Studieordning for laborantuddannelsen 2016 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and BiotechnicalScience - August 2016
Indhold 1. Studieordningens rammer... 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato... 5 1.2. Overgangsordninger... 5 2. Optagelse på uddannelsen... 6 2.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve... 6 2.2. Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere... 6 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler... 7 3.1. Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver 7 3.2. Uddannelsens kerneområder... 10 3.2.1 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og forståelse... 10 3.2.2 Indhold og læringsmål for Bioteknologi... 11 3.2.3 Indhold og læringsmål for Kemiteknologi... 12 3.3. Obligatoriske uddannelseselementer... 13 3.3.1 Indhold og læringsmål for Kemi og biokemi... 13 3.3.2 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og beregninger... 14 3.3.3 Indhold og læringsmål for Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø... 15 3.3.4 Indhold og læringsmål for Mikrobiologi... 16 3.3.5 Indhold og læringsmål for Fermentering, proteinoprensning og - karakterisering samt immunkemi... 17 3.3.6 Indhold og læringsmål for Spektrofotometriske og potentiometriske metoder... 18 3.3.7 Indhold og læringsmål for Kromatografiske metoder... 19 3.3.8 Indhold og læringsmål for Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker... 19 3.3.9 Indhold og læringsmål for Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker... 20 3.4. Valgfrit uddannelseselement... 21 3.4.1 Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement... 21 3.4.2 Evaluering af det valgfri uddannelseselement... 22 Side 1 af 54
3.5. Praktik... 23 3.5.1 Læringsmål for uddannelseselementer under praktikken... 23 3.5.2 Antal prøver i praktikken... 25 3.6. Regler for praktikkens gennemførelse... 25 3.7. Undervisnings- og arbejdsformer... 25 3.8. Differentieret undervisning... 26 3.9. Læsning af tekster på fremmedsprog... 26 4. Internationalisering... 26 4.1. Uddannelse i udlandet... 26 5. Prøver og eksamen på uddannelsen.... 27 5.1. Prøverne på uddannelsen... 27 5.1.1 Prøveformer... 27 5.1.2 Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering... 27 5.1.3 Prøvernes tilrettelæggelse... 29 5.1.4 Prøver med ekstern bedømmelse... 31 5.2. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet... 31 5.3. Krav til skriftlige opgaver og projekter... 31 5.4. Krav til det afsluttende projekt... 31 5.4.1 Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen?... 31 5.5. Anvendelse af hjælpemidler... 31 5.6. Særlige prøvevilkår... 32 5.7. Syge- og omprøver... 32 5.8. Det anvendte sprog ved prøverne... 32 5.9. Studiestartprøven... 32 5.10. Brug af egne og andres arbejder (plagiat)... 32 5.11. Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen... 32 6. Andre regler for uddannelsen... 33 Side 2 af 54
6.1. Regler om mødepligt... 33 6.2. Merit... 33 6.3. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel... 33 6.4. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel... 33 6.5. Kriterier for vurdering af studieaktivitet... 33 6.6. Udskrivning ved manglende studieaktivitet... 33 6.7. Dispensationsregler... 34 6.8. Klager... 34 Bilag 1 Praktikdokumenter... 35 Bilag 2 Projektdokumenter... 44 Bilag 3 Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt... 50 Bilag 4. Manual for opbygning af rapporter... 51 Side 3 af 54
1. Studieordningens rammer Indledning Denne studieordning er gældende for alle udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK). Den indeholder de regler og læringsmål, der er fælles for alle udbuddene og er vedtaget af uddannelsesnetværket den 20. juni 2014. Deltagende institutioner: CPH Business Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademi Sydvest Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademiet Lillebælt Professionshøjskolen Metropol University College Nordjylland Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: LBK nr 1147 af 23/10/2014: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1521 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 976 af 19/10/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) BEK nr 85 af 26/01/2016: Bekendtgørelse om adgang ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1046 af 30/06/2016: Bekendtgørelsen om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område BEK nr 570 af 27/05/2010 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) Bekendtgørelserne kan findes på www.retsinformation.dk Side 4 af 54
Uddannelsens betegnelse er Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Chemical and Biotechnical Science Den, der har gennemført og bestået uddannelsen, har ret til at anvende titlen Laborant AK. Den engelske titel er AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Uddannelsen, der er en erhvervsakademiuddannelse (fuldtidsuddannelse), er normeret til 150 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsens niveau i kvalifikationsrammen: Kort videregående niveau Jvf. BEK nr. 976 af 19/10/2009 er uddannelsens formål at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier. 1.1. Ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft 1. august 2016. 1.2. Overgangsordninger Den studerende følger den studieordning vedkommende er optaget på studiet under. For omgængere gælder det at man følger den studieordning der er gældende for det hold man følger. Side 5 af 54
2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelsen og/eller fagfordeling samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen gives efter bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Adgang via gymnasial eksamen Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C Adgang via 3 årig erhvervsuddannelse: Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten kemi C eller naturfag C Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Specifikke adgangskrav: Matematik C og enten bioteknologi A eller kemi C 2.2. Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Ansøgere udvælges efter karaktergennemsnit. Ved kvote 2 kan personlige samtaler anvendes ved udvælgelsen. Se desuden udvælgelseskriterier for kvote 2 på hjemmesiden eal.dk Side 6 af 54
