Sikringsmanual til IDEER OG TIPS TIL AT FOREBYGGE TYVERI OG BRAND I VIRKSOMHEDER Udarbejdet af Erhvervenes Hus Aabenraa, ITD og Syd- og Sønderjyllands Politi i samråd med Det Kriminalpræventive Råd. Anvendelse tilladt med kildeangivelser
Forord Transportvirksomheder i Padborg har igennem nogle år været plaget af tyveri af lastbiler, brændstof og gods. Sammen med politi og myndigheder er der lokalt gennemført en række konkrete tiltag for at minimere risikoen for tyveri og øvrig kriminalitet. Erfaringerne fra Padborg danner baggrund for denne sikringsmanual, der er den tredje i rækken. Det er Erhvervenes Hus Aabenraa, ITD og Syd- og Sønderjyllands Politi, der har lavet sikringsmanualen, som alle virksomheder kan bruge som inspiration til at forbedre egen sikring. Manualen er udtryk for hjælp til selvhjælp. Den opfordrer til, at der hos ledelse og medarbejdere gøres en aktiv og selvstændig indsats i hver enkelt virksomhed. Manualen har til formål at forbedre virksomhedernes sikring og derved reducere tyveri, anden kriminalitet og svind. Manualen er ikke udtømmende. Manualen hviler på den forudsætning, at sikring er et fælles ansvar, som både medarbejdere og ledelse i virksomheden bør fokusere på. Manualen hviler endvidere på den holdning, at man kan opnå meget i sikringsarbejdet ved blot at være opmærksom og udøve sund fornuft. Manualen er velegnet til brug i virksomheder over hele Danmark og må frit anvendes af alle med kildeangivelse. Tak til FDE Fonden og Det Kriminalpræventive Råd, hvis støtte har muliggjort revision og udgivelse. God fornøjelse med sikringsarbejdet i virksomheden! Forår 2014. 2. reviderede udgave 2014. Anvendelse tilladt med kildeangivelse. 5
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 7 Introduktion 10 1 Tjekliste 11 A 2 Sikkerheds- og sikringspolitik 14 B 2.1 Skriftlig sikkerheds- og sikringspolitik 14 2.2 Sikringsansvarlig 15 2.3 Virksomhedens sikring 15 2.4 Adgangskontrol 17 2.5 Nøglesikkerhed 17 2.6 Mærkning af værdigenstande 18 2.7 Hegn og porte 18 2.8 Sikring af virksomhedens bygninger 19 2.8.1 - Sikring af virksomhedens tankanlæg 21 2.9 Overvågning 21 2.10 Vagtfirmaer 22 2.11 Belysning 22 2.12 Erhvervsnabohjælp 22 2.13 Vedligehold af virksomhedens udendørs arealer 23 2.14 Tryghedsvandring 23 2.15 Tænk sikkerheden med og beskyt din virksomhed 24 3 Sikring af køretøjer 25 3.1 Startspærre og nøglesikkerhed 25 3.2 Tyverialarm 25 3.3 Sporingssystem 25 3.4 Anmeldelse af tyveri/brugstyveri af køretøjer med sporingsudstyr 26 3.5 Trailerlås 26 3.6 Kortsvindel og tyveri af brændstof 26 3.7 Tyveri af lastbilens nummerplader 27 3.7.1 Sådan skrues nummerpladerne fast 28 3.8 Undlad at efterlade værdier i førerhuset 28 3.9 Parkering af køretøjet 28 3.10 Sikring mod illegale immigranter 29 3.11 Andre præventive råd 29 3.12 Fragtbørser 30 3.12.1 - Tjeklisten ved anvendelse af fragtbørser 30 3.12.2 - Kundens ansvar 31 3.13 AEO-certificering 31 4 Brud på sikringen 32 4.1 Interne sikringsbrud 32 7
Indholdsfortegnelse 5 Brand 33 5.1 Automatiske brandalarmanlæg 33 5.1.1 - Hvorfor installere ABA-anlæg? 34 5.2 En brand kan lukke virksomheden 34 5.3 Brandinstrukser 34 5.4 Placering af affaldscontainere 35 5.4.1 - Affaldscontainere er ofte udsat for brand 35 6 Virksomhedens sikringspolitik 36 C 8 Transportvirksomheders 44 D forebyggende indsats 7 Referencer 48 8
God fornøjelse med sikringsarbejdet i virksomheden! 9
Introduktion Sikringsmanualen er opdelt i fire dele: A B C D En tjekliste over forskellige sikringsemner, som virksomheder kan fokusere på. I tjeklisten kan virksomheden afkrydse, om der arbejdes med det pågældende sikringsemne. Når tjeklisten er udfyldt, dannes et overblik over mulige indsatsområder. Tjeklisten henviser under de forskellige emner til, hvor den generelle vejledning om emnet kan findes, og der henvises til sidetallet i virksomhedens egen sikringspolitik. Side 11-13 En gennemgang af de emner, som manualen beskriver. Her findes mere detaljerede informationer. Side 14-35 En række sider med sikringsrelevante spørgsmål, som virksomheden kan bruge til at beskrive sin egen sikringspolitik. Dette afsnit kan bruges som virksomhedens egen sikringsmanual. Side 36-43 Best-practice-eksempler fra tre virksomheder, der har arbejdet med sikkerhed og sikring. Side 44-47 Overraskelser bør aldri komme uventet. (Helge Krog, norsk dramatiker, 1889-1962) 10
1. Tjekliste A Sikringsemne Vejledning Virksomhedens sikringspolitik Har virksomheden en skriftlig sikkerheds- og sikringspolitik? Har virksomheden udpeget en sikringsansvarlig? Gives der tilstrækkelig information til medarbejderne omkring sikkerhedsog sikringspolitikken? Har den sikringsansvarlige kompetencer til at varetage arbejdet? Er der regler for, hvordan intern sikring håndteres? Ja Nej Se side 14 Se side 36 Ja Nej Se side 15 Se side 36 Ja Nej Se side 15 Se side 37 Ja Nej Se side 15 Se side 36 Ja Nej Se side 15 Se side 37 Har virksomheden adgangskontrol? Ja Nej Se side 17 Se side 37 Har virksomheden et nøgleskab eller en anden måde at sikre nøgler på? Anvendes der mærkning af værdigenstande? Ja Nej Se side 17 Se side 38 Ja Nej Se side 18 Se side 38 11
Sikringsemne Vejledning Virksomhedens sikringspolitik Er der hegn omkring virksomheden? og er der adgangsport(e)? Findes der sikring af virksomhedens bygninger (døre og vinduer mm.)? Ja Nej Se side 18 Se side 38 Ja Nej Se side 19 Se side 38 Har virksomheden brandskabe? Ja Nej Se side 19 Se side 39 Udfører virksomheden tiltag, som forhindrer internt og eksternt tyveri af brændstof? Har virksomheden overvågning på udendørsarealer? Har virksomheden overvågning indendørs? Er der tilstrækkelig med skiltning og synlig information om sikring? Ja Nej Se side 19 Se side 39 Ja Nej Se side 21 Se side 39 Ja Nej Se side 21 Se side 39 Ja Nej Se side 21 Se side 39 Benytter virksomheden et vagtfirmas tjenester? Er der belysning på virksomhedens udendørs areal? Ja Nej Se side 22 Se side 40 Ja Nej Se side 22 Se side 40 12
1. Tjekliste Sikringsemne Vejledning Virksomhedens sikringspolitik Er virksomheden med i et erhvervsnabohjælp-fællesskab? Vedligeholdes virksomhedens udendørsarealer? Har virksomhedens lastbiler startspærrer? Er der sporingssystemer i virksomhedens lastbiler og trailere? Er virksomhedens trailere udstyret med trailerlåse? Er nummerpladerne på køretøjerne i virksomheden sikret mod tyveri? Er der regler for, hvordan brud mod sikkerhed og sikringen håndteres? Ja Nej Se side 22 Se side 40 Ja Nej Se side 23 Se side 41 Ja Nej Se side 25 Se side 41 Ja Nej Se side 25 Se side 41 Ja Nej Se side 26 Se side 42 Ja Nej Se side 27 Se side 43 Ja Nej Se side 32 Se side 43 Findes der brandinstrukser? Ja Nej Se side 33 Se side 43 13
2. Sikkerheds- og sikringspolitik B Erfaringer fra Sverige af kriminalitet i transport- og logistikbranchen viser, at over 70 % af al kriminalitet i transportkæden, fra producent til forbruger, udspringer af insiderviden. Samtidig viser erfaringerne, at 80 % af kriminaliteten sker mod ubeskyttede transporter fx presenningstrailere. Der er ingen grund til at tro, at det er meget anderledes i Danmark. Erfaringerne fra transportvirksomheder, som har arbejdet med sikringspolitik og -ansvar samt andre forebyggende tiltag, viser, at det betaler sig at fokusere på forebyggelse. Ved en målrettet indsats kan virksomheder selv reducere kriminalitet og svind og sikre, at virksomhedens kunder får deres gods til tiden. 1 2.1 Skriftlig sikkerheds- og sikringspolitik Virksomheden bør formulere en skriftlig sikkerheds- og sikringspolitik, der sætter indbrudssikringen i system. Indbrud og tyveri har store omkostninger for de fleste virksomheder. De tab, der opstår, kan være vanskelige at forsikre sig mod. Derfor er det lige så vigtigt at sikre virksomheden, som at forsikre den. En sikkerheds- og sikringspolitik vil typisk bestå af et sæt fælles værdier og hensigtserklæringer, bl.a.: formål med politikken, og hvem der gør hvad, hvordan og hvornår. På baggrund af de fælles værdier og hensigtserklæringer kan virksomheden udarbejde vejledninger og retningslinjer, som er nødvendige for virksomhedens forskellige sikringsområder herunder: Holdning til sikkerhed og sikring Åbne-/lukkerutiner Ferieafløsning/vikarer Løbende vedligeholdelse Information til ansatte Ingen synlige værdigenstande Holde orden og ryddeligt Uanset om det er i virksomheden eller i en lastbil et sted i Europa, er det vigtigt, at virksomheden signalerer en konsekvent holdning til sikkerhed og sikring. Det drejer sig blandt 14 1 Se f. eks. tre virksomheders arbejde med kriminalitetsforebyggelse i afsnit D
