for-tolkninger. For at begrænse dette foreslår SEeB, at der arbejdes på at forenkle og præcisere reglerne for udar-bejdelsen af energimærkninger. Specielt skal der være fokus på de områder, hvor erfaringerne viser, at der er uklarheder eller fortolkningsmuligheder. Dette gælder blandt andet reglerne for beskrivelse af mulige energibesparelser, som bør overvejes ved renoveringer. Der er allerede sket en forenkling på området i form af den nye Håndbog, hvor der er lagt faste regler for hvilke energibesparelsesmuligheder skal belyses i forbindelse mulige renoveringer. Derudover er Håndbogen blevet udgivet i en web-version, hvilket giver bedre muligheder for mål-rettede opslag, links til faglige værktøjer, tabelmateriale mv. Det er SEeBs vurdering, at den elek-troniske Håndbog vil give nye muligheder for en effektiv og målrettet formidling af faglig viden, eksempler samt andet relevant materiale. 2.2.5 Efteruddannelse af energikonsulenter De tekniske revisioner i 2011 afslørede, at der på en række områder var behov for en faglig opdate-ring af energikonsulenterne. Specielt er der behov for at opgradere konsulenternes viden om nye og mere komplicerede tekniske anlæg. SEeB foreslår derfor, at det samler erfaringerne herom og for-midler dem til videnssinstitutioner og andre parter, der udbyder faglige efteruddannelseskurser på området, med henblik på at inddrage planlægningen af kursusudbuddet. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 20

SEeB anbefaler i øvrigt, at Energistyrelsen har fokus på eventuelle behov for efteruddannelse med henblik på at dette inddrages i de udtalelser, som Energistyrelsen udsteder til firmaerne. F.eks. kan Energistyrelsen i sine udtalelser påpege, at der er begået fejl som kan skyldes manglende efterud-dannelse og pålægge firmaerne at inddrage dette i deres overvejelser om forbedringer af kvaliteten. 2.2.6 Indsatsen for forbedring af energimærkningen af nye bygninger Der er særligt behov for at forbedre kvaliteten af energimærkningerne af nye bygninger. Opgaven består blandt andet i at sikre, at konsulenterne i denne sammenhæng optræder som kontrollanter og ikke som rådgivere. Det er specielt et problem, at energimærkningen udføres selv om konsulenterne ikke sørger for at få forelagt byggetilladelsen, således at energimærkningen ikke kan holdes op imod byggetilladelsen. SEeB anbefaler derfor, at Energistyrelsen: 1. Sender en informationsskrivelse ud til de certificerede energimærkningsfirmaer, hvor reg-lerne for energimærkning af nye bygninger præciseres. 1.2.Som opfølgning beder SEeB udtage energimærkninger af nye bygninger til skrive-bordskontrol med henblik på at vurdere, om energimærkningerne fortsat udføres uden at byggetilladelsen foreligger. I de tilfælde, hvor dette fortsat finder sted, anbefalesdet, at Energistyrelsen overvejer anvendelsen af sanktionerne i certifikationssystemet (se bilag for en beskrivelse heraf). 1.3.Efter en periode på tre måneder vurderer om der er sket en forbedring på området. SEeB foreslår endvidere, et Energistyrelsen, hvis der ikke efter tre måneder er sket en klar forbed-ring på området, overvejer behovet for en ændring af regelgrundlaget, som sætter særlige krav til energimærkningsfirmaer, der udarbejder energimærkninger af nye bygninger. KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 21

Bilag: Certificeringen af energimærkningsfirmaer Siden 1. maj 2011 skal alle firmaer, der udarbejder energimærkninger, være certificeret efter ISO 9001 med Energistyrelsens supplerende krav. Certificeringen indebærer, at der stilles strenge krav til firmaernes interne kvalitetssikringssystem, og at firmaernes overholdelse af kravene kontrolleres en gang årligt af en uafhængig certifikator ved en audit. Hvis det viser sig, at et firma ikke overholder kravene. kan firmaet miste certificeringen. Dette indebærer, at firmaet ikke kan udarbejde energimærkninger, før fejlene er udbedret. Samspillet mellem Energistyrelsen og energimærkningsfirmaerne i forbindelse med kvalitetsarbejdet sker på følgende måde: Pålæg om berigtigelser af energimærkninger Energistyrelsen kan pålægge et firma at rette afvigelser i et energimærke. Dette sker normalt på grundlag af en teknisk revision, hvor der konstateres afvigelser i mærkningen. Firmaet skal herefter udarbejde et nyt energimærke, og efter kontrol hos SEeB sende det til kunden. Udtalelser Energistyrelsen kan afgive en udtalelse til et energimærkningsfirma. Dette sker, hvis det på baggrund af teknisk revision samt SEeBs analyser konstateres, at der er afvigelser i energi-mærkningerne udarbejdet af firmaet, der er af mere alvorlig karakter. Firmaet er herefter på-lagt at gennemgå energimærkningerne. I det omfang, der forekommer afvigelser, skal firmaet herefter rette disse, og i givet fald berigtige mærkningerne over for kunderne. Firmaet skal fremlægge udtalelserne, som det har modtaget, for certifikatoren, i forbindelse med den årli-ge audit, og herunder redegøre for hvorledes det har ageret på udtalelsen. Hvis der er tale om fejl, skal firmaet endvidere redegøre for, hvilke foranstaltninger, den har truffet for at sikre, at fejlene ikke sker igen. Påtaler Energistyrelsen kan give en påtale til et firma, hvis det konstateres at firmaets energimærk-ninger gentagne gange indeholder alvorlige afvigelser. Påtaler skal endvidere offentliggøres på SEeBs hjemmeside. Påtaler er den alvorligste sanktion, som Energistyrelsen kan give, og der skal derfor være et veldokumenteret grundlag for de fejl, der er begået. Der vil derfor normalt være flere tekniske revisioner som grundlag for afgivelse af påtaler. SEeB december 2011 KVALITETSSIKRINGSRAPPORT ENERGIMÆRKNING December 2011 Side 22