BANEDANMARK KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING (NYT SPOR) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VVM-ANMELDELSE INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Projektbeskrivelse 3 2.1 Planforhold 4 2.2 Arealinddragelse 6 2.3 Kumulative forhold 7 3 Anmeldeskema Hjørring (Nyt Spor) 8 Bilag A-G 14 ROJEKTNR. A073170 DOKUMENTNR. A073170-092 VERSION 3.1 UDGIVELSESDATO 5.01.2017 UDARBEJDET LIHI, JOKC KONTROLLERET UVA, TIRH, ANE GODKENDT MON
2/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING 1 Baggrund I forbindelse med aftalen om Togfonden DK er der afsat midler til kapacitetsforbedrende tiltag for jernbanenettet i Vendsyssel, herunder nyt spor ved Hjørring. Figur 2.1 Oversigtskort der viser strækningen, hvor det nye jernbanespor skal anlægges. Kapacitetsforbedringerne er omfattet af kravet om forudgående anmeldelse i 2 i VVM-bekendtgørelsen (BEK. nr. 957 af 27. juni 2016)) jf. Bilag 2, punkt 14: "Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1)". Anlægget, som ændres, er er opført på Bilag I punkt 7a (Nyanlæg af jernbaner til fjerntrafik samt lufthavne med start- og landingsbane på mindst 2.100m.) og Bilag II punkt 11b (Anlæg af jernbaner og anlæg til kombineret transport og af intermodale terminaler). Banen er anlagt, før VVM-direktivet blev vedtaget, og der er derfor ikke udført VVM af den eksiterende bane. Der skal derfor tages stilling til, om et nyt spor på en kort strækning kan antages at påvirke miljøet væsentligt og dermed skal gennemgå en VVM-procedure. Jævnfør VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 1, pkt. 1 er det styrelsen der skal træffe afgørelse om, hvorvidt projektet er omfattet af kravet om udarbejdelse af en VVM-redegørelse, før myndigheden kan give en tilladelse. Dette dokument indeholder de oplysninger, som ansøger, Banedanmark, skal indsende til Naturstyrelsen som grundlag for styrelsens stillingtagen til VVM-pligten.
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 3/28 2 Projektbeskrivelse De kapacitetsforbedrende tiltag ved Hjørring omfatter et nyt 2,2 km langt spor på østsiden af det eksisterende spor, som fortsat skal indgå i togdriften (bilag A). Det nye spor vil forløbe fra syd for Hjørring Station i km 296,3 til lige nord for overførslen af Halvorsmindevej ved km 294,1. Dobbeltsporet vil sikre en bedre afvikling af togkrydsninger på Hjørring Station og samtidig medføre, at køretiden mellem Brønderslev og Hjørring kan reduceres til under 15 minutter. Det forventes, at strækningen vil blive brug af samme materiel (dieseltog), som kører på strækningen i dag, og at der dermed ikke er tale om en øget trafik i forhold til i dag. Kapacitetsforbedring af strækningen med et nyt spor omfatter følgende aktiviteter: Permanent arealinddragelse til nyt spor udgør op til 12,5 m fra eksisterende spormidte langs strækningen. Omfanget af den permanente arealinddragelse afhænger af, om banen etableres på dæmning eller i terræn. I denne anmeldelse er det forudsat, at banen etableres på dæmning på hele strækningen. Således vil den faktiske arealindragelse vise sig at blive mindre og vil være ca. 5 meter fra eksisterende skråningsfod. Det anslås, at der skal inddrages maksimalt ca. 1.800 m². Forlængning af sti- og vandløbstunnel. Den eksisterende stitunnel er udført som en præfabrikeret buetunnel med en indvendig bredde på 9,026 m og en indvendig højde på 5,285 m. Den samlede tunnellængde er ca. 36,5 m. Tværsnittet i stitunnelen består i den ene side af en hævet cykel-/gangsti med en bredde på 3,0 m og en frihøjde på 2,7 m. I den anden side er der et vandløb. Ved etablering af et ekstra spor skal den eksisterende banedæmning sideudvides mod øst. Dette medfører, at det er nødvendigt med en 7,5 m forlængelse af den eksisterende stitunnel. Forlængelsen er forudsat udført med præfabrikerede bueelementer med geometri som den eksisterende stitunnel. Det indvendige tværsnit i forlængelsen udføres ligeledes som det eksisterende tværsnit. For at sikre gennemstrømningen i vandløbet er forudsat, at dette i udførelsesperioden føres i et stort interimsrør gennem arbejdsområdet. Udover den permanente arealandragelse forventes en midlertidig arealinddragelse til arbejdets udførelse på yderligere ca. 7 meter langs hele strækningen. Det midlertidige arbejdsareal skal primært bruges til kørevej og arbejdsvej. Øst for banen vil et græsareal på 1.000 m², som ikke er beskyttet af 3, blive benyttet til arbejdsareal i anlægsperioden ved forlængelsen af sti- og vandløbstunnelen. På arealer, hvor der sker midlertidig arealinddragelse, vil beplantning blive ryddet, og muldjord vil blive midlertidigt fjernet, herefter vil der blive udlagt grus. Efter endt anlæg vil gruset blive fjernet, og muldjorden tilbagelagt. Rydning af træer og buske vil ske i det omfang, det kræves for at anlægge det nye spor. Tilførsel og opfyldning af store mængder grusmaterialer, så det nye spor kommer i niveau med det eksisterende spor.
