Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er indsendt på: Organisationstype:
Angiv nærmere: Din(e) sektor(er): Angiv nærmere: Registreringsnummer (hvis du/din organisation er registreret i åbenhedsregistret): Brug nedenstående link, hvis du ønsker at registrere dig: http://ec.europa.eu/transparencyregister/info/homepage.do Mit svar: må offentliggøres med mine personoplysninger (Jeg accepterer offentliggørelse af alle oplysningerne i mit bidrag og erklærer, at intet deri er underlagt ophavsretlige begrænsninger, som forhindrer offentliggørelsen) må offentliggøres uden mine personoplysninger (Jeg accepterer offentliggørelse af alle oplysningerne i mit bidrag med undtagelse af mit navn/navnet på min organisation og erklærer, at intet deri er underlagt ophavsretlige begrænsninger, som forhindrer offentliggørelsen) må ikke offentliggøres - mit svar er fortroligt (bidraget offentliggøres ikke, men vil blive brugt internt i Kommissionen) Bemærk
Bemærk: Arbejdstidsdirektivet sætter kun mindstestandarder, og medlemslandene kan altid fastsætte højere beskyttelsesniveauer for arbejdstagere i deres nationale love og bestemmelser. Vær opmærksom på, at arbejdstidsdirektivet kun angår arbejdstagere og ikke selvstændige, når du svarer på spørgsmålene. Husk også på, at det ikke fastsætter lønniveauer for arbejdstid, hvilket er de nationale regeringers ansvar alene. Baggrundsdokumentet indeholder nyttige oplysninger om de begreber, der anvendes i spørgeskemaet. Se om nødvendigt dette. En række af spørgsmålene giver mulighed for at komme med yderligere bemærkninger under hvert punkt, og sidst i spørgeskemaet er der plads til at uddybe din holdning nærmere. Bekræft, at du har læst disse vigtige bemærkninger. 1. Formål med og tilgang til gennemgangen af arbejdstidsdirektivet 1. A. Arbejdstidsdirektivets betydning
Hvad betyder det nuværende arbejdstidsdirektiv, som giver arbejdstagere ret til en begrænsning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid (i øjeblikket 48 timer) og til daglige og ugentlige minimumshviletidsperioder? Helt Overvejende Ved Delvist Helt uenig uenig ikke enig enig Det beskytter sundheden og sikkerheden for arbejdstagere og de mennesker, de arbejder sammen med. Det sikrer ens spilleregler med hensyn til arbejdsvilkår på hele det indre marked, så man undgår, at visse lande sænker deres standarder for at få en konkurrencemæssig fordel. Det øger produktiviteten væsentligt ved at fremme en sund arbejdsstyrke i Europa. Det giver mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Det giver arbejdstagere mulighed for at forene arbejdsliv og privatliv. Det har betydning for jobskabelsen. Selvstændige virksomheder benyttes som en metode til at omgå begrænsningerne fastsat i direktivet. Det har betydning for omkostningerne ved at drive virksomhed. Det har ingen store konsekvenser
Uddyb din holdning med hensyn til betydningen for sundheden og sikkerheden for arbejdstagere og de mennesker, de arbejder sammen med. [Frivilligt] Uddyb din holdning med hensyn til betydningen for jobskabelsen. [Frivilligt] Uddyb din holdning med hensyn til betydningen for omkostningerne ved at drive virksomhed. [Frivilligt] Hvis du mener, det har betydningen for andre områder, bedes du uddybe: [Frivilligt] 2. Tematiske spørgsmål 2. A. Anvendelsesområde Samtidige kontrakter
