TAK FOR INDSATSEN KAMPEN FORTSÆTTER Leder af MEP Rina Ronja Kari Side 2 STUDEHANDEL OM TOPPOSTER AFSLUTTET Det nye EU-hold vil bestå af endnu en flok EU-entusiaster Side 3 FOLKEBEVÆGELSEN OG UNGDOMMEN På tide igen at få lavet aktiviteter målrettet unge og lavet af unge Side 4 KOM TIL LANDSMØDE I AARHUS Det veloverstående EUparlamentsvalg skal evalueres, og nyttig viden tages med videre Side 7 FOLK i BEVÆGELSE NR. 6. SEPTEMBER-OKTOBER 2014 D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Foto: European Parliament / Audiovisual Services For Media ET GODT VALG MED POTENTIALE Rina Ronja Kari blev valgt som Folke - bevægelsens kandidat. FOR FOLKEBEVÆGELSEN Folkebevægelsen mod EU fik sit bedste valgresultat i 20 år På side 4 kan du se, hvordan stemmerne på Folkebevægelsen fordelte sig Af Poul Gerhard Kristiansen 183.724 vælgere satte deres kryds ved liste N. Stemmerne var jævnt fordelt over de 3 hoved - områder, men forholdsmæssigt var mønstret igen, at vi i Københavnsområdet og de store byer står stærkest. Det er ca. 15.000 flere end det fornemme valg, vi fik i 2009. Tilslutningen var denne gang på 8,1% i modsætning til 7,2% i 2009 og 5,4% i 2004. Vi konstaterede allerede i 2009, at det var forbavsende, som stort set alle partier i valgkampen blev EU-kritikere og EU-modstandere. En EU-kritik og modstand som til gengæld ikke holdt sig mange uger efter valget. Det samme var tilfældet denne gang. Ikke blot blev alle meget kritiske, men især Dansk Folkeparti gik helt bevidst på strandhugst blandt Folkebevægelsens potentielle vælgere. De brugte en retorik, så man kunne tro, at de var EUmodstandere, uanset Morten Messerschmidt flere gange på direkte spørgsmål måtte erkende, at DF ikke var og ikke er et EU-modstanderparti. Man ønsker at arbejde inden for EU s rammer, selv om de løfter, man giver, så ikke kan op - fyldes. Det kræver en konsekvent EU-modstand, som kun liste N repræsenterer. Desværre lykkedes det os ikke denne gang at trænge igennem tilstrækkeligt med dette budskab. Her ligger der til gengæld et stort potentiale for Folkebevægelsen ved det næste EU-valg, så EU-modstanden for alvor kan styrkes. Det kræver en kontinuerlig indsats, men opmuntrende har det også været, at den kontinuerlige indsats også har givet resultat de fleste steder, hvor vi har været synlige. Her var det opmuntrende at se Fyn gå forholdsmæssigt mest frem sammen med Nordjylland, Bornholm og Sjælland. Dette kan også være en stor del af forklaringen på, at liste N gik tilbage i store dele af Nordsjælland og Københavns Vestegn, hvor DF fik en større fremgang end andre Foto: GUE/NGL pressetjeneste steder. Men i resten af landet fik vi en fin fremgang, og det lykkedes os på rekordtid at gennemføre fornyelsen med en ny spidskandidat Rina Ronja Kari, som fik et rigtig godt valg med mere end 63.000 personlige stemmer. Nu begynder det hårde arbejde i EU-parlamentet med at begrænse EU s magt.
2 FOLK I BEVÆGELSE nr. 6/2014 TAK FOR INDSATSEN KAMPEN FORTSÆTTER Så kom vi ud på den anden side af parlamentsvalget. Det var en hård omgang, hvor der blev trukket store veksler på vores mange aktive. Til jer alle skal der lyde: tak for indsatsen! EU-modstanden blev sikret 5 år mere i parlamentet, fordi vi var mange, der kæmpede sammen. På EU-plan gav valget sine rystelser. De store partier på midten overlevede, men fik mange steder ret dårlige valg. Det betyder, at den gruppe, vi er tilknyttede (venstrefløjsgruppen), voksede fra 35 til 52 medlemmer, men også at den yderste højrefløj stormede frem, og der kom f.eks. en nynazist ind fra Tyskland. Det afspejler naturligvis befolkningernes store frustrationer over EU og den politik, der bliver ført. Når 125 mio mennesker i EU lever i fattigdom, og Røde Kors uddeler mere nødhjælp i EU end noget andet sted i verden ja, så må det give sig selv, at befolkningen søger mod andre partier end dem, som siger at alt går godt. Man skal dog ikke tage fejl. Valget har ikke fjernet de store EU-begejstrede partiers flertal. De kan fortsætte som hidtil, og alt tegner til at det vil de gøre. Ved at udpege Juncker som EU-kommissionsformand har man udpeget én, som i særdeleshed er glad for EU-integration og som ønsker mere af det samme. Oven i hatten har han været en drivende kraft i de voldsomme nedskæringsdikater, som især Sydeuropa er blevet ramt af. Stilen er lagt, og den fortsætter ved den nylige udpegning af udenrigsminister og præsident. Tillad mig her en indskudt bemærkning. Det er ikke mange år siden, at EU-tilhængerne helt og aldeles benægtede, at EU ville få en udenrigsminister og en præsident. Men ved dette års udpegning var der da ikke en eneste, som protesterede over det forhold, at vi nu har udpeget netop en udenrigsminister og en præsident. Tankevækkende. I denne tid er vi naturligvis optagede af at evaluere valgkampen, hvad gik godt, og hvad gik mindre godt. Det skal der være plads til, og derfor glæder jeg mig også til at have diskussionen med mange gode aktivister på landsmødet. Men vi skal også huske i den sammenhæng, at vi faktisk havde en folkeafstemning samme dag som parlamentsvalget, og den tabte vi. Med et brag. Det lykkedes ikke at få forklaret, hvorfor en EU-patentdomstol var en ganske dårlig idé, og hvorfor vi burde holde os ude af den, og det lykkedes heller ikke at skabe den interesse i