Rustfrit stål til golfjern hvad er det, vi spiller med?

Rus t f r i ts t ålt i l gol f j er n hvaderdet, vis pi l l ermed? Hv i l k ent y pes t ålbr uges t i lhv ad oghv or f or?

Rustfrit stål til golfjern hvad er det, vi spiller med? Hvilken type stål bruges til hvad og hvorfor? Alle golfere kender det. Man står midt i proshoppen og forelsker sig glødende i et spritnyt sæt Titleist, Mizuno eller Wilson. Det er kærlighed ved første blik, men midt i pro ens lovprisninger af det ene og det andet dukker der en masse underlige tal op. Dette sæt er lavet af rustfrit 17-4-PH, og det her er lavet af 431-stål, og på både drivere og bolde står der Titanium. Tallene hagler ned over en som skidt fra en spædekalv, men hvad betyder de egentlig, de mange sære betegnelser? Fig. 1 Det er de færreste, der spekulerer over, hvad det egentlig er for stål, der rammer kuglen, men det har skam stor betydning for slaget. Typer af rustfri stål Langt hovedparten af verdens jern og wedges er fremstillet af en eller anden slags rustfrit stål, men stik mod den almene opfattelse er rustfrit stål ikke bare én legering. Rustfrit stål er en hel vifte af jernbaserede materialer, der alle har det til fælles, at de indeholder mindst 10,5 % krom (Cr) og maximalt 1,2 % kulstof (C). Dertil kommer en lang række andre legeringselementer som fx nikkel (Ni), molybdæn (Mo), mangan (Mn), silicium (Si) og svovl (S), alle sammen stoffer, der tjener til at forbedre stålets egenskaber i den ene eller den anden retning. Golfanalyser 1

Rustfrit stål kan opdeles i fem undergrupper: Austenitisk Ferritisk Martensitisk Duplex Udskillelseshærdende (PH) De austenitiske stål udmærker sig alle ved et relativt højt indhold af Cr og dertil mindst 8 % Ni. Austenitterne er som udgangspunkt relativt bløde og tillige umagnetiske, og de mest almindelige typer som AISI 304 (4301, 18-8) og det syrefaste 316 (4401) hører til her. Ca. 70 % af verdensmarkedet, lige fra køkkenvasken til tanke og reaktorer, er austenitiske gruppe. De ferritiske stål ligner meget austenitterne, men udmærker sig ved ikke at indeholde Ni. De er altid stærkt magnetiske og bruges ofte til simple emner som fx emhætter og køleskabe (check selv med en magnet!). Duplexe stål er en halvmagnetisk mellemgruppe bestående af ca. 50 % ferrit og 50 % austenit og anvendes hyppigt som konstruktionsstål til reaktorer, destillationskolonner og andet kritisk. Netop kombinationen af styrke og korrosionsbestandighed har gjort de duplexe stål til en yndling på Nordsøens boreplatforme. De martensitiske stål ligner i sammensætning meget de ferritiske, men har et højt kulstofindhold og kan dermed hærdes. Martensitterne er derfor særligt egnede til fx knive, sakse og andre skærende værktøjer. Martensitterne er stærkt magnetiske, hvilket man tydeligt kan se på striben af Global-knive på den hjemlige knivmagnet. De udskilleseshærdende, rustfri stål (PH-stål) er klart den sjældneste gruppe. De indeholder gerne 3-5 % kobber, som ved opvarmning virker styrkeøgende. Denne type anvendes til steder, hvor man ønsker lidt mindre styrke og hårdhed end martensitterne, men til gengæld bedre sejhed og korrosionsbestandighed. Analyser af golfudstyr Og hvad er det så, vi bruger i vore jern? Som alt andet kan golfkøllerne analyseres, og med god velvilje fra spillende venner og tre midtjyske proshops samlede vi over 200 analyser fra alle mulige golfsæt. Begyndersæt, mellemsæt og top-class. Alt blev analyseret på kanten af industrispionage, og det gav masser af sjove resultater, som kunne begejstre enhver golfspillende stålnørd. De komplette analyser kan hentes på under download (øverste menubjælke) og golfanalyser (scroll ned i bunden). Golfanalyser 2

