VALG. Københavns Kommune Statistisk tiårsoversigt

Transkript

1 VALG Københavns Kommune Statistisk tiårsoversigt 24 21

2 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Statistisk Kontor Vester Voldgade København V Telefon: Fax: statistik@okf.kk.dk Internet:

3 Statistisk tiårsoversigt 24 Til brug for borgerrepræsentationens medlemmer, byens borgere og andre, der er engageret i Københavns udvikling, foreligger hermed en ny udgave af Statistisk tiårsoversigt. Undertiden har det ikke været muligt at bringe informationer for samtlige 1 år. Årsagen hertil er enten den, at talmaterialet ikke foreligger, eller at foreliggende tal ikke har kunnet sammenlignes på en fornuftig måde. København, november 24. Erik Jacobsen /Allan Cohen

4 Signaturforklaring - Nul Mindre end ½ af den anvendte enhed. Efter sagens natur kan der ikke forekomme tal.. Oplysning for usikker til at angives Oplysninger foreligger ikke Databrud - oplysningerne er ikke fuldt sammenlignelige

5 Indhold Side Klima, miljø og energi... 7 Befolkning Boliger og byggeri Sundhed Sociale forhold Retsvæsen Uddannelse og kultur Arbejdsmarked Erhverv Trafik og turisme Økonomi og personale Valg Stikord

6

7 Klima, miljø og energi KLIMA, MILJØ OG ENERGI Klima København har tempereret kystklima. I januar ligger gennemsnitstemperaturen lige over frysepunktet, mens den i juli når op over 17 o C. De seneste 1 år har månedsgennemsnittene svinget fra et par minusgrader til et par plusgrader i januar og fra 15 o C til over 2 o C i juli. Miljø I Københavns centrum er luften i særlig grad påvirket af trafikken. Selvom trafikken er steget de senere år, har indførelse af katalysatorer og blyfri benzin samlet reduceret udslippet af kulilte, kvælstofdioxid og bly fra benzinbiler. Stigende dieseltrafik har betydet, at luftens indhold af partikler (svævestøv) ikke er reduceret i samme omfang. Påvirkningen af luften fra andre kilder med svovldioxid er reduceret gennem en årrække ved udbygning af det københavnske fjernvarmenet (formindsket udslip fra decentral opvarmning som f.eks. oliefyr og koks- og petroleumsovne) og ved mere effektiv rensning af kraftvarmeværkernes udledninger. Desuden anvender disse i dag brændsel med lavere eller ingen svovlindhold. Energi Salget af elektricitet har været jævnt stigende gennem de seneste 1 år. I samme periode er gassalget mere end halveret. Fjernvarmetilslutningen er steget gennem de sidste 1 år og dækker godt 97% af det københavnske varmebehov i 23. Vandforbruget er formindsket set over en 1 års periode. Det faldende forbrug er sket først og sidst i perioden, men har dog været stigende det seneste år.

8 KLIMA, MILJØ OG ENERGI Vejrforhold i København Middel Normal 1 temperaturer (C o ) Januar... 2,3,3-1,7-1,7 1,9 1,4 2,1 1,7 1,9 -,4,8 Februar... -1,1 3, -2,9 2,3 4,5,2 3,,4 3,4-1,7,8 Marts... 3,1 2,9 -,3 3,4 3, 2,7 3,5 1,2 3,8 2,8 2,6 April... 7,4 5,8 6,4 5,4 6,5 7,5 8,4 5,5 6,6 6,3 6,7 Maj... 1,6 1,2 8,9 9,6 12, 1,4 12,7 12, 12,5 11,7 11,6 Juni... 13,5 14,6 13,6 15,2 14,3 14,5 14,3 13,8 16, 16, 14,8 Juli... 2,2 17,9 15,3 17,8 14,6 18,3 15,6 18,5 17,8 18,4 17,1 August... 17,8 18,9 18, 21, 14,8 16,9 15,5 17,3 19,8 18, 16,6 September... 13,1 13,2 12, 13,7 13,4 16,1 13,2 12,5 14,8 13,9 13, Oktober... 7,8 11,1 9,6 7,8 8,4 9,3 11,2 11,5 7, 6,4 9,1 November... 6,1 3,4 4,8 4,5 1,8 5,3 7,4 4,7 4,3 6,4 4,5 December... 3,9-1,7 -,8 2,2 1, 2,1 3,7,3 -,2 3,5 1,7 Hele året... 8,7 8,3 7,4 8,4 8, 8,7 9,2 8,3 9, 8,4 8,3 Graddage Solskinstimer Frostdøgn Nedbør (mm) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året ) Som "normal" er for middeltemperaturer og graddage anvendt et gennemsnit af og for nedbør og solskinstimer ) Graddage er et omtrentligt mål for opvarmningsbehovet i fyringssæsonen Antal graddage er summen af de enkelte dages forskel mellem 17 o og døgnmiddeltemperaturen. 3) 3131 når februar har 29 dage. 4) Fra 22 ny opgørelsesmetode. Som "normal" er anvendt et gennemsnit af årene opgjort efter ny metode. Normalen svarende til årene før 22 er 1753 solskinstimer. Anm. Observationerne vedrører Kastrup Lufthavn, bortset fra nedbør, der er et gennemsnit for Hovedstadsregionen. 8

9 KLIMA, MILJØ OG ENERGI Middeltemperaturer i udvalgte måneder o C Januar o C 18 Normal April o C Juli o C Oktober Normal 21 Normal 21 Normal Nedbør mm 1 December -februar mm Marts-maj mm Juni-august mm September-november 3 Normal 3 Normal 3 Normal 3 Normal ) Året før. 9

10 KLIMA, MILJØ OG ENERGI Luftforurening (Københavns centrum) Grænseværdier Luftens indhold af svovldioxid (SO 2 ) µg/m µg/m 3 Middelværdi Maksimal døgnværdi Luftens indhold af kulilte (CO) Middelværdi Maksimal timeværdi Luftens indhold af kvælstofdioxid (NO 2 ) Middelværdi percentil af timeværdier Luftens indhold af ozon (O 3 ) Middelværdi Maksimal timeværdi Luftens indhold af svævestøv (TSP) Middelværdi percentil af døgnværdier Luftens indhold af bly (Pb) Middelværdi...,4,3,3,3,3,2,3,3,3,2,5 Anm. Grænseværdi for årsmiddel anvendes ved påvirkning over længere tid, mens grænseværdi baseret på 95-, 98-percentil eller maksimalværdi anvendes ved kortvarige påvirkninger. 95- hhv. 98-percentilen for et år er en værdi, der angiver, at 95 hhv. 98 pct. af time- eller døgnværdierne er mindre end denne værdi. Maksimumværdien er den højest målte time- eller døgnværdi for året. Biltrafikarbejdet og boliger belastet af trafikstøj over 65dB(A) Biltrafikarbejde pr. hverdagsdøgn ,9 3,9 4, 4,1 4,2 4,3 4,4 4,5 4,5 4,5 4,6 Boliger belastet af trafikstøj over 65dB(A) Antal boliger Procent af samtlige boliger... 15,4 15,7 16, 16,2 16,3 16,4 16,2 16,3 1) Ekskl. på små lokale boligveje med ringe trafik. Biltrafikarbejdet på disse er ca.,5 mio. km pr. hverdagsdøgn. Anm. Biltrafikarbejde er opgjort som det samlede antal km, køretøjer kører i København på et hverdagsdøgn. 1

11 KLIMA, MILJØ OG ENERGI Luftforurening (Københavns centrum) Svovldioxid (SO ) Kulilte (CO) Kvælstofdioxid (NO 2 2) Middelværdi Maks.døgnværdi Middelværdi Maks.timeværdi Middelværdi 98-percentil µg/m 3 µg/m 3 1 µg/m 3 1 µg/m 3 µg/m 3 µg/m , Maks.døgnværdi Maks.timeværdi 98-percentil af timeværdier , ,5 1,,5, Ozon (O 3) Middelværdi µg/m 3 4 Maks.timeværdi Maks.timeværdi µg/m Svævestøv (TSP) Middelværdi 95-percentil µg/m 3 µg/m percentil af døgnværdier Bly (Pb) Middelværdi µg/m 3,5,4,3,2,

12 KLIMA, MILJØ OG ENERGI El, gas, varme og vand Elektricitet Samlet salg... mio.kwh heraf i København... mio.kwh Årlig udgift ved køb af 24 kwh el 1... kr Gas Samlet salg... mio.m³ heraf i København... mio.m³ Årlig udgift ved køb af 17 m³ gas 1... kr Fjernvarme Salg i København...1 MWh Tilslutningsværdi...MWh Vand Forbrug i København...mio.m 3 36, 35,6 36,2 35,7 35,7 35,7 34,9 34,1 33,5 34,1 Heraf til husholdninger...mio.m 3 23,7 23,2 23,4 23,6 23,6 23,6 23,4 23,5 22,9 23,2 Forbrug pr. døgn...m Forbrug pr. døgn pr. indbygger... liter Heraf husholdningsforbrug... liter Årlig udgift ved køb af 1 m³ vand 2... kr ) Inkl. faste afgifter, moms og statsafgifter. 2) Inkl. målerafgift, moms og vandafledningsafgift. 12

13 Befolkning BEFOLKNING Folketallet i Københavns Kommune har været stigende siden Den 1. januar 24 boede der personer eller 9,3 pct. af hele Danmarks befolkning. Aldersstrukturen udvikler sig således, at den erhvervsaktive del af befolkningen og antallet af børn vokser. Derimod falder antallet af ældre mellem 7 og 94 år og de unge mellem 2 og 29 år udgør husstande beboet af 1 person 52,5 pct. af samtlige husstande i byen. Antallet af børnefamilier er steget fra i 1994 til i 24. Indvandrere og efterkommere er to begreber, som er indført for bedre at kunne belyse den del af befolkningen, som har udenlandsk baggrund inkl. de personer, som har skiftet statsborgerskab og nu er danske boede der i København indvandrere og efterkommere, i alt svarende til 18,6 pct. af befolkningen. I 1994 var andelen i alt 12,7 pct. 47,6 pct. af indvandrerne og 36, pct. af efterkommerne kommer fra europæiske lande. Indvandrere og efterkommere i alt fra ikke-vestlige lande udgør ,5 pct. af Københavns befolkning mod 8,3 pct. i udgør udenlandske statsborgere 11,3 pct. af Københavns befolkning mod 9, pct. i Blandt de udenlandske statsborgere viser aldersstrukturen, at der er relativt flere børn og unge og relativt færre ældre end i befolkningen som helhed.

14 BEFOLKNING Befolkningen efter bydele 1. januar København 1. Indre By Christianshavn Indre Østerbro Ydre Østerbro Indre Nørrebro Ydre Nørrebro Vesterbro Kongens Enghave Valby Vanløse Brønshøj-Husum Bispebjerg Sundbyøster Sundbyvester Vestamager Uden for inddeling København i alt Heraf mænd kvinder ) Tallene omfatter personer, der er tilmeldt Københavns Folkeregister som hørende til Københavns bosiddende befolkning uden at have egentlig fast bopæl her, f.eks. søfolk m.fl. Anm. Befolkningstallene er beregnet efter nuværende bydelsinddeling, som har været gældende fra

15 BEFOLKNING Bydele i Københavns Kommune 1. Indre By 2. Christianshavn 3. Indre Østerbro 4. Ydre Østerbro Indre Nørrebro 6. Ydre Nørrebro 7. Vesterbro 8. Kongens Enghave 1 Frederiksberg Valby 1. Vanløse 11. Brønshøj-Husum 12. Bispebjerg Sundbyøster 14. Sundbyvester 15. Vestamager 15

16 BEFOLKNING Befolkningen efter alder Ændring Pct.fordeling 1. januar København pct. pct. pct. - 4 år ,5 5,5 6, ,4 3,6 4, ,5 3, 3, ,7 4, 3, ,8 11, 9, ,2 13,6 14, ,4 9,3 11, ,1 6,8 8, ,1 6, 6, , 6,3 5, ,4 4,8 5, ,4 3,8 5, ,1 3,7 3, ,7 4, 2, ,6 4,5 2, ,5 4,1 2, ,2 3,3 2, ,8 1,8 1, ,5,7,7 95 år og derover ,6,1,2 København i alt ,4 1 1 Hovedstadsregionen ,3 Hele landet ,9 København i pct. af: Hovedstadsregionen. 27, 27,1 27,2 27,4 27,5 27,5 27,6 27,6 27,6 27,6 27,5 Hele landet... 9, 9, 9,1 9,2 9,2 9,2 9,3 9,3 9,3 9,3 9,3 16

17 BEFOLKNING Københavns befolkning efter køn og alder, 1. januar Mænd Alder Kvinder Antal (1) Antal (1) 17

18 BEFOLKNING Befolkningen efter alder i København, Hovedstadsregionen og hele landet Procentvis fordeling 1. januar København - 6 år ,1 8, ,3 7, ,8 11, ,3 6, ,6 7,4 8 år og derover ,9 4,4 I alt Hovedstadsregionen - 6 år ,2 8, ,5 11, ,3 8, ,7 57, ,5 1,1 8 år og derover ,9 4, I alt Hele landet - 6 år ,5 8, , 12, ,3 8, ,8 55, ,5 1,9 8 år og derover ,9 4, I alt

