Markedsrapport Sverige UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF DANMARKS EKSPORTKREDIT Baggrund Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked efter Tyskland. Danske virksomheder eksporterer for fem gange mere til Sverige målt pr. indbygger end til Tyskland. Sverige er med sine 0 millioner indbyggere og sin beliggenhed klods op af Danmark et meget interessant marked for danske virksomheder. Den svenske økonomi er blandt de sundeste i Europa, og Sverige var et af de lande, som klarede sig bedst gen-nem finanskrisen og den europæiske gældskrise. Sverige gennemførte i 90 erne og 00 erne en række strukturreformer, som har været med til at øge vækstpotentialet. Svensk økonomi hviler på et tæt samarbejde mellem den private og den offentlige sektor. Staten finansierer generøse velfærdsprogrammer gennem høje skattesatser, og fagforeninger har stor indflydelse på lønforhandlinger og jobmarkedet. Økonomiske nøgletal for Sverige 202 203 204 205 206 207 (skøn) Real BNP-vækst (pct.) 0,,2 2,7 3,8 3, 2,3 Inflation CPI (pct.) -0, 0, -0,3 0,,7,4 Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) -,0 -,4 -,6 0,2 0,2-0,4 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 37,7 40,4 45,2 43,9 42,5 4,6 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) 5,6 5,3 4,6 4,7 4,3 4,3 Arbejdsløshed (pct.) 8,0 8,0 7,9 7,4 6,9 6,8 Valutakurs SEK:USD 6,5 6,43 7,82 8,45 9,00 8,55 Kilde: Economist Intelligence Unit Økonomisk udvikling Sveriges økonomi har været blandt de hurtigst voksende økonomier i Vesteuropa de seneste år, hvor væksten har ligget på ca. 3-4 pct. af BNP om året. Væksten har været drevet af stigende privatforbrug og investeringer. Økonomien nyder godt af, at Sverige gennem de sidste 20 år har gennemført en række reformer, der har reduceret udgiftsog skattetrykket, hvilket har forbedret konkurrenceevnen. Sveriges økonomi er overordnet set blandt de sundeste i Europa, men økonomien står over for flere udfordringer de kommende år. Væksten faldt fra 3,8 pct. i 205 til 3, pct. i 206, og væksten ventes at falde til godt 2 pct. i 207-208. Arbejdsløshed, som i 206 var 6,9 pct., har været faldende de seneste år, men er fortsat højere end i mange andre europæiske lande. Den relativt høje arbejdsløshed skyldes blandt andet, at Sverige har taget imod et stort antal indvandrere henover en årrække, som har en lavere jobfrekvens end etniske svenskere.
Den offentlige gæld har været faldende og udgjorde i 206 42,5 pct. af BNP, hvilket er relativt lavt. Sverige havde i årene efter finanskrisen underskud på de offentlige finanser, men de sidste år har der været overskud på de offentlige finanser. Statens finanser presses dog blandt andet af stigende udgifter til det store antal asylansøgere, som landet har taget imod, og det forventes, at der vil komme underskud på statsfinanserne i 207. Underskuddet ventes dog at være beskedent, og da væksten mere end udligner underskuddet, ventes den offentlige gæld at falde som andel af BNP. Sveriges handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Svenske investeringer i Danmark (beholdning 205) Danske investeringer i Sverige (beholdning 205) Dansk vare- og serviceeksport til Sverige 205 Dansk vareeksport til Sverige 206 Dansk serviceeksport til Sverige 206 Dansk vare- og serviceimport fra Sverige 206 Dansk vareimport fra Sverige 206 Dansk serviceimport fra Sverige 206 Ja 8,8 mia. DKK 24,7 mia. DKK 8 mia. DKK 75,9 mia. DKK 42, mia. DKK 0,5 mia. DKK 70,4 mia. DKK 3, mia. DKK Kilde: SKAT & Danmarks Statistik Den svenske centralbank Riksbanken har en målsætning om en inflation på 2 pct. om året. Riksbanken har ført en lempelig pengepolitik gennem en årrække, på trods af en solid økonomisk vækst og faldende arbejdsløshed. De lave renter skyldes, at Riksbanken frygter, at inflationen vil forblive for lav i lang tid. Inflationen var i perioden 202-205 tæt på