Halvårsrapport 2011 01.01.2011-30.06.2011 Mere dig NÆRVÆR ER MERE VÆRD www.djs.dk
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 2 Oplysninger om pengeinstituttet...side 3 Velkomst fra direktionen...side 4 Ledelsesberetning...side 5 Ledelsespåtegning og Den uafhængige revisors erklæring om review...side 13 Resultat- og totalindkomstopgørelse 01.01.2011-30.06.2011...side 14 Balance pr. 30.06.2011...side 15 Egenkapitalopgørelse pr. 30.06.2011...side 16 Anvendt regnskabspraksis...side 17 Noter...side 23 Side 2
Oplysninger om pengeinstituttet Pengeinstitut: Den Jyske Sparekasse Adresse Borgergade 3 7200 Grindsted CVR-nr. 24260461 Hjemstedskommune Billund Telefon 75 32 08 11 Telefax 75 32 15 65 Internet www.djs.dk Direktion Adm. direktør Claus E. Petersen, Vejlevej 76, Hørup, 7300 Jelling Bestyrelse Titel og navn Adresse Fødselsdato Valgt i formand Gårdejer Sejer Mortensen Hjortsvang Møllevej 2, 7160 Tørring 26-06-1952 2005 næstformand Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen Poppelvej 6, 7441 Bording 12-01-1952 1998 Gartner Erik Bendixen Hygumvej 62, Hygum, 7300 Jelling 11-03-1960 1995 Erhvervsrådgiver Anette Hundebøll Bjerregaard Rønshovedvej 60, 7100 Vejle 19-11-1962 2008 * Landmand Knud-Ove Hansen Ravsted Tværgade 5, 6372 Bylderup Bov 25-12-1958 2006 Kunderådgiver Karsten Westergård Hansen Tjørnevej 6, 7200 Grindsted 22-09-1960 2008 * Erhvervskundechef Kurt Johansen Højvangen 35, 8700 Horsens 19-05-1954 2007 * Fuldmægtig Otto Jørgensen Gl. Søndergade 4, 6392 Bolderslev 08-07-1956 1997 Borgmester Ib Kristensen Dalsvinget 38, 7200 Grindsted 29-11-1951 2006 Souschef Preben Nørgaard Larsen Hjorth Nielsens Vej 31, 8600 Silkeborg 30-07-1956 2008 * Souschef Steen Louie Vangeager 6, 7120 Vejle Øst 06-02-1964 2003 * Advokat Bjarne L. Petersen Tingkærvej 5, Limskov, 7183 Randbøl 25-05-1960 2006 * Valgt af medarbejderne Revisionsudvalg Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen (formand) Erhvervskundechef Kurt Johansen Gårdejer Sejer Mortensen Advokat Bjarne L. Petersen Vederlagsudvalg Gårdejer Sejer Mortensen Statsaut. revisor Jakob Plum Lauridsen Side 3
Velkomst fra direktionen På vej ud af krisen? Ved indgangen til 2011 stillede jeg spørgsmålet Bliver 2011 året, hvor tilstandene på finansmarkederne igen bliver normale? Tja... må svaret være her ved halvåret. Så måske er der snarere behov for en revurdering af normalitetsbegrebet. Første halvår bærer tydeligt præg af det gamle ordsprog: lad falde, hvad der ikke kan stå. Med det henviser jeg til det beklagelige i konkurserne for hhv. Amagerbanken og Fjordbank Mors. Hvorvidt det går så galt for EU-landene Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og Italien må tiden vise. Heldigvis ser det ud til, at der både er politisk vilje og handlekraft til at finde løsninger, så statsbankerotter undgås. Der spares op Alle disse udefra kommende dønninger har medvirket til at påvirke kundernes lyst til at foretage investeringer og sætte nye initiativer i gang. Aktivitetsniveauet har været markant lavere indtil nu, ikke blot hos sparekassens kunder, men generelt i samfundet. Alle sparer op i stedet for at forbruge. God primær indtjening I det lys er det positivt, at det er lykkedes for sparekassen at holde en næsten uændret primær indtjening. Kursreguleringer er i plus, om end på et noget lavere niveau end samme tid Adm. direktør i Den Jyske Sparekasse Claus E. Petersen sidste år. Nedskrivningerne er desværre steget og afspejler de kundesegmenter, som sparekassen betjener. Nu er pengene heldigvis ikke nødvendigvis tabt fordi de er nedskrevet. Det vil de kommende år afgøre. Forventning om positivt årsresultat Betalinger til de to bankkrak på små 28 mio. kr. og forøgede nedskrivninger bevirker, at sparekassen realiserer et underskud på 45,4 mio. kr. efter skat. Uagtet de gode forklaringer herpå, er tallet selvfølgeligt utilfredsstillende. Min forventning til andet halvår er, at såfremt der ikke bliver yderligere uro og der kommer blot lidt gang i hjulene, vil sparekassen være i stand til at afslutte året med et plus, der ligger over resultatet for året 2010. Glimt fra det forløbne halvår Januar Fødselsdag i Løgumkloster I 1821 blev der stiftet en sparekasse i Løgumkloster og nu - 190 år senere lever den stadig i bedste velgående. Fødselsdagen markeredes i filialen med kaffe og lagkage til kunderne og mange tilkendegav, at de allerede ser frem til markeringen af sparekassens 200-års dag om 10 år. Marts Farvel til Finn Odegaard og goddag til Sejer Mortensen Efter 34 år i sparekassens tjeneste heraf 23 år som formand valgte Finn Odegaard at sige farvel på repræsentantskabsmødet i marts. Ved samme lejlighed udtrådte Knud Dupont, Bent Jørgensen, Finn Classen og Ejnar Lauridsen af bestyrelsen. På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev Sejer Mortensen valgt som formand for bestyrelsen og Jakob Plum Lauridsen er ny næstformand. April Garantmøder i sparekassen Traditionen tro har april og maj måned stået i garantmødernes tegn. Knap 6.000 garanter sørgede for en god og positiv stemning til de 10 garantmøder i sparekassens markedsområde. Formandens beretning om det seneste års aktiviteter i sparekassen, suppleret med en gennemgang af regnskabet, lækker mad og god underholdning, var også i år ensbetydende med stort set udsolgte sale. Maj Imagekampagne i Horsens En husstandsomdelt folder, fredagsaktiviteter, konkurrencer med flotte præmier, massiv radiodækning og en bil forklædt som rullende kampagneambassadør har været hovedelementerne i sparekassens imagekampagne, som i foråret har fundet sted i Horsens. Målet har været at skabe større kendskab til sparekassen i området, hvilket er lykkedes. Maj Udsolgte cirkusforestillinger De seneste 5 sæsoner har vores yngste kunder kunnet invitere familien billigt med i Cirkus Dannebrog. Løgumkloster, Grindsted, Ikast og Horsens har i 2011 dannet rammer om forestillingerne, som også i år har været rene tilløbsstykker med udsolgte telte i alle 4 byer. Sparekassens Sommertour Efter kampagneassistance i Horsens har sparekassens specialdesignede bil taget hul på årets Sommertour hvor byfester, festivaler, open-by-night arrangementer m.m. får glæde af bilens tilstedeværelse. Desuden er bilen henover sommeren hoved person i en reklamefilm for sparekassen, som bliver vist i TV SYD. April Indvielse i Sdr. Omme På aprils sidste dag kunne filialen i Sdr. Omme langt om længe invitere til åbent hus og derved fejre indvielsen af de flotte nye omgivelser. Filialen er blevet næsten dobbelt så stor og de nye og tidssvarende lokaliteter er blevet rost meget af de mange besøgende, som har lagt vejen forbi. Side 4
Ledelsesberetning Halvåret 2011 Overblik Recessionen i dansk økonomi sammenholdt med øget forsigtighed blandt vore kunder i forbindelse med igangsætning af nye projekter, påvirker halvårets resultat. Den Jyske Sparekasse har ved halvåret realiseret et underskud på 45,4 mio. kr. efter skat. Målet i år er fortsat at holde indtjeningsmæssig momentum. Vi skal videreudvikle på sidste års gennemførelse af Operation Sorte Tal. Det har dog vist sig sværere end ventet. I forventningerne til 2011 var der fokus på kursreguleringer, og på at begrænse nedskrivningerne. Desværre har ingen af disse to tal udviklet sig som forventet og håbet. Resultatet er påvirket af et højt niveau for nedskrivninger. Samtidig er sparekassens andel af tabene i forbindelse med Amagerbankens og Fjordbank Mors konkurs indregnet. For bedre at kunne belyse sparekassens driftsresultat i forhold til sidste år, har vi ombrudt resultatopgørelsen. Denne ombrydning viser sparekassens primære indtjening i forhold til de øvrige poster, der indgår i årets resultat. Ombrudt resultatopgørelse 30.06.2011 30.06.2010 1.000 kr. 1.000 kr. Netto renteindtægter... 196.667 198.444 Gebyrer og udbytteindtægter... 68.732 70.367 Netto rente- og gebyrindtægter... 265.399 268.811 Driftsindtægter... 305 824 Udgifter til personale, administration og afskrivninger... 159.428 153.671 Primær indtjening... 106.276 115.964 Kursregulering inkl. resultat af ass. og tilknyttede virksomheder m.v.. 11.817 53.717 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v... 141.951 94.707-23.858 74.974 Bankpakker (sektor tab, garantiprovision)... 36.959 22.874 Resultat før skat... -60.817 52.100 Skat... -15.370 13.887 Periodens resultat... -45.447 38.213 Nøgletal Solvensprocent... 16,1 16,0 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet... 127,8 205,0 Summen af store engagementer... 42,7 51,8 Halvårets nedskrivningsprocent... 1,2 0,8 Halvårets udlånsvækst... 2,3 7,9 Resultatopgørelsen Sparekassens primære indtjening ligger lidt under sidste års niveau. Årsagen hertil skal findes i et generelt lavere aktivitetsniveau i 1. halvår 2011. Sparekassens primære indtjening er udtryk for de poster, sparekassen har direkte indflydelse på. Den primære indtjening udgør 106,3 mio. kr. i forhold til samme tid sidste år, hvor den primære indtjening udgjorde 116,0 mio. kr. Sparekassens primære indtjening vurderes som værende acceptabel. En del af forklaringen på afvigelsen i forhold til sidste år findes i nettorente- og gebyrindtægter, som udgør 265,4 mio. kr. hvilket er 1,3 pct. lavere end samme tidspunkt sidste år. Det er begrundet i lavere kundeefterspørgsel og aktivitetsniveau generelt. Udgifter til personale, administration og afskrivninger er steget med 3,7 pct. til 159,4 mio. kr., hvilket skyldes den overenskomstmæssige lønudvikling. Ses der bort herfra, så er udgifterne på samme niveau som sidste år. Antal heltidsbeskæftigede er på grund af strukturændringer i organisationen reduceret med 14 personer, hvilket dog først slår helt igennem næste år. Yderligere beskrivelse under afsnittet organisation side 6. De underliggende resultatposter er kendetegnet ved, at de i høj grad er påvirket af udefrakommende forhold. Recession og kundernes ønske om at spare op har været større end lysten til at forbruge. Samtidig har de mange spændinger rundt om i verden, ikke mindst i Grækenland og sydeuropa, ramt fondsmarkederne, som har været præget af megen nervøsitet. Med en konservativ fondspolitik er det alligevel lykkedes at opnå 11,0 mio. kr. i kursregulering. Tillægges indtjening fra associerede og tilknyttede virksomheder ender tallet på 11,8 mio. kr. mod 53,7 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år. Nedskrivningsniveauet er i høj grad påvirket af udviklingen i dansk økonomi, som rammer de kundesegmenter, sparekassen betjener. Under bankpakker er tabet på Amagerbanken og Fjordbank Mors bogført. På denne post var det tidligere udgifterne til bankpakkerne, der var registreret. Tallet for halvåret 2010 kan derfor ikke sammenlignes med halvåret 2011, da der er tale om forskelligt indhold. Der var på denne post budgetteret en udgift under 1 mio. kr. for 2011, hvorfor udgiften til Amagerbanken og Fjordbank Mors på 27,7 mio. kr. i høj grad påvirker resultatet. I 2008 ydede sparekassen og andre pengeinstitutter lån i form af ansvarlig kapital til Morsø Bank (den ene part i fusionen af Fjordbank Mors). Dette skete i forbindelse med overtagelsen af Spar Mors. Formålet var at redde Spar Mors garanter for tab og dermed et redningsforsøg for hele garantsystemet. Derfor indgår der i tabet vedrørende Fjordbank Mors 10,5 mio. kr., som er vores andel af sektorens betaling, og 6,8 mio. kr. i tab på dette lån. Samtidig er en udgift på 9,2 mio. kr. vedrørende bankpakkerne flyttet fra den tidligere placering under andre driftsudgifter og op under renteudgifter. De 9,2 mio. kr. er ekstra renteudgifter til staten i forbindelse med den likviditetsmæssige polstring frem mod 2013. På nedskrivningssiden har målet været et fald i forhold til 2010. Ved halvåret ligger vi desværre over sidste års niveau med 142,0 mio. kr. mod 94,7 mio. kr. sidste år. Nedskrivningerne kan hovedsagelig henføres til sparekassens bredt funderede portefølje af erhvervsudlån, hvilket uddybes i afsnittet vedrørende risikostyring på side 9. Samtidig er der foretaget enkelte større nedskrivninger på engagementer inden for boligudlejning, på grund af situationen på boligmarkedet generelt. Vi har oplevet stigende kundeantal i første halvår. Væksten har været på 1,2 pct. til i alt 67.795 kunder. Vore garanter har i første halvår optjent 11,0 mio. kr. i rente. Vi har 21.242 garanter. Udviklingen i kundeantal og garanter kan ses på side 12. Det samlede resultat er et underskud, og det kan primært henføres til afmatningen i dansk økonomi, og ikke mindst nedskrivninger, som ligger over det forventede. Hertil kommer ekstra udgifter i forbindelse med Amagerbankens og Fjordbank Mors konkurs. Resultatet er utilfredsstillende, dog er det stadig muligt at opnå sorte tal for året som helhed. For andet halvår forventes lavere nedskrivning end for første halvår. Samtidig er der tegn på, at der kan komme gang i økonomien igen, da privatforbruget ser ud til at være i bedring. Dette vil være vigtige faktorer for at nå et godt resultat. Side 5