19 BEFOLKNING Befolkningen efter alder, 1. januar Antal 35. København Antal 3.5. Hele landet år 7-16 år år år år 8 år og derover -6 år 7-16 år år år år 8 år og derover 19

20 BEFOLKNING Befolkningsprognose frem til år 218 efter alder Indeks (24=1) 1. januar København - 4 år år og derover København i alt Hovedstadsregionen Hele landet København i pct. af: Hovedstadsregionen... 27,5 27,5 27,5 27,8 28,1 28,2 Hele landet... 9,3 9,3 9,3 9,4 9,5 9,6 1) Faktiske folketal. 2

21 BEFOLKNING Befolkningsprognose frem til år 218 pr. 1. januar Indeks (24=1) Befolkningen i København, aldersfordelt Mio Folketal år 5 Hele landet år år år Hovedstadsregionen år og derover 1 København

22 BEFOLKNING Befolkningen efter ægteskabelig stilling 1. januar København Ugifte Gifte Fraskilte Enkestand I alt Procentvis fordeling København Ugifte... 52,3 53,2 54,2 55,1 55,9 56,6 57,2 57,6 58,1 58,5 59, Gifte... 27,8 27,4 26,9 26,6 26,3 26,2 26,1 26,1 26, 25,8 25,6 Fraskilte... 11,5 11,4 11,2 11, 1,8 1,6 1,4 1,3 1,2 1,2 1,2 Enkestand... 8,4 8,1 7,7 7,3 6,9 6,6 6,3 6, 5,7 5,5 5,2 I alt Hovedstadsregionen Ugifte... 45,4 45,6 45,9 46,2 46,5 46,7 46,9 47,1 47,3 47,5 47,7 Gifte... 38,7 38,6 38,4 38,3 38,2 38,1 38, 38, 37,9 37,8 37,6 Fraskilte... 9,1 9,1 9,1 9, 8,9 8,9 8,9 8,8 8,8 8,9 8,9 Enkestand... 6,8 6,7 6,6 6,5 6,4 6,3 6,2 6, 5,9 5,8 5,7 I alt Hele landet Ugifte... 45,3 45,4 45,6 45,7 45,8 45,9 45,9 46, 46,1 46,2 46,3 Gifte... 4,9 4,7 4,6 4,6 4,5 4,4 4,4 4,4 4,3 4,2 4, Fraskilte... 6,8 7, 7, 7, 7, 7,1 7,1 7,2 7,3 7,4 7,5 Enkestand... 6,9 6,9 6,8 6,7 6,7 6,6 6,5 6,4 6,3 6,3 6,2 I alt Anm. Gifte personer omfatter også personer i registreret partnerskab og separerede. Fraskilte personer omfatter også personer fra ophævet registreret partnerskab. 22

23 BEFOLKNING Befolkningen efter ægteskabelig stilling, 1. januar København Hele landet 8,4% 11,5% 6,9% 6,8% Fraskilte Enkestand Enkestand Fraskilte Ugifte Gifte 27,8% Ugifte Gifte 4,9% 52,3% ,3% ,2% Enkestand 1,2% Fraskilte Gifte 25,6% 6,2% Enkestand 7,5% Fraskilte Gifte 4,% Ugifte Ugifte 59,% 24 46,3% 24 23

24 BEFOLKNING Fødselsoverskud, nettotilflytning og befolkningstilvækst København Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflytning fra indland Fraflytning til indland Indenlandsk nettotilflytning Tilflytning fra udland Fraflytning til udland Udenlandsk nettotilflytning Nettotilflytning i alt Befolkningstilvækst i alt Hovedstadsregionen Fødselsoverskud Nettotilflytning i alt Befolkningstilvækst i alt Hele landet Fødselsoverskud Nettotilflytning i alt Befolkningstilvækst i alt ) Inkl. korrektioner. Anm. Årsagen til den øgede nettotilflytning til Danmark i 1995 er, at mange personer fra det tidligere Jugoslavien - der hidtil kun havde opholdstilladelse ifølge en særlig lov - søgte og fik bevilget almindelig opholdstilladelse og dermed regnes som indvandrede. 24

25 BEFOLKNING Befolkningsudviklingen i København Antal personer Levendefødte 6. Døde Flytteoverskud Flytteunderskud Befolkningstilvækst -2. Nettotilflytning

26 BEFOLKNING Indenlandske flytninger til og fra København Flyttehyppighed Alder pr Tilflytninger pct. pct. år ,3 1, ,3 3, ,7 2, ,7 17, ,5 27, ,6 11, ,1 5, , 3,2 6 år og derover ,7 1,1 I alt ,1 7,1 Fraflytninger år ,5 7, ,5 1, ,7 4, ,5 7, ,2 12, ,7 11, ,6 1, ,3 3,9 6 år og derover ,7 1,8 I alt ,6 7,5 Nettotilflytning år ,2-6, ,1-7, , -1, ,2 9, ,3 15, ,1 -, ,6-4, ,3 -,7 6 år og derover , -,7 I alt ,6 -,3 Anm. Flyttehyppigheden beregnes som antallet af flytninger i forhold til middelfolketallet. 26

27 BEFOLKNING Indenlandske flytninger til og fra København Flytninger (1) Pct. Tilflytningshyppighed Tilflytninger år 36 Pct Fraflytningshyppighed 35 2 Fraflytninger år 27

28 BEFOLKNING Husstande ¹ efter husstandstype Procentvis fordeling 1. januar København Husstande med én familie uden børn: Enlige mænd ,7 24,5 Enlige kvinder ,6 28, Ægtepar ,6 9,2 Andre par ,4 9,7 I alt uden børn ,3 71,4 Husstande med én familie med børn: Enlige mænd ,4,5 Enlige kvinder , 4,3 Ægtepar , 7,5 Andre par ,9 3,5 I alt med børn ,3 15,8 Med voksne hjemmeb. børn ,2 3,3 Husstande med flere familier ,1 9,4 Husstande i alt Hovedstadsregionen Husstande med én familie: Enlige uden børn ,3 41, Par " " ,8 24,6 Enlige med børn ,7 4,9 Par " " ,3 16,8 Med voksne hjemmeb. børn ,4 5,8 Husstande med flere familier ,5 6,9 Husstande i alt Hele landet Husstande med én familie: Enlige uden børn ,5 37,6 Par " " ,7 27,6 Enlige med børn ,1 4,4 Par " " ,4 18,4 Med voksne hjemmeb. børn ,5 6,5 Husstande med flere familier ,7 5,5 Husstande i alt ) En husstand omfatter alle personer, der bor på samme adresse. 2) Inkl. ikke hjemmeboende børn under 18 år. 28

29 BEFOLKNING Husstande efter husstandstype, 1. januar 24 Pct. 6 København Hovedstadsregionen Hele landet Enlige Par Enlige Par Husstande med voksne hjemmeboende Husstande med én familie uden børn Husstande med én familie med børn børn Husstande med flere familier 29

30 BEFOLKNING Familier ¹ efter familietype Procentvis fordeling 1. januar København Familier uden børn: Enlige mænd ,8 33,3 Enlige kvinder ,4 33,1 Ægtepar ,7 9,3 Andre par ,3 8,3 I alt ,2 84, Familier med børn: Enlige mænd ,4,5 Enlige kvinder ,1 4,3 Ægtepar ,4 7,8 Andre par ,7 3,3 I alt ,6 15,9 Familier i alt Hovedstadsregionen Familier uden børn: Enlige mænd ,3 26,3 Enlige kvinder ,5 27,6 Par ,6 23,9 Familier med børn: Enlige ,8 5, Par ,4 16,8 Familier i alt Hele landet Familier uden børn: Enlige mænd ,1 24,8 Enlige kvinder ,4 24,6 Par ,5 27, Familier med børn: Enlige ,2 4,5 Par ,4 18,5 Familier i alt ) En familie omfatter alle personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer, f.eks. ægteskab eller slægt. 2) Inkl. ikke hjemmeboende børn. 3

31 BEFOLKNING Familier efter familietype, 1. januar 24 Pct. 7 København Hovedstadsregionen Hele landet Enlige Par Enlige Par Familier uden børn Familier med børn 31

32 BEFOLKNING Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland Procentvis fordeling København 1. januar Indvandrere Europa ,1 47,6 Norden ,5 11, EU-lande ,9 13,6 Nye EU-lande ,9 4,5 Øvrige Europa ,8 18,5 Afrika ,3 13,1 Nordamerika ,1 2,7 Syd- og Mellemamerika ,7 3, Asien og Oceanien ,5 33,1 Statsløse og uoplyst ,3,5 I alt Efterkommere Europa ,9 36, Norden ,2 4,5 EU-lande , 4,3 Nye EU-lande ,4 3,1 Øvrige Europa ,4 24, Afrika ,7 19, Nordamerika ,4,8 Syd- og Mellemamerika ,1 1, Asien og Oceanien ,7 42,9 Statsløse og uoplyst ,2,4 I alt København i alt Heraf vestlige lande ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere i pct. af befolkningen København... 12,7 13,4 14,3 15,2 15,8 16,5 17,1 17,6 17,9 18,3 18,6 Hovedstadsregionen... 8,7 9, 9,6 1,1 1,5 1,9 11,2 11,6 11,9 12,2 12,5 Hele landet... 5,1 5,3 5,9 6,3 6,6 6,8 7,1 7,4 7,7 8, 8,2 1) Ekskl. Finland og Sverige. 32

33 BEFOLKNING Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland, København 1. januar 1994 og 24 Antal personer 4. Indvandrere Efterkommere Norden EU-lande 1 Nye EU- Øvrige Afrika Amerika Asien, lande Europa Oceanien, statsløse 1) Ekskl. Finland og Sverige og uoplyst 33

34 BEFOLKNING Indvandrere efter alder og landegruppe Procentvis fordeling København 1. januar Vestlige lande - 4 år ,6, " ,1 2, " ,9 6, " ,5 25, " ,5 7,1 8 år og derover ,4 3,6 I alt Indeks vestlige lande (1994=1) Ikke-vestlige lande - 4 år ,3, " ,8 9, " ,5 63, " ,9 21, " ,8 4,1 8 år og derover ,7,6 I alt Indeks ikke-vestlige lande (1994=1) Indvandrere i alt Indvandrere fra ikke-vestlige lande i pct. af hele befolkningen - 4 år... 1,5 1,3 1,4 1,5 1,4 1,4 1,4 1,1,9,8, "... 7,5 7,7 8,3 9,1 9,3 9,2 9,1 9, 8,5 8, 7, "... 8,6 9, 9,6 1,1 1,5 1,8 11,1 11,4 11,5 11,6 11, "... 6, 6,4 6,9 7,3 7,7 8,1 8,5 8,8 9,2 9,6 1, "... 1,4 1,6 1,9 2,2 2,6 2,9 3,3 3,7 4,1 4,7 5,1 8 år og derover...,7,7,7,7,8,8,9,9 1, 1,1 1,2 I alt... 6,2 6,6 7,1 7,7 8, 8,3 8,6 8,9 9, 9,1 9,2 34

35 BEFOLKNING Efterkommere efter alder og landegruppe Procentvis fordeling København 1. januar Vestlige lande - 4 år ,7 15, " ,9 25, " ,2 45, " ,7 9, " ,8 2,4 8 år og derover ,8,9 I alt Indeks vestlige lande (1994=1) Ikke-vestlige lande - 4 år ,5 3, " ,7 53, " ,7 16, " ,1, " ,, 8 år og derover I alt Indeks ikke-vestlige lande (1994=1) Efterkommere i alt Efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af hele befolkningen - 4 år... 15,5 16,8 18,5 19,6 2,3 21, 21,5 21,7 22,1 21,4 2, "... 1,7 11,2 11,9 12,6 13,7 14,7 15,4 16,4 17,2 18,2 19, "...,3,4,5,6,7,8,9 1,1 1,2 1,3 1, "...,,,,,,,,,,, "...,,,,,,,,,,, 8 år og derover I alt... 2,1 2,3 2,6 2,8 3, 3,3 3,5 3,7 4, 4,2 4,3 35

