NYHEDSBLADET NYHEDSBLADET



Relaterede dokumenter
Hilsen fra redaktionen

Februar/ Marts Adventureklubben inviterer til FASTELAVNSFEST. Klæd dig ud og kom til fastelavnsfest i Titanparken.

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL

N Y H E D S B LA D E T

VIGTIGT : AFDELINGSADRESSER: Afdelingshuset: Rødegårdsvej 315, 5230 Odense M MØDETIDER: MEDARBEJDERE:

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Nyheder fra Titanparken November/ December 2014

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Juni 2012 ~ side 1

SFO1 Pavillonen april Tlf. nummer:

Diskofest hos Plys løs labyrinten, så også Peter Plys kan holde fest

Frydenhøj Klub News!!! Maj MÅNED 2018 Denne avis tilhører:

Juni - juli - august 2018

Gamle lege, knipling og papirfoldning for børnene - og så er der Peberkagehuskonkurrence!

Nyhedsbrev. uge

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

Nyheder fra Titanparken Juli / august 2014

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

HUSORDEN. Generelt. Ikke alt kan komme med i en husorden, så derfor opfordrer vi til, at alle beboere viser hensyn til hinanden.

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Nyhedsbrev. Beboermøde. 20. september kl. 19:00 I fælleshuset No 106

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Nyhedsbrev for Perler efter skabelon: Doodleart:

FALKEPOSTEN. september

Fællesfødselsdagstur onsdag den 13. juni kl ikke

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

KORSLØKKE AFDELING JULI KVARTAL

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Skolenyt uge 46

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Ordblindhed. Mine erfaringer med det at være ordblind, samt undervise ordblinde. Hvad er ordblindhed, og kan man gøre noget ved det?

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Sund og glad. Uge 29 13/7-19/7 2014

Nyhedsbrev april-maj 2016 Til alle medlemmer og forældre.

Nyhedsbrev April Juniorklubberne Langeskov - Kerteminde - Dalby Munkebo & Nymarken

Nyhedsbrev marts 2016

TUSSENEWS. Nr. 47 Marts 2016 Denne avis tilhører:

NYHEDSBREV FRA KULTURHUSET.

Stensved SFO & Klub Juni & juli 2013

Juni Nyt fra de forskellige teams:

H E L E N E N Y T. April 2018

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

«Afdeling_nr» Alabu Bolig Afd. 46 Heravej Husorden

HALSNÆS BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et

Lille ændring på madpriserne til eftermiddagsmaden:

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

HUSORDEN Kayerødsgade, Thomas Boss Gade, Søndergade, Jernbanegade og Nyhavnsgade

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Beretningen Siden sidste år er der igen skiftet ting i husene og vedligeholdelses arbejde foregår jo hele tiden.

Oktober MÅNEDER SOM SOCIAL VICEVÆRT SIDE 4-5 SPOT PÅ: CAFé SOLSKINs FØDSELSDAG SIDE 3 KALENDER OG EVENTS SIDE 7-8

HUSK. Nyt fra Herskind Børnehus uge Fælles Nyt Herskind Børnehus

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Vallekilde-Hørve Friskole.

Velkommen - Forældre til forældre

Fællesskab i Vangkvarteret

Med venlig hilsen. Lisbet Huusom SFO leder

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Årshjulet: Ekstra frugt eller bær? Kaffepauser: Håndbolddag og Kom ud af Pomfritten :

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Sund og glad UGE 29 12/7-18/7 2015

Aktivitetsposten. Bauneporten 22 tlf.: Aktivitetscenter Baunehøj. September oktober 2018

Nyhedsbrev. uge

Rosenbladet Juni - juli 2015

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: / MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM

Fælles Husorden. Kære beboer; hjerteligt velkommen! For Hasseris Boligselskab

Indhold. Siden sidst. Mal med sæbebobler. Sømændene i Vordingborg. Vandkamp. Besøg hos Thea. Fisketur. Herlufmagle friluftsbad.

Nyhedsbrev Klub Viadukten uge 35, 2015 og fremad

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Nyhedsbrev for Damhusengens Skole

Forældrekaffe på tirsdag fra

Nyhedsbrev Uge

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Hold Øje uge God weekend. Hilsen Peter

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Uge 33, 34 og 35 August Velkommen tilbage fra sommerferie

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

[deadline mandag kl. 8.30]

ma ti on to fr lø sø

Så skal der arbejdes...