2. Sikkerheds- og sikringspolitik andet om bygninger, biler, gods og adfærd. Når virksomheden har udarbejdet en skriftlig sikkerheds- og sikringspolitik, er det vigtigt, at virksomheden også: Gør politikken synlig for virksomhedens medarbejdere Synliggør politikken for kunder og for omverdenen i øvrigt 2.2 Sikringsansvarlig Jo større synlighed, desto højere grad af sikkerhed Virksomheden udpeger en sikringsansvarlig person. Den pågældende skal have ansvaret for virksomhedens sikkerhed og sikring i det daglige. Jobbet er et højstatusjob, da den sikringsansvarlige har et stort ansvar for virksomheden og sikringen heraf. Det øverste ansvar for virksomhedens sikkerheds- og sikringspolitik ligger altid hos ledelsen. Ledelsen skal sammen med den sikringsansvarlige nøje definere ansvarsområdet. Det er vigtigt, at ansvarsområderne er klart afgrænsede og forståelige. Den sikringsansvarlige skal sammen med ledelsen definere og beskrive virksomhedens sikkerheds- og sikringspolitik. Når der sker en skade, bør den sikringsansvarlige sammen med ledelsen analysere hændelsesforløbet for at udarbejde en løsning, der forebygger gentagelse. Det er ikke nødvendigvis den sikringsansvarlige, der skal låse og sikre virksomheden hver dag. Den opgave skal løses i fællesskab med alle virksomhedens medarbejdere, både danske som udenlandske. Den sikringsansvarlige har ansvaret for at sikre, at alle medarbejdere kender sikkerheds- og sikringspolitikken og ved, hvordan de skal forholde sig, hvis et sikringsbrud opdages, fx: Hvem orienteres i virksomheden, når der er begået sikringsbrud? Hvem anmelder sikringsbrud? Hvordan anmeldes kriminalitet til politiet? Hvem anmelder til forsikringsselskabet? Hvem rekvirerer og hvordan rekvireres afdækning, og meget andet? Den sikringsansvarlige skal sørge for, at ændringer i sikkerheds- og sikringspolitikken kommunikeres ud til samtlige medarbejdere også udenlandske, og opfordre alle til at efterleve sikringskravene. Medarbejderne skal klart have at vide, at kontrollen foregår for at sikre virksomheden. Kriminalitet bør altid anmeldes til politiet. Det er den sikringsansvarlige, der i samarbejde med ledelsen står for forbedringer af sikringen. Den sikringsansvarlige skal derfor besidde passende kompetencer og have kvalificerede beføjelser til at udføre forpligtelserne for sikring af virksomheden. Den sikringsansvarlige bør være en person, som har interesse for sikringsopgaven og motivationen til at påtage sig ansvaret. Den sikringsansvarlige har forståelse for de sikkerheds- og sikringsmæssige aspekter samt evnen til at se fremad og forebygge. Det er vigtigt, at den sikringsansvarlige har et godt kendskab til virksomheden. Funktionen som sikringsansvarlig afhænger af virksomhedens størrelse og omfatter mange arbejdsopgaver. Derfor skal den sikringsansvarlige have eller tilbydes den nødvendige uddannelse og efteruddannelse. Der findes forskellige kurser i sikring hos private og offentlige institutioner. 2.3 Virksomhedens sikring Sikringen af en virksomhed har mange facetter, idet der skal anvendes en kombination af tekniske tiltag, fx hegn, porte, låse, alarmer og overvågning, og taktiske initiativer, fx erhvervsnabohjælp, skiltning og vedligeholdelse sund fornuft og omtanke. En stor del af arbejdet med sikring består i at involvere alle virksomhedens medarbejdere i at løfte deres del af opgaven. Der kan opnås en betydelig sikring ved en simpel omlægning af uhensigtsmæssig adfærd i de ansattes daglige rutiner. Det drejer sig om holdningsbearbejdning hos ledelse og medarbejdere. Bemærk, at forsikringsselskaberne stiller krav til virksomheder og butikker om indbrudssikring og alarmovervågning. Kravene 15
afhænger af, hvilken type virksomhed eller butik, der er tale om. Opfyldes kravene, er virksomheden nået langt for at beskytte mod indbrud. Opfylder en virksomhed ikke kravene, risikerer den større skade og ingen eller reduceret erstatning. Dette er kun minimumskrav. Selv om sikringskravene er opfyldt, er der ofte behov for at stramme op på de taktiske rutiner. Indbrud Indbrudstyvens tre hovedfjender er: Tid (tyven kan overraskes) Støj (tyven kan høres) Lys (gør tyven mere synlig) Tænk som en tyv Sikringen behøver ikke at blive meget kostbar. Ved at bruge sund fornuft og omtanke er der rigtig mange løsninger, der besværliggør indbrudstyvens arbejde. Det kan anbefales at se de steder, der skal sikres med en indbrudstyvs øjne, dvs. forestille sig, at man selv vil forsøge at skaffe sig adgang, hvad vil så forsinke, og hvad vil forhindre. En sådan øvelse vil sandsynligvis hurtigt afdække de steder, der mest oplagt trænger til at blive sikret. Svind og tyveri Skellet mellem svind, tyveri og personalegoder kan, uden en konsekvent sikringspolitik, være svært at administrere og forstå. Derfor skal virksomheden have klare regler for, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt. Virksomheden skal også have regler for mulige begrænsninger for, hvordan ødelagt gods håndteres, og for hvilken adgang de enkelte medarbejdere har til bestemte områder af virksomheden, fx lageret eller kontorlokalerne. Der skal være styr på lagerbeholdningen og på adgangsvejene til lageret. Forebyggelse handler om, at virksomheden erkender, at problemet kan opstå, og at virksomhedens ledelse åbent og ærligt melder ud til medarbejderne. Konsekvensen af brud på sikkerheds- og sikringspolitikken skal være klar og forståelig for alle medarbejdere. Følgende punkter er eksempler på, hvordan virksomheden kan sikres. 16
2. 2. Sikkerheds- og og sikringspolitik 2.4 Adgangskontrol Adgangskontrol er: hvem må komme hvor, hvornår og hvordan med det formål at begrænse adgangen. Hvem: Kun personer, der skal tildeles adgang, kan få det Hvor: Adgangsområderne begrænses til kun at omfatte de lokaliteter, der er påkrævet for den enkelte person Hvornår: Det kan sikres, at et givet område altid er forladt i et bestemt tidsrum Hvordan: De enkelte døre tildeles et passende niveau, afhængigt af blandt andet værdien i det sikrede område. giver virksomheden mulighed for at se, hvem der har været et sted, vedkommende muligvis ikke burde have været. Det er typisk nemmere og billigere at sikre og administrere elektroniske adgangskort end nøgler, da kort kan annulleres og ændres uden at skifte låsene. Adgangskort med egen adgangskode har den fordel, at der ikke er nøgler i omløb, som virksomheden ikke ved eksisterer. Det er den sikringsansvarlige, der har ansvaret for nøgler og adgangskort. Udlevering af nøgler, produktion og ændring af adgangsbetingelser for elektroniske adgangskort bør placeres hos et begrænset antal personer. Hos Forsikring & Pension (F&P) kan du finde flere informationer om adgangskontrol. 2.5 Nøglesikkerhed Virksomheder kan vælge at anvende adgangskort, som giver den enkelte adgang. Adgangskort kombineres typisk med hegn og porte, hvor man skal have et gyldigt adgangs- eller nøglekort for at komme ind på virksomheden. Den sikringsansvarlige kan indlægge aktuelle adgangsrettigheder til tider og områder på virksomheden, hvor personen må færdes. Adgangskontrol er en god og nem måde at administrere, hvem der har adgang til bygninger og lokaler på det rigtige tidspunkt. Det kan være fordelagtigt, at personalet har differentieret adgang til områder i virksomheden. Er det fx nødvendigt, at personalet i administrationen har adgang til terminalområder eller chauffører har adgang til lageret og vice-versa? Ligeledes kan fx håndværkere, der alene har adgang mellem kl. 08.00 og 16.00, udstyres med adgangskort til dette tidsrum. På større arbejdspladser er det almindeligt, at kollegerne ikke alle kender hinanden. Det gør det sværere at kontrollere, om der er uvedkommende på arbejdspladsen, og i det tilfælde er det en fordel med (elektroniske) adgangskort. Adgangskort Virksomheder skal have faste regler for, hvordan nøgler til virksomheden og til dens lastbiler opbevares - herunder indog udlevering, så nøglehåndteringen hver gang foregår under ensartede og betryggende rammer. Også her handler det om sund fornuft og omtanke. Virksomheden skal altid vide, hvem der har adgang til nøglerne. Et nøgleskab er én måde at sikre nøglerne på. Her har typisk kun bestemte medarbejdere adgang til dem. Et nøgleskab bør være godkendt, og virksomheden bør leve op til de krav, forsikringsselskaberne har til nøgleskabe. Der findes flere godkendelsesklasser fra Forsikring & Pension. 17
2.6 Mærkning af værdigenstande Virksomheder kan sikre tyvetækkelige genstande 2 ved at mærke dem fx med et synligt eller usynligt mærke. De forskellige metoder egner sig til forskellige genstande. En mærkningsordning er med til at afskrække tyve, da det bliver besværligt og risikabelt at afsætte tyvekosterne. Mærkning hjælper desuden politiet i opklaringsarbejdet. Det er vigtigt at informere om mærkningsordningen og sætte skilte op, så alle kan se, at virksomheden har mærket værdigenstande. Typisk mærkes der med virksomhedens arbejdsgivernummer (CVR-nr.). Mærkning af værdigenstande kan udføres på forskellig måde, fx elektronisk gravørværktøj, mærkater, ridsepen, farvemærkning eller blæk, som kan lånes ved det lokale politi. 2.7 Hegn og porte Hegn om virksomheden gør det sværere for uvedkommende at trænge ind. Samtidig afmærker og afgrænser hegnet virksomhedens område. Herved sikrer virksomheden til en vis grad de værdigenstande, der opbevares udendørs. Det skal afgøres, om hegnet skal holde fremmede ude fra virksomheden, eller om hegnet blot skal markere virksomhedens område. Hegnet skal passe ind i omgivelserne. Mange tyverier starter med, at der som forberedelse bliver klippet hul i hegnet. Et dagligt tilsyn med hegnet er derfor nødvendigt, og et sådan tilsyn kan evt. aftales med et vagtselskab. Forsikring & Pension har i deres Sikringskatalog opstillet forskellige hegnstyper, som virksomheden kan bruge som inspiration. I kataloget kan man også se forskellige adgangsporte. Også her findes forskellige udformninger og kvaliteter. Vær opmærksom på, at virksomhedens forsikringsselskab kan stille særlige krav til opsætning af hegn. Porte og låger Ligesom ved valg af hegn skal virksomheden overveje, hvad man beskytter sig imod. Grundreglen er, at porten eller lågen bør være af samme modstandsgrad som hegnet. Det virker forkert med en solid port med lås, hvis hegnet (perimetersikringen) fx er et enkelttrådshegn. Brandveje Der kan være lokale retningslinjer for aflåsning (nøgleboks/ cylinderboks/hængelås) af porte og låger, anbragt i adgangsarealer. Bygningsreglementets regler for brandveje om, at der højst må være 40 m fra dørene i bygningen til en tilstrækkelig bred befæstet kørevej, skal overholdes. Brandslukningsmateriel skal kunne føres frem til enhver dør til det fri. Hegnet skal være tilpasset det vurderede risikoniveau og modsvare gennembruds- og forceringsmuligheder. Valg af hegn afhænger blandt andet af: Myndighedskrav generelt for lokalområdet De indhegnede varers værdi og tyvetækkelighed Risiko for hærværk De angrebsmidler, som eventuelle indtrængere forventes at bruge Om hegnet skal suppleres med elektronisk overvågning Hvordan indgår hegnet i miljøet? Pris på hegnet og vedligeholdelsesomkostninger 18 2 Hvor attraktivt er det at stjæle og kan tyven omsætte genstandene?
