Referat fra bestyrelsesmøde d. 9/9 2015 Tilstede: Holger (forælder, SolsikkenÅby), Jonna (forælder, Heimdalsvej), Trine (pædagogisk leder, Hobbitten), Gitte (forælder, dagplejen), Lone (pædagog, SolsikkenÅby), Kristian (pædagogisk leder, SolsikkenÅby), Tina (dagtilbudsleder), Anne Birte (forældre, Perlen), Kira (forældre, Silkeborgvej), Afbud: Stine (forældre, Nannasvej), Birte (dagplejer), Marianne (pædagog, Heimdalsvej), Karina (forælder, Hobbitten). 1. Godkendelse af dagsorden Der var ingen tilføjelser til dagsordenen. 2. Godkendelse af referat Referatet blev godkendt. 3. Gensidig orientering Forældre (forældreråd) Dagplejen ved Gitte oplyser at ca. 24 børn fra dagplejen er startet i børnehaven efter sommerferien. Det er en stor omvæltning for dagplejerne, og der er derfor mange nye små børn der er startet i dagplejen. Det nuværende forældreråd, som består af mange forældre, hvis børn har startet i børnehave har lovet at blive og hjælpe det nye forældreråd i gang. Der bliver spurgt ind til hvad der gør dagplejens forældreråd så engageret? Gitte: Det er Jettes (pædagogisk leder) eget engagement der smitter positivt af på forældrerådet og lysten til at gøre en ekstra indsats. SolsikkenÅby ved Holger: forældrerådet har planlagt en tur til Sølyst. Når SolsikkenÅby holder valg til forældreråd, forsøger vi at dele pladserne i rådet mellem de 2 huse som er Solsikken og Åby. Den 20. juni i Perlen var en rigtig god oplevelse, specielt at arrangementet var med børn. Dejligt at se pædagoger med fokus på hverdag og faglighed. Perlen ved Anne Birthe: der er gang i en masse omkring den nye legeplads i Perlen, forældrerådet har søgt Matas fonden om midler til planter til legepladsen, og har modtaget ca. 4000 kr. Der har lige været afholdt sommerfest i Perlen, med godt vejr. Dejligt at mærke at dagtilbudsledelsen hjalp til da Lisbeth blev syg, det var rart at se og mærke at det er godt at være i et dagtilbud, og at der hurtigt kom kompetent hjælp til Perlen. Silkeborgvej ved Kira: der har været lidt udskiftning på personalesiden blandt andet på grund af sygemelding før barsel, 2 nye medhjælpere da der ikke kom en studerende. Der er valg til forældrerådet i september, hvor der skal vælges kandidater til forældrerådet. Der har været forældrekaffe, som var en stor succes. Den 19. september er der arbejdslørdag. Der arbejdes på at blive bedre til BørneIntra. Heimdalsvej ved Jonna: Komme/gå skærm er under indkøring, BørneIntra er heller ikke noget der bliver brugt meget. Personalemæssigt, er det besluttet at der bliver ansat en pædagog i stedet for en medhjælper. Der kommer en stor udskiftning i efteråret i børnegruppen. Lone orienterer fra personalet, Lisbeth Pape starter som pædagog i Solsikken når hun er klar. Generelt var personalet begejstret for d. 20. juni, ville bare ønske at der var kommet flere forældre og børn. I SolsikkenÅby arbejdes der for tiden meget intensivt med Marte Meo og personalet skal have en pædagogisk dag den 25/9. Bente som er dagtilbuddets Marte Meo terapeut er med til at sætte gang i forløbet.