befolkningen, som var nødvendig for at løbe den hjem. Når vi nu evaluerer, så må vi derfor også se på, om vi ramte en fornuftig fordeling mellem parlamentsvalget og folkeafstemningen. Kun ved at turde at være kritiske over for os selv, kan vi stå stærkere i fremtiden. Men nu skal vi jo også huske, at selv om parlamentsarbejdet fylder meget for nogle af os, så er der ikke Folkebevægelsens højeste formål at sidde i EU-parlamentet. Det skal ses som et redskab og ikke som et mål. Og vi står over for nogle store kampe: EU-tilhængerne kæmper en brav kamp for at få afskaffet retsforbeholdet, EU-kommissionen kommer til at bestå af over-ivrige EU-begejstrede politikere, der helst bare vil give EU endnu mere magt, og imens kæmper befolkningerne med arbejdsløshed, forringede velfærdssamfund og store sociale problemer. Der er altså rigeligt at tage fat på for os alle samme, derfor fortsætter vi kampen sammen! LEDEREN Af Henrik Bang Andersen Rina Ronja vil bekæmpe social dumping og nedskæringer NYT FRA PARLAMENTET I forbindelse med EU-parlamentets konstituering efter parlamentsvalget er MEP Rina Ronja Kari blevet valgt til koordinator for venstrefløjsgruppen (GUE/NGL) i EU-parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Som koordinator for GUE/NGL vil Rina Ronja Kari fokusere på bekæmpelsen af den massive ar- bejdsløshed blandt unge i Danmark og i EU. Hun vil først og fremmest fokusere på at bekæmpe EU s nedskæringspolitik, som f.eks. har betydet fyringer af offentligt ansatte og højere pensionsalder. Begge dele gør det svært for unge at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Hun vil desuden forsvare medlemslandenes ret til selv at organisere arbejdsmarkedet uden indblanding fra EU. Samtidig vil hun arbejde for at sikre, at ungdomsarbejdsløsheden ikke bruges som en murbrækker for social dumping. F.eks er der risiko for, at EU s ungdomsgaranti vil lede til dårligere arbejdsforhold og udnyttelse af billig arbejdskraft. Rina Ronja Kari er desuden blevet valgt til suppleant i Udvalget om Økonomi og Valuta. Også her vil en hovedprioritet være at bekæmpe EU s nedskæringspolitik samt EU s kontrol med medlemslandenes økonomiske politikker. Ingen euro uden folkeafstemning Som suppleant i Udvalget om Økonomi og Valuta var Rina Ronja Kari ordfører for GUE/NGL på EU-parlaments behandling af Litauens indførelse af euroen. Her anbefalede Rina Ronja Kari at stemme imod at give godkendelse. I sin behandling af Litauens indførelse af euroen lagde hun blandt andet vægt på, at Litauen ikke havde afholdt folkeafstemning om euroen, trods undersøgelser viste, at mere en halvdelen af litauerne var imod euroen. Hun fremhævede desuden, at Litauen har gennemført en række nedskæringspolitikker for at leve op til euro-kravene, som har skabt yderligere arbejdsløshed og betydet, at mange litauere har forladt landet. Samtidig fremførte Rina Ronja Kari en mere grundlæggende kritik af euroens konstruktion, som har forstærket den økonomiske ulighed mellem forskellige EU-lande samt betydet mere overførelse af magt til EU over medlemslandenes finanspolitik. Rina Ronja Kari skal grille Margrethe Vestager Med udpegelsen af Margrethe Vestager til konkurrencekommissær tyder det på, at hun vil komme til at svare på spørgsmål fra Rina Ronja Kari for at kunne blive godkendt som Kommissær. Inden Jean-Claude Juncker s nye Kommission kan blive godkendt, skal de enkelte Kommissærkandidater høres i EU-parlamentets forskellige udvalg. Med et resortområde indenfor konkurrence kan det betyde, at den danske Kommissærkandidat, Margrethe Vestager, skal høres i Udvalget om Økonomi og Valuta, hvor Rina Ronja Kari har en suppleantpost.
FOLK I BEVÆGELSE nr. 6/2014 3 AJOUR Foto: Det Europæiske Råd STUDEHANDEL OM EU-TOPPOSTER AFSLUTTET Af Mads Hadberg Efter måneder med lange forhandlinger lykkedes det endelig EU s stats- og regeringschefer at blive enige om, hvem der skal indtage de sidste topposter i EU. Det ser ud til, at det nye EUhold vil bestå af endnu en flok af EU-entusiaster, som vil drive EUintegrering videre og vender det døve øre til den vælgerlussing, EU-partierne fik til EU-parlamentsvalget i maj. Tusk vandt lang næse til Thorning I slutningen af august blev EU s ledere enige om, hvem der skulle indtage de sidste ubesatte poster som henholdsvis Det Europæiske Råds faste formand (også kendt som EU s præsident) og EU s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerheds - politik. Det blev den polske ministerpræsident Donald Tusk, som skal være den nye faste formand for det Europæiske Råd, der udover formanden består af medlems - staternes stats- og regeringschefer. De mødes som udgangspunkt 4 gange årligt og kaldes EU-topmøder. Tusk kommer fra det konservative polske parti Borgerplatformen og har været regeringschef siden 2007. Han overtager posten fra belgieren Herman Van Rompuy. Med Lissabon-traktatens indtræden har posten fået langt mere politisk styrke bag. Det bliver nemlig Tusks rolle at lede og planlægge møderne og samle konsensus blandt medlemsstaterne. Vores egen statsminister, Helle Thorning-Schmidt, var ifølge mange medier herhjemme og internationalt med i opløbet helt til det sidste. Men hun måtte se sig slået på stregen af Tusk og tage til takke med en lang næse. Kapløbet om posten har herhjemme skabt stor usikkerhed om