3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler 3.1. Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsen består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmålene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. I uddannelsen indgår også praktik og et afsluttende eksamensprojekt Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model 1.sem. 2.sem. 3.sem. 4.sem. 5.sem. ECTS ECTS ECTS ECTS ECTS Kerneområder - Obligatoriske Laboratorieteknik og forståelse 30 Bioteknologi 15 10 Kemiteknologi 15 10 Praktik 50 Afsluttende Eksamensprojekt 10 Prøver - evalueringer 3 timers praktisk prøve. Intern. 4 timers skriftlig prøve. Ekstern 15 min. mundtlig prøve. Intern Praktik evalueres via vurdering af praktikrapport Internt 30 min. mundtlig projekt eksamen Ekstern Valgfrit uddannelseselement på 10 ECTS point er placeret på 3 semester og evalueres via mundtlig projekt eksamen med ekstern censur. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen Side 7 af 54
Læringsmål for uddannelsen Viden og forståelse Den uddannede har: viden om de generelle arbejdsprincipper i laboratoriet og principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter, viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet, viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug, vedligeholdelse og fejlfinding, viden om mikroorganismers struktur, patogenicitet og funktion i naturlige og menneskeskabte miljøer, viden om geners struktur og funktion, viden om proteiner relateret til laboratoriearbejde herunder især enzymer og immunglobuliner, viden om og forståelse af principperne for dokumentation af laboratoriearbejde og har kendskab til kvalitetssikring på laboratorieområdet og viden om arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Færdigheder Den uddannede kan: udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder, foretage valg, betjening, kontrol og vedligehold af almindeligt forekommende laboratorieudstyr samt foretage elementær fejlfinding, udvælge og anvende relevante laboratorietekniske metoder og teknikker, forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne samt vurdere resultaterne, foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater, anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer, anvende it i forbindelse med laboratoriearbejde og rapportering, Side 8 af 54
formidle resultater og problemstillinger fra laboratoriet til kolleger og andre samarbejdspartnere samt foretage simpel metodeudvikling og metodevalidering, vurdere laboratorieobservationer samt dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler. Kompetencer Den uddannede kan: planlægge, udføre og dokumentere laboratorieopgaver, herunder foreslå ændringer, foretage optimeringer og lokalisere fejl, håndtere laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, samarbejde fagligt og tværfagligt, herunder indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forskning og i en struktureret sammenhængtilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til laboratorieområdet Side 9 af 54
3.2. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder følgende kerneområder: 1. Laboratorieteknik og forståelse (30 ECTS) 2. Bioteknologi (25 ECTS) 3. Kemiteknologi (25 ECTS) I alt 80 ECTS 3.2.1 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og forståelse Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer: kemi og biokemi, laboratorieteknik og beregninger, kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om kvalitetssikring på laboratorieområdet viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr forberede og gennemføre simple kemiske synteser og karakterisere produkterne, samt vurdere resultaterne foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater. anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Side 10 af 54
Kompetencer tilrettelægge og udføre basalt laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt dokumentere og fremlægge eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler vælge statistiske metoder ved vurdering af resultater indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau 3.2.2 Indhold og læringsmål for Bioteknologi Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer: mikrobiologi, fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, molekylærbiologiske teknikker, celledyrkning samt metodeoptimering Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om mikrobiologiske processer og metoder viden om bioteknologiske og molekylærbiologiske metoder viden om lovgivning inden for mikrobiologisk og bioteknologisk arbejde Færdigheder udvælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske teknikker anvende bioteknologiske og molekylærbiologiske teknikker udføre metodeoptimering af udvalgte bioteknologiske teknikker kvalitetssikre og vurdere mikrobiologiske og bioteknologiske analyseresultater tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium Side 11 af 54
3.2.3 Indhold og læringsmål for Kemiteknologi Indhold består af følgende obligatoriske uddannelseselementer: spektrofotometriske og potentiometriske metoder, kromatografiske metoder, laboratoriemetodik og avancerede teknikker Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om metoder og teknikker i kemiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske laboratorium Færdigheder udvælge og anvende basalt analyseudstyr udføre kemiske analyser kvalitetssikre og vurdere kemiske analyseresultater foretage metodeoptimering og metodevalidering tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske laboratorium Side 12 af 54
