Klima, miljø og energi - A.2

Klima, miljø og energi - A.2

22 Klima, miljø og energi Meteorology, environment and energy Nr. (No.) Side (Page) Klima, miljø og energi (tekst) Meteorology, environment and energy (text) 23 Klima Meteorology A 2.1 Vejrforhold, måned Weather conditions, month 24 A 2.2 Vejrforhold, år Weather conditions, year 24 A 2.3 Vindforhold, måned Wind conditions, month 25 Miljø Environment A 2.4 Drikkevandskvalitet. Udvalgte parametres Drinking water. Trends for selected quality 25 udvikling parameters A 2.5 Københavns Vand The Copenhagen Water Supply 26 A 2.6 Vandforbrug Water consumption 26 A 2.7 Dagrenovation mv. i København og Frederiksberg Day refuse in Copenhagen and Frederiksberg 27 A 2.8 Affaldsmængde efter kilde og kategori Amount of waste by source and type of categori 27 A 2.9 Affaldsmængde efter kilde og behandlingsform Amount of waste by source and type of treatment 28 A 2.10 Forbrændingsanstalter Incinerators 28 A 2.11 Københavnske søers indhold af fosfor og kvælstof Content of Phosphorus and Nitrogen in the lakes of 28 samt deres sigtedybde Copenhagen and their secchi-dishdepth A 2.12 Vandkvalitet i Københavns marine vandområde Quality of water in sea areas outside Copenhagen 28 A 2.13 Udledninger fra renseanlæg Lynetten og Damhusåen Emissions from purification plants Lynetten and Damhusåen A 2.14 Luftforureningen i København (Centrum) Air pollution in Copenhagen (City) 29 A 2.15 Biltrafikarbejde og boliger belastet af trafikstøj over Total daily distance travelled by cars and dwellings 65dB(A) annoyed by traffic noise exceeding 65dB(A) 29 Energi Energy A 2.16 Gasforsyning Gas supply 30 A 2.17 Fjernvarmeforsyning District heating supply from municipal works 30 A 2.18 Elforsyning Electricity supply 31 29

23 Klima, miljø og energi Meteorology, environment and energy I klimatabellerne findes for hver af årets måneder gennemsnitstal for vejr- og vindforholdene i København (Kastrup Lufthavn), idet nedbørsmængden dog er opgjort som et gennemsnit for hele Hovedstadsregionen. Desuden findes tal for antal graddage. Miljøtabellerne belyser drikkevandsforsyningen og drikkevandets kvalitet, affaldshåndteringen, søernes tilstand, den marine vandkvalitet, udledning af spildevand, luftforureningen og trafikstøj. Energitabellerne belyser forsyning fra de offentlige værker med el, gas og varme. Klima De månedlige oplysninger om vejr- og vindforhold baserer sig på flere daglige målinger af temperatur, nedbør, luftfugtighed, solskinstimer samt vindretning og -styrke. Normalen er gennemsnittet for en årrække og angiver de forventede tal for januar og februar osv. Graddage anvendes som et omtrentligt mål for opvarmningsbehovet i fyringssæsonen (1. september-31. maj). Antal graddage (graddagetallet) i året er summen af de enkelte måneders graddage. Miljø Københavns Energi leverer drikkevand til København og en række kommuner i Hovedstadsregionen. Der bringes tal for indvinding og forsyning. Drikkevandets indhold af forskellige stoffer er beregnet som et gennemsnit af målinger 12 forskellige steder på byledningsnettet. Dagrenovation indsamlet af Renholdningsselskabet af 1898 i København og Frederiksberg er fordelt efter behandlingsform. Forbrændingsanstalternes virksomhed er også belyst. Husholdningernes og erhvervenes affaldsmængder er opgjort dels efter kategori, dels efter behandlingsform, dvs. om affaldet henholdsvis genanvendes, forbrændes eller anbringes på losseplads mv. De ferske vandes belastning med fosfor og kvælstof er gennemsnit af målinger foretaget gennem året. Ved sommersigtedybden forstås den dybde ved hvilken en hvid skive lige netop ikke kan skimtes målt om sommeren, hvor søernes indhold af