2. Sikkerheds- og sikringspolitik 2.8 Sikring af virksomhedens bygninger Sikringskravene i policen er også forebyggelse. I forsikringspolicen beskrives sikringskravene, som virksomheden skal leve op til i relation til sikring af virksomheden både indvendigt og udvendigt. Kravene er forskellige, alt efter hvor stor risikoen for indbrud er. Opfylder virksomheden kravene, er den nået langt i forhold til at beskytte sig mod indbrud. Virksomheder skal sikre deres bygninger, især vinduer og døre, så de er svære at bryde op. Vil man sikre mod indbrudstyveri, så er logikken at gøre det, som tyven ikke kan lide. Tyverisikring er at sørge for, at de bygningsdele, som tyven først støder på, besværliggør indbrudstyvens indtrængen dvs. at sikre bygningens ydre (skalsikring). Ud over det tekniske, skal virksomheden også tænke taktisk. Sund fornuft kombineret med god sikring af virksomheden mindsker risikoen for indbrud eller andre former for tyveri. Her skal virksomheden blandt andet have fokus på følgende: Døre og karme skal være solide, slutte tæt til karmen og være opklodset korrekt. Evt. kan mindre modstandsdygtige døre sikres ved at sætte stålplader fast på indersiden. Vinduer skal sikres ordentligt, så de er svære at afmontere udefra. Almindelige hasper på vinduerne er ikke nok til at holde tyve ude. Glaslisterne skal være fastgjort med énvejsskruer eller være limet fast, ligesom vinduerne skal være velholdte og med solidt monteret karm. Møre eller løse glaslister gør det nemt for en tyv at fjerne ruden. Det er en selvfølge, at vinduerne er lukkede ved arbejdstids ophør. Ordentlige låse hører til blandt de vigtigste sikringsmetoder og signalerer til en tyv, at der her er tænkt på sikringen. To låse er bedre end én og gør arbejdet dobbelt så besværligt for en tyv. Samtidig giver ekstra låse et synligt signal om, at virksomheden er godt sikret. Låse skal udskiftes, når der er tegn på slid. Er man i tvivl, om virksomheden er sikret godt nok, kan det være en god idé at få låsene gennemgået af en låsesmed. De fleste låsesmede tilbyder gratis låsetjek. Godkendte og solide låse kan betyde, om tyven kommer ind eller ej. Generelt skal en lås udskiftes hvert tiende år. Hvis din nøgle har et rundt nøglehoved, er det en 5-stiftet lås, der ikke længere er tidssvarende. Den bør derfor skiftes til en lås med mindst 6 stifter. Forsikring & Pension har udarbejdet en sikkerhedsklassificering af låse og låsecylindre. Alene en god mekanisk tyverisikring (låse, hasper, gitre m.v.) vil ofte få tyven til at afstå fra at begå indbrud. Enkle og billige løsninger kombineret med sund fornuft og omtanke har forholdsvis stor effekt. Tyverialarm En velfungerende tyverialarm kan også overvejes, idet alarmsystemer stresser tyven. Nogle alarmer tænder lys eller starter en sirene, hvis nogen forsøger at bryde ind. Tyverialarmer er i sig selv ikke en sikring, men derimod en overvågning. Tyverialarmen bør kun anvendes som en overvågning af den mekaniske sikring. Alarmerne bør være tilsluttet en godkendt alarmcentral med en hurtig reaktion fra et vagtselskab. Anlæg uden en eller anden form for reaktionsapparat har ingen værdi. Husk at få en installationserklæring, som er dokumentation for, at installationen er udført i henhold til det sikringsniveau, som forsikringsselskabet har fastlagt. Virksomheden skal altid have det originale dokument. En installationserklæring anvendes af F&P-registrerede installatørvirksomheder. Se nærmere på Forsikring & Pensions hjemmeside. 19
Tågesikring En tågekanon fylder på få sekunder et lokale med en tæt tåge, der gør det umuligt for tyven at orientere sig i lokalet. Tågesikring er en effektiv måde at stoppe en tyv på, og tyven må ofte tage flugten tomhændet. Har virksomheden genstande af høj værdi, eller som er svære at erstatte, kan det være en god ide at udbygge virksomhedens alarm med en tågekanon, som aktiveres ved hjælp af automatisk indbrudsdetektering. Penge-, brand- og dataskabe Et pengeskab er ikke nødvendigvis brandsikkert, og et brandskab er ikke nødvendigvis tyverisikkert. Skal man sikre mod begge dele, skal man bruge et skab, der kan begge dele. Husk også sikring af virksomhedens data. Valg af skab Virksomheden skal vurdere, hvad den vil sikre, og hvad den vil sikre mod. Fra starten skal virksomheden også vurdere, om man både vil brand- og tyverisikre eller alene vil brand- eller tyverisikre. Man kan se, om et skab er testet ved at finde et certifikat på den indvendige side af skabets dør. Er der intet certifikat, er skabet som tommelfingerregel ikke testet og bør ikke anvendes til brand- eller tyverisikring. I nogle skabe kan der monteres en dataindsats. Fyraftenstjek Selv om forsikringspolicen stiller en række krav, er der også en række åbenlyse daglige råd og rutiner, som mindsker risikoen for indbrud herunder: Luk vinduer, lås døre/ porte og tilslut alarmer efter arbejdstid Lad ikke bærbare computere, tablets, mobiltelefoner og lignende ligge fremme Lås værdier inde i et godkendt sikringsskab eller anden godkendt værdiopbevaringsenhed. Belysning er tændt/ slukket som aftalt Er der noget unormalt og mistænkeligt fx varer der af uforklarlige grunde er anbragt tæt ved porten Rumovervågningen ikke er dækket til eller skjult af varer, inventar eller lignende Udvendige lysfølere ikke er dækket/ødelagt Åben udsyn rundt om virksomheden, så der ikke er containere, skrald eller andet, som en indbrudstyv kan gemme sig bag Gods og ting ikke er efterladt i ulåst bygning Persienner og gardiner er rullet ned, så der ikke kan kikkes ind 20
2. Sikkerheds- og sikringspolitik 2.8.1 Sikring af virksomhedens tankanlæg 2.9 Overvågning Efterhånden som oliepriserne er steget, er tyveri af dieselolie blevet et stigende problem. Det er vigtigt at tyverisikre virksomhedens faste- og transportable dieseltanke. Der findes tekniske sikringsmåder herunder F&P-registrerede produkter. Flere virksomheder tilbyder udstyr til sikring af tanke. Tyverisikringen kan hindre eller forsinke dieseltyvens arbejde. Gør det så besværligt som muligt for tyven ved at sikre pumpe, påfyldning, udluftning, gevindsamlede rør og måler. Virksomheden kan blandt andet foretage følgende præventive tiltag: Overvej om det er i det hele taget er nødvendigt med egen tank! Hvad kan gøre det svært for tyven? Det skal være svært at få øje på tanken Gør det så besværligt som muligt for en tyv at komme til tank/anlæg og sørg for, at det tager lang tid at pumpe olien ud af anlægget Indhegning, låste porte, underjordisk tank Tank placeret indendørs i aflåst bygning gør det svært for tyven Afbryd el til pumpen, når bygningen/pladsen forlades også selv om pumpen er låst med hængelås Sikre påfyldning, udluftning og tankmåler, der alle giver let adgang til tanken Elektronisk sikring (forsøg på at skrue dækslet af, bliver straks rapporteret til en valgt modtager/alarm) Overvej videoovervågning Belysning permanent eller aktivering ved detektering Overvågning er én blandt flere egnede sikringsforanstaltninger. Overvågning i sig selv hindrer ikke tyveri. Overvågning er med til at reducere svind og tyverier og kan levere beviser for et givent tyveri og måske identificere gerningsmanden. Overvågning, som altid bør kombineres med andre sikringsmetoder, kan foretages forskellige steder. Typisk er det en god idé med overvågning ved virksomhedens porte og døre. Det er vigtigt at underrette medarbejderne om virksomhedens anvendelse af overvågning. Dansk lovgivning kræver, at der tydeligt skiltes med, at området videoovervåges. Reglerne skal man kende, inden der opsættes overvågningsudstyr. Overvågningsudstyr skal være af god kvalitet og være indstillet korrekt, så politiet kan anvende billederne i en evt. efterforskning. Udstyret skal også fungere i mørke. Det Kriminalpræventive Råd, Forsikring & Pension, Justitsministeriet og Datatilsynet med flere har udarbejdet foldere om overvågning med gode tips og ideer til, hvad man bør overveje og iagttage, inden virksomheden opsætter TV-overvågning. 21