Drivere Titanium står der på alle gode drivere, og noget er der om snakken. Analyserne viste i hvert fald, at samtlige kvalitetsdrivere, der blev testet i et prisområde fra 1.000 til godt 4.000 kr består af titan (Ti) grade 5. Netop Ti grade 5 er en aluminium-vanadium-legeret type, som besidder en nyttig kombination af stor styrke og lav vægt, noget som har gjort, at netop Ti gr.5 er hyppigt anvendt som bærende element i flyvemaskiner. Det er Ti gr.5, der holder vingerne! Fig. 2 Drivere er oftest lavet af Titan grade 5, en hård legering med 6 % aluminium og 4 % vanadium i titanet. Hvorfor, man anvender titan til golfkøller, er dog ikke helt klart. Den officielle forklaring er ofte, at man gerne vil have minimal vægt fortil og mere vægt bagtil, men taget i betragtning, at titanpladen på driverne vel kun er 1-2 mm tyk, er der absolut intet vundet rent vægtmæssigt. I virkeligheden kunne man lige så godt bruge en slags rustfrit stål i hvert fald teknisk set. Royal & Ancient har nemlig nedskrevne regler for, hvor stor trampolineffekt, en driver må have for ikke at gide for meget kontroæ, og her passer titan åbenbart bedst. Vi er måske et par stykker, der ikke helt kan genkende det der med kontrollen! Et andet plus er, at det lyder både dyrt og avanceret med ordet titanium i annoncen, men det burde det ikke. Titan udgør 0,66 vægt-% af jordskorpen (jern 6,3 %, nikkel 0,0080 % og kobber 0,0068 %; www.chemicool.com/elements) og bruges hyppigt som fx pigmentstof i hvid maling. Faktisk bruges hele 80 % af verdensproduktionen af titan som titanoxid (TiO 2) til netop hvid maling! Ikke særligt eksotisk. Golfanalyser 3

Metallisk titan er dog relativt dyrt at udvinde, men det alene kan dog ikke forklare prisen på en driver. Ti gr.5 koster kun ca. 400 kr./kg (okt. 2012), så der er næppe mere end 10-15 kr titan i hele slagfladen. Det er i hvert fald ikke indholdet af titan alene, der kan forklare, hvorfor vi skal smide 3-4.000 over disken for at købe en god driver! Jern og hybrider Samtlige kvalitetsjern synes at være lavet af en eller anden form for rustfrit stål, og de dominerende typer er de ellers sjældne, udskillelseshærdende 4545 og 4542 (17-4 el. 15-5 PH; AISI 630). Umiddelbart lyder det fornuftigt, for begge typer er hærdbare og derfor både hårde og stærke og kan tåle en masse tæv uden at blive slidte eller skæve. Fig. 3 De fleste jern, som dette Callaway Big Bertha, er lavet af udskillelseshærdende rustfrit stål, det såkaldte PH-stål. Betegnelsen 17-4 PH ses ofte. De lidt billigere jern (Wilsons Pi5, Titleist 755 og Tommy Armours Silver Scot, men også et par af Titleists hundedyre topmodeller) er oftest lavet af martensitiske, rustfri stål (fx 4057, 4006 eller 4027). Af disse synes 4057 at være den mest almindelige, og det er denne, der kendes som AISI 431. Metallurgisk set er martensitterne endnu hårdere end PH-stålene, men har til gengæld ringere korrosionsbestandighed. Disse typer finder vi også hos vores køkkenknive, og den ringe korrosionsbestandighed ser man ofte som rustpletter på knivene efter en tur i opvaskemaskinen et fænomen, som ofte (og fejlagtigt) kaldes flyverust. Hvordan ser man så forskel? Det kan man ikke, men man kan blive klogere med en god magnet. De hærdbare, martensitiske stål er nemlig kraftigt magnetiske, mens de austenitiske er nærmest umagnetiske. PH-stålene er nærmest halvmagnetiske, så jo mindre magnetisk, jo blødere. Golfanalyser 4

Hybrider og fairwaykøller er meget som jernene, idet alle fabrikanter synes at bruge det udskillelseshærdende, rustfri stål (15-5 PH eller 17-4 PH). PH-stålene er både hårdere og stærkere end Ti gr.5 og må derfor forventes at give et hårdere smæk til bolden og tilsvarende mindre trampolineffekt. Dette bør kunne styres v.hj.a. tykkelsen på slagfladen. I gamle dage At der vitterlig er sket en vis udvikling med tiden, kan man se af analyserne af Slazengers gamle Billy Locke (ca. 1960) og Jack Nicklaus (1965), der begge er af ikke-hærdbart, austenitisk, rustfrit stål af henh. 4541 og 4301 det samme stål, man bruger til køkkenvaske. Den ringere hårdhed for disse stål må forventes at give mindre længde. Hvad så med smedede kontra støbte jern? Smedede jern svarer lidt til æltet dej, og de er normalt mere homogene, blødere og derved lettere at forme og tilsvarende lettere at slå ud af form. Prisen er også højere, hvilket er ret ligegyldigt for Tiger Woods & Co, der jo har uanede floder af penge til at få justeret værktøjet. Wedges Når man begynder at nærme sig flaget, bliver præcision og kontrol langt vigtigere end distance, og det mærkes på analyserne. Wedges er således den gruppe, hvor man finder de blødeste metaller og også den største variation. Et par PING-wedges og Taylor Mades r7 er ganske vist alle af PH-stål, og Wilson bruger gerne martensitisk 4057, men flertallet af resten er af en eller anden blød legering. Rigtig mange wedges er lavet af nikkellegeringer (fx Inconel 600 eller 601), og morsomt er det, at den slags legeringer især udmærker sig ved høj mekanisk styrke ved ekstreme temperaturer (> 500 ºC). Mange højtemperaturreaktorer er lavet af netop den slags nikkel-kromlegeringer, så ejerne af disse wedges er i hvert fald sikret mod global opvarmning! De austenitiske legeringer (4301, 4310, 4541 etc.) er også at finde indenfor wedges, og atter andre er af det bløde kobber eller sågar det eksotisk lydende carbon steel. Carbon steel lyder måske fornemt, men både havelåger, damecykler, skibsskrog og konservesdåser er lavet af den slags lavtlegeret carbon steel, så det er i hvert fald ikke materialerne, der kan forklare prisen på en 1000 kroners wedge. Puttere Også her er det præcision snarere end brutal råstyrke, der bestemmer materialevalget, og viften af legeringer er næsten lige så bred som ved wedges. Flere puttere er dog fremstillet af de hærdbare 4542 eller 4057 (fx Odyssey XG, PING Anser, Cleveland Classic 2, Go Scorpion eller Ever Eagle), hvilket umiddelbart bør undre, idet stor hårdhed og bounce må stille større krav til spillerens egne evner. Næppe det store problem for de professionelle, men svært for os nybegyndere. Golfanalyser 5

