SIDE 1 AF 21 Adresse: Wilhelm Meyers Alle 3 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-331045-232 Energikonsulent: Henning Tinggaard Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 620.947 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2009-01-01-2010 567,32 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Nye ventilationsaggregater med modstrømsgenvinding -5.196 kwh el 536,54 MWh 260.000 kr. 1.875.000 kr. 7,2 år 2 Isolering af radiatornicher 50,61 MWh 3 Opsætning af forsatsruder 13,06 MWh 25.400 kr. 391.400 kr. 15,4 år 6.600 kr. 83.000 kr. 12,7 år 4 Nye armaturer med elektronisk forkobling og bevægelsesmelder i dyrestalde i bygning 1234 672 kwh el -0,25 MWh 1.100 kr. 9.000 kr. 8,9 år 5 Udskiftning af pumper til ventilationsanlæg 2.228 kwh el 3.800 kr. 34.000 kr. 9,0 år
SIDE 2 AF 21 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 6 Etablering af solvarme -113 kwh el 15,76 MWh 7.800 kr. 150.000 kr. 19,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 309.222 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning -4.099 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 305.123 kr./år Investeringsbehov 2.542.259 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms.
SIDE 3 AF 21 Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 7 Udskiftning af pumper til fordelingsanlægget 1.376 kwh el 2.400 kr. 8 Indvendig isolering af kældervægge i bygning 1231 1,54 MWh 9 Isolering af loft i bygning 1233 og 1234 20,58 MWh 10 Udvendig isolering kældervægge 51,59 MWh 11 Isolering af loft i bygning 1231 7,53 MWh 12 Efterisolering af facader og gavlvægge 52,11 MWh 13 Isolering af loft i bygning 1232 og 1235 7,93 MWh 14 Udskiftning af ruder 55,26 MWh 800 kr. 10.400 kr. 25.900 kr. 3.800 kr. 26.200 kr. 4.000 kr. 27.700 kr. 15 Udskiftning af pumper til ventilationsanlægget 525 kwh el 900 kr. 16 Nye armaturer med elektronisk forkobling m.m. 56.611 kwh el -24,23 MWh 84.100 kr.
SIDE 4 AF 21 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 17 Isolering skråvægge i bygning 1233 og 1234 8,93 MWh 4.500 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer 1. KONKLUSION Der er 3 forslag til energimæssige forbedringer i ejendommen med god rentabilitet og med en tilbagebetalingstid under kun 10 år. 5 forslag er med tilbagebetalingstid længere end 10 år, men vil være rentable at udføre. Selv om investeringen er langsigtet, kan forbedringen have betydning og interesse for fremtidige købere og højne gensalgsværdien. Ligeledes vil man være bedre klædt på til at kunne imødegå de stigende energipriser og evt. fremtidige miljø- og energiafgifter. Under alle omstændigheder vil en realisering af forslaget her og nu medføre en energibesparelse og en komfortforbedring af bygningen. Herudover er udarbejdet 10 forslag, der bør overvejes i forbindelse med en evt. renovering eller ombygning af ejendommen. Følges anvisningen, vil man være sikret, at projektet er i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav til isolering. Der er i henhold til energimærkningsordningen beregnet besparelser på forbedringer af vinduer og glasdøre (termoruder) Forslaget er ikke rentabelt. Forslag om efterisolering af fladt tag og skråvægge i bygning 1230 er ikke taget med i energimærkning da tilbagebetalingstid er meget lang (mere end 80 år) pga. billige varmepriser Etablering af solvarme har en tilbagebetalingstid længere end 10 år. Det er ikke forslag til varmepumper da bygningerne forsynes med, der er med moderate priser. 2. KOMMENTARER TIL OPLYST/BEREGNET FORBRUG: På forsiden af energimærkningsrapporten er anført det oplyste varmeforbrug for hele ejendommen. Energibesparelserne er derimod opgjort i forhold til ejendommens beregnede varmeforbrug baseret på en række standardbetingelser, primært omkring brugervaner og indetemperaturer. Det samlede oplyste forbrug er på 1.396 MWh for bygnings (ikke korrigeret til et standard år). I energimærket har vi beregnet et forbrug på 1.530 MWh. Det beregnede varmeforbrug er større end det oplyste varmeforbrug.