planteplankton er størst. Vandkvaliteten i Københavns marine vandområde, der omfatter havnen og en del af Øresund, belyses ved algemængden og sigtedybden fra maj til september i Nordhavnen og iltindholdet fra juli til oktober i mere end 16 meters dybde i Øresund. Endvidere er der tal for antallet af colibakterier på årsbasis ved Amager Strandpark (Søbadeanstalten Amager Helgoland) som indikator for badevandskvaliteten. Opgørelsen af udledt spildevand og dets indhold af næringssalte, organisk stof og tungmetaller viser de årlige mængder, der tilføres Øresund fra Renseanlæg Lynetten og Damhusåens Renseanlæg. Damhusåens Renseanlæg begyndte udledning i efteråret 1996. Lynettens og Damhusåens renseanlægs opland omfatter Københavns Kommune og tilgrænsende områder, med i alt 720.000 indbyggere og 450.000 arbejdspladser. Årsmiddelværdier for luftens indhold af svovldioxid, kulilte, kvælstofdioxid og ozon baserer sig på timemiddelværdier målt ved trafikeret vej i Københavns bykerne. Tallene for sod, svævestøv og bly er bestemt samme sted på basis af målte døgnværdier. 98 eller 95-percentilen for et år er en værdi, der angiver, at 98 hhv. 95 pct. af time- eller døgnværdierne er mindre end denne værdi. Maksimalværdien er den højest målte time- eller døgnværdi i året. Trafikstøjbelastningen i db(a) er beregnet som det gennemsnitlige støjniveau over hele døgnet. Støjen er beregnet ved facade af nærmeste husrække eller i vejskel. I opgørelsen er opgjort antal boliger, hvor støjniveauet er over 65 db(a). Trafikarbejdet er opgjort som det samlede antal km køretøjer kører i København på et hverdagsdøgn. Energi Produktion og forsyning er opgjort for el, gas og fjernvarme.

Klima, miljø og energi 24 Vejrforhold, måned A A 2.1 Weather conditions, month København Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året Middeltemp. C 2002... 1,9 3,4 3,8 6,6 12,5 16,0 17,8 19,8 14,8 7,0 4,3-0,2 9,0 2003... -0,4-1,7 2,8 6,3 11,7 16,0 18,4 18,0 13,9 6,4 6,4 3,5 8,4 Normal 1... 0,8 0,8 2,6 6,7 11,6 14,8 17,1 16,6 13,0 9,1 4,5 1,7 8,3 Absolut højeste temp. C 2002... 8,4 11,3 13,1 17,1 22,6 24,8 28,4 27,9 24,2 18,7 8,6 6,2 28,4 2003... 9,5 6,5 14,5 18,3 21,8 25,5 27,2 27,9 22,7 15,2 11,8 9,4 27,9 Absolut laveste temp. C 2002... -10,3-3,2-6,3-2,1 2,6 10,2 11,2 10,6 1,7-3,8-2,2-11,3-11,3 2003... -16,0-8,0-3,7-3,1 2,4 8,4 10,4 5,6 2,6-6,6-2,4-6,8-16,0 Antal frostdøgn 2002... 16 12 12 5 - - - - - 4 5 20 74 2003... 14 28 24 7 - - - - - 8 1 10 92 Nedbør mm 2002... 84 94 26 23 55 83 113 75 26 115 76 31 801 2003... 60 7 11 55 83 43 90 43 51 40 45 56 584 Normal 2... 46 30 39 39 42 52 68 64 60 56 61 56 613 Nedbørsdøgn 2002... 17 20 12 10 14 16 12 7 4 17 14 7 150 2003... 15 4 7 7 14 11 12 12 8 14 14 15 133 Luftfugtighed i pct. 2002... 93 87 65 75 67 58 66 65 63 80 88 85 74 2003... 87 83 62 57 68 60 66 56 64 70 91 84 71 Solskinstimer 2002... 46 89 174 147 220 283 221 232 198 103 37 21 1771 2003... 35 82 175 226 227 246 244 252 181 137 31 48 1885 Normal 2... 45 67 110 168 217 218 202 193 133 90 55 42 1540 Graddage (ukorrigeret) 2002... 469 381 408 313 138 - - - 81 310 382 532 3014 2003... 539 524 439 320 163 - - - 94 329 317 420 3145 Normal (ukorrigeret) 1, 3... 503 454 446 309 171 - - - 120 246 376 474 3099 1 Som normal er anvendt et gennemsnit af årene 1982-2000. 2 Som normal er anvendt et gennemsnit af årene 1961-1990. 3 Når februar har 29 dage er normalen 476, på årsbasis 3121. Anm. 1. Samtlige observationer er foretaget fra Kastrup Lufthavn, bortset fra nedbørsmængden, der er opgjort som et gennemsnit for Hovedstadsregionen. Anm. 2. Graddageberegningen er et omtrenteligt mål for opvarmningsbehovet i fyringssæsonen. Antal graddage pr. måned er summen af de enkelte dages forskel mellem 17 0 C og døgnmiddeltemperaturen. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, månedsberetning, DK-vejr. Vejrforhold, år A A 2.2 Weather conditions, year København 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Normal Middeltemperatur 1... o C 8,7 8,3 6,9 8,4 8,0 8,7 9,2 8,3 9,0 8,4 8,3 Antal frostdøgn... 68 96 125 95 71 71 55 89 74 92... Nedbør 2... mm 737 592 434 582 768 701 612 653 801 584 613 Nedbørsdøgn... 196 185 169 166 175 162 165 148 150 133... Solskinstimer 3... 1797 1974 1827 2127 1668 2057 1921 1971 1771 1885 1540 Graddage (ukorrigeret) 1, 4.. 3017 3178 3562 3218 3048 2969 2675 3118 3014 3145 3099 1 Som normal er anvendt et gennemsnit af årene 1982-2000. 2 Som normal er anvendt et gennemsnit af årene 1961-1990. 3 Fra 2002 ny opgørelsesmetode. Som "normal" er anvendt et gennemsnit af årene 1961-1990 opgjort efter ny metode. Normalen svarende til opgørelsen af årene før 2002 er 1753 solskinstimer. 4 Når februar har 29 dage er normalen 3121. Anm. Se anm. 1 og 2 til tabel A 2.1. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, månedsberetning, DK-vejr.

25 Klima, miljø og energi Vindforhold, måned A A 2.3 Wind conditions, month 2003 København Vindretning Vindstyrke (Beaufort) Middel- Nord Øst Syd Vest Vindstille Nordøst Sydøst Sydvest Nordvest 0-1 2-3 4-5 6 og dero. vind- hastighed m/sek -------------------------------------------------- pct. ---------------------------------------------------- ------------------- pct. -------------------- Januar... 1 6 15 6 4 15 21 28 3 7 34 54 5 6,1 Februar... 1 18 9 8 17 32 5 4 6 14 61 24 1 4,2 Marts... 0 17 2 9 17 15 16 15 8 8 51 39 2 5,0 April... 0 19 12 15 10 16 11 11 6 3 45 46 5 5,7 Maj... 0 8 2 2 19 22 20 21 4 6 56 38 0 4,8 Juni... 1 8 3 6 21 8 9 38 6 8 49 38 5 5,4 Juli... 0 11 6 9 14 13 9 24 14 13 68 19 0 3,8 August... 1 12 6 4 5 10 11 32 19 10 60 27 2 4,5 September... 0 11 6 6 12 15 17 24 9 8 59 32 0 4,6 Oktober... 0 11 18 6 4 6 17 27 11 7 51 42 1 5,1 November... 0 5 2 10 26 23 19 11 4 5 43 52 0 5,3 December... 0 8 5 7 2 14 25 28 12 2 41 47 10 6,3 2003 gnstl.... 0 11 7 7 13 16 15 22 9 8 52 38 3 5,1 2002... 0 9 10 19 9 12 14 22 6 4 48 44 4 5,6 2001... 0 11 6 11 12 14 14 24 9 5 51 40 4 5,3 2000... 0 6 5 10 13 19 18 23 6 5 49 42 4 5,5 1999... 0 10 6 10 11 18 19 20 6 3 51 42 4 5,5 1998... 0 8 5 12 9 14 19 26 6 2 46 48 4 5,8 Anm. Samtlige observationer er foretaget ved Kastrup Lufthavn. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, månedsberetning, DK-vejr. Drikkevandskvalitet. Udvalgte parametres udvikling A A 2.4 Drinking water. Trends for selected quality parameters Årsgennemsnit for byledningsnettet Højst København 1970 1975 1980 1985 1990 1995 1999 2000 2001 2002 2003 tilladelige værdier 1 ------------------------------------------------------------------------ mg/l ----------------------------------------------------------------------- NVOC... 2,0 2,2 3,0 Jern - total (Fe)... 0,05 0,05 0,034 0,036 0,041 0,027 0,025 0,027 0,018 0,020 0,024 0,200 Chlorid (Cl - )... 56 67 81 62 72 78 75 80 78 70 79 300 Sulfat (SO -- 4 )... 88 80 100 93 88 92 97 82 87 81 83 250 Nitrat (NO - 3 )... 2,00 3,00 3,72 3,39 2,76 3,12 3,40 2,60 3,00 3,68 3,20 50,00 Nitrit (NO - 2 )... 0,000 0,000 0,006 0,004 0,006 0,010 0,010 0,010 0,008 0,031 0,030 0,100 Phosphor - total (P)... 0,000 0,000 0,005 0,003 0,002 0,002 0,005 0,006 0,007 0,010 0,010 0,150 Oxygen (O 2 )... 9,2 9,3 7,9 8,7 8,7 8,5 8,9 9,2 9,3 8,7 8,9 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515, 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandkvalitet. Anm. Mht. nærmere beskrivelse af udvalgte parametre mv. henvises til: www.miljoeordbog.dk. Kilde: Københavns Energi.