En enkelt arbejdstager kan være ansat gennem adskillige kontrakter. Bør lofterne i arbejdstidsdirektivet gælde for alle kontrakter sammenlagt eller for hver enkelt kontrakt særskilt? Hvis direktivet gælder pr. arbejdstager, vil det f.eks. sige, at alle timer arbejdet under forskellige kontrakter skal lægges sammen og ikke må overstige 48 timer i gennemsnit (medmindre arbejdstageren har underskrevet en opt out-aftale). Hvis direktivet gælder pr. kontrakt, vil det f.eks. sige, at arbejdstageren må arbejde 48 timer i gennemsnit under hver særskilte kontrakt uden nogen øvre grænse. [giv kun ét svar] Det er op til medlemslandene at afgøre, om arbejdstidsreglerne skal gælde pr. arbejdstager eller pr. kontrakt. Direktivet bør fastsætte, at arbejdstidsreglerne skal gælde pr. arbejdstager i tilfælde, hvor arbejdstageren har mere end én kontrakt med samme arbejdsgiver. Direktivet bør fastsætte, at arbejdstidsreglerne skal gælde pr. arbejdstager i tilfælde, hvor arbejdstageren har mere end én kontrakt uanset hvad. Direktivet bør gøre det klart, at det kun gælder pr. kontrakt. Andet Ved ikke Angiv nærmere 2. B. Former for arbejdstid Rådighedsvagter Rådighedsvagt er en periode, hvor arbejdstageren har pligt til at være på arbejdspladsen (eller andet sted aftalt med arbejdsgiveren) og stå til rådighed til at levere tjenesteydelser. Det kan for eksempel være en læge, som bliver på hospitalet natten over og har mulighed for at hvile sig, hvis der ikke er behov for at tilse patienter. I det nuværende arbejdstidsdirektiv, som fortolket af Domstolen, anses rådighedsvagter fuldt ud som arbejdstid uanset, om der udføres aktive tjenesteydelser i løbet af perioden eller ej. Den rådighedsvagtperiode, hvor arbejdstageren aktivt udfører tjenesteydelser, kaldes normalt "aktiv rådighedsvagt", mens den periode, hvor der ikke udføres tjenesteydelser kaldes "inaktiv rådighedsvagt". (Se især sagerne C-303/98 Simap, C-151/02 Jaeger, C-14/04 Dellas)
Hvad mener du om følgende muligheder for ændringer af behandlingen af rådighedsvagt i arbejdstidsdirektivet? Slet ikke Ikke Ingen præference Ønskeligt Meget Ingen ændring af de nuværende regler. Domstolens fortolkning indarbejdes i direktivet (dvs. kodificeres for at slå fast, at alle rådighedsvagtperioder skal tælle som arbejdstid). Fastsættelse af princip om, at definitionen af "rådighedsvagter" aftales i hver sektor af nationale arbejdsmarkedsparter, som f.eks. kan beslutte, at kun en del af den inaktive rådighedsvagt tæller som arbejdstid.
Hvis du har yderligere bemærkninger eller ser andre muligheder, kan du uddybe her: [Frivilligt] Tilkaldevagt Tilkaldevagt er en periode, hvor arbejdstageren ikke har pligt til at være på arbejdspladsen, men skal kunne kontaktes og stå til rådighed til at levere tjenesteydelser. Det kan for eksempel være, når en tekniker ved et nukleart anlæg er hjemme, men skal være parat til at komme hen til anlægget og hjælpe i nødstilfælde. I det nuværende arbejdstidsdirektiv, som fortolket af Domstolen, skal tilkaldevagt ikke nødvendigvis betragtes som arbejdstid i direktivet. Kun aktiv tilkaldevagt, dvs. den tid, hvor arbejdstageren bliver tilkaldt, skal tælle fuldt ud som arbejdstid. (Se især sagerne C-303/98 Simap, C-151/02 Jaeger, C-14/04 Dellas) Hvad mener du om følgende muligheder for ændringer af behandlingen af tilkaldevagt i arbejdstidsdirektivet? Slet ikke Ikke Ingen præference Ønskeligt Meget Ingen ændring af de nuværende regler. Domstolens fortolkning indarbejdes i direktivet (dvs. kodificeres for at slå fast, at tilkaldevagter ikke skal tælle som arbejdstid). Indførelse af pligt til delvist at tælle tilkaldevagt som arbejdstid i direktivet. Indførelse af en grænse for det maksimale antal timer, en arbejdstager kan pålægges at være på tilkaldevagt inden for en given periode (f.eks. 24 timer om ugen) samt en undtagelsesmulighed for at fastsætte en anden grænse ved kollektive overenskomster.