4/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING Afvandingsløsninger til regnvand fra jernbanen. Ved etablering af nyt spor langs eksisterende bane vil den primære afvanding være ny grøft langs sporets østlige side, grøften placeres for foden af banedæmningen. Der vil blive udført 2,1 km grøft samt 160 m drænledning (på stationsområde) med tilhørende brønde. Vandet ledes fra grøften til Åstrup Møllebæk. Anlæg af jernbaneskinner, herunder udlægning af skærver og sveller. Nedrivning af beboelsesejendom. Sporsænkning ved overførslen af Ulvegravene. Anlægsarbejdet forventes udført over en periode på 3-6 måneder. Projektet forventes udført mellem 2018-2020. 2.1 Planforhold Kommuneplan En stor del af jernbanestrækningen er udlagt som værdifuldt kulturmiljø og økologisk forbindelse i kommuneplanen. Udstrækningerne fremgår af bilag B. Hele jernbanestrækningen er omfattet af kommuneplanramme 103.8140.12, som fastlægger områdets anvendelse til tekniske formål med teknisk anlæg til jernbane. Der må derfor kun opføres bygninger og anlæg i overenstemmelse med formålet. - Værdifuldt kulturmiljø Ifølge kommuneplanen er et af formålene med udpegning og beskyttelse af kulturmiljøer i by og land at synliggøre den menneskelige aktivitet gennem tiden. Indenfor afgrænsningen af et værdifuldt kulturmiljø skal kulturhistoriske værdier beskyttes, hvorfor der derfor ikke må ske byggeri eller anlægsarbejder, som i væsentlig grad vil forringe oplevelsen af de kulturhistoriske værdier. Da det nye spor placeres parallelt med det eksisterende spor, vurderes påvirkningen af det udpegede værdifulde kulturmiljø at være ingen eller lille. - Økologisk forbindelse Af kommuneplanen fremgår det, at der i de økologiske forbindelser ikke må ske byudvikling eller anlæg af veje og andre tekniske anlæg, som kan hindre spredningen af dyr og planter. Der skal således ved nye anlæg laves afværgeforanstaltninger såsom faunapassager eller projekttilpasninger, så økologiske forbindelser kan opretholdes. Hvor banen passerer Åstrup Møllebæk, er der i dag en kombineret sti- og vandløbsunderføring som sikrer, at der er passagemulighed langs bækken for faunaen. Det nye spor placeres parallelt med det eksisterende spor, og den eksisterende kombineret sti- og vandløbsunderføring forlænges med 7,5 meter, således at den økologiske forbindelse langs Åstrup Møllebæk kan opretholdes.