nul, men i 206 steg inflationen til,7 pct., primært drevet af stigende globale oliepriser. Den lempelige pengepolitik er ikke uden risici. De meget lave renter har fået de svenske boligpriser til at stige kraftigt i de store byer og har samtidigt været medvirkende til, at husholdningsgælden er steget. Der foregår ligesom i Danmark en vandring fra land til by i Sverige, hvilket medfører øget efterspørgsel efter nye boliger. Flere svenske økonomer har påpeget, at der er risiko for en boligboble i Sverige. Sverige er medlem af EU, men har ikke adopteret Euroen. I februar 207 besluttede Riksbanken at forlænge dens mandat til at intervenere i valutamarkedet for at undgå en uønsket styrkelse af svenske kroner. Politisk udvikling Den svenske regering har siden september 204 bestået af en koalition mellem Socialdemokraterne og Det Grønne Parti. Regeringen bakkes op af det socialistiske Venstreparti. Socialdemokraternes sejr i 204 skyldtes bl.a. utilfredshed med den forrige regerings fokus på lavere skatter og offentlige udgifter, der medførte en forringelse i kvaliteten af sundhedsydelser og uddannelse. MARKEDSRAPPORT SVERIGE 2
Svensk politik er domineret af to politiske koalitioner. Regeringen og støttepartiet Venstrepartiet har 59 mandater i parlamentet, mens den borgerlige koalition Alliancen bestående af det liberal-konservative Moderate Samlingsparti og tre øvrige borgerlige partier tilsammen har 4 mandater i parlamentet. Ingen af koalitionerne har mandater nok til at have parlamentarisk flertal. Derfor spiller det indvandringskritiske parti Sverigesdemokraterne, som står uden for begge koalitioner, en afgørende rolle i den parlamentariske situation, da ingen af koalitionerne kan danne flertal uden opbakning fra enten den anden koalition eller fra Sverigesdemokraterne. Ingen af koalitionerne har imidlertid indtil nu ikke villet samarbejde med Sverigesdemokraterne. Regeringen og Alliancen indgik i 204 en aftale om, at Alliancen ikke ville blokere for regeringens finanslovsforslag, idet begge parter ønskede at holde Sverigesdemokraterne uden for indflydelse. Kristendemokraterne, som er et af Alliance-partierne trak sig i 205 fra denne aftale, hvilket har tilspidset den politiske situation. I januar 207 meddelte det Moderate Samlingsparti, at partiet muligvis vil fremlægge et alternativt forslag til finansloven i 207, og at partiet ikke vil udelukke et samarbejde med Sverigesdemokraterne. Da Sverigesdemokraterne har 49 mandater i parlamentet, kan et samarbejde mellem Sverigesdemokraterne og Alliancen flytte magtbalancen i svensk politik. De øvrige partier i Alliancen er dog fortsat skeptiske over for et samarbejde med Sverigesdemokraterne. Sverige på globale ranglister Forsknings- & udviklingsintensitet (totale investeringer i pct. af BNP) 4 (ud af 80) WIPO s Global Innovation Index 2 (ud af 28) Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) Verdensbankens individuelle parametre: Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) 9 (ud af 90) 5 (ud af 90) 75 (ud af 90) 9 (ud af 90) 8 (ud af 90) 22 (ud af 90) World Economic Forum s Global Competitiveness Index 6 (ud af 38) Transparency Internationals Corruption by country v (efter lavest niveau) 3 (ud af 68) Markedsmuligheder Det svenske marked er et af de vigtigste eksportmarkeder for danske eksportvirksomheder. Sveriges stabile økonomi og flotte vækstrater siden 203 samt svenskernes stærke købekraft og geografiske nærhed er med til, at det svenske marked kan være oplagt for danske virksomheder at satse på. Det svenske forbrugsmønster ligner også det danske, så det man kan sælge i Danmark til en konkurrencedygtig pris, kan man som regel også sælge i Sverige. I Sverige er danske virksomheder kendt for deres kvalitet og knowhow, punktlighed og fleksibilitet. Derfor går svenskerne tit efter et langsigtet samarbejde karakteriseret af loyalitet og stabilitet. MARKEDSRAPPORT SVERIGE 3