hendes fremtid i dansk politik. Ny uerfaren udenrigschef Med Lissabon-traktatens indtræden kom også den nye post som EU s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (populært kaldet EU s udenrigschef). Posten gik til den italienske socialdemokrat Federica Morgherini. Morgherini kommer fra en baggrund med blot seks måneders erfaring som italiensk udenrigsminister. Den tyske kanslers, Angela Merkel, stemme skulle efter sigende være udslagsgivende i, at hun blev udnævnt for at balancere med de europæiske socialdemokrater. Trøstepræmie til Schulz EU-entusiasten Juncker i spidsen for EU-kommissionen I juli måned blev den tyske socialdemokrat Martin Schulz genvalgt som formand for EU-parlamentet. Schulz sad i den tidligere periode også som formand og tager nu en tørn mere. Men faktisk sigtede Schulz slet ikke efter denne post oprindeligt. Han gik efter posten som formand for EU-kommissionen og deltog i Spitzenkandidat -ræset, hvor hver af de europæiske partier stillede med en kandidat til at tblive valgt formand for EU-kommissionen. Men Spitzenkandidat-ræset viste sig at være lidt af en farce, og da valgresultateterne fra EU-parlamentetsvalget kom frem, mente man, at de konservative havde vundet EU-parlamentsvalget. En Foto: Det Europæiske Råd mildest talt lidt mærkelig afgørelse, da de konservative gik tilbage fra 35,6% af stemmerne i 2009 til 29,4% i 2014 ikke engang 1/3 af stemmerne samlet. Budskabet fra valget var klart. EU-partierne er rykket tættere sammen og vil arbejde tættere sammen for at holde EU-kritiske røster ude i kulden. De konservatives kandidat, Jean Claude Junc - ker fra Luxembourg, blev dermed udnævnt som formand for EUkommissionen, og i stedet fik Schulz trøstepræmien som formand for EU-parlamentet. Den nye kommissionsformand, Juncker, er ikke helt ukendt i EUsystemet. Juncker sad nemlig for enden af bordet under den værste del af eurokrisen som formand for Eurogruppen (samlingen af eurolande). Her var han én af drivkræfterne bag den katastrofale nedskæringspolitik, som har tvunget Sydeuropa i knæ og sendt Europa i økonomisk stampe. Juncker kendes ydermere for sine til tider ret bekymrende udtalelser. Blandt andet udtalte han Donald Tusk, Herman Van Rompuy og Federica Morgherini Thorning og Tusk om Storbritanniens ønske om en afstemning om Lissabon-traktaten følgende: Selvfølgelig bliver der overførsler af suverænitet. Men jeg vil da være klog nok til ikke at trække offentlig opmærksomhed på dette faktum. Om franskmændenes afstemning om EU-konstitutionen sagde han, at hvis det bliver et ja, så siger vi vi bliver ved, men hvis det bliver et nej, vil vi sige vi fortsætter. Samlet set er topposterne i EU blevet indtaget af de to største og nogle af mest EU-positive partier. Udgangspunktet for den næste periode i EU er, at vi højst sandsynligt vil se et tættere samarbejde mellem de to største partier, socialdemokraterne og de konservative, og at de mere EU-kritiske partier vil blive tilsidesat. Denne prioritering sker, selvom valget i maj gav en opsang fra befolkningen til de etablerede partier. EU-eliten vil fortsætte i det samme spor, og det er tvivlsomt, om man overhovedet vil tage højde for VESTAGER UDNÆVNT TIL EU-KOMMISSÆR Til mange overraskelse har statsminister Helle Thorning- Schmidt valgt at indstille den nu tidligere radikale leder og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager til at blive den næste danske EU-kommissær. Op til udnævnelsen gik diskussionen ellers mest på udnævnelsen af EU s næste formand. Her blev Thorning- Schmidt forbigået til fordel for den polske ministerpræsident Donald Tusk. På nuværende tidspunkt ser Vestager ud til at blive kon kurrencekommissær. OVERVÆLDENDE FLERTAL MOD EU I NORGE En ny meningsmåling fra Sentio Research i Norge viser, at modstanden mod EU stiger. Adspurgt om nordmændene ønsker at blive medlem af EU i morgen, svarer hele 70,5% af nordmændene nej til et medlemskab. Nordmændene ønsker sig langt fra et medlemskab af EU. Faktisk vil blot 17,8% af nordmændene stemme ja mod tidligere 20,2%. PROBLEMER MED SVINGDØREN I EU Lobbyvagthunden Corporate Europe Observartory (CEO) kritiserer i en ny rapport EU s slappe lobbyregler. CEO påpeger især problemer i økonomiog pengeudvalget i EU-parlamentet, hvor flere tidligere EUparlamentarikere springer over i lobbyorganisationer. Disse lobbyvirksomheder stræber mod at influere lovgivningsprocessen i EU. Den tidligere formand for økonomiudvalget i EU-parlamentet, britten Sharon Bowles, er således blev hyret af finansgiganten London Stock Exchange Group. Herhjemme er den tidliger EU-parlamentariker, Emilie Turunen, som også har siddet i udvalget, blevet ansat af Nykredit som lobbyist. CEO understreger, at der er behov for en ændring af parlamentarikernes adfærdskodeks. EU SKADER GRØN OMSTILLING EU-kommissionen står fast på, at dele af PSO-ordningen er traktatstridig. PSO-ordningen er en afgift, der skal finansiere grøn omstilling i Danmark, således at når elprisen falder to øre, stiger PSO én øre. Den danske regering havde regnet med at opkræve 47,2 milliarder kroner i PSO- afgift frem til 2020. Men i starten af september bøjede den danske regering sig for EU, og regeringen vil nu forhandle med EU-kommissionen om at ændre støttesystemet. Det rammer bl.a. udviklingen af solkraft i Danmark.
