Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008

Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Fødevareministeriets energiforbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag side 3 BILAG 4. Øvrige bemærkninger til energigennemgang side 13 BILAG 5. Håndbog i energirigtigt indkøb side 15 Side 2/25

Bilag 1. Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst er de paragraffer i cirkulæret, der har direkte indflydelse på handlingsplanens udformning samt den energieffektivisering, der skal udføres hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på baggrund af handlingsplanen. Sidst i afsnittet er AD $10, som er et udsnit fra vejledningen til cirkulæret. 1. Cirkulærets formål er at begrænse statens energi- og vandforbrug ved at fremme energieffektive indkøb og energieffektiv adfærd i statens institutioner samt at sikre en energieffektiv drift og vedligeholdelse af de bygninger, som staten ejer og lejer. 3. Cirkulæret omfatter alle former for forbrug af el, varme og vand tilknyttet til en statslig institution, herunder både energi- og vandforbrug til bygningers drift og energi- og vandforbrug til andre aktiviteter i tilknytning til institutionen. 4. Statslige institutioner skal udvise energieffektiv adfærd med henblik på ar reducere institutionens samlede energiforbrug. 5. Statslige institutioner skal købe energieffektive produkter, medmindre de kan begrunde, at sådanne produkter ikke lever op til væsentlige krav med hensyn til funktion, kvalitet, miljø og omkostningseffektivitet. Stk. 2. Følgende produkter anses umiddelbart som energieffektive 1) Produkter, der opfylder kravene i Elsparefondens indkøbsvejledning. 2) Produkter med energimærke A i henhold til den Europæiske Unions energimærkningsdirektiver for husholdningsapparater m.v. For kølemøbler (køl/frys) dog energimærke A+ eller A++ 3) Produkter, der er optaget på elnet-, naturgas- og fjernvarmeselskabernes eller andres positivlister over energieffektive produkter, og som der henvises til på Elsparefondens hjemmeside. 4) Produkter, der er omfattet af andre ordninger til synliggørelse af energieffektive produkter, og som der henvises til på Elsparefondens hjemmeside. 7. Alle statslige institutioner skal have en energiansvarlig person (EP), som skal samarbejde med ministerområdets energiansvarlige, koordinerende kontaktperson om gennemførslen af cirkulærets bestemmelser. Den energiansvarlige person skal herunder følge udviklingen i institutionens varme-, el- og vandforbrug, f.eks. på www.se-elforbrug.sparel.dk eller ved jævnlig aflæsning af varme-, el- og vandmålere. 9. Statslige institutioner med et elforbrug på over 100.000 kwh pr. år skal synliggøre elforbruget ved en løbende registrering af elforbruget på Internettet på www.se-elforbrug.sparel.dk. 11. Statslige institutioner, der lejer som ejer eller lejer eller på anden måde har ansvaret for drift og vedligeholdelse af bygninger, herunder tekniske anlæg i bygninger, skal sikre, at drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og driftsomkostninger. 16. Statslige institutioner, der har fået udarbejdet energimærkning af bygninger, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside. Stk. 2. Statslige institutioner, der har fået udarbejdet en rådgivningsrapport fra et elnet-, naturgas- eller fjernvarmeselskab, skal offentliggøre rapporten på deres hjemmeside. AD 10. Energistyrelsen udsender en særskilt vejledning vedrørende gennemførelse af rentable energibesparelser, der er anbefalet i energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år. Side 3/25

