INDLEDNING Energipolitik... 4 SAMMENFATNING... 5 HANDLINGSPLAN FOR Registrering af forbrug Energimærkning...

Transkript

1 Energihandlingsplan 2009 og Energiredegørelse 2008

2

3 INDLEDNING... 4 Energipolitik... 4 SAMMENFATNING... 5 HANDLINGSPLAN FOR Registrering af forbrug... 6 Energimærkning... 6 Investering i energibesparelser... 7 Økonomi... 7 Tidsramme... 8 Revision... 8 REDEGØRELSE FOR ENERGIFORBRUG OG INDSATS I Registrering af energiforbrug... 9 Energimærkning... 9 Energiforbrug BILAG 1 BESPARELSESFORSLAG

4 Indledning Mariagerfjord kommunens energipolitik er vedtaget af udvalget for teknik og miljø 10. december Hvert år udarbejdes energiredegørelse og en revideret handlingsplan, der viser hvordan politikken gennemføres. Energipolitik Vision Mariagerfjord Kommune vil føre en bevidst, ansvarlig energipolitik, der reducerer energiforbruget og udledning af drivhusgasser til atmosfæren og derved mindsker effekten af klimaændringer og overforbrug af ikke-fornybare ressourcer. Mariagerfjord Kommune vil som offentlig myndighed gå foran med et godt eksempel ved at indføre energiledelse med samspil mellem økonomi, miljø, sundhed, komfort, planlægning og byggeri, herunder at forbedre sundhed og energieffektivitet i offentlige bygninger, foretage energieffektive indkøb, motivere til energiansvarlig adfærd og fremme anvendelsen af vedvarende energi. Målsætninger Visionen skal realiseres gennem opfyldelse af følgende målsætninger: Målsætning 1: Energiforbruget i kommunale bygninger skal reduceres med 1 % pr. år fra 2008 til og med Målsætning 2: Der skal udarbejdes energimærke for alle kommunale bygninger over 60 m 2 inden udgangen af Målsætning 3: Der skal investeres i energibesparende foranstaltninger med en simpel tilbagebetalingstid på op til 6 år. Målsætning 4: Der skal som minimum ske en månedlig registrering af vand- og energiforbrug i kommunale bygninger over 60 m2. Målsætning 5: Den offentlige bygningsmasse skal registreres, opgraderes og vedligeholdes for at fremme energieffektivitet. Målsætning 6: Der skal kunne dokumenteres overvejelser om energieffektive indkøb i bygninger under kommunal administration. Målsætning 7: Brugere, borgere, personale og virksomheder skal motiveres til energieffektiv adfærd gennem informationsmateriale, kampagner, undervisningsforløb, netværk og samarbejde med andre aktører som Elsparefonden. Målsætning 8: Der skal stilles krav om energibesparende foranstaltninger i nybyggeri og ved renoveringsarbejder i kommunale bygninger. Målsætning 9: Antallet af lavenergibygninger i kommunen skal øges. Målsætning 10: Der skal føres tilsyn med overholdelse af bygningsreglementet og energihensyn skal vægtes i forbindelse med dispensationer. 4

5 Sammenfatning Udvalget for teknik og miljø har vedtaget en energipolitik i december Hvert år udarbejdes en redegørelse og en handlingsplan, der viser, hvordan politikken gennemføres. De første 13 bygninger blev energimærket i 2008 og der er ved at blive skabt et overblik over forbruget af el, vand og varme. Resultatet af de første energimærker er forslag til investering af kr. i energibesparelser. Besparelserne kan finansieres ved lån, der betales tilbage med en del af den forventede besparelse på kr. pr. år. Registrering af energiforbrug I 2008 er børnehaver, skoler, kultur og administration begyndt at registrere forbrug af varme, el og vand hver måned. I 2009 sættes ældrecentre og øvrige mærkningspligtige bygninger i gang med at registrere forbrug. Energimærkning I 2008 blev de første 13 institutioner mærket. I løbet af 3½ år energimærkes alle kommunale bygninger samt bygninger, der er lejet af kommunale institutioner. Børnehaver Skoler 2010 Rådhuse mv Ældrecentre 2011 Andre 2011 Plan for første energimærkning Forslag til besparelser De første energimærker har resulteret i forslag til en årlig besparelse på 280 MWh varme, kwh el og 200 m 3 vand. Investeringen koster kr. og sparer energi for ca kr./år. I gennemsnit kan de mærkede institutioner spare 12 % varme, 2 % el og 4 % vand. Finansiering Til finansiering af energibesparende foranstaltninger på bygninger og deres tekniske anlæg, kan hjemtages lån uden for den kommunale låneramme (lånebekendtgørelsen). Lånene afdrages med midler fra brugernes energibudget svarende til 80 % af den beregnede årlige besparelse ved investeringen. Energibesparende foranstaltninger som er brugerrelaterede (pærer, inventar, adfærdskampagne o.l.) finansieres af institutionens eget budget. 5

