Statsforvaltningen Sjælland Tilsynet Dronningensgade 30 4800 Nykøbing F Dato Journal nr. 06. juni 2013 13/1141 Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge Stevns Kommune bemærkninger til klage over Stevns Kommunes sagsbehandling i afgørelse om tilslutningspligt til spildevandsforsyningsselskabets anlæg for ejendommen Maglebyvej 21. Jeres journal nr. 2013-613/1289 Hermed sendes Stevns Kommunes bemærkninger til klagen fremsendt til Statsforvaltningen af Advokat Steffen Nielsen, Partner Advokater på vegne af Benny Tengstedt, en af 4 ejere af Maglebyvej 21. Stevns Kommune har kommenteret de anmodede punktet jf. jeres brev af 21. maj 2013, samt de områder hvor kommunen finder, at der er de største uoverensstemmelser i fremlæggelsen af klagen og henvisninger til lovgivningen. www.stevns.dk Borgmesteren Hovedgaden 46 4652 Hårlev Telefon: +45 56 57 57 57 Fax: +45 56 57 57 59 E-mail: politik@stevns.dk Find åbnings- og telefontider på www.stevns.dk. CVR-nr.: 29 20 86 54 Bank: 0629-4343 019 203 Opsummering: Der er Stevns Kommunes vurdering at: Inddragelsen af de topografiske forhold og afstande i afgørelsen, er relevante, i modsætning til hvad der er anført i klagen. Ligebehandlingsprincippet er blevet overholdt, i modsætning til hvad der er anført i klagen. Det vil ikke være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, at udtage Maglebyvej 21 af kloakoplandet på samme grundlag som Maglebyvej 28, da den vurdering der ligger til grund for at udtage Maglebyvej 28, ikke gør sig gældende for Maglebyvej 21. Det vil desuden være i modstrid med ligebehandlingsprincippet at udtage Maglebyvej 21 af kloakoplandet alene på baggrund af at ejendommen udleder til et område uden krav forbedret spildevandsrensning, idet andre ejendomme i Stevns Kommune heller ikke er blevet udtaget af kloakoplande i spildevandsplanen på dette grundlag. Eksempler på dette fremgår af bilag 20, idet andre ejendomme i områder uden krav om forbedret spildevandsrensning er bibeholdt i kloakoplande. Side 1/8
Og at der dermed ikke er udøvet magtfordrejning i den nævnte klagesag overfor Maglebyvej 21, som anført i klagen. Håndteringen af spildevand fra husstande På baggrund af indholdet i klagen er det relevant at præcisere, at der i forbindelse med håndhævelsen af håndteringen af spildevand fra private husstande, skelnes mellem forskellige situationer. Det er i dette tilfælde relevant at nævne de to nedenstående: 1. Tilslutningspligt til spildevandsforsyningsselskabets anlæg 2. Påbud til den enkelte grundejer om forbedret spildevandsrensning Add. 1): Påbud om tilslutning til spildevandsforsyningens anlæg er hjemlet i LBK 1 nr 879 af 26/06/2010 om miljøbeskyttelse med senere ændringer (herefter MBL) 28, stk.4 i når stikledningen er ført frem til grunden. Kommunal Bestyrelsen afgør hvornår tilslutningen skal være gennemført. Ifølge MBL 32, stk.1, punkt 1) ii skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger. Add. 2): Påbud om opfyldelse af krav om forbedret spildevandsrensning er hjemlet i 30, stk.1 iii. Ifølge MBL 32, stk.1, punkt 6) ii skal spildevandsplanen indeholde oplysninger om eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt rensen i- veau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau. Kravet til forbedret spildevandsrensning er fastsat jf. regionsplaner udarbejdet af de gamle amter (Landsplandirektiver) og statslige vandplane jf. Vandrammedirektivet og Miljømålsloven. De statslige vandplaner var gældende