TYPOGRAFI OG OMBRYDNING OPGAVEBESKRIVELSE I forbindelse med en konference om brugt elektronik og genanvendelse, fik jeg til opgave at sætte en publikation op med resultater fra den frivillige aftale om WEEE. WEEE er en forkortelse for Waste from Electrical and Eletronic Equipment, som er en betegnelse for affald fra elektriske og elektroniske produkter. SPECIFIKATIONER Opgave: Publikation om WEEE Format: A4 portræt 210x297 mm Omfang: 32 sider indhold + 4 sider omslag Beskæring: 3 mm Oplag: 150 hæfter Farver: 4+4 Opløsning: 300 ppi Papirkvalitet: Indhold: 150 gr. Silk / Omslag: 300 gr. Silk Tryk: Digitalt tryk Efterbehandling: Falses, nikkelhæftes og renskæring WEEE WEEE GOES CIRCULAR GOES CIRCULAR Resultater fra Den frivillige aftale om WEEE Resultater fra Den frivillige aftale om WEEE PROGRAMMER: InDesign CC, Photoshop CC, Illustrator CC og Adobe Acrobat
1 PREFERENCER Inden jeg oprettede mit dokument, var jeg inde i Preferences og sætte mit sprog til Danish, samt vælge korrekt anførselstegn i forhold til DI s design guide. I DI bruges de svenske anførselstegn som er 99 og 99. 1 3 Derudover har jeg været inde under Type og sætte hak i Apply Leading to Entire Paragraph. På denne måde sikrer jeg mig, at alt min tekst i hvert afsnit bliver omfattet af den samme Paragraph Style. 2 DOKUMENTOPSÆTNING Antal sider: 32 Sidestørrelse: A4 Sider: Opslag Bredde: 210 mm Højde: 297 mm Orientering: Portræt Beskæring: 3 mm MARGIN OG SPALTER Margin top: 35 mm Margin bund: 21,295 mm Margin indre: 45 mm Margin ydre: 25 mm Spalter: 2 Spaltemellemrum: 8 mm 3 MASTER PAGES Jeg har to master pages. Begge master pages er sat op med samme margin og spalter. Derudover fremgår automatisk pagina på alle sider samt en død kolumnetitel med publikationens titel. 2 På min B-Master er der en skillelinje som bliver brugt til hvert kapitel for at separere overskriften med brødteksten. 4 BASELINE GRID Jeg har valgt at lave et grundlinjenet til brødteksten for at sikre, at den holder register. Grundlinjenettet er udregnet efter min brødtekst skydning på 12,5 pt og med en start i 37,58 mm fra toppen af siden, så den passer med min topmargin. Min bundmargin er udregnet til at passe til mit grundlinjenet. 4
PAGINA ANBEFALING ANBEFALING UNDER DØD KOLUMNETITEL BRØDTEKST 16 WEEE goes circular WEEE goes circular 17 FAST BAGKANT MELLEMRUBRIK BRØD TAL mindre nyproduceret elektronik på markedet, og i sidste ende reduceres også en del af den WEEE, der ellers skulle samles ind og genanvendes. Derfor vil disse cirkulære forretningsmodeller forringe indsamlings- og genanvendelsesprocenten. Den frivillige aftale om WEEE vil arbejde for, at indsamlingsmålene for brugt elektronik justeres, så WEEE-direktivet i større omfang understøtter de cirkulære forretningsmodeller. Ecodesign-direktivet Ecodesign-direktivet danner rammen for, at man kan opstille miljømæssige designkrav til en række produktkategorier for at sikre, at de produkter, der indføres, produceres og markedsføres i det indre markedet over- som følger af Ecodesign-direktivet, har hidtil tet. I en cirkulær økonomi er der behov for større fokus på miljøparametre som ressour- barhed, reparationsmuligheder m.m. > ANBEFALING : Klare retningslinjer for standarder og ecodesign-krav Den frivillige aftale om WEEE har fundet, at ecodesign-krav i visse tilfælde bevirker, at virksomhederne påføres yderligere udgifter uden, at der opnås de ønskede miljømæssige resultater. Der er derfor et behov for at forenkle, ensarte og/eller fjerne eksisterende ecodesign-krav, der ikke fungerer efter hen- Helt konkret har arbejdet under Den frivil- ningslinjer for standarder og ecodesign-krav, der kan bidrage til en bedre ressourceudnyttelse samt øge muligheden for at udtage og tilbagetage komponenter til genbrug og genanvendelse : 1 Produktinformation om indhold af 2 Let produktadskillighed (f.eks. af kabinetter) og let tilgængelige materialer og komponenter 3 Reduktion i antallet af anvendte plasttyper og blandingsmaterialer i