6 Handlingsplan for Som udgangspunkt gennemføres tre delprojekter: at registrere kommunens energiforbrug, at energimærke bygningerne samt at begynde investeringerne i energibesparelser. I dette afsnit opstilles den samlede plan for energiindsatsen i 2009 og de følgende år. Registrering af forbrug I offentlige bygninger skal forbruget af el, vand og varme registreres hver måned. Dog kan bygninger under m 2 og evt. lejeres forbrug undtages. Daginstitutioner, skoler samt kultur- og administrationsbygninger startede registreringen i I løbet af 2009 sættes ældreinstitutioner og øvrige bygninger i gang med energiregistrering. Herefter registrerer alle mærkningspligtige institutioner deres forbrug. Så vidt muligt registreres data tilbage fra 1/ I 2009 kan store institutioner følge deres elforbrug time for time. Det sker ved at alle fjernaflæste elmålere tilknyttes Se el-forbrug 1. Herved bliver det muligt at bruge døgnog ugemønstre til at afsløre evt. spild. Ud fra registreringen udpeges løbende institutioner med et højt forbrug. Disse tilbydes en gennemgang med henblik på at udpege mulige besparelser. Institutioner, der selv tager initiativ til en ekstra indsats for energibesparelser, tilbydes tilsvarende hjælp til kortlægning og energistyring. Energimærkning Bygninger til offentlig service og offentlige institutioner skal energimærkes regelmæssigt. Dog undtages produktionsvirksomheder herunder vandværker, rensningsanlæg mv. samt bygninger med et opvarmet areal på under 60 m 2. Der er indgået aftale om første energimærkning. Mærkningen gennemføres i 5 etaper over 3½ år: 1. Børnehaver Skoler Rådhuse mv Ældrecentre Andre 2011 Alle institutioner energimærkes herefter hvert 5. år. I forlængelse af energimærkning af hver etape gennemføres en kampagne for energirigtig adfærd og anvendelse af energirigtigt inventar. 1 Se elforbrug er et led i kurveknækkeraftalen, der er indgået med elsparefonden. Målere skal være fjernaflæste, når elforbruget er over kwh pr. år. 6

7 På grundlag af gennemgangen af de enkelte bygninger opstilles en samlet, prioriteret liste med forslag til investeringer i energibesparelser. Investering i energibesparelser I bilag 1 er indsat en liste over rentable besparelsesforslag med en tilbagebetalingstid på højst 6 år. Samlet foreslås investeret ca kr. for at spare ca kr. pr. år. Finansiering af energibesparelserne Til finansiering af energibesparende foranstaltninger som kan relateres til bygningen og dens tekniske anlæg, hjemtager Mariagerfjord Kommune lån uden for den kommunale låneramme (lånebekendtgørelsen). Investeringerne påvirker dog den kommunale anlægsramme. Lånene afdrages med midler fra brugernes vand- varme- eller el-budget. For at sikre, at besparelserne også kommer den enkelte institution til gode, trækkes dog kun 80 % af den beregnede årlige besparelse ved investeringen. Energibesparende foranstaltninger som er brugerrelaterede (elsparepærer, inventar, adfærd o.l.) er ikke omfattet af den centrale energispareordning og kan ikke lånefinansieres. Disse besparelsestiltag gennemføres og finansieres af institutionens eget budget. Et lån på kr. kan afdrages over 6 år, uden at den årlige ydelse kommer over 80 % af den forventede årlige besparelse på kr. Låneoptagelse kr Afdrag Rente Årlig ydelse Beregnet årlig ydelse ved lån af kr. medio 2009 over 6 år. Økonomi Gennemførelsen af energimærkningen koster ca. 1,8 mio. kr. (inkl. udlæg). Hertil kommer supplerende undersøgelser som f.eks. termofotografering. Registreringssystemet koster ca kr./år. Og der tænkes anvendt ca kr. om året til adfærdsregulering (pedelmøder o.lign). Sammenlagt koster indsatsen godt 2 mio. kr. over 5 år. Handling I alt Registrering Mærkning Supplerende Adfærd Sum Udgifter til gennemførelse af handlingsplanen. 7