2.10 Vagtfirmaer Virksomheder kan vælge at købe sig til de ydelser, som vagtfirmaer udbyder, herunder tilkald ved alarm i virksomheden. Vagtordningerne kan indeholde runderingsvandringer gennem virksomheden, hvor vagtpersonalet tjekker alle relevante steder, når medarbejderne har forladt arbejdspladsen. Virksomheden bør dog altid lave et fyraftenstjek. Se side 20 for mere information vedr. fyraftenstjek. Vagtfirmaer tilbyder mange forskellige ydelser, og det er vigtigt, at virksomheden i samarbejde med vagtfirmaet finder frem til netop de ydelser, der er vigtige. Virksomhedens forsikringsselskab kan stille særskilte krav. Vagtfirmaet skal være godkendt af myndighederne. Herudover findes certificeringer, fx ISO 9001, der blandt andet bekræfter, at vagtvirksomheden aktivt gennemfører en formaliseret forretningsproces. På Forsikring & Pensions hjemmeside er en fortegnelse over certificerede vagtvirksomheder (alarmpatruljer), som er registreret hos Forsikring & Pension. 2.11 Belysning Belysning skal vælges og bruges rigtigt, og bør derfor koordineres med andre former for sikringstiltag. Virksomheden kan vælge at have permanent belysning, eller lyset kan indstilles, så det først tænder, når nogen nærmer sig. Lyset bør placeres højt, så det lyser ud på en stor del af omgivelserne, hvorved det er nemt at se udefra. 2.12 Erhvervsnabohjælp Erhvervsnabohjælp er en nyere måde at bidrage til sikring af både egen og naboernes virksomheder. Typisk udgør et erhvervsnabohjælpsområde 10-15 tætliggende virksomheder, som via aftalte kontaktoplysninger orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser. Alle medarbejdere i nabohjælpsvirksomheder skal inddrages, så de er opmærksomme på usædvanlige hændelser og iagttagelser også hos naboen. Medarbejderne skal vide, hvordan de videregiver mistænkelig adfærd. Er der fokus på nabohjælp, får det eventuelle tyve til at føle sig usikre, da alle hjælper alle i det pågældende nærområde. Det er en god idé at sætte skilte op i erhvervsnabohjælpsområdet. Skiltning med erhvervsnabohjælp skaber tryghed og er i sig selv med til at sikre området. Aftalerne i erhvervsnabohjælpsområdet skal holdes ajour og skarpe, fx gennem halvårlige møder, hvor der gøres status, motiveres, og hvor vigtigheden af samarbejdet understreges og fastholdes. Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) tlf. 4515 3602 kan oplyse, hvor der kan købes Erhvervsnabohjælpsskilte og mærkater. For at kunne følge Erhvervsnabohjælpens geografiske udvikling vil politiet ved sådanne henvendelser spørge ind til overvejelser og omfang, og om virksomhederne har foretaget de nødvendige tiltag, der skal sikre den forebyggende succes. Belysningen kan etableres som såkaldt chokbelysning i form af en kraftig lampe med en bevægelsesføler, der tænder, når indbrudstyven træder ind i området. Samtidig er det energibesparende med en føler, så lyset ikke brænder konstant. Belysningen gør indbrudstyven synlig og mindsker muligheden for at skjule sig under et indbrud. Virksomhedens naboer og forbipasserende har således større mulighed for at reagere. 22
2. Sikkerheds- og sikringspolitik 2.13 Vedligehold af virksomhedens udendørs arealer I et erhvervsnabohjælpsområde bør virksomhederne fokusere på vedligeholdelse af udendørs arealer. Endvidere på beskæring af buske og hegn, så det er nemmere for naboen at se ind og på den måde fornemme eventuelle uregelmæssigheder. Engagement og ansvarsfølelse er et signal til tyve om, at der bliver taget hånd om tingene, hvilket gør det sværere at lave indbrud. Når arealerne omkring virksomheden er ordentligt vedligeholdte og rengjorte, er det med til at vise, at virksomheden tager ansvar. Vedligeholdte og rengjorte arealer sender et signal om professionalisme. Teorien om de knuste vinduer 3 siger, at det gælder om at løse problemerne, mens de er små. Forfald fører til mere forfald, hærværk, indbrud m.v. Udskift straks den knuste rude, og der opstår langt mindre hærværk. Reparér straks huller i hegnet, så indbrudstyve kan se, at der følges op på sikringen. Fjern straks affald, hold fortovet rent og signalér, at uorden ikke accepteres. Oprydning er en effektiv metode til at bekæmpe mindre forseelser. Det signalerer til tyven, at virksomheden har styr på tingene, og at indbrudstyven ikke kommer let til virksomhedens værdier. Beplantning og beskæring af træer, buske mm. skal udføres med tanke på, at eventuelle kriminelle kan have nemt ved at skjule sig på virksomhedens arealer, når bevoksningen er høj og tæt. Et højt plankeværk forhindrer ligeledes uformel kontrol, og andre virksomheder og forbipasserende i at holde øje med virksomheden på samme måde som containere/skrald eller andet oplag kan give en indbrudstyv mulighed for at gemme sig. Ukrudt og uslået græs signalerer, at der ikke er styr på resten af virksomheden. Det er påvist, at der er sammenhæng mellem uklarhed om normer eller skred i normer for almindelig adfærd og orden på den ene side og kriminalitet på den anden side. Virksomheder, som har orden, og som har vedligeholdte arealer og bygninger, oplever mindre kriminalitet. 2.14 Tryghedsvandring En tryghedsvandring er en gåtur i erhvervsområdet med særlig fokus på de forhold, der kan skabe utryghed i området, fx steder med dårlig belysning og dårlige oversigtsforhold, eller områder med meget affald, graffiti, hærværk m.v. Et velholdt område signalerer, at nogen tager ansvar, og at kriminalitet er uacceptabel. Metoden tager udgangspunkt i den viden, som virksomhederne og folk, som arbejder i området har. De har det største kendskab til de lokale forhold, og hvad der kan være med til at øge trygheden. Invitér naboerne, kommunen og det lokale politi og gå en tur i erhvervsområdet. Find de utrygge steder, der kan forbedres. Det er en god metode, der både skaber større tryghed og nedbringer kriminalitet. I Danmark er der gode erfaringer med tryghedsvandringer i industriområderne i Vejen og Padborg. Læs mere i Det Kriminalpræventive Råds folder Tryghedsvandring i et Erhvervsområde. Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et erhvervs område Et erfaringshæfte 23 3 Kelling og Wilson (1982) 2 amerikanske forskere, som i 1982 udviklede Broken Windows teorien. Metaforen siger, at hvis det knuste vindue forbliver knust, så signalerer det, at alle er ligeglade, og så koster det ikke noget at knuse flere vinduer.