4 FOLK I BEVÆGELSE nr. 6/2014 FOLKEBEVÆGELSEN OG UNGDOMMEN Som ung kandidat er en af de centrale opgaver at føre valgkampen målrettet de unge vælgere. Målgruppen er kendetegnet ved, at en del er uafklaret inden valgkampen. Derfor er der rig mulighed for at flytte både stemmer og holdninger. Det store spørgsmål er så, hvad erfaringen er på området? Af Malte Bang Når man skal overbevise unge om at blive EU-modstandere, er det i starten lidt op ad bakke. De generationer, der stemte i 1973, er den dag i dag stadig bevidste om, at EU er noget, man politisk skal tage stilling til. For eller imod. Det er langt fra nogen selvfølge blandt unge vælgere i dag. For mange unge er EU noget, der bare altid har været der på linje med Danmark eller for den sags skyld månen. Konsekvensen er, at mange unge aldrig har tænkt over, hvad de mener om EU. Det er derfor en selvstændig opgave bare at få overbevist dem om, at EU er noget, man skal tage stilling til. Er du for eller imod? Midterpartierne fortæller typisk, at de skal nøjes med at tænke hvilket EU eller EU hvordan. Hvilke argumenter, der virker bedst på unge, vil jeg ikke kloge mig på, da det i bund og grund er forskelligt, hvad der virker på folk. Til gengæld er der en specifik udfordring, jeg vil påstå ofte går igen. Nemlig at overbevise de unge om, at det giver mening at være EU-modstander. Blandt de unge hører man ofte: EU er der jo. Giver det så ikke bedre mening at forholde sig til virkeligheden end at rende rundt og være imod?. Et synspunkt jeg ved, man på skoler og gymnasier sågar hører som en del af den objektive undervisning. Og som EU-modstander med mange gode argumenter om alt det negative ved EU kan det være et uventet aspekt. Til slut vil jeg nævne nogle af de positive erfaringer, som vi gjorde os i Aarhus med ungdomsvalgkampen. Et lille års tid inden valget blev der sat gang i et nyt initiativ under navnet unge EU-modstandere i Aarhus, hvor vi havde en oplægsrække om de forskellige aspekter af EU-modstanden. Udover at give viden gjorde det også, at de forskellige folk fik mødt hinanden på tværs af diverse organisationer. Det gav et godt billede af, hvem der var i byen, som man senere kunne trække på. Et par måneder inden valgkampen fik vi Malte Bang så samlet bredt til valgkampsplanlægning. Det endte med en ambitiøs plan med uddeling af materialer på stort set samtlige af byens uddannelsesinstitutioner. Mit indtryk er, at for unge, af unge -tilgangen til den del af kampagnen var med til at sikre et højt aktivitetsniveau, hvilket ganske sikkert har haft stor betydning for valgresultatet i Aarhus. Fra parlamentskandidat til praktikant Fra 1. september til 22. december er Malte Bang i praktik som assistent for Rina Ronja Kari på Folkebevægelsens parlamentariske kontor i Bruxelles. Malte Bang er 23 år og var nr. 15 på Folkebevægelsens kandidatliste til EU-parlamentsvalget i maj. Malte er BA i statskundskab og er tidligere Jyllandssekretær i SUF. Malte er desuden aktiv LO s job - patrulje og Enhedslisten. Vi vil satse på et ungdomsnetværk i Folkebevægelsen! Af Esben Madsen, tidl. talsperson for Ungdom mod EU Det nuværende forretnings - udvalg har ansat en studentermedarbejder (Mille), som blandt andet har til opgave at være med til at organisere et nyt ungdomsnetværk, der skal være en aktiv medspiller i organiseringen af de unge. For et par år siden valgte ledelsen i Ungdom mod EU at lægge organisationen i bero, for at bruge kræfterne på det politiske arbejde i Folkebevægelsen. Men nu er det på tide, at vi igen får lavet aktiviteter målrettet unge og lavet af unge. Vi er stadig ved at idéudvikle, og derfor kikker vi os rundt i bevægelsen efter alle unge, der har lyst til at være med i idéudviklingen og opbygningen af det nye netværk! Folkebevægelsen satser på et nyt ungdomsnetværk, der kan være en aktiv bevægelse udadtil. Til det formål har Folkebevægelsen ansat en ny studentermedhjælper. Hun hedder Mille Simonsen, og vi har bedt hende skrive et par ord om sig selv: Vil du være med i det fremadrettede arbejde, kontakt da Esben Roald Madsen, 30644613 eller Jeg er den nye studentermedhjælper i Folkebevægelsen mod EU, og jeg er mægtig glad for at være ansat i Folkebevægelsen og for at kunne hjælpe med til at opstarte et Ungdomsnetværk, som kan give unge mennesker en tiltrængt mulighed for at engagere sig i EU-modstanden. Jeg læser retorik på Københavns Universitet og er i gang med mit tredje semester, hvor jeg lærer om god kommunikation, og hvordan man overbeviser folk jeg vil Mille Simonsen, ungdom@folkebevaegelsen.dk Der var mange unge kandidater på Folkebevægelsen mod EUs liste til EUparlamentsvalget. Her fra venstre Malte Bang, Victoria Risbjerg Velásquez, Tobias Clausen, Rina Ronja Kari og Troels Juel. Foto: Mark Knudsen Ny studentermedhjælper i Folkebevægelsen mod EU Mille Simonsen dog lige tilføje, at målet ikke er at blive spindoktor. Jeg søgte stillingen som studentermedhjælper, fordi jeg mener, at EU-modstanden er enormt vigtig og bliver mere og mere presserende, som en ny generation vokser op og ikke har kendt andet, end at Danmark er en del af EU. Derfor er det centralt, at der findes et ungdomsnetværk, der giver unge EU-modstandere, uanset politisk overbevisning, mulighed for at lære mere, vise