Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden



Relaterede dokumenter
4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

Geotermi i Danmark - potentialer og projekter

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Oplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..

Svar på 14 spørgsmål fra Enhedslisten om geotermi

2. årlige geotermikonference

Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder. Bilag 1: Generelle forudsætninger for beregning af geotermianlæg til screening

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø.

Geotermi - varme fra jordens indre. Status og muligheder i Danmark

Varmepumpe messe Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S

VE til proces Fjernvarme

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Varmepumper i fjernvarmen

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Lagring af vedvarende energi

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN

Geotermi på Sjælland: muligheder og barrierer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

FJERNVARME. Hvad er det?

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Klimavarmeplan Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Landsbyvarme med ATES.

Lagring i storskala Fra vind til varme til el

Varmepumper og elkedler

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

GeoDH workshop Magnus Foged, Chefkonsulent, Plan VKB 6. februar 2013

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Transkript:

Allan Mahler am@geotermi.dk Specialist og tekniksansvarlig Præsentation ved kursus i Ingeniørforeningen: Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi, 30-31 januar 2012 Gengivelse er tilladt med kildeangivelse: Allan Mahler, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden Temperaturen stiger ca. 30 C / km, men: Permeabilitet kan halveres hver 10 C Saltindhold kan stige 100 g/l pr. km Boreomkostninger øges med dybden. Varmelagring han give høje temperaturer i reservoirer med lave boredybder og pumpeomkostninger, hvor: varme kan produceres uden varmepumper der evt. kan produceres el 1

El og varme uden varmepumper i udlandet, men vi bor i geologisk stabilt område, hvor geotermianlæg mange steder kan producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Fjernvarmekedler kan drive absorptionsvarmepumper gratis. Geotermi kan evt. kombineres med lagring af varme, herunder sæsonlagring. 4000 C magma > 3 x 10 20 ton olie varme energi Hot spot til elproduktion i udlandet. Varmeudstrømning i Danmark = 2/3 af fjernvarmebehov Geotermisk anlæg i Thisted Varme fra halmkedel og gaskedel og affaldsbaseret kraftvarme driver 2 varmepumper 150 C 130 C 10 MW 72 C 25 kw 42 C Fjernvarme retur 17 MW 80 kw 12 C 44 C 200 m3/h 7 MW N 2 N 2 H2O damp H2O + LiBr H2O Geotermianlæg i Thisted fra 1984 / 1988 / 2000. 33 m Gassum sandsten i 1250 m dybde. 44 C, 100 Dm, 15%(w) saltholdigt vand. 12/11-2000, DONG, ama. 290 kw 2

Lagring med varmetab eller i ny boring 160C 130C 70-90C Incineration 40C 70C CHP Plant 160C 130C 70-90C Incineration 40C 70C CHP Plant 15C 15-44C 44-72C 15C 44C 77C 77C 80 m 3 /h 190 m 3 /h 190 m 3 /h 44-72C 44C 190 m 3 /h 190 m 3 /h Fra CHP i time 5500-8760: 10 TJ i køletårn og 51 TJ i geotermivand Genvundet i time 0-1000: 23 TJ Fra CHP i time 5500-8760: 2 TJ i køletårn og 59 TJ i geotermivand Genvundet i time 0-2750: 50 TJ Lagring uden ekstra boring eller varmetab 3

Stort geotermianlæg i københavn? Temperaturer efter 30 års drift, simuleringer udført af Hans Øbro, Dong Energy Inj. well Prod. well Temperaturklasser ved lagring Varme kan som udgangspunkt tænkes lagret ved: Fjernvarmetemperatur, f.eks. 90 C = maks. fremløb fra absorptionsvarmepumper normal boringskonstruktionsgrænse, omkring 180 C = normal drivvarmetemperatur til absorptionsvarmepumper. Dykpumpe grænse omkring 250 C. 4

Lagring af varme Lagring ved fjernvarmetemperatur, f.eks. 90 C. Eksempler på kilder: Geotermianlæg mm. med absorptionsvarmepumper eller elvarmepumper Affald CHP uden elbehov / produktionsmulighed og uden varmebehov Industriel spildvarme Solvarme ( plade & vakuumrør ) kraftvarme Elpatoner Eksempler på anvendelser: Øgning af varmeproduktionskapacitet Varmeproduktion uden varmepumper Flytning af varmepumpe drivenergi til overskudsperiode 5

