Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Fastholdelse af den gode medarbejderadfærd i Mariagerfjord Kommune gennem synliggørelse af energiforbruget. Organisation/ Virksomhed Mariagerfjord Kommune Kontaktperson Målgruppe for projektet Kort beskrivelse af projektet Medarbejdere i kommunen I Mariagerfjord har man kombineret en omfattende energirenoveringsindsats med synliggørelse af energiforbruget, for at sikre, at brugerne af kommunens bygninger bruger bygningerne fornuftigt (energieffektivt), og fastholder de besparelser, man har opnået, samt for at høste de besparelser, der ligger i en ændret adfærd (bedre vaner) Rent praktisk har man i administrationsbygninger og på institutioner placeret skærme på synlige steder, hvor medarbejdere og brugere kan følge forbruget. Et tiltag der i sig selv medførte 5 pct. besparelser, som følge af den øgede opmærksomhed. Samtidig brugte man den øgede opmærksomhed til at involvere medarbejderne. Alle medarbejdere kan komme med besparelsesforslag og de kan på de føromtalte skærme følge om deres forslag er under overvejelse eller under gennemførelse. På medarbejdernes forslag blev der bl.a. gennemført en stop-spild-kampagne i en af administrationsbygningerne, hvilket medførte en 11% besparelse på elregningen. Derudover har energiteamet tilbudt skoler og intuitioner at de kan deltage i projekt guld og grønne skove. Her kunne de få råd til energibesparende aktiviteter og læringsaktiviteter om energi og klima. Besparelserne beholdt de selv og samtidig fik de træer og buske til at beplante deres udendørs arealer. De ti hurtigste institutioner fik også mulighed for, at få en kunstner ud og lave klimakunst. Det giver stort ejerskab til de mange spare initiativer, at de kommer fra medarbejderne selv. Og når man samtidig kan se, at kommunen generelt investerer i energibesparende bygningstiltag, skaber det motivation til at fastholde og udvide den gode adfærd. Kommunen har også udarbejdet en Energihåndbog, hvor medarbejderne kan få gode råd til at spare på energien. Skulle medarbejderne for en stund glemme fokus på energiadfærd, bliver de løbende mindet om det gennem systematiske opfølgninger fra kommunens

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd energifolk, blandt andet den årlige energiredegørelse der med smileys tydeligt viser om den enkelte bygning er på rette vej. Fakta Antal m2: 200.000 m2 bygninger fordelt på 200 bygninger Energiforbrug før: 19 GWh varme, 52 GWh el og 55.000 m3 vand Energiforbrug efter: 14 GWh varme, 4,2 GWh el og 49.000 m3 vand Testimonials/ Citat fra deltager Kommunen har siden 2008 sparet 20% på energiudgifterne. Det vides ikke hvor stor en del der skyldes adfærdstiltagene, men forbruget er faldet med 25% mere end beregnet ud fra de tekniske tiltag. Billeder (vedhæftes som separate filer til mail) Se flyer om guld og grønne skove, samt seneste energiredegørelse nedenstående Kandidatforslaget sendes, senest 17. september, til Energiforum Danmarks sekretariat på info@energiforumdanmark.dk eller på adressen Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup

Opsætte et energibarometer, der viser, hvor langt vi er nået. Overveje vores rutiner gennem dagen. Lukke køleskabet ordentligt og sætte en huskeseddel op. Undersøge om lys i mellemgangen er koblet til udendørs lys eller sammen med tyverialarm. Huske at slukke lyset mødelokalet/biblioteket og sætte huskeseddel op. Huske at slukke lyset i stuerne, når vi ikke er der. Huske børnene på at slukke lyset og sætte mærkater op. Sætte sensorer op i garderoberne og badeværelser. Tage brød op af fryseren til næste dag, inden vi lukker børnehaven. Bruge brødristeren i stedet for ovn på ugedage, undtagen mandag, hvor det ikke er muligt at tage brød op af fryseren dagen forinden. Bruge mikroovnen til at smelte smør mv. til kage. Vi vasker mindre, fordi vi har håndklæderuller. Vi bruger sjældent tørreskabe og fylder dem helt op. Vi tørrer ikke overtøj om eftermidagen. Er det lidt vådt om morgenen, lægger vi tøjet på fyret. Vi vender vrangen ud af tøjet og hænger det til tørre i garderoberne med gulvvarme. I tre stuerne har børnene fået to sæt overtøj. Vi tørrer så vidt muligt vores gulvklude på fyret. Vi hænger dukketøj og regntøj til tørre på tørrestativ. Vi har kun radioer på stuerne, men ingen fjernsyn, video, Wii, Playstation eller lignende. Fredag er legetøjsdag, hvor børnene kan medbringe eget legetøj, herunder spillemaskiner. Flere stuer tillader ikke opladning, enkelte gør. Vi undgår standby, fordi vi hiver stik ud.. Det gør vi allerede... Det vil vi gøre! Undersøge, om vi kan hente koldet vand fra koldtvandshanen på badeværelset i stedet for på stuen eller evt. sætte vandkande i køleskabet. Vænne børnene til at hælde en halv kop vand op af gangen (så de ikke fylder helt op og udover og smider resten væk). Anskaffe nye regnvandsbeholdere til at lege med vand udenfor. Bede børnene om at hjælpe med gøremål, når der er mange på arbejde. Synliggøre vores indsats overfor forældre ved at hænge et statusbarometer op, fortælle om det i nyhedsbrevet og i forældrebestyrelsen. Inddrage Spiregruppen. Vi har sat sensorer på vandhaner i badeværelserne. I Krablerne og Krillerne lærer børnene at lukke for vandet: Lukker op og gør hænderne våde, lukker og sæber hænderne ind, åbner og skyller hænderne og lukker. Når mange er på arbejde, er vi gode til at følge op på rutinen. I stedet for brandslangen bruger vi nu i stedet sprinkleren til vandsjov en gang imellem. Vi pakker opvaskemaskinen helt, inden vi vasker krus vaskes 1 gang/dag, i alt vasker vi op 2-3 gange pr. dag. Der bliver mikrofiberklude til rengøring, så vi bruger mindre vand og rengøringsmiddel.

