Forebyggelse af børneulykker i uderum kopiering tilladt med kildeangivelse Network
Indledning Hvert eneste år bringer pressen beretninger om alvorlige ulykker, børn er blevet udsat for og det virker særlig stærkt, når ulykkerne sker i miljøer, der ud fra enhver betragtning burde være sikre for børn at færdes i. Men steder som skoler, børnehaver, fritidshjem, legepladser og idrætspladser tegner sig desværre for meget betydelige andele af ulykkerne. Ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn under 15 år - et forhold der tydeligt afspejler, at samfundet ikke har formået at sikre børn på de forskellige alders - og udviklingstrin, hvor børns adfærd er forskellig fra voksnes. En undersøgelse fra Odense Universitetsklinik viste i 1996, at folkeskolen, med 25.000 årlige ulykker, tegnede sig som Danmarks farligste arbejdsplads og år 2000 kom over 17,000 børn så alvorligt til skade, alene på legepladser, at de måtte behandles på skadestuer. Næsten en tredjedel af uheldene og ulykkerne sker under børns leg med legeredskaber, og de skyldes ofte, at redskaberne er i helt uforsvarlig stand. Manglende vedligehold og sikkerhedshensyn er alt for almindeligt. En nylig undersøgelse af 20 tilfældigt udvalgte legepladser viste, at de ikke overholdt de gældende sikkerhedsstandarder og en gennemgang af 16 skoler i en større kommune viste, at de alle havde alvorlige risikomomenter i form af dybe huller i asfalt, skæve, opstikkende fliser og kloakdæksler, revnede og forfaldne trapper, manglende gelændere omkring trappeskakter, rådnede eller tærede kæder og tovværk i gynger osv. Det er meget alvorlige mangler, der er tale om, og det drejer sig om forhold, der kan få uoverskuelige menneskelige og økonomiske konsekvenser. Men samtidig er det forhold, som med en vis indsats kan rettes op, så ulykker og skader kan forebygges. Ingen nok så grundig indsats kan forhindre alle ulykker i at ske, men erfaringer viser, at ulykkestallene kan minimeres meget betydeligt. Hvordan det gøres handler denne pjece om. Den giver nogle enkle, overskuelige anvisninger på, hvad man skal gøre hvis ulykken sker, hvordan man hurtigt kan identificere årsagerne til ulykker, og hvordan man kan forebygge ulykker i fremtiden. Nøgleordet er Aktion. Bag i denne pjece findes en checkliste. Ved at afkrydse den under gennemgangen og med hjælp af en spids kniv (til undersøgelse af råd og svamp), en skruetrækker, et stykke snor en tommestok samt en spade, kan man på en times tid afdække de groveste risikomomenter, så man ved, hvor der skal sættes ind. Som næste skridt kan man hente et mere detaljeret risikoanalyseskema på www.eirm.net Denne håndbog er skrevet af European Institute for Risk Management A/S og stillet til rådighed for EIRM Network. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon 7025 2545 www.eirm.net Kopiering tilladt med kildeangivelse side 2
Generel forebyggelse af børneulykker At forebygge børneulykker er kun delvis et spørgsmål om overholdelse af lovgivning og sikkerhedsstandarder. Sund fornuft og vilje til at handle hurtigt og effektivt er lige så vigtige elementer. Fx. tilsiger sund fornuft os, at ubetænksomme voksne gæsters efterladenskaber i form af brugte kanyler, knuste ølflasker og lignende, ikke må ligge og flyde i skolegårde, på legepladser eller i daginstitutioner. Sund fornuft burde også forhindre, at legeredskaber med råd og svamp, slidte gyngetove og andre af de forhold, der er omtalt i indledningen, overhovedet forekommer. At det alligevel sker, viser at der er behov for holdningsændringer. I den tidligere omtalte undersøgelse af 20 tilfældigt udvalgte legepladser fandt man flere