i perioden fra de vedtaget til de blev tilbagekaldt og den tidligere retstilstand trådte i kraft igen. Markeringen i bilag 1 til klagen, som der henvises i klagen, er en angivelse af, hvor der er et krav om forbedret spildevandsrensning til den enkelte ejendom. Vedtagelse af kloakering af ejendommen Maglebyvej 21 og 28 er inddraget i kloakopland Magleby V39 i tillæg 7 (vedr. spildevandsrensning i det åbne land) til spildevandsplanen for gl. Stevns Kommune med planlagt kloakeret i 2012. Kloakoplandet er videreført i Spildevandplan 2012-2020, som et allerede vedtaget planlagt kloakopland, dog med planlagt udførelsen i 2013. Plan og Teknikudvalgt besluttede på mødet d. 23. august 2012, at fastholde ejendommene i kloakoplandet. Jf. MBL 32, stk. 4 iv kan Miljøministeren fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og 1 Lov 358 af 06-06-1991 om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse 879 af 26-06-2010, og senere ændringer: Side 2/9
procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte re g- ler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Dette er nærmer fastsat i bek. 1448 af 11-12-2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (herefter spildevandsbekendtgørelsen). Ifølge Spildevandbekendtgørelsens 6 v skal forslaget til spildevandsplanen offentliggøres i mindst 8 uger. Siden 2011 kan offentliggørelsen ud e- lukkende ske på kommunens hjemmeside (spildevandsbekendtgørelsens 6 stk. 2) vi. Der skal desuden foretages en offentlig annoncering af spildevandsplanens vedtagelse jf. spildevandsbekendtgørelsens 7, stk. 1 vii. Forslag til tillæg 7 til spildevandsplan for gammel Stevns Kommune blev annonceret d. 11. september 2006 i Stevnsbladet og var i høringen frem til 6. november 2006. Der blev ligeledes sendt brev til minimum en grundejer af ejendommene. Vedtagelsen af tillæg 7 er offentlig annonceret d. 19. marts 2007 i Stevns Bladet og Kommunens hjemmeside. Bilag 15-16. Kommunen modtog ikke et høringssvar fra hverken Maglebyvej 21 eller 28. Forslag til spildevandsplan 2012-2020 for Stevns Kommune blev annonceret d. 12. maj 2012 i Stevnsbladet og kommunens hjemmeside og var i høringen frem til 9. juli 2012 kl. 12. Vedtagelsen af Spildevandsplan 2012-2020 er offentlig annonceret d. 3. november 2012 i Stevns Bladet og Kommunens hjemmeside. Bilag 18-19. Kommunen modtog høringssvar fra Maglebyvej 21 og 28, som det fremgår af bilag 2 til klagen. Stevns Kommunen modtog dog ikke begrundelsen for indsigelsen fra Maglebyvej 21 som anført i høringssvaret fra ejer. Der er i spildevandsbekendtgørelsen ikke fastsat krav om på hvilket grundlag kloakoplande skal udpeges. Kravet om forbedret spildevandsrensning til den enkelte ejendom er, som anført i klagen s. 1, afsnit 5, ikke en betingelse for udpegningen af kloakopland. Det er i kommunes svar af 5. marts 2013 og igen sendt i kopi d. 8. og 19. marts (enslydende mail, Bilag 2-4) på Benny Tengstedts mail af 17. februar 2013 anført, at ejendommen Maglebyvej 21 og 28 umiddelbart er medtaget på baggrund af deres nærhed de andre ejendomme. Det er således ikke alene den formodende udledningsretning for Maglebyvej 21, der var afgørende for, at ejendommen er inddraget i kloakoplandet. Såfremt kommunen havde overvejet at udsende et påbud om forbedret spildevandrensning til Maglebyvej 21, ville de præcise forhold skulle være klarlagt først. Det er ligeledes i klagen anført, at kommunen selv i mail af 19.marts har tilkendegivet, at det ikke er økonomiske betragtninger, der ligger bag Side 3/9