Klima, miljø og energi 26 Københavns Vand A A 2.5 The Copenhagen Water Supply Antal boringer Indvindingstilladelse Vandmængde 2002 2003 2002 2003 2001 2002 2003 Indvinding og produktion -------------------------------------------------------- mio.m 3 ------------------------------------------------ Grundvand Søndersø... 74 74 13,8 13,8 11,8 11,1 11,6 Islevbro... 161 161 10,1 10,1 6,0 6,2 5,5 Thorsbro... 100 100 14,9 14,9 7,9 8,5 8,8 Marbjerg... 29 29 4,0 4,0 2,7 3,5 3,6 Lejre... 160 160 18,0 18,0 10,1 8,9 9,2 Slangerup... 110 110 11,1 11,1 8,9 7,9 6,1 Regnemark... 121 121 16,0 16,0 14,3 14,4 14,7 I alt... 755 755 87,9 87,9 61,7 60,5 59,5 Overfladevand Søndersø... 3,4 3,4 0,0 0,0 0,0 Regnemark... 15,0 15,0 1,8 1,5 1,4 I alt... 18,4 18,4 1,8 1,5 1,4 Grundvand og overfladevand i alt... 755 755 106,3 106,3 63,5 62,0 60,9 Forbrug af servicevand... 1,2 1,2 1,1 Produktion... 62,3 60,8 59,9 Anvendelse Tab ved transport mv. og udligning i beholder... 0,5 0,2 0,4 Leverance til København og andre kommuner.. 61,8 60,6 59,4 København... 34,1 33,5 34,1 Frederiksberg... 4,0 4,4 3,4 Albertslund... 1,3 1,3 1,3 Ballerup... 2,4 2,1 2,0 Brøndby... 1,6 1,4 1,5 Gladsaxe... 3,1 3,4 3,2 Glostrup... 1,0 0,6 0,6 Herlev... 2,0 2,0 2,0 Hvidovre... 2,6 2,6 2,5 Høje-Taastrup... 2,3 2,3 2,4 Ishøj... 1,2 1,2 1,2 Rødovre... 2,3 2,2 1,8 Tårnby (inkl. Dragør)... 2,5 2,2 2,1 Vallensbæk... 0,7 0,7 0,7 Værløse... 0,1 0,1 0,1 Greve... 0,1 0,1 0,1 Køge... 0,4 0,3 0,4 Lejre... 0,1 0,1 0,0 Roskilde... 0,0 0,0 0,0 Skovbo... 0,0 0,0 0,0 Anm. Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalen. Kilde: Københavns Energi. Vandforbrug A A 2.6 Water consumption København 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Ledningsnettets længde 1,2... km 1248 1245 1220 1238 1233 1249 Antal vandmålere 2... stk. 34092 34597 34094 34056 34380 34268 Årsforbrug Husholdninger... mio.m 3 23,6 23,6 23,4 23,5 22,9 23,2 Erhverv... 7,3 7,2 7,0 7,0 7,0 7,1 Institutioner... 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 2,1 Fritid... 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Umålt forbrug... 2,2 2,3 1,9 1,1 1,1 1,3 I alt... 35,7 35,7 34,9 34,1 33,5 34,1 Forbrug pr. døgn... m 3 97756 97898 95284 93506 91781 93479 Forbrug pr. indbygger pr. døgn... liter 200 198 192 187 183 186 Heraf husholdningsforbr. pr. indb. pr. døgn... 132 131 128 129 125 127 1 Omfatter hovedledninger, forsyningsledninger, stikledninger og transportledninger. 2 Opgjort ved årets udgang. Kilde: Københavns Energi.