eksempler på to meget farlige ulykkesårsager, nemlig hovedklemsfælder og kileklemsfælder (anoraksnorsprækker). Begge forhold kan resultere i, at barnet bliver hængt. Der er desværre en række fortilfælde. Mange af de nævnte forhold skyldes dårlig vedligeholdelse og manglende tilsyn med områder og legeredskaber. Derfor er det vigtigt, at alle, der i det daglige har ansvar for børns sikkerhed, anlægger en kritisk holdning overfor de områder og de legeredskaber, børnene færdes i og bruger. Et konstant kritisk syn på tingene er den bedste forudsætning for forebyggelse af børneulykker. Tilsyn & vedligeholdelse Læg en fast plan for løbende tilsyn med området. Planen bør mindst leve op til kravene i sikkerhedsstandarden DS/EN 1176 del 7, der er gældende som dansk standard for legepladsudstyr. Standarden anviser tre former for tilsyn og vedligeholdelse: Daglig visuel kontrol. Hensigten er at opdage åbenlyse fejl og risikomomenter opstået på grund af slid, hærværk, sløseri eller klimaforhold, fx. knuste ruder, stormskader, henkastede glasskår eller spidse/skarpe genstande. Det anbefales, at man udvider dette daglige tilsyn til også at omfatte asfalterede områder, flise- og andre belægninger, vinduer, døre, trapper og gelændere med henblik på fejl og mangler her. Driftsinspektion. Et mere detaljeret eftersyn bør foretages fx. 1 gang pr. måned eller som foreskrevet af producenten af legeredskaberne. Her undersøges især dele af område og redskaber, som ikke direkte kan observeres under de daglige tilsyn. Dele der normalt er forseglede, fx. afskærmede møtrikker og tovværk eller kæder der ellers er dækket af armeret plastic. Årlig hovedinspektion. Denne inspektion bør foregå på den tid af året, hvor alt kan efterses, (ikke om vinteren hvis der ligger sne) og med højst 12 måneders interval. Der skal foretages en gennemgang af alt, fra forankringen i jorden, til inspektion af råd, slid og funktionsfejl i den synlige del af legeredskabet.. Inspektionen bør resultere i en skriftlig rapport og efterfølgende igangsætning af de nødvendige reparationer. Det er vigtigt, at denne inspektion foretages af eller sammen med sagkyndige, der er fuldt fortrolige med hvilke reparationer og tiltag der er nødvendige for, at gøre legepladsen sikker for børnene. Standarden anbefaler, at der bruges en checkliste. Også til dette formål er de af EIRM Network udarbejdede risikoanalyseskemaer anvendelige. Legepladsstandardernes sikkerhedskrav DS/EN 1176 og DS/EN 1177 beskriver sikkerheds-kravene til legeredskaberne og det nødvendige faldunderlag: DS/EN 1176 del 1 beskriver de sikkerhedskrav, der gælder for alle typer af legeredskaber. Ud over DS/EN 1176-1 er der andre delstandarder hvori der stille specifikke krav til specielle lege-redskaber fx gynger, rutschebaner, karruseller, vipper, svævebaner og som tidligere nævnt DS/EN 1176-7 om vedligehold. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon 7025 2545 www.eirm.net Kopiering tilladt med kildeangivelse side 3
Hovedklemsfælder. Der må ikke være steder på legepladsen eller legeredskaber, hvor børn kan få hovedet klemt fast. Det kan fx ske i ribber, trappetrin, klatrenet eller i platformenes sideafskærmninger. Risikoen er til stede fordi børns hoved er forholdsvis store i forhold til kroppen. I mange tilfælde vil børn kunne presse kroppen gennem en åbning, men derefter kan de ikke også få hovedet igennem. Standarden fastsætter derfor, at der ikke må forekomme åbninger, der måler mellem 9 og 23 cm hvis åbningens underkant er placeret højere end 60 cm over terræn eller ståfladen, så børnene ikke kan finde fodstøtte. Der findes nogle meget enkle testværktøjer, der