SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Landlystvej 32 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-010374 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 58587 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 83 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/08-31/12/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Indblæsning af mineraluld i hulmursgavl ved facadespring. 2 Efterisolering i radiatornicher med 50 mm isol og gips 6 Et lag glas i yderdøre mod øst udskiftes til energiruder 7 Etablering af vejrkompenseringsautomatik til styring af varmeanlæg 8 Glødepærer i kælder og trappeopgange udskiftes til lavenergipærer 2 MWh Fjernvarme 1100 kr. 11650 kr. 10.6 år 4.1 MWh Fjernvarme 2240 kr. 78990 kr. 35.3 år 1.8 MWh Fjernvarme 960 kr. 18630 kr. 19.4 år 4.7 MWh Fjernvarme 2560 kr. 8000 kr. 3.1 år 894 kwh el 1790 kr. 913 kr. 0.5 år 9 Isolering af veksler inkl. ca 3 m rør til 11 MWh Fjernvarme, 5290 kr. 11500 kr. 2.2 år
SIDE 2 AF 8 veksler. Ny cirkulationssparepumpe 359 kwh el, -34 m³ varmt vand Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 12600 kr./år Samlet besparelse på el: 2510 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 15100 kr./år Investeringsbehov: 129700 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3
SIDE 3 AF 8 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 3 Efterisolering af vandret loft med yderligere 150 mm. 4 Udvendig efterisolering af kvisttage med yderligere 100 mm 1.8 MWh Fjernvarme 1000 kr. 1 MWh Fjernvarme 570 kr. 5 Termoruder i vinduer udskiftes til energiruder 7.5 MWh Fjernvarme 4120 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommens energimærke er udregnet til E, hvilket er forventeligt for den pågældende type ejendom i forhold til alder og tilstand. Rentable energimæssige forbedringer kan bringe mærket op på D, men også ikke umiddelbart rentable forbedringer kan anbefales (er evt. krævet) i forbindese med en evt. større renovering. Det teoretisk beregnede energiforbrug er noget over det faktisk målte, hvilket skyldes forbrugervaner og evt. tilnærmede forudsætninger, aflæsningstidspunktet for årsforbruget kan i praksis også være lidt under et år. Der er tale om en toetages ejendom fra 1962, ejendommen er efterisoleret i tagkonstruktionen og i hule ydervægge. Varme og vandanlægget er af gammel dato og derfor ikke energioptimeret. Ejendommen er løbende vedligeholdt, men vinduer er generelt med almindelige termoglas, dog er enkelte vinduer udskiftet til energiruder og indgangsdøre samt kældervinduer er med et lag glas. Kælderen er regnet uopvarmet. Energimærket er beregnet i programmet EK-Pro version 4-4. Bebyggelsen er regnet som en bygning og en ejendom i henhold til BBR skema Enkelte kælderrum var utilgængelige aflåst Boligselskabet foretager månedlige aflæsninger af varme og vand af hensyn til driftskontrollen. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Lofter er dels skrålofter og vandret loft på hanebånd. Isolering målt på stedet til 200 mm på vandret loft og ca 75 mm i skrålofter og ca 200 mm i skunke, gennemsnits isolering for skrålofter, samt skunkvægge og skunkgulve vurderes beregningsmæssigt til 100 mm. Taget er med teglsten og hældning 45 grader. Henvisning til tegn. 0075506 dat. 15 aug. 1961 Forslag 3: Efterisolering af vandret loft med yderligere 150 mm. Forslag 4: Udvendig efterisolering af kvisttage med yderligere 100 mm
SIDE 4 AF 8 Ydervægge Generelt 30 cm hulmur med indblæst granulat. Bag radiatorer (ved vinduesbrystninger) 11 cm tegl 10 cm lecabeton og 2 cm kork i flg. teg. nr. 0075506 dat. 15 aug. 1961. I Gavludsnit med hulmur ved bygningsforskydning er der ikke indblæst isolering. Kvistflunke er forudsat isoleret med ca 40 mm. Alt I flg. notat af 23.08.2004 fra DAI og tegning 0075506 af 15. aug. 1961. Forslag 1: Indblæsning af mineraluld i hulmursgavl ved facadespring. Forslag 2: Efterisolering i radiatornicher med 50 mm isol og gips Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduestyper er registreret på stedet og på tegning 0075503, 0075506. Generelt er det ældre vinduer med alm. termoruder, men i yderdøre mod øst er der kun et lag glas og i vinduer i stueetage i lav bygningsafsnit mod