Til skolerne i Mariagerfjord Kommune med fokus på Find GULD og plant grønne KLIMASKOVE VAND, ENERGI, KLIMA OG KUNST I er selv dommere over jeres succes Hvorfor skal vi være med? Hvordan skal vi nå det i en travl hverdag? Hvad kræver det af os? Hvorfor? Fordi - ved at spare på vand-, el-, og varmeregningen, får I flere penge til undervisning og spændende aktiviteter. Eleverne lærer at være ansvarlige og bevidste om miljø og klima - værdier de har med sig hele livet. Det er et lovkrav, at energiforbruget skal reduceres i de kommunale bygninger - og det vil vi gerne hjælpe jer med. Travl hverdag Vælg selv hvilke emner og tiltag I arbejder med, i jeres eget tempo, der passer ind i hverdagen. Inddrag vand, energi og klima, som en interegreret del af undervisningen, der svarer til elevernes trinmål. I indarbejder vand, energi og klima i jeres rutiner efter eget valg, så det ikke bliver en uoverkommelig opgave. Hvordan? Vi kan tilbyde hjælp til: at nedsætte en koordinerende energigruppe, der mødes 2-3 gange årligt. at lave en plan for at spare på vand og energi. at lave besparelser i jeres eget tempo. at inddrage klima og energi i undervisning og andre aktiviteter. at plante danske træer og buske i jeres område. Med venlig hilsen projektgruppen Guld og grønne klimaskove Få hjælp - af en kunstner! Tilbud - TIL DE 5 HURTIGSTE! Det er altid GRATIS for ALLE at få hjælp fra kommunens energiteam til initiativer med vand, energi og klima. I Guld og grønne klimaskove er der desuden projektmidler til at plante træer og få en kunstner ud og lave klimakunst på 5 skoler. Så vær hurtig og meld jer på banen! Få mere at vide hos miljøvejleder Inger Taylor på tlf. 97 11 36 12 / 23 33 50 81 eller mail til intay@mariagerfjord.dk Om projekt GULD OG GRØNNE KLIMASKOVE PROJEKT GULD OG GRØNNE KLIMASKOVE er koordineret af kommunens energiteam i samarbejde med kunstinitiativet Artdoors og Skelund-Veddum Landsbykontor. De umiddelbare mål med projektet er: Fokus på energirigtig adfærd i børnehaver Klimaaktiviteter med inspiration fra kunstnere Fokus på energirigtig adfærd i skoler Klimaundervisning med inspiration fra kunstnere Plantning af klimaskove lokalt Fokus på energirigtig adfærd i landsbyer Energiinitiativer i landsbyer Projekt Guld og grønne klimaskove er støttet af Indenrigsministeriet, LAG himmerland, Artdoors og Mariagerfjord Kommune. KOMMUNENS ENERGITEAM Energiteamet består af energikonsulent Orla H. Jørgensen, indkøber Anni R. Clemensen og miljøvejleder Inger Taylor, som er tovholder for Guld og grønne klimaskove. ARTDOORS I kunstinitiativet Artdoors frembringer kunstnere kunstværker med tanke på miljøet og disse værker sælges til enkeltpersoner og virksomheder. Hele overskuddet går til at støtte skovrejsningsprojekter i Danmark og i et venskabsprojekt i Equador. Kunstnere fra Artdoors vil i Guld og grønne klimaskove lave aktiviteter med klimakunst i 10 børnehaver og 5 skoler. SKELUND-VEDDUM LANDSBYKONTOR Landsbykontoret servicerer de frivillige kræfter og foreninger samt koordinerer initiativer og projekter i lokalsamfundet. Landsbykontoret vil i Guld og grønne klimaskove afprøve metoder til at motivere landsbyer til klima- og energiinitiativer.

Hadsund Hallerne Bymarkskolen DDS Rold Astrup skole Havbakkeskolen Vestergade Fruerlundparken Kriblebo Mariager skole Odinsgård Administration Arden Rabalderstræde Søndre Skole - Overbygningsskolen i Hobro Aktivitetscenter Hadsund Bondegårdsbørnehaven Regnbuen Farvervæmget Solgaven Solstrålen Vebbestrup Energiredegørelse Sådan stopper vi energispild i bygninger Februar 2014

Forord Mariagerfjord kommune ejer ca. 200 bygninger. Derudover bidrager kommunen til driften af 13 idrætshaller og 35 klubhuse. Disse bygninger har vi fået energimærket. Energimærkerne lægger op til en række rentable energiforbedringer, som vi arbejder på at gennemføre. Forsamlingshuse tilbydes at deltage på lige fod med foreningerne. Optimeringen af de enkelte bygninger udføres i samarbejde med: Martin Hartvig, Midtjysk Energirådgivning Michael Kjær, Dansk energiprojekt Lasse Nielsen, Intego Kurt Lynge Christensen, Dansk Bygningstermografi I denne energiredegørelse undersøger vi, om energiforbruget også falder som forventet, og samler op på erfaringerne fra de mange projekter. Orla Huulgaard Jørgensen Energikonsulent Kommunalt Ejendomscenter 1