Ledelsesberetning Balancen Den Jyske Sparekasses balance udgør pr. 30. juni 2011 12.902,0 mio. kr. Udlånssiden er steget med 2,3 pct. fra 8.484,2 mio. kr. i ultimo 2010 til 8.678,5 mio. kr. ved halvåret. Samtidig er indlån steget med 3,4 pct. fra 8.111,6 mio. kr. ultimo 2010 til 8.390,4 mio. kr. ved halvåret. Heraf udgør optagne seniorlån 930,0 mio. kr. Udviklingen på såvel udlånssom indlånssiden er tilfredsstillende. Garantkapitalen er steget fra 601,0 mio. kr. ultimo 2010 til 617,5 mio. kr. ved halvåret. Det er en positiv udvikling, som afspejler stor tillid til sparekassen. Egenkapitalen er i første halvår reduceret med 29,0 mio. kr. eller 1,7 pct. til 1.679,7 mio. kr. Udviklingen i garantkapital og egenkapital kan ses på side 12. Sparekassens solvens er 16,1 pct. (lovens krav er 8,0 pct.), heraf kernekapital 14,9 pct. Ved årets begyndelse var solvensprocenten 16,6 og kernekapitalprocenten 15,3. Kernekapitalens andel af den samlede basiskapital udgør nu 92,3 pct. Den likviditetsmæssige overdækning er på 127,8 pct., hvilket er tilfredsstillende. Se yderligere beskrivelse på side 11. Balancen mellem ind- og udlån Før krisen var indlånsunderskud i pengeinstitutter en helt normal situation, men det er ændret nu, med de erfaringer sektoren er blevet rigere. Der skal være balance mellem indog udlån, da det giver et mere robust forretningsgrundlag. Samtidig gør de nuværende lånemuligheder det dyrere at skaffe likviditet, hvorfor finansiering via indlån giver mulighed for at give kunderne de skarpeste priser. I sparekassen har vi fokus på at opnå balance mellem ind- og udlån. Pr. 30. juni udgør indlån 8.390,4 mio. kr. mens udlån udgør 8.678,5 mio. kr. I indlån er medregnet seniorlån på 930,0 mio. kr. Mange af de aktiviteter der er sat i gang, er netop for at understøtte balancen mellem ind- og udlån. Det betyder på ingen måde, at der er et ønske om at reducere udlånsdelen, men blot et yderligere fokus på indlån. Fremtidens funding Lige præcis det, der ikke måtte ske, skete. Startende med Amagerbankens konkurs i februar og efterfulgt af Fjordbank Mors konkurs i juni, er skabt et dybt sår, som det kommer til at tage lang tid at hele for den danske pengeinstitutsektor. Ikke siden Landmandsbankens krak i 1922 har indlånere i Danmark tabt penge, og disse tab har straks givet et negativt syn på sektoren fra udlandets side, som har reduceret pengeinstitutternes mulighed for at få kreditter og kapital. Det er og bliver kostbart, ikke blot for sektoren, men for samfundet som helhed. Debatten om nye bankpakker kan være relevant for at få det fastfrosne fundingmarked til at tø op. Denne eventuelle mulighed i lovgivningen har vi set bort fra i sparekassens fundingplaner. Planen er lagt, og Den Jyske Sparekasse er klar til fremtiden med eller uden bankpakker. I forhold til de kommende Basel 3 regler har sparekassen en rigtig god kapitalkvalitet. Vi har 11,8 pct. i ren egenkapital, hvor det nuværende krav på 2 pct. stiger, i forhold til de kommende Basel 3-regler, til 7 pct. i 2019. I denne sammenhæng er det vigtigt at huske, at der i udlandet skal genfinansieres for et langt større beløb end i Danmark. Disse udfordringer kan blive så store, at det bliver svært at låne penge i udlandet for de danske pengeinstitutter. Stemmeretsbegrænsning i sparekasser Sidste sommer kom der et lovforslag frem, som handlede om at ophæve det lovmæssige krav om stemmeretsbegrænsninger i sparekasser og andelskasser. Det er nu vedtaget (i en revideret udgave), at det gældende lovkrav om stemmeretsbegrænsninger i sparekasser bortfalder endegyldigt efter en situation, hvor den del af egenkapitalen, der ikke er garantkapital, udgør mindre end 20 pct. af egenkapitalen. Loven vedrører ikke stemmeretsbegrænsningerne i sparekassens vedtægter, og de fortsætter derfor uændret. Usikkerhed ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til udlån. I Den Jyske Sparekasse arbejder vi løbende med forbedringer af metoder til indregning og måling heraf, men vurderer, at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til halvårsrapporten. Organisation Sparekassens filialer og struktur Med baggrund i bl.a. kundernes ændrede brug af sparekassens filialer, er der i første halvår af 2011 foretaget ændringer i sparekassens organisation. Alle ændringer er foretaget til gavn for både kunder og medarbejdere. Det er vigtigt at Den Jyske Sparekasse er tilpasset markedssituationen og fremtiden. Følgende forhold ligger bag omstruktureringen: at tilrette ressourcerne til en periode med forventet lavere økonomisk vækst og efterspørgsel i samfundet at kunderne bruger filialerne mindre på grund af øget selvbetjening at imødekomme kundernes øgede forventninger til rådgivning og faglig kompetence i filialerne at være på forkant af kommende lovgivning og myndighedskrav at skabe bedre balance mellem privatkunde- og erhvervskundedelen at fremstå som et endnu mere økonomisk attraktivt pengeinstitut, når Bankpakke II udløber i 2013 Det betyder, at sparekassen som følge heraf har foretaget nogle tilpasninger i såvel filialnettet som på hovedkontoret. På filialsiden arbejder vi internt med en række såkaldte driftsenheder, hvorunder der tilkobles en eller flere filialer. Formålet er at skabe mere slagkraftige, selvkørende og mere kompetente enheder, især på erhvervsområdet. Sparekassens filialer er samlet i følgende interne driftsenheder med hver sin overordnede leder: Horsens Dækkende Horsens, Århus, Hedensted og Juelsminde. Århus filialen flyttes til Horsens 1. september. Vejle Dækkende Vejle, Jelling, Kolding og Egtved. Egtved filialen blev sammenlagt med Vejle 17. juni. Grindsted Dækkende Grindsted, Sdr. Omme, Filskov og Ølgod. Ikast Dækkende Ikast, Bording, Engesvang og Brande. Billund Dækkende Billund, Give og Thyregod. Side 6
Ledelsesberetning Løgumkloster Dækkende Løgumkloster, Rødekro, Hellevad, Tinglev og Tønder. Hellevad sammenlægges med Løgumkloster 1. september. Esbjerg Dækkende Esbjerg. Ændringerne vil understøtte en fortsat høj kvalitet i rådgivningen. I nærområdet er det fortsat den enkelte filialchef, som er sparekassens lokale ansigt. Samtidig er hovedkontorsorganisationen blevet tilrettet, bl.a. som følge af ny lovgivning, indførelsen af Nem-ID og kundernes øgede brug af selvbetjeningsløsninger, såsom Smartphone App, netbank og e-boks. Den nye struktur betyder også, at sparekassen som en konsekvens heraf har sagt farvel til 14 gode medarbejdere. Disse er alle blevet tilbudt forskellige afbødeforanstaltninger (efteruddannelse og hjælp til jobsøgning). Forretningsmodel Idégrundlag Den Jyske Sparekasses forretningsmodel er baseret på sparekassens idé, vision og værdigrundlag samt geografisk placering og position i lokalområdet. Den Jyske Sparekasses idé og overordnede forretningsgrundlag er at skabe overblik, så kunderne oplever overskud personligt og økonomisk. Det er vort mål at kunne levere finansielle produkter, så kunderne oplever tryghed, overskuelighed og kompetent rådgivning. Vores rådgivning og salg af finansielle produkter og ydelser er desuden kendetegnet ved, at vores opfattelse af salg i vid udstrækning er synonym med større kundetilfredshed. Ved at opbygge og vedligeholde langvarige kundeforhold skabes fundamentet for den gode forretning, der er kendetegnet ved ligevægt imellem kundernes behovstilfredsstillelse og sparekassens indtjening. Vision Den Jyske Sparekasse har en vision om at være en selvstændig vækstvirksomhed, der giver en stabil indtjening. Vi ønsker at være lokalt forankret i de områder, hvor vi har filialer. Den Jyske Sparekasse har en vision om at være en efterspurgt arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder føler sig værdsat og velinformeret. Vi ønsker at skabe en virksomhed, hvor rammerne for personlig udvikling gør det attraktivt og trygt at følge med og efterleve de krav, som omverdenen stiller til enhver tid. Værdigrundlag I Den Jyske Sparekasse bestræber vi os på at efterleve ovenstående idé og vision gennem nedenstående 6 kerneværdier, der udgør sparekassens værdigrundlag: Ærlighed Professionalisme Handlekraft Visionær Teamånd Købmandskab Ovenstående værdier er formuleret i fællesskab med sparekassens medarbejdere og skal være med til at sikre, at alle medarbejdere i Den Jyske Sparekasse arbejder efter samme formel for at leve op til idégrundlag og vision. Markedspladsen Den Jyske Sparekasse er et full-service pengeinstitut, hvor kunderne kan vælge fra en bred palette af finansielle produkter og ydelser. På realkreditområdet samarbejder vi med Totalkredit og DLR kredit, på pensionsområdet med AP Pension og Letpension. På forsikringsområdet tilbyder Privatsikring tidssvarende og konkurrencedygtige løsninger. I investeringsafdelingen plejes kundernes midler af højtuddannede investeringseksperter - og her samarbejder vi med landets største og bedste investeringsforeninger. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med information og funktionalitet, så den også fremadrettet kan fungere som en moderne kommunikationsplatform. Fra forsiden er der adgang til Netbank og real-time markedsovervågning. NetBank Efter at have afsluttet implementeringen af NemID den 24. januar, blev NetBank ultimo februar introduceret i et nyt design. Funktionaliteten er i store træk uforandret, men brugervenlighed og systemtilgængelighed har fået et løft. Sparekassens kunder har taget rigtig godt imod den nye NetBank og foretager i stigende omfang deres bankforretninger elektronisk. Flere end 25.000 kunder har aktivt brugt deres NetBank i det første halvår. I juni måned kunne kunderne få adgang til en Smartphone App et program, som gør det muligt at foretage bankforretninger via mobiltelefonen. 1.838 kunder har allerede benyttet sig heraf. Den nye App er tilgængelig for såvel telefoner med Android styresystem og for iphones, og indeholder følgende funktioner: Overførsel Girobetaling Posteringer Kontovilkår Kontakt sparekassen Find filial Find nærmeste hæveautomat Valutaberegner Indstillinger FAQ App en vil løbende blive udbygget med mere funktionalitet. Den aktiveres i NetBank, hvor kunderne kan tilmelde sig. Kort Udskiftningen af Visa Electron kortet - et betalingskort med nogenlunde samme funktionalitet som dankortet, men uden chip blev omtalt i årsrapporten for 2010. Kortet er i løbet af 1. halvår af 2011 blevet udskiftet med det nye MasterCard Debit et kort med indbygget chip. IT leverandør SDC er Den Jyske Sparekasses primære samarbejdspartner på IT-området, og er ansvarlig for den daglige håndtering og driften af vores omfattende IT-løsning. Sparekassens hjemmesider bl. a. www.djs.dk og www.segl.djs.dk hostes hos Skybrud, som har udviklet vores web-platform. Hjemmesiderne vedligeholdes og opdateres internt. Side 7