Dagtilbudsleder v. Tina Nyt fra dagtilbudsleder: a. Det gode børneliv i Åbyhøj: Opsamling på den 20. juni hvor personalet inviterede til det gode børneliv i Perlen. Evaluering af Det gode børneliv hvor dagtilbuddet den 20. juni havde åbent hus, hvor dagtilbuddets 6 læreplansgrupper viste og forklarede, hvad de havde lavet i grupperne. For forældrene der mødte frem var det en rigtig god dag, det var fagligt, og det var skønt at se pædagogerne dokumentere og fortælle om hvorfor og hvordan der arbejdes med læring, læreplaner og faglighed. Der blev sagt: Det var en dejlig dag, man kunne mærke at personalet havde forberedt sig godt Der var dog meget personale i forhold til antal besøgende forældre Man kunne godt inddrage forældreråd og bestyrelse noget mere Det var dejligt at få sat ord på faglighed, at have tid til snak om faglighed, og høre om hvad medarbejderne laver med vores børn Der var usikkerhed blandt forældrene om hvad der skulle foregå - hvad handler det her om? Der måtte godt være mere information omkring arrangementet børnene kunne være med til at forberede noget til dagen Godt at Åby Park blev inddraget, det var et godt blikfang Gør i det igen, hvis så skal I slå det stort op b. Forældretilfredshedsundersøgelse i efteråret 1015, gennemgang af proces og lokale spørgsmål. Forældretilfredshedsundersøgelsen kommer til at foregå i ugerne 43 48. Der var mulighed for at tilføje tre lokale tillægsspørgsmål. De tre spørgsmål der er tilføjet er følgende: 1. Personalets modtagelse af dig og dit barn ved aflevering 2. Personalets måde at sige farvel til dig og dit barn ved afhentning 3. Dagtilbuddets kostordning Grunden til de første to spørgsmål er, at det har været indsatsområde siden sidste forældretilfredshedsundersøgelse. Der ønskes at se hvilken effekt det har haft at der har været fokus på dette. I forhold til kosten, er det køkkenpersonalets måde at få en evaluering af deres indsats i køkkenet. c. Ledersituationen i Perlen: Lisbeth Pape ikke kommer tilbage som pædagogisk leder i Perlen, og der skal ansættes en ny pædagogisk leder i Perlen. Lisbeth skal i stedet arbejde som pædagog i SolsikkenÅby vuggestue når hun igen bliver klar. Der er i øjeblikket en konstitueret leder (Lone) ansat i perlen til 1/2 2016. Lone har vi lånt fra en SFO i Solbjerg, hvor hun har været fritidspædagogisk leder i mange år. I efteråret vil der køre en ansættelsesproces i Perlen, hvor der skal ansættes en pædagogisk leder. d. Kommende besparelser og proces Der blev der informeret om: 1. kommunens aktuelle økonomiske situation
2. det foreliggende udkast til budget for 2016-19 3. de foreløbige overvejelser om processen for udarbejdelse af forslag til effektiviseringer og besparelser Overskrifterne er i hovedtræk at regeringen har besluttet et omprioriteringsbidrag fra 2016. Det betyder at kommunerne fra 2016 skal aflevere 1% tilbage til regeringen hvert år frem til 2019. For Aarhus Kommune er beløbene vi skal spare ca. 2016: 52 millioner kr. 2017: 192 millioner kr. 2018: 334 millioner kr.2019: 481 millioner kr. Nogle af pengene vil sikkert komme tilbage til Aarhus Kommune ifølge regeringen og finansminister Claus Hjort Frederiksen er det f.eks. sundhed, ældre og tryghed som er betænkt i regeringsgrundlaget. Vi snakker om besparelser når vi ved mere, og det er på dagsordenen igen den 7. oktober. e. Kvalitetssamtale i dagtilbuddet den 12. januar 2016 i tidsrummet 14.00-16.00. Dette er en information fra dagtilbuddet idet der skal vælges to forældre fra bestyrelsen til at deltage i samtalen. f. Ny områdechef i område Silkeborgvej. Da Marie Buhl Jung valgte at gå på pension før sommerferien har vi i område Silkeborgvej fået en ny områdechef. Hun hedder Berit Vinter og kommer fra en stilling som leder af dagplejen i Favrskov Kommune. Økonomi: Dagtilbuddet har afleveret ½ års regnskab, der forventes et underskud i dagtilbuddet på 1.1 mio. kr. for 2015. Det er et budgetteret underskud, og det er opstået på baggrund af etablering af nyt køkken Hobbitten, dagplejen til Læsø, ny legeplads i Perlen og Nannasvej ovenlysvinduer. Oplæg ved Trine og Kristian om Alsidig personlig udvikling Der var desværre ikke så meget tid til dette punkt, men Trine og Kristian fortalte kort om hvordan læreplansgruppen arbejder med sociale kompetencer. Her gav de et eksempel på hvad det giver børn eksempelvis at lege middagsselskab. (se planche) De kommer omkring de sociale kompetencer, og vigtigheden af at den voksne hjælper ved blandt andet at sætte ord på, spejle børnene og bidrage til at skabe glæde og læring.
EVT.: Anne Birthe efterspørger hvordan det ser ud med tankerne omkring storebørnsgrupper på tværs. Tina indkalder Kristian, Lone og Trine samt nogle pædagoger fra børnehaver og evt. Steffen fra SFO til næste bestyrelsesmøde, hvor temaet vil være Storebørnsgrupper. Næste bestyrelsesmøde er den 7/10 2015. Mødet starter med at konstituere bestyrelsen. Mødet afholdes i Perlen, B.S. Ingemanns Vej 27. Læreplanstemaet er Natur ved Lone og Jette.