SIDE 1 AF 13 Adresse: Grønnevang 1 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-106902-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: Oplyst for perioden: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Energimærke Lavt forbrug A B C D E F G F Besparelsesforslag Højt forbrug Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Luftvarme, (luft/luft), nyt anlæg, omdrejningsreguleret 2 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 7.559 kwh el 15.200 kr. 50.000 kr. 3,3 år 886 kwh el 1.800 kr. 19.800 kr. 11,2 år 3 Udskiftning af ruder til energiruder 2.297 kwh el 4.600 kr. 61.000 kr. 13,3 år 4 Mekanisk ventilationsanlæg 1.429 kwh el 2.900 kr. 50.000 kr. 17,5 år 5 Luftvarme, (luft/luft), nyt anlæg, omdrejningsreguleret 6 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 7.953 kwh el 16.000 kr. 50.000 kr. 3,1 år 899 kwh el 1.800 kr. 19.800 kr. 11,0 år 7 Udskiftning af ruder til energiruder 2.313 kwh el 4.700 kr. 61.000 kr. 13,2 år 8 Mekanisk ventilationsanlæg 1.448 kwh el 2.900 kr. 50.000 kr. 17,3 år
SIDE 2 AF 13 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 9 Luftvarme, (luft/luft), nyt anlæg, omdrejningsreguleret 10 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 7.953 kwh el 16.000 kr. 50.000 kr. 3,1 år 899 kwh el 1.800 kr. 19.800 kr. 11,0 år 11 Udskiftning af ruder til energiruder 2.313 kwh el 4.700 kr. 61.000 kr. 13,2 år 12 Mekanisk ventilationsanlæg 1.448 kwh el 2.900 kr. 50.000 kr. 17,3 år 13 Luftvarme, (luft/luft), nyt anlæg, omdrejningsreguleret 14 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 7.953 kwh el 16.000 kr. 50.000 kr. 3,1 år 899 kwh el 1.800 kr. 19.800 kr. 11,0 år 15 Udskiftning af ruder til energiruder 2.313 kwh el 4.700 kr. 61.000 kr. 13,2 år 16 Mekanisk ventilationsanlæg 1.448 kwh el 2.900 kr. 50.000 kr. 17,3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor:
SIDE 3 AF 13 Samlet besparelse på varme 78.962 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning -3.328 kr./år Besparelser i alt 75.634 kr./år Investeringsbehov 723.040 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Energikonsulentens konklusion og kommentarer Der kan foretages flere rentable forbedringer, se afsnittene "Besparelser" I denne bygning, som er elopvarmet, anbefaler energikonsulenten specielt en varmepumpe. Alternativt kan overvejes en reorganisering af varmeanlægget, således der etableres centralvarmeanlæg der forsynes fra et jordvarmeanlæg. Bygningen vurderes normal tæt. Boligen er opført i 1994 og i betragtning af dette i normal isoleringsmæssig stand. Boligerne opvarmes med elvarme Alle bygninger er besigtiget udefra. Kun en lejlighed er besigtiget indvendigt. De forudsættes ens. Bygningens energimærke er udregnet til et F med et beregnet forbrug på i alt 298 kwh/m2. Bygningens transmissionstab ekskl. vinduer og døre er udregnet til 8 W/m2.
SIDE 4 AF 13 Det beregnet varmeforbrug er på 15,025 kwh med en forbrugspris på 30.050 kr. pr. bygning. Energimærke er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, Version 2, informationer fra besigtigelsen, samt tegningsmateriale. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser. Ejendommen består af 4 identiske dobbelthuse, med 2 lejligheder i hver. Til hver lejlighed er tilknyttet uopvarmet udhus. Bygningen anvendes til bolig. Bygningen anvendes til bolig. Bygningen anvendes til bolig. Bygningen anvendes til bolig. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 2: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 6: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen.
SIDE 5 AF 13 Bygningsdele Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 10: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 14: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Vinduer, døre og ovenlys
SIDE 6 AF 13 Bygningsdele Vinduerne er fra årgang 1994 og er træelementer med 2 lags termoruder. Forslag 3: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Vinduerne er årgang 1994. Alle vinduer er monteret med 2 lags termorude. Forslag 7: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Vinduerne er årgang 1994. Alle vinduer er monteret med 2 lags termorude. Forslag 11: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Vinduerne er årgang 1994. Alle vinduer er monteret med 2 lags termorude. Forslag 15: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Terrændæk er udført i beton med strøgulve. Under betonen er isoleret med 200 mm letklinker. Terrændæk i badeværelser er udført i beton, 75 mm isolering og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Linietabet for ydervægsfundament er bestemt ud fra tegningsmateriale. Terrændæk er udført i beton med strøgulve. Under betonen er isoleret med 200 mm letklinker. Terrændæk i badeværelser er udført i beton, 75 mm isolering og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Linietabet for ydervægsfundament er bestemt ud fra tegningsmateriale.
