Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3

Transkript

1 Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

2 Kvalitetsstandard jf. Lov om Social Service 11, stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Område Lov om Social Service 11, stk. 3 administreres i Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen, Handicapgruppen, Østerågade 40, 5672 Broby. Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 11, stk. 3 11, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Målgruppe Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Rådgivningsforpligtelsen efter servicelovens 11 forudsætter, at der kan konstateres et særligt behov. Årsagerne til dette særlige behov er derimod ikke afgørende. Rådgivningstilbuddet retter sig mod mangeartede, komplicerede, som regel længerevarende og ofte nytilkomne problemstillinger. Som eksempler på børn, unge og voksne, som vil være omfattet af den kommunale rådgivningsforpligtelse, kan nævnes mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne: Dette omfatter fx sindslidende, herunder børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede, døve og blinde, døvblinde, andre med omfattende nedsat hørelse eller syn, kørestolsbrugere eller mennesker med andre fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Hertil kommer mennesker med særlige sociale problemer, såsom fx alkoholog stofmisbrugere, HIV-smittede og AIDS-syge, prostituerede, personer, der har været udsat for seksuelt misbrug, mennesker, der har været udsat for vold eller trusler om vold, personer, der har forsøgt selvmord eller er selvmordstruede, personer uden bolig eller som risikerer at miste deres bolig samt andre med særlige sociale og personlige problemer. Rådgivningsforpligtelsen er ikke begrænset den enkelte med nedsat funktionsevne, men omfatter også en forpligtigelse til at rådgive den pågældende pårørende - f.eks. ægtefælle, forældre eller andre pårørende, der indgår i den pågældendes nære sociale netværk. Side 2

3 Kommunens forpligtigelse Hvad omfatter rådgivningen Kommunen har en forpligtigelse til at tilbyde rådgivning af børn og unge, familier og voksne der har særlige behov på grund af nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Opgaven påhviler kommunerne og omfatter også den rådgivningsforpligtigelse, der indtil kommunalreformen lå som en amtslig forpligtigelse. Kommunerne har således ansvaret for at tilbyde såvel den almindelige som den mere specialiserede rådgivning til brugere og pårørende, som de efter loven har krav på. Kommunerne kan søge støtte til deres rådgivningsopgaver dels i andre kommuner og hos private dels i de tilbud, som regionerne driver. Det er generelt af betydning, at den sociale indsats kommer så tidligt som muligt, for bedst muligt at bidrage til forebyggelse eller til at forhindre en forværring af den pågældendes situation. Dette gælder også for den mere specialiserede rådgivning over for personer med særlige behov. Kommunerne kan herudover søge bistand til løsning af rådgivningsopgaven i VISO, som skal tilbyde kommuner - og borgere - vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Der henvises til bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO. Rådgivningen skal afpasses den enkeltes behov og kan omfatte rådgivning om en række forskellige forhold, som fx uddannelse, beskæftigelse, boformer og almene trivselsmæssige spørgsmål. Der vil ofte være behov for, at rådgivningen tager afsæt i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, bl.a. med henblik på en forbedring af den tidlige og forebyggende indsats. I forbindelse med en rådgivning vil det ofte være relevant at søge at afdække den enkeltes behov for eventuelle andre sociale ydelser eller tilbud. Der kan være tale om, at der afdækkes særlige problemer og behov for indsats på grund af f.eks. alkohol- eller stofmisbrug, herunder eventuel indsats over for den enkeltes børn eller familie eller der kan komme oplysninger frem om andre grundlæggende problemer for den enkelte, som kan afføde behov for andre tilbud, eller for et forebyggende arbejde. Rådgivning af mennesker med særlige behov kan være afgrænsede enkeltstående rådgivningssamtaler - eller det kan være længere forløb, evt. kurser, fx kurser for nyblinde, tegnsprogskurser for døve og deres pårørende, særlige kommunikationskurser for døvblinde m.v. Der endvidere være tale om længerevarende forløb, der kan styrke og fastholde kontakten med sindslidende, stofmisbrugere m.fl. Det er kommunalbestyrelsens forpligtelse, at bidrage til, at rådgivningen sker på et så sagligt og vidensfunderet grundlag som muligt. Hvis kommunen ikke selv råder over den nødvendige faglige viden kan kommunen søge denne i f.eks. VISO, der, jf. servicelovens 13, stk. 4, har til opgave at sikre en systematisk indsamling, udvikling og bearbejdning af den faglige viden på det sociale område. Denne viden indsamles og formidles med henblik på, at den kan indgå som grundlag for kommunernes varetagelse af deres rådgivningsforpligtigelse. På en række områder er der særlige miljøer med høj ekspertise inden for særlige områder, der yder landsdels- eller landsdækkende specialrådgivning. Side 3