36 BEFOLKNING Indvandrere og efterkommere i alt efter alder og landegruppe Procentvis fordeling København 1. januar Vestlige lande - 4 år ,7 2, " , 5, " ,1 58, " ,1 23, " ,5 6,5 8 år og derover ,6 3,3 I alt Indeks vestlige lande (1994=1) Ikke-vestlige lande - 4 år ,3 1, " ,2 23, " ,6 48, " ,4 14, " ,1 2,8 8 år og derover ,5,4 I alt Indeks ikke-vestlige lande (1994=1) Indvandrere og efterkommere i alt Indv. og efterk. i alt fra ikke-vestlige lande i pct. af hele befolkningen - 4 år... 17, 18,1 19,9 21,1 21,7 22,5 22,9 22,9 23,1 22,3 21, "... 18,1 18,8 2,3 21,7 23, 23,9 24,6 25,5 25,7 26,2 26, "... 8,8 9,4 1, 1,7 11,2 11,6 12,1 12,4 12,7 12,9 13, "... 6, 6,4 6,9 7,3 7,7 8,1 8,5 8,8 9,2 9,6 1, "... 1,4 1,6 1,9 2,2 2,6 2,9 3,3 3,7 4,1 4,7 5,1 8 år og derover...,7,7,7,7,8,8,9,9 1, 1,1 1,2 I alt... 8,3 8,9 9,7 1,5 11,1 11,6 12,1 12,6 12,9 13,2 13,5 36

37 BEFOLKNING Indvandrere og efterkommere efter alder Indvandrere og efterkommere i alt efter alder og landegruppe 24 Indvandrere fra ikke-vestlige lande i pct. af hele befolkningen Efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af hele befolkningen -4 år -4 år -4 år 5-19 år 5-19 år 5-19 år 2-44 år 2-44 år 2-44 år år år år år år år 8- år Vestlige Ikke-vestlige 8- år år Antal (1) Pct Pct

38 BEFOLKNING Udenlandske statsborgere efter statsborgerskab Procentvis fordeling 1. januar København Europa ,3 54,9 Heraf Norden ,9 14, EU-lande ,2 17,8 Nye EU-lande ,6 2,8 Jugoslavien (eks.) ,1 5,1 Tyrkiet (inkl. asiatisk del) ,1 8,6 Afrika ,4 12,5 Heraf Marokko ,2 3,1 Somalia , 5, Nordamerika ,4 3,2 Syd- og Mellemamerika ,9 2,3 Asien ,2 24,7 Heraf Irak ,8 5, Iran ,3 1,7 Pakistan ,8 5,9 Oceanien ,4,7 Statsløse og uoplyst ,4 1,7 København i alt Heraf vestlige lande ikke-vestlige lande Udenlandske statsborgere i pct. af befolkningen København... 9, 9,5 1,2 1,9 11,4 11,7 11,8 11,5 11,4 11,2 11,3 Hovedstadsregionen... 6,1 6,3 6,7 7,1 7,4 7,5 7,5 7,3 7,3 7,2 7,3 Hele landet... 3,6 3,8 4,2 4,5 4,7 4,8 4,9 4,8 5, 4,9 5, 1) Ekskl. Finland og Sverige. 2) Personer, der har bibeholdt statsborgerskab fra før opdelingen af Jugoslavien. 38

39 BEFOLKNING Befolkning efter statsborgerskab 1. januar Pct Udenlandske statsborgere i pct. af befolkningen København Norden EUlande Nye EU-lande Udenlandske statsborgere efter statsborgerskab, København. Procentvis fordeling år 5-19 år Befolkning efter statsborgerskab og alder, København 24. Procentvis fordeling Danske statsborgere Udenlandske statsborgere 6 Hovedstadsregionen Øvrige Europa 2-44 år 4 Hele landet Afrika Amerika år 2 Asien/ Oceanien år Statsløse og uoplyst Pct. 35 1) Ekskl. Finland og Sverige. 8- år Pct. 39

40 BEFOLKNING Befolkningen efter statsborgerskab, køn og alder Procentvis fordeling 1. januar København Danske statsborgere - 4 år ,2 6, ,9 11, ,9 49, , 2, ,6 7,9 8 år og derover ,4 4,8 I alt Heraf mænd ,2 49, kvinder ,8 51, Udenlandske statsborgere - 4 år , 6, ,6 14, ,5 59, , 16, ,5 3,6 8 år og derover ,4,5 I alt Heraf mænd ,2 5,3 kvinder ,8 49,7 København i alt Indeks (1994=1) Danske statsborgere København Hovedstadsregionen Hele landet Udenlandske statsborgere København Hovedstadsregionen Hele landet

41 Boliger og byggeri BOLIGER OG BYGGERI Boliger Antallet af boliger i Københavns Kommune er fra 1994 til 24 steget med 2. til 28.. Siden 1994 er der sket en kraftig forskydning i ejerforholdet af boligmassen. Antallet af andelsboliger er steget fra 61. i 1994 til 92. i 24. Denne udvikling skyldes bl.a., at Københavns Kommune i 1995 solgte ca. 2. af sine boliger. Af de 28. boliger i København har 84,9 pct. eget bad og 97,6 pct. er udstyret med centralvarme. Andelen af boliger med bad og centralvarme har været gradvist stigende siden Byggeri Periodens boligbyggeri toppede i 1995, hvor der blev fuldført boliger. Siden 1998 er boligbyggeriet atter steget, men omfanget af nedlæggelser ved sammenlægning mv. er steget mere og har fra 22 et større omfang. Periodens fuldførte erhvervsbyggeri i København toppede i 22 med 31. m 2. Hovedparten af erhvervsbyggeriet i 22 var bygninger til administration og handel. Fra 1998 til 23 er gennemsnitsprisen for en ejerlejlighed i København blevet fordoblet. Prisen for enfamiliehuse er steget med 58 pct.til kr. i 23. På landsplan er priserne steget med 35 pct.

42 BOLIGER OG BYGGERI Boliger Procentvis fordeling Januar København Boliger uden eget køkken ,4 2,9 Boliger med eget køkken og 1 værelse ,6 6,4 2 værelser ,7 38,7 3 værelser ,1 29,1 4 værelser ,3 14,6 5 værelser og derover ,9 8,4 Boliger i alt Boliger efter ejerforhold Ejerbolig ,4 2, Privat udlejning ,8 26,1 Almennyttig boligforening ,5 19,8 Andelsboligforening , 32,8 Stat eller kommune ,3 1,3 Boliger med centralvarme Antal Pct ,8 86, 89, 91, 92,5 93,8 95,3 96,4 97, 97,4 97,6 Boliger med bad Antal Pct ,5 76,8 77,7 78,7 79,5 8,5 81,3 82,2 83,1 83,9 84,9 Beboere pr. beboet bolig København... 1,74 1,74 1,75 1,76 1,77 1,78 1,8 1,81 1,82 1,83 1,84 Hovedstadsregionen... 2,1 2,9 2,9 2,9 2,1 2,1 2,1 2,11 2,12 2,12 2,12 Hele landet... 2,24 2,23 2,23 2,22 2,22 2,21 2,21 2,21 2,2 2,2 2,19 42

43 BOLIGER OG BYGGERI Boliger i København, januar Antal boliger (1) 12 1 Boliger efter antal værelser Pct Andel boliger med centralvarme og bad Centralvarme Bad 32,8% Privat udlejning Boliger efter ejerforhold 18,4% Ejerbolig ,5% Almennyttig boligforen. 22,% ,3% Stat/ kommune Andelsboligforen. 4 2 Boliger uden eget køkken 1 vær. Boliger med eget køkken og 2 vær. 3 vær. 4 vær. 5 vær. o.dero ,1% Privat udlejning 19,8% Almennyttig boligforen ,8% 2,% Ejerbolig 1,3% Stat/ kommune Andelsboligforen. 43

44 BOLIGER OG BYGGERI Fuldført byggeri København m² etageareal Hovedsagelig anvendelse Helårsbeboelse Produktion og lager Administration, handel mv Kulturformål, institutioner Andre bygninger København i alt Hovedstadsregionen Hele landet København i procent af: Hovedstadsregionen... 23,2 23,7 15,2 14,2 17,4 14,8 16,1 19,3 24,9 16,4 Hele landet... 5, 4,7 2,6 2,4 3, 2,5 3, 3,3 4,9 2,5 1) Foreløbige tal. Anm. Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalen. 44

45 BOLIGER OG BYGGERI Fuldført byggeri i København efter hovedsagelig anvendelse 1 m² etageareal 25 Helårsbeboelse Produktion, administration mv. Kultur, institutioner mv ) Foreløbige tal. 45

46 BOLIGER OG BYGGERI Boligbyggeri og nedlagte boliger København Fuldførte boliger Efter bygningens art Fritliggende énfamiliehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Flerfamiliehuse Kollegier Øvrige bygninger Efter ejerforhold Privat, A/S og lign Privat andelsboligforening Almennyttig boligforening Stat og kommune Nedlagte boliger Nedrevet Overgået til anden anvendelse Udgået ved sammenlægning Nedlagte boliger i alt ) Foreløbige tal. 2) Inkl. uoplyst bygherreforhold. 46

47 BOLIGER OG BYGGERI Fuldførte og nedlagte boliger i København Antal boliger Fuldførte boliger Nedlagte boliger p.g.a.: Sammenlægning Overgang til erhverv mv. Nedrivning ) Foreløbige tal. 47

48 BOLIGER OG BYGGERI Boligsalg og kontantpriser ved almindelig fri handel. Salg af boliger Ejerlejligheder København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hele landet Enfamiliehuse København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hele landet Gennemsnitlig pris pr. bolig (1 kr) Ejerlejligheder København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hele landet Enfamiliehuse København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Hele landet

49 Sundhed SUNDHED Med virkning fra 1. januar 1995 er kommunens sygehusdrift udlagt til Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS). Dette er en selvstændig offentlig institution med specifikt lovgrundlag. HS fastsætter selv sine budgetter. På de 6 HS-hospitaler stod der i 22 ca. 4.1 hospitalssenge til rådighed med tilsammen et forbrug af 1,3 mio. sengedage eller i gennemsnit 7,5 sengedage pr. patient. Hospitalspersonalet var i 23 på ca. 19. personer. Af disse havde næsten 8 pct. direkte at gøre med patienternes behandling og pleje. I perioden fra 1996 til 23 er antallet af lægeydelser vokset med 12 pct. Mens antallet af personlige konsultationer hos de alment praktiserende læger stort set er uændret, er antallet af telefoniske henvendelser steget med 26 pct. samtidig med, at antallet af besøg er faldet med hele 34 pct. Af ydelser fra speciallægerne, der samlet er vokset med 1 pct., optræder den største antalsmæssige stigning i behandlinger hos ørelægerne med 17 pct., mens antallet af ydelser fra øjenlæger er faldet 2, pct. Den største stigning findes hos vagtlægerne, hvor antallet af rene konsultationer er steget med knap 58 pct., mens telefonkonsultationer med eller uden besøg er vokset med omkring 36 pct. De samlede udgifter inden for sygesikringsområdet er i løbet af de sidste ti år steget med knap 53 pct. til 1,5 mia. kr. Der har især været store stigninger inden for medicinudgifterne. Fra 1995 til 23 er disse udgifter steget med 56 pct.

50 SUNDHED Hospitaler under Hovedstadens Sygehusfællesskab Antal H:S-hospitaler Gnstl. normerede sengepladser Antal udskrevne patienter Samlet antal sengedage Sengedage pr. udskrevet patient... 8,6 9,2 9,2 9, 8,5 7,9 7,4 8,2 7,5 Daglig gennemsnitsbelægning Ambulatorie-/deldøgnsbesøg Personale Antal læger Sygeplejesker, sygehjælpere m.m Andet personale Personale i alt Driftsudgifter Samlet drift (mio.kr.) heraf lønninger (mio.kr.) ) Fra inkl. Amager Hospital. 2) Kommunehospitalet (nedlagt ), Bispebjerg, Sundby, Hvidovre, Sct.Hans, Frederiksberg og Rigshospitalet. Pr etableredes Amager Hospital som en sammenlægning af det tidligere Sundby Hospital (H:S) og det tidligere Sct. Elisabeth Hospital (Københavns Amt). Hospitalet drives i fællesskab af H:S og Københavns Amt. 3) Andet sundhedsfagligt uddannet personale. 5

51 SUNDHED Hospitaler under Hovedstadens Sygehusfællesskab Personale 12 Sengedage pr. udskrevet patient 64,1% Sygepl., sygehj. m.m. Læger 11,1% 1 Andet personale 8 24,7% ,9% Sygepl., sygehj. m.m. Læger Andet personale 13,2% 4 19,9%

52 SUNDHED Døde blandt den bosiddende befolkning efter primær dødsårsag Ændring København Mænd pct. Ondartet svulst i: lunger mv ,6 brystkirtel , blærehalskirtel andre lokalisationer ,4 Hjertesygdomme ,9 Karsygdomme i hjernen Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Lungebetændelse ,2 Bronkitis, astma o.l ,2 Sygdomme i lever og galdeveje ,6 Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande ,8 Ulykker, herunder motorkøretøjsulykker ,1 Selvmord ,6 Andre dødsårsager ,1 I alt ,4 Kvinder Ondartet svulst i: lunger mv ,6 brystkirtel ,8 blærehalskirtel... andre lokalisationer , Hjertesygdomme ,4 Karsygdomme i hjernen Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Lungebetændelse ,7 Bronkitis, astma o.l , Sygdomme i lever og galdeveje ,5 Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande ,5 Ulykker, herunder motorkøretøjsulykker ,1 Selvmord ,2 Andre dødsårsager ,7 I alt , 1) Ikke opgivet særskilt før ) Før 1993 opgivet som skrumpelever. 52