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 5/28 Lokalplaner Den eksisterende jernbane er ikke omfattet af en lokalplan. Langs med jernbanen er der i den sydlige del af projektområdet, på vestsiden af banen, et område omfattet af lokalplan nr. 20 (bilag C). Da det nye spor anlægges på østsiden af den eksisterende jernbane, vil lokalplan nr. 20 ikke at blive berørt. Bygge- og beskyttelseslinjer Bygge- og beskyttelseslinjer administeres i henhold til naturbeskyttelseslovens 15-19. Et ca. 240 meter af det planlagte spor i den sydlige del af projektområdet ligger inden for skovbyggelinjen ( 17), se bilag D. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Anlægsarbejder, arbejdsplads m.m. inden for dette område kan kræve tilladelse fra kommunen alt efter omfanget. Fredskov Skovbyggelinjen er sammenfaldende med et fredskovsareal, som strækker sig cirka 600 meter mellem de to veje Halvorsmindevej og Ulvegravene. Ifølge skovlovens 11 må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige arealer. Der forventes et lille indgreb i fredskovareal. Dispensation fra skovloven vil blive indhentet hos Naturstyrelsen. Der vil i forbindelse med dispensationen blive stillet vilkår om etablering af erstatningsskov. Omfang og placering af erstatingsskoven vil blive nærmere aftalt med Naturstyrelsen, når det eksakte omfang er kendt. Beskyttede diger Endvidere findes der 5 beskyttede sten- eller jorddiger langs banen på den østlige side med længderne (startende fra syd i projektområdet); 84 m, 55 m, 240 m, 230 m, 145 m og 90 m. De fleste ligger mellem 10-20 meter fra den eksisterende jernbane (bilag D). Der forventes ikke at skulle nedlægges beskyttede diger. Inddragelse af beskyttede sten- eller jorddiger kræver en dispensation fra museumsloven. Der vil i forbindelse med projekteringen blive indhentet en dispensation fra Hjørring Kommune, såfremt der mod forventning berøres et beskyttet dige. Beskyttet natur og vandløb Ifølge naturbeskyttelseslovens 3 må der ikke må foretages ændringer i tilstanden af beskyttede naturtyper såsom søer, vandløb, enge, moser og lignende. På den vestlige side af den eksisterende jernbane er et område udlagt som eng og overdrev, som dermed falder under 3. Cirka midt på strækningen for det nye ekstra spor krydser jernbanen et vandløb, Åstrup Møllebæk, der ligeledes er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturtyper fremgår af kortet på bilag E. Udvidelsen vil ikke påvirke 3-engen vest for banen. Udvidelse af stitunnelen kræver en dispensation fra naturbeskyttelsesloven samt vandløbsloven., idet det 3-registrede vandløb i anlægsperioden på ca. 3 mdr. bliver midlertidigt rørlagt
6/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING på strækningen, ca. 50 m. Dispensationen vil blive søgt hos Hjørring Kommune i forbindelse med detailprojekteringen. Drikkevandsinteresser Hele projektområdet er udlagt til område med drikkevandsinteresser. Der forventes ingen påvirkning som følge af det elstra spor. Jordforurening Der er ikke registreret jordforurening langs størstedelen af den eksisterende jernbane. Strækningen tættest på Hjørring Station, cirka 50 meter, er udlagt som 'område med krav om analyser' (bilag F), bortkørsel af jord fra dette område vil ske efter gældende regler med krav om analyser. 2.2 Arealinddragelse Det nye spor vil påvirke en række matrikler langs jernbanen (bilag G). Køb/ekspropriation af arealer benyttes til etablering af nye banedæmninger og afvandingsanlæg som grøfter og dræn. DSB (matrikel nr. 155 Bagterp By) og Banedanmark (matrikel nr. Skt. Hans og 78a Hjørring Markjorder) ejer størstedelen af det areal, der inddrages til nyt spor. Enkelte steder vil det være nødvendigt at inddrage andre arealer permanent. På matrikel 36a Bagterp By, Skt. Hans er der beliggende et beboelseshus, som efter etablering af sporet vil ligge ca. 4 m fra centerlinjen af det nye spor. Det vurderes, at ejendommen med stor sandsynlighed skal totaleksproprieres, og huset nedrives. Neden for er listet matrikler og adresser, hvorfra det er forventeligt, at der skal inddrages areal permanent. Størrelserne i parentes er omtrentlige og kan ændre sig i detailfasen: 36a Bagterp By, Skt. Hans, Ulvegravene 44 (ca. 1.450 m²) 5c Bagterp By, Skt. Hans, Ulvegravene 44 (ca. 1.500 m²) 5ox Bagterp By, Skt. Hans, Ulvegravene 8A (ca. 120 m²) 5ek Bagterp By, Skt. Hans, Bragensvej 15 (ca. 50 m²) 5ei Bagterp By, Skt. Hans, Bragensvej 14 (ca. 75 m²) 5ef Bagterp By, Skt. Hans, Trymsvej 9 (ca. 5 m²) 54a Bagterp By, Skt. Hans, Ulvegravene 2 (ca. 140 m²) 54b Bagterp By, Skt. Hans, Ulvegravene 2A (ca. 150 m²) 30dv Bagterp By, Skt. Hans, Søndervang 48 (ca. 160 m²). Midlertidigt I forbindelse med udførelsen skal der etableres midlertidige vej- og pladsanlæg. Hovedparten af dæmningsarbejderne forventes udført fra det omkringliggende terræn. I den forbindelse skal der etableres midlertidige adgangsveje fra nærmeste offentlige vejnet og langs med arbejdsområdet. Adgangsvejen kan i dette tilfælde etableres fra Svanelundsvej til arbejdsområdet. Det vurderes, at ad-
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 7/28 gangsvejen skal have en samlet længde på ca. 1.100 m. Hvor jernbanen ligger i afgravning, antages det, at arbejdet udføres fra sporet. Der forventes at blive tale om udførelse ved en række weekend- og natspærringer af sporet. Ved indstilling af togdrift indsættes togbusser. Ved forlængelse af stitunnelen er det forudsat, at der etableres arbejdspladsareal på et græsareal mellem stien og den eksisterende grusvej ved det sydøstlige brohjørne. Arealet omfatter ca. 1.000 m 2. 2.3 Kumulative forhold Der er ikke kendskab til andre projekter eller aktiviteter i området, der vil kunne medføre en kumulativ effekt.