Ledelsesberetning Brancheorganisationer og samarbejdspartnere Vi er medlem af Lokale Pengeinstitutter en brancheforening for ca. 90 lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark, Færøerne og Grønland. Lokale Pengeinstitutters markedsandel er på ca. 25 %, både for privatkunder og blandt små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Vi er desuden med i 3S samarbejdet, som er et erfa-samarbejde mellem 15 sparekasser. Social ansvarlighed (CSR) Politikker vedrørende social ansvarlighed (Corporate Social Responsibility) blev implementeret i løbet af 2010. Første halvår af 2011 har haft fokus på at gøre forarbejdet for at kunne leve op til vores hensigtserklæringer, og på det fortsat store lokale engagement. Den Jyske Sparekasse er en virksomhed, der med respekt for de forretningsmæssige mål opererer som ansvarlig samfundsaktør. Det drejer sig blandt andet om at være en aktiv spiller i det lokale og regionale forenings- og idrætsliv. I forbindelse med vores omstrukturering har det været vigtigt for os, at alle vores lokalområder fortsat skal mærke vores støtte, også selvom der kan være ændrede åbningstider eller tilhørsforhold. Vi ønsker at være til stede og pleje vores talrige sponsorater i særdeleshed med fokus på breddeidrætten. Den Jyske Sparekasses gavefond uddeler også fortsat både større og mindre beløb til kulturelle og sociale formål. Det lokale engagement er en hjørnesten i vores forretningsfilosofi. Også når det gælder medarbejdere, tager sparekassen sit sociale ansvar alvorligt. Konstante tiltag inden for stressbekæmpelse, seniorordninger og sundhedsfremme er nogle af grundene til, at vi betragtes som en attraktiv arbejdsplads. Senest deltog ca. 10 pct. af medarbejdere i Den Jyske Sparekasse ved Lillebælt halvmaraton. Disse festivaler udgør imidlertid kun toppen af isbjerget. Langt de fleste af vores sponsorater støtter mindre lokale foreninger, som typisk er blevet støttet af sparekassen gennem en årrække. Videnressourcer Væsentlige videnressourcer af særlig betydning for den fremtidige indtjening består hovedsageligt af vores engagerede medarbejdere samt de produkter, der anvendes i forbindelse med rådgivning. Medarbejdere Motiverede og kompetente medarbejdere er kendetegnende for vores pengeinstitut. Vi lægger stor vægt på at kunne tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere, der har en optimal kombination af formelle kvalifikationer og personlige egenskaber i forhold til det enkelte job hos os. Udvikling og anvendelse af medarbejdernes kompetencer er afgørende for vores mulighed for at leve op til kundernes forventninger og for at realisere de forretningsmæssige mål. Derfor arbejder vi målrettet med udviklingen af medarbejdernes kompetencer og viden. Det bliver ikke mindre vigtigt i fremtiden. Vi sætter ekstra fokus på at systematisere uddannelse for hele den kundevendte del af organisationen i løbet af andet halvår af 2011 og i 2012. Som miljøbevidst virksomhed har sparekassen de senere år taget initiativ til en række foranstaltninger, der medvirker til at begrænse sparekassens energiforbrug. På vores hjemmeside www.djs.dk/page968.aspx kan der findes yderligere oplysninger om, hvad Den Jyske Sparekasse gør indenfor CSR, fordelt på områderne: Samfund og lokalt engagement Medarbejdere Kerneforretninger CSR og samarbejdspartnere Miljø Sponsering Også i år støtter vi med uforandret styrke gode formål, klubber og foreninger i vores markedsområder. Det er alfa og omega for os at være synlige i de områder, hvor vi er repræsenteret. Listen over vores sponsorater er lang, og alle vores filialer er involveret i forenings- og kulturlivet i deres markedsområde og medvirker til at sætte sparekassen på landkortet. De større idrætssponsorater giver sparekassen masser af eksponering indenfor fodbold, håndbold og ishockey. På det kulturelle område støtter vi Jelling Musikfestival, Musik i Gryden i Grindsted og som det nyeste tiltag Ikast Musikliv. Sparekassen støtter hermed de 3 kommuners kulturelle flagskibe, og udviser herigennem respekt for det kæmpe arbejde, der år efter år udvises af bestyrelserne og de mange frivillige hjælpere. Side 8
Ledelsesberetning Risikostyring I dette afsnit gennemgås sparekassens risikoområde i hovedtræk. En mere detaljeret gennemgang af risikostyringen kan findes i risikorapporten på http://www.djs.dk/ page1078.aspx Risikoorganisation Bestyrelsen fastlægger den overordnede forretningsmodel, politikker og retningslinjer for sparekassens risikostyring. Samtidig er det bestyrelsens opgave at overvåge de risici, som virksomheden er eksponeret overfor. Bestyrelsen har afholdt 6 møder i første halvår af 2011. Investeringskomite Overordnet markedsog likviditetsstyring Bestyrelse Fastlægger virksomhedens overordnede politikker/instrukser og overvåger risici Revisionsudvalg Assisterer bestyrelsen med at sikre en uafhængig og objektiv overvågning vedrørende regnskabsprocessen, intern kontrol og risikosystemer samt lovpligtig revision Direktion Leder og styrer virksomheden ud fra bestyrelsens bemyndigelse og lovgivningen Compliance Vurderer og kontrollerer at lovgivningen og interne regler følges Risikoansvarlig Vurderer og kontrollerer at risikostyringen sker på betryggende vis Kreditkomite Fastlægger kreditpolitik og grænser Revisionsudvalgets opgaver består i at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen og de finansielle oplysninger mv. i årsrapport, halvårsrapport og anden væsentlig finansiel rapportering. Samtidig skal udvalget vurdere om gældende lovgivning, standarder og andre krav til rapporteringen bliver overholdt. Gennem året gennemgår og vurderer revisionsudvalget de interne kontrolprocedurer samt ledelsens retningslinjer herfor og overvågning heraf. Ud fra dette giver udvalget anbefalinger til bestyrelsen med henblik på at optimere den interne kontrol og risikostyring. Revisionsudvalget har ikke selvstændig beslutningskompetence, men refererer til bestyrelsen. Revisionsudvalget har afholdt 2 møder i første halvår af 2011. Bestyrelsen har delegeret det daglige ansvar til direktionen, der skal implementere bestyrelsens beslutninger i sparekassen. Investeringskomiteen fastlægger den overordnede fondsdisponering og de dermed forbudne risici. Komiteen agerer indenfor rammerne af direktionens instrukser og de af bestyrelsen afstukne regler. Compliancefunktionen vurderer og kontrollerer, at sparekassens forretningsområder overholder lovgivningen og interne regler. Den Jyske Sparekasses compliancefunktion er et værktøj for bestyrelsen og direktionen til at sikre, at bl.a. reglerne for investeringsaktiviteter til enhver tid overholdes. Den risikoansvarlige sikrer, at risikostyringen sker på betryggende vis, hvilket indebærer, at funktionen vurderer og har overblik over, hvilke risici sparekassen har, samt om der er sammenhæng mellem forretningsmodel, politikker, retningslinjer og reelle risici. Funktionen træder i kraft pr. 1. juli 2011 som følge af ny lovgivning. Kreditkomiteen har ansvaret for styring af sparekassens kreditrisici. Komiteen indstiller kreditpolitikken til godkendelse i bestyrelsen og godkender andre centrale forretningsgange. Komiteen drøfter løbende udviklingen i alle væsentlige engagementer med vægt på risikoengagementer, nye engagementer og engagementer, der udvides væsentligt. Komiteen orienteres via controllerrapporter vedr. kreditbonitet og -styring. Likviditetsafdeling, kreditafdeling og de kundeansvarlige enheder opererer indenfor de givne instrukser, politikker og guidelines. Intern revision har (sammen med den valgte eksterne revisor) ansvaret for, at revisionen af Den Jyske Sparekasse foretages i overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser Likviditetsafdeling Operationaliserer politikker, instrukser og guidelines på området Kreditafdeling Operationaliserer politikker, instrukser og guidelines på området Kundeansvarlige enheder Udfører, kontrollerer og overvåger (i eget område) ud fra givne politikker, instrukser og guidelines og vedtægter. På den måde opnår sparekassen en objektiv, uafhængig vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af sparekassens kontroller og kvaliteten heri. Herunder reviderer intern revision, at ledelsens forskrifter om sikkerhed og kontrol er indarbejdet i forretningsgangene og bliver efterlevet. Intern revision refererer til bestyrelsen, som har godkendt en funktionsbeskrivelse for intern revision. Kreditrisici De væsentligste risici i sparekassen vedrører kreditrisiko. Sparekassens risikostyringsværktøjer og politikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og politikker. Kreditrisici defineres som risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser ikke skønnes at kunne inddrives på grund af visse kunders manglende evne eller vilje til at overholde indgåede betalingsaftaler. Kreditrisici påtages ud fra en kreditpolitik fastlagt med følgende mål: at der skal være et velafbalanceret forhold mellem påtagne risici og det opnåede afkast at tab skal være på et acceptabelt niveau i forhold til sammenlignelige danske pengeinstitutter at årets tab skal kunne rummes inden for årets driftsresultat at engagementer, der udgør mere end 10 pct. af egenkapitalen, begrænses (må ikke samlet komme over 100 pct. af egenkapitalen) I forbindelse med kreditgivningen tilstræbes den højest opnåelige sikkerhedsmæssige afdækning af engagementerne. Ved kreditgivning til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer og biler. Ved kreditgivning til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler, varelagre, debitorer og kautioner. Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er fastlagt af bestyrelse og ledelse. Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til ledelsen er centralt forankret i kreditafdelingen. Side 9
