TYPOGRAFI & OMBRYDNING Personalehåndbog C.F. Møller 2 3
side 16 KAPITEL POLITIKKER 05 side 17 KAPITEL POLITIKKER 05 2001 Tegnestuen vinder konkurrencen om Darwin Centre Phase 2, en udvidelse af The Natural History Museum i London og opretter afdeling her. MILEPÆLE POLITIKKER GÆSTER Når der kommer gæster på tegnestuen, skal de ind gennem receptionen, hvor den første, de møder, er receptionisten. Receptionisten vil bede gæsten tage plads, hvorefter hun/han ringer til den, der afventer besøg hvis vedkommende ikke er til stede, kontakter receptionisten en anden. Hvis gæsten er kendt i huset og selv finder vej, skal receptionisten ikke stoppe vedkommende, men ringe og fortælle den, der venter gæst eller en anden i nærheden at gæsten er på vej. Som gæster betragtes kunder, leverandører, ingeniører, medarbejdernes familie og tidligere medarbejdere mv. dvs. alle, som ikke pt. er ansat i arkitektfirmaet.retningslinjerne er sådan, fordi der skal være styr på, hvem der færdes i huset af hensyn til sikkerhed og fortroligt materiale i virksomheden. FIRMAETS RESSOURCER Hos Arkitektfirmaet C. F. Møller har vi ikke nedskrevne regler for medarbejdernes brug af firmaets ressourcer til private formål, fx telefon og fotokopier. Ledelsen har tillid til, at de ansatte selv formår at forvalte en udstrakt grad af frihed inden for rimelighedens grænser. Er du i tvivl, så spørg din nærmeste overordnede. ALKOHOL Vi drikker ikke alkohol i arbejdstiden, medmindre der er tale om en særlig anledning, fx festlige lejligheder som jubilæer, receptioner eller andet, og i givet fald ikke mere, end at vi kan genoptage arbejdet bagefter. Fredag eftermiddag er virksomheden vært ved en fredagsøl/sodavand eller andet for de medarbejdere, der måtte have lyst. RYGNING Rygning er ikke tilladt på noget tidspunkt i virksom-hedens lokaler. Medarbejdere, der vil ryge, må gå udendørs som aftalt på de enkelte afdelinger. Bliver reglerne overtrådt, vil det medføre en advarsel. Reglerne er en udmøntning af lov om røgfrie miljøer. Du kan finde rygepolitikken på CFM - net under personalehåndbog/politikker. MILJØ Arkitektfirmaet C. F. Møller har som den første store tegnestue i Danmark indført et miljøledelsessystem og blev i 2009 certificeret efter den internationale standard ISO 14001.Certificeringen dokumenterer, at vi aktivt minimerer påvirkning af miljøet fra både virksomhedsprocesser og serviceydelser. Som arkitekter er vi med til at skabe rammer for mennesker. Det er en del af vores samfundsmæssige ansvar som rådgivere at opgradere vores viden og blive dygtige til at minimere indvirkningerne på miljøet i alt, hvad vi foretager os. Dette gælder også driften af Arkitektfirmaet C. F. Møllers seks tegnestuer. Gennem en målrettet indsats søger vi hele tiden at minimere den miljøbelastning, som driften af tegnestuerne bidrager til. Vi arbejder på at skære ned på vores energiforbrug, fx ved at bruge mindre el, mindre vand og varme, færre miljøfarlige kontorartikler, mindre papir per medarbejder og færre flyrejser. Hver tegnestue har en miljøkoordinator, som sørger for at registrere forbruget af energi og ressourcer og for at dokumentere indsatsen for at nå vores mål. Ligeledes har vi miljøkoordinatorer på alle afdelinger, der er med til at sikre at vi i vores produkter/ projekter får indarbejder mest miljø for pengene. Arkitektfirmaet C. F. Møller har også tilsluttet sig FN s virksomhedsnetværk Global Compact. Global Compact er et internationalt initiativ startet af FN med den hensigt at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen. Global Compact gør det muligt for virksomheder over hele verden at tage aktivt del i løsningen af disse udfordringer. Global Compact omfatter ti grundlæggende principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse. Du kan på CFMintra læse mere om emnet. Her kan du også se vores miljøhåndbog og vores IMD folder. 