Toftlund - Tirslund Kirkeblad



Relaterede dokumenter
Toftlund - Tirslund Kirkeblad

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

for Arrild, Tirslund & Toftlund sogne Tak for 26 gode år! dec jan feb

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

Sædder Sogns Kirkeblad

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Bryndum og Vester Nebel kirker

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

for Arrild, Tirslund & Toftlund sogne

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

for Arrild, Tirslund & Toftlund sogne

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Toftlund Kirkeblad JUNI JULI AUGUST Nr. 3

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Toftlund Kirkeblad MARTS APRIL MAJ. Nr.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Årsberetning Dalum Kirke

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

Julen 2016 i Holbøl kirke

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

Kirkebladet INDHOLD. Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester FOR SKODBORG OG SKRAVE SOGNE

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

Nyhedsbrev. august september oktober

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Arrangementer Vinteren

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Det sker... Adventsgudstjeneste i As kirke søndag d. 30. november kl

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Nyt fra menighedsrådet

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. December, Januar, Februar

Toftlund - Tirslund Kirkeblad

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

JEGERUP SOGNS MENIGHEDSRÅD

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Og det skete i de dage...

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Nyhedsbrev. uge

Foto: Claus Danielsen KIRKEBLAD. Bryndum Vester Nebel kirker

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Agerskov & Branderup. Marts April Maj

Agerskov & Branderup. December Januar Februar

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kirkenyt maj og juni 2015

Vejlby Sogns Kirkeblad

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

KIRKEBLADET. Fausing Auning Ø. Alling V. Alling

November 2017 januar 2018

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

juli august september

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Referat af åbent menighedsrådsmøde tirsdag den 3. november i Kirkehuset

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kirkebladet Nr årg. Juni Juli August 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Kirkebladet INDHOLD. Det ældgamle evigt unge julebudskab. Dec Jan. - Febr årgang - nr. 202

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Konfirmand i Mølholm kirke

Forældrebrev den 20. december 2013

Asnæs Kirke 81 ÅRGANG NR.1 DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR 2015

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kirke & Sogn. aunslev bovense

januar februar marts Indhold:

Transkript:

Toftlund - Tirslund Kirkeblad 2009/10 DEC - JAN - FEB Nr. 4 1

Glade jul, dejlige jul Lejlighedssalmen, der blev verdenskendt Salmen»Glade jul, dejlige jul«blev komponeret til juleaften 1818 i Oberndorf kirke tæt på Salzburg i Østrig. Sognet havde fået en ny hjælpepræst Joseph Mohr, der et par år tidligere havde skrevet et juledigt»stille Nacht, heilige Nacht«, som han nu bad kirkens organist Franz Xaver Gruber om at skrive melodi til, så kirkens kor kunne fremføre den juleaften. Det gjorde Gruber, og da kirkens orgel ikke havde det for godt, valgte han at skrive melodien for guitar. Menigheden var begejstret for både teks ten og melodien, og fortalte vidt og bredt om den, så det følgende år blev den sunget i flere kirker i Tyrol. I 1832 blev den sammen med andre melodier fra Tyrol fremført i Leipzig og derfra spredte den sig ud i verden. I 1833 blev den trykt på tysk og i dag er den oversat til mere end 300 sprog. Det var salmedigteren B. S. Ingemann, der i 1850 gendigtede den på dansk; og da var både forfatteren og komponisten Forsiden Forsidebilledet er fra prædikestolen i Toftlund. Det første af i alt seks felter, der fortæller om Jesu liv. blevet glemt. Nogle anså melodien for at være en gammel folkevise fra Tyrol, medens andre mente, den var komponeret af Michael Haydn, der boede i Salzburg og var bror til den berømte komponist Joseph Haydn. Ingen drømte om, at den kunne være skrevet af en landsbyorganist og en hjælpepræst, der hverken før eller siden frembragte noget, der blev trykt. Det skyldes kong Friedrich Wilhelm den 4. af Prøjsen, at vi i dag kender komponisten og forfatteren. Kongen var meget glad for salmen og foranstaltede i 1854 den undersøgelse, der fandt frem til Gruber og Mohr. Salmen handler om, hvordan englene den allerførste julenat sang om Guds fred for hyrderne på marken udenfor Betlehem. Den skildrer Jesu fødsel på jord, som en åben dør, hvorigennem vi får adgang til Guds Himmel, og hvorigennem glæden julenat strømmer ned til os. Det er en indre fred og glæde, salmen synger om; men en enkelt julenat blev den også til en ydre fred for de sønderjyder, der deltog i skyttegravskrigen under første verdenskrig. Mange steder lå fjendens skyttegrave så tæt på, at man kunne høre hinandens stemmer gennem pigtråden, og juleaften var»glade jul«en af de fælles salmer, der på mange sprog blev sunget langs krigslinjen gennem Belgien og Nordfrankrig. Det skete også på krigens første julenat 1914, hvor soldaterne efterfølgende forlod deres skyttegrave og mødtes 2