Ledelsesberetning Risikoklassificering Den Jyske Sparekasse har udviklet modeller til klassificering af erhvervs- og privatkunder. Formålet er at følge de økonomiske forhold hos kunden og identificere eventuelle problemområder tidligst muligt, for derved, sammen med kunden, at komme udfordringer i forkøbet. Sparekassens udlån og garantier er fordelt med 69 pct. til erhvervskunder og 31 pct. til privatkunder. Erhvervsengagementer For så vidt angår erhvervskunder lægger sparekassen vægt på, at kundens forretningskoncept kan bære, og at kunden besidder den fornødne kompetence. Er det ikke tilfældet, vil erhvervskundens økonomiske fundament være truet og kunden risikerer at gå konkurs. I disse situationer risikerer sparekassen et tab, hvorfor sparekassens vurdering af såvel det økonomiske som det forretningsmæssige fundament for den enkelte virksomhed er væsentlig både for kunden og sparekassen. Sparekassen anvender et risikoklassifikationssystem for erhvervskunder, som placerer kunderne i 6 risikoklasser. Klasse 1 til 4 har normal kreditrisiko, mens klasse 5 - observationsengagementer - er til engagementer med forøget kreditrisiko, og opdeles i 5a eller 5b, hvor 5b har stærkere svaghedstegn end 5a. Klasse 6 - nedskrivningsengagementer - er til engagementer med behov for individuel nedskrivning. Engagementer defineres i tabellerne som udlån til amortiseret kostpris, udlån til dagsværdi og garantier. Engagementer med nedskrivning er bruttoengagementer, hvorpå en andel er nedskrevet. Erhvervsengagementer Beløb i mio. kr. Relativ fordeling i pct. Normal risiko 5.886 74 % Forøget kreditrisiko 757 10 % Engagement med nedskrivninger 1.298 16 % I alt scoret 7.941 100 % Private engagementer Sparekassen klassificerer privatkunderne med baggrund i en creditscore model, der bygger på en række faktorer omkring privatkunders forhold og anvendelse af sparekassen. Høj creditscore er normalt udtryk for en meget tilfredsstillende kreditkvalitet. Private engagementer Beløb i mio. kr. Relativ fordeling i pct. Høj creditscore 1.875 53 % Middel creditscore 792 22 % Lav creditscore 165 5 % Ingen score* 381 11 % Forøget kreditrisiko 180 5 % Engagement med nedskrivninger 143 4 % I alt scoret 3.536 100 % *) Nye kunder samt kunder med et nyt låneengagement bliver ikke kreditscoret i 6 mdr. og fremstår i modellen som Ingen score Engagementer, hvor der foreligger objektiv indikation af, at værdien er forringet og hvor disse forhold har indflydelse på de forventede, pålideligt målbare betalinger, nedskrives individuelt. Nedskrivningen svarer til forskellen mellem engagementets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af eventuelle sikkerheder og dividendeforventning. Engagementer, hvorpå der ikke foreligger en objektiv indikation af, at værdien er forringet, indgår i en porteføljemæssig vurdering af et eventuelt nedskrivningsbehov. En porteføljemæssig vurdering foretages for grupper af engagementer, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet og løbende tilpasses af foreningen Lokale Pengeinstitutter. Sparekassen samarbejder med Totalkredit (private beboelsesejendomme og sommerhuse) og DLR Kredit (landbrug) omkring realkreditbelåning. Sparekassen modtager provision fra formidling af lån og påtager sig samtidig en risiko, såfremt Totalkredit eller DLR Kredit får tab på de formidlede lån. Tabene modregnes efter en vedtaget formel i provisionsudbetalingen og kan aldrig overstige den provision, som tilkommer sparekassen. Nedskrivninger Fordelingen af Den Jyske Sparekasses udlån og garantier på brancher fremgår af nedenstående tabel. I forhold til gennemsnittet af den danske pengeinstitutsektor kan en relativt større andel af sparekassens udlån og garantier henføres til landbrug, mens Den Jyske Sparekasse har en lavere andel af udlån og garantier, som kan henføres til finansiering og forsikring. Endelig har sparekassen en mindre eksponering mod Industri og råstofudvinding. For så vidt angår nedskrivningerne er der hovedsagligt nedskrevet på erhvervskunder, mens privatkunderne er mindre berørte. I nedenstående tabel bliver fordelingen af nedskrivningerne i forhold til brancher belyst, og her fremgår det at 2,7 pct. af privatkundeporteføljen nedskrives. Akkumulerede nedskrivninger pr. 30.06.2011 branchefordelt Branche Engagement (mio kr.) Nedskr. (mio kr.) Nedskr. I Pct. Offentlige myndigheder 31 0 0,0 % Landbrug, jagt, skovbrug, fiskeri Industri og råstofudvinding 2.013 123 6,1 % 402 85 21,0 % Energiforsyning 117 1 0,8 % Bygge- og anlæg 588 9 1,5 % Handel 621 55 8,9 % Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation 282 25 8,9 % 24 0 0,3 % Finansiering og forsikring 930 64 6,8 % Fast ejendom 1.715 103 6,0 % Øvrige erhverv 1.218 57 4,7 % Private 3.536 95 2,7 % I alt 11.477 617 5,4 % Side 10
Ledelsesberetning Sparekassens største enkeltbranche er landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri med en andel på 18 pct. Sparekassens bestyrelse har fokus på branchen og en målsætning om at udlån og garantier til branchen ikke må overstige 20 pct. Målt på nedskrivninger i absolutte tal (123 mio. kr.) er tallet stort, men set i forhold til totaludlånet er billedet mere nuanceret. Industri og råstofudvinding er den branche, hvor der er nedskrevet mest i forhold til engagementet med 21 pct. (85 mio. kr.). 60 pct. af det nedskrevne kan dog henføres til tre engagementer. Privatkundeandelen ligger på niveau med sektorens. Sparekassen har haft og har fortsat forholdsvis store nedskrivninger. Det er Den Jyske Sparekasses politik at anlægge en forholdsvis konsekvent og konservativ vurdering af de enkelte engagementer. Tilsynsdiamanten Sparekassen ligger fortsat sikkert indenfor rammerne i tilsynsdiamanten, som træder i kraft fra 2012. De 5 nøgletal Finanstilsynets pejlemærke Den Jyske Sparekasse Godkendt Summen af store engagementer < 125 % 125 42,7 a Udlånsvækst < 20 % 20 2,3 a Ejendomseksponering < 25 % 25 15,4 a Likviditetsoverdækning > 50 % 50 127,8 a Udlån i forhold til indlån < 1 * 1 0,80 a * Udlån/Arbejdende kapital fratrukket obligationer med en restløbetid under 1 år. Arbejdende kapital består af indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og egenkapital. Ændring i likviditetsprocenten Som følge af Bankpakke 1 s udløb, og en tilbagevenden til mere normale markedsvilkår, er sparekassens likviditetsprocent faldet fra 234,4 pct. ultimo 2010 til 127,8 pct. Faldet skyldes, at der i forbindelse med bankpakkerne har været en ekstra lånemulighed i Nationalbanken, som har kunnet medregnes. Den bortfaldt den 26. februar, og er derfor ikke længere en del af opgørelsen. Sparekassen ligger dog fortsat komfortabelt over Finanstilsynets pejlemærke på 50 pct. Basel-komiteen og EU vedtager retningslinier for regulering af den finansielle sektor. På likviditetsområdet kommer to nye nøgletal. Det ene er Liquidity Coverage Ratio (LCR), hvor målet er at sikre at sparekassen har en beholdning af likvide aktiver af høj kvalitet, der kan konverteres til kontanter for at opfylde likviditetsbehov indenfor en 30-dages tidshorisont under en akut likviditetskrise. Dette nøgletal indfases fra januar 2015. Det andet nøgletal er Net Stable Funding Ratio (NSFR), som skal sikre, at sparekassens likviditetsprofil er passende stabil over en et-årig tidshorisont. Det er endnu ikke fastlagt i hvilken form denne skal indfases. NSFR vil blive indfaset fra 2019. Vi har fokus på begge nøgletal, og er allerede langt i beregningerne af, hvor sparekassen vil ligge i begge sammenhænge. God selskabsledelse Anbefalingerne for God Selskabsledelse er udarbejdet af Komiteen for God Selskabsledelse og er først og fremmest møntet på børsnoterede virksomheder. Finansrådet har på flere punkter suppleret anbefalingerne, så de er tilpasset pengeinstitutter, herunder garantsparekasser som Den Jyske Sparekasse, der hverken er børsnoteret eller har aktionærer. Sparekassen finder det naturligt at følge de gældende anbefalinger med udgangspunkt i følg eller forklar - princippet. På områder, hvor anbefalingerne fraviges, er der redegjort for baggrunden herfor. Som pengeinstitut skal Den Jyske Sparekasse redegøre for følgende punkter: Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsens og direktionens vederlag Finansrådets anbefalinger om ekstern revision Generelt er retningslinjerne for god selskabsledelse vigtige og et nyttigt redskab til at anskueliggøre de formelle krav til en god ledelse af sparekassen. Den Jyske Sparekasses vederlagsudvalg står for aflønningspolitikken, herunder overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning for bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere indenfor risikotagning og kontrolfunktioner. Dette indstilles årligt til repræsentantskabets godkendelse. Udvalget står for at sikre, at aflønningen er i overensstemmelse med selskabets lønpolitik. Aflønningspolitikken for de væsentlige risikotagere er, at der ikke udbetales variable løndele til disse, hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag. Sparekassen udbetaler ikke variable løndele. Læs yderligere om Corporate Governance i Den Jyske Sparekasse på hjemmesiden www.djs.dk/page818.aspx Forventninger til resten af 2011 Det Økonomiske Råd skønner, at væksten i økonomien bliver godt 1,5 pct. i år og ca. 2,0 pct. i de kommende år. En sådan vækst betyder, at de seneste års fald i beskæftigelsen formentlig kan vendes til en svag fremgang i de kommende år. Privatforbruget er endnu ikke kommet rigtigt i gang trods vækst i 2010. Privatforbrug og investeringer har kun været svagt stigende efter de voldsomme fald under krisen. Forventningen er, at der kommer marginalt mere gang i forbruget i år og næste år. Der går adskillige år, før produktion og efterspørgsel igen er oppe på normalt niveau. Det er privatforbruget og investeringerne, der for alvor skal få gang i hjulene igen. Det positive er, at væksten i de lande, der aftager dansk eksport, ventes at være omkring 2,75 pct., og dermed er der udsigt til fremgang i dansk eksport. Modsat forventes det, at importen vil stige mere end eksporten. Den øgede andel af variabelt forrentede realkreditlån har bidraget til at øge boligejernes og dermed dansk økonomis rentefølsomhed. Det danske realkreditsystem er sundt og robust, selv med den store udbredelse af rentetilpasningslån. Renterisikoen kan blive en udfordring i forbindelse med den ventede stigning i renten. En række politiske og lovgivningsmæssige initiativer er dog på vej for at mindske sårbarheden. Som omtalt i afsnittet om nedskrivninger har sparekassen i første halvår haft en nedskrivningsprocent på 1,2 pct. Det forventes at andet halvår kan holdes på 0,5 pct., og dermed på 1,7 pct. for året som helhed. I forbindelse med Bankpakke 3 venter en opbygning af indskydergarantifonden. Den foreløbige plan for finansiering af indskydergarantifonden betyder på sigt en større udgift for sparekassen, end bankpakkerne indtil nu har påført os. Side 11
Ledelsesberetning Vi forventer, der i den kommende tid vil være en lav efterspørgsel på udlån. Det vil give et pres på toplinjen, og sparekassens omkostninger vil derfor konstant være i fokus. Vi har et mål om at holde vores omkostninger på et fornuftigt lavt niveau. Dermed er vi bedst muligt dækket ind til de kommende år. De svære samfundsøkonomiske forhold i første halvår, og det dertilhørende skuffende halvårsresultat, gør det nødvendigt at justere budgettet for hele året. I stedet for et mål på 255-305 mio. kr. før skat, andre driftsudgifter og nedskrivninger, er målet 190-250 mio. kr. før skat, andre driftsudgifter og nedskrivninger. Vi har ved halvåret realiseret 109,0 mio. kr. før skat, andre driftsudgifter og nedskrivninger. I forhold til det samlede resultat vil det under fornuftige samfundsforhold betyde, at vi realiserer sorte tal på bundlinjen for hele 2011. Udvikling i sparekassens hovedtal Udvikling i udlån og indlån (mio. kr.) Garantkapital (mio. kr.) 10.000 Indlån Udlån 1.000 8.000 800 6.000 600 4.000 400 2.000 200 0 2007 2008 2009 2010 2011 0 2007 2008 2009 2010 2011 Udvikling i indlån og udlån Udlånssiden er faldet med 1,4 pct. fra 8.803 mio. kr. pr. 30. juni 2010 til 8.679 mio. pr. 30. juni 2011. Samtidig er indlån steget med 1,0 pct. fra 8.311 mio. kr. pr. 30. juni 2010 til 8.390 mio. pr. 30. juni 2011, heraf udgør optagne seniorlån 930,0 mio. kr. Garantkapital Garantkapitalen er steget fra 544 mio. kr. pr. 30. juni 2010 til 617 mio. kr. pr. 30. juni 2011. Det er en positiv udvikling, som afspejler stor tillid til sparekassen. Egenkapital (mio. kr.) Kunder - heraf garanter Garanter 2.500 70.000 2.000 1.500 60.000 50.000 40.000 1.000 500 30.000 20.000 10.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 0 2007 2008 2009 2010 2011 Egenkapital Egenkapitalen er pr. 30. juni 2011 reduceret med 1,7 pct. i forhold til ultimo 2010. Egenkapitalen udgjorde 1.679 mio. kr. pr. 30. juni 2010 og udgør 1.680 mio. kr. pr. 30. juni 2011. Kunder - heraf garanter Sparekassens kundeantal udgør pr. 30. juni 2011 67.795 mod 66.760 pr. 30. juni 2010. Heri er indeholdt 21.242 garanter pr. 30. juni 2011 mod 21.165 på samme tid i 2010. Side 12