2001 Designafdelingen oprettes 2001 2002 2002 2002 2003 2004 2004 Tegnestuen opretter afdeling i London The Poul Due Jensen Academy P - hus i Billund Sandegraven, Vejle Boliger ved Vedbæk station Vestas administration Klaus Toustrup optages i interessentskabet Nobelparken Den udvalgte opgave består i, at opdatere det nuværende og forældede layout på C.F. Møllers personalehåndbog. ARKITEKTFIRMAET C. F. MØLLER PERSONALEHÅNDBOG Opdateret Oktober 2012 BAGGRUND Den nuværende personalehåndbog var lavet efter virksomhedens tidligere designmanual og skal nu opdateres til den nye designmanual. At virksomheden udarbejder alt deres grafiske materiale efter en design manual betyder samtidig, at elementer som font, farver, margener mm. er fastsat på forhånd. Derfor er en del parametre for opgaven bestemt fra start. SPECIFIKATIONER Virksomheden arbejder altid med fonten Gotham Narrow - en sans-serif font med et professionelt og let-læseligt udtryk. Samtidig har fonten adskillige forskellige styles, hvilket gør det nemt at arbejde med kontraster i layoutet, og et stort udvalg af glyphs, hvilket er nødvendigt i forhold til tekniske betegnelser indenfor arkitekturens verden. Farverne er ligeledes fastsat efter designmanualen og er forholdsvis neutrale og afdæmpede. men trods alt farver, som kan være med til at opbygge kontraster og skabe fokus. Formmæssigt er cirklen virksomhedens foretrukne valg, når det kommer til grafik, hvilket jeg har udnyttet i forhold til opgaven. VÆRKTØJER Til at opbygge mit layout og gøre arbejdet mere effektivt, har jeg benyttet masterpages, baseline grid, table of contents, guidelines, character-, object- og paragrsph styles, running header. Desuden er værktøjer som align, swatches, find/change, grep, pathfinder, hyperlinks, layers mm. også benyttet. KOMPOSITION Håndbogen er opbygget efter samme kronologi som den forrige udgave: Forside, Indholdsfortegnelse, indhold og en del faktuelle opslagssider. En del af indholdet er blandt anden en tidslinje, som i tekst og billeder oplyser om virksomhedens vigtigste begivenheder og projekter. Kapitler starter altid på en ny side, dog både lige og ulige sider. Tekstmængden på de fleste sider er forholdsvis lille, fordi der er gjort brug af store kapiteloverskrifter, rigeligt med luft og fordi der på en stor del af siderne skulle gøres plads til tidslinjen i bunden. KVALITETSVURDERING Jeg har igennem processen afprøvet flere forskellige idéer og efterfølgende fundet på andre og bedre løsninger. Indledningsvist havde jeg bl.a. placeret tidslinjen bagerst i bogen. Det viste sig ikke at være en optimal løsning, da bogen simpelthen kom til at fylde for mange sider. Effekten med at lade indholdsteksten akkompagnere af tidslinjen synes jeg også fungerer rigtig fint og varieret. Selve det opdaterede layout var helt sikkert tiltrængt og har været med til at give håndbogen et mere moderne og spændende udseende. Den udprægede brug af grafik og de mange visuelle elementer hele bogen igennem er med til at løfte den ellers lidt tunge og ret faktuelle udgivelse. Klik her for at se personalehåndbogen 4 5