Sundhedssektoren Den svenske sundhedssektor har de seneste år oplevet en stigende privatisering, og ledelsen af adskillige hospitaler og plejehjem er overgået til den private sektor. Sverige står også over for flere strukturelle udfordringer, som kræver handling. Det gælder ikke mindst befolkningens aldring, der vil åbne nye afsætningsmuligheder for forskellige typer af sundhedsmidler, handicapudstyr og serviceydelser til ældreplejehjem og generel ældrepleje. Der er især behov for ITløsninger og andre tidsbesparende produkter. De eskalerende omkostninger i sundhedssektoren, der har øget fokus på præventive behandlinger betyder, at der er yderligere muligheder for danske virksomheder på det svenske marked. Fødevareindustrien Det svenske marked er et vigtigt eksportmarked for danske fødevareproducenter. Sveriges fire største fødevareleverandører, ICA Group, COOP, Axfood og Bergendahls står for cirka 70 pct. af markedet. Dog har nyligt ankomne aktører som Netto og Lidl haft en mindre betydning for konkurrencen. Blandt forbrugerne er der en tendens henimod mere corporate social responsibility og økologi. Økologisk mad er ikke længere kun for de veluddannede. Den svenske befolkning er blevet mere oplyst omkring deres spisevaner og har ikke noget imod at betale ekstra for økologiske og bæredygtige fødevare. Dette åbner et stort vindue for danske økologiske fødevareproducenter. ICT Det svenske IT-marked er et af de mest avancerede og modne i Europa og kreerer både muligheder og trusler for danske IT-virksomheder. Det svenske ITmarked forventes at vokse med 5 pct. i de kommende år, og derfor, er der udsigt til fortsat stigende efterspørgsel efter supplerende produkter og serviceydelser. Svensk energi og industri De svenske energi- og industrisektorer var hårdt ramte af den finansielle krise, men har i de seneste år oplevet rekordhøje investeringer. I energisektoren er disse investeringer centreret omkring vedvarende energikilder, for eksempel havvindmøller, solenergi samt elnettet inkl. smart-grid. Dermed giver den store industrisektor danske eksportvirksomheder gode muligheder for at sprede deres risici. 0 største danske eksportvarer til Sverige 206. Jordolie og rå olier hidrørende fra bituminøse mineraler 5,7 mia. kr. 2. Gasolier eller bituminøse mineraler 3,3 mia. kr. 3. Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter 3, mia. kr. 4. Motorbenzin 2,2 mia. kr. 5. Bærbare digitale automatiske databehandlingsmaskiner 820 mio. kr. 6. Videospilkonsoller og maskiner 784 mio. kr. 7. Elektrisk energi 775 mio. kr. 8. Gasolier eller bituminøse mineraler 73 mio. kr. 9. Affald og skrot, af jern og stål, ikke fragmenteret, ikke i pakker 650 mio. kr. 0. Ost, fedtindhold i massen max 40 vægt%, 520 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT SVERIGE 4
Kommercielt klima og finansiering Sverige har et meget godt kommercielt klima, der får en samlet score på 0 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst og 6 er dårligst). Delscorerne på operationelt klima, juridisk system, kontraktbrud, korruption, ekspropriation og finansielt system er alle 0 (det bedst mulige), hvilket understreger det gode kommercielle klima. Sveriges banker er velregulerede. EKF kan tage risiko på kreditværdige virksomheder og banker i Sverige, og EKF har stillet garanti i forbindelse med dansk eksport til flere sektorer i Sverige. Danske eksportvirksomheder kan med fordel kontakte EKF for at høre, hvordan EKF kan hjælpe med finansiering i forbindelse dansk eksport til Sverige og de fleste andre lande i verden. Dansk vareeksport til Sverige fra januar 206 til januar 207 med vekselkurs Mia. kr. 8 DKK pr. SEK 0,82 7 0,8 6 5 0,78 4 0,76 3 0,74 2 0,72 0 0,7 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og ofx.com MARKEDSRAPPORT SVERIGE 5
