Beskrivelse af Tangspærre
Baggrunden I 2012 deltog vi i DM i Entrepreneurship med en ide om at holde tang og brandmænd væk fra strandene. Ideen vandt DM og fik så stor efterfølgende respons, at grundlaget for en virksomhed var skabt. I løbet af de efterfølgende år, gik vi ud og undersøgte markedet og især hos kommuner og grundejerforeninger erkendtes behovet for sådan en tangspærre. Samtidig udviklede ideen sig til fysiske produkter. Hos Fredericia kommune så de straks muligheder i tangspærren og ville gerne stille deres bystrand til rådighed for en test. I samarbejde med Fredericia Kommune har nu vi opstillet et pilotprojekt ved Østerstrand, Fredericia for at teste vores produkt under reelle forhold. Testens forløb ligger fra april-juni 2014. Flere turistbureauer udviser stor interesse for produktet, da de kan se potentialet i, at renere strande vil øge væksten af badegæster og dermed antallet af turister. Turistforeningerne har afgivet samtykkeerklæringer til at understøtte vores mission. Desuden har biologer ved SDU bekræftet, at vores produkter ikke vil have nogen negativ indflydelse på bundlivet i havet.
Præsentation af løsning Vi vil tilbyde en løsning, så tang ikke skyller op på stranden, nemlig en såkaldt Tangspærre, der placeres som indhegning af badezoner langs stranden. Det besluttes fra sted til sted hvor stor denne indhegning skal være, og hvor den skal placeres. Indhegning betyder ikke nødvendigvis en fysisk indhegning. Ud over at den uønskede tang holdes væk fra badestrande, kan den føres hen til mindre attraktive strandområder hvor den lettere kan opsamles. Vi rådgiver gerne herom. Desuden kan Tangspærren også anvendes som beskyttelse foran havneindsejlinger og andre strækninger langs kysten, hvor tang og alger er generende. I tilgift opnås endda visse positive bivirkninger, som nævnes nærmere i det efterfølgende. Der findes to typer Tangspærrer nemlig Tangspærrenet og Tangspærrebobler. Eksempler på Tangspærrenet: Larvotto beach ved Monaco med beskyttelsesnet mod gopler langs med stranden
Det samme beskyttelsesnet med en anderledes markering Tangspærrenettet vil typisk opsættes i ca. 1,5 meters dybde. Den består af en flydespærre i toppen og et net forneden. Nettet er fastgjort til en solid kæde på bunden. Denne model minder meget om de goplenet man har i Australien, Italien og Monaco. Bader man inden for tangspærrens periferi, vil man ikke blive taget med af strømmen eller drive væk på en luftmadras, da tangspærren stikker ca. 20 cm over havets overflade. Tangspærrenettet er lavet i et materiale der er meget let og holdbart (kan holde op til 5 år) hvilket gør, at den er let at sætte i vandet og let at tage op igen, når det er nødvendigt. Man skal dog forvente, at net-delen af tangspærren skal skiftets hvert år, men i løbet af sommeren kan det rengøres ude fra vandet. Resten af tangspærren behøver kun mindre eller ingen vedligeholdelse. Nettet er kun ude i vandet i badesæsonen, hvor ved det undgår at blive ødelagt af vinterhalvårets kraftige vejrlig.
Eksempler på Tangspærrebobler: Tangspærrebobler brugt i flod som beskyttelse mod f.eks. olieudslip
Teknik med luftbobler brugt foran havneindsejling Tangspærrebobler består af en mur af luft bobler. En slange af PVC og gummi, som er forsynet med mange små huller på hver side, ligger på havbunden. Når der presses luft gennem slangen dannes en levende mur af bobler mod overfladen, som tang og lignende ikke kan passere. Der bruges en lydsvag kompressor til at pumpe luft ind i slangen. Løsningen kan dog optimeres til at blive helt grøn og bæredygtig, da elektrisk strøm som energikilde kan erstattes med en mindre vindmølle eller solceller. Det giver en større investering men mindre driftsomkostninger. På sigt vil denne løsning med grøn energi dog tjene sig hjem igen, da boblesystemet kun er i brug i sommersæsonen. Et boblesystem har en levetid på min. 5 år. Strande Fordele ved Tangspærrenettet ved brug ved stranden: Renere strande: Der kommer ikke generende tang, gopler, flydende affald eller alger ind til stranden.
Øget sikkerhed og tryghed: Man kan ikke flyde væk på en luftmadras eller lign. og man bliver ikke brændt af brandmænd. Opsamlingsvenlig: Tangen glider rundt om tangspærren og kan lettere opsamles til blandt andet genanvendelse, og der spares på strandrensningen Fordele ved Tangspærreboblerne ved brug ved stranden: Renere strande: Der kommer ikke generende tang, gopler, flydende affald eller alger ind til stranden. Øget sikkerhed og tryghed: Man kan ikke flyde væk på en luftmadras eller lign. og man bliver ikke brændt af brandmænd. Badevandskvalitet: Vandkvaliteten er i top, vandet iltes og der skabes mere bundliv og det undgås, at tangen ligger og rådner og lugter fælt, når bunden vender Opsamlingsvenlig: Tangen glider rundt om tangspærren og kan lettere opsamles til blandt andet genanvendelse, og der spares på strandrensningen. Havne og lystbådehavne Ud over strande, vil vi også afskærme havne, især lystbådehavne, mod tang. I dette tilfælde kan et tangspærrenet ikke bruges, da der er en fysisk spærre i toppen, som bådene ikke kan sejle over. Fordele ved Tangspærreboblerne ved brug ved havne: Kvalitet i havne: Der kommer ikke tang, gopler og alger ind i havnene, som endvidere beskyttes mod olieudslip udefra. Vandkvalitet: Vandkvaliteten er i top, da vandet iltes og algevæksten mindskes, der opstår ingen sure hjørner og man undgår, at tangen ligger og rådner og lugter fæl,t når bunden vender.
Opsamlingsvenlig: Tangen lægger sig på havsiden af tangspærren og kan lettere opsamles til blandt andet genanvendelse, og havnen sparer på rensning af havneområderne. P. S. Det testes om tangspærreboblerne kan mindske ophobning af sand i havne, som følge af sandflugt. Afslutning Tangspærrer kan også anvendes af andre virksomheder (f. eks. hoteller, campingpladser, restauranter og cafeer) samt private, hvis grunde ligger op ad kyster. Klimaændringerne i verden er med til at gøre vores farvande varmere og dermed øges væksten af vand- og brandmænd, samt tang og alger. Kontaktoplysninger RS CoastCare Aps Krabbegårdsvej 1 5330 Munkebo Ruben Stochholm partner rs@rscoastcare.dk tlf. 40327770 Steen Hjorth Andersen - partner rs@rscoastcare.dk tlf. 61685525