8 Antages at besparelsesforslagene fra 2008 er repræsentative (regnet pr. m 2 ), kan anslås besparelsesforslag for ca. 10 mio. kr., som giver anledning til at spare 2,5 mio. kr. pr. år i fremtiden. Institutionernes energibudget Registrering og energimærkning kan bruges som grundlag for beregning og tildeling af budgetmidler, når første energimærkningen er gennemført. Følgende modeller kan overvejes: 1. Budget sættes til et gennemsnit af de seneste 3 års forbrug. a. Fordele: Enkel tildeling i forhold til faktisk behov. Tilskynder til kortsigtede besparelser, idet der er en hvis forsinkelse i reguleringen. b. Ulempe: Tilskynder ikke til langsigtede investeringer, da reguleringen træder i kraft før investeringen er forrentet. 2. Budget fastlægges ud fra seneste energimærkning. a. Fordele: Fordelingen er fastlagt ud fra bygningens status. Tilskynder til energibesparelser i inventar og adfærd, som ikke påvirkes af mærkningen. Reguleres hvert 5. år ved ny energimærkning. b. Ulemper: Tager ikke hensyn til særlige behov. 3. Budget fordeles ud fra nøgletal som areal og brugerantal. a. Fordele: Enkel tildeling. Tilskynder til energibesparelser, da hele besparelsen bliver i institutionen, når evt. lån er betalt. b. Ulemper: Besparelserne kommer ikke den centrale økonomi til gode. Der tages ikke hensyn til særlige behov. Tidsramme Handling Registrering Energimærkning -børnehaver -skoler -rådhuse m.v. -ældrecentre - andre Adfærd Redegørelse Investeringer Revision Handlingsplanen revideres årligt i marts på baggrund af redegørelsen. Den samlede energipolitik tages op til revision i december

9 Redegørelse for energiforbrug og indsats i 2008 Registrering af energiforbrug Børnehaver, skoler samt kultur og administration er begyndt at registrere forbruget af el vand og varme i Ældrecentre og øvrige bygninger er ikke sat i gang endnu. Se elforbrug Institutioner, der bruger mere end kwh el om året, har fjernaflæste målere. De er tilsluttet elsparefondens Se elforbrug, som gør det muligt at følge elforbruget over døgnet. Graferne er offentligt tilgængelige på elsparefondens hjemmeside 2. Oversigt over elforbrug på institutioner med fjernaflæsning på Se elforbrug Eksempel på elforbrug (kw) fordelt over ugen på administratonsbygningen i Hadsund Energimærkning Energimærkningen af 140 kommunale bygninger er påbegyndt i I alt 13 institutioner med et samlet areal på m 2 blev energimærket. Det svarer til 8 % af det samlede bygningsareal. 2 (søg på Mariagerfjord kommune). 9

10 Energimærkerne er opdelt i en skala fra A til G, hvor A er bedst. Skalatrin A svarer til energibehovet i nye lavenergibygninger og B svarer til kravet i bygningsreglementet fra Eksisterende bygninger vil normalt have skalatrin C til G med mindre de er efterisoleret på niveau med en ny bygning. Af de 13 bygninger opnåede 6 energimærke D, med et energibehov, der er dobbelt så stort som kravet til nybyggeri (B). De øvrige bygninger er i en ringere energimæssig stand. Energimærker A B C D E F G Antal tildelte energimærker i 2008 i gruppe A til F. Forslag til besparelser I bilag 1 er rentable besparelsesforslag med en tilbagebetalingstid på højst 6 år listet op. I gennemsnit vil institutionerne spare 13 % varme, 2 % el og 4 % vand ved at gennemføre besparelserne. Samlet foreslås investeret ca kr. for at spare godt kr. pr. år fordelt på ca. 280 MWh varme, kwh el og 200 m 3 vand. Energiforbrug Forbruget på daginstitutionerne, skoler, kultur og administration er opgjort for 2007 og De tre kategorier bruger tilsammen ca. 12 GWh 3 varme, 3½ GWh el og m3 vand pr. år. Varmeforbruget er omregnet til normalår. Der er ikke gjort nogen særlig indsats for at spare energi i 2008, og energiforbruget er uændret fra 2007 til En GWh er en million kwh (kilowatttimer) 10