3.3. Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Kemi og biokemi (10 ECTS) 2. Laboratorieteknik og beregninger (10 ETCS) 3. Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø (10 ETCS) 4. Mikrobiologi (5 ECTS) 5. Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi (10 ECTS) 6. Spektrofotometriske og potentiometriske metoder (5 ECTS) 7. Kromatografiske metoder (10 ECTS) 8. Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) 9. Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker (10 ECTS) I alt 80 ECTS Gråtoning af læringsmål ved de obligatoriske uddannelseselementer 1-7 angiver at dette mål evalueres ved 1. semesterprøven. Ingen gråtoning angiver at læringsmålet evalueres ved 1. årsprøven. 3.3.1 Indhold og læringsmål for Kemi og biokemi Indhold Salte og molekyler, intermolekylære kræfter og polaritet, tilstandsformer og - overgange, reaktionstyper, ligevægte, opløselighed, ph-beregninger, kemiske enhedsoperationer Kulbrinter, halogen-, hydroxyl- og aminosubstitutter af kulbrinter, oxoforbindelser, carboxylsyrer og derivater heraf, lipider, kulhydrater, aminosyrer og peptider. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: grundlæggende viden om kemi og kemiske reaktioner i relation til brug af stoffer i laboratoriet grundlæggende viden om biokemi og biokemiske reaktioner i relation til brug i laboratoriet Færdigheder opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer anvende elementært stofkendskab i forbindelse med fremstilling af substrater og reagenser anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper Side 13 af 54
Kompetencer tilegne sig viden og færdigheder indenfor kemiteknologi og bioteknologi 3.3.2 Indhold og læringsmål for Laboratorieteknik og beregninger Indhold Sterilisation og desinfektion, aseptiske arbejdsprocedurer, substratfremstilling, dyrkning, rendyrkning og tælling af mikroorganismer samt mikroskopi. SI-systemet, enheder, atom- og molarmasse, støkiometriske beregninger, betydende cifre. Syre-base-, fældnings-, redox- og kompleksometriske titreringer, renhedsbestemmelser, reagensfremstillinger, fortyndinger samt synteseteknik og beregninger. Brug af vægte og volumetrisk udstyr, basale metoder til karakterisering af rene stoffer og opløsninger, ph og potentiometriske bestemmelser Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for de generelle arbejdsteknikker i laboratoriet, herunder omhu, ensartethed, objektivitet og basal sikkerhed viden om de basale teknikker på laboratoriet, herunder prøvebehandling, aseptiske teknikker, reagens- og substratfremstilling og brug af almindeligt laboratorieudstyr viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindelig brug Færdigheder foretage valg og betjening af basalt laboratorieudstyr fremstille reagenser og substrater udvælge og anvende grundlæggende laboratorietekniske enhedsoperationer og analysemetoder på såvel det mikrobiologiske, som det kemiske laboratorium anvende laboratorieberegninger i forbindelse med substrat- og reagensfremstilling samt resultatbehandling. anvende forskellige enhedsoperationer til at udføre simple kemiske synteser og oprensninger karakterisere synteseprodukter og vurdere resultaterne af kemiske synteser anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Side 14 af 54
Kompetencer tilrettelægge og udføre basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde foretage beregninger på basale arbejdsopgaver i det kemiske og mikrobiologiske laboratorium 3.3.3 Indhold og læringsmål for Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Indhold Introduktion til internationale standarder, kvalitetssikring af analyseresultater, sporbarhed og kontrolkort. Laboratorierelevant statistik, normalfordelingen, konfidensinterval, tests på én eller flere variable. Anvendelse af regnearksfunktioner og -grafer. Generelle sikkerhedsregler i laboratoriet, laboratoriets sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler, førstehjælp, klassificering og mærkning af stoffer og produkter, affaldshåndtering, arbejdsmiljøloven og arbejdspladsbrugsanvisninger. Udarbejdelse af laboratoriejournaler og rapporter, projekt- og gruppearbejde, litteratursøgning og teknisk engelsk Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om og forståelse for principperne for et godt arbejdsmiljø og for miljømæssig forsvarlig håndtering af stoffer og produkter viden om og forståelse for principperne for dokumentation af laboratoriearbejde viden om gældende kvalitetssikringsregler viden om statistik og simple statistiske metoder viden om forskellige samarbejdsformer Færdigheder klassificere og mærke laboratoriereagenser i henhold til gældende regler foretage affaldshåndtering i henhold til gældende regler foretage kvalitetssikring af analyseresultater med fyldestgørende dokumentation og kontrol kontrollere basalt laboratorieudstyr Side 15 af 54
anvende statistik, statistiske metoder og simple tests ved vurdering af resultater rapportere laboratorieresultater anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering indgå i samarbejde Kompetencer dokumentere eget arbejde i henhold til de gældende kvalitetssikringsregler fremlægge egne data og indgå i en diskussion af disse tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt 3.3.4 Indhold og læringsmål for Mikrobiologi Indhold Eu- og prokaryote celler, ernæring og metabolisme samt vækst. Systematisk bakteriologi, svampe og virus, bakteriers forekomst, betydning og anvendelse, dyrknings- og identifikationsprincipper. Standardforskrifter, statistik, risikovurdering, kvalitetssikring af mikrobiologisk arbejde Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om arbejde og sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium viden om mikroorganismers struktur, metabolisme, vækstbetingelser og betydning viden om bakteriers og svampes systematik viden om patogene mikroorganismers forekomst og betydning viden om substratprincipper viden om anvendelse af hurtigmetoder Færdigheder udvælge og anvende mikrobiologiske dyrkningsteknikker til påvisning og identifikation af mikroorganismer. udføre mikrobiologiske analyser efter standardforskrifter foretage kvalitetssikring og vurdering af mikrobiologiske analyseresultater Side 16 af 54
Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det mikrobiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater i det mikrobiologiske laboratorium 3.3.5 Indhold og læringsmål for Fermentering, proteinoprensning og - karakterisering samt immunkemi Indhold Propagering, fermenteringstyper og -udstyr samt produktisolering. Proteiners struktur, funktion samt proteinbestemmelse. Enzymkatalyse, -aktivitet, -kinetik, -hæmning samt enzymassays. Metoder til proteinoprensning samt karakterisering af proteinernes egenskaber fx saltfældning, dialyse, søjlekromatografi samt gelelektroforese. Immunsystemet og antistofproduktion, antigener, immunglobuliner, samt immunkemiske analysemetoder fx ELISA, agglutinationstest, præcipitations-teknikker og immunoblotting Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om fermenteringstyper samt tilhørende up- og downstreamprocesser viden om proteiner, herunder enzymer, relateret til karakterisering og anvendelse i laboratoriet viden om metoder til oprensning og karakterisering af proteiner viden om immunsystemet, immunglobuliner samt immunkemiske metoder Færdigheder udføre fermentering og kvantificere produktet udføre enzymkinetiske målinger foretage oprensning og karakterisering af proteiner samt vurdere resultaterne anvende immunkemiske metoder, vurdere resultaterne og foretage elementær fejlfinding Side 17 af 54
Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det bioteknologiske laboratorium dokumentere, vurdere og formidle resultater i det bioteknologiske laboratorium 3.3.6 Indhold og læringsmål for Spektrofotometriske og potentiometriske metoder Indhold UV/VIS, AAS og IR udstyr samt elektroder: instrumentering, anvendelse, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: grundlæggende viden om elektromagnetisk stråling viden om udstyr og analyseprincipper i spektrofotometri viden om udstyr og analyseprincipper i potentiometri Færdigheder foretage og kvalitetssikre kvantitative bestemmelser klargøre, betjene, vedligeholde spektrofotometre, ph-metre og elektroder og foretage elementær fejlfinding anvende spektrofotometriske metoder til identifikation foretage simpel kvalificering af apparatur Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre spektrofotometriske og potentiometriske analyser dokumentere, vurdere og formidle spektrofotometriske og potentiometriske analyser Side 18 af 54
3.3.7 Indhold og læringsmål for Kromatografiske metoder Indhold LC og GC udstyr: instrumentering, anvendelse, optimering, kalibrering, prøvebehandling, kontrol, vurdering af resultater, dokumentation Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om princippet i kromatografi grundlæggende viden om LC- og GC-udstyrs opbygning og funktion grundlæggende viden om principperne for styring af selektiviteten i kromatografi, stationære og mobile fasers kemi og selektivitet, ph og temp. viden om integrationssoftware Færdigheder foretage og kvalitetssikre kvalitative og kvantitative bestemmelser klargøre, betjene og optimere kromatografiudstyr og foretage elementær fejlfinding foretage basal metodeudvikling Kompetencer planlægge, kvalitetssikre, udføre og optimere kromatografiske metoder dokumentere, vurdere og formidle kromatografiske resultater 3.3.8 Indhold og læringsmål for Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Indhold DNA, RNA, opbygning og funktion, DNA/RNA-teknikker. DNA-polymeraser, restriktionsenzymer og ligaser - forekomst og anvendelse. Standard PCR, detektion af PCR produkt. Kloning, genetisk analyse, hybridisering og sekventering. Celledyrkning. Bekendtgørelse vedr. arbejde med GMO, op- og nedklassificerings procedurer. Etik. Side 19 af 54
Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om struktur og funktion af DNA og RNA samt proteinsyntese viden om molekylærbiologiske teknikker viden om op- og nedklassificering af laboratorier til genteknologisk arbejde i henhold til gældende lovgivning viden om simple celledyrkningsteknikker Færdigheder anvende bioteknologiske/molekylærbiologiske teknikker og eventuelt celledyrkningsteknikker udføre kloning af DNA i en mikroorganisme foretage metodeoptimering foretage kvalitetssikring af molekylærbiologiske analyseresultater planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det molekylærbiologiske laboratorium på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng 3.3.9 Indhold og læringsmål for Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Indhold Kvalificering af udstyr, validering af metoder, metodetilpasning og udvikling, planlægning af længere forløb, kendskab til udvalgte avancerede teknikker, f.eks. ICP, MS, NMR Side 20 af 54
Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om udvalgte avancerede laboratorieteknikker grundlæggende viden om kvalificering af laboratorieudstyr viden om validering af analysemetoder Færdigheder vælge, anvende og optimere udvalgte avancerede analyseteknikker planlægge og organisere eget arbejde i et længere forløb under hensyntagen til materialer, udstyr, kvalitetssikring, sikkerhed og tidsforbrug Kompetencer planlægge og udføre komplekse laboratorieopgaver deltage i kvalificerings- og valideringsopgaver dokumentere, vurdere og formidle resultater og foreslå ændringer til kolleger og andre samarbejdspartnere anvende viden og metoder i nye sammenhænge tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng 3.4. Valgfrit uddannelseselement På uddannelsen er et valgfrit uddannelseselement på 10 ECTS points placeret i slutningen af 3 semester. 3.4.1 Læringsmål og indhold for det valgfri uddannelseselement Indhold Større sammenhængende laboratoriearbejde enten tværfagligt eller indenfor bio- eller kemiteknologi. Læringsmål Viden og forståelse Den studerende har: viden om principperne for opretholdelse af et godt arbejdsmiljø viden om principperne for miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og produkter viden om kemi og biokemi i relation til brug i laboratoriet Side 21 af 54