hurtigt kan afsløre farlige åbninger. Cykelhjelme. Standarderne forbyder det ikke, men børn må ikke bære cykelhjelme under leg på eller i legeredskaber. Hjelmene er farlige i forbindelse med hovedklemsfælder, fordi børnene kan blive kvalt i hageremmen hvis hjelmen sætter sig fast. Kileklemsfælder. Der må ikke forekomme steder hvor tremmer, tværstivere eller andet mødes, så der dannes vinkler på under 60 i nedadgående retning. I sådanne vinkler kan halstørklæder, anoraksnore og lignende sætte sig fast i værste fald med kvælning til følge. Især har anoraksnore i hætter vist sig at være farlige på legepladser. Der er tidligere sket dødsfald på grund af dem, og det anbefales, at sådanne snore fjernes fra børnenes tøj. Kropsfælder. På en del legepladser findes der forskellige former for rørtunneler, og nogle af dem har givet problemer ved, at børn kom til at sidde fast i dem. Er sådanne tunneler åbne i begge ender, højst 1 meter lange og er hældningen mindre end 15, skal rørets indvendige diameter være mindst 40 cm. Tunneler mellem 1 og 2 meter skal være mindst 50 cm i diameter, og er længden 2 meter eller derover skal diameteren være mindst 75 cm. Tunneler, der er åbne i begge ender og hælder mere end 15, skal ligeledes være mindst 75 cm i diameter. Yderligere skal de være forsynet indvendigt med klatreanordninger, der samtidig forhindrer, at tunnelerne bruges som rutschebane, som der er særlige regler for i standarderne. Ud over, at tunnelen skal være åben i begge ender, har standarderne ingen regler om redningsåbninger. Derfor anbefales det, at redningsåbninger etableres fx. for hver anden meter eller at tunnelen maksimalt laves 5-6 meter lang. Fingerfælder. Åbne rørender eller åbninger og sprækker på mellem 8 mm- 25 mm må ikke forekomme. Børn kan få fingre i klemme og komme slemt til skade, hvis det sker fx. på en rutschebane eller andet redskab, hvor barnet er i bevægelse. Adgangsveje for voksne. Voksne skal kunne komme børn til hjælp i legehuse der indvendig har afstande på over 2 meter fra adgangsåbningen. Er afstanden større end 2 meter skal der være mindst to adgangsåbninger, der er placeret på forskelllige sider af legehuset. Sideafskærmning omkring ståflader. Ståflader fx platforme, der er placeret mere end 60 cm over terræn, skal være forsynet med sideafskærmninger. Sideafskærmningen skal have en højde på mindst 70 cm og må ikke være udformet på en sådan måde, at børnene fristes til at klatre på dem. Sideafskærmningerne må ikke være så åbne, at børnene kan komme under dem, eller igennem dem. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon 7025 2545 www.eirm.net Kopiering tilladt med kildeangivelse side 4
Standarderne gælder også når der er tale om andet end egentlige legeredskaber. På en del legepladser findes der redskaber, der ud fra et pædagogisk synspunkt, er meget inspirerende for børnene. Der nemlig er ikke tale om almindelige redskaber, men om så spændende ting som udrangerede fiskekuttere eller andre skibe, ubåde, busser, lastbiler m.v. Ved en gennemgang af en fiskekutter på en legeplads fandt man en uafskærmet skakt ned til lasten og en række andre forhold, der var risikable. Fx. var der fare for fald ud over rælingen flere meter ned til jorden, og der var ikke tænkt på faldunderlag. I den slags tilfælde skal genstanden betragtes som et almindeligt legeredskab og etableres med den nødvendige sikkerhed. Dækket skal betragtes som et ståflade og udstyres med faldværn langs ræling og omkring åbne skakter. Desuden skal der naturligvis etableres faldunderlag med et af de certificerede stødabsorberende materialer helt efter forskrifterne (se afsnittet om