14 Oktober 2002 DANMARKS DOMSTOLE Nye tider Til gavn for brugerne Effektiviseringer i skifteretten Ansigtet udadtil Tilfredse lægdommere Insolvensskifte På udveksling i skudsikker vest Ungdommens stemme
danmarks domstole Indhold Forord Nye tider Til gavn for brugerne Pilotprojekt 2 3 4-5 Forord Når disse linier læses er Danmarks domstole midt i en alvorlig proces. Selv om det lykkedes at få reduceret de omfattende besparelseskrav, der var lagt op til på domstolenes område i de kommende år, står Danmarks Domstole for første gang i en situation, hvor det på grund af den bevillingsmæssige situation har været nødvendigt at afskedige en række medarbejdere ved retterne. Effektiviseringer i skifteretten 6-7 Ansigtet udadtil 8-9 embedernes hjemmesider Tilfredse lægdommere 10-11 Insolvensskifte 12-13 På udveksling 14 i skudsikker vest Ungdommens stemme 15 Det næste nummer af Danmarks Domstole udkommer 1. december, og der er deadline for indlæg den 21. oktober. Særligt for de ansatte og for de embeder, der er blevet ramt af personalereduktionerne, har de seneste uger utvivlsomt været ubehagelige, lige som den kommende tid på mange måder givetvis vil opleves som mere krævende end ellers. Domstolsstyrelsen har, for at støtte de opsagte medarbejdere, sikret mulighed for professionel hjælp og bistand til disse fra et konsulentfirma. Embedschefer og tillidsrepræsentanter ved de berørte embeder er blevet tilbudt rådgivning og vejledning om den situation, deres arbejdsplads befinder sig i, med henblik på at sikre en respektfuld og ansvarlig gennemførelse af personalereduktionerne. For et embede, der må sige farvel til en kollega, vil den kommende tid kunne bringe en række forandringer med nye og flere opgaver til personalet. Vi håber i den forbindelse, at embederne internt vil være hinanden behjælpelige med råd og vejledning. Domstolsstyrelsen står selvfølgelig til rådighed med uddannelse, hjælp og vejledning. Det er samtidig Domstolsstyrelsens håb og forventning at vi, trods de seneste ugers indgribende beslutninger og usikkerheden blandt personalet, kan fortsætte den positive udvikling, der er i gang ved Danmarks Domstole. Domstolsstyrelsen, september 2002. Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Bent Carlsen Direktør 2 Justitia. Marmorfigur fra Marcus Gøyes gravmæle i Herlufsholm Kirke, udført i 1700 af Tomas Quellinus.
Nye tider Af bestyrelsesformand, højesteretsdommer Poul Søgaard For de ansatte ved Danmarks Domstole kom det som et chok, da regeringen i januar fremlagde en finanslov, der pålagde domstolene at finde besparelser svarende til cirka 500 stillinger over de næste tre år. I dag 10 måneder efter er situationen imidlertid anderledes, end nogen havde kunne forudsige dengang i begyndelsen af året. På den ene side kan man konstatere, at det lykkedes domstolene at få besparelseskravene reduceret væsentligt og samtidig få opbakning til en udviklingsskitse, hvori domstolene selv har lagt rammerne for den fortsatte udvikling. På den anden side er domstolene i dag i den situation, at der i løbet af de kommende år vil være 100 færre ansatte ved retterne. Det er fortrinsvis kontorstillinger, der forsvinder, men antallet af juriststillinger vil også blive reduceret. Personalereduktionerne bliver gennemført ved de embeder, som har en produktivitet under gennemsnittet. Det er ikke udtryk for, at medarbejderne ved disse embeder ikke arbejder godt. En lav produktivitet er et udtryk for, at der er færre sager pr. ansat end ved andre embeder. Men det er nødvendigt at anvende personaleressourcerne, der hvor sagerne er, og derfor rammes mindre produktive embeder, selv om de har korte sagsbehandlingstider. Bestyrelsen har så lang tid, det var muligt, sigtet mod og håbet på, at de personalereduktioner, som var nødvendige på grund af den bevillingsmæssige situation, kunne ske ved naturlig afgang. Da det viste sig ikke fuldt ud at kunne lade sig gøre, har bestyrelsen lagt vægt på at afbøde antallet af afskedigelser ved at tilbyde en frivillig fratrædelsesordning samt give mulighed for arbejdstidsnedsættelser mv. De medarbejdere som alligevel vil blive afskediget, skal sikres den bedst mulige støtte og vejledning, og derfor har Domstolsstyrelsen indgået en aftale med konsulentfirmaet Right, Kjaer og Kjerulf om en række tiltag herunder støtte til jobsøgning. Allerede nu står en række embeder og ansatte i en svær situation, hvor man må sige farvel til en eller flere kolleger, og hvor de tilbageblevne skal vænne sig til nye arbejdsopgaver og effektiviseringer på deres arbejdsplads. Andre embeder har allerede mistet en stilling eller ved, at de i den kommende tid bliver færre medarbejdere og derfor er nødt til indstille sig på dette. Det er en uvant og ubehagelig situation, som vil kræve ledelsens og medarbejdernes indbyrdes opbakning, vilje og forståelse, for at sikre de bedst mulige fremtidige arbejdsforhold for alle parter. Domstolsstyrelsen står selvfølgelig til rådighed med den hjælp, rådgivning og uddannelse, som der måtte være behov for. Hvad så med fremtiden? Det er bestyrelsens forventning, at der ikke bliver behov for yderligere afskedigelser for at nå målene i vores udviklingsskitse. Siden foråret har det været muligt at nedlægge i alt 30 stillinger ved naturlig afgang, og man forventer at kunne nå den samlede bebudede personalereduktion på 100 stillinger, som er nødvendigt for at opfylde udviklingsskitsens forudsætninger, uden yderligere afskedigelser for perioden 2002-2004. Netop udviklingsskitsen er Danmarks Domstoles pejlemærke de kommende år. Skitsen indeholder bestyrelsens overvejelser om og forslag til forbedringer af service, kvalitet og effektivitet ved alle retter og er rammen for det fortsatte arbejde med udviklingen af Danmarks Domstole. Udviklingsskitsen har ligget til grund for og har været helt afgørende for at sikre den