53 SUNDHED Dødsårsager Pr. 1 mænd 6 Mænd Pr. 1 kvinder 6 Kvinder Ondartede svulster Karsygdomme i hjernen Hjertesygdomme Lungebetændelse, bronkitis, astma o.l. Sygdomme i lever og galdeveje Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Ulykker og selvmord Andre 1 dødsårsager 1) Indtil 1993 inkl. karsygdomme i hjernen

54 SUNDHED Lægehjælp - antal ydelser til københavnere Ændring Almen lægehjælp pct. Grundydelser Konsultationer ,5 Telefonkonsultationer ,5 Besøg ,4 I alt ,7 Andre ydelser Tillægsydelser ,7 Laboratorieydelser ,7 Forebyggelse ,4 Diverse ,1 I alt ,2 Almen lægehjælp i alt ,3 Speciallægehjælp Ydelser i alt ,3 Heraf Hud- og kønssygsomme ,9 Røntgendiagnostik , Kvindesygdomme og fødselshjælp ,7 Øjenlægehjælp , Ørelægehjælp , Vagtlægehjælp Konsultationer ,8 Telefonkonsultation uden besøg/konsultaion , Telefonkonsultation med besøg/konsultation Besøg ,6 Tillægsydelser ,7 Laboratorieydelser ,6 Øvrige Vagtlægehjælp i alt ,3 1) Diverse indeholder forbrug af socialmedicinsk samarbejde, samtaleterapi, afstandstillæg og attesthonorarer. 2) Tal for "besøg" mangler i opgørelsen. 54

55 SUNDHED Lægehjælp, offentlig sygesikring, anmeldte AIDS-patienter og diagnosticerede HIV-positive Pr. indbygger 12 Lægehjælp, antal ydelser 1 Anmeldte AIDS-patienter samt diagnosticerede HIV-positive efter køn Vagtlægehjælp Speciallægehjælp Almen lægehjælp, andre ydelser Almen lægehjælp, grundydelser HIV - kvinder AIDS - kvinder AIDS - mænd HIV - mænd Pr. indbygger (1 kr.) 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5 Offentlig sygesikring nettoudgifter, Andre udgifter Tandlægebehandling Medicin Speciallægehjælp Almen lægehjælp og laboratorieydelser Diagnosticerede HIV-positive efter alder år 55

56 SUNDHED Offentlig sygesikring - nettoudgifter København mio. kr Almen lægehjælp Speciallægehjælp Laboratorieundersøgelser Medicin Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Særlige ydelser I alt Særlig sygesikring Heraf begravelseshjælp ) Fra 21 Inklusive udgifter til laboratorieundersøgelser. 2) Omfatter kiropraktorhjælp, børnebriller, rejsesygesikring, fodterapi, psykologhjælp, udgifter til ernæringspræparater og til tolke m.m. Anmeldte AIDS-patienter og diagnosticerede HIV-positive København Anmeldte AIDS-patienter Heraf kvinder Diagnosticerede HIV-positive Heraf kvinder

57 Sociale forhold SOCIALE FORHOLD Antallet af kontanthjælpsmodtagere i København er meget stort. Fra 1994 og frem til 21 var der et fald fra 57.5 til 46., men fra 21 til 22 var der en stigning til 47.. Antallet i 23 er uændret i forhold til året før. Til kontanthjælp blev der i 23 udbetalt ca. 3,5 mia. kr. Den gennemsnitlige ydelse pr. modtager var på 75.5 kr. Omregnet til helårsmodtagere fik årige københavnere eller 25 pct. af aldersgruppen i 23 indkomsterstattende ydelser, hvilket er ca. 15. færre end i 1995, hvor antallet toppede, men 3.5 flere end i 21, hvor antallet var lavest. Der har siden 1995 samlet set været et betydeligt fald i modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, orlovsydelser og førtidspension. Faldet er langt større end stigningen i efterløn/overgangsydelse, aktivering og syge/barselsdagpenge. Fra 21 til 23 har der dog været stigninger i antal personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. 15 pct. af københavnerne er i dag enten folke- eller førtidspensionister, hvilket er noget mindre end i landet som helhed. Andelen af pensionister har i København været markant vigende i de sidste ti år. I 1994 udgjorde andelen af pensionister 23 pct. I marts 23 havde København en dækningsgrad for daginstitutioner for de -2 årige på 44,6 pct. og for de 3-5 årige på 91,3 pct. Sammenlignet med perioden er der tale om et fald på 2 procentpoint for de -2 årige. Sammenlignet med 1994 er der for de 3-5 årige tale om en stigning på ca. 5 procentpoint.

58 SOCIALE FORHOLD Kontanthjælp København Antal personer i alt heraf hjælp til: underhold revalidering (uddannelse) aktivering særlige tilfælde Udbetalte beløb (mio. kr.) heraf hjælp til: underhold revalidering (uddannelse) aktivering særlige tilfælde Gnstl. beløb pr. kontanthjælpsmodtager København (kr.) Hele landet (kr.) Antal personer der har modt. kontanthjælp i pct. af antal indbyggere på år København... 17,6 15,8 14,7 14,5 14, 13,2 13, 12,7 13, 13, Hele landet... 11,3 1,5 1,4 1,3 1,2 9,6 9,5 9,5 9,6 9,5 Gnstl. beløb pr. indbygger (18-66 år) København (kr.) Hele landet (kr.) ) Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan have modtaget flere former for bistand. Anm 1: Opgørelsen omfatter alle som i løbet af året har modtaget hjælp. Anm 2: Kontanthjælpsreglerne ændredes pr på to væsentlige punkter: Ydelserne blev skattepligtige og hjælpen, der tidligere blev henført til hovedpersonen, blev nu henført til den enkelte person. 58

59 SOCIALE FORHOLD Kontanthjælp Kr.pr.år 8. Det gennemsnitlige udbetalte beløb pr. kontanthjælpsmodtager Kr.pr.år 1. Udbetalt beløb pr. indbygger (18-66 år) København Hele landet 4. København Hele landet

60 SOCIALE FORHOLD Modtagere ¹ af indkomsterstattende ydelser efter årets dominerende ydelse. København Modtagere i alt heraf modtagere af folkepension Modtagere blandt årige 2 Midlertidige ydelser Arbejdsløshedsdagpenge Syge-/barselsdagpenge Kontanthjælp/revalidering Aktivering Orlovsydelser I alt Varige ydelser Førtidspension Efterløn/overgangsydelse I alt Tilsammen Modtagere af ydelser i pct. af befolkningen i aldersgruppen København Modtagere over 18 år... 43,8 43,2 41,2 39,5 37,5 35,6 34,5 33,8 33,7 33,8 Modtagere blandt årige ,7 31,3 29,8 28,3 26,5 24,8 24,1 23,9 24,1 24,6 heraf midlertidige ydelser... 21,2 21,1 19,4 18,2 16,5 15,4 15, 15, 15,3 15,8 varige ydelser... 1,4 1,3 1,4 1,2 1, 9,4 9, 8,8 8,8 8,9 Hele landet Modtagere over 18 år... 39,9 39,6 39, 38,4 37,5 36,8 36,6 36,6 36,8 37,4 Modtagere blandt årige ,2 27,9 27,4 26,6 25,6 24,8 24,5 24,6 24,7 25,5 heraf midlertidige ydelser... 17,2 16,2 15, 14, 12,7 12,2 12,1 12,2 12,2 12,9 varige ydelser... 11,1 11,7 12,4 12,6 12,9 12,6 12,4 12,3 12,5 12,6 1) Omregnet til helårspersoner. 2) Inkl. et mindre antal modtagere over 66 år, der ikke havde folkepension som dominerende ydelse. Anm: Aktiverede personer, som er i støttet beskæftigelse med løn, eller som er modtagere af støtte til oprettelse og drift af egen virksomhed, indgår ikke i statistikken over indkomsterstattende ydelser. 6

61 SOCIALE FORHOLD Modtagere af indkomsterstattende ydelser Pct. 5 Modtagere i pct. af befolkningen i aldersgruppen 18. Modtagere efter ydelsesart, København Folkepension 2 1 København heraf årige Hele landet Heraf årige Efterløn/overgangsyd. Førtidspension Orlovsydelser Aktivering Kontanthjælp/revalidering Syge-/barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge 61

62 SOCIALE FORHOLD Pensionister pr. 1. januar København Førtidspensionister Mænd Kvinder I alt Højeste pension Mellemste pension Forhøjet almindelig pension Almindelig pension Ny lov om førtidspension Folkepensionister Mænd Kvinder I alt Pensionister i alt Modtagere af invaliditetsydelse Tilsammen Aldersfordelingen af pensionister år...,6,7,7,7,7,7,6,7,8,9, "... 2,4 2,5 2,5 2,5 2,6 2,5 2,4 2,3 2,3 2,7 2, "... 5,9 6,1 6,1 6,1 6, 5,9 5,8 5,7 5,7 6, 6, "... 8,5 9, 9,4 1, 1,4 1,7 1,7 1,9 11,1 11,4 11, "... 8,1 8,1 8,1 8, 8,2 8,3 8,3 8,5 8,6 8,8 9, "... 1,5 1, 9,8 9,6 9,5 9,6 9,7 9,7 9,8 9,9 1, "... 37,6 36,8 36,1 35,4 34,7 34,3 33,9 33, 32,2 31,2 3, "... 22,7 23,1 23,3 23,5 23,5 23,7 23,7 24,1 24,3 23,7 23,3 9 år og derover... 3,7 3,8 3,9 4,1 4,4 4,5 4,8 5,1 5,2 5,4 5,6 I alt Pensionister i alt pr. 1 indbyggere København Hovedstadsregionen Hele landet

63 SOCIALE FORHOLD Pensionister pr. 1. januar Antal Førtidspensionister efter køn, København Mænd Kvinder Antal Førtidspensionister efter pensionsart, København Mellemste Forhøjet alm. Højeste 2. Almindelig Antal Folkepensionister efter køn, København Pr. 1 indbyggere Førtids- og folkepensionister 24 København Kvinder Mænd Hovedstadsregionen Hele landet

64 SOCIALE FORHOLD Institutioner for børn, januar Indskrevne København -2 år år år år Dækningsgrader 2 København -2 år... 44,2 44,3 46,3 46,4 46,7 45,5 44,9 44,2 44,2 44,6 3-5 år... 86,2 85, 85,3 84,6 87,6 89,8 9,8 91,5 91,1 91,3 6 år... 73,9 7,4 74,3 74,7 85,5 88,8 85,6 88,5 87,4 85,9 7-9 år... 66,8 68,5 68,5 68,7 82,1 83,7 82,4 81,8 81,8 81,7 Hele landet -2 år... 5,2 47,7 48,2 51,2 55, 54,6 56,1 56,5 57,6 56,1 3-5 år... 83,4 83,1 84,9 87,6 9,1 9,8 92,3 92,4 93,6 94, 6 år... 7,2 71,2 75,6 79,6 84,7 87,7 88,3 9,4 88,7 9,3 7-9 år... 56,3 59,4 63,3 67,6 73,2 75,8 75,8 75,4 76,7 77,6 Månedlig takst 3 for en heldagsplads (kr.) København Vuggestuer Børnehaver Fritidshjem ) Marts. 2) Dækningsgraden er beregnet som forholdet mellem antal indskrevne i institutionerne og befolkningsgrundlaget i de angivne aldersgrupper. 3) Fra 1999 årstakst delt med

65 Retsvæsen RETSVÆSEN I en storby som København er kriminaliteten større end i landet som helhed, selvom forskellen gennem de senere år er blevet mindre. Målt pr. 1. indbyggere blev der i 1994 anmeldt 96 pct. flere straffelovsovertrædelser i København end i hele landet. I 23 var forskellen reduceret til 62 pct. primært på grund af en årrække med faldende kriminalitet i København. Den positive udvikling vendte i 22, hvor antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1. indbyggere steg med ca. 4 pct. i forhold til året før både i København og i hele landet. I 23 er stigningen fortsat i København, mens der er sket et lille fald i hele landet. I København er det hærværk og vold mod privatperson, der tegner sig for de største procentvise stigninger i 23. I København faldt det samlede antal domfældelser for overtrædelse af straffeloven med 19 pct. i perioden fra 1996 til 22. Den faldende tendens gælder dog ikke alle typer overtrædelser. På områder som sædeligheds- og voldsforbrydelser herunder vold mod offentlige myndigheder har der været et stigende antal domfældelser i perioden.

