Kompenserende specialundervisning for voksne.

Relaterede dokumenter
Kvalitetsstandard Kompenserende specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Lov om social service 107

Kvalitetsstandard for kørsel til STU, VSU og dagtilbud 103 og 104

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for Serviceloven 108 Længerevarende botilbud

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

retsinformation.dk - BEK nr 974 af 19/07/2007

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

KERTEMINDE KOMMUNE. Referat. Ældre- og Handicapudvalgets møde den 26. marts 2007 Kl Birkelund Plejecenter, Røjrupvej 9, 5550 Langeskov

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Høreområdet For at modtage indsatser på høreområdet, skal borgeren være hørehæmmet og høreapparatsbruger eller døv.

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bofællesskabet Hvidovregade

Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om specialundervisning, Voksne

Velkommen til temamøde

ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE

Hvad er et kommunikationscenter?

Love og standarder for ledsagelse og brugerbetaling til borgere, der modtager ydelser under 85 og 108 i Guldborgsund Kommune.

Formålet med indsatsen

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

Boligerne på Skovstien 8-12

Undervisningsoverenskomst mellem. Lolland Kommune. XXOpholdssted

Det kan kommunen gøre ved at anvende egne botilbud, og/eller ved at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Transkript:

Kultur- og udviklingsudvalget. Voksen- og plejeudvalget. Kulturafdelingen Dato: 3. november 2009 Reference: Johan Legarth Direkte telefon: 89594090 E-mail: jol@norddjurs.dk Journalnr.: 09-2192 Notat om Kompenserende specialundervisning for voksne. Generelt. Kommunerne overtog i forbindelse med kommunalreformen ansvaret for udbud af kompenserende specialundervisning. Denne undervisning udgjorde en mindre del af den samlede specialundervisning for voksne i amtet. Nogle af opgaverne overgik til regionen, mens andre overgik til kommunerne f.eks. overgik voksenskolerne til beliggenhedskommunerne. Endelig overgik undervisning af ordblinde til VUC erne. Der er udstedt en bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialundervisning for voksne og en bekendtgørelse nr. 447 af 19. maj 2006 om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen har herefter pligt til at give tilbud om kompenserende specialundervisning til borgere i kommunen over den undervisningspligtige alder med fysiske eller psykiske handicap som følge af funktionsnedsættelser. Undervisningen skal kun tilbydes, hvis følgerne af funktionsnedsættelsen er så store, at de i væsentlig grad begrænser personens funktionelle færdigheder i forhold til de daglige opgaver i såvel privatlivet som i samfundslivet. Tilbuddet indgår ofte i sammenhæng med anden offentlig indsats, således at deltagerens samlede livssituation indgår i grundlaget for tilrettelæggelsen af tilbuddet. Det betyder, at undervisningen ofte ydes i forbindelse med anden form for hjælp, behandling eller træning. Tilbud kommer ofte efter et hospitalsophold eller andre ændringer i livsomstændighederne, hvor der skal tages stilling til den samlede kommunale indsats over for borgeren. 1

Hensigten med undervisningen er gennem teknikker og øvelser at mindske eller afhjælpe handicappets virkninger for mennesker med fysiske eller psykiske handicap. Undervisningen er ikke et mål i sig selv, men et middel til at fremme den handicappedes mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. Specialundervisning for voksne tilbydes f.eks. personer med sent erhvervet hjerneskade, unge og voksne med generelle indlæringsvanskeligheder, personer med høre-, syns- samt læse- og stavevanskeligheder, personer med øvrige sprog- og talevanskeligheder, samt personer med psykiske og fysiske vanskeligheder og bevægehandicap. Afholder en kommune udgifter til undervisning af personer, der bor i en anden kommune, kan kommunen kræve betaling fra deltagerens hjemstedskommune. Tilsvarende gælder - jf. reglerne om kommunal udligning - for personer, der er henvist til ophold på en institution. Placering af opgaven. Opgaven var hidtil løst af Århus amt, hvor man havde placeret den i driftsområdet for Voksne Handicappede. I Norddjurs Kommune var valget, om opgaven skulle gives til socialområdet (voksne handicappede) eller til kulturområdet. For placering af opgaven i socialområdet talte, at øvrige opgaver i forhold til målgruppen løses der, og den kompenserende undervisning kunne i højere grad samordnes med andre aktiviteter og dermed give en mere hensigtsmæssig og rationel drift. For placering af opgaven i kulturområdet talte, at den almindelige aftenskoleundervisning, herunder den hensyntagende specialundervisning, er placeret der. Den godkendte styrelsesvedtægt placerer fritid og folkeoplysning i Kultur- og Udviklingsudvalget. Handicap og psykiatri, handicappede, koordination og visitation er placeret i Voksen- og Plejeudvalget. 2