faldunderlag) og man skal sikre sig, at alle former for hovedklems- eller kileklemsfælder fjernes. I det hele taget anbefales det, at alle legeredskaber og andet, der er opstillet på skoler, daginstitutioner og legepladser, også ældre redskaber, vurderes sikkerhedsmæssigt efter de nye standarder. Et almindeligt trappegelænder kan frembyde farlige hovedklemsfælder uden at der nogensinde, er tænkt over det. Farlige naturforhold Selve naturen kan være farlig for børn. Luften, jorden, vandet, planter og dyr kan rumme faremomenter, som kan være vanskelige at overskue, selv for voksne, og således være endnu farlige for børn. Tænk på luftforurening, forgiftet jord, vand man kan drukne i, dyr der kan bide, rive og stikke eller efterlade deres ekskrementer i sandkasser, eller planterne hvis frøkapsler eller flotte frugter kan se så indbydende ud, men som måske er giftige. Alt dette må tages med i betragtning, når man vil forebygge børneulykker. Luft. Her nytter det ikke meget, at tale om den generelle luftforurening, som er et stigende globalt problem. Men der kan være andre, mere akutte problemer, som ved store brande i nærheden, ulykker med væltede tankvogne osv. Ved den slags ulykker forventer mange, at myndighederne skal slå alarm, men opdager man, at sådan noget er sket i nærheden, bør man træffe sine egne forholdsregler. Kommer gas- eller røglignende skyer drivende, så sørg for, at børn kommer indendørs, og vent til forholdene er normale igen. Selv røg fra en almindelig ildebrand, er farlig at indånde. Vand. Der bør ikke forekomme faste vandanlæg i områder, hvor mindre børn skal lege og opholde sig. Der er alt for mange sørgelige eksempler på, at i selv ganske lavt vand som i soppebasinner, kan der ske alvorlige ulykker. Selv de små oppustelige pools kan være farlige, og skal børn lege i vand, bør det altid foregå under konstant overvågning også ved udflugter til stranden, søer og vandløb. Ild. Et bål kan være festligt og hyggeligt, men man må ikke uden videre tænde bål. Der er både generelle og lokale bestemmelser, der skal overholdes. Generelt må man ikke tænde bål, hvor der er fare for, at ilden kan brede sig. Der skal være effektive sluknings/redningsmuligheder. Afbrændingen må ikke være til gene for omgivelserne (røg ind til naboen). Luftledninger og el-master må ikke udsættes for stærk varme, og endelig må man ikke tænde bål, hvis det blæser ret meget. Hvad angår kommunale regler, må man forhøre sig på rette sted.. Det anbefales, at bål altid overvåges konstant af voksne, og at afbrændingen helst sker på velindrettede, forhøjede bålpladser bygget op af sten, beton og andre egnede byggematerialer. Sådanne bålpladser reducerer risikoen for at børn kan falde ind over ilden (søg i øvrigt råd og vejledning hos kommunens brandinspektør). Beplantning. Også de planter der forekommer på området bør være ufarlige. Det er klart, at man ikke skal plante giftige planter som guldregn, blåregn, taks eller kristtjørn eller planter som berberis eller andre med stikkende torne i området. Vær også på vagt overfor svampe. Heldigvis er giftige svampe ret sjældne i havelignende miljøer, men fx. i institutioner, der grænser op til skov, kan der forekomme fluesvampe og andre giftige eller sundhedsskadelige svampe. Fjern dem omgående. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon 7025 2545 www.eirm.net Kopiering tilladt med kildeangivelse side 5