SIDE 5 AF 21 Det beregnede forbrug er baseret på følgende forudsætninger: - at alle bygninger er opvarmet til i gennemsnit 20 C året rundt. - at der sker en gennemsnitlig luftudskiftning på min. 1,8 liter/m²/sec om vinteren og om sommeren. - at genvindingsanlæg har en gennemsnitlig virkningsgrad fra 40 til 65%. - at alle ventilationsanlæg virker i hele den oplyste driftstid. I mærket er det de oplyste varmepriser pr. MWh og effektbidrag som danner baggrund for beregning af besparelsesforslag. 3. BYGNINGSBESKRIVELSE: Bygningen er i 1, 2 og 3 plan og med fuld kælder - opvarmet - opført i hhv. 1957 og 2001med 8.950 m² erhvervsareal. Dette energimærke omfatter 6 bygninger med nummer 1230, 1231, 1232, 1233, 1234 og 1235 Bygningerne, der alle har samme anvendelseskode er opført i BBR- registreret under ejendomsnummer 230, 231, 232, 233, 234 og 235 og under adressen Wilhelm Meyers Alle 3, Århus Bygningerne hører under Århus Universitet men ejes af UBST. De anvendes til undervisning/forskning. 4. FORUDSÆTNINGER: En repræsentant for ejer var til stede ved besigtigelsen. Der var i forbindelse med besigtigelsen ikke adgang til øverste etage i bygning 1234. Der er i beregningen forudsat samme niveau angående isoleringsforhold, el m.v., som de registrerede rum. Kun direkte adgang vil kunne verificere forholdene. Der kan derfor forekomme afvigelser fra faktiske forhold. Denne energimærkning omfatter bygningernes varmetab inkl. ventilation til den nødvendige luftudskiftning, pumpe og varmtvandsforbrug til daglig drift af universitetet. GUF (Graddage Uafhængigt Forbrug) består af varmtvandsforbrug og varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand/ rørinstallationer, kaldes også basisforbruget er beregnet til 19% efter bilag fra håndbog for konsulent. De under klimaskærmen anvendte værdier for specifikt varmetab (U-værdier) er som hovedregel taget fra Håndbog for Energikonsulenter. Der er fra ejer udleveret enkelte tegningsmaterialer og dokumentation om isoleringsforhold og de tekniske anlæg på ejendommen samt plantegninger uden mål. Det har derfor været nødvendigt delvist at skønne isoleringsforhold og tekniske anlæg. Vi har foretaget destruktive prøvninger i bygning 1231, 1232 og 1234.