Vejledning til 10 i cirkulære nr. 27 af 19. april 2005 om energieffektivisering i statens institutioner I bilag 1 til Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner af 19. april 2005 findes en vejledning til cirkulæret. Vejledningen omfatter ikke cirkulærets 10. I det følgende findes vejledningen til 10. Uddybning af Ad 10 Statslige institutioner skal gennemføre de rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger (indtil 1. januar 2006 Energiledelse i store ejendomme, ELO henholdsvis Energimærkning af små ejendomme), og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år og derunder, med mindre det kan dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod projektets gennemførelse. Kravet vedrører alene energibesparelsesprojekter, der i energimærkningen af bygninger er anbefalet som forslag til energibesparelser her og nu. I energimærkningen er for hvert energibesparelsesprojekt blandt andet anført en skønnet investering, en skønnet besparelse samt tilbagebetalingstid. Hvis et energibesparelsesprojekt med en tilbagebetalingstid på indtil 5 år ikke udføres, skal det kunne dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod gennemførelsen. Det kan være, at indhentede tilbud på udførelse af projektet viser, at investeringen er større end skønnet i energimærkningen. Hvis den forøgede investering bevirker, at tilbagebetalingstiden overskrider 5 år, kan det tale imod gennemførelse af projektet. Det er en forudsætning, at tilbud er indhentet fra firmaer, som må formodes, at kunne levere den ønskede ydelse til den lavest mulige pris. Såfremt tilbuddet omfatter ydelser ud over et energibesparelsesprojekt, skal det samlede tilbud opgøres på delydelser, således at økonomien for energibesparelsesprojektet kan opgøres. Hvis den statslige institution ikke finder, at den af konsulenten anslåede besparelse er realistisk eller at gennemførelse af projektet strider mod restriktioner på ejendommen, fx tinglyste lokalplaner og andre servitutter, bør dette drøftes med konsulenten med henblik på en vurdering af, om energimærkningsrapporten skal revideres. Kan enighed ikke opnås, er der mulighed for, at spørgsmålet om rigtigheden af energimærkningen indbringes for den relevante ankeinstans i forbindelse med energimærkning. Det er indtil 1. januar 2006 registreringsudvalgene for energimærkning af henholdsvis store og små ejendomme og efter 1. januar 2006 Energistyrelsen. Andre væsentlige forhold, som kan tale imod et projekts gennemførelse, kan være beslutninger om fraflytning af ejendommen eller nedrivning af ejendommen inden investeringen er tilbagebetalt. Tilsvarende kan beslutninger om ombygning eller ændret anvendelse af ejendommen, der afgørende ændrer grundlaget for energibesparelsesprojektet, tale imod gennemførelse. Energibesparelsesprojekter skal gennemføres inden for et tidsrum af fire år efter udfærdigelsen af energimærkningen af ejendommen. Energibesparelsesprojekter i energimærkning, som var gyldig ved cirkulærets ikrafttræden den 27. april 2005, skal være gennemført senest den 26. april 2009, hvis tilbagebetalingstiden er indtil 5 år. Fristen for gennemførelse af et energibesparelsesprojekt, som ikke er nævnt i en gyldig energimærkning, der forelå den 27. april 2005, regnes fra datoen for den første energimærkning, hvor projektet er nævnt. Omtale af samme energibesparelsesprojekt i efterfølgende energimærkninger medfører ikke ændring af fristen. Såfremt der er truffet en beslutning, der indebærer, at der skal udføres en konkret ombygning eller renovering af en bygning umiddelbart efter udløbet af 4 års fristen, og det vil reducere investeringen i et energibesparelsesprojekt væsentligt, at det udføres samtidigt, kan det tale for at projektet udskydes til udførelse samtidig med den besluttede ombygning eller renovering. Energistyrelsen, den 29. juni 2005 Ib Larsen Side 4/25

Bilag 2. Fødevareministeriets energiforbrug Der er i 2007 opsat en el-bimåler på hver etage i hver fløj til at måle Fødevareministeriets elforbrug, og der er ligeledes til varmen opsat bimålere, men to (en på begge sider af etagen) på hver etage i hver fløj. Derved kan der fremadrettet registreres det nøjagtige forbrug for departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor det tidligere fremkom ud fra fordelingstal for hele bygningen. Vandforbruget registreres stadig som fordelingstal. For 2007 er indsamlet nedenstående energiforbrug. Tabel 1. Energiforbruget fra 2007 2007 Fødevareministeriet Varme El Vand 558,4 MWh/år 246.264 kwh/år 1.348 m 3 /år Side 5/25