11 Varmeforbrug Elforbrug Vandforbrug MWh MWh m Børn Skoler Administration og kultur Børn Skoler Administration og kultur Børn Skoler Administration og kultur Samlet energiforbrug på børnehaver, skoler, administrations- og kulturbygninger. Opgørelsen viser at forbruget af varme (omregnet til normalår), el og vand er det samme i 2007 og 2008 Af den efterfølgende gennemgang af forbrug på de enkelte institutioner fremgår, at nogle børnehaver, administrationsbygninger og svømmehallen har et varmeforbrug på det dobbelte af nøgletallet. Nogle administrationsbygninger et tilsvarende stort vandforbrug. Det er vigtigt at slå fast, at der kan være 3 årsager til et højt forbrug på den enkelte institution: 1. Aflæsning eller skøn kan være forkert. For 2007 bygger en stor værdierne på skøn. 2. Der kan være særlige forhold, som gør at netop denne institution har et stort forbrug 3. Der kan være spild, dårlig isolering o. lign. som der bør gøres en indsats imod. 11

12 Daginstitutioner Varmeforbrug på daginstitutioner Daginstitutionerne bruger i gennemsnit 0,14 MWh varme pr. m 2. Landsgennemsnittet 4 ligger imellem 0,13 og 0,15 MWh/m 2 afhængig af opvarmningsform. Fire børnehaver bruger mere end dobbelt så meget som gennemsnittet. Varmeforbrug MWh pr. m2 Børnehaven "Skelhuset" Arden Børneinstitutionen Børnegården, Hvornum Daginstitutionen Bymarken, Hobro Børnehaven Spiren, Hadsund Børneinstitutionen Naturgården, Brøndum Onsild Børnehave Børnehaven Solstrålen, Vebbestrup (selvejende) Bondegårdsbørnehaven Regnbuen, Hadsund Landsbyordningen Tusindfryd, Hvilsom Landsbyordningen Trekløveren Røde Kors Børnehaven, Mariager (selvejende) Astrup Børnehave Børnehaven Lærkereden, Hadsund (selvejende) Oue Naturbørnehus Børnehuset Regnbuen, Mariager Farvervængets Daginstitution, Hobro Nøgletal integreret inst. Nøgletal børnehave Børnehaven Troldhøj, Arden Red Barnets Børnehave, Stoldal, Hobro Børnehaven Svalereden, Arden Børnehaven Krible-Bo, Als Børnehaven Bloksbjerg (lejet bygning) Red Barnets Børnehave, Børnehuset, Hobro Børnehaven Myretuen, Arden Vinkelvejens Børnehave (lejet bygning) Børnehaven Lærkebo, Mariager Børnehaven Wiegården (lejet bygning) Børnehaven Krudtuglen, Assens (selvejende) Døstrup Børnehave (lejet bygning) Børnehaven Stjernen, Veddum 0 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 0,4 Landsgennemsnit Varme 2008 Varme 2007 Figur 1 Forbrug af varme pr. m 2 på daginstitutioner 2007 og 2008 (deltvist på grundlag af skøn). 4 Nøgletal fra indberetninger (ELO nøgletalsrapport