SIDE 6 AF 21 Længde, dimension og isoleringstilstand af varmerør og varmtvandsrør er skønnede, da de var delvis utilgængelige. I sommerperioden er der mulighed for at lukke varmeanlægget ned til kun at producere varmt brugsvand. Ved denne sommerdrift spares der på varmebudgettet. I energimærkningen forudsættes dette gjort. Det er oplyst at bygningerne bruges 7 dage om ugen fra kl. 8 til kl. 22. Kælderen er indregnet i det opvarmede areal. Ventilationsanlæg: Bygningerne er forsynet med mange ventilationsanlæg. Kun ventilationsanlæg som bidrager til komfort er registreret i energimærkningen. Disse anlæg sikrer den nødvendig luftudskiftning til bygningsdrift iht. krav. Disse anlæg fungerer som både komfortventilation og erstatningsluft til stinkskabe, derfor er det valgt ikke at bruge data fra Vent-eftersynsrapport. I stedet bruges standard data fra Håndbog. De andre ventilationsanlæg som ikke er indregnet i energimærkning anvendes kun til arbejdsprocesser. De fleste anlæg er med variabel luftmængde og ventilatorer er styret af frekvensomformer. Enkelte ventilationsanlæg kører 24 timer i døgn pga. specielt krav men er registreret med bygnings driftstid da det kun er den komfortventilations del af udluftningen som registreres. Det bliver udarbejdet selvstændige Vent-eftersynsrapporter hvor hvert ventilationsanlæg som har en effekt større end 1 KW. Forbruget af varmt vand er i henhold til energistyrelsens standard forbrugsvaner sat til 100 liter/m² pr. år. En tekniker for driftsafdeling var til stede ved besigtigelsen. 5. KOMMENTARER TIL FORBEDRINGSFORSLAG: TAG OG LOFT Merisolering af loft er en relativ enkel foranstaltning med et fornuftigt sparepotentiale. Alligevel resulterede energimærkningen i, at det ikke ville være rentabelt at merisolere med de nuværende energipriser. Men vælger du på trods heraf at isolere f.eks. til en samlet lagtykkelse på 300 mm, der er lidt bedre end Bygningsreglementets krav, kan du foran i rapporten under Forslag til forbedringer aflæse den årlige varmebesparelse. På grund af adgangsforhold er det kun muligt at isolere skråvægge indefra. For at opnå optimale isoleringstykkelser og sikre, at fugtforholdene (dampspærre) er i orden, skal den eksisterende beklædning fjernes. I omkostningen er inkluderet ny dampspærre og ny beklædning. Isoleringsmaterialet på skunkgulv og vægge er ikke længere med optimal isoleringsevne på grund af nedslidning. Forslaget indebærer opbygning af et nyt isoleringslag på fladerne. Intakt isoleringsmateriale kan genanvendes. Der skal sikres jævn ventilering af hele skunkrummet og i overgangen mellem skunkvæg, og hvor skråvæggen begynder. Forslaget indebærer at arbejdet kan ske fra skunkrummet.
