KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering af driftslokalitet 1992 Produktionsareal: ca. 175 m 2 Driftstid: Hverdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-14 Antal ansatte: 4 Afstand til forureningsfølsomt område: Blandet bolig og erhverv Kommunen ved Jette Jettesen og Finn Fisker foretog den 8.december 2009 et varslet miljøtilsyn på virksomheden Renseriet Aps. Fra virksomheden deltog ejer Gert Petersen. Den eksisterende driftslokalitet er etableret som renseri i 1992. Virksomheden er beliggende i en 2- etagesejendom, hvor renseriet ligger i hele stueetagen og øverste etage anvendes til kontor, samt udlejning til anden virksomhed. Virksomheden foretager rensning og strygning af tøj for private, samt måtterensning for private og virksomheder. Virksomheden råder over en rensemaskine med aromatfri kulbrinte (lugtfri terpentin), 4 vaskemaskiner, 2 tørretumblere og en rullemaskine. Desuden har virksomheden et anlæg til blødgøring af vand, samt en dampgenerator i renseriet. Virksomheden renser ca. 25 tons tøj/år. Miljøtilsynet Ved tilsynet er der foretaget en samlet gennemgang af de miljømæssige forhold i tilknytning til virksomheden. De miljømæssige forhold er beskrevet i vedlagte tilsynsnotat. På baggrund af tilsynet vurderer Kommunen, at miljøforholdene på flere områder ikke lever fuldstændig op til gældende miljølovgivning, hvilket fremgår af nedenstående bemærkninger.
Indretning og drift Virksomheden har selvlukker på butiksdør ud til gågaden og dør fra stueetage ud til trappe til øvre etage, men ikke på side- og bagdøre fra arbejdslokalet til parkeringsareal. I Renseribekendtgørelsen 1 stilles der krav til, at der etableres selvlukker på alle døre, der fører ud fra arbejdslokalerne. Kommunen indskærper derfor, at virksomheden etablerer selvlukker på side- og bagdøre fra arbejdslokalet ud til parkeringspladsen snarest og inden 1. februar 2010, jf. 4, stk. 2 i renseribekendtgørelsen. Personalet renser og vedligeholder selv ventilationsanlæg og aftrækskanal løbende. Det fremgår af udleveret regningsoversigt, at leverandøren gennemsnitligt kommer på virksomheden 3-4 gange/år, for at reparere eller vedligeholde dele af ventilationsanlægget. Virksomheden får dog ikke foretaget årlige serviceeftersyn af ventilationsanlægget af leverandør eller anden ekstern sagkyndig, som der stilles krav til i Renseribekendtgørelsen. Kommunen indskærper derfor jf. 4, stk. 2 i renseribekendtgørelsen, at virksomheden i fremtiden kan fremvise relevant dokumentation for årlige serviceeftersyn af ventilationsanlæg og aftrækskanal, foretaget af leverandør eller anden ekstern sagkyndig. Rensemaskinen vedligeholdes og efterses af virksomheden selv, når behovet opstår. Der udføres ikke generelle, årlige serviceeftersyn af leverandør eller anden ekstern sagkyndig, men reparationer og vedligeholdelse foretages løbende og efter behov. Det vurderes, at virksomheden generelt overholder krav til maskiner og udstyr, som specificeret i Bilag 5, men ikke overholder krav om årlig ekstern kontrol. Der indskærpes derfor, jf. 7 i renseribekendtgørelsen, at virksomheden i fremtiden kan fremvise relevant dokumentation for årlige serviceeftersyn af alle dele af rensemaskinen, foretaget af leverandør eller anden ekstern sagkyndig. Virksomheden har 3 punktafkast fra henholdsvis dampgenerator, gasfyr og emhætte. Afkastene er opadrettede og føres ca. 1 m over tagryg. Det vurderes, at virksomheden overholder krav om afkasthøjde. Virksomheden opbevarer ikke rensevæske (hydrocarbon) på lager, men fylder det direkte på rensemaskinen fra 50 l tromler efter levering. Tromlen leveres tilbage til leverandøren. I 2008 blev der på virksomheden anvendt ca. 160 l rensevæske. Der forekommer intet flydende affald fra virksomheden. Destillatet fra rensemaskinen i form af sæbe/hjælpemidler, snavs og rensevæske skrabes ud ca. 2 gange/uge på bagsiden af rensemaskinen. Destillatet opbevares herefter i spændelågsfade på træpaller i spildbakke i overdækket, aflåst træskur. Det destillerede affaldsprodukt afleveres hos Forbrænding efter behov og den årlige mængde er ca. 7-800 kg/år. Der opbevares dunke med natriumhydroxid og sække med salt i virksomhedens træskur. Desuden opbevares en del papkasser og tomme plastdunke i skuret Det vurderes, at virksomheden overholder krav til opbevaring og håndtering af rensevæske. 1 Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 80 af 11. januar 2010 om etablering og drift af renserier, samt bekendtgørelse nr. 236 af2. marts 2010 om ændring af bekendtgørelse om etablering og drift af renserier. 2