Brændenælder må også holdes nede. Børn vil aldrig helt kunne undgå at komme i berøring med brændenælder, men falder et lille barn ned i en stor klynge brændenælder, kan det blive meget slemt tilredt. De færreste har umiddelbart en tilstrækkelig indgående viden om giftige og farlige planter. Men mulighederne for at sætte sig ind i emnet er gode. Der findes bøger om giftige planter på bibliotekerne, og man kan henvende sig til lokale gartnere. Giftige stoffer i jorden. Gennem de sidst mange år har man gang på gang hørt om alle mulige former for forurening med giftige stoffer også i forskellige daginstitutioner. Et af problemerne har været giftstoffer i jorden, enten fra bilers forurening eller efterladt af tidligere virksomheder fx. gasværker, nedlagte benzinstationer, kemikaliefabrikker osv. Har man mistanke om den slags, må man rette henvendelse til kommune eller amt og få undersøgt sagen. Giftstoffer i træ. Også forskellige former for imprægnering af træ kan give problemer. Mange ældre former for imprægnering er forbudt i dag, og man skal derfor være på vagt overfor gammelt træværk. Gennem en del år anvendte mange daginstitutioner jernbanesveller og telefonstolper på legepladser. Her er der anvendt kreosot og tjære til imprægneringen. Det er stoffer, der er sundhedsskadelige og derfor forbudt i dag. Miljøstyrelsen har opfordret til, at den slags træværk fjernes hurtigst muligt fra legepladser og landets kommuner har gjort det samme helt tilbage til 1995. Det skal ske gennem kommunernes genbrugssystemer. Træet må ikke brændes, da der udvikles giftig røg og endelig kan de farlige stoffer vaskes ud i eksempelvis sandet på legepladsen. Miljøstyrelsen anbefaler også, at man kun anvender trykimprægneret træ, hvis det er absolut nødvendigt. Dyr. Ræve, løsgående hunde og katte kan forurene sandkasser og faldunderlag med ekskrementer, som kan overføre sygdomsfremkaldende bakterier eller snyltere som rundorme og bændelorm til børnene. Vær opmærksom på problemet. Dæk om muligt sandkasser til når de ikke bruges. Også forskellige insekter kan udgøre en vis risiko. Skovflåten, der findes på fugtige, skyggefulde steder, er et blodsugende insekt, der i uheldige tilfælde kan overføre sygdommen borelia. Den venter dog med det i ca. 1 døgn, så det er vigtigt, at man ikke overser det lille dyr og får den fjernet med pincet, eller bedre, en specialtang beregnet til formålet, der kan købes på apoteket. Tjek alle børn efter skovture eller ophold i områder som de nævnte. Borelia kan være en meget ubehagelig, langvarig og invaliderende lidelse. En anden risiko kommer fra hvepsebo og bisværme. Hvepsebo kan forholdsvis nemt fjernes af fagkyndige. Bisværme, der har slået sig ned, kan fjernes af en tilkaldt biavler (kommunen kan anvise). Hold børnene væk fra bierne til de fjernes. Forsøg på at lege med sværmen kan godt resultere i en del stik. Vær i den forbindelse også opmærksom på, om der er børn, som er overfølsomme for bistik. Endelig bør hugorme nævnes. Deres bid kan være farligt for børn, men kun få institutioner eller legepladser har vel en beliggenhed, hvor hugormen kan tænkes at forekomme. Hold udkig efter den på udflugter til hedestrækninger, langs gamle stenhegn og på små, åbne, solvarme pladser fri for bevoksning. Personalets sikkerhedsmæssige kvalifikationer Førstehjælp. Som tidligere nævnt er det ikke muligt at forhindre alle ulykker. Det er heller ikke målet, for de småskader og knubs børn almindeligvis kommer ud for under leg, er en del af det erfaringsgrundlag, vi alle skal have. Men når uheldet er ude, er det vigtigt, at voksne kan tage sig af problemerne effektivt og korrekt. Derfor anbefales det, at ansatte i skoler og daginstitutioner lærer førstehjælp i et sådant omfang, at der altid er mindst en voksen til stede, der kan førstehjælp. I øvrigt kan også børnene sagtens lære så meget førstehjælp, at de ved, hvordan de skal forholde sig ved ulykker. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon 7025 2545 www.eirm.net Kopiering tilladt med kildeangivelse side 6