SIDE 7 AF 21 YDERVÆGGE Forbedringsforslaget til isolering af ydervægge er montage af en let forsatsvæg i et metalskinnesystem beklædt med gipsplade, der malerbehandles. Hermed afbrydes kuldebroer i sammenmuringer omkring vinduer og døre. I forslaget er medregnet omkostninger til flytning af radiatorer, elinstallationer og lysninger om vinduer mv. SOLVARME Der er i energimærkningen foreslået et solvarmeanlæg, hvor økonomien er beskrevet under Forslag på de første sider og selve anlægstypen er beskrevet under Energikonsulentens bygningsgennemgang. I de senere år har stigende olie- og gaspriser og interessen for miljøet medført en egnet anvendelse af solenergien. Den mest almindelige anvendelse af solvarme er i forbindelse med opvarmning af brugsvand, fordi der her er bedst sammenfald mellem produktion og forbrug. Anlæg består typisk af en eller flere solfangere forbundet med en varmtvandsbeholder, hvor varmen overføres til brugsvandet gennem en varmeveksler. Enten i form af en spiral i bunden af varmtvandsbeholderen, en kappe uden på tanken eller en separat pladevarmeveksler udenfor tanken. I toppen af varmtvandsbeholderen er der suppleret til solvarmen fra olie-/gasfyr, elpatron eller. I beskrivelse af anlægget er anført, hvilken anlægstype der er foreslået for ejendommen. Den væsentligste energibesparelse ved solvarmeanlæg er, at sommerforbruget af det varme brugsvand stort set dækkes. Hermed spares tomgangstabet ved afbrydelse af det varmeproducerende anlæg. Ved dårligt vejr om sommeren dækkes opvarmningen med en el-patron der normalt andrager mindre end 5% af varmebehovet til brugsvand. Bemærk at solvarmeanlæg kan være omfattet af lokalplaner, varmeplaner mv. og derfor kræver en myndighedskendelse. Det anbefales at anvende en KSO -installatør (www.ksoordning.dk). Læs mere på www.altomsolvarme.dk. BELYSNING: Det anbefales at reducere elforbruget til belysning af kontor og toilet ved at ændre den manuelle betjening til automatisk regulering - styret efter behov. Til forbedringsarbejderne anbefales det at anvende erfarne håndværkere med garantiordninger eller isoleringsfirmaer tilknyttet isoleringsproducenter. Der stilles store krav til teknisk viden og den håndværksmæssige udførelse, når der arbejdes med så markante isoleringstykkelser i konstruktionerne. Især skal nævnes forhold omkring dampspærre, lufttæthed, ventilation, kondensfugt, råd og svamp samt skimmelvækst mv., der skal tages hensyn til. 6. EL-FORBRUG Det beregnede el-forbrug til bygningsdrift er på 353.972 kwh. El forbruget til belysning er skønnet til 180.074 kwh. Det samlede oplyste elforbrug for adressen er 895.303 kwh. Procesenergi (bl.a. til specifikt ventilationsanlæg) er beregnet til 361.257 kwh Disse tal er beregnet ud fra standard forbrug for både pumper, ventilatorer og belysning. Derfor er de ikke eksakte tal men giver et godt billede af størrelser af forbrug til de forskellige anvendelsesområder.