Årsberetningen 2015/16 for afd. 13 Præsteskoven

FK JUNI. 30. Klubben har åbent kl for FK/JK

Scleroseforeningen, Lokalafdeling Nordvestsjælland Nyhedsbrev III, 2016

FALKEPOSTEN. september

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Umanakparken - Arbejdernes Boligforening.

Tillægshusorden Boligforeningen Neptun

SFO NYT MAJ OG JUNI 2013

VIGTIGT : KORSLØKKE AFDELING JULI KVARTAL AFDELINGSADRESSER: Afdelingshuset: Rødegårdsvej 315, 5230 Odense M

24 timer du aldrig glemmer, stort arrangement for klasse

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL KOM OG VÆR MED!!!!!!!!! AFDELINGSADRESSER:

Transkript:

NYHEDSBLADET NYHEDSBLADET - for Rødegårdsparken & Stærmosegårdsparken - for Rødegårdsparken & Stærmosegårdsparken - for Rødegårdsparken & Stærmosegårdsparken Årgang 3. Nummer September 2014. Årgang 3. Nummer 2. Maj3.2014. Sommermarkedet i ord og billeder EFTERÅRETS AKTIVITETER Leje af huset nye tiltag Hundetema: Udfordringer og glæder ved menneskets bedste ven Indvielse af Hundelunden

En lidt underlig og spændende tid Det hjælper vi med i huset - hvem og hvornår: Vi er nu ved at være klar til at komme i gang med efterårets aktiviteter og spændende udfordringer efter en stille periode, hvor huset har holdt sommerferielukket, og I alle forhåbentlig har haft mulighed for at nyde den meget solrige sommer. Jeg ser frem til et lidt specielt efterår, hvor vi både skal have afsluttet den nuværende helhedsplan og have beskrevet den kommende helhedsplan. Samtidig har jeg måttet sige farvel til Allan, som har fået nyt job, hvilket selvfølgelig har været lidt trist, men jeg er glad for, at Henriette og jeg kan byde Allan og Per velkomne som nye kollegaer i huset. Den første måned, vi har været sammen, tegner til, at vi nok skal få et godt makkerskab og sammen udvikle gode ideer til at styrke det sociale liv i boligområdet. En af de ting, jeg glæder mig til i efteråret, er at følge vores nye tilbud om en café i dagtimerne, som starter først i september. Et ønske som flere beboere har haft gennem de seneste år, men nu er vi klar og har fået samlet en god gruppe af frivillige, som glæder sig til at komme i gang og byde jer alle velkommen. Vi er også så heldige, at jeres nabo Mette igen indbyder jer alle til at holde juleaften i Aktivitetshuset. I bladet vil I også kunne læse om, at Per de kommende måneder vil stå for 2 arrangementer, der som noget nyt er specielt for børnefamilier. Af de lidt kedelige ting skal nævnes, at udlejning af Aktivitetshuset i sommerperioden har givet en del støjgener for de beboere, som bor nærmest huset. Husrådet arbejder ihærdigt på forskellige tiltag, som forhåbentlig vil mindske generne fremover. Med håbet om at vi ses i området, ønskes et dejligt efterår til alle. Annette Hjemmesiden under ombygning Henriette arbejder i øjeblikket på at opdatere og flytte lidt rundt på oplysningerne på hjemmesiden forhåbentlig så den bliver mere brugervenlig! Gå endelig på opdagelse på www.sprp.dk og kom evt. med forslag og ønsker til siden! Fra venstre, Allan Krammager, Henriette Odgaard & Per Posborg Allan Lyngbyes tidligere opgaver er blevet fordelt på det nye personale således: Allan, der er beboer på Rødegårdsvej, er ansat som ansvarlig for metal og træværkstedet og står til rådighed med hjælp og gode råd mandag, tirsdag, torsdag kl. 10-12 samt onsdag kl. 10-13 og kl. 19-21. Henriette er ansvarlig for nyhedsblad, hjemmeside og nyhedsmail samt for at udarbejde en afsluttende rapport om resultaterne af helhedsplanen. Henriette er at træffe i huset mandag til onsdag kl. 10-15 og kan kontaktes på 2349 3234 eller henrio787@gmail.com Per er ansat pr. 1. 8 som opsøgende medarbejder og står dermed til rådighed for børn og ungegruppen samt deres forældre med rådgivning og vejledning og er samtidig ansvarlig for børn og familieaktiviteter. Per glæder sig til at lære jer alle sammen at kende, men kender allerede boligområdet fra tidligere, hvor han var praktikant i huset i 4 måneder. Per er at træffe i huset fast hver onsdag kl. 19-21 og kan udenfor dette tidspunkt kontaktes på 2615 2762 og pposborg@hotmail.com eller facebook Per Opsøgende. Redaktionen Deadline for materiale til næste nyhedsblad er d. 1.12. 2014. I kan kontakte os på tlf.: 5195 0360 eller på mail: ahs0411@gmail.com Henriette Tekst, billeder, redigering & layout Annette Tekst Per Tekst Allan Billeder