SIDE 7 AF 13 Bygningsdele Terrændæk er udført i beton med strøgulve. Under betonen er isoleret med 200 mm letklinker. Terrændæk i badeværelser er udført i beton, 75 mm isolering og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Linietabet for ydervægsfundament er bestemt ud fra tegningsmateriale. Terrændæk er udført i beton med strøgulve. Under betonen er isoleret med 200 mm letklinker. Terrændæk i badeværelser er udført i beton, 75 mm isolering og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Linietabet for ydervægsfundament er bestemt ud fra tegningsmateriale. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 4: Der opsættes mekanisk ventilation med varmegenvinding. Virkningsgrad og el-forbrug er skønnet. Der er naturlig ventilation i hele hiuset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 8: Der opsættes mekanisk ventilation med varmegenvinding. Virkningsgrad og el-forbrug er skønnet.
SIDE 8 AF 13 Ventilation Der er naturlig ventilation i hele hiuset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 12: Der opsættes mekanisk ventilation med varmegenvinding. Virkningsgrad og el-forbrug er skønnet. Der er naturlig ventilation i hele hiuset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 16: Der opsættes mekanisk ventilation med varmegenvinding. Virkningsgrad og el-forbrug er skønnet. Varme Varmeanlæg Ejendommen opvarmes med el. Det er monteret elradiatorer i alle opvarmede rum og elgulvvarme i badeværelser. Ejendommen opvarmes med el. Det er monteret elradiatorer i alle opvarmede rum og elgulvvarme i badeværelser. Ejendommen opvarmes med el. Det er monteret elradiatorer i alle opvarmede rum og elgulvvarme i badeværelser. Ejendommen opvarmes med el. Det er monteret elradiatorer i alle opvarmede rum og elgulvvarme i badeværelser. Varmt vand
SIDE 9 AF 13 Varme Elvandvarmer er placeret i uopvarmet udhus. Varmetab er skønnet Elvandvarmer er placeret i uopvarmet udhus. Varmetab er skønnet Elvandvarmer er placeret i uopvarmet udhus. Varmetab er skønnet Elvandvarmer er placeret i uopvarmet udhus. Varmetab er skønnet Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Varmepumper Forslag 1: Der er monteret ny varmepumpe til opvarmning af huset. Varmepumpen er typen luft/luft, hvilket vil sige at varmepumpen er et splitanlæg med en udedel og en indedel. Indedelen forsyner lejligheder med varme. Elradiatorer bibeholdes som supplering til varmepumpe
SIDE 10 AF 13 Vedvarende energi Forslag 5: Der er monteret ny varmepumpe til opvarmning af huset. Varmepumpen er typen luft/luft, hvilket vil sige at varmepumpen er et splitanlæg med en udedel og en indedel. Indedelen forsyner lejligheder med varme. Elradiatorer bibeholdes som supplering til varmepumpe Forslag 9: Der er monteret ny varmepumpe til opvarmning af huset. Varmepumpen er typen luft/luft, hvilket vil sige at varmepumpen er et splitanlæg med en udedel og en indedel. Indedelen forsyner lejligheder med varme. Elradiatorer bibeholdes som supplering til varmepumpe Forslag 13: Der er monteret ny varmepumpe til opvarmning af huset. Varmepumpen er typen luft/luft, hvilket vil sige at varmepumpen er et splitanlæg med en udedel og en indedel. Indedelen forsyner lejligheder med varme. Elradiatorer bibeholdes som supplering til varmepumpe El Andre elinstallationer Et stk udendørslampe pr bolig. Lamperne er monteret med dagslysføler. Et stk udendørslampe pr bolig. Lamperne er monteret med dagslysføler. Et stk udendørslampe pr bolig. Lamperne er monteret med dagslysføler. Et stk udendørslampe pr bolig. Lamperne er monteret med dagslysføler.
SIDE 11 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1994 År for væsentlig renovering: Varme: El Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 528 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 528 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: BBR-oplysninger vedr. arealer stemmer overens. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Vand, varme og elforbrug afregnes individuelt pr lejlighed. Der foreligger ingen forbrugsoplysninger for bygningen. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Alle lejligheder på 66m² 66 0 kr.
SIDE 12 AF 13 Type 66m² 66 0 kr. Type 66m² 66 0 kr. Type 66m² 66 0 kr.
SIDE 13 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Badehusvej 18, 9000 Telefon: 98127866 Aalborg E-mail: tk@sixhoj.dk Dato for bygningsgennemgang: 30-04-2009 Energikonsulent nr.: 103028 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.