Ledelsespåtegning Vi har dags dato behandlet og godkendt halvårsrapporten for 1. januar - 30. juni 2011 for koncernen og Den Jyske Sparekasse. Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at halvårsrapporten giver et retvisende billede af koncernen og sparekassens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet for 1. halvår 2011. Vi anser ledelsesberetningen for at indeholde en retvisende redegørelse for udviklingen i modervirksomhedens og koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som modervirksomheden henholdsvis koncernen kan påvirkes af. Grindsted, den 17. august 2011 Direktion Claus E. Petersen adm. direktør Bestyrelse Sejer Mortensen Jakob Plum Lauridsen Erik Bendixen Anette Hundebøll Bjerregaard Knud-Ove Hansen Karsten Westergård Hansen Kurt Johansen Otto Jørgensen Ib Kristensen Preben Nørgaard Larsen Steen Louie Bjarne L. Petersen Den uafhængige revisors erklæring om review Til repræsentantskabet i Den Jyske Sparekasse Indledning Vi har udført review af halvårsregnskabet for Den Jyske Sparekasse for perioden 1. januar - 30. juni 2011 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, og noter, samt ledelsesberetningen. Halvårsregnskabet og ledelsesberetningen udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et halvårsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Vores ansvar er på grundlag af vores review at udtrykke en konklusion om halvårsregnskabet og ledelsesberetningen. Det udførte review Vi har udført vores review i overensstemmelse med RS 2410, Review af et perioderegnskab udført af selskabets uafhængige revisor. Et review af et halvårsregnskab og en ledelsesberetning omfatter forespørgsler til primært personer med ansvar for økonomi og regnskabsaflæggelse, samt udførelse af analytiske handlinger og andre review-handlinger. Omfanget af et review er betydeligt mindre end revision udført i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og giver derfor ikke sikkerhed for, at vi bliver bekendt med alle betydelige forhold, som kunne afdækkes ved en revision. Vi har ikke udført revision og udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om halvårsregnskabet og ledelsesberetningen. Konklusion Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at halvårsregnskabet ikke giver et retvisende billede af sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2011 samt af resultatet af sparekassens aktiviteter for perioden 1. januar - 30. juni 2011 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, samt at ledelsesberetningen ikke indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Esbjerg, den 17. august 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Flemming Kühl statsautoriseret revisor Flemming Bro Lund statsautoriseret revisor Side 13
Resultatopgørelse 01.01.2011-30.06.2011 Den Jyske Sparekasse Koncernen 30.06.2011 30.06.2010 30.06.2011 30.06.2010 Note 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1 Renteindtægter... 293.571 291.026 298.708 294.666 2 Renteudgifter... 106.133 92.582 108.005 93.466 Netto renteindtægter... 187.438 198.444 190.703 201.200 Udbytte af aktier m.v.... 2.768 2.850 2.768 2.850 3 Gebyrer og provisionsindtægter... 70.621 71.643 71.040 72.109 Afgivne gebyrer og provisionsudgifter... 4.657 4.126 5.549 4.446 Netto rente- og gebyrindtægter... 256.170 268.811 258.962 271.713 4 Kursreguleringer... 11.019 57.229 10.967 57.181 Andre driftsindtægter... 421 965 2.721 1.838 5 Udgifter til personale og administration... 154.381 147.898 154.766 147.324 Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 5.047 5.773 6.069 6.854 Andre driftsudgifter... 27.846 23.015 27.846 23.047 6 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.... 141.951 94.707 144.630 102.577 7 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder........ 700-3.512 0 0 Resultat af aktiviteter under afvikling........ 98 0 77 0 Resultat før skat. -60.817 52.100-60.584 50.930 Skat... -15.370 13.887-15.137 12.717 Periodens resultat... -45.447 38.213-45.447 38.213 Totalindkomstopgørelse Periodens resultat -45.447 38.213-45.447 38.213 Anden totalindkomst..... 0 0 0 0 Periodens totalindkomst... -45.447 38.213-45.447 38.213 Side 14
Balance pr. 30.06.2011 Den Jyske Sparekasse Koncernen Note Aktiver: 30.06.2011 31.12.2010 30.06.2011 31.12.2010 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker... 55.191 57.020 55.191 57.020 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker... 453.815 991.920 452.075 993.015 Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi... 144.123 131.995 144.123 131.995 8 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris. 8.534.405 8.352.224 8.524.330 8.346.203 Obligationer til dagsværdi... 2.239.534 2.658.481 2.239.534 2.658.481 Aktier m.v.. 534.886 477.845 534.886 477.845 9 Kapitalandele i associerede virksomheder...6.879 10.456 0 0 10 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder...74.908 74.631 0 0 Aktiver tilknyttet puljeordninger... 384.563 285.531 384.563 285.531 Immaterielle aktiver... 8.750 10.000 8.750 10.000 Grunde og bygninger i alt... 100.067 99.520 268.344 276.766 Investeringsejendomme... 30.890 30.890 95.337 100.158 Domicilejendomme... 69.177 68.630 173.007 176.608 Øvrige materielle aktiver... 9.278 11.420 21.873 21.572 Aktuelle skatteaktiver... 1.047 665 1.047 513 Udskudte skatteaktiver... 57.650 42.300 54.735 39.652 Aktiver i midlertidig besiddelse. 13.913 2.094 14.790 2.969 Andre aktiver... 272.422 310.486 286.538 324.873 Periodeafgrænsningsposter... 10.476 8.581 10.476 8.597 Aktiver i alt... 12.901.907 13.525.169 13.001.255 13.635.032 Passiver: Gæld Gæld til kreditinstitutter og centralbanker... 869.172 1.623.259 968.236 1.729.534 11 Indlån og anden gæld... 8.005.879 7.826.103 7.995.842 7.816.983 Indlån i puljeordninger... 384.563 285.531 384.563 285.531 12 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris... 1.017.295 1.017.716 1.017.295 1.017.716 Aktuelle skatteforpligtelser... 0 1.601 0 1.601 Midlertidigt overtagne forpligtelser... 13.059 0 13.059 0 Andre passiver... 416.879 558.059 426.531 570.317 Periodeafgrænsningsposter... 18.814 17.336 19.033 17.336 Gæld i alt... 10.725.661 11.329.605 10.824.559 11.439.018 Hensatte forpligtelser Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser... 3.547 3.548 3.547 3.548 13 Hensættelser til tab på garantier... 13.596 2.322 13.596 2.322 14 Andre hensatte forpligtelser... 2.627 4.436 3.077 4.886 Hensatte forpligtelser i alt 19.770 10.306 20.220 10.756 Efterstillede kapitalindskud 15 Efterstillede kapitalindskud.. 476.734 476.486 476.734 476.486 Egenkapital Garantkapital... 617.455 601.038 617.455 601.038 Opskrivningshenlæggelser.....1.800 1.800 1.800 1.800 Andre reserver. 3.041 3.041 1.500 1.500 Lovpligtige reserver... 1.541 1.541 0 0 Øvrige reserver... 1.500 1.500 1.500 1.500 Overført overskud eller underskud...1.057.446 1.102.893 1.058.987 1.104.434 Egenkapital i alt 1.679.742 1.708.772 1.679.742 1.708.772 Passiver i alt... 12.901.907 13.525.169 13.001.255 13.635.032 16-19 Øvrige noter, herunder eventualforpligtelser Side 15
Egenkapitalopgørelse pr. 30.06.2011 Den Jyske Sparekasse Koncernen 30.06.2011 31.12.2010 30.06.2011 31.12.2010 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Garantkapital Primo 601.038 539.322 601.038 539.322 Kapitaludvidelse. 142.742 124.143 142.742 124.143 Kapitalnedskrivning. 126.325 62.427 126.325 62.427 Ultimo 617.455 601.038 617.455 601.038 heraf garantkapital Finansiel Stabilitet 90.916 90.916 90.916 90.916 Opskrivningshenlæggelser Primo 1.800 1.800 1.800 1.800 Opskrivning af domicilejendomme 0 0 0 0 Ultimo 1.800 1.800 1.800 1.800 Andre reserver Lovpligtige reserver Primo 1.541 963 0 0 Tilgang nettoopskrivning efter indre værdis metode 0 578 0 0 Afgang nettoopskrivning efter indre værdis metode 0 0 0 0 Ultimo 1.541 1.541 0 0 Øvrige reserver Primo 1.500 1.072 1.500 1.072 Tilgang øvrige reserver.. 0 719 0 719 Anden afgang. 0 291 0 291 Ultimo 1.500 1.500 1.500 1.500 Overført resultat Primo.. 1.102.893 1.093.006 1.104.434 1.093.969 Periodens totalindkomst overført til næste år.. -45.447 9.887-45.447 10.465 Ultimo... 1.057.446 1.102.893 1.058.987 1.104.434 Egenkapital i alt Primo 1.708.772 1.636.163 1.708.772 1.636.163 Kapitaludvidelse.. 142.742 124.143 142.742 124.143 Kapitalnedskrivning.. 126.325 62.427 126.325 62.427 Opskrivning af domicilejendomme. 0 0 0 0 Nettoopskrivning efter indre værdis metode.... 0 578 0 0 Afgang nettoopskrivning efter indre værdis metode.... 0 0 0 0 Tilgang øvrige reserver..0 719 0 719 Anden afgang øvrige reserver. 0 291 0 291 Periodens totalindkomst overført til næste år.. -45.447 9.887-45.447 10.465 Ultimo. 1.679.742 1.708.772 1.679.742 1.708.772 Side 16
Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Halvårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen). Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2010. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde sparekassen og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når sparekassen som følge af en tidligere begivenhed har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles immaterielle og materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i den periode de vedrører, og omkostninger med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicilejendomme direkte på egenkapitalen. Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsdagen. Sparekassen anvender ikke reglerne om omklassificering af visse finansielle aktiver fra dagsværdien til amortiseret kostpris. Regnskabsmæssige skøn Årsrapporten udarbejdes ud fra visse særlige forudsætninger, der medfører brug af regnskabsmæssige skøn. Disse skøn foretages af sparekassens ledelse i overensstemmelse med regnskabspraksis og på baggrund af historiske erfaringer samt forudsætninger, som ledelsen anser som forsvarlige og realistiske. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for regnskabet, er følgende: Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, hvor der er væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Noterede finansielle instrumenter, der i lyset af den finansielle uro er prissat på markeder med lav omsætning, kan i højere grad end tidligere være tilknyttet en vis usikkerhed ved måling af dagsværdi. Unoterede finansielle instrumenter, hvor der er væsentlige skøn forbundet med måling af dagsværdierne. Konsolidering Der foretages konsolidering af alle virksomheder, hvor der udøves bestemmende indflydelse - uanset om denne bygger på juridiske eller andre forhold. Virksomheder, hvori koncernen direkte eller indirekte besidder mellem 20 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Associerede virksomheder, som udøver kredit- eller finansieringsvirksomhed, konsolideres i henhold til lov om finansiel virksomhed. Midlertidigt overtagne selskaber, hvori sparekassen har bestemmende indflydelse, konsolideres. Konsolideringsprincipper Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for Den Jyske Sparekasse og dens dattervirksomheder. Udarbejdelse af koncernregnskabet sker ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, interne mellemværender og udbytter samt fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med modervirksomhedens regnskabspraksis. Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes nettoaktiver på overtagelsestidspunktet opgjort til dagsværdi. Virksomhedssammenslutninger Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet henholdsvis stiftelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet, henholdsvis afviklingstidspunktet. Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerbare aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for den erhvervede kapitalandel og dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser indregnes under immaterielle aktiver og nedskrives, hvis der opstår værdiforringelse. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af kapitalandele Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiverne på afhændelses- henholdsvis afviklingstidspunktet, inklusive ikke nedskrevet goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Ikke-monetære aktiver og forpligtelser anskaffet i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, kursreguleres ikke. Regnskabsmæssig sikring Sparekassen anvender de særlige regler om regnskabsmæssig sikring for at undgå den inkonsistens, der opstår ved, at visse finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser (de sikrede poster) måles til amortiseret kostpris, mens afledte finansielle derivater (sikringsinstrumenterne) måles til dagsværdi. I sparekassen er sikringsforholdet etableret på porteføljeniveau for udlån samt indlån. Effektiviteten måles løbende. Side 17
Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og dermed som en integreret del af det finansielle instrument (udlån) under renteindtægter. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner m.v. til sparekassens personale. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser, indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder. Omkostninger til incitamentsprogrammer indregnes i resultatopgørelsen i det regnskabsår, omkostningen kan henføres til. Pensionsordninger Sparekassen har indgået bidragsbaserede pensionsordninger med hovedparten af medarbejderne. I de bidragsbaserede ordninger indbetales faste bidrag til en uafhængig pensionskasse. Sparekassen har ingen forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag. Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt acontoskat. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver. Sparekassen er sambeskattet med alle danske virksomheder, hvor der udøves bestemmende indflydelse. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede danske selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud). Balancen Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Tilgodehavender måles til dagsværdi. Udlån Regnskabsposten består af udlån, hvor udbetaling er sket direkte til låntager samt leasingaktiver (tilgodehavender) i finansiel leasing, hvor sparekassen er leasinggiver. Børsnoterede udlån, og udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer m.v., og nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender foretages såvel individuelt som gruppevist. Individuelle nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse. For individuelle nedskrivninger anses objektiv indikation som indtruffet, f.eks. når låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, (f.eks. insolvens eller en særdeles truende konjunkturmæssig udvikling), ved låntagers kontraktbrud (f.eks. manglende betaling af renter eller afdrag Side 18
Anvendt regnskabspraksis eller overtræk uden forudgående aftale herom), når låntager har fået lempet lånevilkår pga. økonomiske problemer (f.eks. henstand med ydelser, reduktion eller nulstilling af rente eller akkordering) eller ved sandsynliggjort konkurs eller rekonstruktion (f.eks. betalingsstandsning eller akkordforhandling). Nedskrivning foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på engagementet. De forventede fremtidige betalinger (sikkerhedsværdi og dividendeforventninger) er tilbagediskonteret med den gennemsnitlige rente på engagementet. Alle erhvervsengagementer over 0,5 mio.kr. revurderes individuelt minimum én gang årligt. Herudover gennemgår sparekassen kvartalsvis alle engagementer over 25 mio.kr. på individuel basis. Engagementer, hvor objektive indikationer viser, at der foreligger en risiko for tab udover det normale, vurderes individuelt hvert kvartal. Øvrige engagementer vurderes gruppevis. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 11 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og 9 grupper af erhvervskunder, hvor erhvervskunderne er opdelt efter branche. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/ tvangsauktioner m.fl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet, hvorvidt modelestimaterne afspejler kreditrisikoen for sparekassens egen udlånsportefølje. Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. De tilpassede estimater er yderligere korrigeret for at tage højde for det ændrede konjunkturforløb. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, der udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne det enkelte udlåns aktuelle tabsrisiko med udlånets oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode, fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger. Obligationer Obligationer og pantebreve, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen. Udtrukne obligationer måles til nutidsværdien. Hvis markedet for en eller flere obligationer eller pantebreve Side 19
Anvendt regnskabspraksis er illikvidt, eller hvis der ikke findes en offentligt anerkendt pris, fastsætter pengeinstituttet dagsværdien ved brug af anerkendte værdiansættelsesteknikker. Disse teknikker omfatter anvendelse af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter, henvisning til andre tilsvarende instrumenter, analyser af tilbagediskonterede pengestrømme samt andre modeller baseret på observerbare markedsdata. Aktier Aktier måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres for aktier, der handles på aktive markeder, efter lukkekursen på balancedagen. Dagsværdien for unoterede og illikvide aktier tager udgangspunkt i tilgængelige oplysninger om handler og lignende eller alternativt kapitalværdiberegninger. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder En associeret virksomhed er en virksomhed, hvor koncernen kan udøve betydelig, men ikke bestemmende indflydelse. En tilknyttet virksomhed er en virksomhed, hvor koncernen kan udøve bestemmende indflydelse. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equitymetoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi, med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab. I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat efter eliminering af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab med fradrag af af- og nedskrivninger på koncerngoodwill. Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder overføres til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode under lovpligtige reserver i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Nedskrivninger indregnes og fradrages i eventuelle positive lovpligtige reserver, så længe der er en reserve at modregne i. Koncerngoodwill opgøres som forskellen mellem kostprisen for kapitalandele og dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser. Koncerngoodwill behandles efter samme praksis som anden goodwill. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Investeringsejendomme er ejendomme, som besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster, herunder ejendomme udlejet under operationelle leasingaftaler. Domicilejendomme er ejendomme, som sparekassen selv benytter til administration, filial eller øvrig servicevirksomhed. Ejendomme, som indeholder elementer af både domicil- og investeringsejendom, opdeles forholdsmæssigt, hvis andelene kan frasælges separat. Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Domicilejendomme måles efter første indregning til omvurderet værdi. Omvurdering foretages så hyppigt, at der ikke forekommer væsentlige forskelle til dagsværdien. Eksterne eksperter er ikke involveret i målingen af investerings- og domicilejendomme. Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes under opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Fald i værdien indregnes i resultatopgørelsen, med mindre der er tale om tilbageførsler af tidligere foretagne opskrivninger. Ændringer i dagsværdi på investeringsejendomme indregnes i resultatopgørelsen. Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af de øvrige aktivers forventede brugstider: It-udstyr og maskiner Inventar Biler Særlige installationer 3 år 3 år 3 år 5 år Øvrige materielle anlægsaktiver vurderes for nedskrivningsbehov, når der er indikation for værdiforringelse, og der nedskrives til genindvindingsværdien, som er den højeste af nettosalgsprisen og nytteværdien. Immaterielle aktiver Goodwill og udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivningsperioden for udviklingsomkostninger er den forventede brugstid, som er 6 år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Udstedte obligationer Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris. Der foretages modregning af egenbeholdning af egne udstedte obligationer. Øvrige finansielle forpligtelser Øvrige finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Hensatte forpligtelser Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Forpligtelser vedrørende personale, herunder jubilæer, seniorgodtgørelser m.v. hensættes ud fra beregninger af personaledata over alder og anciennitet. Der foretages diskontering af forpligtelser, der forfalder mere end 12 måneder efter den periode, hvor de er optjent. Garantier måles ikke lavere end den provision, som er modtaget for garantien periodiseret over garantiperioden. Efterstillet kapitalindskud Udstedelsen måles til amortiseret kostpris. Transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med udstedelsen, fradrages i den initiale dagsværdi, og vil således indgå i resultatopgørelsen under renteudgifter i takt med amortiseringen. Side 20
Anvendt regnskabspraksis Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på noterede markedspriser. I det omfang, der er tale om ikke noterede instrumenter, opgøres dagsværdien efter almindeligt anerkendte principper, der bygger på markedsbaserede parametre. Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Øvrige ændringer indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med Side 21
Anvendt regnskabspraksis Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav herom. Solvensprocent Kernekapitalprocent Halvårets egenkapitalforrentning før skat Halvårets egenkapitalforrentning efter skat Indtjening pr. omkostningskrone Renterisiko Valutaposition Valutarisiko Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån Basiskapital x 100 Risikovægtede aktiver Kernekapital efter fradrag x 100 Risikovægtede aktiver Resultat før skat x 100 Egenkapital (gns.) Periodens resultat x 100 Egenkapital (gns.) Indtægter Omkostninger (ekskl. skat) Renterisiko x 100 Kernekapital efter fradrag Valutaindikator 1 x 100 Kernekapital efter fradrag Valutaindikator 2 x 100 Kernekapital efter fradrag Udlån + nedskrivninger x 100 Indlån Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet Overskydende likviditet efter opfyldelse af FIL 152 (nr. 2) x 100 10% - lovkravet Summen af store engagementer Andel af tilgodehavende med nedsat rente Akkumuleret nedskrivningsprocent Halvårets nedskrivningsprocent Halvårets udlånsvækst Udlån i forhold til egenkapital Sum af store engagementer x 100 Basiskapital Tilgodehavender med nedsat rente (før nedskrivninger) x 100 Udlån + garantier + nedskrivninger Akk. nedskrivninger x 100 Udlån + garantier + nedskrivninger Periodens nedskrivninger på udlån x 100 Udlån + garantier + nedskrivninger (Udlån ultimo - udlån primo) x 100 Udlån primo Udlån Egenkapital Side 22