Bilag 3. Tekniske besparelsestiltag Besparelsestiltagene er udarbejdet igennem et samarbejde mellem energirådgiver Tine Florin, DONG Energy og Fødevareministeriets EP, Henrik Nielsen. Energimærkningen skal ifølge cirkulæret indgå i denne handlingsplan. Der er lavet Energimærke for Slotsholmsgade 12 i 2004, men bygningen har siden da gennemgået en gennemgribende renovering, så det valgt ikke at medbringe energimærket i denne handlingsplan. Der vil blive lavet et nyt energimærke i 2008. De tekniske indgreb i handlingsplanen kan ifølge cirkulæret strække sig over fire år. De let tilgængelige besparelser er alle lagt det første år, og derudover er tiltag med tilbagebetalingstid på mere end 5 år lagt i sit eget skema. Den del af handlingsplanen, der omhandler de energieffektive indkøb og energirigtig adfærd, skal selvfølgelig følges fremadrettet. Departementet for Fødevareministeriet har allerede gennemført en lang række besparelsestiltag, som følge af den for Økonomi- og Erhvervsministeriets udførte energihandlingsplan. Besparelserne af disse tiltag er anslået og lagt i deres egen tabel. Som nævnt i vejledningen til cirkulæret i afsnit 1, AD 10 er kravene til besparelsestiltagene, at de ikke skal være til gene for medarbejderne; at de skal være i overensstemmelse med de krav, der er til arbejdets udførsel samt at tilbagebetalingstiden maksimalt er fem år. Det er ud fra disse kriterier, at tiltagene er udvalgt. De fundne besparelsestiltag er opstillet efter prioritering baseret på tiltagets besparelsespotentiale, investeringsomkostninger samt udstyrets levetid. Besparelsesforslagene er nærmere forklaret i de følgende afsnit. Besparelsesforslagene er enten angivet i kwh, MWh eller i m 3 for henholdsvis elbesparelser, varmebesparelser og vandbesparelser. I omregningen fra m 3 kondensat til MWh er benyttet et gennemsnit for København, hvor der regnes med at 1 m 3 kondensat = 0,7 MWh. Besparelsernes størrelser er baseret på den aktuelle el-, varme- og vandpris inkl. afgifter og ekskl. moms: Elpris: 1,70 kr./kwh (Den gennemsnitlige elpris baseret på treledstariffen) Varmepris: 0,42 kr./kwh Vandpris: 27,5 kr./m 3 Tilbagebetalingstiden er simpel tilbagebetalingstid: Nødvendig investering [kr.] / besparelsen pr. år [kr./år] Prioriteringsfaktor er udregnet ud fra den skønnede investering, den årlige besparelse og den skønnede levetid: investering [kr.] / (besparelse [kr./år] * levetid [år]) Side 6/25

Besparelse efter 5 år Tilbagebetalingstid Investering Besparelse Sted og tiltag Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Allerede gennemførte besparelser I nedenstående tabel er indsat de besparelsesforslag, som er gennemført. Tabel 2. Besparelser, der er gennemført El [kwh/år] Varme [kwh/år] [kr./år] [kr.] [år] [kr.] Kaffemaskiner, kopimaskiner og printere påsætning af tænd/sluk ur Belysning toiletter opsætning af bevægelsesmeldere Udskiftning af køleskabe til A- mærkede 5.300 9.000 45.000 1.100 1.900 9.500 1.200 2.000 10.000 Total 7.600 12.900 64.500 Side 7/25

Besparelse efter 5 år Tilbagebetalingstid Investering Besparelse Sted og tiltag Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Handlingsplan for første år I nedenstående tabel er indsat de besparelsesforslag som gennemføres det første år. Tabel 3. Besparelser, der skal gennemføres første år El [kwh/år] Varme [kwh/år] [kr./år] [kr.] [år] [kr.] Belysning i rum med X-felt - opsætning af bevægelsesmelder Alle arbejdspladser påsætning af elspareskinner 1.800 3.000 1.300 0,4 15.000 6.400 10.900 12.600 1,2 54.500 PH-lampe skift til sparepære 70 120 100 0,8 600 Nødbelysning arkiv tilsluttes kontakt, reduktion i driftstid Belysning kælderværksted - opsætning af bevægelsesmelder Belysning arkiv anden placering af kontakt 1.300 2.200 2.000 0,9 11.000 500 900 1.300 1,4 4.500 1.000 1.700 3.000 1,7 8.500 Total 11.070 18.820 20.300 1,1 94.100 Detaljer for besparelser i handlingsplan for første år Sluk lyset ved X-felt I rummet med X-feltet står lyset altid og brænder, hvilket skyldes at der er overvågning i rummet. Det bør undersøges om det er nok, at lyset tændes, når nogen går ind i rummet. Ved hjælp af en bevægelsesmelder tændes/slukkes lyset efter om der nogen til stede. I nedenstående beregning er det antaget, at der er nogen i rummet ca. 1000 timer pr. år. Nuværende forbrug: 6 stk. * 0,039 kw * 8760 timer/år = 2.000 kwh/år Reduceret forbrug: 6 stk. * 0,039 kw * 1000 timer/år = 200 kwh/år Elbesparelse: 2.000 kwh/år - 200 kwh/år = 1.800 kwh/år Besparelse: 1.800 kwh/år * 1,70 kr./kwh = 3.000 kr./år Side 8/25