Ved levering var virksomhedens rensemaskine placeret i en spildbakke, som en integreret del af maskinen. Der findes tre tanke i rensemaskinen, hvoraf den største kan rumme ca. 300 l. Spildbakken kan rumme mere end 300 l. Der findes ikke afløb til kloak i opbevaringslokalet. I tilfælde af spild af rensevæske optørres dette straks med tøj, der alligevel skal renses efterfølgende. Det vurderes, at virksomheden generelt overholder krav til sikring mod jord- og grundvandsforurening. Information om driftstider, mængder af råvarer og affaldsprodukter, samt dokumentation af udført serviceeftersyn på ventilationsanlæg og rensemaskinen blev oplyst og fremvist under tilsynet. Ventilationsanlæggets alarm har aldrig været i brug. Det vurderes, at virksomheden overholder krav om driftsjournaler. Kontaktvand I måttevaskemaskinen genanvender virksomheden kontaktvand fra rensemaskinen, som ikke indeholder rensevæske med chlorerede hydrocarboner. Herefter udledes kontaktvandet til kloak. Efter ændring af bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003 om etablering og drift af renserier, 11, reguleres håndtering og afledning af kontaktvand i bekendtgørelse nr. 686 af 19. juni 2008 om ændring af bekendtgørelse om etablering og drift af renserier. Der stilles krav til, at kontaktvand ikke afledes til kloak, men opsamles og bortskaffes som affald. Renserier, der anvender kulbrinter, og som ikke anvender andre renseforstærkere, der indeholder chlorerede hydrocarboner, kan dog søge kommunalbestyrelsen om tilladelse til afledning af kontaktvand til kloak. Virksomheden har ikke søgt og fået Kommunens tilladelse til at udlede kontaktvandet til kloak. Kommune indskærper jf. 11 i renseribekendtgørelsen derfor, at virksomheden skal ansøge Kommunen om tilladelse til udledning af kontaktvand til kloak snarest og inden d. 1. marts 2010. Herefter vil kommunen tage stilling til det ansøgte, hvor også den eksisterende spildevandstilladelse vil blive inddraget i vurderingen. Spildevand Den udledte spildevandsmængde inkl. sanitært spildevand må maksimalt udgøre 1.500 m³/år. Virksomhedens vandforbrug er ca. 1.500 m³/år. Vandet anvendes helt overvejende i vaske- og rensemaskinerne og udledes derfra til kloak. Virksomheden vurderes dermed at overholde vilkår 1. Temperaturen i virksomhedens spildevand blev i 2007 målt i forbindelse med spildevandsanalyser og overskred på intet tidspunkt grænseværdien på 50º C. Da produktion og drift ikke er ændret væsentligt siden 2007 vurderes det, at virksomheden overholder vilkår 2. Spildevandsanalyser på virksomheden i 2007 påviste en forhøjet ph værdi, hvor grænseværdien i virksomhedens spildevandstilladelse på 9,0 blev overskredet i en væsentlig del af måleperioden. 3
Virksomheden har efterfølgende indført mindre dosseringsenheder til sæbe, for at nedsætte phværdien. Det er ikke dokumenteret hvorvidt ph-værdien er nedsat som følge heraf. Kommunen indskærper derfor, at virksomheden dokumenterer, at spildevandets ph-værdi overholder grænseværdien i vilkår 3 i spildevandstilladelsen. Indskærpelsen meddeles med hjemmel i vilkår 9 i spildevandstilladelsen af 2. november 2001. Måling af ph skal ske ved kontinuerlig registrering over en normal arbejdsdag. På dagen, hvor målingen foretages, skal aktiviteterne på virksomheden registreres. Målingen skal ske for det samlede spildevand, dvs. i 125 cm gennemløbsbrønden inden tilledning af andre spildevandsstrømme. Den samlede mængde kontaktvand fra rensemaskinen er ca. 2000 l/år. Koncentrationen af kulbrinte i kontaktvandet er ca. 25 mg/l. Den samlede mængde af udledt kulbrinte i kontaktvandet udgør således årligt ca. 50 g kulbrinte. I virksomhedens spildevandstilladelse stilles der vilkår om, at den maksimale mængde af kulbrinte udledt med spildevandet, udgør 30 g/år. Kommunen vil vurdere overskridelsen af dette vilkår i forbindelse med virksomhedens ansøgning om tilladelse til udledning af kontaktvand til kloak, som nævnt ovenfor. Der hældes 6-7 l kontaktvand i måttevaskemaskinen dagligt. I måttevaskemaskinen opblandes kontaktvandet med ca. 6-700 l rent vand, hvorved koncentrationen af kulbrinte i vandet vil være ca. 0,25 mg/l. Virksomheden overholder dermed vilkår 4 i spildevandstilladelsen med en grænseværdi på 10 mg/l. Sæbe Virksomheden kunne ikke fremvise relevante leverandørbrugsanvisninger på anvendte sæbeprodukter og de årlige mængder. Kommunen henstiller derfor til, at virksomheden snarest og senest inden d. 1. februar 2010 fremsender disse. Klagevejledning Kommunens afgørelse meddelt i dette brev, er indskærpelser af allerede gældende bestemmelser og kan således ikke påklages til anden administrativ myndighed. Et eventuelt søgsmål til prøvelse af de enkelte afgørelser skal ifølge miljøbeskyttelsesloven 2, 101, være anlagt senest 6 måneder fra dags dato. Brugerbetaling Virksomheden er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen 3, hvilket betyder, at der skal betales 302,95 kr. i timen for kommunens sagsbehandling i forbindelse med miljøtilsyn. Timeprisen er fastsat af staten. 2 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. nr. 879 af 26. juni 2010 3 BEK nr. 1103 af 13/09/2013 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 4
Er der kommentarer eller spørgsmål i forbindelse med dette brev, er du velkomne til at kontakte os. Med venlig hilsen Jette Jettesen miljøsagsbehandler Finn Fisker miljøsagsbehandler 5