vest er der udskiftet til energiruder. Ovenlys er med alm. termoglas. Vinduer er med tætningslister. Forslag 5: Termoruder i vinduer udskiftes til energiruder Forslag 6: Et lag glas i yderdøre mod øst udskiftes til energiruder Gulve og terrændæk Gulve mod kælder: Betondæk, 75 mm isol., strøer og bræddegulv. Gulv mod krybekælder: Bjælkelag, lerindskud, 30 mm isol., bræddegulv. Terrændæk i trapperum, 10 cm beton på jord. Alt i flg. 0075506 af 15.aug. 1961 Kælder Kælder er med uisolerede betonydervægge Kældervinduer er med et lag glas, kældergulve er 10 cm beton mod jord. Kælderen er regnet uopvarmet. Min. temperatur i kælderen er skønsmæssigt sat til 5 grader. Ventilation Ventilation I bad er der ikke overalt naturligt aftræk, hvilket der burde være. I køkkener er der enten emhætter med afkast gennem ydervæg eller naturligt aftræk. Luftskiftet regnes derfor reduceret til 2l/s i forhold til normalt 3 l/s Varme Varmeanlæg Varmeanlægget er et ældre direkte 2 strengs fjernvarmeanlæg uden vejrkompensering centralt styret kun ved trykdifferensventil
SIDE 5 AF 8 Forslag 7: Etablering af vejrkompenseringsautomatik til styring af varmeanlæg Varmt vand Varmt vand produceres i et stk brugsvandsveksler placeret i teknikrum i kælder. Veksler er uisoleret og styringen er ved manuelt betjente selvregulernde ventiler Forslag 9: Isolering af veksler inkl. ca 3 m rør til veksler. Ny cirkulationssparepumpe Fordelingssystem Varmefordelingsrør er placeret i kælder og krybekælder, hvorfra der er opført stigstrenge til de enkelte over hinanden placerede radiatorgrupper. Rør i kælder og krybekælder er isoleret med ca 20 mm i gennemsnit, i lejligheder er de synlige og uisolerede. Varmtvandsfordelingsrør er ligelede placeret i kælder/krybekælder og i tagrum, fra tagrum føres "stigledninger" ned synligt i badeværelser som cirkulationsledninger retur til veksler. Varmtvandsrør i kælder/krybekælder er isoleret med gennemsnitligt 20 mm, i tagrum med 30 mm og i lejligheder er de synlige og uisolerede. Isolering af synlige rør i lejligheder ville kræve nye rørplaceringer i installationskasser og eller i konstruktioner, såfremt lejligheder/badeværelser ændres bør sådan løsning med nye isolerede rør udføres. På fordelingssystemerne forefindes ingen automatiske reguleringsventiler, sådanne ventiler bør monteres. Udskiftning af de generelt nedslidte vandrør bør udføres på sigt. Armaturer Et grebs batteri ved håndvask og termostatbruser, registreret i nr 34. st. tv. Automatik Der forefindes ingen automatik, bortset fra ældre rumtermostatventiler på radiatorer El Belysning I tappeopgange er der armaturer med glødepærer styret på trykautomat. I kældergange ligelede armaturer med glødepærer styret på trykautomat. I øvrige kælderrum glødepærer uden trykautomat. Alle glødepærer er generelt på 40 W. Udendørsbelysning 5 stk armaturer a 15W styret på lysføler. Forslag 8: Glødepærer i kælder og trappeopgange udskiftes til lavenergipærer Hårde hvidevarer I vaskeri: 1 stk vaskemaskine type Nortec 7 kg fra 2005, 9 kw heating. Der er kun koldtvandstilslutning, varmtvandstilslutning bør overvejes. 1 stk tørretumbler type Nortec fra 2008, totaleffekt 12,7kw.
SIDE 6 AF 8 Vand Vand 2 skyls kloset, registreret i nr. 34 st.tv Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1962 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 672 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 672 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Ingen bemærkninger Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 546 kr./mwh Fast afgift på varme: 11627 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Målerfirma ( Brunata) udfører det årlige varmeregnskab til hver lejlighed ud fra et årligt aflæst forbrug på hovedmåler De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift
SIDE 7 AF 8 3 rums lejlighed på 77kvm 77 6713 kr. 3 rums lejlighed på 83 kvm 83 7236 kr. 3 rums lejlighed på 93 kvm 93 8108 kr. 4 rums lejlighed på 87 kvm 87 7584 kr.
SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Ballevej 2A 8600 Silkeborg Telefon: 8682 2499 E-mail: ltp@dai.dk Dato for bygningsgennemgang: 25-08-2009 Energikonsulent nr.: 101733 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.