produkter De tre retningslinjer kan gennemføres via krav ifølge ecodesign-direktivet, eller via fri- så vidt muligt være horisontale og gælde på tværs af enkeltprodukter. > ANBEFALING : er behov for at vurdere, hvilke reguleringer der er nødvendige i forhold til forskellige produkter. Eksempelvis kan behovet produkter er markedsført som en service, hvor producenten har ansvaret for ressourceforbrug under produktets anvendelse og ansvar for produktets materialer, når produktet tages ud af brug. Vurderingen skal ske i samarbejde mellem myndigheder og producenter/importører og omfatte WEEE-direktivet, Ecodesign-direktivet og Energy Labelling-direktivet. krav i forhold til markedsværdi eller forventet levetid af en produktkategori. Hvis et produkt f.eks. er designet til at have en lang levetid og høj markedsmæssig værdi, kan det være mere relevant at stille krav om reparationsmuligheder hvorimod denne type krav ikke vil være relevant for produkter designet til en kort levetid og med lav markedsmæssig værdi. Ved opstilling af denne type krav er det vigtigt at inddrage de relevante parter i værdikæden. > ANBEFALING : Indfør horisontale krav på tværs af enkeltprodukter dringer og muligheder ofte sammenlignelige på tværs af produktgrupper med samme karakteristika. I forbindelse med genanvendelse skal produktinformation til oparbejdningsvirksomhederne være let tilgængelig, da der i oparbejdningen er begrænset tid pr. rentiere oparbejdningsprocesserne mellem produktmærker og modeller. BOKS OVERSKRIFT ECODESIGN-KRAV SKAL DIFFERENTIERES UNDGÅ DOBBELTREGULERING I ECODESIGN-KRAV For produkter med en høj markedsmæssig værdi, kan det være relevant at fokusere på at : BOKS BRØD BOLD BOKS BRØD For produkter med mindre markedsmæssig værdi, kan det være relevant at fokusere på at :
STYLES Mit dokument er tekst layoutet ved hjælp af Paragraph Styles og Character Styles. Jeg har forskellige styles både til selve indholdet med rubrik, brødtekst, bullets og mellemrubrikker, og til mine fakta/grafik bokse, pagina samt til min indholdsfortegnelse. 24 WEEE goes circular WEEE og indsamling 3 RUBRIK DI Sans DemiBold 36/40 pt Indsamlings-, sorterings- og behandlingssystemet for brugt elektronik skal forbedres Bedre indsamling vil skabe stort markedspotentiale for cirkulære løsninger Der er store økonomiske og ressourcemæssige potentialer for cirkulære forretningsmodeller baseret på levetidsforlængelse (istandsættelse og genbrug), genanvendelse (udvinding og genanvendelse af ressourcer fra brugt WEEE) samt produkter som en service (Betaling af service/funktion frem for køb af elektriske og elektroniske produkter som alternativ til ejerskab). For at udnytte forretningspotentialerne fuldt ud er der dog en række uhensigtsmæssigheder i det nuværende system for indsamling, sortering og behandling af elektronik og brugt elektronik, som der skal tages hånd om. Den frivillige aftale om WEEE har derfor set nærmere på håndtering og sortering på genbrugspladserne, håndhævelse af producenternes berettigelse til al indsamlet brugt elektronik, som følger af producentansvaret, og nye kanaler for indsamling af brugt elektronik. Værdien af brugt elektronik kan øges gennem bedre håndtering og sortering Der sker et betydeligt værditab af elektronik og brugt elektronik på landets genbrugspladser. Det skyldes blandt andet, at kasserede produkter bliver beskadiget under håndteringen, for eksempel når de bliver smidt i trådbure og opbevares ubeskyttet mod vind og vejr..... Da homogene produkt- og materialestrømme skaber de bedste forudsætninger for levetidsforlængelse og genanvendelse, og derved forretningsmæssig værdi, forekommer den største værdiforringelse, når produkter med høj værdi bliver blandet med værdiløse produkter. > ANBEFALING : Forny indsamlingen og håndteringen af elektronik Den frivillige aftale om WEEE foreslår, at opretholdelse af værdien af elektronik og brugt elektronik bliver adresseret gennem bedre håndtering, sortering og opbevaring af indsamlet