Menneskets bedste ven!? Af : Henriette Odgaard Hunden er menneskets bedste ven hedder det sig, og rigtig mange beboere i Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken har en ekstra firebenet husfælle. Det skaber tilsyneladende rigtig meget glæde for ejerne, men hunde kan samtidig være en udfordring for naboerne, når man bor så tæt sammen i boligblokke og det gælder både for andre hundeejere og beboere uden hund. Regler for hunde i boligområdet: Husordenreglementet har bestyrelserne og beboerne selv været med til at vedtage. Af dette reglement fremgår det, at man har lov til at have 1 hund pr. lejlighed, men at der skal være udfyldt en registreringsattest hos varmemesteren. Hunden skal være forsikret efter lovgivningens regler (Hundeloven), og den skal bære halsbånd med skilt, hvoraf ejerens telefonnummer fremgår. Derfor har jeg derfor har jeg ikke hund: Jeg har forhørt mig lidt blandt tilfældige beboere om, hvorfor / hvorfor ikke de har valgt at have hund. For mange er det en helt naturlig ting at have hund, hvis man først har prøvet det, og især hvis man har været vant til det helt fra barnsben af. Det nævnes endvidere som et væsentligt plus, når man først har anskaffet sig en hund, at den altid er trofast og glad for sin ejer. Det skal ses i modsætning til den tobenede familie og venner, med hvem man af og til kan og vil få uoverensstemmelser. For en del mennesker, som bor alene, er hunden uden tvivl også den bedste ven og dækker behovet for selskab i hverdagen. En beboer fra Rødegårdsparken fortæller bl.a., at hun fik sin hund foræret af et betænksomt vennepar som et decideret værn mod ensomhed. Hunden skal uden for lejligheden føres i snor, og efterladenskaber skal altid fjernes. Man må kun lufte sin hund langs med Niels Bohrs Allé, på arealet mellem Stærmosegårdsparken og Hvidkildevænget og aldrig lade den besørge på græsplanerne mellem blokkene, i sandkasserne eller langs blokkene. Dog må man naturligvis godt føre hunden til arealet for luftning. Desuden må hunde kun lejlighedsvis efterlades alene i lejligheden og kun i kort tid (højst 8 timer). Klage og handlemuligheder: Vi har i Nyhedsbladet sat os for at opridse, hvilke handle og klagemuligheder, man reelt har, hvis man føler sig generet af andres hunde. De mest udbredte og gentagne irritationsmomenter i boligområdet er hundeefterladenskaber og hundegøen. Blandt de beboere som har fravalgt eller aldrig har overvejet at anskaffe sig en hund lyder et argument, at det er en stor forpligtelse ligesom at få et ekstra barn, og at det i nogle tilfælde måske endda kræver mere end at have børn. Der kan være forbehold ift. den begrænsede plads for hunde og mennesker at udfolde sig på i lejlighederne. Det nævnes således, at det er synd, hvis dyrene ikke plejes og herunder holdes rene. Ligesom lugten af hund i sådanne tilfælde kan være generende i opgange og lejligheden. Det er også vigtigt at huske på, at en del mennesker har stor respekt eller er decideret bange for hunde. Det kan du gøre selv: Det er altid bedst selv at finde en diplomatisk løsning i fællesskab med din nabo, inden det udvikler sig til en decideret konflikt. Tal pænt med dine naboer og / eller skriv et brev, hvis du opdager, at de bryder ordensreglementet.

