Østerlars Rundkirke FORÅRSTUR TIL BORNHOLM, 6 DAGE 25. 30. MAJ 2015
"Østersøens Perle" er Bornholm ofte blevet kaldt, og Bornholm har som ferieø da også rigtig meget at byde på. Fra granitfjeldene på Hammerknuden til de kridhvide sandstrande på Dueodde, duften af nyrøget sild, den storslåede natur ved Helligdomsklipperne, solskinsøen med det største antal solskinstimer i Danmark, en meget venlig og imødekommende befolkning, ja, det er faktisk kun fantasien, som sætter grænser for det, som Bornholm har at byde på. Det er lykkedes os at få plads på det dejlige hotel " Friheden ", som er beliggende få kilometer syd for Allinge-Sandvig og hotellet byder på en rigtig fin "all inclusive light", bestående af overnatning i dejlige værelser, fin-fin morgenbuffet, kaffe og thé dagen igennem samt aftensmad med 2 retter mad med fri vin/øl/vand til maden. Hotellet har endvidere swimmingpool samt wellnesscenter til fri afbenyttelse for gæsterne. Under opholdet på Bornholm arrangerer vi forskellige spændende udflugter i behageligt tempo ligesom der også bliver tid til at nyde opholdet på vort dejlige hotel. BUSSEN Vi kører som sædvanligt i en dejlig 4**** bus Fra Cristiansens busser i Skamby med alle faciliteter som toilet, board-køkken, masser af benplads, flystole, køleskab, osv. Der tilbydes som sædvanligt " kaffeabonnement ", som indeholder fri kaffe, kage og æbler dagligt på hele rejsen. Der kan købes øl, vand, sodavand, irish coffee, lumumba, gin-tonic, bitter samt rød/hvidvin i bussen. Annalise tildeler alle pladser i bussen efter ønske i den rækkefølge, man melder sig til rejsen.
HOTEL FRIHEDEN Hotel "Friheden" er beliggende ud mod havet på Bornholms Østkyst ved Sandkås, få kilometer syd for Allinge-Sandvig. Hotellet råder over døgnbemandet reception, restaurant, fine værelser, wellness-område med swimmingpool, sauna og muligheder for massage. Hotellet er bygget ind i en skrænt i 3 plan. Der er ikke elevator på hotellet. Under hele opholdet på hotel "Friheden" tilbydes "all inclusive light", f.eks er der vin ad libitum (eller øl og vand) i en 2-timers periode under aftenspisningen samt kaffe og thé dagen igennem. DAG 1, Mandag d. 25 Maj Der er afgang fra Longelse Præstegård kl. 11.30 og opsamling i Rudkøbing på busholdepladsen på Ringvejen kl. 11.40. Vi kører mod Storebælts-forbindelsen, tværs over Sjælland og spiser en sandwich undervejs mod Øresundsforbindelsen. Derefter går turen forbi Malmø og mod Ystad i Sydsverige, hvor vi tager hurtig-færgen til Rønne kl. 16.30. Vi ankommer til Rønne kl. 17.50 og kører direkte til Hotel " Friheden ", hvor vi får vore værelser tildelt og spiser aftensmad.
DAG 2, Tirsdag d. 26 Maj Dagen idag står i Hammerknudens tegn. Vi kører først til Hammershus Slotsruin, hvor vi har 1 times ophold. Herefter går turen til Hammerhavnen, hvorfra der er mulighed for at spadsere den fantastiske tur til Hammer Odde Fyr (ca. 2 km.). De, som ikke ønsker at gå denne tur, kan køre med Hammershus bussen til Hammer Odde Fyr og gå en tur ved fyret. Turen fortsætter mod Allinge, hvor vi besøger Nordbornholm's Røgeri - nok det kendteste af de Bornholmske røgerier. Der vil være mulighed for at købe nyrøget sild eller det store fiskebord, eller man kan gå en tur i byen og spise Røgeriet i Allinge restauranter. frokosten på een af byens Turen fortsætter mod Olsker, hvor vi besøger Ols Rundkirke, een af de meget kendte Bornholmske rundkirker. Efter Ols Rundkirke kører vi mod Hasle. hvor vi oplever de gamle stenbrud, som dannede baggrund for den berømte produktion af hasle-klinker. Vi besøger Jons Kapel, hvor den Irske missionær Jons Kapel
gjorde Bornholmerne kristne, hvis altså nogen har lyst til at gå de 211 trin ned til Jons kapel. Via Brogårdsstenen tilbage til østkysten og hotellet. Aftensmad med fri vin/øl/vand på hotellet. DAG 3, Onsdag d. 27 Maj Dagen er forbeholdt et uforglemmeligt besøg på Erteholmene, mest kendt som Christiansø og Frederiksø, Danmarks mest østlige øer, som forskellige danske konger har befæstet som stærke forter til forsvar mod Svenskere og Russere. Havnen på Christiansø Vi tager færgen fra Gudhjem kl. 10.00 og ankommer til havnen på Christiansø kl. 10.55. Der bliver god tid til en spadseretur på øerne i en natur, som er helt anderledes end den øvrige natur i Danmark. Der bliver mulighed for at spise frokost på kroen i Christiansø Havn inden vi tager færgen tilbage til Gudhjem kl. 14.00 med ankomst til Gudhjem kl. 14.55. Vi gør ophold på ca. 2 timer i Gudhjem for måske at besøge havnen, de mange gallerier og butikker eller nyde en "solnedgang over Gudhjem ". Med bussen tilbage til hotellet, hvor aftensmaden venter. Udflugten til Christiansø kan evt. flyttes til een af de øvrige dage på Bornholm afhængig af vejrudsigterne.