4 Særligt om børn Kommunernes forpligtigelse efter servicelovens 11, stk. 3, omfatter ud over selve rådgivningen også tilbud om undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er tale om en ganske omfattende forpligtigelse som skal ses i sammenhæng med kommunernes særlige forpligtigelser over for børn og unge, der fremgår af servicelovens afsnit IV. Der henvises i øvrigt til vejledning 3 til loven om social service om indsatsen over for børn og unge og deres familier. Ikke mindst når det gælder indsatsen over for børn og unge er det væsentlig, at der sættes ind så tidligt som muligt. Dette gælder også rådgivning, undersøgelse og behandling, hvor en tidlig indsats kan bidrage til, at eventuelle langtidsvirkninger og senfølger af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne formindskes, ligesom formålet med at gribe ind over for børn og unge, der står i en situation, hvor deres adfærd og sociale handlingsmønstre udvikler sig uheldigt bedre kan opnås, når indsatsen sker tidligt. Der er i indsatsen over for børn og unge, herunder fx børn og unge der er særligt socialt udsatte, har været på døgninstitution, været udsat for misbrug eller andet, være grund for særligt at være opmærksom på behovet for foranstaltninger, der kan medvirke til at forebygge f.eks. risikoen for at de går ind i prostitution eller en fortsat tilværelse på "kanten af samfundet", og som kan styrke de unges udvikling af en positiv identitet m.v. I rådgivningsarbejdet og i det hele taget i kontakten med børn og unge, er det væsentligt, at være opmærksom på de forhold som børn og unge lever under - eller lever med. Børn der lever i et hjem med forældre, der har et alkoholmisbrug eller et stofmisbrug kan være særligt udsatte - også selv om forældrene måske udadtil er i stand til helt eller delvis at skjule deres misbrug. Herudover kan der være særlige problemer for børn og unge, hvor forældrene er sindslidende, udviklingshæmmede eller på anden vis ikke er i stand til at give børnene eller de unge den fornødne og relevante støtte og opdragelse. I rådgivningsarbejdet og det opsøgende arbejde, skal man være opmærksom på forholdene for de børn og unge, der vokser op i en familie med et medlem, der har en betydelig og varig funktionsnedsættelse, idet varetagelsen af den funktionsnedsattes interesser og i enkelte tilfælde vil kunne fjerne fokus fra andre familiemedlemmers forhold. Det er et vigtigt element i rådgivningen efter servicelovens 11, stk. 3, at forældre og pårørende så tidligt som muligt modtager rådgivning om forhold til de vanskeligheder, barnet eller den unge står i, hvad enten dette drejer sig om rådgivning på grundlag af en særlig diagnose, f.eks. autisme, fysisk nedsat funktionsevne, døvblindhed, udviklingshæmning eller andet, eller det drejer sig om indsatsen over for en særlig adfærd eller lignende. Det er ligeledes af betydning, at f.eks. forældrene så tidligt som muligt oplyses om de muligheder, der måtte være til afhjælpning af følgerne af en bestemt nedsat funktionsevne. Særligt om borgere med nedsat funktionsevne Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil meget ofte være kendt i systemet. Behovet for en generel opsøgende virksomhed har derfor Side 4

5 ikke til formål, at "lære de pågældende at kende". Derimod kan der være behov for rådgivning på kommunens initiativ for at vedligeholde og udbygge kendskabet til den pågældende familie, og med henblik på løbende at følge med i om den støtte, der ydes, lever op til den enkeltes eller familiens behov. Det er således vigtigt, at kommunen tilbyder rådgivning, hvis den pågældendes eller familiens vilkår ændres. Det kan fx være når den unge fylder 18 og overgår fra ydelser efter børnereglerne til ydelser efter reglerne for voksne, når borgeren med nedsat funktionsevne overgår fra erhvervsindtægt til pension, ved ændringer i den pågældendes nedsatte funktionsevne og helbredsforhold m.v. Der kan også være tilfælde, hvor familier eller enkeltpersoner, lever med en funktionsnedsættelse uden særlig kontakt med myndighederne, eller hvor de ikke af sig selv efterspørger råd og vejledning, selv om de måske har et behov. Dette kan gælde familier eller enkeltpersoner, der f.eks. lever med en sjælden diagnose, eller mennesker der på anden vis lever relativt isoleret og uden tradition for kontakt med myndighederne. I disse situationer har kommunen en særlig forpligtigelse til selv at tilbyde rådgivning. Er der tale om mennesker, hvis nedsatte funktionsevne fx består i kommunikative eller kognitive problemstillinger, er det vigtigt at rådgivningen tilpasses - både i omfang og form - så der tages højde for de særlige behov, der kan være forbundet med de typer af nedsat funktionsevne. Et opsøgende arbejde over disse grupper vil ofte kunne medvirke til at forebygge, at de kommer til at leve i yderligere isolation og det kan i rådgivningsarbejdet evt. være en hjælp for dem, at de får mulighed for at komme i kontakt med andre enkeltpersoner eller familier, der lever med det samme eller et tilsvarende problem. Rådgivningen og det opsøgende arbejde i den forbindelse vil også have til formål, at sikre, at de pågældende familier og mennesker med handicap får relevante tilbud om støtte og hjælp, herunder om fx kompenserende foranstaltninger, relevante uddannelses- eller beskæftigelsestilbud med henblik på at afhjælpe eller lette følgerne af funktionsnedsættelsen. Kommunerne vil via VISO, kunne indhente støtte til det opsøgende og rådgivende arbejde over for grupper og enkeltpersoner med særlige og sjældne behov. Klageadgang Såfremt borgeren ikke er tilfreds med afgørelsen, der er truffet, er der mulighed for at klage. I forbindelse med enhver bevilling eller et afslag på ansøgningen, vedlægges en klagevejledning, hvori klageproceduren fremgår. Side 5