2.15 Tænk sikkerheden med og beskyt din virksomhed I 2009-2011 gennemførte Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med DI et samarbejdsprojekt med fokus på danske virksomheders sikkerhed, robusthed og sårbarhed. I forbindelse med samarbejdet har DI og PET blandt andet udgivet publikationen Tænk Sikkerheden med - Et best practice beredskab til danske virksomheder. Publikationen viser, hvad virksomheden konkret kan gøre for at håndtere sikkerheden og beskytte virksomheden og dens værdier. Publikationen samler erfaringerne fra DI og PET s samarbejde. DI og PET har også udgivet publikationen Beskyt din virksomhed, som viser, hvad virksomheder konkret kan gøre for at håndtere sikkerhed og beskytte virksomheden og dens værdier. Publikationen giver redskaber til at identificere trusler, vurdere sårbarheder og planlægge et beredskab herunder overveje de værst tænkelige scenarier i sikkerhedsplanlægningen og også tænke det uventede ind i beredskabet. Beskyt din virksomhed rangordner trusler på følgende måde: 1) Svind, tyveri og kriminalitet 2) Industrispionage, tyveri eller misbrug af informationer 3) Risiko for kopiering af varer, produkter og viden 4) Overfald, kidnapning og røveri under rejser 5) Terrorangreb på virksomheden eller virksomhedens ansatte 24
3. Sikring af køretøjer 3.1 Startspærre og nøglesikkerhed 3.3 Sporingssystem En startspærre kan være med til at forhindre lastbiltyveri, da tyven skal have nøglen til lastbilen, inden den kan starte. Denne sikring skal kombineres med en sikring af nøglerne til virksomhedens køretøjer. Virksomheden skal ikke have nøgler liggende frit fremme, jf. afsnit 2.5. 3.2 Tyverialarm Det kan være en god ide at kombinere startspærren med en tyverialarm. Alarmen skal opfylde lovens krav til tyverialarmer. Virksomheder kan med fordel bruge sporingssystemer (GPS), som er en effektiv måde at sikre gods og køretøjer på. Stjæles en lastbil, kan den med stor sandsynlighed spores igen. Det er vigtigt også at sikre trailerne, så de kan spores. Flere GPSsystemer på samme køretøj giver ekstra sikkerhed. En GPS er dog ikke nogen garanti for, at man finder sit stjålne materiel igen, idet tyve ofte afmonterer eller jammer GPSsystemet. Derfor er en GPS kun ét af flere nødvendige sikringstiltag. Der findes i dag elektroniske produkter på markedet, hvor en dataenhed vanskeligt kan spores eller jammes. Typisk vågner den alene på bestemte tidspunkter eller ved passage af bestemte steder, hvor et it-system efterspørger netop den pågældende sovende dataenhed. 25
3.4 Anmeldelse af tyveri/brugstyveri af køretøjer med sporingsudstyr Når et køretøj bliver stjålet og er på vej mod udlandet, er det vigtigt med et hurtigt og effektivt system for at sikre køretøj og gerningsmand. Udlændingekontrolafdelingen (UKA) i Padborg Tlf. +45 5642 9010 optager anmeldelser om tyveri/brugstyveri af køretøjer lastbiler, påhængsvogne eller trailere der kan følges med sporingsudstyr, og som er på vej til udlandet og forventes at passere grænsen inden for én time. 3.5 Trailerlåse Transportvirksomheder bør anvende king-pinlåse såkaldte trailerlåse, for at forhindre tyveri af trailere, især når de står uden for virksomhedens egen sikrede plads. Uden en påmonteret trailerlås er det nemt at stjæle en trailer, især hvis den er placeret på en rasteplads eller i et industriområde, hvor der ikke er opsyn. Trailere indeholder typisk varer for store værdier, og bør derfor altid sikres mod tyveri. Der findes adskillige trailerlåse på markedet. 3.6 Kortsvindel og tyveri af brændstof Stigende brændstofpriser gør tyveri af diesel mere attraktivt. Da en stor del af driftsbudgettet i en transportvirksomhed går til brændstof, er det et problem, der ikke skal undervurderes. Tyveri af brændstof kan være et internt eller eksternt problem eller begge dele. En virksomhed bør, udover at undersøge mulighederne for at sikre påfyldningsstudsen på lastbilen, også fokusere på internt dieseltyveri. Virksomheden skal sikre, at medarbejderne passer godt på tankkortene, så de ikke bliver stjålet og misbrugt. At tjekke dieselforbruget på lastbilerne kan være med til at begrænse risikoen for, at tankkortene bliver misbrugt. Virksomheden bør have interne kontrolsystemer, så virksomheden holder øje med forbruget på hver enkelt bil. Overvej om det er nødvendigt at tanke mere end én gang i døgnet. Det bør ikke være tilladt at medbringe løse dunke i køretøjet. Pladsen skal også sikres, og lastbilerne anbringes taktisk, så tyven ikke kan komme til dem i ro og mag. Det er en god ide, at tanken næsten er tømt, når lastbilen parkeres til aften. Virksomheden skal altid fortælle, at kortets brug konstant overvåges, og at konsekvensen af tyveri af brændstof kan føre til afskedigelse. Virksomheden skal stille krav til sin olieleverandør. Olieselskabet bør tilbyde konstant overvågning af dieselforbruget og reagere straks over for virksomheden, hvis der foretages uforholdsmæssigt store tankninger inden for ganske kort tid. Pinkoder til tankkort skal kunne skiftes løbende af virksomheden selv, og kortene bør begrænses til anvendelse på bestemte tankanlæg og på bestemte dage og tidspunkter i døgnet. 26
3. Sikring af køretøjer Ni krav til dieselkortet 1) Kortet skal kun kunne anvendes med kode aldrig med underskrift 2) Kortet kan kun anvendes til køb af nødvendige produkter 3) Det skal være muligt at begrænse kortets rådighedsbeløb til bestemte tidsrum og/eller til bestemte tankstationer 4) Kortet bør døgnet rundt kunne spærres med øjeblikkelig virkning også af virksomheden 5) Olieselskabet skal altid varsle om unormale forbrugsmønstre. Det kan være et tegn på misbrug 6) Kortets forbrug skal kunne følges af virksomheden 7) Kortet bør kun bruges på videoovervågede tankstationer 8) Kortet bør have en udbyder, hvor uenigheder om forbruget er underlagt dansk ret og afgøres ved en dansk domstol 9) Kortet skal have en udbyder med en ansvarlig ledelse i Danmark, der har kompetence til at afgøre alle former for kontrovers mellem udbyder og bruger Om virksomheden har få eller flere hundrede lastbiler gør ikke den store forskel. Virksomheden skal altid styre og overvåge brændstofforbruget på hvert enkelt kort, så man har det fulde overblik over brændstofforbruget. Det en god ide at sikre, at kortene alene kan anvendes på online-anlæg, dvs. tankstationer, hvor det elektronisk straks registreres og vises, hvor meget dieselolie, der er tanket. Yderligere kan virksomheden vælge kun at tanke på videoovervågede anlæg. Otte anbefalinger til brug af dieselkortet: 1) Efterlad aldrig kort og kode i bilen 2) Hold kode og kort adskilt 3) Spær altid kort, hvis det har været opbevaret et sted udsat for indbrud også selv om kortet ikke er fjernet 4) Brug kort, hvor virksomheden selv vælger koden 5) Udstyr chaufføren med en kodehusker 6) Udstyr kun chaufføren med nødvendige kort færre kort gør det nemmere for virksomheden at følge med i dieselforbruget 7) Der er ikke grund til at have et højere maks. på tankkortene end højst nødvendigt 8) Lav en skriftlig aftale om brugen af kortet, som vognmand og chauffør begge underskriver 3.7 Tyveri af lastbilens nummerplader Der stjæles mange nummerplader fra lastbiler og trailere, og megen kriminalitet, herunder brændstoftyveri, bliver begået med brug af køretøjer med stjålne nummerplader. I dag er mange nummerplader blot knappet på i en ramme, og pladerne stjæles let på få sekunder. Det er let og billigt at gøre det svært for nummerpladetyven. Virksomheden skal blot skrue og/eller lime nummerpladerne fast. Skruerne skal forsynes med en plastikhætte i rette farve. Lim også plastikhætterne til skruerne fast som en ekstra sikring. (Grafik: Skat) 27
3.7.1 Sådan skrues nummerpladerne fast 3.9 Parkering af køretøjet Hos nummerpladeoperatører eller ved et af SKATs motorcentre kan der hentes skruer og plastikhætter. På SKATS hjemmeside under Stjålne og mistede nummerplader findes vejledningen: Sådan sætter du dine nummerplader fast, der fortæller, hvordan virksomheden gør det svært for nummerpladetyven. Flere firmaer tilbyder hjælp til at fastgøre nummerpladerne med en særlig plade og specielle skruer. Forlang ved køb af lastbiler og trailere, at nummerpladerne er forsvarligt fastgjort. Fra 15. november 2015 er det et lovkrav, at nummerplader på lastbiler er forsvarligt fastgjort. 3.8 Undlad at efterlade værdier i førerhuset Det er lige så risikabelt at efterlade vigtige papirer og ting af værdi i førerhuset på en lastbil som i en personbil. Desværre er mange kriminelle klar over, at der meget vel kan være god fangst i førerhuset. Det er derfor vigtigt, at chaufførerne altid fjerner værdigenstande fra køretøjet. Det gælder alle værdipapirer, som fx førerkort, tankkort, registreringsattest, kørselstilladelser m.m. Både aktuelle og tidligere tyveriefterforskninger fastslår, at det ikke er nok med et aflåst pengeskab i lastbilen. Lastbilen skal altid være forsvarlig aflåst, og døre og vinduer skal være lukkede. Værdifulde ting som punge, bærbare pc ere, tablets, mobiltelefoner, fotoudstyr og GPS må ikke efterlades i køretøjet. Chauffører kan begrænse tyverier ved at tænke over, hvor de parkerer. Før chaufføren starter turen, bør det besluttes, hvor der skal overnattes. En oplyst og trafikeret plads er bedre end en mørk og øde. Forsøg at overnatte i selskab med kolleger. Parker med luger tæt på et andet køretøj eller væg. For at beskytte gods og køretøj er det en god ide at anvende sikrede rastepladser specielt ved transport af let omsættelige (tyvetækkelige) varer. Et net af sikre og certificerede rastepladser for lastbiler er under opbygning i EU. Med fordel kan man ved ruteplanlægningen tjekke, om der er relevante sikre rastepladser på turen, der kan benyttes. På www.esporg.eu og www.iru.org/transpark findes oplysninger om sikre rastepladser i Danmark og Europa. 28