økonomiske aftale, Domstolsstyrelsen har indgået med regeringen. På nogle virker det måske stødende, at man i en situation, hvor mange ansatte og embeder er og vil blive berørt af personalereduktioner, går ud og Foto: BAM/Jens Olof Lasthein Det er imidlertid efter bestyrelsens opfattelse særlig vigtigt netop i en sådan situation, at vi ikke taber vores langsigtede mål af sigte. At Danmarks Domstole i forhold til de bevilgende myndigheder til stadighed kan påvise, at vi gør, hvad vi kan for at være effektive. diskuterer mål og forventninger til fremtiden. Det er imidlertid efter bestyrelsens opfattelse særlig vigtigt netop i en sådan situation, at vi ikke taber vores langsigtede mål af sigte. At Danmarks Domstole i forhold til de bevilgende myndigheder til stadighed kan påvise, at vi gør, hvad vi kan for at være effektive. Men at vi samtidig fastholder målene om højeste kvalitet og service og om at kunne tilbyde attraktive arbejdspladser både til nuværende og nye medarbejdere. Domstolsstyrelsen vil i den kommende tid være særlig opmærksom på at rådgive og yde vejledning til de embeder, der nednormeres, og som derfor må foretage ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og gøre en ekstraordinær indsats for at skabe motivation og arbejdsglæde blandt de ansatte. Et af initiativerne udbredelsen af bedste praksis omtales andetsteds i bladet. Afsluttende vil jeg gentage bestyrelsens beklagelse af, at det har været nødvendigt at afskedige et mindre antal medarbejdere ved retterne. Samtidig vil jeg udtrykke min forventning om, at Danmarks Domstole vil kunne magte den udviklingsopgave, som er fastlagt i vores udviklingsskitse for de kommende år. 3
PROCESSTYRING Pilotp Til gavn for brugerne Af chefkonsulent Poul Sørensen og informationsmedarbejder Mikkel Thrane En aftale er en aftale og køreplanen skal holdes. Strammere processtyring gør en stor forskel, viser et pilotprojekt, hvor dommere og advokater danner fælles front mod lange sagsbehandlingstider i civile sager. De lange sagsbehandlingstider i de civile sager er et af de væsentligste problemer for domstolene. Og meget har været forsøgt, både administrativt og lovgivningsmæssigt for at sikre borgerne en hurtigere behandling af deres tvister. Men et pilotprojekt tyder på, at man nu har et reelt og enkelt redskab til at forkorte sagsbehandlingstiden i de civile sager. Samtidig har projektet den store fordel, at de involverede parter i langt højere grad end tidligere får indsigt i hele forberedelsen af sagen. Det bliver fastlagt, hvornår de enkelte forhold skal diskuteres, hvornår skrifter skal udveksles, og ikke mindst får parterne besked om, hvornår sagen er slut. Og så er det et projekt, som har mødt stor opbakning fra de dommere og advokater, der har medvirket. Sidst men ikke mindst, så har pilotprojektet kunnet gennemføres indenfor den nuværende lovgivning, og redskaberne kan derfor umiddelbart tages i brug ved andre embeder. Domstolsstyrelsen har da også kendskab til, at en række andre embeder end forsøgsembederne anvender flere af de anbefalede instrumenter. Pilotprojektet om øget processtyring i de civile sager har kørt ved embederne i Århus, Esbjerg, Sønderborg, Mariager, Roskilde og Næstved fra januar 2000 og frem til 1. januar 2002. Planen har været at gøre hele forberedelsesfasen kortere ved en langt strammere processtyring fra dommerens side og langt større vilje fra advokaternes side til at holde de aftalte frister. Og selv om de embeder, der har medvirket i pilotprojektet, har grebet det forskelligt an, så har man holdt fast i grundideen. Nemlig enigheden mellem dommere og advokater om at holde aftalerne og processens køreplan. Grundmodellen for pilotprojektet har været, at der kort tid efter stævningen er afleveret, og der er udvekslet svarskrifter, afholdes et forberedende Advokat Jørgen B. Jepsen, Kromann og Reumert. I dette forsøgsprojekt er der anvist en måde, hvor man kan forkorte sags-behandlingstiden væsentligt. Ved den strammere styring undgår man de ind imellem lange ventetider, hvor der ikke sker noget i sagen. Sådan siger advokat Jørgen B. Jepsen fra Kromann Reumert, der er en af de syv advokater, som de seneste to år har medvirket i pilotpojektet om øget processstyring i civile sager. Han finder, det er en landevinding, at dommere og advokater nu i fællesskab forsøger at finde den bedste og mest forsvarlige vej til en afslutning på sagen. I modsætning til den traditionelle måde at behandle civile sager på, så er advokater og dommere her på stort set lige fod tidligt i sagsforberedelsen. I og med, at dommeren i langt højere grad kender sagen, når man tager fat på at planlægge sagsforløbet efter at svarskriftet er indleveret til retten, siger Jørgen B. Jepsen. Samtidig understreger han fordelen i, at forsøgsprojektet er etableret indenfor den nuværende retsplejelov og altså kan føres ud i livet med det samme. Forsøgsordningen tegner altså som en succes også fra advokatside. Og Jørgen B. Jepsen understreger da også, at det for brugerne er en stor fordel, at man så tidligt i sagen har et overblik over, hvad og hvornår de forskellige skridt skal foregå. Det betyder meget psykologisk for klienten, at vedkommende kender forløbet og ved, hvornår sagen skal domsforhandles. Der er en langt større gennemsigtighed og forudsigelighed og det betyder, at man kan give sin klient en langt mere specifik forklaring på, hvorfor de forskellige ele- menter i sagen tager den tid, de tager, siger Jørgen Jepsen. Derimod er det stadigt usikkert, om omkostningsdelen også udviser et positivt billede, mener advokaten. Der kan forekomme situationer, hvor det vil blive dyrere for klienterne at indgå i en sag som bliver styret på denne måde, fordi der undervejs i processen kan være behov for gentagen forberedelse i sagen for at deltage i drøftelse med dommer og modpartens advokat. Og hvis det er tilfældet, så vil der givetvis opstå en situation, hvor man må opveje fordelene mellem en hurtigere proces og så de højere omkostninger, som de involverede risikerer. 4