8/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING 3 Anmeldeskema Hjørring (Nyt Spor) Screening for VVM-pligt iht. VVM-bekendtgørelsen (BEK nr 1184 af 6 november 2014) Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Se kapitel 2 Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15, 2100 København Ø Tlf. 8234 0000 banedanmark@bane.dk Projektleder Iben Marcus-Møller, Banedanmark Anlægsudvikling Tlf. 41879932 imm@bane.dk matr.nr. 155 Bagterp By, Skt. Hans og matr.nr. 78a Hjørring Markjorder Hjørring Kommune Oversigtskort i målestok 1:50.000 Se figur 2.1 Kortbilag i målestok 1:10.000 eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) (strækningsanlæg) Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse Bilag 2, pkt. 14. Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1). Projektets karakteristika Tekst
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 9/28 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal i m² Det fremtidige samlede befæstede areal i m² 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m² Projektets bebyggede areal i m² Projektets nye befæstede areal i m² Projektets samlede bygningsmasse i m³ Projektets maksimale bygningshøjde i m 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Banedanmark er ejer af de matrikler, hvor den eksisterende jernbanebane ligger. Den planlagte kapacitetsforbedring forløber parallelt med den eksisterende jernbane, men en række andre matrikler vil blive påvirket af anlægsarbejdet og den fremtidige drift (se kapitel 2.1). Linjeføringen fremgår af figur 2.1 i projektbeskrivelsen samt bilag A. Arealerne vil overgå til Banedanmark ved ekspropriation. Projektet omfatter ikke bebyggelse Op til ca. 24.375 m² (Strækning: 1.950 m, arealinddragelse fra spormidte: 12,5 m) - består af skinner, sveller, ballast, baneskråninger og grøfter. Dele af arealet er eksisterende baneskrånning og banegrøft, som inddrages ifm. projektet. Nej Op til ca. 24.375 m² Projektet omfatter ikke bebyggelse Op til ca. 24.375 m². Arealet vil delvist bestå af eksisterende baneskråning og grøft. Herefter vil arealet består af skinner, sveller, ballast, baneskråninger og grøfter. Jernbanetracé; projektet indebærer ingen bygninger Jernbanetracé; projektet indebærer ingen bygninger Der vil være et behov for grusmateriale, stål, beton og granit. De anslåde mængder er: Til stitunnel: Grus ca. 525 m³ Stål ca. 45 t stål Beton ca. 110 m³ Til bane: Grus ca. 3.100 m³ Stål ca. 128 t Skærver ca. 2.100 m³
10/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING Grus bruges som underballast i sporkasser. Dertil kommer små mængder til stabillag på arbejdspladsarealer. Grus er ikke en fornybar ressource, hvilket der ifølge Råstofloven (LBK nr 657 af 27/05/2013) skal tages hensyn til. Opgravet grus fra sporkasse og konstruktioner i øvrigt vil om muligt blive genanvendt, ligesom genbrugsmaterialer såsom nedknust beton også vil blive forsøgt anvendt i det omfang, det er muligt. Der vil endvidere så vidt muligt blive anvendt grus fra lokale råstofområder, så transporten minimeres. Det samlede forbrug af grus vurderes dog ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem, hverken i regionen eller på nationalt plan. Stål anvendes til skinner og til armering i betonkonstruktioner. Produktion af stål er miljøbelastende, hvorfor der vil være en miljøgevinst ved at anvende genbrugsstål. Det samlede forbrug af stål vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem. Beton anvendes til betonsveller og til underføringer af sti ved Skyttegården og ved Ulvegravene samt til vandløbsunderførigen. Beton fremstilles af cement, vand og sand og grus, som brydes i danske råstofgrave. Granit anvendes til skærveballast. Granit er en ikke-fornybar ressource, og i Danmark brydes der kun granit på Bornholm. Det forventes derfor, at det kan blive nødvendigt at importere granitskærver fra andre steder i verden, f.eks. Norge. Forbruget af granit vurderes ikke at udgøre et ressourcemæssigt problem på nationalt eller regionalt (nordisk) plan. Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden Der anvendes små mængder vand i forbindelse med støbning af betonsveller. I anlægsfasen vil projektet bidrage med forskellige affaldstyper i form af betonbrokker og andert byggeaffald, samt overskudsjord og have/park affald fra selve anlægsarbejdet, affald fra skurbyer og lignende. Affaldet vil blive håndteret efter affaldsbekendtgørelsen. Under anlægsarbejdet vil der være behov for at tilslutte kloakledninger fra skurby til hovedledning. Den forventede mængde spildevand afhænger af mandskabets størrelse. Mængden vurderes ikke at blive af væsentlig størrelse. Spildevand udledes ikke direkte til vandløb, sø eller hav. Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Regnvand på arbejdsarealer vil nedsive. Hvor det er nødvendigt at lede regnvand til recipient, vil det blive sikret, at der ikke sker forurening af vandløbet med suspenderet stof. Metoden vil blive detailplanlagt af den udførende entreprenør. Anlægsfasen vurderes at vare 3-6 måneder, og forventes udført mellem 2018-2020
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 11/28 Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen Tekst Anlægget skaber ikke produktion 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Nej Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Evt. forurenet jord og ballast vil blive håndteret ift. gældende regler for håndtering af forurenet jord Nej Nej Nej Håndtering af regnvand foretages i henhold til gældende miljøkrav. Afvanding håndteres lokalt - uden for byområde via grøft til nærmeste recipient, inden for byområde evt. via rørlægning for at mindske arealinddragelsen. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? Der er ikke behov for permanent vandforsyning. 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår? 9. Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår? Er ikke omfattet 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREF-dokumenter? 11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? Er ikke omfattet 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BAT-konklusioner? 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? Er ikke omfattet 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj? Anlæg: Støj og vibrationer fra bygge- og anlægsarbejder reguleres efter miljøbeskyttelseslovens 7, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelse af midlertidig placering og anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg, maskiner og redskaber, der kan medføre forure-
12/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? ning, herunder om vilkår for disses placeringer og anvendelse. Drift: Miljøstyrelsen har fastsat vejledende støjgrænser for støj fra jernbaner. De fremgår af et tillæg fra juli 2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997, "Støj og vibrationer fra jernbaner" Miljøstyrelsens vejledning nr. 9/1997 fastsætter vejledende grænseværdier for vibrationskomfort. De vejledende grænseværdier for vibrationskomfort er de samme som for driftsfasen Der er ikke udført støjberegninger, men vurderingerne er udført på baggrund af tidligere udførte støjberegninger (Banedanmarks kontrolberegning for hele landet). I det aktuelle projekt vil bygherren sammen med Hjørring Kommune aftale, hvordan de støjende aktiviteter håndteres, herunder at støjgener i videst muligt omfang skal begrænses. Grænseværdier for anlægsarbejde fastlægges af kommunen. Når Banedanmark vurderer støjkonsekvenserne i anlægsfasen, er det med udgangspunkt i et støjniveau i dagtimerne på 70 db. Anlægsarbejder, som må udføres om aftenen og om natten, vurderes med udgangspunkt i et støjniveau på 40 db. Pga. behov for sporspærringer kan arbejde om dagen blive fravalgt af hensyn til opretholdelse af togdriften. Det indebærer behov for en hensigtsmæssig planlægning med krav til entreprenører om anvendelse af mindre støjende arbejdsprocesser og evt. midlertidig støjafskærmning af arbejdspladser og maskiner. Naboerne vil blive informeret, hvis støjgener nær boliger ikke kan undgås. I helt særlige tilfælde kan beboere i støjbelastede boliger blive tilbudt ophold på en anden adresse, mens arbejdet udføres. I forhold til anlægsarbejde skal følgende anlægsarbejder gennemføres:, etablering af nyt spor, inkl. jordarbejder, spor- og skråningsopbygning, udlægning af skærver og spor sporsænkning ved vejoverføringerne af Ulvegravene udvidelse af en stitunnel Disse arbejder kan betyde særlige støjende og vibrationstunge anlægsaktiviteter lokalt.