Indhold Forord... 1 Indhold... 2 Sammenfatning... 3 Ca. 200 bygninger er energimærket... 3 Investeringerne giver den forventede besparelse... 3 De bedste besparelser er renovering af varmeanlæg... 4 Planer for 7 mio. kr. i 2014... 4 Forsøg på ældrecentre og botilbud... 4 Læs mere i energihåndbogen... 4 Vi betaler investeringer med besparelser... 5 Energiindsatsen omfatter ca. 200 bygninger... 5 Hvor kommer besparelserne fra?... 6 Varmeanlæg... 6 Solceller... 6 De bedste besparelser... 7 Nyt lys, isolering og ventilation giver en bedre komfort... 7 Fjernaflæsninger hindrer vandskader... 7 Solceller bruges i undervisningen og har signal værdi... 7 Den bedste investering er i varmeanlæg og isolering.... 8 Samfundsøkonomien god for varmprojekter men dårlig for elbesparelser... 9 Lever besparelserne op til forventningerne?... 10 Det samlede forbrug er faldet 4 mio. kr. svarende til 21 %... 10 29 ud af 31 bygninger har opnået en tilfredsstillende besparelse.... 11 Projekter med lys og vand sparer mindre end forventet... 11 Økonomi... 12 Institutionerne sparer nu ½ mio. kr. pr. år. Kommunekassen sparer på lang sigt.... 12 Foreningerne har lånt 5 mio. kr. som de betaler tilbage med besparelsen... 12 Planer for de kommende år... 13 Forsøg på ældrecentre og botilbud... 13 Kulturhusene kommer langsomt med... 13 Energimærkning 2. runde... 13 Bilag: Opfølgning på de enkelte bygninger... 14 Administrationsbygninger... 14 Botilbud og ældrecentre... 15 Daginstitutioner... 17 Skoler... 19 Idrætshaller... 20 Klubhuse... 22 Øvrige bygninger... 22 2

Sammenfatning Kommunens energiudgifter er faldet med 4 mio. kr. eller 20 % siden vi begyndte med energimærkning af bygningerne i 2008. Selvejende klubhuse, idrætshaller og kulturhuse er nu også kommet med i ordningen, hvor de låner til investeringen og betaler med besparelsen. Ca. 200 bygninger er energimærket Det er et lovkrav at kommunale bygninger energimærkes med henblik på at gennemføre rentable energibesparelser. Siden 2008 har vi fået energimærket ca. 200 kommunale bygninger, klubhuse, idrætshaller og forsamlingshuse. Energimærkernes forslag til energibesparelser gennemfører vi, når tilbagebetalingstiden er mindre end ¾ af investeringens levetid. Ejeren låner pengene til investeringen og beholder til gengæld 80 % af besparelsen. Brugeren af bygningen, som betaler energiudgifterne, får 20 % af besparelsen som en tilskyndelse til at gennemføre besparelser. Foreninger tilbydes et lån på op til 10 år til gennemførelse af energibesparelser. I denne energiredegørelse undersøger vi, om energiforbruget også falder som forventet, og samler op på erfaringerne fra de mange projekter. Investeringerne giver den forventede besparelse Et år efter en energibesparelse er udført, vurderer vi om forbruget er faldet som forventet. Det faktiske forbrug falder mere end beregnet. På de bygninger der har registreret forbruget, er det faldet med 4 mio. kr. svarende til 20 %. Det er 40 % mere end forventet. Ud over besparelsen er der forskellige sideeffekter af investeringerne: Nyt lys, isolering og ventilation giver en bedre komfort Fjernaflæsninger hindrer vandskader Solceller anvendes i undervisning og har signalværdi Foreningerne har lånt 5 mio. kr. og forventes at spare 0,6 mio. kr./år. 3

De bedste besparelser er renovering af varmeanlæg Når vi følger op på de projekter, der er gennemført, kan vi konkludere følgende: Renovering af varmeanlæg, isolering af bygninger samt fjernaflæsning på forbrugsmålere giver både positive sideeffekter, forbrugerøkonomi og samfundsøkonomi. Ventilationsanlæg giver en god komfort, men økonomien er kun middel. Solceller kan bruges i undervisning og har god signalværdi. Brugerøkonomien er middel men samfundsøkonomien negativ. Nyt lys giver bedre komfort, til gengæld er både forbruger- og samfundsøkonomi negativ. Positive sideeffekter Forbrugerøkonomi Samfundsøkonomi Point Varmeanlæg Komfort Bedst Bedst 4 Isolering Stop for træk og kulde God God 3 Fjernaflæsning Stop for spild og vandskader Middel God 2 Ventilation Komfort Middel Middel 1 Solceller Undervisning og signalværdi Middel Negativ 0 Lys Arbejdsmiljø Negativ Negativ 0 Vurdering af projekter ud fra positive sideeffekter, forbrugerøkonomi og samfundsøkonomi Planer for 7 mio. kr. i 2014 Vi har planlagt projekter for 7 mio. kr. i 2014. Den samlede tilbagebetalingstid bliver 8 år. Forsøg på ældrecentre og botilbud Vi tror, at ældrecentre og botilbud kan spare 10-20 % af deres energiudgifter, hvis vi får stoppet unødig energispild. Dermed kan de både spare penge, fjerne træk og få bedre lys til glæde for beboere og bygningens ejer. Det er en særlig udfordring at finansiere energibesparelser i bygninger, hvor lejligheder, servicearealer og fællesområder er omfattet af forskellige regler. Derfor starter vi med et forsøg på tre udvalgte centre: Solgaven, Bernadottegården og Vadgård. Læs mere i energihåndbogen Mariagerfjord kommunes energihåndbog kan findes på internettet: http://www.kortlink.dk/be3x. Energihåndbogen er skrevet som en støtte til pedeller og institutionsledere, som en hjælp til energirigtig anvendelse af kommunale bygninger. Bogen omhandler de anlæg, institutionerne selv står for driften af. Under "Filer til hentning" findes foruden denne redegørelse bl.a.: Beregning af nøgletal dvs. gennemsnitsforbrug af varme, el og vand pr. m 2 og pr. person. 4