IT-KONTORET rojekt retsmøde. Endvidere har der været lagt op til, at der som alternativ til et 355-møde i retten kan afholdes møde over telefonen, og de foreløbige erfaringer har vist, at netop telefonmøderne har været benyttet ved flere af de medvirkende embeder. Under det forberedende retsmøde skal sagens tvistpunkter og bevistemaer afklares, og der udarbejdes en decideret køreplan med frister for aflevering af processkrifter. Det diskuteres også, hvor mange processkrifter, der er behov for, og desuden sættes der frister for, hvornår syn og skønserklæringer skal ligge klar, og så fastsætter man samtidig tidspunktet for, hvornår sagen skal domsforhandles. I pilotprojektet har der været lagt op til, at parterne skal have tre uger til at udarbejde proces- og svarskrifter, og man har forudsat, at det var muligt at domsforhandle sagen femotte måneder efter, retten har fået sagen ind. Samtidig har der som led i den hårdere linie været foreslået, at der som udgangspunkt ikke skulle ske forlængelse af frister. Og netop for at præcisere dommernes pligt til i højere grad at styre forberedelsesfasen, er det det videre anbefalet, at der kunne knyttes udeblivelsesvirkning til manglende overholdelse af frister, ligesom der har været lagt op til, at syn og skønsmænd ikke længere bliver benyttet, hvis de ikke har kunne overholde de aftalte frister. Tankerne om skrappere styring af processen i de civile sager har været på dagsordenen i mange år, og der har da også lovgivningsmæssigt været gennemført initiativer, som i højere grad har givet dommerne mulighed for at stramme op på advokaternes sagsforberedelse, blandt andet i form af udeblivelsesvirkning. Domstolsstyrelsen er netop nu ved at færdiggøre en evalueringsrapport af pilotprojektet. Otto Bisgaard, dommer ved retten i Århus. Dommer Otte Bisgaard fra retten i Århus ser pilotprojektet som et reelt og enkelt redskab til at forkorte gennemløbstiden i de civile sager. Der er for mig at se to meget væsentlige forhold i projektet. For det første får man meget hurtigt planlagt sagsforløbet, ofte i et telefonisk forberedende retsmøde. Og så er der den helt store fordel for brugerne, at man allerede her ved, hvornår sagen skal domsforhandles, og hvornår der falder dom. Han understreger, at det tidligere har været et problem, at sagerne blev sat i gang uden at nogen af parterne havde et reelt overblik over, hvordan forberedelsen af "Der er for mig at se to meget væsentlige forhold i projektet. For det første får man meget hurtigt planlagt sagsforløbet, ofte i et telefonisk forberedende retsmøde. Og så er der den helt store fordel for brugerne, at man allerede her ved, hvornår sagen skal domsforhandles, og hvornår der falder dom." sagen ville forløbe og uden noget overblik over, hvornår sagen realistisk kunne slutte. Det er meget vigtigt for parterne, at de ved, hvornår sagen er slut. Det har jo meget ofte helt afgørende betydning for folk, når de er involveret i en retssag, siger Otto Bisgaard Han peger samtidig på, at den nye metode betyder, at dommerne skal kende sagen mere indgående, når de møder op til det forberedende retsmøde. Det er klart, at vi skal gå dybere ind i sagen fra start af, men det er også en forudsætning for at sagsforløbet kan planlægges, at advokaterne møder op med gode og gennemarbejdede processkrifter." Ved retten i Århus har den skrappere processtyring i de civile sager ifølge Otto Bisgaard betydet, at gennemløbstiden i sagerne er gået ned. Det i sig selv er en succes, men også det forhold, at brugerne nu ved, hvornår de kan få en afklaring på deres sag, er en kæmpe fordel. 5
EFFEKTIVISERING Bedste praksis projektet, som blandt andet skal munde ud i et katalog med gode ideer til effektive arbejdsgange, er baseret på de mange arbejdsgangsanalyser, som Domstolsstyrelsens konsulentfirma i samarbejde med medarbejdere fra en række retter har afviklet inden for de enkelte sagsområder samt inden for nogle af retternes administrative funktioner. I løbet af august, september og oktober måned gennemføres en snes møder med nogle af de embeder, som er særligt effektive på de pågældende sagsområder for at analysere, om den høje produktivitet på det pågældende område skyldes nogle særligt hensigtsmæssige arbejdsgange formålet med denne møderække er så at sige at holde forslagene fra arbejdsgangsanalyserne op mod de faktiske arbejdsgange ved nogle af de mest effektive byretter. Ved udgangen af oktober måned 2002 foreligger det nævnte idekatalog, og tanken er herefter, at alle embeder skal overveje og drøfte, om nogle af de forhåbentlig mange gode ideer fra andre embeder også kan bruges hos jer. Vi arbejder i øjeblikket på et oplæg om, hvordan denne del af projektet kan tilrettelægges. Vi forestiller os blandt andet, at der arrangeres udstationering af medarbejdere ved de mest effektive embeder, at der holdes møder om bedste praksis mellem medarbejdere ved to embeder eller at der arrangeres bedste praksis-dage for flere embeder. Det allervigtigste er efter vores opfattelse imidlertid, at initiativerne og ideerne til projekter kommer fra embederne; projektet skal i denne fase drives frem af jer, som jo i detaljer kender til arbejdsgangene og mulighederne for at forbedre dem. Styrelsens rolle skal i denne fase med andre ord være underordnet. Derfor overvejer vi også at etablere en styregruppe, sammensat af repræsentanter for medarbejdergrupperne ved embederne. Endvidere forestiller vi os, at intranettet skal være den væsentligste informationskanal for de forhåbentlig mange større og mindre projekter, som vil blive sat i gang. I løbet af efteråret vil vi vende tilbage med nærmere oplysninger om projektet. Effektiv Bedste