viden om måleprincipper, funktion og opbygning af analyseudstyr i relation til almindeligt brug viden om forskellige samarbejdsformer viden om lovgivning inden for biologisk og kemisk arbejde viden om processer, metoder og teknikker i kemiske og biologiske analyser viden om kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske og biologiske laboratorium Færdigheder tilrettelægge eget arbejde i et længere forløb udvælge og anvende grundlæggende kemiske og biologiske teknikker udføre kemiske og biologiske analyser foretage valg, betjening og kontrol af basalt laboratorieudstyr foretage laboratorieberegninger og anvende statistiske metoder ved vurdering af resultater foretage metodeoptimering og metodevalidering karakterisere produkter, samt kvalitetssikre og vurdere analyseresultater anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer anvende it i forbindelse med brug af laboratorieudstyr, databehandling samt rapportering Kompetencer tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt samt kvalitetssikre arbejdsopgaver indgå i samarbejde med studerende på tilsvarende uddannelsesniveau dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske- eller biologiske laboratorium 3.4.2 Evaluering af det valgfri uddannelseselement Det valgfri uddannelseselement udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen og udmunder i en projekt rapport, som skal forsvares ved en mundtlig eksamen. Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere relevant teori og praksis, at planlægge, kvalitetssikre og udføre analyser samt at formidle og vurdere resultater af disse, mundtligt såvel som skriftligt. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige præsentation ud fra en helhedsvurdering, 7 trins-skalaen anvendes. Side 22 af 54
3.5. Praktik Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder, jvf. uddannelsesbekendtgørelsen. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet. Praktikken udgør 50 ECTS-point. 3.5.1 Læringsmål for uddannelseselementer under praktikken I praktikken indgår 4 uddannelseselementer Arbejdspladsens organisering og kultur: 5 ECTS Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø: 5 ECTS Kvalitetssystemer: 5 ECTS Laboratorietekniske metoder: 35 ECTS 3.5.1.1 Arbejdspladsens organisering og kultur Viden og forståelse Den studerende har: viden om virksomhedens kerneområder og mission viden om virksomhedens organisation viden om laboratoriets kommunikations- og beslutningsprocesser viden om arbejdspladsens procedurer for indkøb og bestilling af interne ydelser Færdigheder Tilpasse sig arbejdspladsens normer, adfærdsmønstre og værdier. Kompetencer Samarbejde og kommunikere med de forskellige faggrupper, der er tilknyttet laboratoriet 3.5.1.2 Læringsmål for Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø Viden og forståelse Den studerende har: viden om virksomhedens sikkerhedsorganisation viden om brug og udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger Side 23 af 54
viden om arbejdspladsvurdering viden om procedurer for håndtering af affald Færdigheder foretage valg af personlige værnemidler Kompetencer planlægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt medvirke ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger 3.5.1.3 Læringsmål for Kvalitetssystemer Viden og forståelse Den studerende har: viden om virksomhedens kvalitetssikringsprocedurer, herunder procedurer som sikrer pålidelige resultater og procedurer for dokumentation Færdigheder dokumentere eget arbejde i henhold til kvalitetssikringsprocedurer, herunder registrering og journalisering efter de stillede krav Kompetencer medvirke ved vedligeholdelsen/udbygningen af virksomhedens kvalitetssikringsprocedure medvirke ved virksomhedens validering af apparater og metoder 3.5.1.4 Læringsmål for Laboratorietekniske metoder Viden og forståelse Den studerende har: viden om de væsentligste metoder, der anvendes på arbejdspladsen; herunder metodernes princip og anvendelse Side 24 af 54
Færdigheder anvende et bredt udsnit af arbejdspladsens analyser og metoder Kompetencer planlægge, gennemføre og vurdere eget arbejde 3.5.2 Antal prøver i praktikken Praktikken dokumenteres med én prøve. 3.6. Regler for praktikkens gennemførelse Angående regler for praktikkens gennemførelse henvises til Bilag 1, Praktik dokumenter. 3.7. Undervisnings- og arbejdsformer For at opnå de mål, der beskrives i bekendtgørelsen for laborantuddannelsen, vil der gennem studieforløbet blive anvendt forskellige undervisningsformer. Der vil blive arbejdet i skolens laboratorier som opfølgning på den teoretiske viden, som er opnået i teoritimerne. Også i teoritimerne vil der være forskellige måder at arbejde på. Det kunne være den klassiske klasseundervisning, ofte med opgaveregning til at underbygge teorien. En anden måde at komme igennem det teoretiske stof kunne være gruppearbejder eventuelt med fremlæggelse for resten af klassen. Endvidere vil diskussioner imellem de studerende være med til at gøre undervisningen afvekslende. Der vil være kursusarbejder og projektarbejder, hvor teori og praksis knyttes sammen og hvor den studerende selv er med til at planlægge og tilrettelægge arbejdet i en nærmere angivet periode. Som en naturlig forlængelse af det, der foregår på uddannelsen, vil der blive arrangeret virksomhedsbesøg på relevante virksomheder for at give en forståelse af teoriens anvendelse i erhvervsmæssig sammenhæng. Side 25 af 54