Noter Hovedtal for Den Jyske Sparekasse Resultatopgørelsen i sammendrag 30.06.2011 30.06.2010 30.06.2009 30.06.2008 30.06.2007 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Netto rente- og gebyrindtægter.. 256.170 268.811 260.837... 212.901............ 196.166................... Kursreguleringer, tilknyttede virksomheder mv... 12.238 54.682 14.915-40.873.... 26.369.................. Administrationsomkostninger mv... 159.428 153.671 159.290.. 147.250............ 130.957................... Andre driftsudgifter..... 27.846 23.015 21.563............... 188............ 128................ Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 141.951 94.707 174.437 17.729 7.460 Resultat før skat.. -60.817 52.100..-79.538............. 6.861.......... 83.990................. Skat.. -15.370.. 13.887........... -20.383.............. 1.736............ 17.539.................. Årets resultat. -45.447 38.213-59.155 5.125 66.451 Balancen i sammendrag 30.06.2011 30.06.2010 30.06.2009 30.06.2008 30.06.2007 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Aktiver Kassebeholdning samt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.. 509.006 584.708 1.313.782 1.103.734........... 611.891................... Udlån.. 8.678.528 8.802.714.......... 7.731.899............ 7.560.081............. 5.867.681.................... Beholdning af værdipapirer.. 3.240.770 3.608.051 2.270.074...... 1.637.503............ 1.592.001.................... Immaterielle aktiver.. 8.750 11.250. 13.750................ 14............ 41............... Materielle aktiver.. 109.345 113.776.. 124.983............. 126.076............. 95.401.................. Øvrige aktiver.. 355.508 371.061..... 222.062............ 127.479.............. 66.377.................. Aktiver i alt.. 12.901.907 13.491.560... 11.676.550........... 10.554.887............. 8.233.392................... Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker.. 869.172 1.798.639 2.264.109 2.142.582........ 751.391................... Indlån.. 8.390.442 8.311.221.......... 7.057.604............ 5.865.236............. 5.103.670.................... Udstedte obligationer.. 1.017.295 682.809 178.066 7.192 102.619 Øvrige passiver.. 448.752 468.702.... 263.723............ 225.593............. 152.714................... Hensatte forpligtelser 19.770 49.872 33.684 5.262 3.869 Efterstillede kapitalindskud... 476.734 501.199 252.134 253.840 253.362 Egenkapital.. 1.679.742 1.679.118...... 1.627.230............ 2.055.182............ 1.865.767..................... Passiver i alt.. 12.901.907 13.491.560.. 11.676.550............ 10.554.887............ 8.233.392................... Eventualforpligtelser 30.06.2011 30.06.2010 30.06.2009 30.06.2008 30.06.2007 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Garantier.. 2.181.670 2.770.178....... 2.914.230............. 2.596.794........... 3.484.774.................... Andre forpligtende aftaler.. 53.914 33.159 2.650.......... 2.475............ 2.600................. Eventualforpligtelser i alt.. 2.235.584 2.803.337 2.916.880.... 2.599.269............ 3.487.374................... Side 23
Noter Nøgletal for Den Jyske Sparekasse 30.06.2011 30.06.2010 30.06.2009 30.06.2008 30.06.2007 Solvens og kernekapital Solvensprocent 16,1 16,0 14,2 17,6 19,7 Kernekapitalprocent. 14,9 14,6 12,9 16,2 18,1 Indtjening Halvårets egenkapitalforrentning før skat -3,6 3,1-4,7 0,3 4,8 Halvårets egenkapitalforrentning efter skat -2,7 2,3-3,5 0,3 3,8 Indtjening pr. omkostningskrone 0,81 1,19 0,78 1,04 1,61 Markedsrisici Renterisiko.. -1,5 1,7 3,0 2,0 2,5 Valutaposition. 0,6 1,1 7,5 26,1 9,0 Valutarisiko. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Likviditet Udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån.. 110,6 111,6 114,4 131,2 117,2 Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 127,8 205,0 196,2 85,1 61,3 Kreditrisici Summen af store engagementer 42,7 51,8 11,4 16,2 0,0 Akkumuleret nedskrivningsprocent.... 5,4 4,2 3,4 1,3 1,3 Halvårets nedskrivningsprocent 1,2 0,8 1,6 0,2 0,1 Halvårets udlånsvækst 2,3 7,9-3,4 15,8 15,7 Udlån i forhold til egenkapital. 5,2 5,2 4,8 3,7 3,1 Andre nøgletal Antal medarbejdere (gns. antal omregnet til heltidsbeskæftigede) 332,1 329,7 334,7 337,3 307,9 Side 24
Noter Hovedtal for koncernen Resultatopgørelsen i sammendrag 30.06.2011 30.06.2010 30.06.2009 30.06.2008 30.06.2007 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Netto rente- og gebyrindtægter.. 258.962 271.713 263.899.. 213.972............ 196.681.................... Kursreguleringer, tilknyttede virksomheder mv... 13.765 59.019 13.990-41.412... 25.731................... Administrationsomkostninger mv... 160.835 154.178 159.309. 147.254............ 130.522.................... Andre driftsudgifter..... 27.846 23.047 21.593.............. 189............ 129................ Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 144.630 102.577 175.940 17.956 7.571 Resultat før skat.. -60.584 50.930.-78.953............. 7.161.......... 84.190................. Skat.. -15.137. 12.717........... -19.798.............. 2.036........... 17.739................... Årets resultat. -45.447 38.213-59.155 5.125 66.451 Balancen i sammendrag 30.06.2011 30.06.2010 30.06.2009 30.06.2008 30.06.2007 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Aktiver Kassebeholdning samt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.. 507.266 585.313 1.313.870 1.108.869.......... 611.891.................... Udlån.. 8.668.453 8.786.962......... 7.769.328............ 7.530.349............. 5.815.636.................... Beholdning af værdipapirer.. 3.158.983 3.543.108 2.192.280.... 1.560.236............. 1.524.570..................... Immaterielle aktiver.. 8.750 11.250 13.750................ 14............ 41................ Materielle aktiver.. 290.217 306.970. 252.795............. 238.797............ 209.041.................... Øvrige aktiver.. 367.586 365.676.... 220.075............ 135.643............. 69.493................... Aktiver i alt.. 13.001.255 13.599.279.. 11.762.098........... 10.573.908............ 8.230.672.................... Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker.. 968.236 1.902.101 2.345.080 2.142.684...... 751.391.................... Indlån.. 8.380.405 8.310.406......... 7.057.604............ 5.865.208............ 5.095.211...................... Udstedte obligationer.. 1.017.295 682.809 178.066 7.192 102.619 Øvrige passiver.. 458.623 473.411... 268.300............ 244.540............ 158.453.................... Hensatte forpligtelser 20.220 50.235 33.684 5.262 3.869 Efterstillede kapitalindskud... 476.734 501.199 252.134 253.840 253.362 Egenkapital.. 1.679.742 1.679.118..... 1.627.230............ 2.055.182............ 1.865.767..................... Passiver i alt.. 13.001.255 13.599.279. 11.762.098............ 10.573.908............ 8.230.672.................... Eventualforpligtelser 30.06.2011 30.06.2010 30.06.2009 30.06.2008 30.06.2007 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Garantier.. 2.100.114 2.688.622...... 2.914.230............ 2.596.794............. 3.484.774..................... Andre forpligtende aftaler.. 53.914 33.159 2.650......... 2.475............ 5.120.................. Eventualforpligtelser i alt.. 2.154.028 2.721.781 2.916.880... 2.599.269............ 3.489.894................... Side 25
Noter Nøgletal for koncernen 30.06.2011 30.06.2010 30.06.2009 30.06.2008 30.06.2007 Solvens og kernekapital Solvensprocent 16,0 15,8 14,1 17,8 19,7 Kernekapitalprocent. 14,8 14,4 12,7 16,4 18,2 Indtjening Halvårets egenkapitalforrentning før skat -3,6 3,1-4,7 0,4 5,0 Halvårets egenkapitalforrentning efter skat -2,7 2,3-3,5 0,3 3,9 Indtjening pr. omkostningskrone 0,82 1,18 0,78 1,04 1,61 Markedsrisici Renterisiko.. -1,3 1,9 3,8 2,0 2,5 Valutaposition. 0,9 1,1 7,5 26,1 9,0 Valutarisiko. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Likviditet Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet 127,5 204,4 194,2 84,8 61,4 Kreditrisici Summen af store engagementer 42,6 51,7 11,4 0,0 0,0 Akkumuleret nedskrivningsprocent..... 5,6 4,4 3,5 1,3 1,3 Halvårets nedskrivningsprocent 1,3 0,9 1,6 0,2 0,1 Halvårets udlånsvækst 2,2 7,8-3,3 16,1 20,1 Udlån i forhold til egenkapital. 5,2 5,2 4,8 3,7 3,1 Andre nøgletal Antal medarbejdere (gns. antal omregnet til heltidsbeskæftigede) 334,1 331,7 336,7 340,3 310,9 Side 26
Noter Note Den Jyske Sparekasse Koncernen 30.06.2011 30.06.2010 30.06.2011 30.06.2010 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1 Renteindtægter Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 3.297 5.195 3.464 5.393 Udlån og andre tilgodehavender 267.330 250.851 273.057 255.027 Obligationer 26.911 35.663 26.911 35.662 Afledte finansielle instrumenter - valutakontrakter 21 1.387 21 1.387 Afledte finansielle instrumenter - rentekontrakter -3.988-2.141-4.745-2.874 Øvrige renteindtægter 0 71 0 71 Renteindtægter i alt 293.571 291.026 298.708 294.666 2 Renteudgifter Kreditinstitutter og centralbanker 5.407 10.434 7.278 11.318 Indlån og anden gæld 60.277 54.018 60.278 54.018 Udstedte obligationer 13.076 3.348 13.076 3.348 Efterstillet kapitalindskud..... 16.396 16.329 16.396 16.329 Garantkapital 10.977 8.429 10.977 8.429 Øvrige renteudgifter 0 24 0 24 Renteudgifter i alt 106.133 92.582 108.005 93.466 3 Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirhandel og depoter 17.087 17.865 17.087 17.865 Betalingsformidling 7.680 7.817 7.680 7.817 Lånesagsgebyrer 4.000 4.538 4.000 4.538 Garantiprovision 25.921 26.166 25.921 26.166 Øvrige gebyrer og provisioner 15.933 15.257 16.352 15.723 Gebyrer og provisionsindtægter i alt...... 70.621 71.643 71.040 72.109 4 Kursreguleringer Udlån og tilgodehavender til dagsværdi -3.074 23.730-4.494 25.854 Obligationer -9.299 28.813-9.299 28.814 Aktier m.v. 14.092 18.095 14.092 18.095 Investeringsejendomme 0 0-2 0 Valuta 3.059 9.264 3.059 5.306 Valuta-, rente-, aktie-, råvare-, og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter 1.380-20.950 3.182-23.123 Aktiver tilknyttet puljeordninger -264 3.928-264 3.928 Indlån i puljeordninger 264-3.928 264-3.928 Øvrige forpligtelser 4.861-1.723 4.429 2.235 Kursreguleringer i alt 11.019 57.229 10.967 57.181 Side 27