Vi betaler investeringer med besparelser Mariagerfjord kommune har siden 2008 investeret 23 mio. kr. i energibesparelser på egne bygninger og 5 mio. kr. på idrætshaller og klubhuse, hvor vi betaler hovedparten af udgifterne. Den årlige besparelse er beregnet til at være 3 mio. kr. (20 %) i kommunale bygninger og 0,6 mio. kr. i de selvejende kulturhuse. Når vi investerer i bygninger skelnes mellem: Bygningens ejer, som kan være kommunen, en selvejende institution eller forening og Bygningens bruger, som betaler forbrug af el, vand og varme f.eks. en institution eller en forening. Bygningens ejer finansierer investeringen ved lån, der betales tilbage med en del af besparelsen. Brugeren beholder 20 % af besparelsen, resten går til ejeren. Eksempel på finansiering: Før Låneperiode Efter 10 40 50 40 50 10 100 Energiudgift Energiudgiften før investering er på 100 kr./år. Energiudgift Bruger Ydelse En årlig besparelse på 50 kr./år finansieres ved lån. Brugeren beholder 10 kr. af besparelsen. Ejeren har 40 kr. til ydelser på lånet. Energiudgift Bruger Ydelse Ejer Når lånet er afdraget beholder brugeren fortsat 10 kr./år mens ejeren får 40 kr. Energiindsatsen omfatter ca. 200 bygninger Der er udarbejdet energimærker på 150 bygninger, der ejes eller lejes af kommunale institutioner. 13 idrætshaller og 34 klubhuse, der ejes af foreninger. 24 forsamlingshuse er inviteret til at deltage i ordningen. 5

Hvor kommer besparelserne fra? Varmeanlæg står for 26 % og solceller for 21 % af den samlede besparelse. Fjernaflæsning, lys ventilation for hver 10-12 %, mens resten fordeler sig på andre tiltag. Bidrag til den samlede besparelse Fjernaflæsning 12% sol 21% lys 11% ventilation 10% andet 20% varme 26% Renovering af varmeanlæg giver samlet set den største besparelse. Dernæst kommer solceller, fjernaflæsning, lys og ventilation. De sidste 20 % dækkes af andre tiltag. Varmeanlæg Den største andel af besparelserne kommer fra udskiftning og renovering af gamle varmeanlæg. Bygning Forventet Opnået Tilfreds Hobro Søndre Skole Har udskiftet gammel kedel og isoleret hule 30% 66% mure IT Børnehaven Stjernen Solceller Udnytter serverkøl til opvarmning med varmepumpe. Har efterisoleret hulmur og loft samt gennemgået varmeanlægget. Eksempler på store varmebesparelser 90% 87% 26% 48% Vi har etableret 11 kommunale solcelleanlæg. Anlæggene producerer ca. ½ mio. kwh. Det svarer til 13 % af kommunens elforbrug. Desuden har vi finansieret solpaneler til tre idrætshaller, et forsamlingshus og et klubhus. De producerer 170.000 kwh el pr. år. Anlæggene dækker fra 20 % til 200 % af hver bygnings forbrug. Reglerne for egenproduktion af el ændres jævnligt. I øjeblikket er det ikke er rentabelt. J K J 6

De bedste besparelser Besparelserne kan vurderes ud fra forskellige kriterier: Besparelser, som giver en bedre komfort f.eks. bedre lys eller at fjerne kulde og træk Besparelser med andre sideeffekter f.eks. forebyggelse af vandskader Stor besparelse målt som nutidsværdi. God samfundsøkonomi, hvor der også tages hensyn til klimaeffekt. Nyt lys, isolering og ventilation giver en bedre komfort Problemer med dårlig belysning eller kulde og træk kan ofte løses og samtidig give en besparelse. Disse tiltag kan ofte kombineres med vedligeholdelse, så udgiften fordeles på vedligehold og energibesparelse. F.eks. har investering i varmebesparelser i Skelund Veddum Hallen ikke givet den beregnede effekt. Til gengæld har de fået et bedre indeklima, og opvarmningstiden er forkortet væsentligt. Fjernaflæsninger hindrer vandskader Fjernaflæsninger giver besparelser ved, at give alarm, når forbruget er unormalt. På den måde har vi afværget mange vandskader og stoppet vandspild. Desuden kan vi med fjernaflæsning følge forbrugsmønsteret. Et højt forbrug når institutionen er lukket, viser at noget er galt. Bygning Forventet Opnået Tilfreds Arden skole Fjernaflæsning vand afslører spild på ca. 100 l. 5% 13% time fra utæt varmtvandsbeholder Assens skole Fjernaflæsning vand afslører spild på ca. 50 l. time. Børnehaven Stjernen Fjernaflæsning afslørede et defekt 5% 50% ventilationsanlæg, som har kostet 28.000 kr. i el pr. år. Eksempler på energibesparelser med fjernaflæsning Solceller bruges i undervisningen og har signalværdi 5% 40% Solceller er synlige og signalerer at institutionen anvender vedvarende energi. På skolerne anvendes de desuden i undervisningen, da man kan følge produktionen og selv eksperimentere med modeller af panelerne. J J J Havbakkeskolen kan følge solcellernes elproduktion på GreenBoard 7