Fig. 4 Puttere skal være præcise, mens længden betyder mindre, hvorfor man ofte anvender de relativt bløde austenitiske stål til formålet. Mere logik er der i anvendelsen af de blødere austenitter i fx Yes C-Groove og Callie samt Oddyssey Dual Force, der alle er lavet af almindeligt rustfrit. Endnu blødere er fx Tour Missions og Go s zinkbaserede puttere, som må forventes at give fin kontrol, men ringere smæk til meget lange putts. Det virker fornuftigt, for hvor mange begyndere er det lige, der finder vej til Saint Andrews enorme dobbeltgreens? Summasummarum Golf er svært, og det bliver ikke lettere, når man forsøger at finde ud af, hvad de enkelte køller og jern egentlig er lavet af. Driverne synes entydigt at være lavet af Ti gr.5, og uanset hvad man vælger, er man nogenlunde sikker på at få den samme legering i enden af køllen, mens der til gengæld er astronomiske muligheder for variationer i skaftet. De fleste kvalitetsjern og hybrider er lavet af det udskilningshærdende, rustfri 4542 eller til nød det martensitiske 4057 ( 431 ). Enkelte Mizuno-jern og Callaways synes at være nikkelbaserede, og begynderjern kan være af zink, begge dele blødere legeringer end de hærdede stål, men ellers er der ikke mange variationer. Det er således ikke materialet i køllehovedet, der kan forklare de varierende priser på de forskellige sæt jern. Ved wedges er der langt større variation. Flere af dem er lavet af blødt, ulegeret stål belagt med Cr/Ni eller tilsvarende blødt, austenitisk, rustfrit stål, mens fx Ping s ofte er af fancy nikkellegeringer. Kun et minimum er fremstillet af de hærdbare, rustfri legeringer. Samme tendens ses ved putterne, bortset fra, at ingen er lavet af carbon steel. Golfanalyser 6

Endelig glem ikke, at skaftet (stål, grafit, flex, torsion etc.) har mindst lige så stor betydning for slaget som selve køllehovedet. Og når så du nu har brugt halvdelen af familieformuen på det helt rigtige sæt jern, så husk også lige den allervigtigste detalje: Ham der står med fødderne solidt plantet to fod fra bolden! Tak til: Mogens Larsen, Graham Oakley og især Morten Thuen fra hhv. Skanderborg, Horsens og Hammel Proshop for grænseløs tålmodighed med alle mine analyser samt Lars Lorup (Wilson) og Peter Dixon og Dave Fanning (begge Ping) for tekniske indspark. Yderligere info: Damstahl a/s () er Danmarks største rustfri stålgrossist og har siden 1969 leveret højkvalitets rustfrit stål til forbrugere i hele Europa. Hovedsædet ligger i Skanderborg, og der er afdelinger i bl.a. Sverige, Norge, Tyskland og Holland. Adm. direktør i Damstahl har gennem mere end 30 år været Mikael Sthaalros, som har en skummel fortid som formand for Horsens Golfklub gennem 10 år. Claus Qvist Jessen er udover at være ret ny golfer uddannet kemiingeniør, lic. tech. (ph.d.) og specialist i rustfrit stål, korrosion og metallurgi. CQJ er ansat hos Damstahl som rådgivende ingeniør og underviser med speciale i netop rustfrit stål og er samtidig hel- eller delforfatter til flere bøger om emnet, især referenceværket Rustfrit Stål og Korrosion (Damstahl 2011). Dertil en lille flod af artikler og papers om netop rustfrit stål. I det civile liv er CQJ ivrig og levende foredragsholder med speciale i eksotiske lande, en miljøskade efter at have brugt en stor del af de seneste 30 år på at rakke rundt i mere end 170 forskellige lande over hele kloden (ud af 193 mulige!). Golfanalyser 7