afgørelsen. Kommunen skal her gøre opmærksom på, at dette er et svar på Benny Tengstedt spørgsmål i hans mail af 17. februar, hvor han anfører at: Umiddelbart kunne man få den opfattelse, at hvis disse ejendomme (red: Maglebyvej 21 og 28) ikke medtages, vil det ikke være økonomisk forsvarligt og rentabelt at gennemføre en spildevandskloakering af øvrige ejendomme på Maglebyvej. Er dette korrekt opfattet, eller hvilke argumenter ligger eller til grund? Der blev på Plan og Teknikudvalgsmødet i august 2012 i forbindelse med første behandlingen af høringssvarene til Spildevandsplan 2012-2020 truffet en principiel beslutning om, at ejendomme der én gang er udlagt til kloakopland fastholdes i kloakopland. Det blev i indstillingen anført, at baggrunden for dette blandt andet er hensynet til planlægningen af kloakeringen i Kommunen. Ved planlægningen af kloakoplande, dimensioneres kloakrørene også ud fra de øvrige planer i området, således at der tages højde for om der skal kobles flere ejendomme på samme ledninger eller ej. Hvis der efterfølgende fjernes planlagte kloakoplande kan det medføre at allerede etablerede kloakledninger skal omlægges, da forkerte rørdimensioner kan medføre driftsmæssige problemer. Eller at placeringen af kloakledninger ikke er eller bliver optimal, eks. ved at kloakledninger føres forbi ejendomme, der ikke skal kobles på ledningerne. Noget der samlet set medfører højere anlægsomkostninger pr. ejendom i kommunen. Inddragelsen af ejendomme i kloakoplande er en politisk beslutning. Bilag 20. Beslutning om udtagelse af Maglebyvej 28 af kloakopland Der er på Plan og Teknik udvalgsmødet d. 28. februar truffet en politisk beslutning af formanden for udvalget om, at udtage Maglebyvej 28 af kloakoplandet Magleby V39. Beslutningen er truffet på baggrund af en samlet vurdering af de særlige forhold der gør sig gældende for ejendommen. Bilag 13. Såfremt disse omstændigheder havde været gældende for Maglebyvej 21, ville beslutningen skulle udvides til også at omfatte Maglebyvej 21. Dette er ikke tilfældet. Det er i klagen anført, at afstanden til Maglebyvej 28 og de topografiske forhold ikke er relevante i forhold til beslutningen om at udtage Maglebyvej 28 af kloakoplandet. Dette er forhold, der generelt indgår i planlægningen af kloakoplande og i overvejelser om, hvorvidt det er relevant at indgå en frivillig aftale om tilslutning med enkelt ejendomme. Det er derfor Stevns Kommunes opfattelse, at dette er forhold, der er relevante at inddrage i en sådanne beslutning og der dermed ikke er tale om en ulovlig afgørelse. Side 4/9
Beslutningen vil skulle indarbejdes i et kommende tillæg til spildevandsplanen, således at det fremgår af Stevns Kommunes spildevandsplan at Maglebyvej 28 ikke indgår i et vedtaget kloakopland, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 1. Information til Maglebyvej 21 om kloakering jf. spildevandsplaner Det anføres i klagen (øverst s. 2), at inddragelsen af Maglebyvej 21 i kloakoplandet ved tillæg 7 til gammel Stevns Kommunes spildevandsplan ikke medførte et krav om tilslutning til det fælles kloaksystem. Som tidligere angivet, er der først tilslutningspligt når stikledningen er ført frem til grunden. Der er og har derfor ikke været sendt et påbud om tilslutning til spildevandsforsyningens anlæg, idet ledningsarbejdet ikke er etableret. Selve kloakeringen blev desuden udsat 1 år fra 2012 til 2013 i forbindelse med