SIDE 8 AF 21 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag - loft i bygning 1232 og 1235 er isoleret med 125 mm. - hanebåndsloft i bygning 1233 og 1234 er isoleret med 75 mm. - dæk over kælder under jord er isoleret med 125 mm. - hanebåndsloft i bygning 1231 er isoleret med 100 mm. - bygning 1230 er isoleret med 100 mm. Isoleringsforhold er baseret på grundlag af et skøn. - skråvæg i bygning 1231, 1233 og 1234 er isoleret med 75 mm. Isoleringsforhold er vurderet på grundlag af måltagning. Forslag 9: Forslag 11: Forslag 13: Forslag 17: Det anbefales at: - merisolere med 200 mm på loft i bygning 1233 og 1234 Det anbefales at: - merisolere med 150 mm i bygning 1231. Det anbefales at: - merisolere med 150 mm på loft i bygning 1232 og 1235. Det anbefales at: - isolere på underside af skråvægge med 150 mm isolering i bygning 1233 og 1234. Beklædning nedtages af hensyn til dampspærreforhold, elinstallationer mv. Ydervægge - hulmur i forbindelsesgang er 36 cm med 125 mm murbatts. Bagmur i tegl. - radiatornicher er 35 cm uisoleret teglstensmur. Isoleringsforhold er baseret på grundlag af et skøn. - facader og gavlvægge er 35 cm med 35 mm murbatts. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Forslag 2: Forslag 12: Det anbefales at: - efterisolere indvendigt med 200 mm i en ny let væg ved radiatornicher. Det anbefales at: - efterisolere facader og gavlvægge indvendigt med 100 mm i en ny let vægkonstruktion.
SIDE 9 AF 21 Vinduer, døre og ovenlys Forslag 3: Forslag 14: - bygningen har både vinduer/glasdøre med 1 lag glas, koblede rammer, 2 lags termoruder og energiruder Det anbefales at montere en forsatsrude med energiglas på vinduer/glasdøre med 1 lag glas. Med forsatsrammer er disse vinduer stort set med samme besparende varmeeffekt som nye lavenergiruder. Vinduer/glasdøre med 2 lag termoruder er egnede til udskiftning med lavenergiruder. I samme forbindelse kan der foretages vedligehold eller forbedringer af vinduernes overflade og tæthed. Varmetabet på disse bygningsdele vil blive reduceret mærkbart ved disse tiltag. Kælder Forslag 8: Forslag 10: - kælderydervæg er som 30-35 cm uisoleret beton. - kældergulv er med betondæk på jord. Isoleringsforhold er baseret på grundlag af et skøn. Det anbefales at: - efterisolere indvendigt med 150 mm i en ny let væg i bygning 1231, da kælder er tør. Der afsluttes med ny beklædning. Det anbefales at: - frigrave kælderen ved øvrig kælder. Der isoleres udefra med 150 mm og afsluttes med drænplade. Ventilation Ventilation Ventilationsanlæg fabrikat Danvent, type Spar 2 er placeret på loft i bygning 1234 og betjener 4. sal nord. Anlægget der ikke kan identificeres og aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt, er et balanceret anlæg med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade, og varmegenvinding med krydsvarmveksler. Anlægget styres via CTS-anlæg, og er i konstant drift. Ventilationsanlæg fabrikat Danvent af ukendt type er placeret i kælder i bygning 1234 og betjener 1. sal i bygning 1234. Anlægget der er fra ca. 1980 er med variabel luftmængde styret af frekvensomformer,
SIDE 10 AF 21 udstyret med varmeflade og uden varmegenvinding. Ventilationsanlæg fabrikat Danvent af ukendt type er placeret i kælder i bygning 1234 og betjener 2. sal i bygning 1234. Anlægget der er fra ca. 1980 er med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade og uden varmegenvinding. Ventilationsanlæg fabrikat Danvent af ukendt type er placeret i kælder i bygning 1234 og betjener 3. sal i bygning 1234. Anlægget der er fra ca. 1980 er med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade og uden varmegenvinding. Ventilationsanlæg af ukendt fabrikat og type er placeret i kælder i bygning 1233 og betjener 1. sal i bygning 1233. Anlægget der ikke kan identificeres og aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt, er med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade og uden varmegenvinding. Ventilationsanlæg fabrikat Systemair af ukendt type er placeret på loft i bygning 1234 og betjener 4. sal syd. Anlægget der ikke kan identificeres og aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt, er et balanceret anlæg med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade, og varmegenvinding med krydsvarmveksler. Anlægget styres via CTS-anlæg, og er i konstant drift.
SIDE 11 AF 21 Ventilationsanlæg fabrikat Danvent, type Spar 20 er placeret på loft i bygning 1233 og betjener 3. etage i bygning 1233 Anlægget der er fra 1996, er et balanceret anlæg med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade, og varmegenvinding med krydsvarmveksler. Ventilationsanlæg fabrikat Systemair af ukendt type er placeret i kælder i bygning 1230 og betjener stueetagen i bygning 1230. Anlægget der er fra 2006 er et balanceret anlæg med variabel luftmængde styrt af frekvensomformer, udstyret med el-varmeflade og køleflade, og varmegenvinding med roterende veksler. Ventilationsanlæg af ukendt fabrikat og type er placeret i kælder i bygning 1230 og betjener toiletter og omklædning i bygning 1230. Anlægget der ikke kan identificeres og aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt, er et udsugningsanlæg med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade. Ventilationsanlæg fabrikat Danvent, type TCV er placeret i kælder i bygning 1231 og betjener kælder i bygning 1231. Anlægget der er fra 1996 er et indblæsningsanlæg med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade. Ventilationsanlæg af ukendt fabrikat og type er placeret i bygning 1231og betjener bygning 1231 1. sal. Anlægget der ikke kan identificeres og aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt, er med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade.