elektronik. Der skal for det første ske forbedringer i den måde, elektronik håndteres på genbrugspladserne i dag, og for det andet skabes helt nye kanaler for indsamling. Producenterne skal have mulighed for at bestemme, hvilke aftagere, der skal håndtere genbrugelige produkter og herigennem være med til at skabe optimale betingelser for bedre udnyttelse af værdifulde fraktioner. Ud over forlængelse af levetiden for hele produkter, er det også relevant at fokusere på genbrug af reservedele ved produktreparationer, eller at dele indgår i produktionen af samme, oprindelige produkt. abe stort marulære løsninger og ressourcemæsære forretningsidsforlængelse * Normalt vil jeg ikke tillade orddelinger i mine mellemrubrikker, men da der er mange lange ord i publikationen, har jeg været nødsaget til at lave enkelte undtagelser, så min mellemrubrik ikke kommer til at fylde tre linjer, da dette mindsker læsevenligheden. MELLEMRUBRIK DI Sans Bold 11/13 pt BRØD DI Serif Regular 9,5/12,5 pt ANBEFALING > > DI Sans Bold 9/12,5 pt ANBEFALING UNDER DI Sans DemiBold 10/12,5 pt
BRØDTEKST Jeg har valgt at bruge en serif font/antikva til min brødtekst, da fødderne i DI s serif font gør den utrolig læsevenlig og skaber et roligt flow i teksten. Majuskelhøjde Ligaturer x-højde Å Typografi x Hårstreg Serif Underlængde Øje Grundstreg Grundlinje For at gøre det nemmere at afkode hvad der er brødtekst, overskrifter, fakta tekst osv., har jeg valgt, at brødteksten er det eneste som er sat op med en antikva font. Til resten af min tekst bruger jeg DI s sans serif/ grotesk font i forskellige snit. I Keep Options under Paragraph Style Options har jeg været inde og sikre, at der ikke kommer nogle horerunger i min tekst. SØG OG ERSTAT Dobbelt mellemrum Korrekt anførselstegn Hair space før : ;!? Bindestreg og tankestreger THIN SPACE Jeg har indsat et thin space mellem mine tankestreger og tal. Et thin space svarer til en ottendedel geviert. MAJUSKELTAL I publikation har jeg brugt majuskeltal, så jeg sikrer mig, at alle mine tal står på grundlinje og har den samme højde som mine versaler. Dette giver en større læsevenlighed i tabeller og figurer end hvis det er minuskeltal, som er af uens højde og med både over og underlængder. Majuskeltal Majuskeltal Minuskeltal Tabular Lining Proportional Lining Proportional Oldstyle 12 34 56 789 98 76 54 321 12 34 56 789 98 76 54 321 12 34 56 789 98 76 54 321 Jeg har gjort dette ved hjælp af Tabular Lining under OpenType som også sikre at alle tallene har den samme bredde. PLACERING AF MELLEMRUBRIK Mellemrubrik: 11/13 pt Brødtekst: 9,5/12,5 pt Mellemrubrik over 1 linje Brødtekstens skydning 2 minus mellemrubrikkens skydning bliver fordelt med 2/3 luft over og 1/3 luft under. 12,5 2 = 25-13 = 12 = 8/4 pt Mellemrubrik over 2 linjer Brødtekstens skydning 3 minus 2 x mellemrubrikkens skydning bliver fordelt med 2/3 luft over og 1/3 luft under. 12,5 3 = 37,5-26 = 11,5 = 7,5/4 pt
ELEMENTER Ud over brødteksten, arbejder jeg med tre forskellige typer tekstbokse. Alt tekst i boksene er med løs bagkant. Infografik boks Illustrativt indhold Fakta boks Tekst indhold Tabel boks Tabelbaseret indhold BOKS OVERSKRIFT DI Sans Bold 10/12,5 pt BOKS BRØD DI Serif Regular 9/11 pt BOKS BRØD BULLET > > DI Sans Bold 9/11 pt > > > > > > 20 WEEE goes circular WEEE goes circular 21 WEEE goes circular 25 UDFORDRINGER VED EU S TRANSPORTFORORDNING Oparbejder glas To eksempler på problemer ved at handle # PROBLEM 1 : over grænserne imellem medlemsstaterne i EU. De enkelte stater bestemmer selv, hvor store krav de stiller for at give en tilladelse. Danmark hører til de lande, der stiller store krav Det tager lang tid at få en transporttilladelse, og der stilles ofte mange spørgsmål til materialet. Her til kommer, at det er dyrt at få tilladelsen (gebyr og bankgaranti). Der transporteres igennem et andet land (transitland). Nogle lande tøver med tilladelse for at beskytte egen industri. port inden for EU s grænser, eller myndighederne vælger