27 Klima, miljø og energi Dagrenovation mv. i København og Frederiksberg A A 2.7 Day refuse in Copenhagen and Frederiksberg 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Materialestrøm -------------------------------------------------------- 1000 t ---------------------------------------------- København og Frederiksberg Affald til forbrænding 1... 240,2 243,4 246,9 243,9 255,6 251,8 Deponering 1... 1,9 3,9 1,2 1,5 0,6 1,8 Speciel behandling... 1,4 1,1 1,2 2,6 2,6 2,8 Særlig behandling... 21,9 23,4 24,1 25,5 Genanvendelse 1... 61,2 63,6 71,9 72,9 47,4 47,1 Indsamlet i alt... 326,6 335,4 345,3 346,4 306,2 303,5 København Affald til forbrænding 1... 203,0 205,7 208,6 206,1 216,0 212,8 Deponering 1... 1,6 3,3 1,0 1,3 0,5 1,5 Speciel behandling... 1,2 0,9 1,0 2,2 2,2 2,4 Særlig behandling... 18,5 19,8 20,4 21,5 Genanvendelse 1... 51,7 53,7 60,8 61,6 40,1 39,8 Indsamlet i alt... 276,0 283,4 291,8 292,7 258,7 256,5 Frederiksberg Affald til forbrænding 1... 37,2 37,7 38,3 37,8 39,6 39,0 Deponering 1... 0,3 0,6 0,2 0,2 0,1 0,3 Speciel behandling... 0,2 0,2 0,2 0,4 0,4 0,4 Særlig behandling... 3,4 3,6 3,7 4,0 Genanvendelse 1... 9,5 9,9 11,1 11,3 7,3 7,3 Indsamlet i alt... 50,6 52,0 53,5 53,7 47,5 47,0 I 1 Inkl. reststorskraldet som afleveres på en omlasteplads og maskinsorteres (gælder for 2002 og 2003). Øvrige år er dette affald opgjort som "Særlig behandling". Anm. 1. Renholdningsselskabet af 1898 udfører natrenovation i København, Rødovre, Dragør, Valby, Tårnby og Brønshøj kommuner. Ordningen er fordelt på ca. 162 tømningspladser i sommerhalvåret heraf 22 i København og ca. 11 i vinterhalvåret heraf 4 i København. I 2003 udførte R98 i alt 2929 tømninger af natrenovation. Anm. 2. Fordelingen mellem København og Frederiksberg er skønnet. Kilde: Renholdningsselskabet af 1898. Affaldsmængde efter kilde og kategori A A 2.8 Amount of waste by source and type of categori København Husholdningsaffald 1 Erhvervsaffald 2 2001 2002 2003 2001 2002 Kategori ------------------- tons ------------------- Kategori --------------- tons ----------- Madaffald... 470 377 261 Madaffald... 3874 3523 Dagrenovation... 136737 135819 133085 Organisk affald... 6569 7914 Papir... 20246 19691 19487 Pap/papir... 37579 46988 Haveaffald... 11888 12226 10668 Have- og parkaffald... 5466 6697 Storskrald... 21688 22742 25149 Plast... 435 573 Glas... 5687 5924 5984 Glas... 7951 7794 Farligt affald... 353 563 724 Miljøfarligt affald... 12292 13925 Genbrugsstation... 19921 21636 27360 Brændbart affald... 179381 151764 Elskrot... 591 806 861 Ikke brændbart materiale... 18907 17193 Køleskabe... 602 695 720 Jern og metal... 28075 34043 Natrenovation... 100 - - Flydende affald... 10830 10529 Affald til særlig behandling... 792 775 I alt... 218283 220479 224299 Specielt sygehusaffald... 473 1009 Bygge- og anlægsaffald 3... 324392 339677 I alt... 637016 642404 1 Opgørelsesmetoden er ændret i 2003 i forhold til tidligere år 2 Tal for erhvervsaffald for 2003 forelå ikke ved redaktionens afslutning. Evt. henvendelse til Miljøkontrollen. 3 Ekskl. bygge- og anlægsaffald, der er opgjort under brændbart og ikke brændbart affald og ekskl. jord. Anm. Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalen. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune.

