Sagsnr.: 00.32.14-Ø00-1-15 Dato: 5-3-2015 Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. marts 2015 Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 28. februar 2015 for året 2015. Forbrugsprocenten for samme tid sidste år, svarer til januar og februar måneders udgifter i 2014 i forhold til de samlede udgifter i 2014. Den normale forbrugsprocent efter to måneder er 16,6%, hvis alle udgifter og indtægter falder ligeligt i alle 12 måneder. Forbrugsprocenten for nettodriftsudgifterne er på 15,2% og ligger under den normale forbrugsprocent på de 16,6%, men det skal den også. Det er mest relevant at sammenligne med forbrugsprocenten fra sidste år frem for den normale forbrugsprocent og her ligger den 0,3 procentpoint under. Samlet ser driftsforbruget fornuftigt ud. Side 1 af 5
På anlæg er forbruget fortsat ekstremt lavt. Man kan sammenligne med sidste års forbrugsprocent uanset om budgettet sidste år blev overskredet eller ej. Forbrugsprocenten for sidste år viser hvordan udgifterne fordelte sig over året. Hvis samme forbrugsmønster gentager sig i indeværende år, må det forventes at budgettet overskrides, hvis forbrugsprocenten overskrider den tilsvarende fra sidste år. Omvendt kan der forventes et mindreforbrug, hvis forbrugsprocenten er lavere end sidste år. Nederst i økonomioverblikket er der en tabel med forbrugsprocenter pr. politikområde. Hertil er knyttet kommentarer til politikområder med høje forbrugsprocenter. Likviditetsudviklingen Kassebeholdningen pr. 31/12-2014 blev -131 mio. kr. (negativ kassebeholdning). Det er en forbedring på 82 mio. kr. siden 31/12-2013. Det er noget bedre end forventet. Det skyldes dels et lavere forbrug på anlæg i 2014 på 48 mio. kr. og et lavere forbrug på drift på 14 mio. kr. i forhold til forventning ved budgetkontrollen pr. 1. oktober. Det lavere forbrug anlæg i 2014 og betyder, at der overføres noget større uforbrugte anlægsmidler end forventet. Prognosen for 2015 forventer en ultimo beholdning i 2015 på -86 mio. kr. (negativ kassebeholdning). Kassebeholdningen forventes dermed at stige med 45 mio. kr. fra 31/12-14 til 31/12-15, svarende til det budgetterede overskud i budget 2015 på 117 mio. kr. fratrukket tab på omlægning af afregning af A-skat på 72 mio. kr. Gennemsnitslikviditeten (efter kassekreditreglen) blev 55 mio. kr. pr. 31/12-2014. Gennemsnitslikviditeten er steget til 80 mio. kr. ved udgangen af februar måned 2015. Det er en større stigning end forventet. Denne måneds prognose forventer en gennemsnitslikviditet ultimo 2015 på 175 mio. kr. Prognosen er bedre end sidste måneds prognose. Årsagen til forbedring af prognosen er de afholdte udgifter i supplementsperioden (bogføringer i januar/februar på sidste års regnskab), som vi nu har et bedre overblik over. De udgifter har været ca. 40 mio. kr. lavere end sædvanligt, hvilket har styrket kassebeholdningen. Likviditeten opgøres ekskl. deponerede midler. Deponerede midler Vejbelysning (frigives 2028) 23,890 Kavo, udlodning (frigives over 10 år) 0,128 NK-forsyn, udlodning (frigives over 10 år) 46,999 Spildevandsforsyning, forsyningssekretariat 0,532 (frigives over 10 år) Næstved hallen (frigives når Næstved hallen 5,600 indfrier byggelån) I alt pr. dags dato 77,148 Prognoseforudsætninger Prognosen for 2015 er udarbejdet med forventning om overskud på 116,8 mio. kr. Det består af det budgetterede overskud og servicebufferpuljen. Derudover er det forudsat, at likviditetslånet på 40 mio. kr. hjemtages i januar af hensyn til kommunens kassekredit. Endelig er indregnet et likviditetsfald på 72 mio. kr. som skyldes, at Skat har fremrykket afregning af a-skat for medarbejdere med 1 bankdag, fra den 1. hverdag i måneden efter lønudbetaling til den sidste hverdag i måneden samtidig med lønudbetaling. Fremrykningen betyder, at der skal Side 2 af 5