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 13/28 I forhold til etableringen af det nye spor kan et mindre antal boliger blive belastet af støj over grænseværdien, hvis arbejdet udføres i dagtimerne. Udføres arbejdet i det øvrige tidsrum, vurderes dette antal at blive øget væsentligt, idet der ligger mange boliger forholdsvist tæt på jernbanen. Sporsænkning ved broen under Ulvegravene vurderes lokalt kun at give anledning til overskridelse af grænseværdien for nogle få boliger, hvis arbejdet udføres indenfor normal arbejdstid, medmindre det vil være nødvendigt at udføre spunsvægge. Fremdriften for sidstnævnte er dog hurtig, hvorfor genen er relativt kortvarig. Udføres sporsænkningen, herunder evt. spunsning i det øvrige tidsrum vurderes det at grænseværdien for et væsentlig antal af de omkringboende vil blive overskredet. Udvidelse af stitunnelen vurderes ikke at give anledning til overskridelse af grænseværdien hvis arbejdet udføres indenfor normal arbejdstid, medmindre det vil være nødvendigt at udføre spunsvægge. Fremdriften for sidstnævnte er dog hurtig, hvorfor genen er relativt kortvarig. Udføres sporsænkningen, herunder evt. spunsning i det øvrige tidsrum vurderes det at grænseværdien for et væsentlig antal af de omkringboende vil blive overskredet. Der vil i detailprojekteringen blive udført støj- og vibrationsberegninger, så der kan iværksættes tilstrækkelige foranstaltninger for at mindske gener for naboer. 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Der er ikke udført støjberegninger, men vurderingerne er udført på baggrund af tidligere udførte støjberegninger (Banedanmarks kontrolberegning for hele landet). Med uændret togtrafik i forhold til i dag betyder etablering af et nyt spor øst for den eksisterende jernbane generelt, at støjniveauet vest for jernbanen vil blive reduceret, og at støjniveauet øst for jernbanen vil blive øget. Ved en bolig er de vejledende grænseværdier allerede,overskredet: Skydebanevej 25, Lden = 60,5 db, LAmax = 85,6 db, Vest for jernba-
14/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING nen. Ud fra tidligere udførte støjberegninger vurderes det, at grænseværdien for den maksimale støj vil blive overskredet med 0 1 db ved Bragesvej 14. Helt afhængig af de lokale terrænforhold ved Hymersvej 7 og 8 kan det ikke helt afvises, at grænseværdien for den maksimale støj kan blive overskredet ved den ene eller begge boliger, såfremt den overksrides vil det være marginalt (mindre end 1 db). Øvrige boliger har støjniveauer, der ligger så langt under grænseværdierne, at de ikke vil blive overskredet, selv om halvdelen af togtrafikken flyttes ca. 4 meter tættere på boligerne. Støjbelastningen vil blive afklaret ved en mere detaljeret støjberegning i en senere fase af projektet. Hvis ejendommene påvirkes over de vejledende grænseværdier, og støjniveauet ved den enkelte bolig stiger mere end 1 db, vil de pågældende ejendomme blive tilbudt tilskud til støjisolering af Banedanmark. Støjisoleringen vil ikke ændre støjniveauet ved facaden, men der tilstræbes en effekt indendørs på 5 db. I forhold til vibrationskomfort er afstanden for boliger, der bliver vibratoinsbelastet beregnet med en forudsætning for passerende godstog (der er det mest vibrationstunge tog) ved 100 km/t. Sporets overbygning er forudsat at være af typen 'Dbn' (Dobbelt elastisk befæstelse på nyere duoblok betonsvelle med nylonmellemlæg). De undersøgte bygninger går ind under beregningsmodellens kategori for parcelhuse og antageligt med en egenfrekvens i intervallet 0-20 Hz. Ud fra denne forudsætning vil boliger inden for 18 meter blive vibrationsbelastede. Under de eksisterende forhold ligger fem boliger inden for 18 meter af eksisterende spor: Skydebanevej 21 Skydebanevej 23 Skydebanevej 25 Skydebanevej 27 Fuglekongevej 9 Med forudsætningen, at det nye spor ligger mellem 4,25 og 6 meter fra det eksisterende spor ligger tre boliger inden for 18 meter af det nye spor, hvoraf to af boligerne i forvejen ligger inden for 18 meter af eksisterende spor. En ekstra bolig risikerer dermed at blive vibrationsbela-
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 15/28 stet: Lønborg Friis Vej 2 Skydebanevej 25 Skydebanevej 27 Der vil i detailprojekteringen blive udført støj- og vibrationsberegninger, så der kan iværksættes tilstrækkelige foranstaltninger for at mindske gener for naboer. Vibrationsbelastiningen kan afværges ved indbygning af dæmpning i sporopbygningen enten i form af svellesåler eller ballastmåtter. Ekspropiration er også en mulighed, såfremt vibrationsbelastningen ikke kan afværges med dæmning i sporopbygningen. 17. Er projektet omfattet af Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Der kan forekomme støv i anlægsfasen. Ved særligt støvende aktiviteter vil der blive foretaget foranstaltninger, så som vanding af overflader og skærver for at mindske eventuelle gener. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? Der vil i begrænset omfang være behov for lys ved natarbejde. Dette