Praksis Af vicedirektør Henrik Hasseris Olesen Effektiviseringer i skifteretten Af informationsmedarbejder Mikkel Thrane Domstolsstyrelsen har besluttet at iværksætte et projekt, der skal gøre det muligt for byretterne at lære af hinanden, således at gode og effektive arbejdsgange ved en byret kan udbredes til andre byretter. Den igangværende reduktion af det samlede personale ved Danmarks Domstole gør selvsagt sådan et projekt særligt påkrævet. Et omfattende projekt med udgangspunkt i dødsbobehandlingen ved retten i Hobro giver en række meget konkrete anvisninger på, hvordan retterne kan håndtere den situation, at der bliver færre ansatte ved domstolene. Men samtidig kan projektet bruges til at forbedre den måde, som skifteretterne i dag håndterer behandlingen af dødsboer på, og ikke mindst give de ansatte mulighed for at præge deres egen arbejdssituation. På baggrund af en forventet personalenedgang i den del af skifteretten, der behandler dødsboer, valgte overassistent Mette Lundsgaard fra retten i Hobro i forbindelse med et lederkursus at lave en brugerundersøgelse for at klarlægge, om det ville være muligt at lave effektiviseringer af arbejdsgange- og rutiner, uden at brugerne opfattede serviceniveauet som forringet. Samtidig satte Mette Lundsgaard sig for at undersøge, hvordan medarbejderne kunne motiveres til at gennemføre de nødvendige forandringer, og hvilke ledelsesmæssige opgaver, der skulle bruges. En spørgeskemaundersøgelse blandt de der havde fået behandlet et dødsbo ved skifteretten i månederne før viste, at der generelt var meget stor tilfredshed med den service brugerne havde fået. Både hvad angår det skriftlige materiale som mødeindkaldelser og vejledninger, var der meget stor tilfredshed blandt brugerne. Og billedet er det samme, når det handler om betjening over telefonen. Når borgerne forlader skifteretten efter endt møde, var det også et 6
EFFEKTIVISERING isering Hvordan kan man gennemføre effektiviseringer i den del af skifteretten, der behandler dødsboer, uden at brugerne opfatter serviceniveauet som dårligere. Det har overassistent Mette Lundsgaard fra retten i Hobro udarbejdet en analyse af. meget stort flertal, der følte, at de havde fået ordentlig besked og var blevet tiltalt i et ordentligt sprog. For at kunne fastholde brugernes tilfredshed i den situation, hvor der bliver færre ansatte til at løse opgaverne peger Mette Lundsgaard på en række områder, som kan effektiviseres og forbedres. 1. Udarbejdelse af folder med generelle oplysninger om, hvordan en arving skal forholde sig ved dødsfald. Hermed kan man undgå mange henvendelser inden mødet i skifteretten. Af foldere kan fremgå Hvordan skal afdødes personlige effekter og indbo opbevares. Hvordan forholder man sig med afdødes bopæl. Hvordan forholder man sig med afdødes aktiver (ex. bil, båd.) Hvilke foranstaltninger skal træffes i afdødes pengeinstitut. Hvordan forholder man sig til afdødes eventuelle gæld/ubetalte regninger. Hvornår kan man forvente at blive indkaldt til skifteretten. Hvad skal der ske på mødet i skifteretten. 2. Mere detaljeret vejledning til mødeindkaldelse. Det skal fremgå, hvem der er indkaldt til mødet, hvad der skal ske, og hvad der skal medbringes. Det skal fremgå, at kontaktpersonen skal orientere øvrige arvinger om mødet og om muligt få en fuldmagt til at møde. Fuldmagtsblanketter skal vedlægges. Blanket til opgørelse af boets aktiver og passiver kan endvidere sendes ud, således at borgeren selv har udfyldt den inden mødet. Det kan give en bedre oversigt over de økonomiske forhold og dermed en hurtigere vurdering af, hvilken bobehandlingsform der kan vælges. 3. Mindske antallet af skiftemøder (telefonisk vejledning). Kontaktpersonen kan vejledes telefonisk, og vedkommende kan få tilsendt de nødvendige blanketter og opgørelser til udfyldning. Visse blanketter kunne lægges på rettens hjemmeside, så arvingerne selv kunne udskrive og udfylde dem. 4. Udbygning af samarbejdet mellem skifteretten og samarbejdsparterne. Fælles temadag, hvor bedemænd, præster, kommuner, plejehjem, advokater og banker kan diskutere forskellige problemstillinger og arbejdsgange. Hermed sikres en dybere forståelse for hinandens arbejde og dybere indsigt i, hvem der tager sig af de forskellige opgaver. Eventuelle brush-up møder for at diskutere ændrede arbejdsgange. 5. Ændring af procedure ved revision af boopgørelser. De boopgørelser, som ikke skal revideres, gennemgås ikke nærmere men skal alene afvente godkendelse fra skattevæsenet. Dette kræver dog en vis stikprøvekontrol. For at kunne gennemføre disse effektiviseringer og ændringer af arbejdsgange, kræver det motivation, engagement og vilje fra ledelse og medarbejdere, understreger Mette Lundsgaard. Den modstand mod forandringer, som der naturligt findes mange steder, kan blandt andet imødegås ved at inddrage de involverede medarbejdere i projektet. Og helst så tidligt som muligt. medindflydelse allerede i planlægningsfasen vil give større forståelse for og accept af forandringerne. Man skal som leder være villig til at give noget af sin kompetence videre til medarbejderne, skriver Mette Lundsgaard. Hun mener samtidig, at man ved at inddrage medarbejderne i planlægningen og gennemførelsen af de nye initiativer, giver de ansatte et større ansvar for og mere direkte indflydelse på deres daglige arbejde.... Effektiviseringer betyder nemlig mindre tid til hver enkelt sag og dermed måske en fare for, at medarbejderne ikke længere har den samme følelse af at udføre arbejdet med samme høje kvalitet, anfører Mette Lundsgaard. Det er selvsagt kun en ny brugerundersøgelse, som kan give et svar på, om de foreslåede ændringer har betydet noget for brugernes opfattelse af serviceniveauet. Men Mette Lundsgaard lægger endvidere op til, at der foretages brugerundersøgelser en gang årligt. det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på, om der er noget, som kan forbedres, eller om de nuværende forhold er tilfredsstillende. Det vil også være med til, at medarbejderne hele tiden holdes i gang, skriver Mette Lundsgaard i projektet. 7