SIDE 12 AF 21 Ventilationsanlæg af ukendt fabrikat og type er placeret i bygning 1231og betjener bygning 1231 2. sal. Anlægget der ikke kan identificeres og aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt, er med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade. Ventilationsanlæg fabrikat Exhausto, type BESF 160 (2 stk.) er placeret i bygning 1235 og betjener toiletter i bygning 1235. Anlægget der ikke kan identificeres og aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt er et udsugningsanlæg med variabel luftmængde styret af frekvensomformer. Anlægget styres manuelt efter behov. Ventilationsanlæg af ukendt fabrikat og type er placeret i bygning 1231og betjener bygning 1231 3. sal. Anlægget der ikke kan identificeres og aldersbestemmes, da mærkeskiltet ikke er synligt, er med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade. Ventilationsanlæg af ukendt fabrikat og type er placeret på 4. etage i bygning 1231 og betjener auditoriet 4. sal. Anlægget der er fra 1975 er et balanceret anlæg med variabel luftmængde styret af frekvensomformer, udstyret med varmeflade, og varmegenvinding med krydsvarmveksler. Ventilationsanlæg af ukendt fabrikat og type er placeret på 4. etage i bygning 1231 og betjener 4. sal syd. Anlægget der er fra 1975 er et balanceret anlæg med variabel luftmængde styret af
SIDE 13 AF 21 frekvensomformer, udstyret med varmeflade, og varmegenvinding med krydsvarmveksler. Ventilationsanlæg fabrikat Glent & Co. er placeret i kælder i bygning 1233 og betjener bygning 1235 auditoriet. Anlægget der er fra 1958 er med konstant luftmængde, og i drift i bygningens brugstid. Den øvrige del af bygningen ventileres ved naturlig ventilation gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Forslag 1: Ventilationsaggregat fabrikat Danvent af ukendt type placeret i kælder i bygning 1234 til betjening af 3. sal i bygning 1234 anbefales udskiftet med et nyt aggregat med Ventilationsaggregat af ukendt fabrikat og type placeret i bygning 1231til betjening af bygning 1231 1. sal anbefales udskiftet med et nyt aggregat med Ventilationsaggregat af ukendt fabrikat og type placeret i bygning 1231til betjening af bygning 1231 2. sal anbefales udskiftet med et nyt aggregat med Ventilationsaggregat af ukendt fabrikat og type placeret i bygning 1231til betjening af bygning 1231 3. sal anbefales udskiftet med et nyt aggregat med Ventilationsaggregat fabrikat Danvent, type TCV placeret i kælder i bygning 1231 til betjening af kælder anbefales udskiftet med et nyt aggregat med
SIDE 14 AF 21 Ventilationsaggregat fabrikat Danvent af ukendt type placeret i kælder i bygning 1234 til betjening af 1. sal i bygning 1234 anbefales udskiftet med et nyt aggregat med Ventilationsaggregat fabrikat Danvent af ukendt type placeret i kælder i bygning 1234 til betjening af 2. sal i bygning 1234 anbefales udskiftet med et nyt aggregat med Ventilationsaggregat fabrikat Glent & Co. placeret i kælder i bygning 1233 til betjening af bygning 1235 auditoriet anbefales udskiftet med et nyt aggregat med Ventilationsaggregat af ukendt fabrikat og type placeret i kælder i bygning 1233 til betjening af 1. sal i bygning 1233 anbefales udskiftet med et nyt aggregat med Ventilationsaggregat af ukendt fabrikat og type placeret i kælder i bygning 1230 til betjening af toiletter og omklædning i bygning 1230 anbefales udskiftet med et nyt aggregat med modstrømsvarmeveksler med en effektiv varmegenvinding og med elspareventilatorer Ventilationsaggregat af ukendt fabrikat og type placeret på 4. etage i bygning 1231 til betjening af auditoriet 4. sal anbefales udskiftet med et nyt aggregat med Ventilationsaggregat af ukendt fabrikat og type placeret på 4. etage i bygning 1231 til betjening af auditoriet 4. sal syd anbefales udskiftet med et nyt aggregat med Varme Varmeanlæg Ejendommens varmeproducerende anlæg består af anlæg med direkte tilslutning placeret i kælder. Anlægget kan ikke aldersbestemmes, da mærkeskiltet mangler.