vedtagelsen af spildevandsplan 2012-2020. Af den uddybende annoncering af forslaget til spildevandsplan 2012-2020 på kommunens hjemmeside, fremgik det specifikt, at planlagte kloakeringsprojekter, der var vedtaget ved tidligere planer, men ikke ført ud i praksis, var videreført til nye planperiode. Derudover var der en oplistning af forslag til nye kloakoplande. Bilag 17 Der er ekstraordinært sendt en afgørelse til klagers klient om, at Stevns Kommune fastholder at håndhæve tilslutningspligten jf. MBL 28, stk. 4 i, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Det er sket på baggrund af grundejers ønske om en afgørelse om tilslutningspligten. Det ligeledes i klagen (s. 2, 4. afsnit) anført, at grundejer først den 12. april 2013 er orienteret vedtagelsen af spildevandsplanen og dermed fastholdelsen af ejendommen i kloakopland. Som tidligere nævnt er vedtagelsen af spildevandsplanen offentlig annonceret i Stevnsbladet d. 3. november 2012 og på kommunens hjemmeside. Stevns Kommune har i brev af 18. juli 2012 med kvitteringen for høringssvar til Spildevandsplan 2012-2020 angivet, at behandlingen af høringsvaret ville fremgå af bilag til vedtagelsen af spildevandsplanen. Bilag 21. Orienteringen af 12. april 2013 om kloakering af ejendommen er en generel orientering til kloakoplandet, og er blandt andet foranlediget af klagers klient, da det ifølge kommunes oplysninger var svært for forsyningsselskabet at have en dialog med en del af de øvrige beboere om placeringen for stikledningen. Orienteringen er sendt til individuelt til alle ejere af en ejendom. Et lignende brev blev sendt til to andre kloakoplande. Den normale procedure for henvendelser til borgerne i forbindelse med kloakeringsprojekter fremgår af bilag 22 (Print fra information på Stevns Kommunes hjemmeside). Side 5/9
Uberettiget forventning om at blive fritaget for kloakering Det er Kommunens opfattelse, at Benny Tengstedt flere gange er gjort opmærksom på, at det ikke udelukkende var spørgsmålet om hvorvidt udledningen af spildevandet fra Maglebyvej 21 sker til et opland med eller uden krav om forbedret spildevandsrensning, der adskilte Maglebyvej 21 fra Maglebyvej 28. Benny Tengstedt er, i forbindelse med hans fremmøde på rådhuset d. 5 marts blevet oplyst om, at udledningsforholdene ikke var det eneste, der adskilte hans ejendom fra Maglebyvej 28. Det er i klagen s. 2, 9 afsnit, anført, at Benny Tengstedts brev af 18. marts indeholder et referat af hans samtale med en medarbejder i kommunen. Stevns Kommune gør igen opmærksom på, at dette ikke er en korrekt angivelse af, hvilke oplysninger der blev givet til Benny Tengstedt. Benny Tengstedt er desuden, i forbindelse med den i klagen nævnte telefonsamtale d. 19. marts (ikke 18. marts, som anført i klagen), ligeledes blevet oplyst om, at der var flere forhold der adskilte Maglebyvej 21 fra Maglebyvej 28. Han er blevet givet muligheden for at indsende dokumentation, hvorefter forvaltningen igen ville kigge på sagen. Han er ikke blevet lovet en fritagelse fra kloakering, såfremt han indsendte dokumentationen, som angivet i klagen s. 3, afsnit 2. Det er derfor ikke kommunens opfattelse, at Benny Tengstedt er blevet givet en forventning om, at hans ejendom ville blive fritaget for kloakering såfremt udledningsforholdene blev dokumenteret, som det er anført i klagen s.4 afsnit 1. Stevns Kommune har ikke udarbejdet et notat i forbindelse med Benny Tengstedts fremmøde i Natur og Miljø d. 8. marts 2013, da