Hvis du har yderligere bemærkninger eller ser andre muligheder, kan du uddybe her: [Frivilligt] 2.C Undtagelser Kompenserende hvileperioder I det nuværende arbejdstidsdirektiv, som fortolket af Domstolen, skal en arbejdstager, der som undtagelse fra de almindelige regler ikke har fået den daglige hvileperiode på 11 sammenhængende timer i løbet af en 24-timersperiode, have en tilsvarende kompenserende hvileperiode (dvs. 11 timer) direkte efter afslutningen på den forlængede arbejdsperiode. Direktivet fastsætter et maksimum på 24 timer for én sammenhængende vagt. (Se især sagen C-151/02 Jaeger) Hvad mener du om indførelse i arbejdstidsdirektivet af følgende mulige bestemmelser om, hvornår sådanne kompenserende hvileperioder skal tages? Slet ikke Ikke Ingen præference Ønskeligt Meget Ingen ændring af de nuværende regler. Domstolens fortolkning indarbejdes i direktivet (dvs. kodificeres for at slå fast, at kompenserende hvileperioder skal tages umiddelbart i forlængelse af arbejdsperioden). Mulighed for at arbejdsgivere kan give den kompenserende hvileperiode inden for 2 dage. Mulighed for at arbejdsgivere kan give den kompenserende hvileperiode inden for 4 dage.
Hvis du har yderligere bemærkninger eller ser andre muligheder, kan du uddybe her: [Frivilligt] Referenceperiode Loftet over arbejdsugen på 48 timer fastsat i arbejdstidsdirektivet er et loft over den gennemsnitlige arbejdstid. Det vil sige, at arbejdstageren i nogle uger godt kan skulle arbejde mere end 48 timer, så længe det udlignes af færre timer andre uger. Gennemsnittet skal beregnes over en bestemt periode, som kaldes en referenceperiode. I øjeblikket er standardloftet for referenceperioden 4 måneder, men kan i visse sektorer hæves ved lov til 6 måneder og ved fælles overenskomst op til 12 måneder. Hvad er efter din mening det mest passende loft for referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid? [giv kun ét svar] Ingen ændring af de nuværende bestemmelser. Mulighed for at fastsætte referenceperioden til 6 måneder ved lov i alle sektorer og fastholde, at den kun kan sættes til 12 måneder ved fælles overenskomst. Fastholde, at referenceperioden kan fastsættes til 4 måneder ved lov i alle sektorer, men indføre, at den kan sættes til 12 måneder ved lov i visse sektorer (f.eks. for at tage hensyn til virksomhedens størrelse eller svingninger i efterspørgslen). Tillade begge foregående muligheder (dvs. svar 2 og 3), hvilket vil sige at referenceperioden kan sættes til 6 måneder ved lov i alle sektorer og op til 12 måneder ved lov i visse sektorer. Mulighed for at fastsætte referenceperioden til 12 måneder ved lov i alle sektorer. Andet Ved ikke Angiv nærmere Opt out-bestemmelse
Med det nuværende arbejdstidsdirektiv har medlemslandene mulighed for ikke at anvende loftet for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer, hvis arbejdstageren aftaler det uafhængigt og frit med arbejdsgiveren og ikke lider skade, hvis vedkommende afviser/trækker aftalen tilbage ("opt out"-bestemmelsen). Hvad mener du om denne opt out-bestemmelse? [giv kun ét svar] Den bør forblive uændret. Den bør bevares, men der bør indføres strengere betingelser for beskyttelse af arbejdstageren i direktivet. Den bør bevares, men det bør fastsættes i direktivet, at undtagelsen ikke kan kombineres med andre undtagelser i det gældende direktiv. Den bør afskaffes, men der bør i stedet indføres yderligere undtagelser for arbejdsgiverne (f.eks. mulighed for ikke at tælle rådighedsvagter fuldt ud som arbejdstid). Den bør afskaffes. Andet Ved ikke Angiv nærmere Selvstændige arbejdstagere "Selvstændige arbejdstagere", som f.eks. personale med ledelsesfunktioner, kan fuldt ud