13 Elforbrug på daginstuitutioner Elforbruget ligger i gennemsnit på 35 kwh pr. m 2. Landsgennemsnittet er 31 kwh pr. m 2. Elforbrug kwh pr. m2 Børnehaven Spiren, Hadsund Oue Naturbørnehus Røde Kors Børnehaven, Mariager (selvejende) Landsbyordningen Trekløveren Børnehaven Solstrålen, Vebbestrup (selvejende) Bondegårdsbørnehaven Regnbuen, Hadsund Børnehaven "Skelhuset" Arden Børnehaven Lærkereden, Hadsund (selvejende) Børnehuset Regnbuen, Mariager Onsild Børnehave Nøgletal børnehave Børnehaven Troldhøj, Arden Børnehaven Svalereden, Arden Red Barnets Børnehave, Stoldal, Hobro (selvejende) Børneinstitutionen Naturgården, Brøndum Børnehaven Myretuen, Arden Børnehaven Lærkebo, Mariager Børnehaven Bloksbjerg (lejet bygning) Daginstitutionen Bymarken, Hobro Børnehaven Krudtuglen, Assens (selvejende) Børnehaven Krible-Bo, Als Nøgletal integreret inst. Red Barnets Børnehave, Børnehuset, Hobro (selvejende) Landsbyordningen Tusindfryd, Hvilsom Vinkelvejens Børnehave (lejet bygning) Døstrup Børnehave (lejet bygning) Børnehaven Wiegården (lejet bygning) Børnehaven Solstrålen, Hadsund (selvejende) Børneinstitutionen Børnegården, Hvornum Farvervængets Daginstitution, Hobro Astrup Børnehave El 2008 El 2007 Landsgennemsnit Figur 2 Forbrug af el pr. m 2 på daginstitutioner 2007 (forbrug bygger delvist på skøn) Vandforbrug på daginstitutioner Daginstitutionernes vandforbrug ligger på gennemsnitlig 0,7 m 3 pr. m 2. Det svarer cirka til landsgennemsnittet på 0,8 m 3 pr. m 2. En enkelt børnehave har brugt det dobbelte af gennemsnittet. Vandforbrug m³ pr. m2 Børnehaven "Skelhuset" Arden Børnehaven Troldhøj, Arden Daginstitutionen Bymarken, Hobro Børneinstitutionen Børnegården, Hvornum Oue Naturbørnehus Landsbyordningen Trekløveren Landsbyordningen Tusindfryd, Hvilsom Børnehaven Svalereden, Arden Børnehaven Krible-Bo, Als Bondegårdsbørnehaven Regnbuen, Hadsund Børnehaven Stjernen, Veddum Red Barnets Børnehave, Stoldal, Hobro (selvejende) Børnehaven Lærkereden, Hadsund (selvejende) Børnehaven Myretuen, Arden Børnehaven Wiegården (lejet bygning) Børnehaven Spiren, Hadsund Onsild Børnehave Børnehaven Solstrålen, Hadsund (selvejende) Farvervængets Daginstitution, Hobro Børnehaven Solstrålen, Vebbestrup (selvejende) Nøgletal integreret inst. Røde Kors Børnehaven, Mariager (selvejende) Nøgletal børnehave Døstrup Børnehave (lejet bygning) Børnehaven Bloksbjerg (lejet bygning) Børnehuset Regnbuen, Mariager Astrup Børnehave Børneinstitutionen Naturgården, Brøndum Børnehaven Krudtuglen, Assens (selvejende) Vinkelvejens Børnehave (lejet bygning) Red Barnets Børnehave, Børnehuset, Hobro (selvejende) 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 Landsgennemsnit Vand 2008 Vand 2007 Figur 3 Forbrug af vand pr. m 2 på daginstitutioner 2007 og 2008 (forbrug bygger delvist på skøn). 13

14 Skoler og SFO Varmeforbrug på skoler Skolerne bruger i gennemsnit 0,11 MWh varme pr. m 2. Landsgennemsnittet 5 ligger imellem 0,11 og 0,13 MWh/m 2 afhængig af opvarmningsform. Varmeforbrug MWh pr. m2 Tempovej 1, Udlejet til VUC/ Tekn.skole, Hadsund Vebbestrup Skole Valsgård Skole, SFO Rosendalskolen, Hørby Rostrup Skole Bymarkskolen, Hobro Hvilsom Skole Arden Skole Hvornum Skole Arden heldagsskole / Specialskolen for voksne Astrup Skole Kridthuset (lejet) 10. kl. skole og adm for ungdomssk. Mariager Skole Nøgletal skoler Havbakkeskolen, Als afd. Assens Skole, SFO Havbakkeskolen, Øster Hurup afd. Søbakkeskolen, Handest Arden Ungdomsskole Skelund Sogneskole Valsgaard Skole Nøgletal SFO Onsild Skole Hobro Nordre Skole Hobro Søndre Skole 0 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 Landsgennemsnit Varme 2008 Varme 2007 Figur 4 Forbrug af varme pr. m 2 på skoler 2007 og 2008 (forbrug bygger delvist på skøn) Elforbrug på skoler Elforbruget ligger i gennemsnit på 26 kwh pr. m 2. Landsgennemsnittet er 23 kwh pr. m 2. Elforbrug kwh pr. m2 Tempovej 1, Udlejet til VUC/ Tekn.skole, Hadsund Hvornum Skole Havbakkeskolen, Als afd. Søbakkeskolen, Handest Onsild Skole Vebbestrup Skole Assens Skole, SFO Hvilsom Skole Valsgaard Skole Astrup Skole Nøgletal skoler Assens Skole Skelund Sogneskole Havbakkeskolen, Øster Hurup afd. Rosendalskolen, Hørby Nøgletal SFO Valsgård Skole, SFO Mariager Skole Hobro Nordre Skole Rostrup Skole Bymarkskolen, Hobro Arden heldagsskole / Specialskolen for voksne Arden Skole 10. kl. skole og adm for ungdomssk. Arden Ungdomsskole Hobro Søndre Skole El 2008 El 2007 Landsgennemsnit Figur 5 Forbrug af el pr. m 2 på skoler 2007 og 2008 (forbrug bygger delvist på skøn). 5 Nøgletal fra indberetninger (ELO nøgletalsrapport