HJEMMESIDESTATISTIK Ansigtet udadtil Af informationsmedarbejder Mikkel Thrane ww Der er meget store forskelle på, hvor meget de enkelte embeder gør ud af deres hjemmesider. Men at det godt kan betale sig at bruge tid på retslister, domsresumeer og nyheder på nettet, viser en stikprøve. Borgerne er nemlig meget interesserede i oplysninger fra domstolene. Nu er det måske urimeligt at bruge Højesteret som udgangspunkt for en artikel om domstolenes synlighed på Internettet. Uden sammenligning i øvrigt har landets øverste embede vel lidt af den samme interesse, som Michael Laudrup havde på landsholdet. Og interessen for Højesterets hjemmeside taler da også sit eget tydelige sprog. Siden hjemmesiden gik i luften den 17, december 2001 har små 30.000 brugere været inde på siden for at læse de domsresumeer, retslister og nyheder, som retten lægger ud. Selvsagt har landets øverste domstol nærmest været tvunget til at udbygge sine tilbud på nettet, men kigger man på listen her på siden, så er der en række embeder landet over, som også har en hjemmeside med mange muligheder. Nøjagtigt som det er tilfældet med Højesterets hjemmeside, så er der stor offentlig interesse for at læse de forskellige oplysninger og informationer, som disse embeder har offentliggjort. Så mange besøger embedernes hjemmesider Embede: Nyheder Retslister Domme Øvrige oplysninger ) Besøg i alt**) Højesteret X X X X 27896 Østre Landsret X X X 11623 Vestre Landsret X X X X 16502 Sø- og Handelsretten X X 5922 Assens X 985 Ballerup X 2128 Brædstrup X X 1301 Brøndbyerne X X 1434 Brønderslev X 857 Esbjerg X X X X 7939 Fjerritslev X 696 Fredericia Civilret X X X 837 Fredericia Kriminalret X X X 761 Frederiksberg X 2185 Frederikshavn X X X 2327 Frederikssund X 1775 Faaborg X 649 Gentofte X X 2392 Gladsaxe X X 1156 Glostrup X X 1664 Grenaa X 1041 Grindsted X X 1158 Gråsten X X 1262 Haderslev X 1053 Helsinge X X 2101 Helsingør Civilret X 1397 Helsingør Kriminalret X X X 789 Herning X X X X 2646 Hillerød Civilret X 1529 Hillerød Kriminalret X 661 Hjørring Civilret X 872 Hjørring Kriminalret X 512 Hobro X 697 Holbæk Civilret X 1072 Holbæk Kriminalret X X X 1653 Holstebro X X X X 1626 Holsted X X X X 4900 Horsens X 1715 Hvidovre X 984 Hørsholm X 1556 Kalundborg X 988 Kjellerup X X X 974 Kolding X 2169 Korsør X X X 1279 København X X X X 11484 Køge X 1339 8 *) Øvrige oplysninger kan være: praktiske oplysninger, stillinger, ansatte v. embederne, advokatoversigter osv. **) Opgjort for perioden 17.12.01-15.8.02
w HJEMMESIDESTATISTIK Embede: Nyheder Retslister Domme Øvrige oplysninger ) Besøg i alt**) Lemvig X X X 1429 Lyngby X 2158 Mariager X 796 Maribo X 700 Middelfart X 851 Nakskov X X 765 Nibe X 647 Nyborg X 805 Nykøbing F X 997 Nykøbing Mors X 498 Nykøbing S X X 1336 Næstved X X X 2137 Odense X 2907 Randers X X X 1962 Ribe X 826 Ringkøbing X X X 1514 Ringsted X 895 Roskilde X X 2945 Rudkøbing X 563 Rødding X X X 1227 Rødovre X X 974 Rønne X X X X 8174 Silkeborg X X 1502 Skanderborg X 1134 Skive X X 1112 Skjern X 830 Slagelse X 1150 Sorø X 700 St. Heddinge X X X X 1605 Struer X 675 Svendborg X X 1614 Sæby X 685 Sønderborg X X 2426 Terndrup X 700 Thisted X 974 Tønder X 1075 Tårnby X X 2042 Tåstrup X 1464 Varde X 1073 Vejle Civilret X X 1459 Vejle Kriminalret X 561 Viborg X X 1843 Vordingborg X X 1311 Åbenrå X 832 Ålborg X X X 3032 Århus X 7002 *) Øvrige oplysninger kan være: praktiske oplysninger, stillinger, ansatte v. embederne, advokatoversigter osv. **) Opgjort for perioden 17.12.01-15.8.02 9
LÆGDOMMERE Tilfredse lægdommere Af informationsmedarbejder Mikkel Thrane Domstolsstyrelsen. De danskere, som er udpeget til at medvirke som nævninger og domsmænd, er gennemgående meget tilfredse med de forhold, de bliver mødt med. Foto: Lars Guldager Spørgsmål 1: Hvor gammel er De? 18-30 år: 4,6 % 31-49 år: 29,5 % 50-70 år: 65,8 % Mødehyppighed. Spørgsmål 5: Hvor mange gange (af en eller flere dages varighed) har De mødt som nævning eller domsmand i de seneste 12 måneder? Introduktion til hvervet som nævning og domsmand. Spørgsmål 10: Hvordan er De tilfreds med det skriftlige materiale, De fik udleveret, da De blev udtaget som nævning og domsmand? Både når det angår det informationsmateriale, som sendes ud, inden folk møder op i retten, og når det drejer sig om samarbejdet med og forklaringerne fra den juridiske dommer, beskriver de adspurgte nævninger og domsmænd forholdene som positive. Resultaterne stammer fra den første brugerundersøgelse som er foretaget blandt de lægdommere, der medvirker ved retssager i Vestre Landsrets kreds. En undersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2001 og omfattede 640 domsmænd/nævninger og 31 børnesagkyndige dommere, hvoraf mere end 80 % har udfyldt et særligt spørgeskema. Selv om tilbagemeldinger fra de medvirkende lægdommere er positive, så peger arbejdsgruppen bag undersøgelsen alligevel på, at der er en række forhold, som kan forbedres, så opgaven som domsmand eller nævning bliver endnu mere tilfredsstillende. Og det handler blandt andet om det informationsmateriale, som sendes ud til de udpegede borgere, inden de møder op i retten. For eksempel peges der på, at introduktionsmøderne om det at medvirke som lægdommer afholdes hurtigst muligt, efter at der er sket nyudpegning til hvervet som domsmand og nævning. Møderne bør afholdes inden starten af den 4-årige funktionsperiode. Samtidig har flere lægdommere udtrykt ønske om, at der er færre deltagere til introduktionsmøderne, og derfor foreslår arbejdsgruppen, at der i de større nævningekredse afholdes flere introduktionsmøder. Dette vil også forbedre muligheden for, at nyudpegede nævninger og domsmænd kan deltage, selv om de er forhindret i at møde på en bestemt dag. Viborg Aalborg Århus Kolding Esbjerg Sønderborg I alt 0 2 gange 8,1 % 6,4 % 40,5 % 19,3 % 14,3 % 1,9 % 17,4 % 3 4 gange 68,9 % 66,7 % 56,5 % 70,1 % 74,6 % 62,3 % 65,6 % 5 6 gange 20,0 % 21,8 % 3,0 % 5,3 % 9,5 % 28,3 % 13,9 % Over 6 gange 3,0 % 5,1 % 0,0 % 5,3 % 1,6 % 7,5 % 3,1 % Meget tilfreds: 25,7 % Tilfreds: 65,1 % Hverken tilfreds eller utilfreds: 7,3 % Utilfreds: 1,3 % Meget utilfreds: 0,6 % Spørgsmål 18: Synes De, at det har værdi, at landsrettens domsudkast gennemgås af dommerne og domsmændene/ nævningerne i fællesskab? Ja: 95,5 % Nej: 1,2 % Ved ikke: 3,3 % 10