MASTERPAGES Jeg har benyttet masterpages til de forskellige nødvendige layouts i bogen, for at skabe overblik og struktur. Med margins og guidelines har jeg skabt forudsætninger for et brugbart og fleksibelt layout, efter hvilket jeg kan placere de forskellige elementer i dokumentet som billeder, grafik og tekst. BASELINE GRID Som nævnt er margenforhold i forvejen bestemt kva virksomhedens designmanual og generelle materiale. Placering af bokse med brødtekst er altså i forvejen bestemt. Jeg har derfor tilpasset mit baseline grid til disse forhold, så linjerne på mit baseline grid flugter med tekstboksens nederste kant. Brødteksten retter som det eneste ind efter mit baseline grid. 6 7
Heading er forsynet med space after på 15 mm, hvis den fylder en enkelt linje og 2 mm under, hvis den fylder 2 linjer. På nogle afsnit er benyttet custom tracking, for at knibe min teksten en smule sammen og få et pænere layout. Grænsen for min tracking er +/- 20, da det ikke påvirker layout eller læsbarhed i mærkbar grad. På mine headlines har jeg nogle steder ændret kerningen mellem bogstaverne, for at skabe et pænere samlet udseende. Subheading er lavet i tre forskellige varianter alt efter placeringen: Subheading på en enkelt linje er fordelt på tre linjers (3 12 pt.) luft. Subheading-2-linjet på to linjer er fordelt på fire linjers (4 12 pt.) luft. Da min body er tilføjet 12 pt. i space after, for at skabe linjeafstand til næste afsnit, er det nødvendigt at modregne disse 12 pt. i space before, når jeg udregner luften på min mellemrubrik. Står Subheading først i et afsnit bruges Subheading_Spaltestart Span, som har span all. Sidste mulighed er bundet til baselinegriddet og justeret med baseline shift på 4. Subheading er sat til ingen hyphenation, da det virker distraherende og unødvendigt i de korte mellemrubrikker. Desuden har jeg tilføjet keep options: Keep with next 1 line, så jeg ikke risikerer at min brødtekst forlader min mellemrubrik fx ved spalteskift. PARAGRAPH STYLES Jeg har opbygget mine paragraph styles i tre forskellige mapper. NEW, som indeholder paragraph styles til selve indholdet i håndbogen, master, som indeholder elementerne på min masterpages og til sidst Facts, som indeholder alle de paragraoh styles jeg har benyttet mere grafisk, til eksempelvis faktabokse o.l. Jeg benytter C.F. Møllers standardfont Gotham Narrow igennem hele bogen, i forskellige fontstørrelser og varianter. Min headline er Bold 40/40 i all caps, lead er light 15/20, subheading er medium 12/14 i all caps, sub-subheading er medium 10/12, body er book 10/12 og caption er medium 7/9. 8 9
På body har jeg benyttet følgende indstillinger: Space after, for at skabe afstand til næste afsnit. En mm er nok, da alle linjer i forvejen er låst til mit baselinegrid. Keep options keep lines together at start/end of paragraph. På den måde undgår jeg både franske og almindelige horeunger. Hyphenate er slået til med InDesigns standardindstillinger. Jeg har i håndbogen, bl.a. i min body, benyttet to forskellige grep-styles. De henholdsvis sørger for at hæve to-tallet, når man skriver m2 og for at C.F. Møller ikke opdeles (med no-break). Jeg benytter punktopstilling nogle få steder i bogen. Disse styres med bullets and numbering. Her vælger jeg bl.a. min bullet og hvordan teskten skal stå i forhold til denne. Ved at aligne right, kan jeg få mine linjer til at flugte, på samme måde som man ville gøre det med indent to here. 10 11