15 Vandforbrug på skoler Skolernes vandforbrug ligger på gennemsnitlig 0,2 m 3 pr. m 2. Det er lidt mindre end landsgennemsnittet på 0,3 m 3 pr. m 2. Vandforbrug m³ pr. m2 Tempovej 1, Udlejet til VUC/ Tekn.skole, Hadsund Bymarkskolen, Hobro 10. kl. skole og adm for ungdomssk. Hvornum Skole Onsild Skole Hvilsom Skole Havbakkeskolen, Als afd. Søbakkeskolen, Handest Vebbestrup Skole Rosendalskolen, Hørby Valsgård Skole, SFO Skelund Sogneskole Valsgaard Skole Mariager Skole Astrup Skole Arden Ungdomsskole Hadsund Skole Nøgletal skoler Hobro Søndre Skole Havbakkeskolen, Øster Hurup afd. Kridthuset (lejet) Assens Skole, SFO Arden Skole Arden heldagsskole / Specialskolen for voksne Hobro Nordre Skole Assens Skole 0 0,05 0,1 0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 0,4 Landsgennemsnit Vand 2008 Vand 2007 Figur 6 Forbrug af vand pr. m 2 på skoler 2007 og 2008 (forbrug bygger delvist på skøn). 15

16 Administration og kultur Varmeforbrug på bygninger til administration og kultur Administration og kultur bruger i gennemsnit 0,14 MWh varme pr. m 2. Landsgennemsnittet 6 ligger imellem 0,09 og 0,15 MWh/m 2 afhængig af opvarmningsform. Tre bygninger bruger mere end dobbelt så meget som gennemsnittet. Varmeforbrug MWh pr. m2 Hobro Bibliotek, gl. bygning Hadsund Egns Museum Arden Kulturhus og Arden bibliotek Hadsund Kulturhus,Hadsund Gl. Skole Nøgletal adm Administrationsbygning Ø 22 Arden Administrationsbygning, Hadsund Hobro Bibliotek, ny bygning Mariager bibliotek Administrationsbygning, V.gade 34, Hobro Administrationsbygning, Korsg 2, Hobro Administrationsbygning Ndr Kajg 1, Hobro Assens bibliotek Adm. bygning, Mariager/posthus Administrationsbygning, Ø21, Arden 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 Landsgennemsnit Varme 2008 Varme 2007 Figur 7 Forbrug af varme pr. m 2 til administration og kultur 2007 og 2008 (forbrug bygger delvist på skøn). 6 Nøgletal fra indberetninger (ELO nøgletalsrapport