3. Sikring af køretøjer 3.10 Sikring mod illegale immigranter 3.11 Andre præventive råd Køletrailere ses ofte som det foretrukne transportmiddel til at krydse grænsen, men også presenningstrailere eller tankbiler er set anvendt til transport af illegale immigranter. Tjek køretøjet Der kan gøres meget for at undgå at ende som menneskesmugler. Her er en nogle anbefalinger, hvis uheldet er ude, og chaufføren eller myndighederne opdager illegale immigranter om bord på køretøjet. Anbefalinger: Tag ikke fremmede op under turen Tjek køretøjet, herunder alle tænkelige skjulesteder: 1) Efter endt læsning 2) Efter stop på turen 3) Når man overtager køretøj/trailer fra en anden chauffør 4) Inden man kører ind i havnes kontrolzoner, kører om bord på en færge, og inden man kører fra borde Lås, plombér, strip eller forsegl alle rum på køretøjet (lastrum, pallekasser mv.) Registrér alle tjek på en tjekliste Hvis noget går galt Selv ikke den mest omhyggelige og årvågne chauffør kan gardere sig fuldstændigt mod risikoen for, at der skjuler sig illegale immigranter på køretøjet. Får man mistanke om illegale personer på køretøjet: 1) Kontakt altid politiet chaufføren må ikke selv åbne bilen 2) Orientér vognmanden/arbejdsgiveren om situationen, så han kan hente råd og vejledning hos politiet Følgende præventive råd kan være med til at forhindre tyveri fra lastbilen eller af selve lastbilen: Brug dieseldæksel med lås og sikringsstuds Fjern altid tændingsnøglen også når chaufføren forlader lastbilen et øjeblik, fx ved læsning/aflæsning og på en tankstation Luk alle døre, låger og lastrum og lås dem Parkér på befærdede steder om natten, hvor der er god belysning Tag værdigenstande som pung, mobiltelefon, GPS, tablets, computere og vigtige papirer med, når bilen forlades Fortæl ikke fremmede om last eller rute Tale er sølv, tavshed er guld. Instruér de ansatte i ikke at tale om: Gods Afhentningssteder Destinationer Ruter Kunder Gælder både på arbejde og privat Undgå at tage den samme rute, de samme stop/pauser hver gang. Et genkendeligt mønster gør dig et lettere mål for kriminelle Undersøg køretøjet for tegn på tyveri eller andre uregelmæssigheder, før bilen kører videre Hold om muligt køretøjet under opsyn Hav aftalt procedurer med virksomheden, hvis der sker ændringer af leverancen 29
3.12 Fragtbørser 3.12.1 Tjeklisten ved anvendelse af fragtbørser 4 Ved anvendelse af transportører fra en fragtbørs handler det også om sund fornuft og omtanke for at undgå kriminalitet. Der er god grund til at tjekke virksomhedens tilladelser, fax og email (ofte free-mail), ligesom lastbilens registreringsnummer og chaufførens kørekort kan tjekkes på stedet. Jo mere man sikrer sig, desto mindre er sandsynligheden for, at man løber ind i svindlere, der ofte vil gå efter et lettere bytte. Generelt bør man holde sig fra en transportør, som man ikke vil overlade sine private ejendele til. Ved at følge enkle råd kan du undgå tyveri og mindske risikoen for at blive offer for kriminalitet. Tillid er godt kontrol er bedre. Virksomheden bør derfor lave tjeklister ved anvendelse af transportører fra fragtbørser. Det anbefales, at der altid foretages et grundigt baggrundstjek af realiteten bag en fremmed transportør/ny samarbejdspartner herunder: Foretag en kontrol af eventuelle kendte oplysninger om transportøren Virksomheden (Danske virksomheder fremgår af CVR-registeret, mens udenlandske måske kan findes via internettet) Bed om dokumentation for virksomhedens eksistens. (Som regel vil en reel virksomhed kunne præsentere en udskrift af et officielt register, eksempelvis CVR-registeret i Danmark eller et tilsvarende i udlandet. Efterprøv oplysningerne ved telefonisk kontakt til registeret eller kontrol via internettet) Kontrol af transportørens identitet Chaufførens identitet (ID-kort/pas). (Gem altid kopier af disse oplysninger) Registreringsattest/nummerplade Køretilladelse eller vognmandstilladelse Hvilke kontaktoplysninger har transportøren givet? Mobiltelefonnummer og free mail -udbyder (Hotmail, Yahoo, G-mail, etc.) bør altid eftertjekkes ved kald til et fastnettelefonnummer. (Fastnettelefonnumre skal registreres, mens mobiltelefonnumre ikke bliver registreret på samme vis). Kontrollér abonnenten af et givent faxnummer Sikre at der er et fast telefonnummer til transportøren Kontrol af forsikringsbeviser Kontrol af virksomhedens CMR-forsikring (Svindlerens historie vil ofte falde sammen på dette stadie, idet svindleren nødvendigvis skal sende et forsikringsbevis fra et kendt/anerkendt forsikringsselskab. Der findes næppe et forsikringsselskab, som er villig til at forsikre en ikke eksisterende virksomhed, og dermed vil forsikringsbeviset næsten med sikkerhed være forfalsket. Forsikringsselskabet, som forsøges udnyttet i svindelnummeret, vil i givet fald kunne oplyse dette) Kontrol af forsikringsbevis for køretøjet (se ovenfor). Endvidere kan denne kontrol også medvirke til at afsløre, om køretøjet er stjålet 30 4 En fragtbørs er en virtuel opslagstavle, der knytter ledige last bilkapaciteter og fragter sammen, hvilket gør, at både speditører og vognmænd kan optimere deres disponering.
3. Sikring af køretøjer Ring aldrig til telefonnummeret på beviset, men ring til forsikringsselskabets hovednummer Løbende uddannelse og videndeling af samtlige relevante medarbejdere, så de lærer at være opmærksomme og genkende de forhold, som kan indikere problemer En grundlæggende prøve er ligeledes, om historien og oplysningerne hænger sammen. Stemmer de forskellige oplysninger på forsikringsdokumenter med identitetsoplysningerne? Hold information fra fragtbørs op imod transportørens hjemmeside Efterspørg eventuelt referencer fra andre speditører. Branchen er ikke stor og selv en lille vognmandsvirksomhed med få måneders erfaring har formentligt udført en eller flere transporter for en kendt speditørvirksomhed i Europa Vær vagtsom og kritisk ved vareudlevering Er varens værdi høj, anbefales det alene at benytte velkendte og erfarne samarbejdspartnere. 3.12.2 Kundens ansvar Kunden har også et ansvar. Hvem hos kunden kontrollerer, om chaufføren har kørekort, om der er køretilladelser, tilladelser til farligt gods, miljøtilladelser m.v.? 3.13 AEO-certificering Virksomhederne har via SKAT mulighed for at blive AEOcertificeret. En AEO-certificering indebærer bl.a., at der er særlig fokus på efterlevelse af gældende regler for virksomhedens sikkerhed og sikring. AEO-certificering kan sammenlignes med fx en ISO-certificering. AEO-certificeringer anvendes i stigende omfang i transportsektoren. AEO-certificeringen medfører en række fordele ved transport af varer over grænserne, bl.a. lettere adgang til toldforenkling eller lettelser med hensyn til kontrol af sikkerhed eller sikring. Læs mere på www.skat.dk 31
4. Brud på sikringen Sker der sikringsbrud i virksomheden skal alle medarbejdere vide, hvordan de skal handle. Retningslinjerne skal nedskrives fx i personalehåndbogen, så medarbejderne har et sted at slå op. Det kan fx være information om, hvordan man håndterer bestemte situationer, hvem der skal kontaktes m.m. Virksomheden skal være bevidst om forskellen mellem sikringsbrud og personalegoder. Medarbejderne skal vide, hvad der er personalegoder, og hvad der er tyveri. 4.12 Interne sikringsbrud Virksomheden skal have faste regler for interne sikringsbrud, dvs. brud udført af eller ved hjælp af ansatte. Hvordan skal medarbejderen, der begår eller er en del af sikringsbruddet, behandles? Fyres medarbejderen eller er konsekvenserne mildere? Konsekvensen af interne sikringsbrud bør fremgå af ansættelseskontrakten og personalepolitikken. 32
5. Brand Brand kan betyde omfattende skader for enhver virksomhed. Det er vigtigt, at virksomheden fokuserer på brandforebyggelse, og at alle i virksomheden ved, hvordan man skal agere, hvis en brand opstår. Grundlæggende fortæller bygningsreglementet, at bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. Virksomheden bør udpege en ansvarlig for brandsikkerheden. Beregninger fra brandsikkerhedskampagnen Luk Hullet viser, at skaderne kan halveres, hvis gulve, vægge og lofter kan holde branden tilbage, som de er tiltænkt. 5.1 Automatiske brandalarmanlæg Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) har til formål at opdage en begyndende brand og at alarmere brandvæsenet. Sørg for at virksomheden er indrettet på en sådan måde, at en evt. brand spredes mindst muligt. Erfaringer viser, at mange brande bliver unødvendigt store på grund af utætte gulve, vægge og lofter. Gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal være lukket tæt, så adskillelsens brandmæssige egenskaber ikke forringes. 33