Kirketoften Valsgård skole Søndre Skole Hobro Arden rådhus Arden skole Astrup skole Havbakkeskolen, Als Mariager skole Bymarkskolen Daginstitutionen Farvervænget Børnehaven Kriblebo Assens Hallen Skelund Hallen Hadsund Hallerne Fruerlundparken Vive Klubhus De 16 solcelleanlæg, vi har etableret i kommunen Den bedste investering er i varmeanlæg og isolering. For at vurdere totaløkonomien for forskellige tiltag beregner vi nutidsværdien af udgifterne til investering, geninvestering, drift og nettorente (lånerente minus prisstigning). Den højeste nutidsværdi har varmeprojekter efterfulgt af isolering og solceller. Gruppe Nutidsværdi NV/I varme 19.752.539 3,7 sol 6.144.845 0,8 isolering 4.560.504 2,4 Fjernaflæsning 1.381.753 1,0 energirenovering 1.150.302 1,2 ventilation 611.228 0,9 pumper 97.461 1,2 vinduer og døre 91.206 0,4 rørisolering 71.306 0,1 vand 69.689 0,2 inventar 548 0,6 lys -432.729-0,1 Hovedtotal 31.566.760 1,4 Nutidsværdi af udførte tiltag beregnet ud fra den målte besparelse. Nutidsværdien er beregnet over 20 år med en nettorente på 3 % Nutidsværdien er størst på de områder, hvor vi samlet set har investeret mest. Varmeprojekterne giver 3,7 kr. tilbage pr. investeret kr. Solceller, som har en høj placering totalt set rykker til gengæld ned midt i feltet, når vi dividerer med investeringens størrelse. Projekter med lys har negativ nutidsværdi. Dvs. besparelsen kan ikke dække renteomkostningerne. 8

Samfundsøkonomien er god for varmprojekter men dårlig for elbesparelser Samfundsøkonomien beregnes som nutidsværdien over 20 år af investering og sparet energi. Energipriserne regnes uden afgifter. Emissioner værdisættes og statens manglende afgifter indregnes med en forvridningsfaktor. Den bedste samfundsøkonomi har projekter med varmeanlæg, isolering og fjernaflæsning. Investeringer i el- og vandbesparelser har negativ samfundsøkonomi, fordi afgifter udgør omkring halvdelen af forbrugerprisen. Rækkenavne Sum af Nutidsværdi varme 2.499.176 isolering 1.676.298 Fjernaflæsning 1.661.001 ventilation 418.059 pærer 116.355 vinduer og døre -3.872 hvidevarer -7.000 rørisolering -88.521 pumper -114.515 inventar -125.386 vand -632.497 lys -2.564.448 sol -3.104.434 Hovedtotal -269.783 Samfundsøkonomi over 20 år for forskelige projektgrupper. Beregningen foretages i overensstemmelse med Energistyrelsens publikation: "Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet". 9

Millioner Lever besparelserne op til forventningerne? For at vurdere om forbruget også falder som beregnet, vurderer vi tiltagene på tre forskellige måder: 1. Falder det målte forbrug som beregnet 2. Falder forbruget i de enkelte institutioner så meget som beregnet 3. Hvordan er forholdet mellem beregnet besparelse og målt besparelse for forskellige tiltag. Det samlede forbrug er faldet 4 mio. kr. svarende til 20 % På de bygninger der har registreret forbrug i alle årene 2007 til 2013 er forbruget faldet med 20 % til trods for at flere skoler er udvidet. 25 Energiudgift 20 15 10-5 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Energiudgift 19.278.20 19.151.10 18.375.86 18.289.41 16.788.60 16.172.25 15.107.61 Energiudgiften for de bygninger, der har registreret forbrug hele perioden er faldet 4 mio. kr. eller 20 %. Den årlige besparelse er beregnet til 2,8 mio. kr. Forbruget falder altså 40 % mere end forventet. Skønnet investering (kr. ekskl. moms) Årlig besparelse (kr. ekskl. moms) År 2009 948.469 180.722 2010 3.987.231 616.134 2011 4.297.493 751.643 2012 5.448.898 556.531 2013 7.965.367 731.521 Total 22.647.459 2.836.551 Den samlede investering i kommunalt ejede bygninger og den beregnede årlige besparelse. 10

29 ud af 31 bygninger har opnået en tilfredsstillende besparelse. I bilag sammenlignes energiforbruget i 2013 med forbruget før energiindsatsen i de enkelte bygninger. Tilfredsstillende På 20 bygninger er energiforbruget faldet så meget, at investeringerne er tjent hjem på den ønskede tid. Acceptabelt På 9 bygninger er energiforbruget faldet mindre end forventet eller resultatet er usikkert. Ikke tilfredsstillende På 2 bygninger har indsatsen slet ikke været rentabel. Det er muligt at sammenligne forbruget før og efter energitiltag på 31 bygninger. Små tiltag og tiltag, der er udført i 2013 er ikke med, da vi ikke forventer at kunne måle en effekt. Varmeforbruget er regnet om til normalår. Energiudgifterne regnes i 2013-kr. Projekter med lys og vand sparer mindre end forventet Et år efter en energibesparelse er udført vurderer vi om forbruget er faldet som forventet. De fleste tiltag giver en større besparelse end beregnet. Dog er besparelsen på vand og lys dog mindre end beregnet. Samlet set falder forbruget med 1,31 kwh for hver kwh, der er beregnet. Den målte besparelse i forhold til den beregnede besparelse. Samlet sparer vi mere ned beregnet, da forbruget er faldet med 130 % af den beregnede besparelse. 11