Vi gør opmærksom på, at sejlturen til Christiansø IKKE er includeret i rejsens pris. Prisen for sejlturen tur/retur er ca. kr. 200- ( prisen i 2014 ). Vi beder Jer oplyse ved tilmeldingen, om i ønsker at deltage på turen til Christiansø. DAG 4, Torsdag d. 28 Maj. Kunstmuseet Vi begynder dagen med et spændende besøg på det prisbelønnede Bornholm's Kunstmuseum, som ligger ved de berømte Helligdomsklipper. Der bliver mulighed både for at besøge museet og klipperne. Vi besøger herefter Østerlars Rundkirke, Bornholm's ældste og Danmarks største rundkirke, bl.a. kendt for de berømte kalkmalerier og kendt som Tempelriddernes rundkirke. Turen går videre mod Bornholm's store skov, Almindingen, hvor vi lader vores stemmer runge i den berømte Ekkodal og besøger Bornholms højeste punkt, Rytterknægten ( 162 meter ). Der bliver mulighed for at købe " Langelændere, " kend dem på knækket " pølser i skoven, inden vi fortsætter mod Rytterknægten Dueodde, hvor vi skal opleve Bornholms sydspids med de berømte " finsandede " hvide sandstrande. På vej tilbage til hotellet gør vi holdt i
den hyggelige by Svanneke, kendt for sin velbevarede købstadsbymidte, som byen i 1975 modtog Europarådets guldmedalje for. DAG 5, Fredag d. 29 Maj. Dagen er tænkt som "fridag", hvor I kan gå en tur ved Sandkås ved stranden, nyde swimmingpoolen og wellness-centret på hotellet og rigtig slappe af og nyde opholdet på det dejlige hotel. Hvis gæsterne har gode ideer står bussen naturligvis til rådighed for en mindre udflugt. DAG 6, Lørdag d. 30 Maj Idag skal vi desværre sige farvel til hotel Friheden og Bornholm. Vi kører mod Rønne efter morgenbuffet'en, og der bliver evt. tid til en lille tur rundt i Rønne inden hurtigfærgen afsejler kl. 10.30 med ankomst til Ystad kl. 11.50. Vi spiser medbragte sandwich'es fra hotellet efter ankomsten til Sverige og kører så mod Malmø og Øresundsbroen. Vi kører en rundtur i København og går en tur på "strøget" inden vi sætter kursen mod Storebæltsforbindelsen. Vi spiser aftensmaden på Hotel Villa Gulle i Nyborg inden turen går mod Langeland med ankomst til Rudkøbing kl. ca. 21.00 og til Longelse Præstegård kl. 21.15.
PRIS OG TILMELDING Rejsens pris er kr. 4.795.00 pr. gæst i dobbeltværelse, tillæg for enkeltværelse = Kr. 1.000.00- og prisen indeholder følgende : 6 dages kørsel i 4**** bus med erfaren chauffør ( Jacques ) Alle broafgifter samt hurtigfærgen Ystad Rønne tur/retur. Sandwich i bussen på ud- og hjemrejsen 5 overnatninger i dobbeltværelse på hotel " Friheden " m/ "all inclusive light", som indeholder morgenbuffet, kaffe/thé i løbet af dagen 2-retters menu med fri vin/øl/vand i 2 timer til maden. Alle udflugter på Bornholm, Sejltur til Christiansø er ikke includeret. ( pris kr. 200- tur/retur ) Aftensmad på hjemrejsen Erfaren Rejseleder ( Annalise ) --------------------------------------- Tilmelding til rejsen senest d. 1. April Krølle Bølle Trolden 2015 til Annalise Bager på tlf. 62501069 eller mobil 40732986, eller på E-mail : anba@km.dk Depositum kr. 2.000.00 pr deltager indbetales sammen med tilmelding på rejsens konto i Nordea, Rudkøbing afd. kontonummer : 5630-6300504022. Restbeløbet kr. 2.795.00 ( + færgepris Christiansø kr. 200- ) indbetales senest d. 1 Maj 2015 på samme konto.