af Jens Bisgaard, sognepræst i ingenmandsland for at ønske hinanden glædelig jul og vise de familiebilleder, de havde modtaget hjemmefra. De efterfølgende juleaftener måtte man nøjes med at høre hinanden synge, da generalerne truede med dødsstraf til dem, der forlod skyttegravene. Generalerne frygtede, at soldaterne på tværs af skyttegravene skulle opdage, at fjenden var mennesker, ligesom dem selv, skabt i Guds billede og elskede af Gud. 3

Koncert i Toftlund kirke af Lars Elmholdt Christesen Koncert med Saxofon og orgel Torsdag den 11. februar kl. 19.30 kom mer 2 meget dygtige og erfarne musikere og holder koncert i kirken. Randi E. Mortensen (orgel) er organist ved Odense Domkirke. Hun har Kirkemusikalsk Diplomeksamen fra det Jyske Musikkonservatorium 1995. Solistklasse og videregående studier i Schweiz og Holland. Michael H. Lund (saxofon) har diplo m eksamen i saxofon fra Det jyske Musikkonservatorium 1994. Studieophold i Stockholm. Han assisterer i Århus og Ålborg symfoniorkestre og har været på turne i Europa og Japan og spillet i radio og på TV. De er begge professionelle musikere med god erfaring fra mange års aktiv koncertvirksomhed. Vi kan forvente en unik musikalsk oplevelse. Utraditionel musik for en utraditionel duo. De spiller både nyt og gammelt musik, hvor nøgleordet altid er kvalitet. Vi vil høre værker af bl.a. John Frandsen, George Bizet og W. A. Mozart. Koncerten er gratis. 4

Kom og vær med i DR kirken! Vi er igen inviteret til at være med som menighed i DR kirken to søndage i januar måned og optagelserne vil finde sted lørdag den 5. december i Helligåndskirken i Århus. Præsten er denne gang Tine Lindhardt, der er gene ralsekretær i Bibel selskabet og er kendt som en spændende fortæller. Vi har Lars E. Christesen med som organist. Der er fælles kørsel i bus og vi skal regne med at køre tidligt på formiddagen og være hjemme ved aftenstid. Yderligere oplysninger i præs tegården, hvortil der også er tilmelding. Adventskoncert med Midtlandskoret søndag den 29. november kl. 19.30 i Toftlund kirke. Koret synger advents- og julemelodier under ledelse af Elsebeth Birkblad. Fri entré. Julemusikgudstjeneste i Tirslund kirke, torsdag den 3. december kl. 19.30. Medvirkende er konfirmander og Toftlund kirkes børne- og ungdomskor. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved kaffe og adventshygge i forsamlingshuset. Julefest på Herrestedgaard Der inviteres til familiejulefest tirsdag den 28. december kl. 19.30. Her vil der blive sunget julesalmer og danset om juletræ og Inger Madsen fra Allerup vil causere over emnet:»strøtanker gennem mange år«. Julemanden kigger også forbi! Enhver er hjerteligt velkommen. 5