afregnes a-skat 13 gange i 2015, og dermed bliver ultimo likviditeten 72 mio. kr. lavere end tidligere vurderet. Det er dog en forskydning, som rettes op allerede den første bankdag i 2016. Det er en forudsætning for prognosen, at budget 2015 overholdes og at der ikke netto bruges af drifts-, anlægs- og selvforvaltningsoverførsler. Ved budgetkontrollen pr. 1. april vil der foreligge et skøn om der vil ske et forbrug af/nedbringelse af de overførte restbevillinger. Især for anlæg vil der være sandsynlighed for, at de overførte bevillinger vil blive nedbragt. Sker der en samlet nedbringelse af de tre typer overførsler, vil det betyde et fald i likviditeten. I figur 2 vises den faktiske udviklingen i likviditeten beregnet efter kassekreditreglen samt prognosen til og med 2015. Definition af kassekreditreglen: Ifølge kassekreditreglen, der fremgår af 9 i lånebekendtgørelsen for kommunerne, skal saldoen på kassebeholdningen og kassekredit, set i gennemsnit over de sidste 365 dage, altid være højere end 0. 2013 2014 Mio. kr. Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kassekreditsaldo 96 79 71 77 73 60 52 46 43 44 46 49 55 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Kassekreditsaldo 67 80 90 100 110 119 129 138 147 156 165 175 Side 3 af 5
2013 2014 Mio. kr. Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ultimo Likviditet -212-296 -159-62 -79-76 -124-220 -84-101 -117-128 -130 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Prog Ultimo Likviditet -197-49 -15-31 -31-80 -178-43 -63-80 -87-86 Forbruget i 2015 pr. politikområde på driften Side 4 af 5
Kommentarer til forbrugsprocenterne På Arbejdsmarkedsydelser er der en højere forbrugsprocent i år end sidste år. På Førtidspension er der en lidt lavere forbrugsprocent end sidste år. Sammenlagt er der på de to politikområder en højere forbrugsprocent i år end sidste år. Sidste år blev der hjemtaget for meget i forskudsrefusion i 1. og 2. kvt., som blev afleverede igen senere på året. De ekstra indtægter i årets første måneder har betydet en lidt lav forbrugsprocent sidste år. Det er for tidligt at kunne sige noget om hvorvidt den højere forbrugsprocent i år alene kan tilskrives, at der blev hjemtaget for mange refusioner sidste år, eller om der reelt er højere udgifter. På Psykiatri er forbrugsprocenten meget høj, en del af forklaringen er, at der i januar/februar 2014 blev bogført nogle udgifter på handicapområdet, som rettelig var psykiatriudgifter. Disse er først flyttet til politikområdet Psykiatri senere på året i 2014. Forbrugsprocenten på Psykiatri var således lavere i februar 2014 end den burde være. Sundheds- og psykiatriudvalget har fået forelagt budgetkontrolsag d. 16. februar. Der forventes et merforbrug i 2015 på 4,5 mio.kr. før overførsel af underskud fra 2014. I alt forventes overført underskud på minimum 7,7 mio. kr. til 2016 før evt. nettotilgang af nye borgere. På Handicap er forbrugsprocenten lavere end sidste år, hvilket skyldes nogle betalingsforskydninger. Der er forelagt budgetkontrolsag til Omsorgsudvalget d. 17. februar, hvor der forventes et beskedent mindreforbrug i 2015 på ca. 1,5 mio. kr., sådan at det overførte underskud bliver reduceret med ca. 1,5 mio. kr. Det er dog en forudsætning at den forventede øget tilgang af borgere med senhjerneskade og behov for længerevarende botilbud til socialt udsatte med komplekse problemstillinger på skønnet 3 mio. kr. kan opvejes ved udskrivning eller ændret serviceniveau i forhold til de borgere der allerede får et tilbud. Børn og Unge har en forbrugsprocent der ligger under sidste års forbrugsprocent. På trods af den fine forbrugsprocent må det formodes, at det bliver meget svært at overholde budgettet i 2015, idet det er 20 mio. kr. lavere end forbruget i 2014. Trafik og grønne områder har en højere forbrugsprocent end sidste år. Sidste års forbrugsprocent var kunstig lav pga. tilbagebetaling fra Movia. Side 5 af 5