Fagfolk til reparationer. Det anbefales også, at alle reparationer der foretages på inventar, legeredskaber og undergrunden udføres af fagfolk. Der er alt for mange eksempler på, at personale i daginstitutioner selv har forsøgt sig som reparatører, desværre ofte med det resultat, at reparationen faktisk gør ondt værre. En kluntet udført reparation kan måske afbøde den oprindelige skade i nogen grad, men kan til gengælde tilføje flere nye fælder til fare for børnene. Tandskader et særligt problem. Blandt de uheld børn dagligt kommer ud for, udgør tandskader et særligt problem, dels fordi der er mange af dem, dels fordi forkert behandling kan give problemer resten af livet, hvis der er tale om skader på blivende tænder. Det er vigtigt, at personalet, der har ansvar for børnene, ved nøjagtig, hvordan de skal forholde sig. Her er nogle enkle regler: Hvis en tand er slået ud. Søg tandlæge hurtigst muligt. Udslåede tænder må ikke tørre ud. Opbevar dem i mælk eller spyt til tandlægen kan overtage dem og sandsynligvis sætte dem på plads igen. Hvis en tand er slået løs, skæv, det bløder eller tanden er knækket. Søg tandlæge samme dag. Medbring den afknækkede del af tanden som skal opbevares vådt. Den vil ofte kunne limes på igen. Hvis en tand er øm, lidt løs, revnet eller mangler et lille stykke. Søg tandlæge indenfor nogle dage. Ved skader på mælketænder er det vigtigt, at der tages kontakt til børnetandplejen idet der kan være risiko for skade på de blivende tænder. Sikkerhedskrav til de enkelte legeredskaber Standarderne beskriver en række sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, herunder dimensionering af gynger, rutschebaner, svævebaner, karruseller og vipper. Det er regler, som naturligvis er meget vigtige i forbindelse med forebyggelse af børneulykkerne. Her vil vi nøjes med at nævne nogle eksempler. Gynger. Smørefri lejer fastgjort til overliggeren med bolte og låsemøtrikker. Ophængning helst i omvundne wirer eller kæder med små led, som børnene ikke kan få fingrene i klemme i. Kædeovertræk af armeret plast anbefales. Afstanden mellem gyngesæder skal være mindst 90 cm, og mellem gyngesæder og stativ mindst 70 cm. Rutsjebaner. Der skal være mulighed for at fortryde turen og forlade banen før nedkørsel. Udløbsområdet må højst falde 10% og skal være mindst 30 cm langt. Rutschebanens sider skal have en højde på Banens bredde skal være under 65 cm eller over 95 cm. Dog må kurvede baner ikke være over 65 cm. Mindste sidehøjde 10 cm 15 cm 50 cm Ved faldhøjde på op til 120 cm 250 cm Over 250 cm Vipper. Vipper skal altid have dæmpning. Vipper skal være udformet, så brugeren ikke kan få fingrene i klemme. Vippen skal have håndstøtter. Se yderligere i tjekliste eller i standarder. Bygningsreglementet. Det skal her nævnes, at legepladser og legeredskaber er omfattet af bygningsreglementet (BR 95), som siger, at legeredskaber og lignende skal udformes, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader. Reglementet henviser til sikkerhedsstandarderne. Dette betyder, at man skal have byggetilladelse til opførelse af legeredskaber eller anlægning af nye legepladser. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon 7025 2545 www.eirm.net Kopiering tilladt med kildeangivelse side 7