66 RETSVÆSEN Anmeldte forbrydelser København Straffeloven Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser i alt heraf vold mod privatperson Ejendomsforbrydelser i alt heraf dokumentfalsk indbrud tyveri bedrageri røveri hærværk brugstyveri af bil, motorcykel mv brugstyveri af cykel Andre forbrydelser Straffelovsovertrædelser i alt Særlove i alt heraf lov om euforiserende stoffer Anmeldelser pr. 1. indbyggere København Sædeligheds- og voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Straffelovsovertrædelser i alt Særlove i alt Hele landet Sædeligheds- og voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Straffelovsovertrædelser i alt Særlove i alt

67 RETSVÆSEN Anmeldte forbrydelser Pr. 1. indbyggere 6 Sædeligheds- og voldsforbrydelser København Hele landet Pr. 1. indbyggere 25. Ejendomsforbrydelser København Hele landet

68 RETSVÆSEN Domfældelser til højere straf end bøde for overtrædelse af straffeloven mv. København Sædelighedsforbrydelser Voldtægt mv Blufærdighedskrænkelse Øvrige sædelighedsforbrydelser Sædelighedsforbrydelser i alt Voldsforbrydelser Vold og lign. mod offentlige myndigheder Drab og forsøg herpå Vold mod privatperson Andre voldsforbrydelser Voldsforbrydelser i alt Ejendomsforbrydelser Dokumentfalsk Brandstiftelse Indbrud Tyveri Underslæb, bedrageri, mandatsvig Røveri Øvrige ejendomsforbrydelser Ejendomsforbrydelser i alt Andre forbrydelser Narkotika Øvrige andre forbrydelser Andre forbrydelser i alt Straffeloven i alt Særlove Lov om euforiserende stoffer Våbenloven Skatte- og afgiftslove Andre strafferetslige særlove Særlove i alt Færdselsloven Heraf spirituskørsel

69 Uddannelse og kultur UDDANNELSE OG KULTUR Uddannelse I 23 var der godt 35. elever i Københavns kommuneskoler. Siden 1993 har elevtallet været stigende, og denne stigning forventes at fortsætte. Klassekvotienten i børnehaveklasse -1. klasse har i mange år været konstant med 2-21 elever pr. klasse. Gennem mange år steg andelen af københavnske børn på private skoler. Efter et fald i sidste halvdel af 199'erne fortsatte stigningen og nåede i 22 et niveau på 24,8 pct. En forholdsvis stor del - næsten18 pct. - af den københavnske befolkning er under uddannelse mod kun 8 pct. på landsplan. Derimod udgør andelen af Københavnere med en afsluttet erhvervsfaglig uddannelse kun 24 pct. Dette er væsentlig mindre end de 33 og 37 pct., der ses i hhv. Hovedstadsregionen og i hele landet. Endvidere er der i København og Hovedstadsregionen en relativ stor andel med en videregående uddannelse. Kultur For Det Kgl. Teater blev 22/23 endnu en sæson med stigende tilskuertal, men for andre statsstøttede teatre i København og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab gik udviklingen den modsatte vej. De københavnske biografer solgte godt 4 mio. billetter i 23. Det er et lille fald i forhold til året før. I København har folkebibliotekernes bogudlån været faldende siden I 22 vendte denne udvikling, da udlånet nåede op på 5, mio. bøger, eller 1 bøger pr. indbygger. I resten af landet fortsætter den faldende tendens.

70 UDDANNELSE OG KULTUR Skoler Pr. 1. september Københavns kommunale skolevæsen Elever Børnehaveklasser klasse klasse Specialklasser HF-klasser Gymnasieklasser Elever i alt Børnehaveklasser samt klasse Elevklasser Klassekvotient... 2,6 2,8 2,7 2,6 2,8 2,9 2,7 2,5 2,3 2,2 2,5 Elever klasse med bopæl i København Offentlige skoler København Andre kommuner I alt Private skoler København Andre kommuner I alt Elever i alt heraf i private skoler (pct.)... 23,2 23,5 23,6 24,4 22,8 23,9 22,4 24,4 24,4 24,8 24,8 7

71 UDDANNELSE OG KULTUR Skoler Antal elever 4. Københavns kommunale skolevæsen Antal elever 5. Elever klasse med bopæl i København Andel elever i private skoler Andel, der undervises i private skoler 3. Børnehaveklasser klasse Elever i offentlige skoler klasse Specialklasser Gymnasie- og HF-klasser Elever i private skoler

72 UDDANNELSE OG KULTUR Befolkningens (2-64 år) uddannelsesmæssige status pr. 1. januar Procentvis fordeling Højeste afsluttede uddannelse København Grundskole ,2 27,3 Almen gymnasial ,2 15,6 Erhvervsgymnasial ,3 2,9 Erhvervsfaglig ,9 23,6 Videregående ,4 3,6 I alt heraf under uddannelse ,2 17,8 Hovedstadsregionen Grundskole ,1 26,5 Almen gymnasial ,1 9,7 Erhvervsgymnasial , 2,5 Erhvervsfaglig ,6 32,6 Videregående ,2 28,8 I alt heraf under uddannelse ,1 9,9 Hele landet Grundskole ,3 3,3 Almen gymnasial ,3 6,8 Erhvervsgymnasial ,1 2,5 Erhvervsfaglig , 36,9 Videregående ,3 23,5 I alt heraf under uddannelse ,6 8,4 1) Inkl. uoplyst uddannelse. 2) Gymnasiet, HF. 3) HTX og HHX. 4) Fuldført Efg 2. dels uddannelse, lærlinge- eller assistentuddannelse. 5) Kort, mellemlang, bachelor og lang videregående uddannelse. 72

73 UDDANNELSE OG KULTUR Befolkningens (2-64 år) uddannelsesmæssige status pr. 1. januar. Højeste afsluttede uddannelse. Procentvis fordeling Pct. København Pct. Hovedstadsregionen Pct. Hele landet Grundskole Grundskole Grundskole Almen gymnasial Almen gymnasial Almen gymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig Erhvervsfaglig Erhvervsfaglig 4 Videregående 4 Videregående 4 Videregående

74 UDDANNELSE OG KULTUR Teatre, biografer og museer 1993/ / / / / / /2 2/21 21/22 22/23 Det Kongelige Teater Produktioner Forestillinger Tilskuere (1) Andre teatre Produktioner Forestillinger Tilskuere (1) Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab 1 Produktioner Forestillinger Tilskuere (1) Biografer i København Antal Faste siddepladser (1)... 8,2 8,3 8,8 9,3 8,6 8,4 11,5 11, 1,3 1,2 Solgte billetter i alt (1) pr. indbygger... 7,8 6,9 7,8 8, 8,1 7,8 8, 8,2 8,3 8, til danske film, pct Museer mv. Besøgende (1) Nationalmuseet "Prinsens Palæ" Rosenborgsamlingen Statens Museum for Kunst Ny Carlsberg Glyptoteket Thorvaldsens Museum Københavns Bymuseum Rundetårn ) Omfatter teatre både i København og Hovedstadsregionen. 2) Inkl. Klunkehjemmet og Børnenes Museum. 3) Hovedsamlingen lukket i hele 1997 p.g.a. ombygning. 74

75 UDDANNELSE OG KULTUR Teater-, biograf- og museumsbesøg i København Tilskuere (mio.) 1,6 1,4 1,2 Teatre Det Kgl. Teater Andre teatre Solgte billetter Biografer (1) 5. Udenlandske film 4. Danske film Besøgende (1) 8 6 Museer Nationalmuseet "Prinsens Palæ" Rundetårn Thorvaldsens Museum Ny Carlsberg Glyptoteket Københavns Bymuseum 1, 3.,8 4,6 2.,4 1. 2,2, 93/ 94 94/ 95 95/ 96 96/ 97 97/ 98 98/ 99 99/ / 1 1/ 2 2/

76 UDDANNELSE OG KULTUR Folkebiblioteker København Faste betjeningssteder Bogbestand (1 bind) Bogudlån (1 bind) Voksenafdelinger Børneafdelinger I alt Bogbestand pr. indbygger København... 5,8 4,5 4,7 4,6 4,6 4,5 4,4 3,8 3,7 3,7 Hovedstadsregionen... 6,6 6,1 6,2 6,2 6,2 6,1 5,6 5,3 5,3 5,1 Hele landet... 6,2 5,6 6, 6,4 6,5 6,5 6, 5,3 5, 5, Årligt bogudlån pr. indbygger København... 12,5 12,5 12, 11,9 13,1 12,3 1,9 9,9 9,5 1, Hovedstadsregionen... 15,5 15,2 14,8 14,9 14,9 12,9 12, 11,3 11,2 1,8 Hele landet... 14,3 13,8 13,5 16,1 16,2 14,2 13,7 1,6 1,1 9,9 76

77 Arbejdsmarked ARBEJDSMARKED I 23 afgrænser Danmarks Statistik de beskæftigede og arbejdspladserne mere restriktivt end tidligere. Dette forklarer omtrent halvdelen af det fald i beskæftigelsen, der sker i København fra 22 til 23. Siden midten af 199 erne er der sket en voldsom vækst i antal beskæftigede københavnere. Stigningen fra 1993 til 23 er på 48.. Der ses en stigning for alle uanset herkomst. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er hovedparten dog stadig uden for arbejdsstyrken. Blandt kvinder i denne gruppe er kun 38 pct. beskæftigede, mens det blandt danske kvinder er 74 pct. Fra 1993 til 23 faldt andelen af københavnere uden beskæftigelse fra et maksimum på 54 pct. til 48 pct. og har siden 2 været under niveauet på landsplan. Forklaringen er, at der dels gennem 199 erne er blevet langt færre gamle i København, og dels at der siden midten af 199 erne er blevet væsentligt færre arbejdsløse. Arbejdsløsheden faldt år for år fra 1994 til 21. Efter 21 er ledigheden steget 3.8. Ledigheden er nu med en ledighedsprocent på 6,9 lidt over landsgennemsnittet. Selvom der i 23 var 5 flere københavnere, der deltog i en arbejdsmarkedsforanstaltning end i 1994, er andelen i forhold til den københavnske arbejdsstyrke faldet til 6,9 pct. 5 pct. af de 19.4 deltagere i 23 var på efterløn mv. og 43 pct. i aktivering.

78 ARBEJDSMARKED Beskæftigede med bopæl i København efter arbejdspladsens beliggenhed pr. 1. januar Mænd Med arbejdsplads i København Med arbejdsplads uden for København I alt Andel med arbejdsplads uden for Kbh. (pct.) 4,9 4,9 41,8 42,7 43,1 43,7 43,9 43,2 43,1 42,9 43,2 Kvinder Med arbejdsplads i København Med arbejdsplads uden for København I alt Andel med arbejdsplads uden for Kbh. (pct.) 32,4 33,5 34,2 34,5 35, 35,4 35,4 35,2 35,3 34,9 35,1 Mænd og kvinder Med arbejdsplads i København Med arbejdsplads uden for København I alt Andel med arbejdsplads uden for Kbh. (pct.) 37, 37,3 38,1 38,7 39,2 39,7 39,8 39,4 39,3 39,1 39,2 78

79 ARBEJDSMARKED Beskæftigede med bopæl i København efter arbejdspladsens beliggenhed Antal personer Med arbejdsplads i København 63,% Procentvis fordeling ,% Med arbejdsplads uden for København 6,8% ,2% 6. Arbejdsplads i København Arbejdsplads uden for Kbh

80 ARBEJDSMARKED Beskæftigede med bopæl i København efter erhverv pr. 1. januar Procentvis fordeling Erhverv Fremstilling og byggeri mv ,7 11,1 Handel og transport , 25,6 Finansiering og privat service ,9 29,8 Undervisning ,1 8,4 Social- og sundhedsvæsen ,9 17,7 Øvrige offentlige ydelser ,4 6,7 Andet og uoplyst erhverv ,1,8 I alt Beskæftigede med bopæl i København i pct. af antal beskæftigede i hele landet Fremstilling og byggeri mv.... 4,9 4,9 4,8 4,9 4,9 4,8 4,9 4,9 4,9 4,9 4,7 Handel og transport... 8,8 8,7 8,8 9, 9,3 9,6 9,7 1, 1,2 1,1 1, Finansiering og privat service 12,4 12,4 12,9 13,2 13,7 13,9 14,2 14,7 15,2 15,4 15,1 Undervisning... 9,5 9,8 9,7 9,9 1,3 1,6 1,8 1,9 1,9 11,1 11, Social- og sundhedsvæsen... 9,6 9,7 9,7 9,8 9,8 9,9 9,9 1, 9,7 9,7 9,7 Øvrige offentlige ydelser... 9,4 9,7 1, 9,9 1, 1,7 11,4 11,3 11,7 11,4 11,5 Andet og uoplyst erhverv... 1,5 1,6 1,5 1,5 1,6 1,6 1,6 1,8 2,1 2,5 1,8 I alt... 8,1 8,3 8,3 8,5 8,8 8,9 9,2 9,4 9,5 9,6 9,5 8

81 ARBEJDSMARKED Beskæftigede med bopæl i København i pct. af antal beskæftigede i hele landet Branche I alt 1993 I alt 23 Fremstilling og byggeri mv. Handel og transport Finansiering og privat service Undervisning Social- og sundhedsvæsen Øvrige offentlige ydelser Andet og uoplyst erhverv Pct. 81