Bevægelsesmelder: = 1.300 kr. Tilbagebetalingstid: 1.300 kr. / 3.000 kr./år = 0,4 år Påsætning af elspareskinner på alle pc er I Fødevareministeriet er der ikke sat elspareskinner på pc erne og deres udstyr. Ved at tilslutte skærm, hæve/sænke borde og andet udstyr kan der opnås en besparelse, når pc en slukkes efter endt arbejdsdag. Ved beregning af besparelsen er det antaget at hver pc anvendes 8 timer om dagen på hverdage (ca. 2000 timer om året). Beregningen er lavet for 140 arbejdspladser (heraf 90 stk. clienter og 50 alm. pc er). Elbesparelse: (90*0,005 kw+50*0,01 kw)*(8760-2000) timer/år= 6.400 kwh/år Besparelse: 6.400 kwh/år * 1,70 kr./kwh = 10.900 kr./år Indkøb af elspareskinner: 140 stk. * 90 kr./stk. = 12.600 kr. Tilbagebetalingstid: 12.600 kr. / 10.900 kr./år = 1,2 år Glødepære erstattes af sparepære Et enkelt sted var der endnu ikke sat sparepære i PH-lampen. Elbesparelse: (0,06-0,013) kw * 1500 timer/år = 70 kwh/år Besparelse: 70 kwh/år * 1,70 kr./kwh = 120 kr./år Indkøb af sparepære: = 100 kr. Tilbagebetalingstid: 100 kr. / 120 kr./år = 0,8 år Nødbelysning i arkiv i kælder er ikke længere nødbelysning mindre driftstid I arkivet i kælderen sidder der lysrørsarmaturer, der skal fungere som nødbelysning. Da der i P- kælderen nu er opsat automatiske porte, er denne nødudgang ikke længere anvendelig som nødudgang, og belysningen behøver ikke at være tændt døgnet rundt. Dette kræver blot at belysningen i stedet tilsluttes samme kontakt, som den øvrige belysning i lokalet. I nedenstående beregning er det antaget at driftstiden på den nuværende belysning kan reduceres til ca. 1500 timer om året. Nuværende forbrug: (2 stk.*0,045 kw + 0,09 kw) * 8760 timer/år = 1.600 kwh/år Reduceret forbrug: (2 stk.*0,045 kw + 0,09 kw) * 1500 timer/år = 300 kwh/år Elbesparelse: 1.600 kwh/år 300 kwh/år = 1.300 kwh/år Besparelse: 1.300 kwh/år * 1,70 kr./kwh = 2.200 kr./år Investering: = 2.000 kr. Tilbagebetalingstid: 2.000 kr. / 2.200 kr. = 0,9 år Bevægelsesmelder i kælderværksted I kælderværkstedet hænder det jævnligt at lyset brænder, selvom der ikke er nogen på værkstedet. Ved hjælp af en bevægelsesmelder kan driftstiden reduceres. I nedenstående beregning er det antaget, at driftstiden på lyset i kælderværkstedet kan halveres fra 3000 timer om året til 1500 timer om året. Side 9/25