at arbejde ud fra en mere lempelig fortolkning af transportforordningen, når det kan dokumenteres, at eksport sker til en oparbejder, som har arbejdsprocesser # PROBLEM 2 : at stille krav til den videre transport fra penge. Myndighederne anerkender, at output fra oparbejdere, som har arbejdsprocesser cer- tes som produkt og således ikke længere fører til unødigt tidsforbrug samt ekstra omkostninger og er med til at forhindre, at ressourcer kan anvendes som sekundær ressource. Den frivillige aftale om WEEE mener derfor, at en mulig løsning kan være, at statusskiftet sker, hvis oparbejderen opererer eller er cer- af myndighederne, og som f.eks. beskriver kriterier for, hvilken renhed output fra produktionen har. En sådan anerkendelse kan danne grundlag for at gøre det lettere at eks- at videre eksport af output fra behandlerne (= sekundære råvarer) kan foregå helt uden forudgående tilladelse. Om udarbejdelse af love og regler på WEEE-området Der er en række EU-direktiver og regulering relateret til WEEE-området, herunder Affalds-, Ecodesign-, RoHS- og WEEE-direktivet. Arbejdet under Den frivillige aftale har konstateret overlap og modstridende målsætninger imellem forskellige direktiver og regulering relateret til WEEE-området. Som eksempler kan nævnes det ovenfor omtalte samspil mellem EU s transportforordning genanvendelse af ressourcerne i WEEE og på den anden side WEEE-direktivets ønske om bedre udnyttelse af ressourcerne i brugt elektronik. STANDARD KAN LETTE SKIFT I STATUS FRA AFFALD TIL RESSOURCE For glas kan standarden EN 5625-03 være en mulighed. ling, transport og genanvendelse. I standardens genanvendelsesafsnit er der krav til, hvorledes processen gennemføres samt tekniske dokumenter, der sætter kriterier for, hvornår materialet er tilstrækkeligt renset. For glas fra lyskilder har man f.eks. sat en kviksølv- grænse på 10 ppm. lader anlægget, med sikkerhed opfylder kravene i standarden. Derved burde materialerne kunne betragtes som et ny råvare, hvilket betyder, at det kan sælges videre uden at skulle igennem en yder ligere godkendelse. Standarden bliver udarbejdet på opfordring af EU-kommissionen og repræsentanter fra f.eks. den danske Miljøstyrelse. heder er også en af de mulige løsninger til at forbedre funktionen af markedet for FRIVILLIG INDSAMLING OG HÅNDTERING AF ELEKTRONIK I BUTIKKER I rapporten Improving EEE and WEEE re-use in Denmark vurderes tre scenarier for frivillig indsamling og håndtering af elektronik i detailhandlen. Fælles for de tre scenarier er, at forhandlere kan vælge at modtage kundens brugte elektronik, mens forskellen ligger i, hvilke typer elektronik der kan indleveres samt produktets videre vej fra indsamlingsstedet. GENBRUG Forhandleren køber elektronik af høj værdi mhp genbrug > Forhandleren køber kun elektronik, der er kommercielt attraktive ifm. istandsættelse og gensalg. > Forhandleren kan vælge at give pengene som en voucher til brug i egen butik. > Software og trænet personale hos forhandleren screener produkterne ved indlevering. > Forhandleren står for screening, betaling og logistik. Økonomisk potentiale : +224 mio. kr./år Mængden af indleveret elektronik : 0,5 mio. enheder/år GENANVENDELSE Forhandleren modtager elektronik, der kan genanvendes > Forhandleren modtager elektronik, der ikke er egnede til istandsættelse og gensalg på det danske marked. > Indlevering af produkter sker på baggrund af et økonomisk incitament. > Indleveringen er automatiseret. > Forhandleren investerer i automater og software, der understøtter automatisk indlevering. Økonomisk potentiale : +4 mio. kr./år Mængden af indleveret elektronik : 1,5 mio. enheder/år BÅDE GENBRUG OG GENANVENDELSE Forhandleren modtager elektronik, som både kan genbruges og genanvendes > Forhandleren modtager alle typer elektronik, uanset alder og værdi. > Procedurer for indlevering (manuelt/automatiseret) afhænger af produkttype. > Stordriftsfordele og omfang (for eksempel af marketingudgifter) kan justeres. Økonomisk potentiale : +228 mio. kr./år Mængden af indleveret elektronik : 2 mio. enheder/år > Tabel baseret på rapporten Improving EEE and WEEE re-use in Denmark A roadmap Fokus i scenarierne er små elektroniske produkter som f.eks. mobiltelefoner, computere og tilsvarende IT-udstyr. Anvender glas INFOGRAFIK BOKS FAKTA BOKS TABEL BOKS