???? Og så skal der informeres bedre om muligheden for at få godtgjort tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til parkering og om muligheden for at søge information på de offentliggjorte retslister på landsrettens hjemmeside. Endvidere bør det i introduktionsmaterialet angives, hvordan en domsmand/nævning skal forholde sig ved ankomst til et retsmøde i landsretten, herunder oplysning om, til hvem vedkommende kan melde sin ankomst. Men også de fysiske rammer kan der ændres på, så det bliver mere tilfredsstillende at medvirke som domsmand. Af en række kommentarer i undersøgelsen fremgår det, at lægdommere flere steder finder forholdene utrygge, fordi de er nødt til at benytte samme ind- og udgang og ventefaciliteter som sagens parter og tilhørere. Derfor mener arbejdsgruppen, at alle tingsteder skal arbejde på at skaffe særlige vente- og opholdsrum for lægdommere, ligesom der bør være andre adgangsforhold, så domsmænd og nævninger kan ankomme og forlade landsrettens lokaler ad en anden indgang end de tiltalte, vidner og advokater. Og så skal nævningerne og domsmænd også have noget at styrke sig på. Det er et gennemgående træk ved kommentarerne vedrørende dette forhold, at det forekommer uforståeligt, at der ikke som det er sædvanligt ved deltagelse i møder i andet offentligt regi er nogen forplejning ud over kaffe og te. Arbejdsgruppen har forståelse for dette synspunkt og skal henstille, at landsretten tilbyder sine lægdommere en sådan forplejning. Hele undersøgelsen kan læses på Vestre Landsrets hjemmeside, og de spørgeskemaer, der brugt til undersøgelsen, kan fås ved henvendelse til landsretten. Meget Hverken tilfreds Meget tilfreds Tilfreds eller utilfreds Utilfreds utilfreds Generelt 52,5 % 45,7 % 1,8 % 0,0 % 0,0 % Neutralitet ved gennemgang af sagen ved voteringens begyndelse 44,5 % 49,5 % 4,2 % 1,5 % 0,2 % Muligheden for at fremkomme med Deres synspunkter under voteringen 59,1 % 39,0 % 1,7 % 0,2 % 0,0 % Dommernes lydhørighed over for Deres synspunkter under voteringen 56,1 % 38,9 % 4,3 % 0,6 % 0,2 % Dommernes optræden over for Dem 62,1 % 35,2 % 2,5 % 0,2 % 0,0 % Ja: 95,1 % Nej: 2,0 % Ved ikke: 2,9 % Spørgsmål 19: Synes De, at det har værdi, at forklaringerne gennemgås af dommerne og domsmændene i fællesskab? Foto: Lars Guldager Samarbejdet med dommerne. Spørgsmål 17: Hvordan er De tilfreds med samarbejdet med dommerne? 11
INSOLVENSSKIFTE INSOLVENSSKIFTE nyt sagsbehandlingssystem under implementering Af dommer Ove Dam og IT-udviklingschef Niels Steen Krogh 50 embeder forventes at bruge det nye system insolvensskifte inden udgangen af 2002. I denne artikel fortæller vi om de erfaringer, der er høstet under det årelange udviklingsarbejde i insolvensskiftearbejdsgruppen, om de opgaver, som systemet kan varetage, og hvad der er forventningen til den videre udvikling af systemet. Systemet har været under udvikling meget længe. Der har været mange hindringer for arbejdet konkursloven er blevet ændret, PCernes styresystem er udskiftet fra DOS til Windows, udviklingen har i perioder været sat mere eller mindre i stå pga. økonomien, og senest har arbejdet været stillet i bero på grund af overvejelser om helt nye sagsbehandlingssystemer på alle områder. Men nu er skiftesystemet så nær ved at være færdigt, at det stilles til rådighed for embederne trods nogle mangler. Der mangler således en del af udviklingsarbejdet vedrørende mindre anvendte sagsgrupper, og rettelse af nogle fejl og uhensigtsmæssigheder vil følge senere. Også et statistikmodul vil følge senere. Men allerede i den nuværende form skønnes systemet at være så fordelagtigt for embederne, at det er egnet til at blive stillet til rådighed. På arbejdsgruppens initiativ rulles systemet ikke blot ud til embederne, men embederne er blevet spurgt, om de ønsker systemet i den nuværende form, eller om de vil afvente den fuldstændige færdiggørelse. Historie I foråret kunne IT-kontoret og insolvensskiftearbejdsgruppen anbefale Domstolsstyrelsens ledelse, at systemet tilbydes embederne med henblik på implementering hurtigst muligt. Denne vurdering var den helt afgørende milepæl for Insolvensskiftesystemets videre skæbne og var da også skrevet ind som et selvstændigt punkt i bestyrelsens vedtagne handlingsplan for 2002: Der gennemføres analyse af, om den eksisterende version af Skifte Insolvens skal implementeres ved embederne. Derefter skal evt. udrulning afsluttes inden 1. april 2003. Som det sikkert allerede er bekendt for de medarbejdere, der i det daglige beskæftiger sig med insolvensskiftesager, blev anbefalingen tiltrådt af Domstolsstyrelsens ledelse, og implementeringen og brugen af det nye system er derfor nu i fuld gang over hele landet. Det nye insolvensskiftesystem blev i et samarbejde mellem arbejdsgruppen og IT-kontoret præsenteret for ca. 100 insolvensskifte-medarbejdere fra hele landet på et halvdagsseminar på Trinity den 28. maj i år. På seminaret var repræsenteret Embeder, der i forvejen anvendte systemet (16 embeder) Embeder, der skulle tage stilling til, om de ønskede systemet implementeret ( 34 embeder) Embeder, hvor IT-infrastrukturen efter IT-kontorets vurdering desværre ikke med tilstrækkelig driftsstabilitet kan køre systemet ( 21 embeder). 12