Klima, miljø og energi 28 Affaldsmængde efter kilde og behandlingsform A A 2.9 Amount of waste by source and type of treatment København Husholdninger Erhvervsaffald 1 Bygge og anlæg 1,2 I alt 1 2001 2002 2003 2001 2002 2001 2002 2001 2002 ------------------------------------------------------------------------- tons -------------------------------------------------------------------------- Genanvendelse... 50000 48350 51914 98350 112130 313050 317855 461400 478335 Forbrænding... 165700 168450 166938 139350 137576 46600 39516 351650 345542 Deponering... 900 1500 3254 7550 4737 18200 15464 26650 21701 Specialbehandling... 1600 2200 2193 13650 14680 250 452 15500 17332 I alt... 218200 220500 224299 258900 269123 378100 373287 855200 862910 -------------------------------------------------------------------------- pct. -------------------------------------------------------------------------- Genanvendelse... 22,9 21,9 23,1 38,0 41,7 82,8 85,2 54,0 55,4 Forbrænding... 75,9 76,4 74,4 53,8 51,1 12,3 10,6 41,1 40,0 Deponering... 0,4 0,7 1,5 2,9 1,8 4,8 4,1 3,1 2,5 Specialbehandling... 0,7 1,0 1,0 5,3 5,5 0,1 0,1 1,8 2,0 I alt... 100 100 100 100 100 100 100 100 100 1 Tal for 2003 forelå ikke ved redaktionens afslutning. Evt. henvendelse til Miljøkontrollen. 2 Inkl. brændbart og ikke brændbart materiale men ekskl. jord. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune. Forbrændingsanstalter A A 2.10 Incinerators I/S Amagerforbrænding I/S Vestforbrænding 1999 2000 2001 2002 2003 1999 2000 2001 2002 2003 Tilført mængde affald... 1000 tons 331 316 302 427 436 483 485 478 438 Ovntimer... 1000 25,3 23,0 19,9 27,4 27,8 31,3 31,7 32,6 32,3 Produceret affaldsvarme... 1000 MWh 484 510 546 808 822 1020 1019 1066 1118 Produceret affaldselektricitet... 157 156 131 168 195 115 121 108 108 Produktion af slagger... 1000 tons 69,0 62,0 54,5 75,0 78,4 106,0 100,0 97,0 87,0 Kilde: I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding. Københavnske søers indhold af fosfor og kvælstof samt deres sigtedybde A A 2.11 Content of Phosphorus and Nitrogen in the lakes of Copenhagen and their secchi-dishdepth Total P (fosfor) 1 Total N (kvælstof) 1 Sommersigtedybde 2002 2003 2002 2003 2002 2003 Målsætning --------------------------------------- mg/l ---------------------------------- ------------------------ m ----------------------- Emdrup Sø... >1,5 Damhussøen... 0,05 0,07 1,27 1,36 1,80 1,80 >1,5 Sortedams Sø... 0,12 0,08 1,43 1,33 0,70 1,80 >1,5 Peblinge Sø... 0,13 0,10 1,40 1,54 0,60 1,30 >1,5 Skt. Jørgens Sø... 0,06 0,06 1,15 1,16 3,30 3,90 >1,5 Utterslev Mose... 0,32 0,27 1,75 1,82 0,50 0,80 >1,5 Harrestrup Å... 0,17 0,17 2,39 3,45 1 Årsgennemsnit. Kilde: Københavns Energi. Vandkvalitet i Københavns marine vandområde A A 2.12 Quality of water in sea areas outside Copenhagen 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Algemængde 1... µg/l 5,4 3,9 3,7 4,2 2,9 4,1 2,3 2,3 2,6 2,3 Sigtedybde 2... m 4,2 4,5 4,2 4,4 4,7 4,3 4,7 5,6 5,3 4,9 Iltindhold 3... mg/l 5,9 3,8 5,3 6,3 6,7 3,9 5,2 7,6 6,2 6,2 Badevandskvalitet E Coli 4,5... antal/100 ml 7 5 5 18 4 11 8 291 18 12 1 Middel af clorofyl maj-september i Nordhavnen. 2 Middel maj-september i Nordhavnen. 3 Middel af iltindhold juli-oktober ved bunden (>16m) af Hollænderdybet. 4 Geometrisk årsmiddel målt ved Søbadeanstalten Amager Helgoland. 5 Den høje værdi i 2001 skyldes en enkelt uges værdi, som på grund af meget kraftige regnskyl havde et niveau af E Coli på 15000 pr. 100 ml. (15465 pr. 100ml / 53 uger = 291 pr. 100 ml). Middel for øvrige uger var 9 pr. 100 ml. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune.