16/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING I driftsfasen? vil være fokuseret lys, som afskærmes, så det ikke generer naboer eller omgivelser. I driftfasen vil der ikke være behov for anden belysning end signalsystem som ikke oplyser naboarealer. 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 1666 af 14. december 2006? Projektets placering Ja Nej Tekst Den eksisterende jernbane er IKKE omfattet af en lokalplan og arealerne der grænser op til den østlige side af banen er ikke omfattet af lokalplaner. 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? På vestsiden, i den sydlige ende af projektområdet, grænser lokalplanområde nr. 20 op til banen, der omhandler offentlig grønt område. Se kapitel 3.1 for yderlige information samt bilag C for en oversigt. 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? En del af strækningen ligger inden for skovbyggelinjen og fredskovlinjen (bilag D). Anlæg af jernbane inden for skovbyggelinjen kræver ikke dispensation. Anlæg af jernbane inden for fredskovslinjen kræver ophævelse af fredskovspligten på det pågældende areal, der inddrages ca. 100 m² fredskov permanent. Der vil i anlægsfasen blive ryddet fredskov langs banen til etableling af arbejdsvej, hvilket ligeledes kræver en tilladelse, der ryddes ca. 3.650 m² fredskov midlertidigt til arbejdsveje langs banen. Det vil være nødvendigt permanent at inddrage naboarealer, hvor anvendelse til andet end jernbane fremover ikke vil være muligt. Se kapitel 2.1 for yderligere oplysninger samt bilag G for matrikelkort. 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? Der er ikke råstofinteresser i området. 28. Er projektet tænkt placeret inden for kystnærhedszonen? Området ligger ikke i kystnærhedszonen. Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større Størstedelen af den planlagte strækning for det nye spor er udlagt som fredskov. Der vil derfor være et behov for at fælde træer,for at gøre plads til det nye spor og arbejdsvejen langs sporet. Se kapitel 2.1 og
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 17/28 end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. 32. Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke? bilag D. Rydningen af træer langs banen kan give udsyn til banen for ejendomme langs banen. Det skal vurderes, om træerne er egnede for flagermus og evt. skal undersøges nærmere, hvis de skal fældes i forbindelse med anlægsarbejdet. Jernbanen krydser et beskyttet vandløb ca. midt på den planlagte strækning. Derudover grænser banen op til et område udlagt som eng og overdrev på den vestlige side af banen. Se kapitel 2.1 og bilag E. Projektet medfører, at eksisterende stitunnel forlænges 7,5 meter over det beskyttede vandløb som beskrevet i kapitel 2. Vandløbet rørlægges over en strækning på 50 meter i anlægsperioden. Forlængelsen af stitunnelen forventes dog ikke at påvirke beskytttede arter. Der er ikke kendskab til tilstedeværelsen af andre beskyttede arter end en art af vandsalamander. Der er konstateret salamandere omkring den eksisterende grøft på den nordligste del af strækningen, hvor det nye spor skal etableres. Den nye grøft skal etableres således, at der stadig er levested for salamanderne, hvilket vurderes muligt indenfor eksisterende skel. Der er jf. håndbog for bilag IV-arter ikke stor vandsalamander i området, derfor formodes det, at der er tale om lille vandsalamander. Der er mulighed for, at flagermus fouragerer langs vandløbet og i træerne langs banen. Området kan være levested for flagermus, der alle er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Følgende arter vil potentielt kunne forekomme i projektområdet: Vandflagermus Dværgflagermus Langøret flagermus Brunflagermus Store og gamle træer med løs bark, hulheder og lignende, der er egnede for flagermus, er generelt værdifulde. Derfor er det vigtigt, at man, så vidt det er muligt, undgår fældning af hule træer. Såfremt det er nødvendigt at fælde store og gamle træer med løs bark, hulheder og lignende, bør dette gøres i perioden sidst i august til midten af oktober eller i slutningen af april til begyndelsen af juni. Decideret hule træer og træer med spættehuller må kun fældes i september-oktober jf. arts-