Notér evt. larm i form af hundegøen i en kalender, så du kan skabe et overblik over omfanget, hvis du ser dig nødsaget til at indgive en klage. Sørg for at du selv overholder reglerne for godt naboskab herunder samler efterladenskaber op efter egen hund og altid har hunden i snor og under fuld kontrol. Det kan ejendomsfunktionærerne gøre: Du kan altid få udleveret hundeposer hos varmemesteren. Ejendomsfunktionærerne har pligt og lov til på linje med beboerne at konfrontere beboere med brud på ordensreglementet. De kan som beboerne klage til boligselskabet, hvis det vurderes nødvendigt, men de har som princip intet ønske om at lege politibetjente. Det kan OSFB gøre: Boligselskabet kan gribe ind, hvis de modtager skriftlige klager fra beboere og / eller ejendomsfunktionærer om brud på husordenen ved at forlange husdyrholdet bragt til ophør med 2 måneders varsel, og hvis ikke et påbud efterkommes, kan lejemålet bringes til ophør øjeblikkeligt. I nogle tilfælde indhenter boligselskabet udtalelse hos varme-/ejendomsmester og / eller afdelingsbestyrelsen inden påbuddet. Der skal være tale om vedvarende gøen eller tuden over hele ugen, som generer flere naboer. Det kan være svært at sige helt præcist, hvad det dækker over, men en rettesnor er følgende: hvis en hund gør i f.eks. 30 minutter eller mere i træk mere end tre af ugens dage, hvis en hund gør i f.eks. fem minutter eller mere fire eller flere gange om dagen i mere end tre af ugens dage, hvis en hund gør kortvarigt (under 5 minutter) men sammenlagt mere end f.eks. 60 minutter på en dag mere end tre af ugens dage. Det vil blive tillagt stor betydning, hvis der er flere anmeldelser eller en fælles anmeldelse fra omkringboende naboer (Kilde: Boligtillæg, Fyens Stiftstidende 10.8.2014). Politiet kan optage hunde, der ikke er under kontrol af deres ejer i områder med bymæssig bebyggelse ( 3), og de skal lade en hund mærke og registrere for ejerens regning, hvis de bliver bekendt med, at ejeren har undladt dette ( 1) (Kilde: Hundeloven). Herudover kan der selvfølgelig være de mere alvorlige tilfælde, hvor man som beboer bliver bekendt med misrøgt (Dyreværnsloven) eller ulovlige hunde (racer indskrevet i Hundeloven), og det er dette, man ønsker at reagere på. Det er et omfattende tema, som ligger uden for dette nyhedsblads rammer, men her er det ligeledes politiet, der skal kontaktes og kan gribe ind i ekstreme tilfælde. Dyrenes Beskyttelse har f.eks. ikke hjemmel til at fjerne dyr fra deres ejer. Det kan politiet gøre: Hvis hunden forstyrrer naboerne ved gentagende eller vedholdende gøen eller tuden, kan politiet give hundeejeren et påbud i kraft af 4 i Hundeloven. Et påbud kan betyde, at man skal holde hunden indenfor - eller hvis det ikke hjælper - har pligt til at bortskaffe hunden. Politiet har endvidere mulighed for at udstede bøder af varierende beløb, typisk 2000-3000 kr. Læs hele hundeloven på https://www.retsinformation.dk OBS: De færreste beboere ønsker at konfrontere naboer med evt. hundeefterladenskaber, da man ikke vil i konflikt. Det kan i øvrigt også generelt være svært at bevise, hvilken hund og hundeejer der er synderen og dermed at indgive klager herover. Desto vigtigere er det derfor at opfordre alle om at vise hensyn og tage ansvar. Både fra beboere og ejendomsfunktionærer forlyder det dog, at der er i den senere tid er sket en markant forbedring ift. brug af hundeposer og renholdte gangarealer. Bliv endelig ved med at påvirke naboskabet i positiv retning på denne måde!

10 Facts om hunde Vidste du at: 1. Det mest populære hundenavn i den vestlige verden er Max. 2. Det anslås, at over 1 million hundeejere i USA har udpeget deres hund som den primære arving i deres testamente. 3. Det antages i undersøgelser, at personer med kæledyr lever længere og er mindre stressede. 4. Den ældste registrerede hund, der nogensinde har levet, var en Australian Cattle Dog ved navn Bluey, der blev 29 år gammel. 5. En hunds hjerte banker mellem 70 og 120 gange i minuttet. Menneskets hjerte banker 70 til 80 gange i minuttet. 6. Alle hunderacer har en lyserød tunge bortset fra Chow Chow, der har en sort tunge. 7. Hunde er ikke farveblinde. De kan se farve men i mindre omfang end det menneskelige øje. 8. Hunde hører op til 10 gange bedre end mennesker. 9. Hundes lugtesans er op mod 1000 gange bedre end menneskers. 10.Videnskabsfolk har opdaget, at hunde kan lugte nogle former for kræft i mennesker. Indvielsen af hundelunden Fredag d. 13. juni blev hundelunden endelig indviet på behørig vis efter at have været længe undervejs. Med nogle måneders erfaringer på bagen kan bestyrelserne og ejendomsfunktionærerne nu med glæde konstatere, at hundelunden bliver brugt, og at hundeejerne generelt er gode til at holde området rent ved at benytte de opsatte skraldestativer med hundeposer. Tak for det! Der er for nylig også blevet opsat et skilt fra Odense Kommune omkring reglerne for ophold i hundelunden. Så slippes hundene løs til fri leg.. Ja, det ér jo en hundelund. Så man kan godt blive lidt misundelig og føle sig lukket ude (Æret være Pjevs minde!) Mens børnene morer sig sammen, kan ejerne roligt tage sig en slapper! Det kan ikke gå stærkt nok!