Faldunderlag DS/EN 1177 Stødabsorberende legepladsundelag sikkerhedskrav og prøvningsmetoder. Op gennem 1990'erne steg antallet af ulykker efter fald fra forskellige legeredskaber til omkring 90% af alle ulykker i forbindelse med leg på legepladsredskaber. Derfor indeholder ovennævnte standard regler for de stødabsorberende materialer, der skal anvendes som faldunderlag. Herunder hvor stort et areal der skal dækkes i forbindelse med de forskellige legeredskabers bevægelser og faldhøjder. Der skal være faldunderlag i hele fald/stødområdet under alle legeredskaber med en fri faldhøjde over 60 cm. Intet legeredskab må være bygget så faldhøjden er over 3 meter. Der findes mange former for faldunderlag lige fra almindelig græsbevoksning til forskellige typer af gummifliser eller måtter og løse materialer som fx sand, grus, savsmuld eller barkflis. Almindelig græsbevokset jord beskytter dog kun tilstrækkeligt ved faldhøjder på op til 1 meter, og kun hvis jorden holdes smidig og græsbevoksningen er tæt. Underlagets materialer. Andre materialer som sand, grus, barkflis og perlegrus absorberer bedre, men man kan ikke bare tage strandsand, eller selv opgrave noget grus til formålet. I den slags materialer vil der altid være småsten, skarpe småskaller eller andet, som børnene kan komme til skade med. Brug kun testede materialer som er godkendt i henhold til DS/EN 1177. Faldhøjder. Faldhøjden beregnes fra det punkt i legeredskabet, hvor barnets vægt er placeret. Hvis barnet kan opholde sig i legeredskabet uden at bruge hænderne, beregnes faldhøjden fra den flade barnet træder på. Hvis barnet vil falde ned, hvis det ikke bruger hænderne, beregnes faldhøjden fra det øverste tilsigtede gribepunkt. Hvis barnet sidder ned, beregnes faldhøjden fra siddefladen, der er dog særlige regler for gynger. Faldunderlagets udstrækning. Underlaget skal have en udstrækning, der svarer til legeredskabets faldhøjde, se skema. Er der tale om redskaber, der holder kroppen i bevægelse, skal faldunderlaget indrettes herefter (gynger, karruseller). Faldhøjde Under 60 cm Mellem 60-150 cm Over 150 cm Udstrækning Ingen krav Mindst 150 cm Faldhøjden divideres med 3 og ganges med 2, til dette lægges der 50 cm. For en gynge beregnes faldunderlagets længde således: Mål gyngens længde fra befæstningen i overliggeren til sædets overkant og gang længden med 0,867. Læg hertil 2,25 meter hvis underlaget består af løst materiale, som fx. sand/grus eller 1,75 meter, hvis der er fast underlag fx. gummifliser. Bruges der gummifliser, skal disse ligge plant med det omkringliggende område. Hvornår sker ulykkerne Børn i aldersgrupperne 1-3 år og 10 14 år er mest udsat for ulykker. Drenge er mere udsat end piger, og de fleste ulykker sker tidsmæssigt indenfor døgnet mellem kl. 14.00 og 19.00. Der er også årstidsvariationer. I perioden marts- juni er der en jævn stigning i ulykketallet. I juli falder tallet, men månederne maj og august er de måneder, hvor der sker flest børneulykker. Før bog over ulykkerne. Det er vigtigt at føre en form for journal over ulykker med børn. Hvornår skete ulykken? Hvordan? Hvem var impliceret? Hvad skete der med barnet/børnene. Var et legeredskab årsagen? Var der fejl på redskabet? Hvem opdagede ulykken? Hvem foretog førstehjælp? Hvem var ansvarlig på ulykkestidspunktet? Hvordan og hvor blev den skadede behandlet? osv. Det er vigtigt, at man har styr på den slags spørgsmål, og at man har en fast procedure, både for hvordan der skal reageres ved ulykker, og hvordan man fører bog over dem, så man er velforberedt i forbindelse med myndigheders videre behandling af sagen og forsikringsspørgsmål. At en journal over ulykkerne også er et værdifuldt redskab i forbindelse med forebyggelse af ulykker, siger sig selv. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon 7025 2545 www.eirm.net Kopiering tilladt med kildeangivelse side 8