82 ARBEJDSMARKED Befolkningen efter herkomst, alder og tilknytning til arbejdsmarkedet, København 1. januar Procent af samtlige Hele befolkningen Efterkommere:fra ikke-vestlige lande: -15 år ,3 3, år ,6,9 67- år ,, fra vestlige lande: -15 år ,2, år ,3,4 67- år ,, Indvandrere: fra ikke-vestlige lande: -15 år ,7, år ,7 8,1 67- år ,2,3 fra vestlige lande: -15 år ,1, år ,4 3,9 67- år ,6,4 Dansk herkomst: -15 år ,4 11, år ,9 6,3 67- år ,6 1,2 i alt ,8 81,7 Samtlige årige Pct. beskæftigede Efterkommere:fra ikke-vestlige lande: beskæftigede ,8 59,8 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken fra vestlige lande: beskæftigede ,2 68,5 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken Indvandrere: fra ikke-vestlige lande: beskæftigede ,3 44,9 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken fra vestlige lande: beskæftigede ,2 56,3 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken Dansk herkomst: beskæftigede ,4 74,2 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken Samtlige

83 ARBEJDSMARKED Efterkommere og indvandrere efter alder og tilknytning til arbejdsmarkedet, København 1. januar Antal Efterkommere Antal Indvandrere år år 67- år fra ikke-vestlige lande -15 år år 67- år fra vestlige lande -15 år år 67- år -15 år år 67- år fra ikke-vestlige lande fra vestlige lande Antal Efterkommere år Antal Indvandrere år beskæftigedløse arbejds- uden for arb.styrk. fra ikke-vestlige lande beskæftigedløse arbejds- uden for arb.styrk. fra vestlige lande beskæftigedløse arbejds- uden for arb.styrk. fra ikke-vestlige lande beskæftigedløse arbejds- uden for arb.styrk. fra vestlige lande 83

84 ARBEJDSMARKED årige efter køn, herkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet, København 1. januar Pct. beskæftigede Mænd år Efterkommere:fra ikke-vestlige lande: beskæftigede ,5 59,9 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken fra vestlige lande: beskæftigede ,7 68,9 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken Indvandrere: fra ikke-vestlige lande: beskæftigede ,2 51,5 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken fra vestlige lande: beskæftigede ,2 58,2 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken Dansk herkomst: beskæftigede ,4 74,6 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken Samtlige Kvinder år Efterkommere:fra ikke-vestlige lande: beskæftigede , 59,7 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken fra vestlige lande: beskæftigede ,7 68, arbejdsløse uden for arbejdsstyrken Indvandrere: fra ikke-vestlige lande: beskæftigede ,8 37,5 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken fra vestlige lande: beskæftigede , 54,4 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken Dansk herkomst: beskæftigede ,4 73,9 arbejdsløse uden for arbejdsstyrken Samtlige

85 ARBEJDSMARKED Beskæftigede år efter køn og herkomst, København 1. januar Pct. 8 Mænd Pct. 8 Kvinder Ikkevestlige lande Vestlige lande Efterkommere Ikkevestlige lande Indvandrere Vestlige lande Dansk herkomst Ikkevestlige lande Vestlige lande Efterkommere Ikkevestlige lande Vestlige lande Indvandrere Dansk herkomst 85

86 ARBEJDSMARKED Arbejdspladser i København efter erhverv pr. 1. januar Procentvis fordeling København Erhverv Arbejdspladser i København Fremstilling og byggeri mv ,3 9, Handel og transport , 24,6 Finansiering og privat service ,6 34,8 Undervisning ,5 6,5 Social- og sundhedsvæsen ,3 14,5 Øvrige offentlige ydelser ,6 1, Andet og uoplyst erhverv ,8,6 I alt Arbejdspladser i pct. af arbejdspladser i hele landet Fremstilling og byggeri mv.... 5,9 6,2 5,7 5,5 5,4 5,3 5,3 5,2 5, 4,8 4,8 Handel og transport... 12,7 12,2 12, 11,9 12, 12, 11,8 12,2 12,4 12,6 12,3 Finansiering og privat service... 21,6 21,1 21,3 21,8 21,2 22,1 21,2 21,6 22,2 26,1 22,3 Undervisning... 11,1 11,3 11,1 11, 11,3 11,8 11,6 11,1 11,2 11,4 1,8 Social- og sundhedsvæsen... 11,1 1,9 1,8 1,7 1,5 1,5 1,2 1,2 1, 1,7 1,1 Øvrige offentlige ydelser... 19, 18,7 19,2 19,1 19,1 21,8 21,8 21,7 22,7 21, 21,8 Andet og uoplyst erhverv... 1,4 1,7 1,5 1,6 1,6 1,4 1,5 1,7 2, 2,1 1,7 I alt... 11,8 11,8 11,6 11,6 11,5 11,9 11,7 11,9 12,1 12,5 12,1 Arbejdspladser i København pr.1 beskæftigede med bopæl i Kbh

87 ARBEJDSMARKED Arbejdspladser i København, 1. januar Branche Fremstilling og byggeri mv. Handel og transport Finansiering og privat service Undervisning Social- og sundhedsvæsen Øvrige offentlige ydelser Andet og uoplyst erhverv Pct. 87

88 ARBEJDSMARKED Personer uden erhvervsmæssig beskæftigelse pr. 1. januar København Under 16 år og uden beskæftigelse år: Uddannelsessøgende uden beskæft Arbejdsløse Efterlønsmodt./førtidspensionister Øvrige uden beskæftigelse Over 66 år og uden beskæftigelse I alt Personer uden beskæftigelse pr. 1 indbyggere Under 16 år og uden beskæftigelse... 12,3 12,5 12,7 13, 13,4 13,7 14, 14,3 14,7 14,9 15, år: Uddannelsessøgende uden beskæft. 4,2 4,2 3,7 3,5 3,8 3,9 3,7 3,5 3,6 3,3 3,8 Arbejdsløse... 7,6 7,8 7,8 6,9 5,7 4,8 3,5 2,5 2,5 2,2 2,6 Efterlønsmodt./førtidspensionister... 7,2 7,1 7, 7,1 7, 6,9 6,8 6,4 6,4 6,2 6,1 Øvrige uden beskæftigelse... 6,4 6,6 6,9 7,5 7,8 8,1 8,3 8,9 8,9 8,9 9,7 Over 66 år og uden beskæftigelse... 16,9 16,2 15,5 14,7 13,9 13,2 12,6 12, 11,6 11, 1,6 I alt... 54,4 54,3 53,7 52,7 51,7 5,5 48,8 47,6 47,6 46,5 47,9 Hele landet Personer uden beskæftigelse pr. 1 indbyggere Under 16 år og uden beskæftigelse... 17,5 17,6 17,7 17,9 18,1 18,3 18,5 18,7 19, 19,2 19, år: Uddannelsessøgende uden beskæft. 2,9 2,9 2,7 2,6 2,6 2,6 2,5 2,5 2,3 2,3 2,5 Arbejdsløse... 5,8 6,2 5,3 4,3 3,7 3,2 2,5 2,2 2,2 2,1 2,2 Efterlønsmodt./førtidspensionister... 6,3 6,5 6,8 7,4 7,7 7,6 7,8 7,7 7,6 7,6 7,6 Øvrige uden beskæftigelse... 4,6 4,6 4,9 5,1 5,1 5, 4,9 5, 5,1 5, 5,5 Over 66 år og uden beskæftigelse... 12,5 12,4 12,4 12,3 12,3 12,2 12,2 12,1 12,1 12, 12, I alt... 49,6 5,4 49,8 49,6 49,4 49, 48,4 48,2 48,2 48,2 49,1 88

89 ARBEJDSMARKED Personer uden erhvervsmæssig beskæftigelse, pr. 1 indbyggere Antal pr. 1 indbyggere 56 København Under 16 år og uden beskæftigelse København Hele landet år: 52 Uddannelsessøgende uden beskæft. 5 Hele landet Arbejdsløse Efterlønsmodt./ førtidspens. 48 Øvrige uden beskæftigelse Over 66 år og uden beskæftigelse Antal pr.1 indbyggere Antal pr.1 indbyggere 89

90 ARBEJDSMARKED Arbejdsløsheden København Antal arbejdsløse i alt heraf ikke-forsikrede arbejdsløse, pct Arbejdsløshedsprocenter København Mænd... 18,3 16,8 14,5 12,4 9,6 7,4 5,9 5,5 6,2 7,3 Kvinder... 14,7 13,9 12, 1,6 8,4 6,5 5,6 5,2 5,5 6, år... 12, 1,6 7,9 5,9 4,3 3,3 2, 1,8 2,2 2, ,8 16,6 14,5 12,8 1,2 7,8 6,5 6, 6,6 7, ,2 2,1 21, 18,5 12,3 8,9 8,1 7,8 7, 8,2 I alt... 16,6 15,4 13,3 11,5 9,1 7, 5,8 5,4 5,9 6,9 Resten af Hovedstadsregionen Mænd... 9,8 8,4 7, 5,9 4,7 3,9 3,7 3,5 3,8 4,7 Kvinder... 1,9 1,1 8,3 7,5 6,1 4,8 4,5 4,1 4,1 4, år... 9,5 8,1 6,3 4,7 3,6 2,8 2,3 2,2 2,3 2, ,4 9,1 7,5 6,7 5,5 4,4 4,2 3,9 4,1 4, , 15,3 14,8 12,3 8,5 6,4 6,2 6,4 5,7 6,5 I alt... 1,4 9,2 7,6 6,7 5,4 4,3 4,1 3,8 4, 4,7 Hele landet Mænd... 11, 9, 7,8 6,7 5,5 4,9 4,6 4,5 4,7 5,7 Kvinder... 13,6 12, 1,1 9,3 7,8 6,5 6,2 5,9 5,8 6, år... 11,1 8,5 6,8 5,2 4,2 3,8 3,2 3,1 3,2 3, ,5 1,5 9, 8,2 6,9 6, 5,7 5,4 5,5 6, ,6 16,6 15,5 12,6 8,8 7, 7, 7,4 6,7 7,5 I alt... 12,3 1,4 8,9 7,9 6,6 5,7 5,4 5,2 5,2 6,2 9

91 ARBEJDSMARKED Arbejdsløshedsprocenter for mænd og kvinder Pct. København Pct. Resten af Hovedstadsregionen Pct. Hele landet Mænd Kvinder 2 Mænd Kvinder 2 Mænd Kvinder

92 ARBEJDSMARKED Gennemsnitligt antal deltagere i arbejdsmarkedsforanstaltninger København Støttet beskæftigelse Orlov til sabbat og børnepasning Orlov til uddannelse Uddannelse Anden aktivering Efterløn/overgangsydelse mv Deltagere i alt heraf aktivering i AF-regi kommunal aktivering Deltagere i alt i resten af Hovedstadsregionen Deltagere i alt i hele landet Deltagere i pct. af arbejdsstyrken 4 København... 7,3 8,6 8,6 8,5 8,4 8,2 7,4 7,5 7,6 6,9 Resten af Hovedstadsregionen... 7,4 8,6 9,1 9, 9,1 9,1 8,7 8,5 8,5 8, Hele landet... 8,8 1,1 1,4 1, 1,1 1,2 9,7 9,8 9,8 9,1 1) Inkl. uoplyst. 2) Aktivering af dagpengeberettigede iht. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 3) Aktivering af kontanthjælpsberettigede og udlændinge med introduktionsydelse (inkl. integrationsuddannelse) iht. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven, men ikke dagpengeberettigede, der aktiveres i en kommune. 4) Arbejdsstyrken tillagt personer i tilbagetrækning (efterløn/overgangsydelse mv.). 92

93 Erhverv ERHVERV Omsætningen i private erhverv i København og Frederiksberg nåede i 21 op på 347 mia.kr., hvilket er 16 pct. af hele landets. Bruttoavancen (differencen mellem omsætning og vareforbrug mv.) er størst inden for transport og forretningsservice og mindst for detailhandel. Data for adskillige år tilbage findes kun for udvalgte brancher. Mens omsætningen er øget i flere brancher, er bruttoavancen forholdsvis stabil. Bruttonationalproduktet er i perioden steget med 43 pct. i København. I Hovedstadsregionen og i hele landet var der en stigning på hhv. 5 og 47 pct. I København er bruttoværditilvæksten i samme tidsrum steget mest i brancherne bygge- og anlægsvirksomhed, finansieringsvirksomhed mv. samt transportvirksomhed og kommunikation. De to største brancher i København i 22 var ifølge nationalregnskabet offentlige og personlige tjenesteydelser og finansieringsvirksomhed mv., der tegnede sig for hhv. 36 og 32 pct. af byens bruttoværditilvækst.