Status på helhedsplanerne I forbindelse med at vi afslutter den nuværende helhedsplan dec. 2014, skal Henriette lave en beskrivelse af, hvad der er sket i området gennem de seneste 4 år. I den forbindelse vil hun meget gerne interviewe nogle af jer. Den nye helhedsplan er vi også i fuld gang med at beskrive. Der vil blive søgt penge til tiltag inden for følgende hovedområder: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, Børn, unge og familier, Beboernetværk og demokrati. Onsdag d. 27.8.2014 havde vi indbudt jer beboere til at komme med forslag og ønsker til den nye helhedsplan. Vi fik en masse gode input, som vi nu vil inddrage i arbejdet med at beskrive de konkrete aktiviteter og tiltag i planen. Når den nye helhedsplan er færdigbeskrevet, vil I blive indkaldt til et beboermøde, hvor I skal stemme, om I ønsker planen gennemført. Kun hvis I siger ja, bliver ansøgningen sendt til endelig godkendelse i byrådet og hos Landsbyggefonden. Hvis I har spørgsmål og / eller gode ideer til helhedsplanen, er I selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Annette i huset. Det søde indslag Cupcakes med gulerødder 5 dl. Mel 4 dl. Sukker 6 dl. Gulerødder (fintrevet) 1 tsk. Bagepulver 1 tsk. Vaniljesukker 1 tsk. Stødt kanel 225 g Smør (smeltet) 4 store Æg 100 g Valnødder (heraf også til pynt) Forvarm ovnen til 175 grader og klargør dine cupcakes forme. Bland alle de tørre ingredienser i en stor skål. Tilsæt smeltet smør og æg og bland grundigt ved høj hastighed. Fyld cupcakes formene ca. 2/3 med dej. Stil kagerne i ovnen og bag i 20 til 25 minutter, eller indtil kanterne begynder at blive gyldne. Lad dine cupcakes afkøle på en bagerist og pynt dem med frosting efter eget valg. Forslag til frosting: ca. 125 g Mascarpone og 4 dl. Flormelis. Efterlysning Har du tomme syltetøjsglas, må du meget gerne aflevere dem i huset til brug for syltning og andet i efteråret. På forhånd tak! Mohammads fødselsdag En regnfuld dag (d. 26 / 6) med dunder og brag var der surpriseparty for købmanden, der fyldte 60 år. Tillykke! Leif havde sørget for kagemand, og der blev sunget fødselsdagssang. En tilfældig forbipasserende cyklist, der havde søgt ly for regnen, spurgte overvældet, undrende og interesseret ind til, hvem vi var, og hvorfor vi så talstærkt fejrede den lokale købmand. Det er måske nok et særsyn generelt, men giver jo sig selv for beboerne i Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken.

Sommermarkedet d. 9. aug. i ord og billeder Det begyndte ellers meget godt. Kl. 10 var der stillet frem og gjort klar. Men snart satte regnen ind og den tog heftigt til! Rygepavillonen fungerede rigtig fint som gufhus. Pladsen og forlystelserne virkede pludselig meget forladte. Men så rykkede vi sammen inde i salen i stedet for! Alt i alt en hyggelig dag dog med plads til mange flere beboere!