deres modstand og i fællesskab oplyse om EU. Derudover er det selvfølgelig bare dejligt at være ansat i en bevægelse, der gør en forskel! SÅDAN FORDELTE STEMMERNE SIG på Folkebevægelsens liste N ved valget til EU-parlamentet den 25. maj 2014 FOLKEBEVÆGELSENS STEMMER Fordelt på storkredse 2014 2009 København 12,8% 11,9% Københavns Omegn 8,8% 9,5% Nordsjællands 6,6% 6,6% Bornholm 9,6% 8,3% Sjælland 8,1% 6,8% Fyn 7,7% 6,0% Sydjylland 6,0% 5,5% Østjylland 7,0% 6,3% Vestjylland 5,5% 5,3% Nordjylland 7,9% 6,2% PERSONLIGE STEMMER FOR HVER LISTE N KANDIDAT Rina Ronja Kari 63.673 Lave K. Broch 5.519 Christian Juhl 4.419 Ole Nors Nielsen 3.655 Karina Rohr Sørensen 1.860 Thorkil Sohn 1.459 Victoria Risbjerg Velasques 1.267 Mette Langdal 1.262 Jørgen Grøn 1.115 Malte Bang 1.106 Troels Juel 942 Hans-Henrik Larsen 871 Tobias Clausen 806 Jean Thierry 743 Helge Rørtoft-Madsen 702 Preben Kristensen 692 Brian Olsen 595 Inger-Marie Tryde Martensen 580 Mehmet Aksoy 501 Erik Bach 354
FOLK I BEVÆGELSE nr. 6/2014 5 SLAGET OM EU S PATENTDOMSTOL BLEV TABT Danskerne stemte i maj klart ja til EU s patentdomstol. Afstemningen bar dog præg af, at ja-siden ikke ønskede at debattere spørgsmålet og forsøgte i stedet at gøre det til et teknisk sag. Ligeledes havde ja-fortalerne langt flere ressourcer og støtter bag sig i valg kampen. Af Mads Hadberg Klart ja I maj skulle danskerne ikke blot sætte deres kryds ved EU-parlamentsvalget. Der var også en folkeafstemning om EU-patentdomstolen. Resultatet af afstemningen blev, at 62,5% af de fremmødte vælgere stemte ja til at tilslutte sig, og 37,5% stemte nej. Knap 80.000 valgte at stemte blankt ud af de i alt 2.303.783 fremmødte vælgere. Resultatet blev dermed et klart ja. Folkebevægelsen mod EU havde sat hårdt ind på at få et nej til domstolen. Sammen med gode allierede kørte vi en kampagne for at vise de alvorlige konsekvenser, domstolen vil få på sigt. Det var især i spørgsmålet om, hvad der kan tages patent på fremover, men også selve domstolens problematiske virke. Patentdomstolen vil nemlig påvirke alt fra IT til gensekvenser over patent på føde varer. Teknisk spørgsmål og ressourcer til forskel Men selv om der var mange gode argumenter for at stemme nej til domstolen, blev valgresultatet dog alligevel et ja. Årsagen var, at jasiden havde held til at gøre spørgsmålet til et teknisk spørgsmål og at det skulle være svært for den almindelige dansker at sætte sig ind i. Et andet element var den store forskel i ressourcer, som de forskellige sider havde til rådighed. Fol - keafstemningen lå oveni et EUparlamentsvalg, hvor mange af Folke bevægelsens kræfter var fuldt engageret i valgkampen. Ja-siden fik her en hjælpende hånd af især arbejdsgiverforeninger, som kastede store penge og ressourcer for et ja. Selvom der var en valgkamp på ulige vilkår var der også gode elementer undervejs i valgkampen. Det lykkes blandt andet at få æn - dret den informationsvideo, som Erhvervs- og vækstministeriet havde sendt ud, der var grænsende tæt på propaganda. Samtidig lykkes det at få mobiliseret gode arbejdspartnere i kampen mod domstolen. Men ja et til patentdomstolen gør dermed frygten for hvilke patenter, der kan tages i fremtiden yderst reel. Listen af skræmme - eksempler er lang, og Folkebevægelsen vil selvfølgelig følge udviklingen. Masser af aktiviteter i valgkampen Lave K. Broch, Hans Hansen og Preben Kristensen på Korskro markedet ved Esbjerg. Rina Ronja Kari stødte på patenttroldene, som var en del af kampagnen mod EU's patentdomstol. Demonstration foran Christiansborg for bedre cabotagekørselsregler Valgtræf i Medborgerhuset på Østerbro Lave K. Broch og Arne Würgler taler med TV2. På mange af de københavnske busser kunne man møde kandidaterne. Stig Møller og Peter Ingemann sang for ved valgtræffet: Nede i Europa der har de fået en fiks idé...
6 FOLK I BEVÆGELSE nr. 6/2014 KALENDEREN Nære nummer af Folk i Bevægelse udkommer i begyndelsen af 2015 JYLLAND KØBENHAVN SJÆLLAND Esbjerg Folkebevægelsen mod EU Esbjerg komiteen afholder offentligt møde med oplæg af Lave K. Broch med emnet: Hvordan styrker vi EUmodstanden? Derefter er der valg af delegerede til landsmødet. Onsdag den 1. oktober kl. 19.00-21.00, 3F Transporthuset, Nyhavnsgade 25, 6700 Esbjerg. Lemvig-Thyborøn, Struer, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Lokalkomiteerne afholder samlet medlemsmøde for at vælge delegerede til landsmødet, drøfte landsmøde dagsorden og øvrige aktuelle forhold. Fredag den 3. oktober kl. 19.00 hos Thorkil Sohn, Sognerådsvej 11, Husly, 6990 Ulfborg Århus Folkebevægelsen afholder ordinært landsmøde med evaluering af parlamentsvalget, valg af landsledelse og planlægning af det kommende års arbejde. Lørdag og søndag den 25.