5.1.1 Hvorfor installere ABA-anlæg? 5.2 En brand kan lukke virksomheden I nogle tilfælde kræver myndighederne, at der installeres et brandalarmanlæg. I andre tilfælde har bygningens ejer selv valgt at installere anlægget. Der er fire hovedårsager til installation af et automatisk brandalarmanlæg: 1) Anlægget kan være krævet af myndighederne, fordi det er foreskrevet i bygningsreglementet eller tekniske forskrifter (bygningsreglement for brandfarlige virksomheder og oplag) 2) Anlægget kan være krævet af myndighederne som en særlig betingelse i byggetilladelsen eller som kompensation for andre krav i bygningsreglementet 3) Anlægget kan være frivilligt installeret for at opnå rabat på brandforsikringspræmien 4) Anlægget kan være frivilligt installeret for at opnå en bedre sikring af personer, værdier og bygninger Læs mere på hjemmesiderne hos DBI (www.dbi-net.dk) og RMG-Inspektion A/S (www.rmg-inspektion.dk) Erfaringer fra brandsager viser, at flere virksomheder ikke overlever en brand. Det er ikke kun bygningerne og inventaret, der bliver beskadiget. Virksomheden kan miste omsætning, og det går i høj grad også ud over kunderne, som kan være vanskelige at få tilbage. Det kan betyde tabte eller skadede kunderelationer, tabte vækstmuligheder, tab af markedsandele, skade på varemærker og goodwill. 5.3 Brandinstrukser Virksomheden bør have en beredskabs- og evakueringsplan i tilfælde af brand. En sådan plan fungerer som styringsværktøj, og den kan i sig selv være med til at redde virksomhedens værdier og i yderste konsekvens også liv. En beredskabsplan sikrer virksomheden både før, under og efter en alvorlig akut hændelse. Med en beredskabsplan kommer virksomheden lettere og hurtigere tilbage til hverdagen og genoptager arbejdet. En beredskabsplan sikrer, at alle ansatte ved, hvordan de skal reagere, og hvem de skal kontakte i nødsituationer. Det er også et godt redskab ved introduktion af nye medarbejdere, så de kender virksomhedens sikkerhedsprocedurer og -regler. En plan giver overblik og sikrer medarbejdere, kunder, produktionen og økonomi. Virksomheden bør løbende afprøve planen for at sikre, at den fungerer. De vigtigste punkter i beredskabsplanen bør være synlig i virksomheden, fx ved opslag i kantinen, på kontorer, i te-køkkener mv. God orden i og uden for bygningen gør det sværere for en pyroman at skaffe brændbart materiale til en brand. Fx bør affaldscontainere placeres i passende afstand fra bygninger jf. efterfølgende. Flere virksomheder yder vejledning i forbindelse med virksomhedens udfærdigelse af beredskabsplanen. 34
5. Brand 5.4 Placering af affaldscontainere For at reducere brandspredningsfaren i forhold til virksomhedens øvrige bygninger er det vigtigt at følge den brandtekniske vejledning nr. 29 om affaldscontainere fra Dansk Brandog Sikringsteknisk Institut, der giver gode råd om brandsikring ved korrekt opstilling og anvendelse af affaldscontainere. Vejledningen beskriver blandt andet, at affaldscontainere ikke må placeres under halvtag, ved eller under overdækkede arealer samt tagudhæng, og derudover spiller bygningsfacaders overfladekrav og kvalitet en vigtig rolle i forhold til afstandskrav. Placering af affaldsbeholdere og containere på over 120 liter eller mere: Minimum 5 meter fra vinduer og døre i facader Minimum 1 meter fra ubrudt ydervæg, fx mur, beton eller letbeton Minimum 2,5 meter fra ubrudt ydervæg med overflade af klasse 1, fx murværk og puds Minimum 5 meter fra ydervæg med overflade af klasse 2, fx træbeklædning Minimum 2,5 meter fra naboskel Reglerne kan med forbehold anvendes for beholdere/spande på under 120 liter. 5.4.1 Affaldsontainere er ofte udsat for brand En brand i en affaldscontainer kan forårsage store brand- og korrosionsskader. Brande opstået i en container, placeret inde i en bygning, tæt på en bygning eller under udhæng og halvtag, kan udvikle sig specielt voldsomt. Brandårsagen kan skyldes mange forhold, men typisk er der tale om ildspåsættelse, selvantændelse, tobaksaffald og gløder fra en tømt brændeovn. Den bedste måde at nedbringe risikoen for containerbrand er ved at forhindre direkte adgang til området eller ved at benytte containere, der kan aflåses. Det er muligt at nedbringe risikoen for en containerbrand ved at undlade at smide brandbare materialer, som antændes meget let (f.eks. linolie, lakrester m.v.) i containeren. 35
6. Virksomhedens sikringspolitik C (Virksomhedens navn) Implementeret (Dato) Den sikringsansvarlige Hvem er ansvarlig for sikringen og sikringspolitikken i virksomheden? Virksomhedens sikring Hvordan sikrer medarbejderne virksomheden, inden de forlader den? Hvem har ansvaret for at kontrollere, at medarbejderne overholder sikringspolitikken? 36
6. Virksomhedens sikringspolitik Information til medarbejderne om sikringspolitik Hvilke informationer gives til medarbejderne om sikkerhedsog sikringspolitikken? Hvordan informeres nye medarbejdere om virksomhedens sikkerheds- og sikringspolitik? Risikoområder Er de risikoområder, som er ekstra vigtige, sikrede? Interne sikringsbrud Hvordan håndteres interne sikringsbrud? Hvordan sikres, at medarbejderne får information om ændringer og forbedringer af sikkerheds- og sikringsreglerne? Adgangskontrol Har virksomheden adgangskontrol? Hvis ja, hvordan fungerer den? 37
Hvem har ansvaret herfor? Nøglesikkerhed Hvordan opbevares virksomhedens nøgler - herunder nøgler til køretøjerne? Hvem har adgang til nøglerne? Mærkning af værdigenstande Mærker virksomheden sine værdigenstande? Hvis ja, hvordan håndterer virksomheden mærkning af nyindkøbte genstande? Hegn og port Er der hegn omkring virksomheden? Hvilke adgangsmuligheder er der til virksomheden (porte, døre o. a.)? Sikring af virksomhedens bygninger Har virksomheden sikret bygningerne (vinduer og døre mm.)? 38
6. Virksomhedens sikringspolitik Hvis ja, hvordan? Brandskabe Har virksomheden brandskabe? Sikring af tankanlæg Hvordan er virksomhedens egne dieseltanke sikret mod tyveri? Overvågning Har virksomheden overvågning ude og inde? Hvis ja, hvordan finder denne overvågning sted? Skiltning Hvordan skilter virksomheden på området? 39
Vagtfirmaer Har virksomheden aftale med et vagtfirma? Hvilke krav stiller virksomheden til vagtfirmaet? Hvor ofte revideres aftalen, så den stemmer overens med virksomhedens aktuelle behov? Belysning Har virksomheden tilstrækkelig belysning på udendørs arealer? Anvendes der lyssensorer? Erhvervsnabohjælp Har virksomheden indgået aftale om nabohjælp med nabovirksomhederne? Er der udvekslet mobilnumre og kontaktpersoner mellem de involverede virksomheder? Hvilke retningslinjer har medarbejderne fået? 40
6. Virksomhedens sikringspolitik Vedligeholdelse af virksomhedens udendørs arealer Er arealerne ryddelige? Er der etableret rutiner med henblik på at rengøre de udendørs arealer? Hvis ja, hvem har ansvaret herfor? Er der områder på virksomheden, hvor en indbrudstyv kan gemme sig (fx høje træer, plankeværk o.a.?) Startspærre Er der monteret startspærrer i virksomhedens lastbiler? Sporingssystem Har virksomheden sporingssystem i lastbilerne og trailerne? Hvis ja, hvordan håndteres sporingssystemerne? Hvordan overvåges sporingssystemet udenfor normal arbejdstid? 41
Hvad gør virksomheden for at sikre sig mod jamming? Hvad er der gjort for at mindske risikoen for, at uvedkommende kan afmontere systemerne? Trailerlås Anvendes der trailerlåse på virksomhedens trailere? Hvis ja, hvilke beskrivelser er der udarbejdet herom? Parkering Hvilken politik har virksomheden for parkering af lastbiler, trailere og andet transportmateriel uden for sikrede områder? Tyveri af brændstof Hvilke tiltag gør virksomheden for at forhindre tyveri af brændstof? Er der fastlagt politik for, hvad konsekvenserne er, hvis en medarbejder stjæler dieselolie? Er politikken og konsekvensen kendt? 42
6. Virksomhedens sikringspolitik Hvilke krav stilles til virksomhedens olieleverandør med hensyn til brug af tankkort? Hvad gøres der for at styre brændstofforbruget? Tyveri af nummerplader Hvordan er nummerpladerne sikret? Sikringsbrud Hvordan håndteres sikringsbrud? Reflekterer virksomheden over kriminalitet for at forebygge gentagelser? Hvilke procedurer har virksomheden for anmeldelse af kriminalitet? Hvem er ansvarlig for opfølgning? Brandinstrukser Hvad er virksomhedens politik til forebyggelse af brand? Er affaldscontainere placeret i henhold til DBI-vejledning nr. 29? 43
7. Tre transportvirksomheders forebyggende indsats D H. P. Therkelsen A/S Niels Pagh Logistics A/S DTK A/S 44