SIDE 15 AF 21 Varmt vand Det varme brugsvand produceres i - 1 stk. gennemstrømningsveksler isoleret med 75 mm PUR. Veksleren der ikke kan aldersbestemmes pga. manglende/skjult mærkeskilt er placeret i kælder i bygning 1233. Fordelingssystem Cirkulationsrør ført i bygningerne er utilgængelige. Rørlængder, rørdimensioner og isolering er derfor skønnet. Tilslutningsrør ført fra måler til veksler er isoleret med 40 mm. Anlægget er monteret med - 1 stk. cirkulationspumpe til det varme brugsvand i fabrikat Grundfos, type Magna 50-60. Pumpen har automatisk/elektronisk styring. Varmefordeling til radiatorer sker ved et 2-strengsanlæg. Anlægget er monteret med - 4 stk. cirkulationspumper til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPE32-60, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumperne er med automatisk trinstyring. - 1 stk. cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPE 32-80, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumpen er med automatisk trinstyring. - 1 stk. cirkulationspumpe til ventilationsanlæg i fabrikat Grundfos, type UPS 32-55, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumpen har flere trin med manuel indstilling af drift. - 1 stk. cirkulationspumpe til ventilationsanlæg i fabrikat Grundfos, type UPS 35-20, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumpen har flere trin med manuel indstilling af drift. - 1 stk. cirkulationspumpe til ventilationsanlæg i fabrikat Grundfos, type Alpha+, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumpen har automatisk/elektronisk styring. - 1 stk. cirkulationspumpe til ventilationsanlæg i fabrikat Grundfos, type Alpha+, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumpen har automatisk/elektronisk styring. - 1 stk. cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPE 40-80, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumpen er med automatisk trinstyring. - 1 stk. cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPS 32-75, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumpen har flere trin med manuel indstilling af drift. - 1 stk. cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPS 25-40, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumpen har flere trin med manuel indstilling af drift. - 1 stk. cirkulationspumpe til fordelingsanlægget i fabrikat Grundfos, type Magna 40-120, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumpen har automatisk/elektronisk styring - 1 stk. cirkulationspumpe til fordelingsanlægget i fabrikat Grundfos, type Magna 32-100, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumpen har automatisk/elektronisk styring
SIDE 16 AF 21-3 stk. cirkulationspumper til fordelingsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPE 32-60, der er i konstant drift i opvarmningssæsonen. Pumperne er med automatisk trinstyring Forslag 5: Forslag 7: Forslag 15: Det anbefales at - udskifte cirkulationspumpe til ventilationsanlæg i fabrikat Grundfos, type UPS 32-55, til en A-pumpe - udskifte cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPS 32-75, til en A-pumpe - udskifte cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPE 32-80, til en A-pumpe - udskifte cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPE 40-80, til en A-pumpe - udskifte cirkulationspumpe til ventilationsanlæg i fabrikat Grundfos, type UPS 35-20, til en A-pumpe - udskifte cirkulationspumpe til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPS 25-40, til en A-pumpe Det anbefales at - udskifte cirkulationspumper til fordelingsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPE 32-60, til A-pumper Det anbefales at - udskifte cirkulationspumper til ventilationsanlægget i fabrikat Grundfos, type UPE32-60, til A-pumper Automatik Der er central styring af varmen i form af CTS-anlæg og vejrkompensering Alle radiatorer er forsynet med termostatventiler Vedvarende energi Solvarme Forslag 6: Det anbefales at - etablere et solfangeranlæg, som kan supplere opvarmningen af det varme brugsvand. I beregningen er forudsat et solfangerareal på 30 m² bestående af 15 stk. elementer, som type plan kasse med 1 lag dækglas På forsiden i rapporten fremgår hvor meget der årligt kan spares.