29 Klima, miljø og energi Udledninger fra renseanlæg Lynetten og Damhusåen A A 2.13 Emissions from purification plants Lynetten and Damhusåen 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 T-N (total kvælstof)... ton/år 2700 2700 1650 630 540 570 470 450 560 455 T-P (total fosfor)... " 530 450 310 190 85 100 70 75 94 72 Organisk materiale (BOD)... " 2400 1700 1330 530 440 490 340 280 385 510 Kobber (Cu)... kg/år 2600 1500 960 680 460 430 470 390 430 210 Bly (Pb)... " 910 720 580 390 220 280 300 145 205 100 Kviksølv (Hg)... " < 280 76 59 67 130 40-60 43 20 13 9 Vandmængde... mio.m 3 /år 105 95 74 85 99 96 89 87 104 86 Anm 1. Renseanlæg Damhusåen begyndte efter ombygning en selvstændig spildevandsudledning i efteråret 1996. Anm 2. Mht. nærmere beskrivelse af udvalgte parametre mv. henvises til: www.miljoeordbog.dk. Kilde: Lynettefællesskabet I/S. Luftforureningen i København (Københavns Centrum) A A 2.14 Air pollution in Copenhagen (City) 1999 2000 2001 2002 2003 Grænseværdi Luftens indhold af svovldioxid (SO 2 ) ----------------------------------------------------- µg/m³ -------------------------------------------------- Middelværdi... 3 5 3 4 5 20 Maksimal døgnværdi... 14 20 15 13 34 125 Luftens indhold af kulilte (CO) Middelværdi... 1100 1000 923 922 896 Maksimal timeværdi... 11000 5990 5551 6210 5294 30000 Luftens indhold af kvælstofdioxid (NO 2 ) Middelværdi... 53 55 61 60 40 98-percentil af timeværdier... 96 99 119 130 135-200 Luftens indhold af ozon (O 3 ) Middelværdi... 21 22 37 29 30 40 Maksimal timeværdi... 82 111 126 143 109 180 Luftens indhold af sod Middelværdi... 28 40-60 Maksimal døgnværdi... 76 100-150 Luftens indhold af svævestøv (TSP) Middelværdi... 87 81 82 77 75 150 95-percentil af døgnværdier... 151 140 171 142 159 300 Luftens indhold af bly (Pb) Middelværdi... 0,02 0,03 0,03 0,03 0,02 0,50 Anm. Målt i gadeniveau (3 meters højde), H.C. Andersens Boulevard. Grænseværdi for årsmiddel anvendes ved påvirkning over længere tid, mens grænseværdi baseret på 95-, 98-percentil eller maksimalværdi anvendes ved kortvarige påvirkninger. 95- hhv. 98-percentilen for et år er en værdi, der angiver at 95- hhv. 98 pct. af time- eller døgnværdierne er mindre end denne værdi. Maksimalværdien er den højest målte time- eller døgnværdi for året. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune. Biltrafikarbejde og boliger belastet af trafikstøj over 65dB(A) A A 2.15 Total daily distance travelled by cars and dwellings annoyed by traffic noise exceeding 65dB(A) København 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Biltrafikarbejde pr. hverdagsdøgn 1... mio.km 4,2 4,3 4,4 4,5 4,5 4,5 4,6 Boliger belastet af trafikstøj over 65dB(A) Antal boliger... 43800 44700 45200 45600 45800 45200 45660 Procent af samtlige boliger... pct. 15,7 16,0 16,2 16,3 16,4 16,2 16,3 1 Ekskl. på små lokale boligveje med ringe trafik. Biltrafikarbejdet på disse er ca. 0,5 mio. km pr. hverdagsdøgn. Kilde: Miljøkontrollen, Københavns Kommune.