Nyt fra ejendomsfunktionærerne og udearealer Vidste du at: I første del af september vil de nye affaldsmolokker blive gravet ned, hvilket gerne skulle bremse lugtgener m.m. i området. Det har længe været på tale, og nu sker det. Hegnet mellem de to afdelinger vil blive ryddet i løbet af september måned. Erik har 25 års jubilæum som varmemester torsdag d. 25. sept. I de første år var han ansat på Rødegårdsvej, men siden 1998 har han stået i front for begge afdelinger. Stort tillykke herfra! Michael Persson har i sommerperioden arbejdet som ferieafløser blandt ejendomsfunktionærerne. Tak for denne gang! Annette vil fremover i en prøveperiode koble sig på ejendomsfunktionærernes indflytningstjek for ved denne lejlighed personligt at hilse på nye beboere og aflevere vores velkomstfolder med introduktion til Aktivitetshuset og området. Forbrugertips: Vaskemaskinerne på Rødegårdsvej er indstillet til at bruge præcist den mængde kvalitetsvaskepulver, der er fordelagtig ift. at undgå slitage på tøjet og maskinen. Varmemester Erik Persson kan træffes således: Mobiltlf.: 2149 2472 Mailadr.: osfb4og5@youmail.dk Træffetid i kælderen Klingstrupvænget 1: man-ons, fredag kl. 8.30-9.00 & torsdag kl. 16.30-17.00. Nyt fra boligselskabet På afdelingsmøderne i maj blev det besluttet, at de tre afdelinger skal lægges sammen, altså afd. 4, afd. 5 og fælleshuset, der oprindeligt blev opført som en særskilt afdeling. Ændringen sker pr. 1. jan. 2015. Det betyder, at der skal holdes et ekstraordinært fælles afdelingsmøde, hvor der vælges én bestyrelse for den nye afdeling til erstatning for afdelingsbestyrelsen for Rødegårdsparken afdelingsbestyrelsen for Stærmosegårdsparken og Husrådet, og hvor der skal vælges et nyt navn for boligområdet. Gode forslag indleveres gerne til Annette og Henriette i huset senest d. 15. nov. René fra OSFB og afdelingsbestyrelserne udvælger og nominerer de 3 bedste forslag, som vil blive præmieret, og der stemmes om det endelige navn på det ekstraordinære afdelingsmøde. Det forventes, at dette møde afholdes sidst i november eller først i december. Boligselskabets ungdomsboliger på Ridehusgade stod klar til indflytning den 15. august 2014. Der var rift om boligerne fra det øjeblik, de blev annonceret på www.studiebolig-odense.dk, og alle 36 lejligheder er udlejet. Lidt nyt udefra: (kommune, stat e.lign.) Vidste du, at du har ret til en gratis bisidder til møder med det offentlige iflg. 8 i forvaltningsloven? Har du behov for dette, kan du derfor kontakte Bisiddergruppen Odense på tlf.: 3069 7871 eller på mail: bisidderodense@gmail.com Som borger i Odense Kommune kan du få gratis hjælp til rygestop. Du skal blot sende en sms (til alm. sms-takst) til 1231 med teksten RYGESTOP eller ringe på tlf. 8031 3131. Du vil så blive ringet op af en rygestoprådgiver om dine muligheder for at få hjælp tilpasset netop din situation.

Nyt fra afdelingsbestyrelserne Det glæder bestyrelserne, at der på det seneste har været beboere, der har benyttet sig af muligheden for at dukke op til bestyrelsesmøderne med forespørgsler og klager. Bliv endelig ved med det! Hvis der er forespørgsler og evt. problemer ift. brug af hundelunden, skal du fremover også rette henvendelse til bestyrelserne. Der er nu indhentet tilbud på renovering af parkeringspladsen ved købmanden. Alle tre afdelingsbestyrelser har været på besøg i Holluf Pile, hvor man har et aktivitetshus i forbindelse med Projekt Mere Naboskab under Røde Kors Odense. Under besøget fik vi information om, hvordan de her har startet forskellige aktiviteter op, samt hvordan huset drives generelt. Det var et spændende og inspirerende besøg, skønt deres hus i et nedlagt plejecenter har helt andre rammer end vores at udfolde sig på. Sommerudflugt En busfuld beboere havde en rigtig hyggelig tur søndag d. 7.9, hvor den årlige sommerudflugt gik til Langeland. Første stop var Langelandsfortet, hvor de medbragte sandwich blev indtaget, mens snakken gik lystigt. Derefter fik vi på en travetur i den smukke natur mulighed for bl.a. at se en ubåd og et jagerfly indefra og lære en masse om Langelands rolle i den kolde krig. Sidst på eftermiddagen gik turen til det sydligste punkt Dovns Klint, hvor vi fik et glimt at de vilde heste, nød den smukke udsigt fra klinten, samlede sten og konkurrerede i at slå smut. Ruth havde inden dagens tur talt meget varmt om Kædeby Cafeen, og den skuffede bestemt ikke. Maden smagte rigtig godt, og der var mere end rigeligt af den. En syngende tjener og fri isbar var bestemt med til at gøre besøget til en mindeværdig oplevelse. Som et af børnene sagde: "Her skal vi da ned igen til næste år", og han var langt fra ene om at have lyst til at vende tilbage. Hvis I har ris og ros til vores arbejde i afdelingsbestyrelserne, er I meget velkomne til at komme til vores månedlige møder. Rødegårdsvej holder møde d. 1. mandag i hver måned i Aktivitetshuset. Klingstrupvænget holder møde d. 1. tirsdag i hver måned ligeledes i Aktivitetshuset. Duk op mellem kl. 18.30 og kl. 19.00! Nyt fra Husrådet Nye tiltag: Lejekontrakten er under revidering. Det betyder bl.a., at der bliver strammet op på proceduren for betaling af depositum og bekræftelse af booking, da der er rift om leje af salen. Man vil fremover kunne tilkøbe rengøring af huset ved leje, og hertil ansættes et par personer. Stillingsopslag vil snart blive slået op. Husrådet arbejder med at nedsætte et frivilligt tilkaldeværn, som på skift har vagt i weekenden og kan kontaktes, hvis der skulle opstå støjgener under udlejninger. Deres opgave bliver således at tage kontakten til lejerne af huset og evt. politiet. Bemærk, at der er blevet hængt nye flotte lamper op i salen, der giver mulighed for lysdæmpning. Husrådet pr. maj 2014. I kan finde den reviderede oversigt over de enkelte medlemmers ansvarsområder i huset og på hjemmesiden. Du er meget velkommen til at skrive til Husrådet på deres mailadresse: husraadetsprp@gmail.com Eller mød op til Husrådets møder tirsdage kl. 18.30 i Aktivitetshuset. Se hvilke tirsdage i husets kalender på www.sprp.dk.