INSOLVENSSKIFTE Foto: BAM/Morten Nilsson Få dage efter seminaret havde alle de 34 embeder, som havde mulighed for at få systemet, meldt tilbage, at de ønskede systemet implementeret hurtigst muligt. Forud var systemet implementeret ved 16 embeder, som enten havde testet systemet eller i øvrigt havde fået det stillet til rådighed. Det betyder, at i alt 50 embeder forventes at have mulighed for at bruge systemet i det daglige arbejde inden udgangen af 2002. For de resterende 21 byretsembeder, som behandler insolvensskiftesager, er det IT-kontorets vurdering, at der skal gennemføres større eller mindre moderniseringer af IT-infrastrukturen, før det er tilrådeligt at implementere det nye system. En afklaring af infrastrukturen forventes at foreligge inden årsskiftet. Arbejdsgruppens arbejde og erfaringer Da arbejdet begyndte i 1995, var det en forudsætning, at systemet af hensyn til brugerne skulle fungere i nøje overensstemmelse med de dengang eksisterende systemer. Det havde den kedelige konsekvens, at idéer til forbedring og videreudvikling kun i begrænset omfang kunne gennemføres. Efterhånden lykkedes det imidlertid at realisere nogle af idéerne og ønskerne, således at de også kom de øvrige systemer til gavn. Det har ikke mindst været arbejdsgruppens ønske, at der skulle være størst mulig fleksibilitet i systemet, og systemet skulle i mindst muligt omfang være bestemmende for arbejdets udførelse og tilrettelæggelse. Det var også en forudsætning, at systemet alene skulle testes af embeder, hvor arbejdsgruppens medlemmer ikke arbejdede. Hermed skulle undgås inhabilitet i vurderingen. Det viste sig imidlertid at være meget afgørende, at arbejdsgruppens medlemmer i størst muligt omfang fik mulighed for selv at bruge og afprøve systemet. Arbejdsgruppen har i vidt omfang arbejdet med en modernisering af sproget for at gøre standardteksterne så korte, enkle og forståelige som muligt. Arbejdsgruppens bestræbelser er i overensstemmelse med det nu foreliggende udkast til en sprogpolitik for domstolene. Som nævnt ovenfor har der været mange vanskeligheder undervejs. Mange af disse står i forbindelse med den meget lange udviklingstid. Det vil være hensigtsmæssigt, at der ved udvikling af nye systemer i fremtiden er de fornødne ressourcer til rådighed for gennemførelsen af en langt hurtigere udviklingsproces. Hvad kan systemet? Det er muligt at oprette alle sagstyper i saglisten, og der er udviklet resultatkoder og tekster til de fleste sagstyper. Sagskatagorierne kon- kurs, betalingsstandsning og gældssanering er stort set færdige, og i disse sagskatagorier er der resultatkoder til at understøtte langt de fleste sagsgange. I øvrige sagstyper, herunder tvangsakkord og ægtefælleskifte, er der standardresultatkoder, men ikke alle sagsgange er understøttet af resultatkoder. Der er i alle sagstyper koder til indkaldelser, frister, henvisninger, afvisninger, domme og kendelser og individuelle retsbøger. Derudover er det muligt at registrere alle penge samt skrive individuel korrespondance. Ved brug af systemets journaliseringsmodul er det muligt at holde saglisten ajour. Det forventes, at systemet udvides med et statistikmodul i begyndelsen af 2003. Indberetning fra brugerne Udover de allerede kendte uhensigtsmæssigheder og ønsker om forbedring er der mulighed for løbende at indberette fejl og forbedringsforslag til IT-kontoret enten skriftligt eller telefonisk til IT-kontorets Hotline. Der er endvidere mulighed for at give meldinger direkte til arbejdsgruppens medlemmer. De aktuelle arbejdsgruppemedlemmer kan findes på Domstolsstyrelsens Intranet. Arbejdet i arbejdsgruppen vil ligeledes kunne følges på Intranettet. 13
STUDIEREJSE På udveksling i skudsikker vest Kontorfuldmægtig Janne Lund Frederiksen fra retten i Nykøbing Falster skiftede for en uges tid de hjemlige rammer ud med de norske fjelde på et udvekslingsophold ved Bergens byfogdeembete. Og det blev et ophold med meget stort fagligt og menneskeligt udbytte Af Janne Lund Frederiksen. Kontorfuldmægtig Janne Lund Frederiksen i de norske fjelde Mine værter i Bergen var utrolig velforberedte på mit besøg og jeg fik i løbet af ugen information om alle embedets arbejdsopgaver. Alle var venlige og indstillet på at give mig oplysninger, jeg kunne bruge til noget, ligesom de var interesserede i at høre, hvordan vi gjorde tingene i Danmark. Vi diskuterede vores forskellige måder at gøre tingene på, og det var rigtig interessant og lærerigt at være i dialog med kolleger i udlandet og udveksle erfaringer. Herhjemme er mit arbejdsområde fogedret og notarialforretninger. Det var der taget højde for i programmet, så jeg tilbragte halvdelen af ugen i namsmannsavdelingen en foged hedder en namsmann på norsk. Det var naturligvis spændende at opleve den norske udgave af det sagsområde, som herhjemme er mit primære, og jeg blev sat rigtig godt ind i nordmændenes måde at behandle fogedsager på. De væsentligste forskelle på norsk og dansk sagsbehandling er efter min opfattelse, at vi i Danmark er langt mere i dialog med skyldnerne, samt at afdragsordninger er på frivillig basis i Danmark, i modsætning til i Norge, hvor man lægger løntræk ind. Nordmændene bruger meget tid på at indhente oplysninger om skyldnerne i landsdækkende registre, før fogedmødet afholdes. Så alle de forhold, som vi i Danmark spørger skyldneren om ved mødet, det ved man i Norge på forhånd. Derimod er det usædvanligt, at skyldneren i Norge møder op i fogedretten. Alligevel foretages mødet, og efterfølgende får skyldneren så Når man skal udsætte lejere, er politiet aldrig på forhånd bedt om at være tilstede. Fogeden går ud i skudsikker vest, med politilygte/stav og gode løbesko. Jeg var med på tre udsættelser og skal hilse og sige, at en skudsikker vest er meget tung. besked