SIDE 17 AF 21 El Belysning Forslag 4: Forslag 16: Belysningen i - kontorer består af loftarmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionel forkobling og loftarmaturer med lavenergipærer. Lyset tændes og slukkes manuelt. - trapper består af loftarmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionel forkobling, og loftarmaturer monteret på loft med lavenergipærer. Lyset er tændt hele dagen og styres af ur. - gange består af loftarmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionel forkobling. Lyset er tændt hele dagen og styres af ur. - toiletter består af loftarmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionel forkobling. Lyset tændes og slukkes manuelt. - dyrestalde i bygning 1234 består af loftarmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionel forkobling. - loft i dyrestalde i bygning 1234 består af loftarmaturer monteret på loft med lavenergipærer. Lyset styres af ur. - kælder i bygning 1230 og 1232 består af loftarmaturer monteret på loft med T8-rør med konventionel forkobling. Lyset tændes og slukkes manuelt. Ældre armaturer med konventionelle forkoblinger udskiftes til nye med elektroniske og der monteres bevægelsesmeldere. I dyrestalde i bygning 1234 er de eksisterende armaturer med elektronisk forkobling, og at der samtidig monteres bevægelsesmeldere. Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer og kortere driftstid. Samtidig kan antallet af armaturer og lyskilder og dermed vedligeholdelsesomkostningerne evt. reduceres. I dette forslag er der dog regnet med samme antal armaturer. Ældre armaturer med konventionelle forkoblinger udskiftes til nye med elektroniske og der monteres bevægelsesmeldere I toiletter er de eksisterende armaturer med konventionelle forkoblinger. Det anbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturer med elektronisk forkobling, og at der samtidig monteres bevægelsesmeldere. Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer og kortere driftstid. Samtidig kan antallet af armaturer og lyskilder og dermed vedligeholdelsesomkostningerne evt. reduceres. I dette forslag er der dog regnet med samme antal armaturer. Ældre armaturer med konventionelle forkoblinger udskiftes til nye med elektroniske og der monteres bevægelsesmeldere I kælder i bygning 1230 og 1232 er de eksisterende armaturer med konventionelle forkoblinger. Det anbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturer med elektronisk forkobling, og at der samtidig monteres bevægelsesmeldere. Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer og kortere driftstid.
SIDE 18 AF 21 Samtidig kan antallet af armaturer og lyskilder og dermed vedligeholdelsesomkostningerne evt. reduceres. I dette forslag er der dog regnet med samme antal armaturer. Ældre armaturer med konventionelle forkoblinger udskiftes til nye med elektroniske I gange er de eksisterende armaturer med konventionelle forkoblinger. Det anbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturer med elektronisk forkobling. Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer. Samtidig kan antallet af armaturer og lyskilder og dermed vedligeholdelsesomkostningerne evt reduceres. I dette forslag er der dog regnet med samme antal armaturer. Ældre armaturer med konventionelle forkoblinger udskiftes til nye med elektroniske og der monteres bevægelsesmeldere I kontorer er de eksisterende armaturer med konventionelle forkoblinger. Det anbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturer med elektronisk forkobling, og at der samtidig monteres bevægelsesmeldere. Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer og kortere driftstid. Samtidig kan antallet af armaturer og lyskilder og dermed vedligeholdelsesomkostningerne evt. reduceres. I dette forslag er der dog regnet med samme antal armaturer. Ældre armaturer med konventionelle forkoblinger udskiftes til nye med elektroniske I trapper er de eksisterende armaturer med konventionelle forkoblinger. Det anbefales, at de udskiftes med nye tilsvarende armaturer med elektronisk forkobling. Dette vil medføre et lavere energiforbrug på grund af mere effektive armaturer. Samtidig kan antallet af armaturer og lyskilder og dermed vedligeholdelsesomkostningerne evt reduceres. I dette forslag er der dog regnet med samme antal armaturer. Vand Toiletter - 40 stk. toiletter er med enkelt skyl Armaturer - 77 stk. armatur er uden sparefunktion. - 10 stk. brusere er uden vandbesparende perlatorer.
SIDE 19 AF 21 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1957 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 8950 m² Opvarmet areal: 8950 m² Anvendelse ifølge BBR: Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: De registreringer og opmålinger på ejendommen, der er foretaget i forbindelse med energimærkningen, er i god overensstemmelse med BBR-Oversigten, både hvad angår anvendelse og arealopgørelser for bygningerne. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 501,00 kr. pr. MWh 1,70 kr. pr. kwh 36.968,00 kr. pr. år
SIDE 20 AF 21 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008. Klagen over energimærkningen sendes til:
SIDE 21 AF 21 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: OBH Ingeniørservice A/S Adresse: Bredskifte Allé 11 8210 Århus V Telefon: 70217240 E-mail: obh@obh-gruppen.dk Dato for bygningsgennemgang: 08-11-2010 Energikonsulent nr.: 250328 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.