Økonomi Institutionerne sparer nu ½ mio. kr. pr. år. Kommunekassen sparer på lang sigt. Energibesparelser på kommunale ejendomme finansieres med lån. Institutionen beholder 20 % af den beregnede besparelse, de 80 % anvendes til at betale lånet tilbage med. Institutionerne sparer 570.000 kr. pr. år med til tiltag, der er gennemført til nu. I 2014 vil kommunekassen spare ca. 390.000 kr. stigende til 2,3 mio. kr. i 2028 efterhånden som lånene udløber. 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000-1.400.000 570.000 570.000 570.000 390.000 2014 2021 2028 2.300.000 Institution Kassen Beregnede besparelser fordelt på institutioner og kommunekasse Låneomkostningerne er anslået til 3 % pr. år i løbetiden. Lånenes løbetid er anslået, så den årlige ydelse kan betales med 80 % af besparelsen. Foreningerne har lånt 5 mio. kr. som de betaler tilbage med besparelsen Foreningerne har lånt 5 mio. kr. og forventes at spare 0,6 mio. kr./år. Ejendom Investering (kr. ekskl. moms) Årlig besparelse (kr.) Assenshallen 943.926 100.483 Hadsund Hallerne 2.225.133 270.861 Rosendal Hallen 153.274 29.884 Skelundhallen 716.707 74.803 Ø. Hurup Hallen 2012 80.900 8.292 Fruerlundsparken 178.950 20.294 Vive IF 2012 248.880 20.529 DDS Rold 232.137 57.844 Mariager Sejlklub 116.706 29.381 Als Hallen 215.660 28.770 Hovedtotal 5.112.272 641.140 12

Planer for de kommende år I kommunens egne bygninger har vi planlagt projekter for 5,6 mio. kr. i 2014. De giver en beregnet besparelse på 0,7 mio. kr. Den samlede tilbagebetalingstid bliver 8 år. Gruppe Skønnet investering (kr. ekskl. moms) Årlig besparelse (kr. ekskl. moms) El 54.000 13.672 Fjernaflæsning 224.000 99.730 inventar 219.300 62.439 isolering 757.863 32.029 lys 1.009.550 84.750 pumper 56.800 11.812 rørisolering 37.012 13.002 sol 78.000 8.526 vand 41.230 18.611 varme 874.250 57.806 ventilation 1.655.261 239.787 vinduer og døre 559.303 24.030 Hovedtotal 5.566.569 666.194 Planlagte investeringer fordelt på emner. Forsøg på ældrecentre og botilbud Det er en særlig udfordring at finansiere energibesparelser i bygninger, hvor lejligheder, servicearealer og fællesområder er omfattet af forskellige regler. Derfor laver vi et forsøg på tre udvalgte centre: Solgaven, Bernadottegården og Vadgård. Vi tror, at ældrecentre og botilbud kan spare 10-20 % af deres energiudgifter, hvis vi får stoppet unødig energispild. Dermed kan de både spare penge, fjerne træk og få bedre lys til glæde for beboere og bygningens ejer. Kulturhusene kommer langsomt med Rosendal hallen er i gang med en samlet energirenovering. Ø. Hurup hallen får skiftet varmeanlæg. Desuden er Vive forsamlingshus og Hobro Golfklub i gang med planer for varmeanlæg og isolering. Samlet bliver det til en investering på 758.000 kr., der er tjent hjem på godt 4 år. Ejendom Skønnet investering (kr. ekskl. moms) Årlig besparelse (kr.) Rosendal Hallen 343.150 77.861 Ø. Hurup Hallen 120.400 59.349 Vive forsamlingshus 92.522 14.462 Hobro Golfklub 202.069 27.127 Hovedtotal 758.140 178.799 Planlagte investeringer i kulturhuse Energimærkning 2. runde Bygningerne skal energimærkes hvert 7. år. De første energimærker blev udført i 2008, så anden runde energimærkning påbegyndes i 2015. 13

Bilag: Opfølgning på de enkelte bygninger I dette bilag følger vi op på de enkelte bygninger, hvor vi efter et år kan måle om forbruget falder som forventet. Desuden gives en status for de ca. 50 projekter vi arbejder på eller har afsluttet inden for 2013. Administrationsbygninger Mariager Hulmur og ventilationskanaler er isoleret. Desuden er etableret fjernaflæsning. Energiudgiften er faldet 27 % og investeringerne vil være tjent hjem på 3 år. Plan Renovering af ventilationsanlæg afventer accept fra intern service Ndr. Kajgade 1, Hobro Udskiftning af gaskedel samt etablering af fjernaflæsning. Energiudgiften er faldet 11 % og investeringerne vil være tjent hjem på 6 år. Østergade 22, Arden Etablering af solceller, renovering af varmeanlæg, isolering af fladt tag samt fjernaflæsning. Energiudgiften er faldet 41 % og investeringerne vil være tjent hjem på 4 år. Hadsund Udskiftet lys og renoveret varmeanlæg. Varmeforbruget er faldet 17 % og elforbruget er uændret. Investeringen er først tjent hjem om 28 år. Forslag Det bør undersøges om ventilationsanlægget fungerer optimalt. Korsgade 2, Hobro Varmeanlæg er renoveret og der er etableret fjernaflæsning. Energiudgiften er faldet 15 % og investeringerne vil være tjent hjem på 3 år. 14