Juleaften på Herrestedgaard Der inviteres atter til juleaftensfej ring på Herrestedgaard for alle, der har lyst til at være med i et fællesskab omkring en god, gammeldags julemiddag med mandelgave, dans om juletræet, juleevangelium og julehygge. Erna Holm er årets vært og deltagerne betaler blot 100 kr for middagen, incl. en julegave. Der en ankomst til Herrestedgaard efter 2. eller 3. julegudstjeneste. Tilmelding til Erna Holm på tlf. 73 83 00 95 eller i præstegården på nr. 74 83 14 43. Alle interesserede er velkomne til at mel de sig også gerne hjælpere. Årets julegudstjenester Toftlund kirke: Kl. 13.30 Gerda Melchiorsen. Kirkens børne- og ungdomskor medvirker Kl. 14.45 og 16.00: Jens Bisgaard Tirslund kirke: Kl. 15.30 Gerda Melchiorsen KonfirmandAktion Hvert forår får sognenes konfirmander mulighed for at møde et ungt menneske fra et 3. verdens land. De hører om gæstens levevilkår, muligheder for fremtiden og om kristendommens betydning for ham eller hende. Samtidig er der lejlighed til at købe en ting, der er lavet i det pågældende land og dermed støtte et projekt. Torsdag den 4. marts får vi besøg af en gæstelærer fra Egypten. Forældrene bliver invi te ret med til mødet og der følger en ung dansker med, som har opholdt sig i Egypten i seks uger for at danne sig et indtryk af det hjem, hvorfra gæstelæreren kommer. Danskeren vil være behjælpelig med oversættelse af fortællingen. KonfirmandAktion er et samarbejde mellem Danmission og Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster. Og det projekt, som støttes helt konkret, er et projekt, der bekæmper børnearbejde. 6

December 1. 15.00 Danmission. Kvindekreds på Herrestedgaard. Adventshygge. 3. 19.30 Julemusikgudstjeneste i Tirslund kirke. Gerda Melchiorsen Konfirmander og Toftlund kirkes børne- og ungdomskor medvirker. Kaffebord og adventshygge i Tirslund forsamlingshus. 19.30 Læseklub på Herrestedgaard. 4. 16.00 Fredagsklub for alle børn på De unges Hjem. 6. Fælles gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Gerda Melchiorsen 2. søndag i advent. Matthæus ev. 25, 1-13. 8. 9.30 Julegudstjeneste for dagplejerne ved Jens Bisgaard 10.30 Julegudstjeneste for børnehaverne ved Jens Bisgaard 9. 19.30 Adventsmøde på De unges Hjem ved missionær Peter Christensen, Bredballe. 11. 19.30 KFUM & KFUK bibelkreds hos Mette og Torben Clausen, Jægerskoven 20. 13. Gudstjeneste i Tirslund kirke kl. 10.30. Gerda Melchiorsen. 3. søndag i advent. Lukas ev. 1, 67-80 Julemusikgudstjeneste i Toftlund kirke kl. 16.00. Gerda Melchiorsen. De ni læsninger. Fællessalmer. Korsang. Midt Syd Kantori og Kirkekoret medvirker. 20. Gudstjeneste i Tirslund kirke kl. 9.00. Jens Bisgaard. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Jens Bisgaard. 4. søndag i advent. Johannes ev., 3, 25-36. 24. Gudstjeneste i Tirslund kirke kl. 15.30. Gerda Melchiorsen. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 13.30. Gerda Melchiorsen. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 14.45. Jens Bisgaard. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 16.00. Jens Bisgaard. Juleaften. Lukas ev. 2, 1-14. Kollekt til Børnesagens Fællesråd. 25. Gudstjeneste i Tirslund kirke kl. 9.00. Gerda Melchiorsen. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Gerda Melchiorsen. Juledag. Johannes ev. 1, 1-14. Kollekt til Børnesagens Fællesråd. 26. Fællesgudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Jens Bisgaard. 2. juledag. Matthæus ev. 10, 32-42 27. Fællesgudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Gerda Melchiorsen. Julesøndag. Matthæus ev. 2, 13-23 28. 19.30 Julefest for hele familien på Herrestedgaard ved Inger Madsen, Allerup.»Strøtanker gennem mange år«.