-26. oktober kl. 11.00 på Ellevangskolen, Jellebakken 17, 8240 Risskov. Silkeborg Der afholdes medlems/komitemøde for Silkeborg med valg af delegerede til landsmødet og valg af ny komiteansvarlig. Onsdag den 1. oktober 2014 kl. 19.00, på Medborgerhuset, Bindslev Plads lokale 4. Djursland Generalforsamling i Folkebevægelsen mod EU på Djursland, tirsdag d. 7. oktober kl. 19,00, "Det gamle Posthus", Nordre Ringvej 7, 8550 Ryomgaard. På dagsorden står bl.a. sammenlægning af de to FB-komiteer på Djursland til én komite, opgaver for EU-modstanden lokalt og valg af delegerede. FYN Odense Folkebevægelsen på Fyn afholder medlemsmøde og opstiller kandidater til landsledelsen. Tirsdag den 14. oktober kl. 19.30, Absalonsgade 26. De næste komitemøder afholdes samme sted den 11. november kl. 19.30-21.00 og den 9. december kl. 19.30-21.00. BORNHOLM Rønne Bornholmskomiteen afholder medlemsmøde, vælger delegerede til Folkebevægelsens landsmøde og evaluerer valgkampen torsdag den 25. september kl. 19.00 på Rønne Bibliotek (mødelokale 2), Pingels Allé 1, 3700 Rønne 5.9: 801.000 kr. Brønshøj-Husum og Vanløse Brønshøj-Husum og Vanløse komiteerne holder fælles årsmøde: tirsdag den 30. september kl. 19.00 i Nordvest Bogcafe, Frederikssundsvej 64, 2400 København NV. Udover årsmødet med evaluering af valgkampen og planlægning af det fremtidige arbejde vælges også delegerede til landsmødet. Amager Torsdag 2. oktober 19:00. Sted: Sundparken 11, 3. th. (Wrønding på døren), 2300 København S. Der ses på valget, de politiske udfordringer nu, fremtidige aktiviteter og vælges delegerede til landsmødet. Christianshavn/Indre By Medlemsmøde i Folkebevægelsen mod EU på Christianshavn og i Indre By. På drøftes landsmødet og der vælges delegerede. Mandag 6. oktober 19:00 21:00, i Folkebevægelsens landssekretariat, Tordenskjoldsgade 21, st.th. Kbh. K. Derudover afholdes fyraftens - møder om: Social dumping - ikke kun kædeansvar og carbotagekørsel" med oplæg af Ole Nors, tirsdag den 9. oktober kl. 17-19 og om Hvilke alternativer til EU findes der? med oplæg af Lave K. Broch, mandag 3. november 17:00 19:00. Begge møder afholdes på Folkebevægelsens landssekretariat Tor den - skjoldsgade 21, st.th. Kbh. K og der vil være sandwiches, te og kage. Køge Medlemsmøde i Køgekomiteen, onsdag 1. oktober 19:00. Sted: Det Grønne Hus, Vestergade 3, 4600 Køge. Der vil bl.a. være evaluering af folkeafstemningen og EU-parlamentsvalget samt valg af delegerede til landsmødet. Der er kage og kaffe. Roskilde Roskildekomiteen afholder møde med fokus på landsmødet. Torsdag den 9. oktober kl. 19.00 i Enhedslistens lokaler, Sankt Peders Strædet 1E, 4000 Roskilde Herlev, Ballerup, Smørum og Værløse Der afholdes møde for alle Folkebevægelsens medlemmer af Herlev, Ballerup, Smørum og Værløse. Dagsorden på mødet er blandt andet valg af delegerede, komiteens fremtidige arbejde og nyt fra lands ledelsen. Onsdag den 24. september kl. 19.30 i Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18-20 1. sal, lokale 3. Hundested Der er komitemøde med valg af delegerede, evaluering af valgkampen og planlægning af fremtidigt arbejde i Hundested. Onsdag den 24. september kl. 19.15, Nordstjernen 14, 3390, Hundested. (Torup, den økologiske landsby) Frederikssund Frederikssund-Egedal komiteen afholder generalforsamling. På dagsordenen er der bl.a. valg af ny ledelse, beretning og valg af delegerede. Der er en opfordring til at yngre kræfter møder op. Der bliver desuden budt på kaffe, the og lidt kage. Onsdag den 1. oktober, ca. kl. 19:30. Generalforsamlingen afholdes i Langes Magasin. Østergade 3C, (Ved siden af torvet i Frederikssund). Vestsjælland Torsdag 2. oktober 19:30. Sted: hos Elma Lindberg, Naverhaven 4, 4200 Slagelse. Lokalkomiteen holder generalforsamling med valg af delegerede til landsmødet. Nordsjælland Der afholdes medlemsmøde tirsdag den 7. oktober 2014, kl. 19 ca. 21.30 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2, Hillerød for medlemmer af komitéerne Hillerød/Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Hørsholm, Rudersdal. Der vil bl.a. være oplæg af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen, evaluering af valg kampen og valg af delege - rede. TAK OG SÅ SKAL VI RUSTE OS TIL DE NÆSTE INDSATSER FOLKEBEVÆGELSEN BANKEDE EUROPABEVÆGELSEN... Vi har vel overstået EU-parlamentsvalget og der er virkelig god grund til at sige tak til de mange bidrag, som strømmede ind i løbet af valgkampen. Det gør det langt lettere at føre en effektiv og god valgkamp, når vi ser den offervilje, som bliver vist. Det betyder også, at udgangspunktet for de kommende indsatser uanset om vi snakker bankunion eller folkeafstemninger om undtagelser er blevet forbedret væsentligt. Men vi ved også, at de næste kampagner lurer lige om hjørnet, så det er nødvendigt, at vi får fyldt kassen op. 1.1: 0 kr. 21.1: 14.000 kr. INDSAMLING 14.2: 70.000 kr. 12.3: 106.000 kr. 7.5: 508.000 kr. 10.4: 369.202 kr. I 2014 har vi indtil 5. september indsamlet det flotte beløb af kr. 801.000 kr. gennem bidrag, andelsbeviser, faglige bidrag. Det er så kun de penge, der er gået ind centralt Det er simpelthen flot, men selvfølgelig har vi brug for en opfølgning. Brug vores konto i Folkesparekassen, Silkeborg reg. nr. 9860 kontonummer 0000025100. På forhånd tak.... i fodbold. Folkebevægelsen vandt den traditionsrige fodboldkamp mod Europabevægelsen med hele 9 1. Kampen blev spillet under Folkemødet på Bornholm. Øverst vores hold. Til højre udfordrer Folkebevægelsens Rina Ronja Kari medlem af EU-parlamentet for Social demokraterne, Jeppe Kofoed. FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dk Redaktion: Poul Gerhard Kristiansen, poul@folkebevaegelsen.dk Ansv.h.: Luise Hemmer Pihl. Layout: Karen Hedegaard Tryk: Arco Grafisk Deadline: Næste nummer af Folk i Bevægelse udkommer i begyndelsen af 2015. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