skriftligt. Når man skal udsætte lejere, er politiet aldrig på forhånd bedt om at være tilstede. Fogeden går ud i skudsikker vest, med politilygte/stav og gode løbesko. Jeg var med på tre udsættelser og skal hilse og sige, at en skudsikker vest er meget tung. Jeg blev også orienteret om nordmændenes måde at lave notarialforretninger på. Og her er den største forskel, at disse i Norge er gratis, og at der ikke føres protokol over dem. Desuden har notaren bemyndigelse til at vie ægtepar og foretage registrerede partnerskaber. Og så har nordmændene en smart ting. Nemlig deponering af underskrift. Hermed kan personer, der ofte får bekræftet dokumenter, deponere deres underskrift skrevet på en særlig blanket med blåt blæk, og så blot sende dokumenter frem og på dem påtegnet uden selv at være tilstede. Jeg kunne fortsætte med mange forskelle og pudsigheder, men generelt vil jeg sige, at opholdet har givet et meget stort udbytte både på det faglige og menneskelige plan. Så derfor søg et udvekslingsophold, hvis I trænger til faglige vitaminer. 14
DE UNGE Det er nødvendigt at stille spørgsmål ved den måde, man plejer at gøre tingene på, siger Dorthe Lennett Ungdommens stemme Af informationsmedarbejder Mikkel Thrane De har til nød accepteret at en del af arbejdet stadig foregår med pen i tykke bøger. De har også lært at leve med, at de engang imellem skal lave kaffe, at det nogle gange er deres tur til at gå med post eller passe omstillingen, og at det ikke er hver dag, man forlader jobbet med armene hævet over hovedet. Men grundlæggende er de tilfredse meget tilfredse. Og det er langt fra en gruppe tilbagelænede unge elever, der har sat sig til rette på dommerkontorerne rundt omkring for at vente på pensionen. De har ambitioner og forventninger og ikke mindst de stiller krav. Store krav. Det handler ikke kun om, at støvet skal børstes af gamle forretningsgange, fasttømrede traditioner og dårlige vaner. Det handler om bedre og mere moderne IT, om videreuddannelse, om afvekslende arbejde, om ansvar og så en ting til, som muligvis er ganske indlysende, men som for mange af de unge i domstolssystemet er noget, der skal fokuseres meget mere på. Arbejdsglæde og service. Som en af kontoreleverne sagde det, da 35 elever mødtes til seminar i Østre Landsret. Det nytter jo ikke, at man behandler kunderne dårligt eller ligegyldigt, bare fordi man ved, at domstolene er det eneste sted, hvor folk kan få løst deres problem. Og kontorelev ved retten på Frederiksberg, Dorthe Lennett, fortsætter: Jeg tror, at mange borgere vil få et andet forhold til domstolene, hvis de kan høre, at de taler med en der smiler i telefonen eller er meget imødekommende, når de henvender sig personligt. Ofte er det jo ret alvorlige problemer, folk kommer med, siger Dorthe Lennet. Hun er glad for sin elevplads, for de daglige opgaver og for kollegerne, men hun er samtidig meget stærkt optaget af de forhold og omstændigheder, som hun mener skal præge og er helt nødvendige for den arbejdsplads, hun gerne vil fortsætte på. Jeg tror, at det er nødvendigt at stille spørgsmål ved den måde, man plejer at gøre tingene på, hvis man hele tiden vil udvikle sig selv, og den arbejdsplads man er på. Man skal selvfølgelig respektere de kolleger, der har været ansat i mange år, men jeg tror også, at de kan lære meget af os unge, siger Dorthe Lennett. Samtidig er hun overbevist om, at det ikke bliver mange fra hendes årgang, som får 40 års jubilæum ved domstolene, som man ser det i dag. De fleste unge shopper jo meget mere rundt efter de jobs, som de synes er interessante, og de vil have afvekslende arbejdsopgaver. Og det tror jeg egentlig er meget godt for det her system, som jo på mange måder er meget konservativt. Det er med til at bringe noget ny dynamik ind på dommerkontorerne rundt omkring, siger Dorthe Lennet. Og det var afgjort ikke tilbageholdenhed, der prægede de godt 35 kontorelever fra retterne i Østre Landsrets område. I alle grupper var der en intens diskussion af hvilke krav og forventninger man har til den fremtid, man gerne vil have inden for domstolene. For selv om alle selvsagt var noget bekymrede ved den økonomiske situation og dermed perspektiverne for en fast stilling når elevtiden var overstået, så var det langt den overvejende del, der gerne ville blive ved med at arbejde for domstolene. Gode arbejdstider og udviklingsmuligheder vejede simpelthen tungere end de lidt større tal på lønningschecken ude i det private erhvervsliv. Udsagn fra de unge: Det gør vi ikke her. Pas på det ikke bliver en vane Flere mænd på arbejdspladsen vi mangler mænd. Mere elektronisk sagsbehandling, tidssvarende edb,... og noget der virker. Jeg kunne godt tænke mig at sende nogle af de ældre medarbejdere på en vækkelses- og overlevelsestur. Der skal være mere konkurrence. De der sidder og hygger sig og ikke laver noget, de skal ud. Det må ikke være sådan, at bare man er kommet indenfor, så er man pensionssikret. Hvis man ikke er under udvikling så er man under afvikling. NY REDAKTØR Charlotte Kiberg, 37, er blevet ansat som informationsmedarbejder hos Domstolsstyrelsen, og dermed har Danske Domstole også fået ny redaktør. Vores tidligere informationsmedarbejder, Mikkel Thrane, forlod os 1. september og er i stedet tiltrådt som kommunikationskonsulent hos PET. Vi vil gerne benytte lejligheden til at opfordre alle til at komme med deres forslag til historier eller bidrag til bladet. Både stort og småt er velkomment. Send en mail eller ring til Charlotte Kiberg på tlf.: 33 92 95 78.
ISSN 1601-7137 ISBN 87-91123-15-1 DANMARKS DOMSTOLE Tidsskrift for ca. 2800 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon 70 10 33 22 Telefax 70 10 44 55 Ansvarlig iflg. medieansvarsloven: Direktør Bent Carlsen Redaktion: Louise Seest Grafisk tilrettelæggelse: Jette Koefoed Grafisk produktion: Anton M. Jensen Oplag: 3300