det blev anset at hovedformålet med Benny Tengstedts fremmøde var at få tilsendt en kopi af mailen, som var afsendt til han d. 5. marts 2013. Der blev sendt en kopi af mailen til han allerede samme dag, da beskeden om den manglende mail var sendt af flere kanaler. Ligeledes var hovedformålet med telefonsamtalen d. 19. marts 2013 at afklare misforståelsen om, at forvaltningens svar på Benny Tengstedts mail af 17. februar 2013, ikke var sendt som en vedhæftning til en mail, men fremgik af selve mailen. Benny Tengstedt har oplyst, at de mails han modtog, var tomme. Med henvisning til ovenstående og beslutningen på Plan og Teknikudvalgsmøder d. 28. februar, er der således ikke tale om, at Stevns Kommune har fundet på nye krav overfor Benny Tengstedt, undervejs i sagsforløbet, som anført i klagen s. 4. andet afsnit. Ligebehandlingsprincippet. Det er Kommunens vurdering, at ligebehandlingsprincippet er blevet overholdt. Side 6/9
Det vil ikke være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, at udtage Maglebyvej 21 af kloakoplandet på samme grundlag som Maglebyvej 28, da den vurdering der ligger til grund for at udtage Maglebyvej 28, ikke gør sig gældende for Maglebyvej 21. Det vil desuden være i modstrid med ligebehandlingsprincippet at udtage Maglebyvej 21 alene på baggrund af ejendommen udleder til et område uden krav forbedret spildevandsrensning, idet andre ejendomme i Stevns Kommune heller ikke er blevet udtaget af kloakoplande i spildevandsplanen på dette grundlag. Eksempler på dette fremgår af bilag 20, idet andre ejendomme i områder uden krav om forbedret spildevandsrensning er bibeholdt i kloakoplande. For at bruge advokatens ordlyd, ville der skulle opfindes årsager til at fritage Maglebyvej 21 fra kloakering, og dette ville være i modstrid med ligebehandlingsprincippet. Venlig hilsen Poul Arne Nielsen Borgmester Per Røner Kommunaldirektør Direkte telefon: +45 56 57 50 10 Direkte telefon: 5657 5020 E-mail: pounie@stevns.dk E-mail: proener@stevns.dk Bilagsliste Sagsnr. 13/857; Dubletter er udeladt, samt kopi af klage til statsforvaltninger, som ligger til grund for denne besvarelse. Derudover er der medtaget dokumentation, som der er refereret til i dette brev.. Bilag nr. Sag.nr Dokumenttitel Indhold Dok. dato 1 13_857 Spørgsmål til kloakering af ejendom - Maglebyvej Videresende af henvendelse fra grundejer til kommunal- 18-02-2013 21 direktør til besvarelse i forvaltningen 2 13_857 spildevandskloakering på maglebyvej 21. mail til Benny Tengstedt den 5-3-2013 05-03-2013 3 13_857 Fwd: SV: spildevandskloakering på maglebyvej mail til Benny Tengstedt den 8-3-2013 08-03-2013 21. - image001.png 4 13_857 spildevandskloakering på maglebyvej 21. svar med brev fra BT omkring fritagelse for kloakering 19-03-2013 5 13_857 VS: Vedr. spildevandskloakering - manglende Mail fra BT via Kommunaledirektør - mangler svar på 19-03-2013 svar - samt klage til borgmester brev af 17 feb 2013 6 13_857 Kopi af klage til borgmester over manglende bilag til mail af 19-03-2013 fra BT 18-03-2013 svar og sagsforløb - brev til borgmester.docx 7 13_857 Spildevandskloakering - Maglebyvej 21 mail fra BT omkring samtale med Berith den 9 april 20-03-2013 2013 8 13_857 dokumentation for at ændret retning af dræn Brev fra grundejer 04-04-2013 spildevand 9 13_857 Svar fra borgmester til ejer - ejendommen skal Brev med borgmesterunderskrift og inkl bilag. 11-04-2013 fortsatkloakeres 10 13_857 SV: Spildevandskloakering - Maglebyvej 21 mail til Benny tengstedt 11-4-2013 11-04-2013 11 13_857 kort over kloakopland Do 15-04-2013 12 13_857 Som aftalt på møde den 17.4 2013 Mail til ejer. Møde med borgmester, vicedirektør 17-04-2013 13 13_857 Kopi af PTU beslutning 28-2 vedr Maglebyvej Bilag til mail af 17-04-2013 17-04-2013 28-507062E59.docx 14 13_857 Afgørelse om at fasteholde krav om tilslutning Brev til ejer 24-04-2013 til klaok 13_857 Klage til Statsforvaltningen - Over afgørelse Kopi af klage til Statsforvaltningen Side 7/9 17-05-2013