8 Januar 1. Gudstjeneste i Tirslund kirke kl. 14.30. Gerda Melchiorsen. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 16.00. Gerda Melchiorsen. Nytårsdag. Matthæus ev. 6, 5-13. Kollekt til Det Danske Bibelselskab. 3. Fællesgudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Jens Bisgaard. Helligtrekongers søndag. Matthæus ev. 2, 1-12. 7. 19.30 De unges Hjems bibelkreds hos Tove og Børge Lund, Kornvang 21. 10. Gudstjeneste i Tirslund kirke kl. 9.00. Jens Bisgaard. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Jens Bisgaard. Nytårsparade. 1. søndag efter Helligtrekonger. Markus ev. 10, 13-16. 11. 19.30 Bedemøde på De unges Hjem. KFUM & KFUK. 12. 19.30 Bedemøde på De unges Hjem. IM og LM. 13. 19.30 Stillegudstjeneste i Toftlund kirke. Gerda Melchiorsen. Efterfølgende kaffebord i præstegården. 14. 19.30 Bedemøde i Betania. LM og IM. 19.00 Menighedsrådsmøder på Herrestedgaard. 17. Gudstjeneste i Tirslund kirke kl. 9.00. Gerda Melchiorsen. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Gerda Melchiorsen. 2. søndag efter helligtrekonger. Johannes ev. 4, 5-26. 18. 19.30 Samtaleforum på Herrestedgaard. Om den katolske kirke. Oplæg og samtale ved pastor Benny Blumensaat fra den katolske kirke i Esbjerg og sognepræst Jens Bisgaard. 20. 17.30 Familiegudstjeneste i Tirslund kirke. Gerda Melchiorsen. Menighedsrådet står for fællesspisning i forsamlingshuset. 21. 19.30 Læseklub på Herrestedgaard. 22. 14.30 IM eftermiddagsmøde på De unges Hjem. Knud Erik Hansen, Sommersted. 24. Fællesgudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Gerda Melchiorsen. Sidste søndag efter Helligtrekonger. Johannes ev. 12, 23-33. Kollekt til Kirkens Korshær. Børnepasningstilbud Kirkekaffe på Herrestedgaard. 27. 19.00 Familiegudstjeneste i Toftlund kirke. Jens Bisgaard og Gerda Melchiorsen. Afslutning for minikonfirmander. 27. 19.30 Fællesmøde på De unges Hjem ved Hanne Frøkjær Jensen, Haderslev.»Mødet med Islam«. 28. 19.00 Fælles sogneaften i Rurup forsamlingshus. Biskop Steen Skovsgaard, Maribo:»Dommedag- måske!«(se omtalen andetsteds i bladet)

29. 19.30 KFUM & KFUK bibelkreds hos Britta og Holger Hansen, Ørderup Kirkevej 48. 31. Gudstjeneste i Tirslund kirke kl. 10.30. Jens Bisgaard. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 9.00. Jens Bisgaard. Septuagesima. Matthæus ev. 25, 14-30. Februar 1. 19.30 KFUM & KFUK voksenprogram i Gram Menighedshus ved sognepræst Martin Herbst, Amager.»Fra Moon til folkekirkepræst«. 2. 15.00 Danmission. Kvindekreds på Herrestedgaard. 3. 18.00 Danmission. Inspirationsmøde på Herrestedgaard med generalsekretær Mogens Kjær. Fællesspisning. 4. 19.30 KLF, Kirke & Medier. Årsmøde og generalforsamling på Herrestedgaard. 7. Gudstjeneste i Tirslund kirke kl. 19.00. Gerda Melchiorsen. Kirkekaffe i våbenhuset. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Gerda Melchiorsen. Seksagesima. Markus ev. 4, 26-32. Kollekt til KLF, Kirke & Medier. 10. 19.30 IM bibelkreds hos Esther Christiansen, Pilehaven 35. 11. 19.30 Koncert med orgel og saxofon i Toftlund kirke med Randi Mortensen og Michael Lund. 14. Gudstjeneste i Tirslund kirke kl. 9.00. Gerda Melchiorsen. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Gerda Melchiorsen. Fastelavn. Lukas ev. 18, 31-43. 17. 19.30 IM s generalforsamling på De unges Hjem. 21. Fællesgudstjeneste i Toftlund kirke. Jens Bisgaard. 1. søndag i fasten. Lukas ev. 22, 24-32. Kollekt til Y s Men s international Region Danmark. 24. 19.30 Den selvejende institution De unges Hjem afholder generalforsamling på De unges Hjem. 25. 19.00 Menighedsrådsmøder på Herrestedgaard. 28. Gudstjeneste i Tirslund kirke kl. 9.00. Gerda Melchiorsen. Gudstjeneste i Toftlund kirke kl. 10.30. Gerda Melchiorsen. 2. søndag i fasten. Markus ev. 9, 14-29. Kirkekaffe på Herrestedgaard. 9