Norddjurs kommune valgte at placere opgaven i Kultur- og udviklingsudvalget. En rundspørge til 5 sædvanlige samarbejdskommuner på kulturområdet viser, at opgaven ikke her er placeret i kultur- og fritidsafsnit, men typisk i sundheds-, beskæftigelses- eller socialområdet, dog har Syddjurs Kommune den del af opgaven, der er henlagt til at løses af FOF i samarbejde med Norddjurs Kommune. Økonomi. Kommunerne modtager et bloktilskud til løsning af de opgaver, som overgik fra amterne. Århus amt har tidligere oplyst, at amtet overførte 10.729.000 kr. til aktiviteten vedrørende de private initiativtagere. Heraf anvendtes 6.260.000 kr. undervisning af ordblinde, hvorefter der er 4.469.000 kr. til rest til undervisning i hele amtet til målgrupperne synshandicappede, bevægehandicappede og sent udviklede. En meget forsigtig beregning på Norddjurs Kommunes andel heraf er foretaget ved at sætte beløbet i forhold til amtets og Norddjurs Kommunes folketal: 4.469.000 kr. : 640.000 x 38.000 = 265.000 kr. afrundet. Budget og regnskab har set således ud for Norddjurs kommune: Budget Regnskab Overførsel 2007 273.000 106.000 167.000 2008 275.000 364.000 78.000 Overført + 167.000 2009 Overført 280.000 +78.000 Skøn 250.000 108.000 Som det fremgår, har udgiftsniveauet i 2007 været beskedent, hvorfor der er et forholdsvist stort beløb - nemlig 167.000 kr., altså over halvdelen af budgettet - overført fra 2007 til 2008. Det overførte beløb fra 2008 til 2009 udgjorde 78.000 kr. Det forventes, at udgiften i 2009 vil udgøre ca. 250.000 kr. med de nuværende kendte oplysninger, således at der kan blive tale om overførsel af et positivt beløb til 2010. 3

Udgifterne er primært gået til undervisning af bevægehandicappede, men også relativt store udgifter til få sent udviklede personer. Der foreligger i øjeblikket ingen ikke behandlede individuelle ansøgninger om undervisning. Der er heller ikke personer på venteliste hos FOF, som er den eneste eksterne partner med driftsoverenskomst. Løsning af opgaven. Bevægehandicappede: Ifølge bemyndigelse fra Kultur- og udviklingsudvalget er der indgået driftsoverenkomst på dette område. Den kompenserende undervisning for bevægehandicappede gennemføres efter overenskomst med FOF-Djursland. Der gennemføres i et samarbejde med Syddjurs Kommune handicapridning i blandt andet Dolmer Rideklub. Endvidere gennemføres svømmeundervisning i varmtvandsbassin på Hedebocentret i Grenaa. 53 personer har modtaget undervisning i 2008. Følgende væsentlige elementer indgår i aftalen: Visitation Udarbejdelse af individuelle undervisnings- og handleplaner Rådgivning og vejledning Undervisning kombineret med genoptræning Daglig administration Elevbefordring. Sent udviklede: Norddjurs kommune har søgt at indgå en overenskomst med AOF Djursland, men det er ikke lykkedes at indgå en aftale. Derimod aftales undervisning med AOF fra gang til gang, hvor 4

undervisning finder sted på Odinskolen i Randers, senhjerneskadeafdelingen. I 2008 modtog 2 personer undervisning i 2009 foreløbig 4 personer. Synshandicappede: Der er ikke indgået overenskomst for synshandicappede, og Norddjurs kommune, kultur- og udviklingsafdelingen, har ikke haft udgifter hertil i 2008. Rammeaftale for social- og specialundervisningsområdet. Kommunalbestyrelsen besluttede den 7. oktober 2008 at godkende en rammeaftale for det specialiserede sociale område og specialundervisningsområdet. Rammeaftalen er et planlægningsog udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Endvidere har kommunalbestyrelsen godkendt en samarbejdsaftale, der sikrer fællesskabet om drift og udvikling af det specialiserede sociale område og specialundervisningen. Rammeaftalen er indgået på baggrund af a. Servicelovens 6 omhandlende det sociale område, b. Almenboliglovens 185 b omhandlende tilbud på det almene ældreboligområde, c. Specialundervisningslovens 6 omhandlende specialundervisning for voksne, og d. Folkeskolelovens 47 omhandlende lands- og landsdækkende undervisningstilbud. Samarbejdsaftale efter indstilling fra såvel Voksen- og plejeudvalget som Børne- og ungdomsudvalget. Udgiften til abonnementsordning er optaget på disse to udvalgs budgetter. I det omfang der er tale om undervisning kan udgiften til undervisning inden for abonnementsordningens omfang være dækket af aftalen. Derimod er befordringsudgifter ikke dækket af abonnementsordningen. Ifølge bekendtgørelsen om specialundervisning for voksne træffer Kommunalbestyrelsen afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på grundlag af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den pågældendes befordringsevne. 5

Løsningsforslag: Direktionen foreslår, at den kompenserende specialundervisning for voksne incl. det dertil afsatte budget flyttes ud af Kultur- og udviklingsudvalgets regi til Voksen- og Plejeudvalget, som også har godkendt rammeaftalen. Argumentet herfor er følgende: 1. Det er meget uheldigt for de pågældende borgere og for samarbejdende instanser, at der skal flere visitationer/godkendelser til på et område, der i forvejen er kompliceret at administrere. Borgere skal henvende sig i forskellige direktørområder for at få truffet afgørelse i samme sag. 2. Kultur- og udviklingsafdelingen har ikke den fornødne faglige kompetence til at vurdere nødvendigheden af undervisning til forskellige handicapgrupper, herunder f.eks. afasipatienter, laryngectomerede m.fl. Denne ekspertise findes i andre forvaltningsafsnit. Som nævnt i styrelsesvedtægten er handicap og psykiatri, handicappede, koordination og visitation også placeret i Voksen- og Plejeudvalget. 3. Kultur- og udviklingsafdelingens opgaver er generelt ikke personhenførbare, men gælder kommunens borgere og gæster i almindelighed, og der er derfor ikke hverken faglig indsigt eller resurser i afdelingen til at løse en sådan opgave. Før kommunen overtog opgaven, var den som nævnt placeret i Århus Amts driftsområde for voksne handicappede. Kultur- og udviklingsdirektøren og socialdirektøren indstiller, at den kompenserende specialundervisning for voksne incl. det dertil afsatte budget flyttes ud af Kultur- og udviklingsudvalgets regi til Voksen- og Plejeudvalget med virkning fra 1. januar 2010. 6