Nuværende forbrug: 8 stk. * 0,045 kw * 3000 timer/år = 1.000 kwh/år Reduceret forbrug: 8 stk. * 0,045 kw * 1500 timer/år = 500 kwh/år Elbesparelse: 1.000 kwh/år 500 kwh/år = 500 kwh/år Besparelse: 500 kwh/år * 1,70 kr./kwh = 900 kr./år Bevægelsesmelder: = 1.300 kr. Tilbagebetalingstid: 1.300 kr. / 900 kr. = 1,4 år Belysning i arkiv kontakt flyttes I den bagerste del af arkivet i kælderen sidder kontakten til lyset modsat udgangen og dårligt placeret for at kunne tænde/slukke. Dette betyder at lyset stort set er tændt døgnet rundt. Ved at flytte kontakten til et mere logisk sted, kunne det være en hjælp til at huske at slukke lyset, når arkivet forlades. I nedenstående beregning er det antaget, at driftstiden på lyset i den bagerste del af arkivet kan reduceres fra 4000 timer om året til 1500 timer om året. Nuværende forbrug: (3 stk.*0,045 kw+3 stk.*0,09 kw)*4000 timer/år = 1.600 kwh/år Reduceret forbrug: (3 stk.*0,045 kw+3 stk.*0,09 kw)*1500 timer/år = 600 kwh/år Elbesparelse: 1.600 kwh/år 600 kwh/år = 1.000 kwh/år Besparelse: 1.000 kwh/år * 1,70 kr./kwh = 1.700 kr./år Investering: = 3.000 kr. Tilbagebetalingstid: 3.000 kr. / 1.700 kr. = 1,7 år Side 10/25

Besparelse efter 5 år Tilbagebetalingstid Investering Besparelse Sted og tiltag Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Handlingsplan for besparelser med tilbagebetalingstid > 5 år I nedenstående tabel er indsat de besparelsesforslag, som eventuelt kan gennemføres, men som har en simpel tilbagebetalingstid på mere end 5 år. Tabel 4. Besparelser med tilbagebetalingstid > 5 år El [kwh/år] Varme [kwh/år] [kr./år] [kr.] [år] [kr.] Varemodtagelse - anden dørløsning med bedre isolering 17.600 7.400 100.000 13,5 37.000 Total 17.600 7.400 100.000 13,5 37.000 Detaljer i handlingsplan for besparelser med tilbagebetalingstid > 5 år Bedre isolering af indgange ved varemodtagelse ved Østfløjen I stueetagen ved Østfløjen er der indgang fra gaden og fra gården via dobbelt glasdøre. Der er vindfang på begge sider af trappen. Dørene lukker ikke særlig tæt, og varmeapparaterne er meget varme i den kolde periode. Ved at isolere dørene (formodentlig skal der isættes helt andre døre), så der ikke kan slippe kold luft ind og varm luft ud, vil der kunne opnås en varmebesparelse. Varmebesparelse: = 17.600 kwh/år Besparelse: 17.600 kwh/år * 0,42 kr./kwh = 7.400 kr./år Investering: = 100.000 kr. Tilbagebetalingstid: 100.000 kr. / 7.400 kr./år =13,5 år Side 11/25

Bilag 4. Øvrige bemærkninger til gennemgangen Belysning Fødevareministeriet står over for at skulle udskifte bordlamper. En mulighed er at kigge på LED-lys, f.eks. Ninety fra Luxo, som er på 8 W og har en levetid på ca. 50.000 timer. Tilsvarende findes der også LED-lys til erstatning af halogenspots afhængig af halogentype og transformer se nedenfor. Varme For at få mere varme i sluserne ved indgangene ved varemodtagelsen, kan der kigges nærmere på muligheden for at anvende varmen fra UPS-anlæg, som er placeret i kælderen nedenunder trappeopgangen i Østfløjen. Ventilation I P-kælderen er der, efter opsætning af porte, konstateret dårlig luft, som trænger ind i kælderområderne. Det vil formodentligt være nødvendigt med mekanisk ventilation. Side 12/25

I kælderværkstedet kører ventilationen for fuld indblæsning, da spjældet er i stykker, men pga. af den dårlige luft, gør det ikke så meget. Hvis luften blev bedre, kunne spjældet laves og kun åbnes efter behov med dertil hørende reduktion i luftmængde. X-felt I rummet med X-feltet er sat et mobilt køleaggregat. Det bør overvejes om kølingen er nødvendig og om den eventuelt er permanent. Hvis den er permanent, bør der etableres et køleanlæg med frikøling. Side 13/25

Bilag 5. Håndbog i energirigtigt indkøb Side 14/25

Side 15/25

Side 16/25

Side 17/25

Side 18/25

Side 19/25

Side 20/25

Side 21/25

Side 22/25

Side 23/25

Side 24/25

Side 25/25