18/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING fredningsbekendtgørelsen. Skal træerne fældes uden for denne periode, skal der indhentes en dispensation fra Styrelsen for Vand og Naturforvaltning. Padder/krybdyr: Markfirben: Selve jernbanen kan være levested for markfirben, hvilket afhænger af, hvor høj og tilgroet jernbanen er, da arten foretrækker tørre og åbne habitater med lav vegetation og gerne med partier med blotlagt sand og grus. Det vurderes, at der langs dele af banen kan være områder med forekomster af markfirben. 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. Omkring 1.700 meter til det fredede område Hjørring Bjerge 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 og bekendtgørelse nr. 1339 af 21. december 2011 samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen? Omkring 8,3 km til habitatområdet Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å Mængden af forurenende stoffer, som udledes til recipienter, vil være af lille omfang og overholde kvalitetskravene samt krav om udledning af forurenende stoffer. Det vil blive sikret, at der ikke udledes suspenderet stof til vandløbet under anlægsarbejdet. Regnvand på arbejdsarealer vil nedsive. Hvor det er nødvendigt at lede regnvand til recipient, vil det blive sikret, at der ikke sker forurening af vandløbet med suspenderet stof. Metoden vil blive detailplanlagt af den udførende entreprenør. 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Nej, men hele projektområdet er inden for et areal kategoriseret som område med drikkevandsinteresser. Den nordlige ende af projektområdet er kategoriseret som 'Område med krav om analyser' (bilag F). Projektets placering Ja Nej Tekst 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Der er ikke kendskab til andre projekter eller aktiviteter i området, der vil kunne medføre en kumulativ effekt. Støj: Støjgener afværges ved hensigtsmæssig planlægning ved anvendelse af mindre støjende arbejdsprocesser og maskinel eller ved midlertidig afskærmning. Der sættes ind med information, hvis støjgener nær
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 19/28 boliger ikke kan undgås. I helt særlige tilfælde kan beboere i støjbelastede boliger blive tilbudt ophold på en anden adresse, mens arbejdet udføres. Den permanente støjbelastningen vil blive afklaret ved en mere detaljeret støjberegning i en senere fase af projektet. Hvis ejendommene påvirkes over de vejledende grænseværdier, og støjniveauet ved den enkelte bolig stiger mere end 1 db, vil de pågældende ejendomme blive tilbudt tilskud til støjisolering af Banedanmark. Støv: Ved særligt støvende aktiviteter vil der blive foretaget foranstaltninger, så som vanding af overflader og skærver for at mindske eventuelle gener. Flagermus: Store og gamle træer med løs bark, hulheder og lignende, der er egnede for flagermus, er generelt værdifulde. Derfor er det vigtigt, at man, så vidt det er muligt, undgår fældning af hule træer. Såfremt det er nødvendigt at fælde store og gamle træer med løs bark, hulheder og lignende, bør dette gøres i perioden sidst i august til midten af oktober eller i slutningen af april til begyndelsen af juni. Decideret hule træer og træer med spættehuller må kun fældes i septemberoktober jf. artsfredningsbekendtgørelsen. Skal træerne fældes uden for denne periode, skal der indhentes en dispensation fra Styrelsen for Vand og Naturforvaltning. Salamander: Der er konstateret salamandere omkring den eksisterende grøft på den nordligste del af strækningen, hvor det nye spor skal etableres. Den nye grøft skal etableres således, at der stadig er levested for salamanderne, Beskyttet vandløb: Ved forlængelse af stitunnelen rørlægges vandløbet midlertidigt for at sikre, at vandkvaliteten ikke påvirkes af anlægsarbejderne. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Forurening af recipienter: Det vil blive sikret, at der ikke udledes suspenderet stof til vandløbet under anlægsarbejdet. Dato: Bygherre/anmelder:
20/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Farverne»rød/gul/grøn«angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt.»Rød«angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og»grøn«en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed.
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 21/28
22/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING Bilag A Arealforhold
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 23/28 Bilag B Kommuneplan
24/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING Bilag C Lokalplan
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 25/28 Bilag D Bygge- og beskyttelseslinjer
26/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING Bilag E Beskyttet natur og vandløb
KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL - HJØRRING 27/28 Bilag F Jordforurening
28/28 KAPACITETSFORBEDRENDE TILTAG I VENDSYSSEL HJØRRING Bilag G Matrikelkort