Vestergade, Hobro Bygningen er hulmursisoleret, opvarmning sker med spildvarme fra servere. Desuden er der etableret fjernaflæsning Varmeudgiften er faldet med 80 % og investeringerne vil være tjent hjem på 15 år. Østergade 21, Arden Fjernaflæsning. Energiudgiften er faldet 35 % og investeringerne vil være tjent hjem på 2 år. Botilbud og ældrecentre Bernadottegården Varmeanlæg er indreguleret Varmeforbruget er uændret, mens elforbruget er faldet 9 %. Samlet giver det et fald på 5 % i energiudgift. Plan Bernadottegården bruger omkring 700.000 kr. om året til energi. 15-20 % af energiudgiften kan formentlig spares ved udskiftning af vaskemaskiner, renovering af lys og ventilation mv. Forbyggende vedligehold i bolig- og fællesarealer og energibesparelser på servicearealer iværksættes nu. Forbedringer af boliger og fællesarealer kan først iværksættes efter næste årsmøde. Botilbud Kirketoften Etableret solceller Elforbruget er faldet 15 % svarende til solcellernes produktion. Varmeforbrug er faldet 23 %.Vandforbruget er højt sammenlignet med andre botilbud. Døstrup ældrecenter Har etableret fjernaflæsning Energiudgiften ar faldet 26 %. Det antages dog primært at skyldes faldende antal beboere. Fjordvand ældrecenter Har udskiftet lys. Har monteret vandsparearmaturer. Elforbruget er faldet 14 % i forhold til 2008. Tilbagebetalingstiden bliver 9 år. Vandforbruget er ikke faldet efter vandspareindsatsen. 15

Hobro Alderdomshjem Fjernaflæsning og indregulering af varmeanlæg i 2011 Varmeudgiften er faldet 7 %, men elforbruget er steget 12 %. Plan Udskiftning og styring af udsugning anbefalet nov. 2013. Myhlenbergparken Indregulering af varmeanlæg Varmeforbruget er uændret. Til gengæld er el og vandforbrug faldet, så den samlede udgift er faldet 7 %. Odinsgård Udskiftning af gaskedel Har sparet 29 % af varmeudgiften. En del af besparelsen må dog tilskrives færre beboere. Forbruget af el og vand er således halveret. Skovgården Indregulering af varmeanlæg 2010 Varmeudgiften er steget mens el og vand er faldet. Formentlig hænger faldet sammen med nedlæggelse af køkken. Solgaven Har udskiftet gaskedel og ventilation Har sparet 29 % af energiudgiften svarende til en tilbagebetalingstid på 3 år. Plan Solgaven skønnes at kunne spare 15 % af energiudgiften ved renovering af lys og ventilation samt etablering af solceller og fjernaflæsning på forbrugsmålere. Når I har besluttet, hvilke tiltag vi skal gå videre med, indhenter vi tilbud og laver en endelig vurdering. Vadgård Vadgård skønnes at kunne spare 15 % af energiudgiften ved isolering af stuehus, ved styring og indregulering af varmeanlæg samt etablering af solceller og fjernaflæsning på hovedmålere. Fjernaflæsning er under etablering, og vi er ved at indhente tilbud på energirenovering 16

Daginstitutioner Bondegårdsbørnehaven Regnbuen Nyt varmeanlæg 2011. Fjernaflæsning varme virker fra sep. 2013. Vi arbejder fortsat på optimering af varmeanlægget. Bymarken, Hobro Varmeanlæg, isolering, lys, fjernaflæsning. I 2013 er udført renovering af ventilationsanlæg, isolering af loft og etablering af lysstyring. Energiudgifterne er faldet 44 % svarende til en tilbagebetalingstid på 7 år. Plan Der følges på træk fra udsugninger Farvervængets Daginstitution, Hobro Etableret fjernaflæsning i 2011 og udskiftet lys i 2012. I 2013 er renoveret ventilationsanlæg og solvarmeanlæg, isoleret loft og etableret af lysstyring. Desuden er etableret solceller. Energiudgifterne er faldet 13 % svarende til en tilbagebetalingstid på 4 år. Kriblebo, Als Energirenovering i 2013 omfatter: Renovering og isolering af ventilationsanlæg, isolering af loft og etablering af lysstyring. Desuden er etableret solceller. Lærkebo Problemer med kulde og træk især østgavl. Plan Termofotografering bestilt 2013 Naturgården, Brøndum Udskiftning af oliefyr til varmepumpe i 2009. Fjernaflæsning i 2013. Fjernaflæsning afslører, at varmepumpen ikke fungerer tilfredsstillende. Plan Bestilt tilbud på udskiftning af varmepumpe 2013 17

Onsild Børnehave Tilbud på berøringsfri vandhaner, lavskyld toiletter, ventilation, lysstyring og nye radiatortermostater afventer børnehavens beslutning. Rabalderstræde Har etableret børnedør, så børnene selv kan åbne. Dermed undgås at døren skal stå på klem, når børnene skal kunne gå ud og ind. Problemer med kulde og træk i læsehjørne og udestue. Plan Termofotografering bestilt 2013 Rosenhaven, Hørby Etableret med jordvarme i 2011 og fjernaflæsning i 2012. Den samlede energiudgift er som forventet. To af tre varmepumper leverer levere mindre varme pr. kwh el end forventet. (scop 2,3; 2,2 og 2,6). Forslag Varmepumpernes virkningsgrad bør tjekkes ved årlig service. Fjernaflæsning øvrigt elforbrug bør tjekkes. Skelhuset Fjernaflæsning af el, vand og varme etableret 2013 Solstrålen, Vebbestrup Optimering varme- og ventilationsanlæg, vandspareindsats, fjernaflæsning Har sparet 29 % af energiudgiften svarende til en tilbagebetalingstid på 5 år. Stjernen, Veddum Hulmursisolering og fjernaflæsning i 2009 Nyt ventilationsanlæg og isolering af tag i 2013 Varmeforbruget er halveret siden 2008. Fjernaflæsning afslørede et defekt ventilationsanlæg, som har kostet 28.000 kr. i el pr. år. Leder Peter Ovesen kan helt sikkert mærke en forbedring af indeklimaet på 1 sal i børnehaven efter udskiftning af tag. 18