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Sverige fra januar til oktober 206 Færdigvarer og andre varer 8% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 6% Maskiner og transportmidler 9% Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 20% Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 2% Medicin og andre kemiske produkter 5% Kilde: Danmarks Statistik og Udenrigsministeriets eksportudsigt for Sverige Dansk vareeksport til Sverige fra 202 til 207 med vekselkurs Mia. DKK. DKK. pr. 00 SEK 82 95 80 78 Skøn 90 85 76 80 74 75 72 70 70 202 203 204 205 206 207 65 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt og ofx.com Vareeksport fra Danmark DKK pr. 00 SEK MARKEDSRAPPORT SVERIGE 6
Udviklingen i den svenske valutakurs fra januar 202 til april 207 USD pr. 00 SKK 8 DKK pr. 00 SKK 95 6 90 4 85 2 80 0 75 8 70 6 2 3 4 5 6 7 65 USD pr. 00 SEK DKK pr. 00 SEK Kilde: ofx.com MARKEDSRAPPORT SVERIGE 7
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Sverige Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten 202 203 204 205 206 Jan- Okt 79.940,9 75.697,7 74.228,8 73.870,5 6.943,5 Vækst mio. År-t-dato 2.698,2-4.243,2 -.469,0-358,2 257,4 257,4 3,5% -5,3% -,9% -0,5% 0,4% 0,4% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv..449,6.980,.30, 0.959,2 9.435,4 28,0 Kød og kødvarer 2.857, 2.859,0 2.396,9 2.238,4.904,2 34, Mejeriprodukter og fugleæg 2.27,4 2.60,8.99,2.860,8.726,0 85,5 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf.737,.763,9.656,9.825,6.539,0 2,7 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 2.099,5.998,3 2.243, 2.074,2 2.002,7 266,3 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 782,4 768,3 67,5 638,7 60,8 5,5 Malme og metalaffald 457, 432,7 805,3 682, 773,4 206, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 20.839,4 7.078,5 4.073,5 4.93,2.569,7 -.200,2 Kemikalier og kemiske produkter 9.456,6 9.555,6 9.494,0 9.763,7 8.625,3 324,8 Medicinske og pharmaceutiske produkter 4.26,0 4.52,0 3.963,4 4.66,6 3.834,5 306,3 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler.660,7.727,9.787,3.574,9.369,6 70,2 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 962,5.35,5.099,.03,4 932,9-37,8 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 8.324,4 7.973,3 8.490,9 8.87,3 7.037,3 25,4 Metalvarer, i.a.n. 3.073,2 2.702,7 3.038,8 2.738,5 2.203,5-40, Jern og stål.26,8.53,9.250,4.272,6.4,8 70,6 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n..067,8.34,5.230,0.92,8.04,6 2,8 Maskiner og transportmidler 4.978,3 3.959,2 4.877,6 3.599,2.447,8 460,0 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 3.377, 3.25,8 3.94,2 3.43,7 2.704, 88,2 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehø 2.572,0 2.560,8 2.488,0 2.259,9.932,2 00,4 Kontormaskiner; autom.databehandlingsudstyr.803,0 2.070,3 2.28,5 2.462,4.936,4-43,0 Færdigvarer og andre varer.906,0 2.327,8 2.565,8 3.24,4 0.867,4-26,2 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 4.95,8 4.40,4 4.669,6 4.676,6 3.487,7-56,9 Beklædningsgenstande og -tilbehør 3.279,8 3.40,8 3.300,4 3.465,7 2.989,6-6,3 Møbler.40,2.437,.399,0.642,9.469,5 9,4 Kilde: Udenrigsministeriet/Danmarks Statistik MARKEDSRAPPORT SVERIGE 8
Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit (www.ekf.dk) Dansk-Tysk Handelskammer (www.handelskammer.dk) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 3 75 24 00 / email: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: http://data.worldbank.org/indicator/gb.xpd.rsdv.gd.zs?year_high_desc=true The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 00 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 89 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 40 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www3.weforum.org/docs/gcr206-207/05fullreport/theglobalcompetitivenessreport206-207_final.pdf V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation MARKEDSRAPPORT SVERIGE 9