Kileklemsfælder Hovedklemsfælder Kropsfælder Fingerfælder Specialtilfælde Dyr Litteraturliste Gratis skemaer for registrering af risikoforhold på legepladser med videre: Tjekliste til registrering af risikoforhold på legepladser m.m Tjekliste til registrering af risikoforhold i institutioner Tjekliste til registrering af risikoforhold i skoler Tjekliste til registrering af risikoforhold i ungdomsskoler Tjekliste til registrering af risikoforhold i dagplejen Kan gratis downloades fra EIRM Network's hjemmeside: www.eirm.net under publikationer. Hjemmesiden www.legepladssikkerhed.dk Bogen om Legepladssikkerhed af Gert Olsen ISBN nr. 87 988379 0 7 Pris kr. 295,00 Håndbog i forebyggelse af børneulykker 0 6 år. Håndbog i forebyggelse af ulykker i skolen og fritids-ordninger 6 15 år. Sund By Netværket. Bestilling af eksemplarer hos Kirsten Nørby, Forebyggelsessekretariatet, telefon 7583 5333. Projekt sikker skole en tand bedre. Kolding Kommune. Skole - og Idrætsforvaltningen. Telefon 7550 1500. Legepladser af træ. Brug kun trykimprægneret træ hvor det er nødvendigt. Miljøstyrelsen. Telefon 3266 0100 Dansk Standard. DS/EN 1176 del 1 7. Legeplads-udstyr. Dansk Standard. DS/EN 1177. Stødabsorberende legepladsunderlag. Dansk Standard. Telefon 3996 6101. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon 7025 2545 www.eirm.net Kopiering tilladt med kildeangivelse side 9
Tjekliste for legepladser, skolegårde og andre uderum Medbring en spids kniv, skruetrækker, snor, målestok og skovl. Sådan bruges listen. Et nej til samtlige spørgsmål betyder, at området er fri for grove risikomomenter. Er der svaret ja til et eller flere spørgsmål, bør udbedring straks iværksættes. Generel tilstand Ja Nej Er der huller i asfalt, knækkede, opstikkende fliser eller kloakriste, som børn kan falde over? Er der skader i trappetrin eller manglende/beskadigede gelændere omkring trapper og skakte? Er der steder på området, hvor der ligger knuste flasker, glasskår, søm, skruer, kanyler eller andre skarpe eller stikkende genstande? Er der udstikkende søm, skruer eller skarpe og spidse kanter kanter? Hovedklemsfælder Ja Nej Er der steder på legepladsen, hvor afstanden i åbninger fx (net, tværstivere, stiger og lign.) er mellem 9 og 23 cm, samtidig med at åbningens nederste kant er højere placeret en 60 cm over terræn eller ståflade? Kileklemsfælder Ja Nej Er der steder, hvor tremmer, tværstiver eller andet danner vinkler under 60 så anoraksnore, halstørklæder eller andre dele af børnenes tøj kan komme i klemme? Faldunderlag Ja Nej Er der steder, under gynger, rutschebaner, klatrestativer eller andre lege-redskaber, hvorfra børn under uheldige omstændigheder kan falde ned, hvor der ikke er faldunderlag af stødabsorberende materiale. Er faldunderlaget testet? Kropsfælder Ja Nej Er der steder på legepladsen fx. rørtunneler eller andre snævre passager, hvor børn kan komme i klemme og sidde fast med hele kroppen? Fingerfælder Ja Nej Er der steder, hvor børn kan få fingre i klemme fx. åbne rørender, tætsiddende tremmer eller andre åbninger? Man kan gennemføre en grundigere undersøgelse hjulpet af detaljerede risikoanalyseskemaer, der er udarbejdet til formålet. De kan downloades fra www.eirm.net under publikationer. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon 7025 2545 www.eirm.net Kopiering tilladt med kildeangivelse side 10
EIRM Network International Denmark Krumtappen 2 DK-2500 Valby Phone +45 7025 2545 Fax +45 7025 4045 eirm@eirm.net Norway Kjøpmannstredet N-2022 Gjerdrum Phone +47 6393 9005 Fax +47 6393 9006 norway@eirm.net Sweden Vallgatan 12, S-296 31 Åhus Phone + 46 4424 9372 sweden@eirm.net