Noter Note Den Jyske Sparekasse Koncernen 5 Udgifter til personale og administration Personaleudgifter 30.06.2011 30.06.2010 30.06.2011 30.06.2010 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Lønninger. 82.159 76.658 83.290 77.555 Pensioner. 9.682 10.037 9.682 10.037 Udgifter til social sikring. 8.264 6.793 8.264 6.793 Personaleudgifter i alt 100.105 93.488 101.236 94.385 Lønninger og vederlag til direktion og bestyrelse Direktion Lønninger........ 1.629 1.557 1.629 1.557 Bestyrelse Vederlag........ 626 732 626 732 Lønninger og vederlag til direktion og bestyrelse i alt. 2.255 2.289 2.255 2.289 Øvrige administrationsudgifter Øvrige administrationsudgifter i alt... 52.021 52.121 51.275 50.650 Udgifter til personale og administration i alt 154.381 147.898 154.766 147.324 Antal beskæftigede Det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til heltidsbeskæftigede. 332,1 329,7 334,1 331,7 Med henvisning til vilkårene for deltagelse i Bankpakke II skal det oplyses, at der ved den foreløbige opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomsåret 2011 skattemæssigt er korrigeret for aflønning til ledelsen med 815 t.kr. svarende til en reduktion på 50%. I den skattemæssige indkomst for 2010 blev der korrigeret for 1.502 t.kr. 6 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. Nedskrivninger i halvåret. 188.755 145.884 192.165 156.370 Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår - -50.530-51.680-51.474-53.017 Endelig tabt (afskrevet) ikke tidligere individuelt nedskrevet.. 5.122 1.311 5.361 1.311 Indgået på tidligere afskrevne fordringer.... -1.396-808 -1.422-2.087 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. i alt. 141.951 94.707 144.630 102.577 7 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder... 423 376 0 0 Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder..... 277-3.888 0 0 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder i alt. 700-3.512 0 0 Side 28
Noter Note Den Jyske Sparekasse Koncernen 8 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 30.06.2011 31.12.2010 30.06.2011 31.12.2010 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Individuelle nedskrivninger Nedskrivninger primo. 453.960 345.695 478.958 355.007 Nedskrivninger i perioden. 148.498 247.657 151.908 267.121 Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår - 23.432 64.863 24.371 66.619 Andre bevægelser..... 9.690 13.128 9.690 13.183 Endelig tabt tidligere nedskrevet........ 11.743 87.657 13.612 89.734 Nedskrivninger ultimo....... 576.973 453.960 602.573 478.958 Gruppevise nedskrivninger Nedskrivninger primo. 24.214 35.190 24.248 35.247 Nedskrivninger i perioden. 3.747 0 3.747 0 Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår.- 2.463 12.814 2.468 12.839 Andre bevægelser..... 817 1.838 819 1.840 Nedskrivninger ultimo. 26.315 24.214 26.346 24.248 Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender i alt 603.288 478.174 628.919 503.206 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Bruttoudlån... 9.163.703 8.856.092 9.179.259 8.875.103 Gebyramortisering.. 26.010 25.694 26.010 25.694 Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender 603.288 478.174 628.919 503.206 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris i alt 8.534.405 8.352.224 8.524.330 8.346.203 9 Kapitalandele i associerede virksomheder Amanah Kredit A/S Spar Pantebrevsinvest A/S 1.000 kr. 1.000 kr. Hjemsted.. Aalborg Aalborg Aktivitet.. Finansieringsvirksomhed Finansieringsvirksomhed Ejerandel %.. 25 25 Egenkapital 30.06.2011.. 6.450 21.065 Periodens resultat.. 331 1.362 10 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder DJS Leasing A/S DJS Erhvervsinvest A/S 1.000 kr. 1.000 kr. Hjemsted.. Billund Billund Aktivitet.. Investerings- og Opførelse og udlejning finansieringsvirksomhed af ejendomme Ejerandel %.. 100 100 Egenkapital 30.06.2011.. 19.610 55.298 Periodens resultat.. 24 253 Den Jyske Sparekasse Koncernen 30.06.2011 31.12.2010 30.06.2011 31.12.2010 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 11 Indlån og anden gæld Indlån.. 7.075.850 6.896.611 7.065.813 6.887.491 Seniorlån med statsgaranti: 559 mio. kr. variabel rente 1,90%, marts 2013.. 558.247 557.924 558.247 557.924 373 mio. kr. fast rente 2,32%, februar 2013.. 371.782 371.568 371.782 371.568 Indlån med statsgaranti i alt 930.029 929.492 930.029 929.492 Indlån og anden gæld i alt 8.005.879 7.826.103 7.995.842 7.816.983 Side 29
Noter Note Den Jyske Sparekasse Koncernen 30.06.2011 31.12.2010 30.06.2011 31.12.2010 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 12 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Medarbejderobligationer, januar 2011 - januar 2015.. 17.709 18.237 17.709 18.237 Seniorlån med statsgaranti: 500 mio. kr. variabel rente 1,74%, maj 2013.. 499.722 499.648 499.722 499.648 500 mio. kr. variabel rente 1,61%, juli 2013.. 499.864 499.831 499.864 499.831 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris i alt 1.017.295 1.017.716 999.586 1.017.716 13 Hensættelser til tab på garantier Individuelle nedskrivninger Nedskrivninger primo. 2.322 48.753 2.322 48.753 Nedskrivninger i perioden. 13.684 3.006 13.684 3.006 Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår - 0 3.149 0 3.149 Endelig tabt tidligere nedskrevet........ 2.410 46.288 2.410 46.288 Nedskrivninger ultimo....... 13.596 2.322 13.596 2.322 Garantier Brutto garantier... 2.195.266 2.609.756 2.113.710 2.528.200 Nedskrivninger på garantidebitorer 13.596 2.322 13.596 2.322 Garantier i alt.. 2.181.670 2.607.434 2.100.114 2.525.878 14 Andre hensatte forpligtelser Nedskrivninger på andre poster med kreditrisiko Nedskrivninger primo. 4.436 1.330 4.886 1.480 Nedskrivninger i perioden. 2.627 4.436 2.627 4.761 Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår - 4.436 1.330 4.436 1.355 Nedskrivninger ultimo. 2.627 4.436 3.077 4.886 15 Efterstillede kapitalindskud Specifikation: 41 mio. kr. variabel rente 3,38%, marts 2015.. 41.022 40.999 41.022 40.999 186 mio. kr. variabel rente 2,48%, marts 2015..... 186.468 186.360 186.468 186.360 Hybrid kernekapital staten: 250 mio. kr. fast rente 10,86%, løbetid uendelig.. 249.244 249.127 249.244 249.127 Efterstillede kapitalindskud i alt 476.734 476.486 476.734 476.486 Lånene på i alt 476.734 t.kr. er optaget som supplerende kapital. Lånene er i tilfælde af konkurs eller likvidation efterstillet al anden efterstillet gæld. Ved opgørelse af basiskapital medregnes de efterstillede kapitalindskud. Lånene indregnes fratrukket omkostninger. De efterstillede kapitalindskud kan efter godkendelse fra Finanstilsynet førtidsindfries fra 3 år før det anførte forfaldstidspunkt. 16 Eventualforpligtelser Garantier m.v. Den Jyske Sparekasse Koncernen 30.06.2011 31.12.2010 30.06.2011 31.12.2010 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Finansgarantier.. 833.294 816.216 833.294 816.216 Tabsgarantier for realkreditudlån.. 752.624 726.312 671.068 644.756 Tinglysnings- og konverteringsgarantier. 337.902 809.645 337.902 809.645 Øvrige garantier. 257.850 255.261 257.850 255.261 Garantier i alt 2.181.670 2.607.434 2.100.114 2.525.878 I koncernregnskabet indregnes sparekassens datterselskaber. Det skal i den forbindelse oplyses at der i vores datterselskab DJS Leasing A/S er indgået en stævning på 1,7 mio. kr. vedrørende køb af behæftede aktiver. Ledelsen vurderer, at sagen i overvejende grad vil falde ud til fordel for DJS Leasing A/S, som i den konkrete sag har påstået frifindelse. Sparekassens IT-drift varetages af Skandinavisk Data Center A/S(SDC). I den forbindelse har sparekassen indgået en kontrakt med 3 års opsigelse. Baseret på 2010-niveau er forpligtelsen opgjort til 110 mio. kr. Side 30
Noter 17 Andre forpligtende aftaler 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Uigenkaldeligt kredittilsagn. 2.100 0 2.100 0 Øvrige forpligtelser. 51.814 51.779 51.814 51.779 Andre forpligtelser i alt. 53.914 51.779 53.914 51.779 Øvrige forpligtelser indeholder medarbejderkrav, såfremt der sker fratrædelse/afskedigelse før opnåelse af pensionstidspunkt, resthæftelse vedrørende kommanditselskab, forpligtelse vedrørende forsikringssamarbejde samt forpligtelse i forbindelse med opførelse af idræts- og kulturcenter i Grindsted by. 18 Nærtstående parter Alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår. Nærtstående parter omfatter koncernens direktion, bestyrelse og tilknyttede virksomheder.(transaktionerne omhandler hovedsagligt løn, vederlag og renter), jvf. note 5. Nærtstående parter med bestemmende indflydelse over koncernen Den Jyske Sparekasse har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse på koncernen. Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret I 1. halvår 2011 har der ikke været usædvanlige transaktioner med nærtstående parter. 19 Kapitalkrav Den Jyske Sparekasse Koncernen 30.06.2011 31.12.2010 30.06.2011 31.12.2010 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Vægtede poster med kredit-, modparts-, udvandings- og leveringsrisiko. 10.382.917 10.443.499 10.536.252 10.721.236 Vægtede poster med markedsrisiko.. 658.819 750.109 609.073 749.803 Vægtede poster med operationel risiko 942.370 845.985 954.180 853.366 Gruppevise nedskrivninger under standardmetoden.. -26.315-24.214-26.341-24.248 Vægtede poster i alt. 11.957.791 12.015.379 12.073.164 12.300.157 Kapitalkrav iht. lov om finansiel virksomhed 124, stk. 2 956.623 961.230 965.853 984.013 Egenkapital 1.679.742 1.708.772 1.679.742 1.708.772 Opskrivningshenlæggelse.. -1.800-1.800-1.800-1.800 Immaterielle aktiver... -8.750-10.000-8.750-10.000 Aktiverede udskudte skatteaktiver.. -57.650-42.300-54.735-39.652 Hybrid kernekapital.. 249.244 249.127 249.244 249.127 Kernekapital inkl. hybrid kernekapital efter primære fradrag.. 1.860.786 1.903.799 1.863.701 1.906.447 Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. større end eller lig med 10 % jf. 131, stk. 2, nr. 2 i FIL.. -80.261-68.007-80.115-67.874 Kernekapital inkl. hybrid kernekapital efter fradrag.. 1.780.525 1.835.792 1.783.586 1.838.573 Supplerende kapital. 227.490 227.359 227.490 227.359 Opskrivningshenlæggelse.. 1.800 1.800 1.800 1.800 Basiskapital før fradrag. 2.009.815 2.064.951 2.012.876 2.067.732 Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. større end eller lig med 10 % jf. 131, stk. 2, nr. 2 i FIL.. -80.261-68.007-80.115-67.874 Basiskapital efter fradrag 1.929.554 1.996.944 1.932.761 1.999.858 Solvensprocent. 16,1 16,6 16,0 16,3 Kernekapitalprocent.. 14,9 15,3 14,8 14,9 Side 31
dækningskort... Ikast Bording Engesvang Brande Thyregod Sdr. Omme Give Horsens Ølgod Grindsted Filskov Billund Vejle Jelling Juelsminde Hedensted Esbjerg Kolding Mere dig Tønder Løgumkloster Tinglev Rødekro her er vi mere nærliggende Billund Filskov Ikast Rådhuspladsen 11 Amtsvejen 14 A, Filskov Østergade 21 7190 Billund 7200 Grindsted 7430 Ikast Tlf. 76 50 09 99 Tlf. 75 34 81 91 Tlf. 97 15 52 55 billund@djs.dk filskov@djs.dk ikast@djs.dk Rødekro Østergade 8 6230 Rødekro Tlf. 73 66 80 50 roedekro@djs.dk Vejle Havnepladsen 2 7100 Vejle Tlf. 75 72 51 11 vejle@djs.dk Bording Bredgade 10-12 7441 Bording Tlf. 86 86 15 00 bording@djs.dk Give Nytorv 10 7323 Give Tlf. 76 70 11 99 give@djs.dk Jelling Gorms Torv 1 7300 Jelling Tlf. 75 87 14 22 jelling@djs.dk Sdr. Omme Hovedgaden 8 7260 Sdr. Omme Tlf. 76 72 70 70 sdromme@djs.dk Ølgod Gartnerpassagen 4 6870 Ølgod Tlf. 75 24 74 74 olgod@djs.dk Brande Storegade 5 7330 Brande Tlf. 97 14 81 00 brande@djs.dk Grindsted Borgergade 3 7200 Grindsted Tlf. 75 32 08 11 grindsted@djs.dk Juelsminde Rousthøjs Allé 8 7130 Juelsminde Tlf. 76 25 53 60 juelsminde@djs.dk Thyregod Borgergade 4, Thyregod 7323 Give Tlf. 75 73 49 11 thyregod@djs.dk Engesvang Gl. Kongevej 26 7442 Engesvang Tlf. 86 86 59 00 engesvang@djs.dk Hedensted Bytorvet 1 8722 Hedensted Tlf. 76 40 91 70 hedensted@djs.dk Kolding Nytorv 1 6000 Kolding Tlf. 76 33 03 00 kolding@djs.dk Tinglev Centerpladsen 25 6360 Tinglev Tlf. 73 64 32 00 tinglev@djs.dk Esbjerg Torvegade 8 6700 Esbjerg Tlf. 75 45 22 77 esbjerg@djs.dk Horsens Løvenørnsgade 13 8700 Horsens Tlf. 76 28 19 20 horsens@djs.dk Løgumkloster Markedsgade 25 6240 Løgumkloster Tlf. 74 74 38 50 loegumkloster@djs.dk Tønder Vestergade 63 6270 Tønder Tlf. 74 72 75 00 toender@djs.dk www.djs.dk