Præsentation I tidligere numre af kirkebladet har vi præsenteret formændene for de to menighedsråd samt næst formændene og kassererne. Denne gang bringer vi en præsentation af kirkeværgerne samt hvad deres arbejde består i. Torben Steensbeck Kirkeværge for Tirslund kirke Jeg er født og opvokset på en lille ejendom i Tiset ved Gram. Efter endt skolegang var jeg ved landbruget i mange år. I 1981 startede jeg på Vojens slagteri og var der i 28 år indtil det lukkede i 2008. Jeg er nu ansat på kartoffelmelsfabrikken i Toftlund. I mange år har jeg været aktiv i sportens verden som hånd-og fodboldspiller, men det blev håndbolden, der optog mig mest og jeg har været træner for børnehold i mange år. Da jeg i 1994 flyttede hertil sammen med min kone Anna, begyndte jeg at træne børnehold i fodbold og håndbold i Tirslund idrætsforening Jeg blev valgt ind i menighedsrådet i 2008, da kirken efter min mening er et stykke kultur, som vi har fået i arv og den skal vi gerne værne om. Ved konstitueringen blev jeg valgt til kirkeværge og det betyder, at jeg har ansvaret for kirken og for kirkegården og det er et spændende arbejde. Vi er ved at se på muligheden for at få lavet urnegravpladser, da vi endnu ikke har sådanne på Tirslund kirkegård. Vi arbejder også med renovering af kirkediget mod syd. Jeg synes, vi har en lille hyggelig kirke og en pæn kirkegård og begge dele vil jeg gerne være med til at værne om. 10

Præsentation Niels Juul Lauridsen Kirkeværge i Toftlund menighedsråd Niels blev valgt ind i Toftlund me nigheds råd i 2004 og er således i gang med sin 2. periode i rådet. Igennem alle årene har han været kirkeværge og han fortæller her om indholdet af dette hverv: Ved enhver begravelse udsteder kir keværgen et gravstedsbrev til indehaveren af gravstedet. Såfremt gravstedsindehaveren ønsker, at kirkegårdspersonalet vedligeholder gravstedet, kan dette ske ved årlig betaling eller ved at oprette et legat. Et legat er en vedligeholdelsesaftale, som oprettes af kirkeværgen, typisk for en periode af 10 år for urnegravsteder og 25 år for kistegravsteder, svarende til fredningsperioden. Ved oprettelse af legatet indbetales beløbet samlet til Ribe stift, der forvalter pengene. Udbetalingen sker i årlige rater, som anvendes til vedligeholdelse af gravstedet. Gravstedsindehavere kan også vælge selv at stå for pasning af gravstedet. Hvis vedligeholdelsen i sådanne tilfælde afviger fra den sædvanlige standard på kirkegården, er det kirkeværgens pligt at underrette gravstedsindehaveren herom. Hvert år udløber fredningsperioden for en del gravsteder. I den forbindelse udsender kirkeværgen et brev med forespørgsel, om brugsretten til gravstedet ønskes forlænget, eller det ønskes nedlagt. Prisstigning på legater fra 2010 Indbetalinger til oprettelse af legater har til og med 2009 været fritaget for moms; men fra 1. januar 2010 skal der betales moms af det beløb, der indbetales til legatet. Det vil medføre en prisstigning på 25 procent for legater, der oprettes efter 1. januar 2010. Samtaleforum Vi fortsætter rækken af samtalefora, hvor der bliver sat focus på en kirkelig retning eller et andet kirkesamfund. Mandag den 18. januar kl. 19.30 samtales der om katolicismen, hvor Jens Bisgaard har inviteret pastor Benny Blumensaat fra den katolske kirke i Esbjerg. Alle er meget velkomne på Herrestedgaard. 11

Messehaglerne i Tirslund kirke Onsdag den 16. september havde vi en god og velbesøgt aften i Tirslund kirke og forsamlingshus, hvor præsteparret Johanne og Erik Sloth var på besøg. Erik fortalte bl.a. om messehaglerne i Tirslund kirke, idet han i sin periode som sognepræst stod for anskaffelsen af dem. De to ældste messehagler, den hvide med rød bort og den gyldne, har tilhørt afdøde sognepræst i Varnæs, Urban Schrøder, der som dreng ofte holdt ferie i Strandelhjørn. Han forærede dem til kirken i begyndelsen af 1990 erne. De nyere, den violette, hvide, grønne og røde er købt af Erik Sloth fra et belgisk firma, der forhandlede sine varer gennem Dansk Vævecenter i Haderslev. I adventstiden bruger vi den violette, idet farven symboliserer forberedelse (bøn og bod)- og således er den rette liturgiske farve i forberedelsestiden op mod jul. Af samme grund har vi violette eller lilla bånd i adventskransen. Den hvide messehagel bruges til festsøndage: juledag, Hellig tre kongers dag, påskedag og søndagene derefter. Den grønne farve er vækstens farve og den bruges i hellig tre kongers tiden og i trinitatistiden, dvs. de mange søndage fra pinse og frem til 1. søndag i advent. Her vokser kirken og menigheden efter at pinseunderet har sat skub i kristendommens udbredelse. Den røde messehagel er sjældent i brug. Den røde farve symboliserer Helligåndens flammer (pinsedag og 2. pin sedag) samt blodet, der udgydes i forbindelse med steningen af Stefanus, som vi mindes 2. juledag. Messehaglerne bruges hver søndag under altergangen. 12