8. Tre transportvirksomheders forebyggende indsats H. P. Therkelsen A/S (HPT) blev grundlagt i 1918 som en familieejet international transport og logistik virksomhed. Virksomheden arbejder især med temperaturfølsomt gods både frosne, kølede og ferske levnedsmidler, chokolade- og medicinalvarer og industrigods. HPT har hovedsæde i Padborg og har 290 ansatte. Ifølge adm. direktør Peter Therkelsen, så har H. P. Therkelsen alle årerne haft fokus på sikring. Der har så langt tilbage han kan huske, været tyverialarm og hegn om pladsen og en ekstern vagtordning, der kører pladsen igennem flere gange om natten: - Det giver en god sikkerhed at have et vagtselskab, der patruljerer en 6-7 gange om natten på forskellige tidspunkter, som har særligt fokus på vores virksomheds sikkerhed udtaler Peter Therkelsen. Da sikringsmanualen blev til et offentligt værktøj, som alle virksomheder kunne gøre brug af, satte H. P. Therkelsens ansatte og ledelse sig ned og gennemgik den fra A-Z: - Vi havde ingen manual i forvejen. Så vi gennemgik simpelthen sikringsmanualen fra ende til anden og tog stilling til, hvad der ramte os, og hvad der ikke gjorde. Alle vidste i forvejen, hvem der var ansvarlige for hvad, men så fik vi formaliseret den enkeltes ansvar og stadfæstet det i vores egen manual. Som Peter Therkelsen udtrykker det, er det god latin at gennemgå det hele en gang i mellem, og her er sikringsmanualen et godt værktøj. Der er også positive sidegevinster ved at få optimeret sikringen hos HPT, da en intensivering af videoovervågningen nu også bliver en kvalitetssikring overfor kunderne, da virksomheden udover tyverisikring også kan skabe et fokus på skadesikring. De sidste mange år har HPT ingen indbrud haft. Peter Therkelsen siger om manglen på interesse fra tyvenes side: - Der sker ikke så meget tyveri på Eksportvej, hvor vi ligger. Og 7-9-13 for det, det håber vi da fortsætter sådan. Vi har jo også erhvervsnabohjælp i området, så måske bare synet af skiltene skræmmer tyveknægtene væk. Det kan være dyrt at starte fra bunden, hvis man ingen fokus har på sikring af sin virksomhed. Peter Therkelsen har følgende råd: - Du kommer langt med god kommunikation og en strukturering af ansvaret for at sikre virksomheden. Så tag udgangspunkt i Sikringsmanualen, gennemgå den slavisk og tag stilling til, om det er aktuelt for din virksomhed. 45
Niels Pagh Logistics A/S, hvis hovedkontor er beliggende i Vejen, og som råder over flere afdelinger i Tyskland og Spanien, har specialiseret sig i transport mellem Skandinavien, Nordtyskland og Spanien. Med egne biler leveres der dør-til-dør overalt i dette område, uanset om det drejer sig om en enkelt kolli eller hele læs. Niels Pagh Logistics A/S tilbyder tillige lagerhotelløsninger i Danmark og Spanien, og virksomheden står dermed for al logistik fra en vare hentes hos afsender til den leveres hos modtageren. Direktør Flemming Jørgensen fortæller om virksomhedens arbejde med forebyggelse af kriminalitet: - Efter tyveri af en trailer i 2011 inde på vores dengang helt åbne og ubeskyttede plads valgte vi strategisk at forbedre sikkerheden i og omkring vores virksomhed i Vejen. - Vi har siden investeret i en solid indhegning af vores plads, vi har installeret kameraer, vores adgangsport er elstyret. Porten kan alene åbnes ved hjælp af koder, der løbende skiftes. Flemming Jørgensen understreger, at man ikke kun har arbejdet med de fysiske rammer. - Også forebyggelse af dieseltyveri satte vi fokus på. Vi har ansat to medarbejdere, der løbende downloader registreringer fra olieselskaberne om vore tankninger. Vi holder præcist øje med, hvad der går ind og ud ad tanken. - Er der fx tanket 300 liter dieselolie, kan vi også straks se, om de pågældende liter rent faktisk er kommet ned i tanken, siger han. Et krav fra Niels Pagh Logistics side er, at man selv vil bestemme loftet over antal tankede liter dieselolie, ligesom de benyttede dieselkort kun kan bruges på bestemte tankstationer. - Selvfølgelig sker der noget utilsigtet en gang imellem. Vi havde på et tidspunkt en tidligere chauffør, der kopierede et af vore dieselkort. Læren af den sag blev, at vi fik ændret bestemte arbejdsgange, og vi lærer selvsagt af sådanne episoder. Vi kan altid gøre tingene endnu bedre og endnu mere sikkert, understreger han. Ordentlig fastgørelse af nummerplader er et yderligere indsatsområde, som man har arbejdet med. - Dermed gør vi livet alt andet lige mere besværligt for dem, der tror, de nemt kan stjæle nummerplader, siger Flemming Jørgensen. Niels Pagh Logistics A/S deltog i 2013 også i en såkaldt tryghedsvandring i det lokale industriområde i Vejen. - Her fik vi sammen med naboer, politi og kommunens folk et godt indblik i, at vores industriområde skal være pænt og indbydende. Dermed signaleres nemlig tryghed, overblik og sikkerhed, siger Flemming Jørgensen. - Vi er naturligvis glade for, at vi siden starten på vores sikkerhedsprojekt kun har oplevet få problemer, slutter Flemming Jørgensen. 46
8. Tre transportvirksomheders forebyggende indsats DTK A/S blev grundlagt i 1991 og kendetegner sig ved at tilbyde landevejstransport af alle former for industrigods, lagerhotel og logistikløsninger med høj fleksibilitet og kvalitet - hele vejen. Den tætte dialog med alle led i transportkæden sikrer, at både kunder og varer er i centrum. DTK fik allerede ved opførelsen af deres nye domicil på Hermesvej i Padborg installeret video og adgangssikring. Selvom virksomheden i forvejen havde fokus på sikkerheden inden de begyndte at arbejde med en sikringsmanual, har arbejdet med sikring skabt stor værdi i virksomheden. - Vi brugte sikringsmanualen som udgangspunkt for at gennemgå, hvad vi allerede havde fokus på, og hvor vi manglede at gøre en indsats. Ingen sætter spørgsmålstegn ved vore låste døre, og det giver vores medarbejdere en sikkerhed for, at der ikke pludselig står nogen ved siden af dem, som ikke skal være der, siger Susanne D. Provstgaard, adm. direktør i DTK. Værdien ved at arbejde med sikring har for DTK også udmøntet sig som en markedsføringsfordel. - Vi bruger sikringsmanualen både internt og eksternt. Vi bruger bl.a. vores hjemmeside til at gøre vores logistikkunder opmærksom på, at vores sikkerhed er høj, og at vi gør det bedste for at sikre kundernes ydelser og varer. En af vores største kunder har sikkerhed som en prioritet, så det er en klar fordel, at vi lever op til de behov og er et skridt foran.. I DTK blev sikringsmanualen også hevet frem, da virksomheden søgte om AEO-certificering hos SKAT. Certificeringen giver virksomheder en række fordele i forbindelse med transport af varer over landegrænser. - Man skal kunne dokumentere rigtig meget i denne her certificering i forhold til drift, ejere, daglige procedurer, personale, sikkerhed osv., så her var vi glade for, at vi havde gjort et godt stykke arbejde med vores sikringsmanual. Om de generelle fordele ved at have fokus på sikring siger Susanne D. Provstgaard: - Ved at arbejde så meget med sikring får vi inkorporeret det i vores værdigrundlag, så det er meget nemt at arbejde med i hverdagen for medarbejdere på alle niveauer. 47
8. Referencer Her er en oversigt med kontaktoplysninger på relevante organisationer, foreninger, institutioner og myndigheder. Det er muligt at finde nærmere oplysninger om de enkelte emner og henvisninger til litteratur enten ved direkte kontakt eller ved søgning på de nævnte hjemmesider. Datavej 16, 3460 Birkerød Tlf. 4590 6000 Mail: brs@brs.dk Hjemmeside: www.brs.dk Børsen, 1217 København K Tlf. 3374 6565 Mail: info@dasp.dk Hjemmeside: www.dasp.dk Beredskabsstyrelsen Danske Speditører Bygningsreglementet Amaliegade 44, 1256 København K Tlf. 3392 6700 Mail: ens@ens.dk Hjemmeside: www.bygningsreglementet.dk Datatilsynet Borgergade 28, 5., 1300 København K Tlf. 3319 3200 Mail: dt@datatilsynet.dk Hjemmeside: www.datatilsynet.dk Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 Mail: fp@forsikringogpension.dk Hjemmeside: www.forsikringogpension.dk DI H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V Tlf. 3377 3377 Mail: di@di.dk Hjemmeside: www.di.dk Det Kriminalpræventive Råd DKR Odinsvej 19, 2600 Glostrup Tlf. 4515 2650 Mail: dkr@dkr.dk Hjemmeside: www.dkr.dk FDE Fonden Lyren 1, 6330 Padborg Tlf. 7430 3300 Mail: fdefonden@fdefonden.dk Hjemmeside: www.fdefonden.dk Stop Indbrud Et samarbejde mellem DKR, Forsikring & Pension og en lang række foreninger, organisationer og myndigheder Hjemmeside: www.stopindbrud.dk Erhvervenes Hus Aabenraa Bjerggade 4 K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020 Mail: post@ehaa.dk Hjemmeside: www.ehaa.dk Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut DBI Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf. 3634 9001 Mail: dbi@dbi-net.dk Hjemmeside: www.dbi-net.dk Lyren 1, 6330 Padborg Tlf. 7467 1233 Mail: itd@itd.dk Hjemmeside: www.itd.dk ITD 48
6. Referencer Justitsministeriet Slotsholmsgade 10, 1216 København K Tlf. 7226 8400 Mail: jm@jm.dk Hjemmeside: www.jm.dk Syd- og Sønderjyllands Politi Kirkegade 76, 6700 Esbjerg Tlf. 7611 1448 Mail: sjyl@politi.dk Hjemmeside: www.politi.dk/sydsoenderjylland Kampagnen Luk Hullet Et samarbejde mellem: Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Sikkerhedsbranchen Passiv Brandsikring, Forsikring & Pension. Luk Hullet er en kampagne, der sætter fokus på huller og utætheder om installationsgennemføringer, der får en brand til at sprede sig lynhurtigt. Hjemmside: www.lukhullet.mono.net PET Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg Tlf. 4515 9007 Mail: pet@pet.dk Hjemmeside: www.pet.dk RMG-Inspektion A/S Vesterballevej 5, 7000 Fredericia Tlf. 7022 4321 Mail: info@rmg-inspektion.dk Hjemmeside: www.rmg-inspektion.dk SFI Campbell Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K Tlf. 3348 0800 Mail: campbell@sfi.dk Hjemmeside: www.sfi.dk Tlf. 7222 1818 Hjemmeside: www.skat.dk Skat 49