94 ERHVERV Regnskabsstatistik for udvalgte private erhverv København og Frederiksberg Bruttoavance, pct. Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen med biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transportvirksomhed (ekskl. post og telekommunikation) Forretningsservice, udlejning og ejendomsformidling I alt inkl. engros- og bilhandel Omsætning, mio.kr. Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen med biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transportvirksomhed (ekskl. post og telekommunikation) Forretningsservice, udlejning og ejendomsformidling I alt inkl. engros- og bilhandel Hele landet Bruttoavance, pct. Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen med biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transportvirksomhed (ekskl. post og telekommunikation) Forretningsservice, udlejning og ejendomsformidling I alt inkl. engros- og bilhandel samt råstofudvinding Omsætning, mio.kr. Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen med biler Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Transportvirksomhed (ekskl. post og telekommunikation) Forretningsservice, udlejning og ejendomsformidling I alt inkl. engros- og bilhandel samt råstofudvinding

95 ERHVERV Bruttoavance for udvalgte brancher Pct. 7 København og Frederiksberg Pct. 7 Hele landet Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirks. undtagen med biler Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Detailhandel og reparationsvirks. undtagen med biler

96 ERHVERV Nationalregnskabstal Ændring Bruttoværditilvækst efter erhverv 22 pct. Årets priser (mio. kr.) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks.mv Transportvirks., post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretn.service Off. og personlige tjenesteydelser Indirekte målte finansielle formidl.tjenester I alt København Hovedstadsregionen Hele landet priser (mio.kr.) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks.mv Transportvirks., post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretn.service Off. og personlige tjenesteydelser Indirekte målte finansielle formidl.tjenester I alt København Hovedstadsregionen Hele landet Bruttonationalprodukt, årets priser (mio.kr.) København Hovedstadsregionen Hele landet Anm. Bruttonationalproduktet er lig med bruttoværditilvæksten tillagt produktskatter netto. 96

97 Trafik og turisme TRAFIK OG TURISME Trafik I dagtimerne passeredes bygrænsen i 23 dagligt af 513. køretøjer. Det er 85. flere end i Den københavnske bilpark var i januar 24 på 132. indregistrerede person-, vare- og lastbiler. Dette svarer til 263 pr. 1. indbyggere. På grund af omregistrerede leasingbiler mv. er tallet ikke sammenligneligt med årene før. Fra 1994 til 24 var stigningen i antal biler på 27 pct. Antallet af trafikdræbte er markant lavere i København end uden for byen og den generelt faldende tendens er præget af store udsving. Fra 1994 til 1999 steg antal passagerer over Øresund fra 17 mio. til 2 mio. Efter åbningen af Øresundsbroen er tallet i 23 steget til 28 mio., heraf godt 15 mio. over broen. Turisme Passagertallet for krydstogtskibe til Københavns Havn voksede fra 1994 til 23 fra 74. til Københavns Lufthavn har haft stigende passagertrafik til og fra udlandet, mens indenrigs passagertallet er mindsket efter Storebæltsbroen. Det samlede passagertal var i 23 på 17,7 mio. Overnatninger på Københavns hoteller havde efter kulturbyåret 1996 et par år med stagnation. Siden er antallet steget markant. 73 pct. af gæsterne kommer fra udlandet. Antallet af internationale kongresser er stort, og med 88. deltagere var 22 et rekordår.

98 TRAFIK OG TURISME Trafikken over Københavns bygrænse og gennem søsnittet Kl København Over bygrænsen Biler og motorcykler i alt Nordlige bygrænse Vestlige bygrænse Sydlige bygrænse Heraf Amagermotorvejen Øresundsmotorvejen Cykler og knallerter i alt Nordlige bygrænse Vestlige bygrænse Sydlige bygrænse Gennem søsnittet Biler og motorcykler Heraf Knippelsbro Langebro Cykler og knallerter ) Personbiler, busser, motorcykler, lastbiler mv. 2) Ved Kalvebodbroen. 3) Tallene er vejrkorrigerede til tørvejrstal. Anm. 1. Nordlige bygrænse: Kommunegrænsen til Gentofte og Gladsaxe. Vestlige bygrænse: Kommunegrænsen til Herlev, Hvidovre og Rødovre. Sydlige bygrænse: Kommunegrænsen til Tårnby. Bygrænsen omfatter i denne tabel ikke grænsen til Frederiksberg. Søsnittet afgrænser området mellem søerne og havnen og er opgjort inkl. Knippelsbro og Langebro. Anm. 2. Sum af trafik i begge retninger på en hverdag forår eller efterår. Tallene er afrundede til nærmeste hele hundreder. 98

99 TRAFIK OG TURISME Trafikken over bygrænsen og gennem søsnittet (kl ) Nordlige bygrænse Frederiksberg København Søsnittet Vestlige bygrænse Langebro Knippelsbro Sydlige bygrænse Indeks (1994=1) Nordlige bygrænse Vestlige bygrænse 8 Sydlige bygrænse Søsnittet Indeks (1994=1) Cykler og knallerter 15 Nordlige bygrænse 14 Vestlige bygrænse Sydlige bygrænse 13 Søsnittet Biler og motorcykler

100 TRAFIK OG TURISME Bilbestand pr. 1. januar Antal biler (1) København Personbiler Vare- og lastbiler mv I alt Hovedstadsregionen Personbiler Vare- og lastbiler mv I alt Hele landet Personbiler Vare- og lastbiler mv I alt Biler i alt pr. 1 indbyggere København Hovedstadsregionen Hele landet ) Der er fra 22 til 24 sket en udflytning fra København af et større antal biler omfattet af leasing mv. 2) Inkl. sættevognstrækkere, busser og brandkøretøjer. 1

101 TRAFIK OG TURISME Bilbestand pr. 1. januar Biler i alt pr. 1 indbyggere 45 4 Hele landet 35 Hovedstadsregionen Se anmærkning 3 25 København Anm. Der er fra 22 til 24 sket en udflytning fra København af et større antal biler omfattet af leasing mv. 11

102 TRAFIK OG TURISME Trafikuheld Dræbte og tilskadekomne 1 Bilister 2, Motorcyklister Knallertførere Cyklister Fodgængere mv I alt København Dræbte og tilskadekomne pr. 1. indbyggere København Hovedstadsregionen Hele landet Dræbte København Hovedstadsregionen Hele landet Dræbte pr. 1. indbyggere København... 6,2 4,3 5,8 6,2 3,7 4,1 4,9 6,6 2,6 3,6 Hovedstadsregionen... 7,2 6,3 7, 6,4 5,8 4,5 6,8 6,8 4,8 5,9 Hele landet... 1,9 1,6 11,3 1, 9,5 9,6 9,9 9,4 8,1 8,6 Spirituspåvirkede trafikanter i København Personer impliceret i uheld i alt Heraf uheld med personskade materielskade ) Fra 1999 opgjort efter en ny definition, dvs. inkl. en række lettere tilskadekomne. Efter den gamle definition var tallet for 1999 på ca. 7 i stedet for 11. 2) Til og med 1995 er "biler" inkl. et mindre antal passagerer fra motorcykler. 3) Inkl. passagerer. 12

103 TRAFIK OG TURISME Antal dræbte og tilskadekomne ved trafikuheld Pr. 1. indbyggere 12 Dræbte ved trafikuheld 3,4% Procentvis antal dræbte og tilskadekomne i København 1993 Bilister 1 1 Motorcyklister 1 36,4% Knallertførere 8 Cyklister ,7% 3,3% 6,2% 22 Fodgængere mv. 4 18,2% 4,2% 2 København Hovedstadsregionen Hele landet ,1% 9,% 5,5% 1) Inkl. passagerer Fra 1999 er anvendt en ny definition, dvs. inkl. en række lettere tilskadekomne. 13

104 TRAFIK OG TURISME Færgeoverfarter, trafik over Øresundsbroen og anløb af krydstogtskibe Procentvis fordeling Færgeoverfarter Passagerer (1) Bornholm ,5 18,3 Oslo ,2 62,8 Malmø ,8 Øvrige Sverige ,4 Swinuoujscie ,1 7,5 Gdansk ,4 I alt Københavns Havn Dragør-Limhamn Helsingør-Helsingborg I alt Personbiler (1) Bornholm ,1 37,5 Oslo ,8 44,3 Swinuoujscie ,1 13,6 Gdansk ,5 I alt Københavns Havn Dragør-Limhamn Helsingør-Helsingborg I alt Trafik over Øresundsbroen 2 (1) Personer Heraf med tog bil mv Personbiler Busser Lastbiler Krydstogtskibe til Københavns Havn Skibsanløb (antal) Passagerer (1) ) Ruten startet oktober 22. 2) Øresundsbroen åbnet for bil- og togtrafik

105 TRAFIK OG TURISME Trafik over Øresund og krydstogtskibe Passagerer (mio.) Antal København-Sverige og Dragør-Limhamn Færgepassagerer til og fra Sverige før/efter Øresundsbroen 1999 (før broen) 2 (broen åbnet 1.7.) Trafik over Øresundsbroen Togpassagerer Bilpassagerer Helsingør-Helsingborg Personbiler Busser og lastbiler Passagerer (1.) Skibsanløb Krydstogtskibe til Københavns Havn Passagerer Skibsanløb

106 TRAFIK OG TURISME Københavns Lufthavn, Kastrup Procentvis fordeling Passagertrafik (1) Til og fra udlandet Rutetrafik ,8 84,8 Chartertrafik ,3 6,2 Anden trafik ,1, I alt ,1 91,1 Til og fra indlandet Rutetrafik ,1 8,5 Chartertrafik ,8,4 Anden trafik ,, I alt ,9 8,9 Passagerer i alt Passagertal for lufthavne i udvalgte byer i udlandet London Frankfurt Paris Amsterdam

107 TRAFIK OG TURISME Passagertrafik på Københavns Lufthavn Passagerer (millioner) Indenrigstrafik Udenrigstrafik

108 TRAFIK OG TURISME Hoteller København Hoteller Sengepladser Overnatninger (1) Andel udenlandske gæster... 77,1 75,7 76, 76, 73,9 72, 73,2 73,7 73,7 73,3 Udnyttelsesgrad i pct ,5 53,2 57,8 57,6 56,9 56,8 58,6 56,4 54, 52,1 Hovedstadsregionen Hoteller Sengepladser Overnatninger (1) Andel udenlandske gæster... 66,3 65,1 65,1 65,2 63,6 62,3 63,3 63,2 62,3 63, Udnyttelsesgrad i pct , 45, 49,9 49,5 49,5 49,2 5,9 48,5 46,2 44,7 Hele landet Hoteller Sengepladser Overnatninger (1) Andel udenlandske gæster... 53,9 48,3 48,2 48,5 46,8 45,2 45,8 45,2 44,2 44,7 Udnyttelsesgrad i pct ,4 35,5 37,4 37,8 37,8 36,7 37,4 36,6 36,4 35,7 Anm. Hoteller med mindst 4 faste gæstesenge. Kongresser København Kongresser Overnatninger (1) Deltagere i alt (1) Anm. Kongresser omfatter møder, symposier, kongresser arrangeret i regi af internationale organisationer og foreninger. De skal have mindst 5 deltagere, 1 overnatning og deltagere fra mindst 3 lande. 18

109 Økonomi og personale ØKONOMI OG PERSONALE Økonomi Af Københavns Kommunes budgetterede udgifter på 49,9 mia. kr. i 24 finansieres 53,7 pct. af de kommunale skatter, 8,6 pct. af refusioner og 14,5 pct. af tilskud og udligning. Blandt de kommunale skatter er indkomstskatten den altdominerende. Fra 1994 til 23 er indkomstskattens andel af de kommunale skatter steget fra 83,7 pct. til 83,9 pct. Københavns Kommune havde i perioden en udskrivningsprocent på 31,7. I steg udskrivningsprocenten til 32,3, mens den i 23 faldt til 32,2. I 24 faldt den yderligere til 32,1. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for hele landet har været stigende i perioden. Københavns Kommune har ligget over gennemsnittet for hele landet indtil 1998, men ligger i 24,5 procentpoint under landsgennemsnittet på 32,6. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i København lå indtil 1999 under landsgennemsnittet. I 2 lå den gennemsnitlige skattepligtige indkomst over landsgennemsnittet. I 22 er indkomsten igen 4 kr. lavere end landsgennemsnittet på 17.8 kr. Personale Det faktiske personaleforbrug i Københavns Kommune har holdt sig nogenlunde konstant i perioden Antallet af beskæftigede inden for undervisning og kultur er steget betydeligt, mens antal ansatte inden for forsyningsvæsen mv. er faldet markant pga. af udskillelse i selvstændige selskaber.