Ny kirkesanger Da Grethe Madsen har fået udvidet sin arbejdstid på skolen, har hun ønsket at fratræde som kirkesanger. Menighedsrådene har derfor pr 1. november ansat Grete Kjeldsen i stillingen som kirkesanger ved Tirslund og Toftlund kirker. Hun deler den med Mette Clausen og Ulla Jepsen. Mange tak til Grethe Madsen for hendes indsats og hjerteligt velkommen til Grete Kjeldsen. Babysalmesang i Toftlund kirke Det nye tiltag, babysalmesangen, er godt begyndt med 11 deltagere her i efteråret. Et hold har højest plads til 12 babyer med hver en forælder. Første hold sluttede midt i november og Mette Clausen begynder et nyt hold igen mandag den 18. januar kl. 9.15-10.00. Tilbuddet omfatter otte gange babysalmesang samt en afsluttende spaghettigudstjeneste for hele familien samt andre interesserede og den finder sted onsdag den 17. marts. Deltagelse i babysalmesang koster 200 kr og for det beløb får hver deltager en børnesalmebog samt et traktement på Herrestedgaard efter hver sangtime. Tilmelding kan ske til Mette Clausen på tlf. 74 83 05 09 eller til sognepræst Gerda Melchiorsen. Tilbuddet er først og fremmest til beboerne i Tirslund og Toftlund sogne, men hvis holdet ikke er fuldtegnet er udensogns beboere meget velkomne.»spænd over os dit himmelsejl«13

Fælles sogneaftener De seks kirkesogne i den tidligere Nørre-Rangstrup kommune fortsætter ufortrødent med de fælles sogneaftener, der efterhånden er blevet en god og solid tradition. Den første aften har allerede fundet sted i Agerskov med omkring 100 deltagere og et godt indhold og nu glæder vi os til at kunne invitere til de to følgende: Torsdag den 28. januar kl. 19.00 i Rurup forsamlingshus. Biskop i Lolland- Falster stift, Steen Skovsgaard vil holde foredrag om:»dommedag mås ke?«i januar måned 2007 ringede en journalist til Steen Skovsgaard for at høre ham, om klimaforandringerne kunne være et tegn på de sidste tider og dommedag. Biskoppen afviste det ikke, men svarede:»måske!«det kom der en heftig debat ud af i de fleste af landets medier, hvor mange forskellige temaer blev berørt. Med udgangspunkt i denne debat vil biskop Steen Skovsgaard fortælle om sine tanker om dommedag og klimaspørgsmålet, om for holdet mellem tro og fornuft samt lægge op til en drøftelse af, hvor bogstaveligt man kan læse Bibelen. Mandag den 1. marts slutter sæsonen med en filmaften i Toftlund biograf kl. 18.30. Her vises filmen»de usyn lige«, der i 2009 vandt den kirkelige filmpris: Gabriel. Filmen, der er norsk, har den danske Trine Dyrholm i hovedrollen som Agnes, der en dag er på tur med sin fire årige søn, Isak. Mens hun er et smut inde på en café for at købe kakao forsvinder klapvognen med Isak. Trine Dyrholm leverer en formidabel præstation i en film, der handler om mareridt, forsoning og forløsning. Sognepræsterne Anne Mette Gundesen og Gerda Melchiorsen vil komme med et kort oplæg til filmen og efterfølgende samtale med delta gerne om den. Mellem film og sam tale serveres kaffe/ te og boller med pålæg. Begge aftener kos ter 50 kr for kaffen. 14