FOLK I BEVÆGELSE nr. 6/2014 7 Landsmøde 25.-26. oktober 2014 på Ellevangskolen, Jellebakken 17, 8240 Risskov KOM TIL LANDSMØDE I ÅRHUS! Folkebevægelsen indkalder for 43. gang til ordinært landsmøde. Denne gang bliver det i Århus d. 25.-26. oktober 2014. Når EU-modstandere fra hele Danmark samles til landsmøde, er der mange spændende emner på programmet: Det veloverståede EU-parlamentsvalg skal evalueres, så nyttig viden kan tages med videre. Der vil være beretninger, præsentation af regnskabet og planlægning af det kommende års arbejde, herunder kampagne mod EU s bankunion og valg af ny landsledelse. Det hele bliver krydret med politiske debatter, uddelingen af den traditionelle og prestigefyldte Træskopris og det er selvfølgelig en kærkommen lejlighed til at møde eller gense nogen af Folkebevægelsens mange medlemmer fra hele landet. For at få stemmeret til lands - mødet skal man være udsendt som delegeret. Komiteer med op til 100 betalende medlemmer har ret til at sende 5 delegerede. For hver 50 betalende medlemmer udover de 100, har komiteen ret til at Foto: Kista Bianco Kjær sende 1 delegeret yderligere. Herudover kan tilsluttede kollektive medlemmer sende 2 delegerede. Folkebevægelsen håber, at så mange som muligt vil møde op, delegerede eller ej, for der er rig mulighed for at diskutere, lære, få indflydelse på det kommende års arbejde og glæde sig over en samlet bevægelse, der endnu engang kan fejre et veloverstået EU-parlamentsvalg. FORSLAG til kandidater til Lands - ledelsen, ændringsforslag til vedtægter og andre forslag skal være landssekretariatet i hænde senest d. 10. oktober. TILMELDING til landsmødet er senest d. 16. oktober 2014 PRISEN for deltagelse er 350 kr. (inkl. ret til billigste rejserefusion). Derudover er det muligt at tilmelde sig spisning lørdag (med fest) for 170 kr. Morgenmad søndag for 30 kr. og frokost for 70 kr. Beløbet skal indbetales på bankkonto: 9860-0000025100 eller giro kortart 73 og kreditornr 8211 2839 Du kan tilmelde dig enten på www.folkebevaegelsen.dk eller per brev på en af de udsendte tilmeldingssedler eller på telefon: 35 36 37 40. Der er indskrivning fra kl. 11-13.00, hvor efter Landsmødet starter. Dagsorden vil være at finde på vores ovenstående hjemmeside og en foreløbig kan ses her i Folk i Bevægelse. Vi glæder os til at se dig til landsmødet! 1137 NYE MEDLEMMER På Folkebevægelsens landsmøde i oktober 2012 var der på et år kommet omkring 430 nye medlemmer af Folkebevægelsen (omkring 35 i snit om måneden). Siden da og frem til 25. august i år er der kommet 1.137 nye medlemmer. Landsmødets mål frem til parlamentsvalget den 25. maj var 1000 nye medlemmer. De nye medlemmer fordeler sig geografisk således: SJÆLLAND & ØER 608 Albertslund 9 Allerød 1 Bagsværd 4 Ballerup 4 Birkerød 2 Borre 1 Borup 1 Brøndby 4 Brøndby Strand 2 Brønshøj 11 Charlottenlund 6 Dannemare 4 Dianalund 1 Dyssegård 2 Eskebjerg 1 Farum 2 Faxe 3 Fejø 1 Fjenneslev 1 Fredensborg 2 Frederiksberg 27 Frederikssund 4 Frederiksværk 8 21.11.12 47 28.1.13 85 22.3.13 149 23.5.13 284 22.7.13 328 Fuglebjerg 2 Gadstrup (Køge) 1 Gentofte 4 Gilleleje 1 Greve 2 Græsted 3 Guldborg 2 Gørlev 2 Gørløse 1 Haslev 3 Havdrup 1 Hellerup 6 Helsinge 3 Helsingør 7 Herlev 6 Hillerød 10 Holbæk 3 Holte 1 Holme-Olstrup 1 Horslunde 1 Humlebæk 2 Hundested 1 Hvalsø 1 Hvidovre 6 Højby 1 Høje Taastrup 3 Hørsholm 3 Hårlev 1 Idestrup 2 Ishøj 5 Jerslev S 1 Jyderup 6 Jyllinge 1 Jægerspris 3 Kalundborg 5 Kalvehave 2 Karbæksminde 1 Karslunde 1 Kastrup 7 Kirke Eskilstrup 1 Kirke Såby 1 Klippinge 2 23.9.13 417 27.11.13 456 22.1.14 568 14.2.14 604 Kokkedal 1 Korsør 3 Kvistgård 3 København K 16 København N 40 København NV 22 København S 34 København SV 11 København V 22 København Ø 37 Køge 7 Lejre 1 Lille Skensved 2 Lyngby 7 Lynge 1 Maribo 1 Melby 1 Mørkøv 1 Måløv 1 Nakskov 4 Nivå 2 Nykøning F. 11 Nykøbing Sj. 5 Nysted 2 Næstved 6 Nørre Alslev 3 Nørreballe 1 Præstø 4 Roskilde 14 Regstrup 2 Ruds Vedby 1 Rødby 4 Rødovre 8 Rødvig/Stevns 1 NYE MEDLEMMER I FOLKEBEVÆGELSEN 11.3.14 719 8.4.14 831 5.5.14 935 25.8.14 1137 Rørvig 1 Sakskøbing 4 Sjællands Odde 1 Skibby 2 Skodsborg 1 Skovlunde 1 Skælskør 2 Skævinge 1 Slagelse 5 Slangerup 1 Smørum 3 Snekkersten 2 Snertinge 1 Sorø 3 Stege 1 Stenlille 1 Stenløse 1 Store Merløse 4 Store Heddinge 1 Stubbekøbing 6 Søborg 5 Svinninge 1 Tisvildeleje 1 Toreby 2 Tune 1 Tølløse 1 Tåstrup 5 Valby 17 Vallensbæk Strand 2 Vanløse 14 Vedbæk 1 Vesterborg 2 Vipperød 1 Virum 3 Vordingborg 4 Væggerløse 3 Værløse 1 Ølsted 1 Ølstykke 1 Ålsgårde 1 BORNHOLM 15 Allinge 4 Hasle 1 Klemensker 1 Nexø 3 Rønne 5 Øster Marie 1 FYN & ØER 100 Assens 2 Blommelyst 1 Broby 1 Fåborg 5 Gudbjerg 2 Humble 1 Kerteminde 1 Marstal 2 Munkebo 2 Nyborg 6 Odense C 13 Odense N 5 Odense NØ 3 Odense NV 7 Odense S 4 Odense SØ 4 Odense V 5 Otterup 2 Ringe 1 Rudkøbing 1 Skårup 1 Stenstrup 6 Svendborg 9 Søby 2 Tommerup 1 Tranekær 1 Vester Skærninge 3 Ærøskøbing 1 Ørbæk 1 JYLLAND OG ØER 410 Agerskov 1 Alling Åbro 1 Aså 1 Augustenborg 1 Bedsted 1 Billund 1 Bjerringbro 2 Blokhus 2 Brabrand 5 Bramming 1 Brande 2 Brovst 1 Brørup 1 Bylderup Bov 1 Bælum 1 Børkop 1 Christiansfeld 1 Ebeltoft 2 Egernsund 