Klima, miljø og energi 30 Gasforsyning A A 2.16 Gas supply København 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 1 Antal værker... 1 1 1 1 1 1 1 Produktion --------------------------------------------------- 1000 m³ ---------------------------------------------------- Bruttoproduktion... 52179 44758 36860 33171 32401 29040 29342 København... 42074 37023 31430 28281 27924 26054 25514 Frederiksberg... 10105 7735 5430 4890 4477 2986 3828 Anvendelse Industri... 6784 6995 6976 6739 6802 6346 8659 Boliger... 33216 28005 23024 19661 19198 17914 15903 Samlet salg... 40000 35000 30000 26400 26000 24260 24562 København... 39251 34277 29343 25767 25409 23709 23870 Andre kommuner... 749 723 657 633 591 551 692 Værkernes gasforbrug... 72 69 61 59 62 60 63 Måledifferencer, tab, lagerændringer mv.... 2002 1954 1369 1822 1862 1734 889 I alt... 42074 37023 31430 28281 27924 26054 25514 Forbrug pr. døgn... 115,3 101,4 86,1 77,3 76,5 71,4 69,9 --------------------------------------------------- 1000 stk. --------------------------------------------------- Antal gasmålere ved årets slutning... 188 185 182 179 177 175 173 1 2003-tal er foreløbige. Kilde: Københavns Energi. Fjernvarmeforsyning A A 2.17 District heating supply from municipal works København 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Produktion ------------------------------------------- 1000 MWh -------------------------------------------- Kraft-varmeværker mv.... 5392,2 5447,0 5061,8 4591,8 4812,8 4470,0 Spidsbelastningsanlæg... 17,7 23,6 13,9 19,7 2,8 0,2 Andet... 25,8 38,2 52,0 61,2 12,7 27,8 I alt produceret... 5435,7 5508,8 5127,7 4672,7 4828,3 4498,0 Købt fra CTR 1 og andre... 3085,5 3181,1 3193,2 3079,0 Solgt til CTR 1... -3610,5-3732,3-3449,8-3150,4 Til København - netto... -525,0-551,2-256,6-71,4 203,7 488,0 I alt udsendt... 4910,7 4957,6 4871,1 4601,3 5032,0 4986,0 5057,8 København... 4761,6 4860,2 4769,3 4569,2 5032,0 4986,0 5057,8 Frederiksberg... 149,1 97,4 101,8 32,1 Anvendelse i København Samlet salg... 4124,0 4211,0 4134,2 3966,7 4375,0 4319,0 Værkernes forbrug og tab... 637,6 649,2 635,1 602,5 657,0 739,0 I alt... 4761,6 4860,2 4769,3 4569,2 5032,0 5057,8 Tilslutningsværdi ------------------------------------------------ MW ----------------------------------------------- Damp... 1044,0 1018,8 991,5 975,0 965,0 962,0 945,0 Varmt vand... 2293,8 2405,3 2520,5 2602,0 2698,0 2782,0 2862,0 I alt... 3337,8 3424,1 3512,0 3577,0 3663,0 3744,0 3807,0 ------------------------------------------------ km ----------------------------------------------- Ledningslængde... 1135,1 1182,0 1217,8 1245,3 1282,0 1311,0 1371,0 Samlet rørlængde... 2326,0 2419,8 2491,4 2434,8 2564,0 2622,0 2742,0 1 Centralkommunernes Transmissionsselskab. Kilde: Københavns Energi og Dansk Energi.

51 31 Klima, miljø og energi Elforsyning A A 2.18 Electricity supply København 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Produktion ------------------------------------------------- 1000 MWh --------------------------------------------------- Nettoproduktion på værker i København i alt... 3091 2926 3167 2568 2710 2755 3143 Centrale kraftvarmeværker H.C. Ørstedsværket... 189 179 Svanemølleværket... 369 466 Amagerværket... 1885 2171 I alt... 2443 2816 Decentrale kraft-varmeværker... Amagerforbrænding... 167 194 Carlsberg... 28 30 Øvrige... 7 8 I alt... 202 232 Vindmøller i Københavns Kommune Private... 56 48 Elværksejede... 53 47 I alt... 109 95 Netto modtaget fra andre værker... -385-169 -369 255 182 116 252 I alt udsendt... 2706 2757 2798 2823 2892 2871 2891 Anvendelse 1 Bolig... 841 825 816 811 830 828 823 Fremstilling... 253 244 252 250 227 225 223 Handel... 266 290 275 270 300 275 Privat service... 486 497 532 537 568 588 858 Offentlig sektor... 752 786 795 819 796 805 801 Heraf: Jernbane... 84 96 90 102 100 88 86 Gadebelysning... 29 29 28 27 27 27 27 Samlet salg... 2598 2642 2670 2687 2721 2721 2705 København... 2324 2357 2367 2396 2476 2477 2448 Andre kommuner... 274 285 303 291 245 244 257 I alt... 2598 2642 2670 2687 2721 2721 2705 Fejl, forsøg og tab... 108 115 128 136 171 150 186 I alt... 2706 2757 2798 2823 2892 2871 2891 Tilslutning Målere... 349 350 351 352 352 352 352 Lamper og armaturer til gadebelysning, trafikregulering m.m... 51 51 51 51 51 51 51 1 Fra 1998 ændret fordeling, f.eks. er kollegier flyttet fra boliger til privat service. Kilde: Københavns Energi og Dansk Energi.