CHARACTER STYLES Mine character styles benytter jeg til at variere enkelte ord i teksten og desuden er der også her, hvor jeg opretter de styles, som jeg benytter i min grep. ANCHORES OBJECTS Enkelte grafiske elementer har jeg indlejret i min text med anchored objects. På den måde følger elementet automatisk med, hvis teksten skulle formindskes eller forøges og derved rykke sig. TYPE ON A PATH Jeg har benyttet type on a path-værktøjet, for at kunne skrive langs med nogle af figurene i dokumentet. FIND/CHANGE Søg og erstat-funktionen i InDesign bruges tit hos virksomheden, da betegnelsen CFM tidligere har været en standard. Nu ønsker virksomheden at benytte sig af C.F. Møller, hvorfor der tit skal rettes i allerede eksisterende tekster. Jeg har bl.a. også brugt søg og erstat til at rette bindestreger til tankestreger, fjerne mellemrum før procenttegn og fjerne mellemrum omkring skråstreger. HYPERLINKS For at gøre håndbogen nemmere at bruge for medarbejderne er der også tilføjet hyperlinks i dokumentet, som kan benyttes i den digitale version.. På den måde kan medarbejderen klikke direkte i håndbogen på vores intranet og blive ledt hen på det relevante link. 12 13
OBJECT STYLES I mit layout har jeg lavet en del grafiske løsninger bl.a. på nogle af de diagrammer og oversigter, som optræder i bogen. Disse er som regel en kombination af tekstbokse og billeder. For at effektivisere mit arbejde har jeg oprettet forskellige object styles til automatisk at formatere mine tekstbokse, både indhold og udseende. Jeg har også gjort brug af next style, for at automatisere oprettelsen af mine bokse endnu mere. TABLE OF CONTENTS Min indholdsfortegnelse har jeg genereret med table of contents. Jeg har sørget for at justere den benyttede paragraph style (index), så den gør brug af tabular lining og mine tal derved står pænt overfor hinanden. 14 15
RUNNING HEADER I toppen af alle mine sider, med undtagelse af de med billeder og grafik, er placeret en running header eller levende kolumnetitel, som er variabel tekst. Ved dette genereres automatisk en header på mine sider, så længe den er placeret på mine masterpages. Jeg var nødsaget til manuelt at udskifte min running header på nogle af siderne, da den her skulle forholde sig til en anden paragraph style end den først angivet. Jeg løste dette ved at oprette en alternativ running header og benytte den, hvor det var nødvendigt. GRAFIK Igennem hele håndbogen har jeg gjort brug af grafik, som et opløftende element i den ellers meget faktuelle udgivelse. Disse er en blanding af vektorgrafik fremstillet i Illustrator og grafik tegnet i In- Design til dette formål er benyttet line tool og ellipse tool, pathfinder og group. For nemhedens skyld har jeg oprettet et library med mine forskellige elementer, så det var nemt og hurtigt at placere og skabe ny grafik, med udgangspunkt i de eksisterende elementer. 16 17
PREFLIGHT For at tjekke eventuelle fejl og mangler i mit dokument kører jeg en preflight, inden jeg eksporterer. Til formålet har jeg oprettet en preflight profil i InDesign. Profilen tjekker bl.a. for manglende links, pantonefarver, billedopløsning, uproportionel skalering af billeder og tekst, overset tekst og bleed. FARVEPROFIL Den farveprofil der benyttes til dokumentet skal være Coated FOGRA39 og er indstillet i edit, color settings. EKSPORT Personalehåndbogen skal eksporteres til både tryk og skærm. Til det trykte format har jeg oprettet eksporteringsindstillinger, som bl.a. konverterer farver til CMYK i farverummet Coated FOGRA39. Normalt ville jeg også påsætte cropmarks og angive min bleed i disse indstillinger. Dokumentet printes dog på A4 og har, som angivet i C.F. Møllers designmanual, min. 4 mm til kant. På den måde undgår man beskæring, hvilket giver en stor økonomisk fordel. Den interaktive PDF gemmes ned som jpg med en opløsning på 72 ppi. Farverne konverteres i denne proces til RGB, så det er en god idé at skifte sit transparency blend space til RGB. 18 19