BULLETS Jeg arbejder med flere forskellige typer bullets i publikationen. Fælles for alle er, at de er stylet med disse indstillinger: Hængende indryk Løs bagkant Ingen orddeling Ikke låst til grundlinjen Luft under FIGURSATS Ved brug af Text Wrap funktionen har jeg lavet en figursats på mine billeder i faktaboksene. Når man laver figursats, er det en god idé, at man har løs bagkant, så man undgår floder og grimme linjer. For at min brød bullet får et mere iøjenfaldende udtryk, har jeg givet selve min brød bullet tal en Paragraph Style og derefter tilknykket en særlig Character Style kaldet tal. Her har jeg valgt at den skulle sættes med DI s Stuff font, som har cirkler med tal i. Derudover har jeg gjort den blå og to punkt større end brødteksten, så den skiller sig ud. BILLEDREGISTER Mine tekstbokse holder register med min grundlinje i bund og står på linje med min brødteksts x højde i top.
DE SIDSTE JUSTERINGER Efter at jeg har sat min publikation op, har jeg gennem tjekket teksten for floder, store ordmellemrum og grimme orddelinger. Da min brødtekst kører i to spalter, har jeg valgt at give den en fast for- og bagkant, for igen at øge læsevenligheden. Grundet den faste bagkant, en smal spalte og meget lange ord, har jeg været inde og j ustere i afsnittene, så jeg undgår uheldige store ordmellemrum. Det har jeg bl.a. gjort ved selv at foreslå orddelinger og ved knibning. INDHOLDSFORTEGNELSE Jeg har ved hjælp at Table of Contents og mine Paragraph Styles lavet en automatisk indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse FØR FORORD........................................................................... 3 DEN FRIVILLIGE AFTALE OM WEEE............................................... 4 Den frivillige aftales resultater........................................................ 5............................................................ 5 WEEE OG MARKEDET............................................................. 6............................................. 6................................................................. 6..................................................................... 10............................................................. 11 WEEE OG LOVGIVNING........................................................... 14.................................................................... 15................................................................ 16......................................... 19................................. 21 WEEE OG INDSAMLING........................................................... 24............ 24........... 24......................................... 26.................................. 26 WEEE OG MILJØBIDRAG.......................................................... 28 EFTER KILDER............................................................................ 31 For at style prikkerne til min indholdfortegnelse, har jeg defineret en Character Style med en punktstørrelse på 6 pt og givet den ekstra luft ved hjælp af en større spatiering mellem de enkelte tegn. Min Character Style har jeg dernæst valgt at bruge imellem min titel og tal i Table of Contents Style. Jeg valgte også at lave en tabulator, som min style benytter. EKSPORTER TIL PDF Ud over at have eksporteret min fil som en højtopløslig pdf til tryk med beskæring, har jeg også lavet en lavopløslig pdf til web. Det smarte ved at lave en automatisk indholdsfortegnelse i InDesign er både, at man løbende kan opdatere sin indholdfortegnelse, hvis siderne rykker sig, og at InDesign og Acrobat sørger for, at der på en pdf til web kommer aktive links til de forskellige sider.