Nyt fra Familie, børn og ungeområdet Multibane På afdelingsmøderne i maj blev det vedtaget at arbejde videre med planerne om et multiområde med motionsmuligheder og ophold til hyggeligt samvær centralt i boligområdet. Det vil i så fald blive i form af en multibane, udendørs fitnessredskaber og legeredskaber for de yngste børn samt grillpladser, og firmaet UNO KONCEPT A/S har givet et forslag på denne løsning til ca. 1,7 millioner. Fodboldturnering Lørdag den 13/9 blev den længe lovede fodboldturnering afholdt i tidsrummet fra 10 14 med præmier og pizza efter kampene. Det var Per og Peter, der var tovholdere for arrangementet! Sommerferieaktiviteter Det er nu meningen, at Per i fællesskab med børn og unge i området i efteråret skal lave forskellige aktiviteter, der kan indbringe kapital til projektet, ligesom der naturligvis skal søges fonde, der vil være med til at finansiere projektet. Igen i år havde Allan og Henriette annonceret et aktivitetsprogram i de første uger af skolernes sommerferie både for børnene - men gerne i følgeskab af deres forældre og andre voksne. Der var bl.a. planlagt fælles tur til Brandts og Tidens Samling, Den Romantiske Have ved Sanderumgaard og friluftsaktiviteter med Ungdomsskolen. Desværre var der meget begrænset eller ingen opbakning til flere af aktiviteterne til vores store undring! Hvad laver I unger og hvad vil I? :0) Men en fin tur til Friluftsbadet blev det i hvert fald til! Farvel til Allan Det var med stor vemod, at vi med sommerferien måtte vinke farvel til børn-og ungemedarbejder Allan Lyngbye bedre kendt som Allan Opsøgende, som har været ansat i helhedsplanen helt fra start. Dagen blev markeret med pølser, øl og sodavend og en masse beboere, der var dukket op med personlige kort og gaver i en lind strøm, der vidner om, at Allan var en vellidt skikkelse ikke mindst blandt børn, unge og deres forældre i området. Allan er startet nyt job i Social og Arbejdsforvaltningen, men har lovet fortsat at være tilknyttet multibaneprojektet og komme på besøg af og til. Og der blev holdt taler..