3.8. Differentieret undervisning Undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte studerende. Der kan for studerende med specielle talenter være tale om forslag til læsning af uddybende faglige tekster med efterfølgende diskussion af læst stof eller uddybning via diskussion af afleverede skriftlige opgaver. Evt. kan der differentieres i anvendt praktisk laboratorie metodik. 3.9. Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen foregår på dansk, men den studerende forventes at kunne læse og forstå engelsk materiale i form af engelsksprogede bøger, kompendier eller apparatvejledninger. 4. Internationalisering Uddannelsesinstitutionerne skal gennem uddannelsen inddrage den internationale dimension i undervisningen. 4.1. Uddannelse i udlandet Uddannelsen er opbygget, så det er muligt for en studerende at læse et semester på uddannelsen i udlandet. For Laborantuddannelsen vil det være 3. semester eller dele heraf, der kan tages i udlandet. Ligeledes vil praktikopholdet på 4-5. semester og det afsluttende eksamensprojekt kunne gennemføres i udlandet. I forbindelse med udlandsophold kan den studerende tage sin SU med og der kan søges om støtte gennem f.eks. ERASMUS- og Nordplus-programmerne. For yderligere oplysninger, kontakt den ansvarlige for internationale relationer i universet eller International afdeling. Bemærk at man som laborantstuderende i udlandet er SU berettiget også under praktik perioden. Side 26 af 54
5. Prøver og eksamen på uddannelsen. 5.1. Prøverne på uddannelsen Prøve 1. semester - 30 ECTS - Praktisk 1. semester prøven 2. semester - 30 ECTS - Skriftlig 1. års prøven 3. semester - 20 ECTS 15 min mundtlig Kemi/bioteknologi eksamen - 10 ECTS Valgfrit uddannelseselement Mundtlig projekt eksamen Bedømmelse - 7-trinsskala - Intern - 7-trinsskala - ekstern - 7-trinsskala - intern - 7-trinsskala - ekstern 5. semester - 50 ECTS Praktik - Skriftlig rapport - 10 ECTS - afsluttende projekt mundtlig projekt eksamen - 7-trinsskala - intern - 7-trinsskala - ekstern Alle prøver aflægges på dansk og skal bestås. 5.1.1 Prøveformer Som angivet i tabel ovenfor anvendes både praktisk, skriftlig, mundtlig og projekteksamen som eksamensformer på studiet. 5.1.2 Bundne forudsætninger - deltagelsespligt og aflevering Studieaktivitet på Laborantuddannelsen indebærer aktiv deltagelse i undervisningen samt løsning og aflevering af opgaver. For at blive betragtet som studieaktiv skal den studerende derfor løbende tage del i obligatoriske studieaktiviteter, samt prøver og eksamener i henhold til de betingelser, der er beskrevet i denne studieordning og i gældende love og regler. Det fremgår af de nedenstående afsnit for de enkelte prøver, Side 27 af 54
hvilke sådanne bundne forudsætninger der skal opfyldes for at kunne gå op til prøve i de enkelte fag. Følgende bundne forudsætninger er alment gældende for uddannelsen: Den studerende skal deltage i alle obligatoriske studieaktiviteter på hvert semester, herunder deltagelse i præsentation af projekter. Den studerende skal have fået godkendt alle obligatoriske opgaver som afleveret og godkendt øvrige studieaktiviteter for semesteret senest 1. juni for forårssemesteret og senest 20. december for efterårssemesteret. Ved semesterstart orienterer underviserne om antallet af, tidspunkter for og placering af semesterets obligatoriske studieaktiviteter, herunder afleveringer og projekter. Disse oplysninger kan også findes i det enkelte fags eller enkelte semesters lektionsplan på Fronter. Afleveringen af den studerendes obligatoriske opgaver og deltagelse i andre obligatoriske studieaktiviteter godkendes af underviseren. Bliver en obligatorisk opgave eller et projekt ikke godkendt som afleveret af underviseren, får den studerende yderligere én chance for at aflevere inden semesterets eksamener efter aftale med underviseren. Hvis den studerende ikke har deltaget i en obligatorisk studieaktivitet i tilstrækkeligt omfang (>20% fravær fra et øvelsesmodul), skal den studerende gennemføre en erstatningsaktivitet med tilsvarende arbejdsbelastning og faglige krav, som forudsætning for at gå til eksamen, efter nærmere aftale med underviser. Hvis den studerendes bundne forudsætninger for semestret ikke er opfyldt, kan den studerende ikke gå til eksamen, og der er brugt et eksamensforsøg. Hvis den studerende stadig ikke har opfyldt de bundne forudsætninger inden frist for omprøve, kan den studerende ikke deltage heri, og der er dermed i alt brugt to eksamensforsøg, da den studerende ved tilmelding til semesteret automatisk både er tilmeldt eksamen og omprøve. Hvis den studerende opbruger sine tre eksamensforsøg, vil konsekvensen være udmeldelse af uddannelsen, såfremt der ikke opnås dispensation fra uddannelsens leder. Hvis den studerende på grund af sygdom ikke kan deltage i en obligatorisk studieaktivitet, skal den studerende meddele dette til Erhvervsakademiet Lillebælts studieadministration senest 2 dage efter aktivitetens afholdelse. Hvis den studerende bliver syg under selve aktiviteten, skal den pågældende underrette en underviser inden han/hun forlader aktiviteten. Ved aflevering af lægeerklæring tæller manglende eller afbrudt deltagelse ikke som et forsøg. Den studerende skal selv betale for Side 28 af 54