17 Elforbrug til administration og kultur Elforbruget ligger i gennemsnit på 77 kwh pr. m 2. Landsgennemsnittet er kwh pr. m 2. Man skal dog være opmærksom på, at elforbrug til EDB er steget betydeligt, siden landsgennemsnittet blev opgjort i De to bygninger, der stikker ud med et stort elforbrug rummer da også kommunens to store serverrum. Elforbrug kwh pr. m2 Hobro Bibliotek, gl. bygning Arden Kulturhus og Arden bibliotek Assens bibliotek Hadsund Kulturhus,Hadsund Gl. Skole Mariager bibliotek Nøgletal adm Administrationsbygning, Ø21, Arden Hadsund Egns Museum Administrationsbygning Ndr Kajg 1, Hobro Adm. bygning, Mariager/posthus Administrationsbygning, Hadsund Administrationsbygning Ø 22 Arden Hobro Bibliotek, ny bygning Administrationsbygning, Korsg 2, Hobro Administrationsbygning, V.gade 34, Hobro El 2008 El 2007 Landsgennemsnit Figur 8 Forbrug af el pr. m 2 til administration og kultur 2007 og 2008 (forbrug bygger delvist på skøn) Vandforbrug til kultur og administration Bygningernes vandforbrug ligger på gennemsnitlig 0,2 m 3 pr. m 2. Det er lidt mindre end landsgennemsnittet på 0,3 m 3 pr. m 2. Tre bygninger har et vandforbrug, der er over det dobbelte af nøgletallet. Vandforbrug m³ pr. m2 Assens bibliotek Hobro Bibliotek, gl. bygning Arden Kulturhus og Arden bibliotek Mariager bibliotek Hadsund Kulturhus,Hadsund Gl. Skole Hadsund Egns Museum Adm. bygning, Mariager/posthus Hobro Bibliotek, ny bygning Administrationsbygning, Hadsund Nøgletal adm Administrationsbygning Ø 22 Arden Administrationsbygning Ndr Kajg 1, Hobro Administrationsbygning, V.gade 34, Hobro Administrationsbygning, Korsg 2, Hobro Administrationsbygning, Ø21, Arden 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Landsgennemsnit Vand 2008 Vand 2007 Figur 9 Forbrug af vand pr. m 2 til administration og kultur 2007 og 2008 (forbrug bygger delvist på skøn). 17

18 Andre bygninger Varmeforbrug på andre bygninger Sammenholdt med nøgletal for svømmehaller ligger varmeforbruget på Hadsund Svømmehal højt. Varmeforbrug MWh pr. m2 Korsmarkgård Hobro Produktionshøjskole smed og h.linie CF bygningen, Hobro Ungdomsskolen Døstrup Værestedet Tinggade 2, Hadsund Familiehuset, Rosengade 15, Mariager Nøgletal ungdomsklub Hobro Produktionshøjskole Revalideringscenter Hadsund Nøgletal erhvervsskole Aktivitetshuset, Hobro Nøgletal svømmehal Væbnerhus, Hobro Brohovedet, Hobro Hadsund Svømmehal 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 Landsgennemsnit Varme 2008 Varme 2007 Figur 10 Forbrug af varme pr. m 2 på bygninger til andet i 2007 og 2008 (forbrug bygger delvist på skøn) Elforbrug til andre bygninger Elforbruget i svømmehallen ligger pænt under nøgletallet. Elforbrug kwh pr. m2 CF bygningen, Hobro Familiehuset, Rosengade 15, Mariager Ungdomsskolen Døstrup Korsmarkgård Aktivitetshuset, Hobro Brohovedet, Hobro Værestedet Tinggade 2, Hadsund Nøgletal ungdomsklub Nøgletal erhvervsskole Hobro Produktionshøjskole Hobro Produktionshøjskole smed og h.linie Revalideringscenter Hadsund Væbnerhus, Hobro Hadsund Svømmehal Nøgletal svømmehal El 2008 El 2007 Landsgennemsnit Figur 11 Forbrug af el pr. m 2 på skoler 2007 og 2008 (forbrug bygger delvist på skøn). 18

19 Vandforbrug til andre bygninger Vandforbrug m³ pr. m2 Væbnerhus, Hobro CF bygningen, Hobro Korsmarkgård Hobro Produktionshøjskole Revalideringscenter Hadsund Familiehuset, Rosengade 15, Mariager Hobro Produktionshøjskole smed og h.linie Aktivitetshuset, Hobro Nøgletal ungdomsklub Brohovedet, Hobro Ungdomsskolen Døstrup Nøgletal erhvervsskole Værestedet Tinggade 2, Hadsund Hadsund Svømmehal Nøgletal svømmehal 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Landsgennemsnit Vand 2008 Vand 2007 Figur 12 Forbrug af vand pr. m 2 på daginstitutioner 2007 (forbrug bygger delvist på skøn). 19