Nyt fra Aktiviteterne Familieaktiviteter Per arbejder aktuelt på at afholde en familiedag for forældre og børn med bl.a. skattejagt og brunchbuffet. Glæd jer, for det bliver en oplevelse med sjov, (u)hygge, lidt lærdom og overraskelser i kombination med det allerede planlagte børnebanko d. 9. nov. Vi skal også på en lidt længere dagstur formodentlig bl.a. med besøg på Tivolis Julemarked, men I er velkommen til at komme med ideer. Du kan fremover træffe Per hver onsdag aften fra kl.19-21, hvor der fortsat vil være spilleaften og fast andre tiltag for børn, unge og familier. Under sommermarkedet kom der aktivitetsønsker fra børnene ift. musikarrangementer, dans og fodbold, som vi har noteret os. Der har været efterspørgsel på en lektiecafé. Har dit barn et behov, der ligger ud over skolens tilbud, så lad Per det vide, og vi kan forsøge at starte en lektiecafé op i samarbejde med f.eks. Røde Kors. Banko Hvor blev aktiviteterne af? Som noget nyt vil vi i efteråret forsøge at samle de tidligere mindre besøgte tiltag som strikkeklubben, syklubben, computercaféen og kvindeklubben i samme tidsrum og dermed skabe mere liv i huset. Der vil altså fortsat være mulighed for alle de forskellige aktiviteter under nye rammer. Læs mere om caféen på bagsiden. Efterårets reklamebanko er planlagt til afholdelse d. 23. nov. Udsmykning på Klippen To frivillige - Martin og Mikkel - er efter aftale med boligselskabet i gang med at spraymale den pudsede væg på Klippen. Motivet er inspireret af filmen The Rock (Klippen), og det har længe været et stort ønske at gøre noget ud af den ellers lidt triste endevæg. Nyt fra petanque Petanqueklubben afholder semifinaler i Civica-turneringen den 20/9 fra kl. 10. De har et hold klar til at spille A-finale og kan nå at få et hold med i B-finalen. De har for første gang været med i DGI-tuneringen med 2 hold og gjorde en god figur, da begge hold var lige ved at nå semifinalen. Petanqueklubben er glad for, at der er kommet nye til i løbet af året. Alle er velkomne til at komme og prøve at spille med, og det er ikke et krav at være medlem af klubben. Juleaften 2014 Er du allerede begyndt at tænke på - glæde dig over eller bekymre dig om, hvordan julen skal fejres i år? Så kan vi nu melde ud, at der takket været Mette som hovedaktør igen vil blive arrangeret en hyggelig juleaften i Aktivitetshuset for alle interesserede. Der vil komme mere information ud i løbet af den næste måned, men det vil allerede nu være muligt at forhåndstilmelde dig i huset hos Annette eller Henriette.

Aktivitetskalender gældende fra september 2014 Mandag Kl. 10- Gåture for alle Kl 10-12 Værkstedet åbent Kl. 16.30- Træning R/K Petanque Kl. 17.30-19 Maddag (fællesspisning) Tirsdag Kl. 10-12 Værkstedet er åbent Kl. 16.30-17.30 Zumba (opstart 9. sept.) Kl. 17.30-18.30 Yoga (opstart 9. sept.) Onsdag Kl. 10-13 Værkstedet åbent Kl. 11-15 Café med hygge og (kreative) aktiviteter (opstart 10. sept.) Kl. 19-21 Aktivitetsaften for børn, unge og familier Kl. 19-21 Træffetid for børn-og ungemedarbejder Per Kl. 19-21 Åbent værksted for reparation af cykler etc. Kl. 10-12 Åbent værksted Torsdag Nyt cafétilbud En gruppe frivillige beboere har engageret sig i at stable et fast cafétilbud på benene i Aktivitetshuset. Den kommer til at være åben hver onsdag mellem kl. 11 og 15, og her vil du bl.a. kunne købe kaffe, boller med ost, smørrebrød og små lune frokostretter som pitapizza, pølsehorn og toast. Du kan samtidig slå dig ned for at læse avisen, sludre, strikke, sy, låne en computer, spille kort etc. Der vil være frivillige til at hjælpe med f.eks. sytøjet. International maddag På baggrund af den overvældende store interesse i foråret, gentager vi nu forsøget med en international maddag. Sæt kryds i kalenderen torsdag d. 9. oktober og kom og smag en masse forskellige lækre retter. Der vil denne gang være madboder og et stempelsystem, som sikrer mad til alle betalende. Det vil endvidere blive muligt at købe madbilletter på forhånd. Kl. 10-14.30 Kreativt kursus Kl. 16-18.30 Madklub for 8-12 årige på Rosengårdskolen (opstart 4. sept.) Første torsdag i hver måned banko kl. 18.30 Lørdag Kl. 13-15 Genbrugsen åben (gratis bytteservice af møbler m.m. i kælderrummet i blok 10 Klingstrupvænget) Åbningstider i huset Zumba -holder flyttedag men fortsætter nu med Henriette i front. Så kom og vær med til at holde en lille dansefest hver tirsdag inden aftensmaden. Henriette har selv danset zumba og latin i en del år og forventer at tage instruktørkursus sidst i september. Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag: Kl. 10-16 Onsdag også kl. 19-21 Desuden i forbindelse med diverse aktiviteter Fredag: lukket intet personale