Geotermisk varmeproduktion med lagring 90 Elvarmepumper, COP = 4,5 80-90 C C 80 70 60 50 C 41 32 23 14 C 50 C Varmelagring med eller uden samtidig fjernvarmeproduktion. Fjernvarme uden Varmepumpe-el Lagring ved drivvarmetemperatur, f.eks. 180 C. Eksempler på kilder: Affald CHP uden elbehov / produktionsmulighed og uden højtemperaturvarmebehov Geotermianlæg mm. med vindmølle / solcelle etc. drevne elvarmepumper Kraftvarme ved lave elpriser og brændselspriser Industriel spildvarme Solvarme (plade/vakuum med slutopvarmning med koncentratorer) Elpatroner Eksempler på anvendelser: Øgning af varmeproduktionskapacitet Varmeproduktion uden varmepumper Eftervarme og supplerende drivvarme til absorptionsvarmepumper elproduktion 6

Lagring og produktion på geotermianlæg Geotermianlæg med en lagerboring kan f.eks. lagre sommer overskudsvarme fra et affaldsforbrændingsanlæg genproduceret uden varmepumper varmeveksler til fjernvarme med varmepumpe støtte varmeveksler til varmelagring og fjernvarme med høj kapacitet uden varmepumper Lagring ved dykpumpetemperaturgrænse, 250 C. Eksempler på kilder: Affald CHP uden elbehov / produktionsmulighed Geotermi mm. med vindmølle / solcelle etc. drevne elvarmepumper Industriel spildvarme Elpatroner Eksempler på anvendelser: Varmeproduktion uden varmepumper Drivvarme til absorptionsvarmepumper Elproduktion Flytning af elproduktion fra overskudsperiode til underskudsperiode 7

Samspil med geotermianlæg Geotermianlæg kan bruges til lagring og produktion af lagret varme Lagring i varme lag reducerer varmetab Produktion af mere vand end lagret reducerer varmetab Lagret varme kan bruges til fjernvarme uden varmepumper Lagring i vand, der er varmt før lagring øger energiindhold Lagring i geotermivand kan gøre lagret varme egnet til elproduktion specielt med turbine med kondensering ved temperatur under geotermivandstemperatur, så geotermivarmen kan medlevere energi. Elproduktion med eksisterende + lagret varme 8

Varmelagring kan muligvis give problemer Det skal undersøges, om varmelagring giver problemer, f.eks. mobilisering af partikler, svelning af ler eller udfældninger fra geotermivand. Udfælninger kan muligvis undgås, reduceres eller fjernes ved: inhibitor tilsætning Syretilsætning Renblæsning med overtryk fra injektion Renpumpning med dykpumpe Nye perforationer eller side-track mm. Syretilsætning, drag reduction og oprensning Syretilsætning start 14.40 Syre når reservoir 15.25 Injektionstryk, BARa Injektionsflow, m3/h Injektionstemperatur, C Syretilsætning stoppes 16.45 Syretilsætning stop i reservoit 17.30 9

HGS, Renpumpning med injektionsovertryk HGS, Flytning af dykpumpe til injektionsboring 10

HGS geotermianlæg, designdata HGS, 24 m dykpumpe 11

HGS, geotermivandkreds overfladeanlæg HGS, selvrensende filter, tegning fra HECO Ventil med aktuator & kontraventil imellem 22/8-2005. DONG, ama. 12

HGS, posefiltre 15/4-2005. DONG VE. ama. HGS, varmevekslere med titanplader 15/4-2005. DONG VE. ama. 26 13

HGS, injektionsfiltre HGS, injektionspumpe 14

HGS, strømforsyning 2.5 MW 6 kv til 400 V transformator 15/4-2005. DONG VE. ama. Power supply med UPS Doc. info 29 HGS, frekvensomformer 0.4 kv til 4 kv 24 puls frekvens konverter til 900 HP pumpe ESP sensor aflæsning 15/4-2005. DONG VE. ama. Doc. info 30 15

HGS, varmepumpe HGS, midterste varmepumpe 16