Væksthuset Udskiftning af lys, varme- og ventilationsstyring. Energiudgiften er faldet med 11 % siden 2011. Tilbagebetalingstiden vil være 6 år. Wiegården Fjernaflæsning el og vand. Varme måles ikke separat Skoler Arden skole Lys, fjernaflæsning og solceller Fjernaflæsning har afsløret utæt varmtvandsbeholder. Har sparet 57 % af energiudgiften, når der ses bort fra forbrug i ny afdeling på Hvarrevej. Investeringerne vil være betalt på 8 år. Assens skole Lys, fjernaflæsning og indregulering af varme Fjernaflæsning har afsløret utætte vandrør. Har sparet 9 % af energiudgiften. Investeringerne vil være betalt på 12 år Forslag. Forslag om behovsstyring af ventilation afventer gennemgang af skoler i 2014 Astrup skole Har udført vandspareindsats, renoveret varmeanlæg, fjernaflæsning, solceller, udskiftning af lys og isolering i 2013. Bymarkskolen Har etableret solceller, varmstyring og fjernaflæsning i 2013. Desuden gøres forsøg med LED lys 19

Hadsund skole Har selv styret energiindsatsen Har sparet 42 % af energiudgiften siden 2008. Havbakkeskolen Als Har etableret solceller og fjernaflæsning i 2013. GreenBoard og Idekasse bestilt Havbakkeskolen Skelund Forslag om ventilation, varmestyring, lys mv. afventer skolens beslutning Hobro søndre skole Har isoleret, skiftet kedel samt etableret fjernaflæsning og solceller Har sparet 61 % af energiudgiften siden 2009. Den samlede investering er tjent hjem på 5 år. Mariager skole Har etableret solceller og lys i 2013. Fjernaflæsning bestilt Valsgård skole Har skiftet varmeanlæg Har etableret solceller i 2013. Idrætshaller Als Hallen Optimering af ventilationsanlæg. Ny belysning i Hal. Bevægelsescensorer på lys i div. Rum og Varmestyring. Skifter tag i 2013/14 20

Assens Hallen Energirenoveret og etableret solceller. Mangler GreenBoard og styr på elmålere (fjerne spidser samt tjekke målerfaktor). Nyt projekt med isolering af lofter og udskiftning af lys er afsluttet omkring nytår 2014. Hadsund Hallerne Energirenoveret og etableret solceller. Forventer at spare 93 % (300.000 kr.) af energiudgifterne, hvoraf 72 % kommer fra solcellerne. Hadsund Svømmehal Fjernaflæsning og ventilationsanlæg 2011 Overdækning af bassin 2012 Svømmehallen har sparet 18 % af energiudgiften. Investeringen er tjent hjem på 10 år. Rosendal Hallen I gang med på energiinvesteringer for 400.000 kr. med tilbagebetalingstid på 7 år. Skelund Hallen Etablering af solceller og fjernaflæsning Renovering af lys, varmeanlæg, ventilation og vandtapsteder. Har sparet 57 % af energiudgiften. Investeringen er tjent hjem på 13 år. Varmepriserne er faldet, så den reelle besparelse er dog mindre end beregnet. Oplever et bedre indeklima, og opvarmningstiden er forkortet væsentligt. Ø. Hurup Hallen Nye armaturer i hallen med HF spoler og T5 rør samt tilstedeværelsessensor Hallen skønner at have sparet omkring 10.000 kwh/år. I så fald vil investeringen være tjent hjem på 5 år. Plan Nyt varmeanlæg etableret primo 2014. Forventet besparelse 47.000 kr. Tilbagebetalingstid 2,5 år. 21

Klubhuse DDS Rold Har etableret jordvarmeanlæg i 2013. Forventer at spare 58.000 kr. Tilbagebetalingstid 4 år Mariager sejlklub Har etableret fjernvarme i 2013. Forventer at spare 29.000 kr. Tilbagebetalingstid 4 år Vive IF Etablering af solceller i 2012 Øvrige bygninger Bies gård Har renoveret varmeanlæg og pumper i 2011 Har sparet 13 % af energiudgiften i forhold til 2010. Investeringen er betalt hjem på 6 år. Bilsynshallen Hadsund Udskiftning af gaskedel, optimering ventilation og lys Elbesparelse: 4.986 kwh eller 23,7 %. Graddag korrigeret gasbesparelse: 1.473 m³ eller 20,8 %. Investeringen er betalt tilbage på 7 år. Velkomstcenter Ø. Hurup Energimærket 2013 Renovering til lokalhistorisk arkiv og turistkontor. Projekt under udarbejdelse 22

Kommunens energiudgifter er faldet med 4 mio. kr. eller 20 % siden vi begyndte med energimærkning af bygningerne i 2008. Selvejende klubhuse, idrætshaller og kulturhuse er nu også kommet med i ordningen, hvor de låner til investeringen og betaler med besparelsen. Det er et lovkrav at kommunale bygninger energimærkes med henblik på at gennemføre rentable energibesparelser. Siden 2008 har vi fået energimærket ca. 200 kommunale bygninger, klubhuse, idrætshaller og forsamlingshuse. I denne energiredegørelse undersøger vi, om energiforbruget også falder som forventet, og samler op på erfaringerne fra de mange projekter. 23