lægeerklæringen, der skal afleveres i studieadministrationen senest 1 uge efter studieaktivitetens afholdelse. Hvis den studerende trods sygdom gennemfører en obligatorisk studieaktivitet, tæller dette som et forsøg. Uddannelsens leder kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at få godkendt obligatoriske studieaktiviteter eller for deltagelsen heri, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold. 5.1.3 Prøvernes tilrettelæggelse 1. semester prøven 1. semester prøven er en praktisk prøve der tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. semesters undervisning. Prøven evaluerer de læringsmål der er markeret med gråtoning i beskrivelsen af obligatoriske læringsmål 3.3.1 3.3.7 Prøven udformes som en 3 timers prøve, med alle skriftlige hjælpemidler, hvor den studerende trækker spørgsmål indenfor enten kemi/app. eller biologi. Spørgsmål vil relatere til tidligere forsøg samt teori fra semesteret. Den studerende får 1 time til at forberede praktisk afvikling af opgave, føre målevejebog, lave beregninger osv. og afvikler herefter opgaven i laboratoriet på to timer. Undervejs vil eksaminatorer observere og spørge ind til opgave løsning, teoretisk baggrund og udførelse. Efter eksamen voterer eksaminatorer. Der vurderes på korrekt argumenteret og udført laboratoriepraksis Der bedømmes efter 7 trins skalaen. 1. års prøven 1. års prøven er en skriftlig prøve der tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 2. semesters undervisning. Prøven evaluerer de læringsmål der ikke er markeret med gråtoning i beskrivelsen af obligatoriske læringsmål 3.3.1 3.3.7 Der bedømmes efter 7 trins skalaen. 3. semester bio-/apparat-/kemi-teknologi prøven 3. semester bio-/apparat-/kemi-teknologi prøven udformes som en 15 min. mundtlig eksamen, hvor den studerende trækker et emne som har udgangspunkt i rapporter udført på uddannelsens sidste del og herefter har 15 min. forberedelse med rapporter, kompendier samt laboratoriehåndbogen som hjælpemidler. Der bedømmes efter 7 trins skalaen. Side 29 af 54
3. semester prøven 3.semester prøven over valgfrit studieelement, udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen og udformes som en projekt rapport over selvvalgt emne, som skal forsvares ved en mundtlig eksamen. Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere relevant teori og praksis, at planlægge, kvalitetssikre og udføre analyser samt at formidle og vurdere resultater af disse, mundtligt såvel som skriftligt. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige præsentation ud fra en helhedsvurdering. Der vurderes efter 7 trins skalaen. Praktikprøven Praktikprøven består i en skriftlig rapport som redegør for hvordan læringsmålene for praktikperioden er opnået. Denne afleveres til skolevejleder som evaluerer. Prøven vurderes efter 7 trins skalaen. Praktikprøven skal være bestået senest dagen før afsluttende projekt eksamen. Afsluttende eksamensprojekt Målet for det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en prøve, hvor den studerende skal dokumentere evnen til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle komplekse problemstillinger i relation til en konkret opgave indenfor uddannelsens formål. Den studerende skal i samråd med virksomheden og skolen udarbejde en problemformulering, der skal være godkendt af skolen senest 8 uger før afslutningen af virksomhedsuddannelsen. Opgaven skal have et omfang svarende til 10 ECTS point (30 arbejdsdage). Den studerende udfærdiger en rapport på maksimum 25 A-4 normal-sider, bilagsdelen bør ikke overstige 25 sider. En A-4 normal-side svarer til 2000 tegn optalt uden mellemrum. Eksamensprojektrapporten afleveres til skolen på en af skolen fastlagt dato. Den studerende bliver indkaldt til skolen til mundtligt forsvar af afslutningsprojektet. Der bedømmes efter 7 trins skalaen. Der afholdes afsluttende projekt eksamen, en gang i hvert kvartal. Se bilag 2 (Projekt dokumenter) Afslutningsprojektet afslutter uddannelsen. Side 30 af 54
5.1.4 Prøver med ekstern bedømmelse 1.årsprøven, 3 semester prøve over valgfrit studie element samt afsluttende projekt er alle med ekstern bedømmelse. 5.2. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Prøver er placeret som vist i tabel under 5.1 og er altid placeret til slut i semesteret. 1. årsprøven skal være bestået inden udgangen af 1. studieår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 5.3. Krav til skriftlige opgaver og projekter Rapporter og opgaver skal leve op til uddannelsens manual herfor, se bilag 4. 5.4. Krav til det afsluttende projekt Det afsluttende eksamensprojekt evalueres ved en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter at den afsluttende prøve for praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. Se i øvrigt. bilag 2. (Projekt dokumenter) 5.4.1 Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? Ved bedømmelsen af afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt vil der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og stave evne. Dette kan højst ændre karakteren et trin på 7-trins skalalen. Se endvidere bilag 3, Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt 5.5. Anvendelse af hjælpemidler Ved 1. semester prøven samt 1. års prøven er alle skriftlige hjælpemidler tilladt. Ved kemi/bioteknologi eksamen på 3. sem. er skriftlige hjælpemidler under forberedelsestiden ligeledes tilladt. Side 31 af 54
5.6. Særlige prøvevilkår Der henvises til bilag 3, Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt 5.7. Syge- og omprøver Der henvises til bilag 3, Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt 5.8. Det anvendte sprog ved prøverne Dansk anvendes som sprog ved alle prøver. 5.9. Studiestartprøven Studiestartsprøven er placeret i starten af studiet og er en 1 times skriftlig prøve der udprøver studierelaterede spørgsmål. Der afholdes omprøve ugen efter den ordinære prøve for studerende, der ikke består første gang. Prøven bedømmes bestået eller ikke bestået. Den studerende har to forsøg til at bestå prøven. Prøven skal bestås for at den studerende kan fortsætte på studiet. Studiestartsprøven er jf. 9, stk. 4 i eksamensbekendtgørelsen ikke omfattet af reglerne om klager over prøver. 5.10. Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Der henvises til bilag 3, Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt 5.11. Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Der henvises til bilag 3, Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Side 32 af 54