20 Bilag 1 Besparelsesforslag Prioritet Ejendom Forslag Årlig energibesparelse Enhed Årlig besparelse (kr. excl. moms) Skønnet investering (kr. excl. moms) kr. excl. Moms kl. center Varmtvandsbeholder udskiftes kwh/år mærke kl. center Udskiftning af 5 stk 19 år gl. naturgaskedler til en ny kwh/år mærke kl. center Udskiftning af cirkulationspumpe brugsvand 151 kwh/år mærke kl. center Vandspareindsats i 1-skylstoiletter 40 m 3 /år mærke 1 Aktivitetshuset Hobro Udskiftning af gaskedel kwh/år skøn 1 Bymarkskolen Udskiftning af oliekedel med naturgaskedler kwh/år mærke 1 Bymarkskolen Indregulering af varmeanlæg kwh/år skøn Inkl. Daginst. 1 Bymarkskolen Udskifte tørretumbler 840 kwh/år skøn 2 Bymarkskolen Udskifte køleskab 548 kwh/år skøn 1 Bymarkskolen Vandspareindsats i 1-skylstoiletter 45 m3/år mærke 1 Børnehaven Bloksbjerg Udskiftning af tørretumbler kwh/år mærke Lejet 1 Børnehaven Bloksbjerg Cirkulationspumpe varme udskiftes 471 kwh/år mærke Lejet 1 Børnehaven Bloksbjerg Vandspareindsats i 1-skylstoiletter 20 m3/år mærke Lejet 1 Børnehaven Børnehuset Udskiftning af tørretumbler kwh/år mærke Selvejende 1 Børnehaven Børnehuset Udskiftning af køleskab 381 kwh/år mærke Selvejende 1 Børnehaven Børnehuset Vandspareindsats i 1-skylstoiletter 30 m3/år mærke Selvejende 1 Børnehaven Rosenhaven Indregulering af varmeanlæg kwh/år mærke 2 Børnehaven Rosenhaven Vandspareindsats i 1-skylstoiletter 10 m3/år mærke 1 Børnehaven Stoldalen Udskiftning af cirkulationspumpe gulvvarme 490 kwh/år mærke Selvejende 1 Børnehaven Stoldalen Udskiftning af cirkulationspumpe varmtvandsbeholder 595 kwh/år mærke Selvejende 1 Farvervængets Daginstitution Ændret indblæsningstemperatur ventilation kwh/år mærke Lejet 1 Børnehaven Wiegården Ændret indblæsningstemperatur ventilation 110 kwh/år mærke Lejet 1 Daginstitutionen Bymarken Indregulering af varmeanlæg kwh/år mærke 2 Daginstitutionen Bymarken Udskiftning af tørretumbler 420 kwh/år mærke 1 Daginstitutionen Bymarken Vandspareindsats i 1-skylstoiletter 25 m3/år mærke 1 Daginstitutionen Bymarken Ur på brugsvandspumpe 210 kwh/år mærke 1 Hvilsom skole Udskiftning af gl. oliekedel kwh/år skøn 2 Naturgården, Brøndum Udskiftning af oliefyr og kedel kwh/år skøn 1 Rosendalskolen Udskiftning af varmepumpe ADHD kwh/år mærke 2 Rosendalskolen Udskiftning af belysning A og B klynge i gange kwh/år mærke 1 Vestergade 34/36 Tætning af fuger mv i Væbnerhus kwh/år mærke 1 Vestergade 34/36 Varndspareindsats i 1-skylstoiletter i Væbnerhus 4 m3/år mærke 1 Vestergade 34/36 Varndspareindsats i 1-skylstoiletter i IT 20 m3/år mærke I alt kwh/år Anlæg kwh/år Inventar kwh/år Tabel 1 Prioriteret liste over de energibesparelser, der er fundet til nu. Prioriteten er angivet i 4 grupper: 1. Investeringer, der er betalt tilbage på højst 5 år. Energiministeren og KL af aftalt, at de skal gennemføres inden 5 år. 2. Investeringer, der er betalt tilbage på mellem 5 og 6 år. I kommunens energipolitik er besluttet, at disse investeringer skal gennemføres. 3. Øvrige forslag med en rentabilitet over 1,3, dvs. investeringer, der er betalt tilbage på højst ¾ af levetiden. Tilbagebetalings- tid (år) år Renta- bilitet Status Bemærkning

21