110 ØKONOMI OG PERSONALE Københavns Kommunes økonomi Procentvis fordeling Udgifter (mio.kr.) Driftsvirksomhed Regnskab Budget Regnsk. Budget Byudvikling, miljø mv ,9 2,5 Forsyningsvirksomheder mv ,6 8,8 Trafik og infrastruktur ,,9 Undervisning og kultur ,9 7,6 Sygehusvæsen ,8 14,3 Social- og sundhedsvæsen ,4 41,3 Administration og planlægning ,2 7,6 Driftsudgifter i alt ,7 83, Anlægsvirksomhed ,7 6, Finansudgifter ,6 11,1 Udgifter i alt Indtægter (mio.kr.) Skatter ,7 53,7 Refusioner ,5 8,6 Tilskud og udligning ,4 14,5 Øvrige indtægter ,3 2,5 Forskydninger i langfristet gæld ,1 2,6 Indtægter i alt Udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller København Udskrivningsprocent... 3,8 3,8 31,7 31,7 31,7 31,7 32,3 32,3 32,2 32,1 Grundskyldspromille... 34, 34, 34, 38, 36, 34, 34, 34, 34, 34, Hele landet (gennemsnit) Primær- og amtskommunal udskrivningsprocent... 29,8 3,4 31,1 31,7 31,9 32,1 32,5 32,6 32,6 32,6 Grundskyldspromille ,8 21,8 22,1 22,3 23,1 23,3 23,4 23,3 23,2 23,5 1) Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalen. 2) Refusioner indeholder statsrefusion til førtidspension, arbejdsmarkedsforanstaltninger m.m. 3) Hele landet ekskl. København og Frederiksberg. 11

111 ØKONOMI OG PERSONALE Procentvis fordeling af Københavns Kommunes udgifter og indtægter Pct. 45 Udgifter Pct. 6 Indtægter 4 Budget 24 Regnskab Budget 24 Regnskab Byudvikling, miljø mv. Trafik og infrastruktur Forsyningsvirksomhed Undervisning og kultur Sygehusvæsen Skatter Socialog sundhedsvæsen Administration og planlægning Anlægs- Finansudgiftevirksomhed Refusioner Generelle tilskud Øvrige indtægter Låntagning 111

112 ØKONOMI OG PERSONALE Kommunale skatter Procentvis fordeling København (mio.kr.) Indkomstskatter Personlige indkomstskatter ,7 83,9 Selskabsskatter ,4 4,6 I alt ,1 88,5 Ejendomsskatter Grundskyld ,2 7,3 Dækningsafgift ,4 4,2 Bidrag til brandvæsenet ,3 - I alt ,9 11,5 Indkomst- og ejendomsskatter i alt Afgift af spilleautomater ) Fra 1998 kompenserer forhøjelsen i grundskyldspromillen for bortfald af særskilt brandbidrag. 2) Dækningsafgift opkræves af de statslige og kommunale ejendomme, der er fritaget for at betale grundskyld. Anm. Skatteprovenuet er påvirket af de mellemkommunale afregninger. 112

113 ØKONOMI OG PERSONALE Kommunale skatter i København Mia. kr. Indkomstskatter Kommunale skatter i alt Personlige indkomstskatter 87,1% 1994 I alt mio. kr. 23 7,2% 4,4% 1,3% Indkomstskatter Grundskyld Dækningsafgift Bidrag til brandvæsenet 8 6 7,3% 4,2% 4 2 Selskabsskatter ,5% I alt mio. kr. 113

114 ØKONOMI OG PERSONALE Indkomstfordelingen og den gennemsnitlige familieindkomst i København Antal skattepligtige Skattepligtig indkomst (mio.kr.) Kvartiler og median af personindkomst Mænd og kvinder kr Nedre kvartil Median Øvre kvartil Mænd Nedre kvartil Median Øvre kvartil Kvinder Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnitlig skattepligtig indkomst (1 kr.) København ,4 134,1 136,5 14,9 143,1 15, 155,9 16,3 167, 17,4 Hovedstadsregionen ,9 149,8 154, 158,9 162,4 169,6 176,5 179,4 187,2 19,9 Hele landet ,4 134,4 138,8 143,3 146,7 152,6 157,7 159,9 166,6 17,8 Gennemsnitlig familieindkomst før skat mv. (1 kr.) København ,9 197,4 23,1 21,6 217,2 229,2 24,4 252,9 263,8 272,5 Hovedstadsregionen ,2 25,3 26, 27,9 281,5 295,7 31,2 328,6 341,4 351,4 Hele landet ,8 237,9 247,7 258,2 267,8 28,2 292,2 37,3 319,9 328,7 1) Fra 1999 er persongruppen afgrænset som alle personer, der ved årets slutning var 15 år eller ældre, og som har været fuldt skattepligtige både ved starten og slutningen af året, hvorimod opgørelsen tidligere blev foretaget ultimo året. 2) 15 årige og derover. 114

115 ØKONOMI OG PERSONALE Gennemsnitlige indkomster 1 kr. 2 Gennemsnitlig skattepligtig indkomst 1 kr. 36 Gennemsnitlig familieindkomst før skat 19 København Hovedstadsregionen Hele landet 34 København Hovedstadsregionen Hele landet

116 ØKONOMI OG PERSONALE Københavns Kommunes personaleforbrug og lønudgifter Fuldtidsbeskæftigede 1 Byudvikling, miljø mv Forsyningsvæsen mv Vejvæsen Undervisning og kultur Sygehusvæsen 3, Social- og sundhedsvæsen Administration og planlægning I alt Lønudgift (million kr.) Byudvikling, miljø mv Forsyningsvæsen mv Vejvæsen Undervisning og kultur Sygehusvæsen 3, Social- og sundhedsvæsen Administration og planlægning I alt ) Ansatte ved kommunen omregnet til fuldtidsbeskæftigede på årsbasis. 2) I 22 er store dele af Københavns Energi udskilt i selskaber, der ikke hører under den kommunale forvaltning. 3) Ansatte ved de psykiatriske plejehospitaler er medregnet under social- og sundhedsvæsen. 4) Fra 1996 varetager Hovedstadens Sygehusfællesskab (lov nr af ) sygehusbehandlingen af borgere i København og på Frederiksberg. Anm. 1. Ansatte i henhold til de særlige arbejdsmarkedsforanstaltninger indgår ikke i tallene. Anm. 2. Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalen. 116

117 Valg VALG Københavns Borgerrepræsentation består af 55 medlemmer, som vælges efter reglerne i den kommunale valglov. Valg afholdes hvert 4. år den 3. tirsdag i november. Det seneste valg blev afholdt den 2. november 21. Ved valg til Folketinget udgør København og Frederiksberg tilsammen et område, der er delt i tre storkredse, nemlig søndre, østre og vestre. Der findes i alt 19 opstillingskredse, heraf 16 i København og 3 på Frederiksberg. Sidste folketingsvalg blev afholdt samme dag som kommunalvalget den 2. november 21. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget var her 75,9 pct., mens den ved folketingsvalget var 82,2 pct. Forskellen i valgdeltagelsen ved kommunalvalg og folketingsvalg plejer i København at være væsentlig større. Det faktum, at valgene blev afholdt samme dag, har u- tvivlsomt øget valgdeltagelsen ved kommunalvalget. København og Frederiksberg har 18 mandater ud af 175 i Folketinget. Valg til Europa-Parlamentet afholdes hvert 5. år, senest den 13. juni 24. Ved dette valg skulle Danmark vælge 14 repræsentanter til Parlamentet mod hidtil 16. Ved valg til Europa-Parlamentet udgør hele Danmark en valgkreds.

118 VALG Valg til Københavns Borgerrepræsentation Afgivne stemmer Gyldige stemmer relativt fordelt Valgte kandidater Liste A. Socialdemokratiet ,1 29,4 26, B. Radikale Venstre ,5 5,2 8, C. Det Konservative Folkeparti ,6 9,4 6, D. Centrum-Demokraterne , 1,2 1,1-1 1 F. Socialistisk Folkeparti ,3 14,1 14, G. De Grønne ,8,9, L. Solidarisk Alternativ - SOL ,8,6 1 - O. Dansk Folkeparti ,9 7,7 6 4 P. Fælles Kurs , 2,5 1, Q. Kristeligt Folkeparti ,9,6 1, T. Indvandrerlisten ,2 1 V. Venstre ,2 1,3 19, Z. Fremskridtspartiet ,,8, Ø. Enhedslisten ,1 9,7 8, Andre lister ,4 4,3 3, I alt gyldige stemmer Blanke Andre ugyldige I alt Stemmeprocent... 55,9 59,8 75,9 118

119 VALG Gyldige stemmer ved valg til Københavns Borgerrepræsentation, relativt fordelt Pct A B C D F G L O P Q T V Z Ø Andre Socialdemokratiet De Grønne Dansk Folkeparti Fælles Kurs Venstre Fremskridtspartiet Enhedslisten lister Det Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti Cen- trum- Demokraterne Solidarisk Alternativ (SOL) Kristeligt Folkeparti Socialistisk Folkeparti Indvandrerlisten 119

120 VALG Valg til Folketinget København Gyldige stemmer relativt fordelt Danmark Parti A. Socialdemokratiet... 3,8 41,2 34,8 36, 28,4 29,8 37,4 34,6 35,9 29,1 B. Radikale Venstre... 5,5 3,5 6, 6,3 1,7 5,6 3,5 4,6 3,9 5,2 C. Det Konservative Folkeparti... 15,5 12,6 13,1 7,4 6,9 19,3 16, 15, 8,9 9,1 D. Centrum-Demokraterne , 3,7 2,7 3,8 2,4 4,7 5,1 2,8 4,3 1,8 F. Socialistisk Folkeparti... 24,9 15,9 13,7 13,4 12,5 13, 8,3 7,3 7,6 6,4 G. De Grønne... 2,3 1,5 1,4,9 K. Danmarks Kommunistiske Parti... 2,1,8 O. Dansk Folkeparti... 7,9 1,9 7,4 12, P. Fælles Kurs... 3,3 4,2 1,9 1,8 Q. Kristeligt Folkeparti... 1,1 1,2 1,2 1,5 1,6 2, 2,3 1,9 2,5 2,3 V. Venstre... 3,6 7,3 12,9 13,8 19,2 11,8 15,8 23,3 24, 31,2 Y. Venstresocialisterne... 2,1,6 Z. Fremskridtspartiet... 5,8 3,1 5,5 1,3,4 9, 6,4 6,4 2,4,5 Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne... 5,1 9,3 8,4 7, 1,7 3,1 2,7 2,4 Andre partier mv....,7,7,4,1,1,8 1,,4, I alt Stemmeprocent... 81,3 77,9 8,3 81,7 82,2 85,7 82,8 84,3 86, 87,2 1) Til og med 1988 havde Centrum-Demokraterne partibogstavet M. 12

121 VALG Valg til Folketinget København Antal gyldige stemmer procentvis fordelt efter parti Danmark A B C D F G K O P Q V Y Z Ø Andre Pct Pct. 121

122 VALG Valg til Europa-Parlamentet København Gyldige stemmer relativt fordelt Danmark Parti A. Socialdemokratiet... 21,3 22,4 13,8 14,1 3,2 19,4 23,3 15,8 16,5 32,6 B. Radikale Venstre... 2, 2,5 8,6 12,7 12,4 3,1 2,8 8,5 9,1 6,4 C. Det Konservative Folkeparti... 14, 9,4 12,7 6, 7,7 2,8 13,3 17,7 8,5 11,3 D. Centrum-Demokraterne , 5,2 1, 3, 6,6 7,9,9 3,5 F. Socialistisk Folkeparti... 15,6 15,4 12,4 12,1 15,3 9,2 9,1 8,6 7,1 7,9 J. Juni-Bevægelsen... 21,7 19,4 9,5 15,2 16,1 9,1 K. Kristendemokraterne ,2 1,3,6 1,1,8 2,7 2,7 1,1 2, 1,3 N. Folkebevægelsen mod EF... 33,6 34,4 18, 12,4 9,8 2,8 18,9 1,3 7,3 5,2 O. Dansk Folkeparti... 6,2 5,3 5,8 6,8 V. Venstre... 2,2 6,2 8,9 12,7 8,9 12,5 16,6 19, 23,4 19,4 Y. Venstresocialisterne... 3,3 1,3 Z. Fremskridtspartiet... 2,7 3,2 2,2,3 3,5 5,3 2,9,7 I alt Stemmeprocent... 52,4 47,9 52,6 5,6 48,1 52,4 46,2 52,9 5,5 47,9 1) Til og med 1988 havde Centrum-Demokraterne partibogstavet M. 2) Indtil 23 hed partiet Kristeligt Folkeparti med partibogstavet Q. 122

123 Stikord STIKORD A AIDS-patienter Aldersfordeling...16, 18, 34, 35, 36, 4 Anlægsvirksomhed, Københavns Kommune Ansatte, Københavns Kommune Arbejdsløse... 88, 9 Arbejdsløse, herkomst... 82, 84 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...92 Arbejdspladser B Bad, boliger med...42 Befolkning, ægteskabelig stilling Befolkning, alder...16, 18, 4 Befolkning, bydele...14 Befolkning, døde Befolkning, fødte Befolkning, herkomst... 32, 82 Befolkning, statsborgerskab...4 Befolkning, uddannelsesmæssig status...72 Befolkning, uden beskæftigelse...82, 84, 88, 9 Befolkning, under uddannelse...72 Befolkningsprognose...2 Befolkningstilvækst...24 Beskæftigede, arbejdspladsens beliggenhed...78 Beskæftigede, branche...8 Beskæftigede, herkomst... 82, 84 Beskæftigede, med bopæl i København... 78, 8 Beskæftigelse, personer uden... 82, 84, 88 Biblioteker...76 Biler, bestand...1 Biler, trafik...98 Biltrafikarbejde...1