6. Andre regler for uddannelsen 6.1. Regler om mødepligt Lektioner hvortil der er mødepligt vil for det enkelte fag være angivet i lektionsplanen for det pågældende fag. 6.2. Merit Merit gives af den enkelte institution på baggrund af en konkret realkompetencevurdering. 6.3. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel Der findes ingen gældende merit aftaler. 6.4. Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel Der findes ingen gældende merit aftaler. 6.5. Kriterier for vurdering af studieaktivitet Den studerende har pligt til at være studieaktiv, det vil sige at overholde de kriterier der er opsat i punkt 5.1.2. samt deltage i studiets eksamener. Tilstedeværelse ved obligatorisk undervisning registreres. Det er den studerendes eget ansvar at sikre sig at alle bundne forudsætninger for hvert semester er overholdt. Skolen forventer, at den studerende er forberedt og deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid samt indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. 6.6. Udskrivning ved manglende studieaktivitet Studerende som ikke har været studieaktive i 1 år, vil blive udskrevet fra uddannelsen. Side 33 af 54
6.7. Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan dispensere for de regler i studieordningen der alene er opstillet af institutionen. Dispensations ansøgning herfor stiles til uddannelseschefen. 6.8. Klager Der henvises til bilag 3, Regler for afholdelse af prøver for fuldtidsuddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Side 34 af 54
Bilag 1 Praktikdokumenter Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Rammer Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf. bekendtgørelse nr. 976 af 19/10-2009. Praktikken udgør 50 ECTS-point. Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i én eller flere virksomheder. Ved praktik i en virksomhed forstås, at den studerende arbejder med virksomhedens opgaver og herigennem opfylder læringsmålene. Ved tilrettelæggelsen af praktikperioden skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Undervisningen foregår primært ved instruktion og ved at integrere læringsmålene i arbejdet. Den studerende deltager i virksomhedens opgaver med sikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitetssikring. Ved virksomheden forstås enten hele virksomheden eller en delmængde af en virksomhed eller offentlig institution. Ansvar Uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesinstitutionen vil i praktikperioden have kontakt såvel til den studerende som til virksomheden. Dialogen kan omfatte: Rådgivning i forbindelse med fastlæggelse af tidsplan og udformning af uddannelsesdokumenter. Rådgivning om læringsmål. Aftale om evt. forlængelse af uddannelsesforløbet ved sygdom, barsel eller orlov. Virksomheden Virksomheden udpeger en person, der er ansvarlig for den studerendes uddannelse og kontakten med uddannelsesinstitutionen. Den uddannelsesansvarlige skal have kompetence indenfor uddannelseselementerne, og skal fungere som sparringspartner på den refleksion, den studerende skal i gennem, når der skal sættes ord på, hvordan Side 35 af 54
læringsmålene er opfyldt i praktikrapporten. Dette kan f.eks. ske via regelmæssige, planlagte samtaler. Omfang Praktikperioden har et omfang på 50 ECTS-point, svarende til 5/6 studieår. Ved fravær på grund af graviditets-, barsels- eller anden orlov, forlænges uddannelsestiden svarende til fraværsperioden. Praktik i virksomheden Uddannelseselementer og omfang Uddannelseselement ECTS-point Arbejdspladsens organisering og kultur 5 Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø 5 Kvalitetssikring 5 Laboratorietekniske metoder 35 Læringsmål som beskrevet i studieordningen Uddannelsesplan Ved praktikperiodens start udarbejder virksomheden og den studerende i fællesskab en uddannelsesplan, der sikrer at målene for praktikken nås. Uddannelsesinstitutionen kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse af planen, hvis der er behov for dette. I løbet af den første uge fremsender virksomheden aftaleparter samt planen til godkendelse på uddannelsesinstitutionen. Hvis der opstår problemer med godkendelsen, revideres planen efter rådgivning fra uddannelsesinstitutionen. Planen skal være endeligt godkendt i løbet af de første 4 uger af praktikperioden. Når uddannelsesplanen er godkendt og påskrevet vejleder, tilbagesendes den til den studerende. Den studerende udfylder nu den elektroniske praktik aftale. Webformularen til denne findes påhttps://www.eal.dk/forstuderende/karrierecenter/praktik/webformular-til-praktikaftale/. Når praktik- Side 36 af 54
koordinatoren har godkendt denne, vil kontrakten blive sendt til virksomheden og den studerende pr. mail. Begge parter skal nu bekræfte indholdet i kontrakten og aftalen er på plads. Evaluering Den studerendes udbytte af praktikken evalueres via en skriftlig rapport, hvor den studerende kort beskriver, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Forventet omfang af rapporten er ca. 5-10 sider. Evalueringen er en intern prøve og der gives karakter efter 7 trinsskalaen. Krav til praktikrapporten I rapporten skal den studerende redegøre for, hvorledes de enkelte læringsmål under de forskellige uddannelseselementer er opnået. Rapporten skal dække hele praktikperioden og afleveringstidspunktet afhænger af, hvornår den studerende skal til afsluttende projekteksamen se følgende oversigt: Praktikstart Eksamen for afsluttende projekt Seneste aflevering af praktikrapport 3/12-16/3 Uge 3-4 Onsdag i uge 44, kl. 12 17/3-2/6 Uge 15-16 Onsdag i uge 5, kl. 12 3/6-2/9 Uge 25-26 Onsdag i uge 15, kl. 12 3/9-2/12 Uge 40-41 Onsdag i uge 25, kl. 12 Inden for en periode på 2 uger efter aflevering af rapporten, skal der afholdes bedømmelse. Side 37 af 54