Bilag nr. Sag.nr Dokumenttitel Indhold Dok. dato om tilslutningspligt Maglebyvej 21 15 04_2905 Brev til Stevnsbladet. Gl. Stevns Annonce - offentliggørelse af forslag. 05-09-2006 16 04_2905 Brev til Stevnsbladet. Annonce vedr. endelig vedtagelse af plantillæg. 14-03-2007 17 08_4343 Annonce - Høringstekst til kommunens hjemmeside Annonce - Høringstekst til kommunens hjemmeside. 09-05-2012 - forslag til Spildevandsplan. 18 08_4343 Annonce til Stevns Bladet Annonce - offentlighøring af forslag til spildevandsplan 09-05-2012 19 08_4343 Annonce Offentliggørelse af vedtaget spildevandsplan Sendt pr mail til Stevnsbladet 30-10-2012 2012-2020 20 08_4343 Spildevandsplan - Behandling af høringssvar Dagsordenspunkt fra møde den 23-08-2012 i Plan- og 23-08-2012 Teknikudvalget 21 13_1141 Kopi - individuelle høringssvar Spildevandsplan Kopi udtræk af - CaseNo12-1750_#373587_v1_Flette 18-07-2012 - Maglebyvej 21 brev - kvitteringssvar individuelle høring spildevandsplan - udtræk Maglebyvej 21 22 13_1141 Kloakering af spildevand - Stevns Kommune - Information hjemmeside Print fra kommunens hjemmeside 06-06-2012 i MBL 28, Stk. 4: Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. ii MBL 32, stk.1: Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, 3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, 4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. iii MBL 30, stk. 1: Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter 28 og 29, samt forudsætninger fastsat efter 32, stk. 4, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. iv MBL 32, stk. 4: Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om inddragelse af offentligheden, tidsfrister og procedure herfor. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Side 8/9
v Bek nr 1448 af 11/12/2007 6. Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan skal offentliggøres med oplysning om, at der inden for en frist på mindst 8 uger efter offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte forslag over for kommunalbestyrelsen. Nedenstående var gældende på tidspunkt for vedtagelsen af tillæg 7: Bek nr 1667 af 14/12/2006 (Historisk) 6, stk. 1. Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplan skal offentliggøres med oplysning om, at der inden for en frist på mindst 8 uger efter offentliggørelsen er adgang til at kommentere det fremlagte forslag over for kommunalbestyrelsen. vi Spildevandsbekendtgørelsens 6, stk. 2: (jf. Bek. 1337 af 21-12-2011 om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Digital annoncering) 1, Litra 2): Offentliggørelse kan ske udelukkende på kommunens hjemmeside. vii Bek nr 1448 af 11/12/2007 7, stk. 1: Kommunalbestyrelsen foretager offentlig annoncering af spildevandsplanens vedtagelse. Nedenstående var gældende på tidspunkt for vedtagelsen af tillæg 7: Bek. nr 1667 af 14/12/2006 (Historisk) 7, stk. 1. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig annoncering af spildevandsplanens vedtagelse. Side 9/9