1 Engesvang 2 Erslev Mors 1 Esbjerg 28 Fanø 1 Farsø 1 Fredericia 2 Frederikshavn 5 Fur 1 Fårup 2 Gadbjerg 1 Galten 3 Glesborg 1 Grenå 2 Gredstedbro 1 Grindsted 4 Gram 2 Gråsten 3 Haderslev 4 Hadsten 1 Hadsund 1 Hals 1 Hemmet 2 Henne 1 Herning 6 Hinnerup 2 Hjallerup 1 Hjerm 1 Hjørring 5 Hobro 7 Holstebro 4 Hornslet 1 Horsens 10 Hurup Thy 2 Højbjerg 7 Højer 2 Ikast 1 Janderup 1 Jelling 3 Juelsminde 2 Kanden 1 Knebel 2 Kolding 5 Kolind 1 Kongerslev 1 Langå 2 Lemming 2 Lemvig 3 Lisbjerg 1 Læsø 1 Løgum Kloster 2 Løkken 1 Nibe 1 Nykøbing Mors 7 Nørresundby 6 Odder 2 Padborg 1 Pandrup 2 Randers C 8 Randers NV 2 Randers NØ 6 Randers SV 1 Ribe 3 Risskov 5 Roslev 3 Ry 2 Ryomgård 1 Rødding 3 Sabro 5 Samsø 1 Silkeborg 10 Skanderborg 5 Skødstrup 2 Skørping 1 Skive 7 Skjern 3 Skærbæk 2 Skørping 2 Snedsted 3 Solbjerg 1 Sporup 3 Spøttrup 2 Stouby 1 Struer 3 Støvring 1 Sydals 1 Sæby 2 Sønderborg 7 Tarm 1 Them 1 Thisted 1 Tinglev 2 Tilst 2 Toftlund 1 Trige 3 Tylstrup 1 Tønder 3 Ulfborg 2 Vamdrup 3 Varde 2 Vejle 8 Viborg 7 Vildbjerg 1 Vinderup 2 Viby J. 2 Vodskov 5 Vojens 2 Vorbasse 1 Ørsted 1 Ørum 1 Åbenrå 6 Åbybro 2 Århus C 14 Århus N 6 Århus V 3 Aalborg 27 Aalestrup 1 Aars 1 NORDEN + ØVR. UDLAND 6 Halmstad, Hall., S 2 Dortmund, D 1 Schoten, Belgien 1 Finsnæs, Norge 1 Lönsboda, Sverige 1
Der er stadig plads til NYE MEDLEMMER Kampagnetilbud stadig gældende Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Medlemmerne kom i en stærk strøm i de sidste måneder op til EU-parlamentsvalget den 25. maj. Det betyder, at vi ikke bare opfyldte landsmøde 2012 s målsætning om 1.000 nye medlemmer inden valget, men overopfyldte det. Den 25. august er resultatet 1.137 nyindmeldelser. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi gentager succesen med et kampagnetilbud, hvor man kan blive medlem for 50 er. Nu helt frem til 31. december 2015!! Det er et tilbud, som er til at forstå, og vil give gode muligheder for nye medlemmer til at stifte bekendtskab med Folkebevægelsen mod EU og det arbejde, vi laver og hvad det vil sige at være med i kampen mod EU s konstante indblanding i flere og flere områder. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe folkestyret, velfærden, sundheden og vores omverden? Er dit svar NEJ, så er det Folkebevægelsen mod EU, du skal være medlem af. Spørg i din vennekreds, din familie, på din arbejdsplads eller på dit studie og giv tilbuddet. På den måde kan de også være med i den organiserede EUmodstand. Den konsekvente og tværpolitiske EU-modstanderbevægelse og vær hele tiden beredt med hvervemateriale. God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon: 35 36 37 40. Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil med! Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for medlemskab frem til 31. december 2015 Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Fødselsdato By E-mail Underskrift Folkebevægelsen mod EU + + + 10435 + + + 0893 Sjælland USF B Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463 FOLK i BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U NR. 6. SEPTEMBER-OKTOBER 2014 STRESSTEST SKAL GIVE SVAR OM DANSK DELTAGELSE I BANKUNION EU-partierne har udskudt deres beslutning, om Danmark skal være med i bankunionen til efter stresstest af EU s banker. Men allerede nu er EU-partierne åbne for at tilslutte sig. Af Mads Hadberg Til november skal EU s banker stress - testes. Det sker, fordi bankerne har haft alvorlige problemer med robust - heden under finanskrisen og i den efterfølgende eurokrise. Stresstesten vil søsætte en fiktiv bankkrise, som herefter skal vurdere bankernes robusthed. Det vil blive den tredje af slagsen siden finanskrisen og vil dække banker i alle 28 medlemsstater. Den Europæiske Centralbank vil i samarbejde med Det Europæiske Bankagentur (EBA) udføre testene af bankerne. Men fra start er der stor usikkerhed, om testene er gode indikatorer på bankernes robusthed. For en tidligere stress - test (lavet af CEBS) fra 2010 godkendte nemlig Irlands to største banker blot få måneder inden, de blev reddet af staten og siden pålagde den irske befolkning af betale gælden tilbage. Ligeledes overså EBA de store problemer med Daxiabanken, inden den krakkede i 2011. Dansk deltagelse Stresstesten er interessant, fordi EUpartierne herhjemme har udtalt, at man vil vente med at tage stilling til, om Danmark skal med i bankunionen, efter resultaterne fremlægges. Dermed bliver november måned spændende for Danmark, når resultaterne fremlægges. Noget tyder dog på, at de danske so - cial demokrater så småt har skiftet mening. Således udtalte Morten Bødskov, EUordfører fra S, i august til Altinget.dk, at Socialdemokratiets holdning er, at det er positivt med et tættere samarbejde om krisehåndtering over for den finansielle sektor. Vi har en global finanssektor, hvor Europa er en meget stærk spiller, og hvor Europa bliver et samlet marked for banker og deres aktiviteter. Det gælder også for de danske banker. EU s bankunion starter sit virke i november, hvor ECB vil starte med at overvåge de største banker i eurozonen. I starten af næste år vil nogle dele af bankunionens afviklingsmekanisme træde i kraft, hvorefter den vil være oppe at køre fra 2016. Foto: European Banking Authority Multimedia Gallery