bestemme deres egen arbejdstid (dvs. bestemme hvornår og hvor mange timer de arbejder). Medlemslandene har mulighed for at anvende de primære bestemmelser i arbejdstidsdirektivet for sådanne arbejdstagere. Hvilken udtalelse er du mest enig i? [giv kun ét svar] Det nuværende arbejdstidsdirektiv indeholder en passende undtagelse for selvstændige arbejdstagere og bør ikke ændres. Det nuværende direktiv bør i det væsentlige opretholdes, men formuleres klarere for at forbedre den juridiske klarhed og forhindre misbrug. Definitionen af selvstændig arbejdstager er for snæver og bør udvides til at omfatte andre kategorier af arbejdstagere, som også bør kunne undtages. Definitionen af selvstændig arbejdstager er for bred og bør indsnævres. Andet Ved ikke
Angiv nærmere 2.D Særlige sektorer/aktiviteter Redningstjenester Det nuværende arbejdstidsdirektiv, som fortolket af Domstolen, gælder for arbejdstagere i redningstjenester, som f.eks. civilbeskyttelsestjenester og brandslukningstjenester i disse tjenesters normale drift. Det nuværende direktiv indeholder adskillige undtagelser, som kan anvendes for sådanne arbejdstageres arbejdstid og hvileperioder for at sikre effektiv levering af disse tjenester. Arbejdstidsdirektivet gælder ikke i tilfælde af en katastrofe. (Se især sagerne C 397/01 til C 403/01 Pfeiffer samt C-52/04 Feuerwehr Hamburg) Hvad mener du om anvendelsen af direktivet for redningstjenester? [giv kun ét svar] De nuværende regler sikrer god balance mellem behovet for at beskytte sundheden og sikkerheden for arbejdstagere og de mennesker, de arbejder sammen med/for, og behovet for at garantere effektiv levering af redningstjenester og bør forblive uændret. De nuværende regler bør opretholdes i det væsentlige, men præciseres nærmere i lyset af Domstolens retspraksis for at forbedre den juridiske klarhed. Der bør være yderligere undtagelser for alle eller visse kategorier af disse arbejdstagere for at tage højde for deres specifikke situation. Arbejdstidsdirektivet bør ikke gælde for arbejdstagere i redningstjenester. Andet Ved ikke Præcisér, hvilke yderligere undtagelser og hvordan:
Præcisér, hvorfor det ikke bør anvendes for redningstjenester: Angiv nærmere: Sundhedssektoren Det nuværende arbejdstidsdirektiv indeholder undtagelser for sundhedsydelser, hvis de kræver kontinuitet i tjenesteydelsen, hvilket især betyder, at hvileperioder for sundhedsansatte i et vist omfang kan udsættes. Bør der være andre bestemmelser om tilrettelæggelsen af arbejdstiden for sundhedsansatte for at beskytte patienternes sikkerhed? Vælg det svar, der passer til din holdning: [giv kun ét svar] De nuværende regler giver tilstrækkelig sikkerhed for patienterne. Du nuværende regler bør opretholdes i det væsentlige, men præciseres nærmere i lyset af Domstolens retspraksis hvad angår rådighedsvagter og tidpunkterne for den kompenserende hvileperiode for at forbedre den juridiske klarhed. Der bør være yderligere undtagelser for arbejdstagere i sundhedssektoren for at forbedre tjenesteydelsernes kontinuitet. Der bør gælde en mere snæver undtagelse for arbejdstagere i sundhedssektoren for at forbedre patientsikkerheden. Andet Ved ikke Præcisér, hvilke yderligere undtagelser:
Præcisér, hvordan de nuværende undtagelser bør begrænses: Angiv nærmere: 2. E Arbejdsmønstre Ændringer i arbejdsmønstre Arbejdstidsdirektivet så dagens lys for over 20 år siden, da informations- og kommunikationsteknologier endnu ikke var så udviklede, og mange af nutidens jobtyper endnu ikke fandtes. Bør arbejdstidsdirektivet, set i lyset af disse ændringer i arbejdsmønstre og -tilrettelæggelse, indføre specifikke regler for særlige situationer og kontrakttyper såsom hjemmearbejde, nultimerskontrakter, flekstid og præstationsbaserede kontrakter uden betingelser om arbejdstid osv.? Vælg de svar, der passer til din holdning: (Der kan vælges flere svar) De nuværende regler er tilstrækkelige og bør ikke ændres. Reglerne bør ændres i lyset af den voksende udbredelse af hjemmearbejde. Reglerne bør ændres i lyset af den voksende udbredelse af nultimerskontrakter. Reglerne bør ændres i lyset af den voksende udbredelse af flekstid. Reglerne bør ændres i lyset af den voksende udbredelse af præstationsbaserede kontrakter uden betingelser om arbejdstid. Andet Ved ikke
Uddyb dit svar vedrørende hjemmearbejde: Uddyb dit svar vedrørende nultimerskontrakter: Uddyb dit svar vedrørende flekstid: Uddyb dit svar vedrørende præstationsbaserede kontrakter: Angiv nærmere
Forening af arbejdsliv og privatliv
Mener du, at arbejdstidsdirektivet bør støtte en bedre forening af arbejdsliv og privatliv ved at indføre nogle af de følgende specifikke rettigheder? Slet ikke Ikke Ingen præference Ønskeligt Meget Retten for arbejdstagere til at bede om særlige arbejdstidsordninger (f.eks. flekstid, hjemmearbejde) afhængigt af deres personlige situation og til at få deres anmodning taget behørigt i betragtning. Retten for arbejdstagere til at anmode om at fordele deres daglige hvileperioder over flere blokke i stedet for én sammenhængende periode, hvilket giver dem mulighed for at gå tidligt hjem om eftermiddagen og fortsætte arbejdet hjemmefra om aftenen, og til at få deres anmodning taget behørigt i betragtning.
Hvis du har yderligere bemærkninger eller ser andre muligheder, kan du uddybe her: 3. Vejen frem Mål for arbejdstidsdirektivets fremtid Hvor vigtige finder du følgende mål for arbejdstidsdirektivets fremtid? Slet ikke vigtigt Ikke særlig vigtigt Temmelig vigtigt Meget vigtigt Ved ikke Beholde det nuværende arbejdstidsdirektiv, men sørge for, at medlemslandene gennemfører det bedre i national lovgivning og praksis. Forbedre den juridiske klarhed, så de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet, bliver klarere, mere læselige og lettere tilgængelige for alle. Sikre mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden for arbejdstagere. Sikre mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden for arbejdsgivere. Sikre bedre beskyttelse af arbejdstagere. Beskytte involverede tredjeparter (kolleger, passagerer, patienter osv. ). Tilgang til arbejdstidsdirektivets fremtid
Hvilken af følgende tilgange til arbejdstidsdirektivets fremtid foretrækker du? [giv kun ét svar] Ingen nye initiativer (opretholdelse af de nuværende regler). Ingen lovgivningsmæssige ændringer, men initiativer til at forbedre den juridiske klarhed, så de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet, bliver klarere, mere læselige og lettere tilgængelige for alle (fortolkende meddelelse, "kodificering" af retspraksis (dvs. klar angivelse af EU-Domstolens retspraksis i retsakten). Lovgivningsmæssige ændringer, men med fokus på de sektorer, hvor der er et særligt behov for kontinuitet i tjenesteydelserne (f.eks. offentlige tjenester, sektorer, som arbejder på 24/7-basis som f.eks. hospitalstjenester og redningstjenester). Lovgivningsmæssige ændringer, som vil føre til en overordnet revision af direktivet, med en blanding af forenkling og yderligere undtagelser uden at forringe beskyttelsen af arbejdstagerne. Andet Ved ikke Angiv nærmere: Begrund dit svar: [frivilligt] 4. Andre kommentarer eller forslag
Har du andre kommentarer eller forslag til gennemgangen af arbejdstidsdirektivet, som du vil dele med os? 2,000 character(s) maximum Frivilligt. Det er ikke muligt at indsætte hyperlinks eller vedhæfte dokumenter.