Kirkebil Alle, der gerne vil deltage i guds tjenesterne, men har svært ved at komme hen i kirken, er velkomne til at benytte kirkebilen. Man skal blot ringe dagen før til Agerskov taxa på tlf. 74 83 36 40. Menigheds rådet afholder udgiften og ser meget gerne, at bilen benyttes. Adresser: Sognepræst Gerda G. Melchiorsen, Tårnvej 1, Toftlund tlf: 74 83 14 43 mobil: 21 69 58 85 e-mail: ggm@km.dk Sognepræst oa.jens Bisgaard, Vivaldisvej 13, Herning tlf: 30 27 96 29 e-mail: jbi@km.dk Organist Lars Elmholdt Christesen (Toftlund kirke), Markvænget 69, tlf: 23 96 51 35 Organist Jytte Due Pedersen, (Tirslund kirke) Hyrupvej 28, tlf: 60 92 75 10 Kirkesanger Mette Frost Clausen, Jægerskoven 20, Toftlund, tlf: 74 83 05 09 Kirkesanger Ulla Jepsen, Risager 27, Haderslev, tlf: 74 83 35 25 Kirkesanger Grete Kjeldsen, Søndergade 18, 1. tv., Toftlund, tlf: 20 77 92 12 Kirkegårdsleder og kirketjener Jes Jessen, (Toftlund kirke) Geestrupvej 29, tlf: 60 18 01 00 Kirkegårdskontoret, Melvang, Toftlund (træffetid kl.11.00-12.00), tlf: 74 83 12 57 Kirketjener og graver (Tirslund kirke) Bjarne Rasmussen, Bevtoftvej 16, tlf: 61 70 86 83 Herrestedgaard, Herrestedtoft 1, tlf: 74 83 26 74 Toftlund menighedsråd: Formand: Dorthe Thorgaard, Østervang 3, tlf: 74 83 27 83 Næstformand: Britta Heick Hansen, Ørderup Kirkevej 48, tlf: 74 83 29 78 Kasserer: Tove Lorentzen, Mariavænget 25, tlf: 74 83 18 13 Kirkeværge: Niels Juul Lauridsen, Elmevej 13, tlf: 74 83 21 50 Sekretær: Birgitte Lautrup-Nielsen, Svinget 1, tlf: 74 83 19 56 Medarbejderrepræsentant: Jes Jessen, tlf: 60 18 01 00 Øvrige medlemmer: Børge Lund, Grethe Madsen og Christian Iver Petersen. Tirslund menighedsråd: Formand: Børge Hansen, Hyrup Skovvej 5, Gøttrup, tlf: 74 83 14 20 Næstformand: Ruth Iversen, Åbøl Østermarksvej 6, Åbøl, tlf: 74 83 11 69 Kasserer: Anne Berit Holm, Haverbækvej 2, Gøttrup, tlf: 74 83 29 67 Kirkeværge: Torben Steensbeck, Lille Åbølvej 6, Åbøl, tlf: 74 83 08 66 Sekretær: Karin Jørgensen, Tirslundvej 24, Tirslund, tlf: 74 83 00 42 Medarbejderrepræsentant: Ulla Jepsen, tlf: 74 83 35 25 Kirkernes hjemmeside: www.toftlundkirke.dk eller www.tirslundkirke.dk Toftlund-Tirslund sognes kirkeblad udgives af menighedsrådene. Redigeres af sognepræst Gerda Melchiorsen. Omdeles af Post Danmark. Trykkes på Videbæk bogtrykkeri. Udkommer i slutningen af februar, maj, august og november. Deadline til næste nummer (marts, april, maj): 5. januar 2010 15

604 Sogneindsamling Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling 2010 sætter atter focus på sulten i verden. Vi hjælper med indsamlingen søndag den 7. marts kl. 10-12. Alle, der vil være med til at give en hånd med, er meget velkomne til at melde sig i præstegården. Salmestafet Oktober måneds salmestafet med Mogens Frei, Toftlund og Anni Huusmann, Tirslund er veloverstået og Mogens Frei har givet stafetten videre til Esther Lautrup-Jessen, der bor i Bovlund og tidligere har været kirkesanger ved Tirslund kirke. Anni Huusmanns efterfølger er Ruth Iversen, bosiddende i Tirslund sogn og medlem af menighedsrådet. De to vil fortælle om hvilke salmer, der betyder noget for dem og så vil deltagerne synge dem. Kom og vær med på Herre stedgaard torsdag den 18. marts kl. 19.30. Kaffen koster 20 kr. 16